Referat Udvalget for Erhverv & Turisme tirsdag den 30. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Transkript

1 Referat Udvalget for Erhverv & Turisme tirsdag den 30. januar 2018 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

2 Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden ET - Orientering - februar ET - Temadrøftelse - Turisme ET - Visit Lejre Magasin ET - Fishing Zealand - udpegning af medlem til styregruppen ET - Erhvervsmesse 2018 med Lejre Erhvervsforum ET - Eventuelt...13

3 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 1 1. ET - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Godkendt Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 2 2. ET - Orientering - februar Sagsnr.: 17/14823 Resumé: A. Projektleder for Fjordlandssamarbejdet Der er ansat projektleder for Fjordlandssamarbejdet mellem Frederikssund, Roskilde, Holbæk og Lejre kommuner. Et enigt ansættelsesudvalg, som var sammensat af cheferne for visitorganisationerne, har valgt at ansætte Thomas Kær Mahler. Han kommer senest fra en stilling som senior adviser / international projektleder i Innovasjon Norge, og har en uddannelse som cand. mag. i turisme. Thomas starter i jobbet den 1. marts. Vedlagt som bilag er jobprofil, onlineannonce og lidt nærmere om Thomas baggrund. De fire visitorganisationer vil i fællesskab udsende en kort pressemeddelelse om ansættelsen af Thomas og Fjordlandssamarbejdet. B. Kriterier for deltagelse i Lejre Kommunes stand ved Ledreborg Livsstilsdage Formålet med Lejre Kommunes stand/gårdbutik ved Livsstilsdagene er at give de besøgende: 1) Kendskab til at de var i Lejre Kommune, 2) Et positivt indtryk af Lejre (lokaliteten, madhåndværket og oplevelserne), 3) Mulighed for at tage noget med hjem (gave, mad eller en oplevelse) og 4) En årsag til at vende tilbage til Lejre (for at handle, opleve eller se mere). På den baggrund er der opstillet følgende kriterier for deltagelse i Lejre Kommunes stand; 1) At fødevarer har tilknytning til Lejre Kommunes geografi, 2) At fødevarer egner sig til at købe med hjem, 3) og gerne at fødevarer øger attraktiviteten af Lejre Kommune ved Story telling. De lokale producenter inviteres til at deltage ved annoncering og ved direkte henvendelse. C. Status på arbejdet med autocamperpladser Se notat i bilag. D. Status på arbejdet med opsætning af informationsskilte Se status i bilag. E. Lejre Kommune skal ansætte ny erhvervschef Thomas Hørdam har efter knapt fire år i Lejre Kommune valgt at starte egen virksomhed. Stillingen som erhvervschef vil derfor blive slået op i løbet af februar måned. Der vil blive aftalt en overgangsordning som sikrer, at Thomas opgaver og netværk bliver overdraget på den bedst tænkelige måde til Lejre Kommunes nye erhvervschef. F. Kommunefremskrivning Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering På hjemmesider for hhv. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) samt de enkelte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR Sjælland) kan nu hentes en række udviklingsscenarier, der tager udgangspunkt i Finansministeriets seneste prognose for udviklingen i bl.a. ledighed og beskæftigelse på landsplan frem til udgangen af Danmarks Statistiks befolkningsprognose for kommuner indgår ligeledes i materialet. I Kommunefremskrivningen er således mulighed for at sammenligne data i forhold til andre kommuner, RAR-områder og en klynge af kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Fremskrivningen opdateres 3 gange årligt i forlængelse af Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose af udviklingen på det danske arbejdsmarked og publiceres i Økonomisk Redegørelse medio januar, maj og september. I bilag er udvalgte

5 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 3 områder gengivet grafisk med korte kommentarer. For yderligere fordybelse i materialet henvises til følgende link star.dk eller RAR hjemmesiderne Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: 1. Orientering af bestyrelse og fælles forum 19. april 2017.pdf 2. Svar på henvendelse fra Lejre Kommune.pdf 3. VS: Oplæg til PM - Projektleder til Fjordlandet - tilrettet jobprofil og online annonce samt ny tidsplan - online annonce, projektleder til Fjordlandet, pdf 4. VS: Oplæg til PM - Projektleder til Fjordlandet - tilrettet jobprofil og online annonce samt ny tidsplan - Jobprofil, projektleder til Fjordlandet, pdf 5. (Lukket bilag) 6. Notat-autocamperpladser.docx 7. Status på informationsskilte 8. Kommunefremskrivning

6 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 4 3. ET - Temadrøftelse - Turisme Sagsnr.: 18/873 Resumé: Udvalget for Erhverv & Turisme har besluttet at arbejde tematisk med turisme på nærværende møde, mens erhverv i øvrigt vil være tema på næstkommende møde. Turistforeningen er inviteret til at deltage i den første del af punktet. Temaet er et led i de politiske drøftelser om mål og årsplaner for Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter fokuspunkter for turisme. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen vedtog i slutningen af 2017 en ny turismestrategi. Strategien er vedlagt som bilag sammen med årsplan Kommunalbestyrelsen besluttede i samme forbindelse, at der skulle igangsættes en dialogproces med kerneinteressenterne på turismeområdet for i fællesskab at definere konkrete effektmål for turismestrategien. Administrationen har afholdt møde med repræsentanter fra Lejre Erhvervsforum, Lejre Turistforening, turistinformation og turistinspirationer samt Nationalparken. Se vedlagte bilag for resume af drøftelserne. Under første del af punktet deltager Lejre Turistforeningen med et kort oplæg om de mål og indsatser, som foreningen vurderer, er de vigtigste i På ovenstående baggrund, drøfter udvalget fokuseringer i på turismeområdet. Administrationen kan fremhæve følgende spørgsmål og fokuspunkter i 2018 som inspiration til udvalgets drøftelse: Overnatningsmuligheder for turister, herunder udvikling af Bed & Breakfast, autocamperpladser, pop-up overnatning på vandrehjem og i tomme bygninger, mv? Omlægning til digital turistinformation også internt i Lejre Kommune, jf. anbefaling fra KL og VisitDenmark? Tilfredshedsanalyser (gæsteanalyser) blandt turisterne i Lejre Kommune som grundlag for viden om hvad de værdsætter og hvad de synes kan være bedre? Turisterne som midlertidige lokale borgere hvilke muligheder er der for at tænke turisternes og de lokale borgeres Vores Sted sammen og herigennem understøtte turisternes oplevelser af autenticitet når de besøger et eller flere steder i Lejre Kommune og Fjordlandet? Hvordan kan fødevarerne og gastronomien spille en større rolle i udvikling af turismeoplevelser i Lejre Kommune? Hvordan kan samarbejdet med Nationalparken styrkes?

7 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 5 Hvilken rolle kan Lejre Kommune og Erhvervs- og Turismeudvalget spille i forhold til at markedsføre Lejre Kommunes oplevelsesmuligheder? Fokus på god gæsteservice? Herunder fx udvidelse af antallet af turistinspirationer og bibliotekerne som samarbejdspartner? Eksterne puljer og fonde, hvad skal der til for, at flere fra erhvervet søger? Hvilken rolle ønsker Erhvervs- og Turismeudvalget at spille i samarbejdet om Fjordlandet? Administrationens vurdering: Drøftelsen er et led i udvalgets forberedelse af årsplan Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for nuværende. Bilag: 1. Notat fra møde vedr. mål for turismestrategi docx 2. Godkendt Turismestrategi.docx v1 UETs årsplan 2017 m. statusbeskrivelser.docx 4. Attraktive destinationer - Kl s 25 Turismepolitiske anb.pdf

8 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 6 4. ET - Visit Lejre Magasin 2018 Sagsnr.: 18/518 Resumé: Visit Lejre ønsker at arbejde for at sikre synliggørelse af aktører, aktiviteter, oplevelser, tilbud mv. via bl.a. et turistmagasin i Magasinet skal være færdigproduceret til åbningen af Sagnlandet i slutningen af marts 2018, hvorfor der nu skal træffes beslutning om magasinet for 2018 med henblik på produktion og tryk. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der vælges forslag A; genoptryk af eksisterende magasin 2. at der bevilges kr. til udvikling og produktion af et turistmagasin at pengene finansieres af udvalgets pulje. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Besluttet at anvende op til kr., som finansieres af udvalgets budget. Der skal arbejdes for at øge annonceindtægterne. Sagsfremstilling: Visit Lejre har siden 2014 udarbejdet et magasin, der præsenterer Lejre Kommunes aktører, attraktioner og seværdigheder overfor turister før og under besøget. Magasinet indeholder såvel fakta som de gode historier om aktører og attraktioner i Lejre Kommune. Magasinet skal: være inspirerende for gæsten før turen planlægges vække interesse, inspirere til oplevelser, hjælp til planlægning og booking være en god guide under turen inspirere til oplevelser, give faktuel information om steder, aktører mv. være et vindue for aktørerne og Lejre Kommune medvirke til at brande Lejre Kommune i overensstemmelse med Vores Sted. Magasinet skal fortsat indeholde tekster på såvel dansk som engelsk for at imødekomme udenlandske turister. Magasinet har også til formål at samle oplevelser og aktører i én folder, så aktører og turister ikke skal håndtere mange forskellige foldere. På den måde bliver magasinet også en måde at sikre, at aktørernes frontpersonale kan få et samlet overblik over aktører og oplevelser i Lejre Kommune, så de kan give gæsterne en god service. Erfaringer fra 2017 viser, at magasinet bliver positivt modtaget af aktørerne, Sagnlandet/turistinformation og turistinspirationsstederne. Desuden har magasinet fået ros af forskellige eksterne partnere - Visit Kerteminde, roste fx magasinet for at være

9 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 7 overskueligt og let at navigere i. Ligesom fx Wonderful Copenhagens turistkontor i København har rost magasinet og bedt om at få tilsendt flere i løbet af Medfinansiering af magasinet sker via salg af annoncer. Magasinet ønskes distribueret såvel lokalt via lokal distribution som nationalt via distributionsselskaber. Magasinet ønskes trykt i eksemplarer, da det dette antal vurderes at være realistisk at distribuere. Status for magasinet i 2017 Magasinet lå færdigt til påske, klar til Sagnlandets åbning og til økokøer på græs. Det blev distribueret lokalt til turistinformation, turistinspirationssteder, aktører, butikker, i forbindelse med events som Livsstilsmesse, økokøer på græs osv. Det blev desuden distribueret nationalt til turistkontorer, tankstationer, detailhandelen mv. via nationale distributionsselskaber. Administrationen foreslår to alternative muligheder: Forslag A; Genoptryk af eksisterende magasin. Det nuværende layout og tekster genbruges. Datoer for events og arrangementer opdateres. Forslag B; Nyt layout. Magasinet tilpasses mht. layout, tekster, billedvalg, mv, så der bliver en tydelig sammenhæng og genkendelighed til Vores Sted både i ord og billeder. Nye tekster, billeder mv. genbruges på alle øvrige platforme (hjemmeside, Instagram mv.) for at sikre en sammenhæng og gennemgående råd tråd. Digital Formidling Administrationen ønsker at arbejde hen mod, at den digitale formidlingen til turister bliver bedre og benyttes i højere grad, i tråd med anbefalinger fra bl.a. Visit Denmark. Administrationen foreslår derfor, at det genovervejes hvert år, hvordan og hvor meget der er brug for til trykte medier. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at et trykt magasin er en god mulighed for at præsentere Lejre Kommune for turister i andre dele af Danmark via distribution til turistkontorer, tankstationer osv. Administrationen vurderer også, at et trykt magasin giver såvel aktører som turister et let overblik over oplevelser og aktører i Lejre Kommune. Endelig vurderer administrationen at et turistmagasin, der lægger sig tæt op af Vores Sted-brandingen vil styrke såvel formidlingen til turister som Vores Sted fortællingen. Vores Sted-brandingen vurderes at være en styrke i formidlingen, der gør Lejre Kommune som destination mere attraktiv og mere i tråd med tendenserne på turismeområdet i øjeblikket. Tekster, billeder mv., der produceres i forbindelse med et nyt layout til magasinet vurderes også at kunne genbruges på andre platforme (hjemmeside, Instagram mv.), så der sikres en ensartet og tæt forbindelse til Vores Sted samt en genkendelighed mellem platforme. Administrationen vurderer, at der under alle omstændigheder vil blive brug for nye tekster, billeder, oversættelser osv. for at sikre sammenhæng til Vores Stedbrandingen i løbet af Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser.

10 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 8 Økonomi og finansiering: Estimeret budget: Forslag A, genoptryk: Udgifter: Layout Oversættelse Tryk af magasiner I alt: Indtægter: Salg af annoncer: kr kr kr kr kr. (Estimat) Der ansøges om kr. Forslag B, nyt layout: Udgifter: Layout Tekstarbejde inkl. korrekturlæsning Oversættelse Fotos Tryk af magasiner I alt: Indtægter: Salg af annoncer: kr kr kr kr kr kr kr. (Estimat) Der ansøges om kr. Status på magasiner * Pris inkl. distribution kr kr kr kr. Antal trykt stk stk stk. Distribueret stk stk k. * Magasinet blev i 2014 produceret af Lejre Lokalavis med støtte af Lejre Kommune. Derfor er der ikke umiddelbart oplysninger vedr. antal + distribution.

11 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 9 5. ET - Fishing Zealand - udpegning af medlem til styregruppen Sagsnr.: 14/2388 Resumé: Lejre Kommune har været medlem af Fishing Zealand siden Lejre Kommunes medlem af styregruppen har hidtil været Birger Prahl. Da Birger Prahl ikke længere er medlem er kommunalbestyrelsen skal der vælges et nyt medlem til styregruppen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme vælger et medlem til styregruppen for Fishing Zealand. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Besluttet at Martin Stokholm indtræder i styregruppen for Fishing Zealand som repræsentant for Lejre Kommune. Sagsfremstilling: Lejre Kommune har været medlem af netværket Fishing Zealand (FZ) i Fishing Zealand (FZ) er et netværk, der har til formål at fremme bæredygtigt lystfiskeri og lystfiskerturisme på Sjælland og de nærliggende øer. Dette for at generere lokal erhvervsudvikling, læring om natur/fiskeri og naturgenopretning. Projektet er nærmere beskrevet på Netværket består af Danmarks Sportsfiskerforbund, 12 sjællandske kommuner, frivillige lystfiskere, lokale virksomheder og turistorganisationer. Se hvilke kommuner her. Der er sammenfald mellem deltagende kommuner i Fjordsamarbejdet og Fishing Zealand på nær Frederikssund Kommune, der kun deltager i Fjordsamarbejdet. FZ består organisatorisk af en styregruppe, en projektgruppe og en række arbejdsgrupper. Hertil er tilknyttet et sekretariat, som ligger i Vordingborg Kommune. Styregruppen består af en politiker fra hver af de deltagende kommuner og en repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund. Medlemmerne af styregruppen repræsenterer forskellige politiske udvalg som Teknik og Miljø, Udvikling, Erhverv/Turismeudvalg m. fl.). Styregruppen har det overordnede ansvar for netværket og beslutter rammerne for FZ. F.eks. kommissorium, værdigrundlag, størrelsen af kontingentet o.l. Styregruppen har også til formål at sikre kontakten til det politiske niveau. Styregruppen mødes planlagt 1-2 gange om året. Birger Prahl har hidtil været medlem af styregruppen for Lejre Kommune. Da Birger Prahl ikke længere er medlem af Kommunalbestyrelsen skal Udvalget for Erhverv & Turisme udpege et medlem til styregruppen.

12 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 10 Der har været tilknyttet flere eksterne konsulenter til arbejdet i Fishing Zealand, hvilket hidtil har fungeret udmærket. Denne struktur er imidlertid nu ved at blive revurderet, hvilket har givet noget usikkerhed om den fremtidige opgaveløsning i Fishing Zealand. I den forbindelse besluttede Udvalget for Erhverv og Turisme på mødet i januar 2018 at skrive til Fishing Zealands styregruppe og sekretariat. Brevet til Fishing Zealand og svaret fra sekretariatet for Fishing Zealand er vedlagt som bilag. Sekretariatet oplyser at det er planen at opslå en stilling som projektkoordinator, så hurtigt som det er muligt. Da Fishing Zealand ikke er en juridisk enhed, tænkes koordinatoren formelt ansat i Vordingborg Kommune. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at når Lejre Kommune er medlem af Fishing Zealand bør der udpeges et medlem til styregruppen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Hver kommune bidrager til projektet med kr. pr. år til medfinansiering af administration, markedsføring og forskellige aktiviteter. Der blev i forbindelse med budget 2018 afsat kr. til Fishing Zealand på Udvalget for Erhverv & Turismes ramme. Bilag: 1. Brev til Fishing Zealand.pdf 2. Svar på henvendelse fra Lejre Kommune.pdf 3. Referat af møde i bestyrelsen for Fishing Zealand d. 2.pdf 4. Orientering af bestyrelse og fælles forum 19. april 2017.pdf

13 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Erhvervsmesse 2018 med Lejre Erhvervsforum Sagsnr.: 18/1080 Resumé: Udvalget skal i sagen tage stilling til medfinansiering af Erhvervsmesse 2018, som arrangeres af Lejre Erhvervsforum. Erhvervsmessen giver mulighed for, at lokale virksomheder kan udstille og synliggøre deres produkter og services overfor deltagerne. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget for Erhverv & Turisme bevilger kr. i tilskud til erhvervsmessen. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Lejre Erhvervsforum gennemførte i februar 2017 en erhvervsdating, som Lejre Kommune medfinansierede med kr. Erhvervsdatingen gav lokale virksomheder mulighed for at udstille deres produkter og ydelser på stande, og deltagerne havde mulighed for at booke de udstillere, som de ønskede at snakke nærmere med på korte møder af 15 minutters varighed. Lejre Erhvervsforum gentager sidste års Erhvervsdating med en Erhvervsmesse, som afholdes den 28. februar på Gershøj Kro og strandhotel fra kl Der lægges igen op til, at erhvervsmessen organiseres med en række udstillere, som deltagerne kan booke aftaler med. Det forventes, at mellem 35 og 45 virksomheder vil udstille på messen. Samtidig forventes et deltagerantal på mellem 70 og 90 deltagere. Udstillerne vil få stillet en gratis stand til rådighed, hvis de har minimum to gæster tilmeldt som besøgende. Alternativt koster det kr. plus moms, hvis der ikke er tilmeldt gæster på forhånd. Der er gratis adgang for messegæsterne. Arrangementet omfatter eftermiddagskaffe for både udstillere og gæster, optræden ved Erik Gripp samt aften buffet. Uddybende program og budgetforslag er vedlagt sagen. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at en erhvervsmesse arrangeret af Lejre Erhvervsforum er et godt initiativ. En medfinansiering på niveau med sidste år kr. vurderes passende. Lejre Erhvervsforum ansøger om ca kr., og er orienteret om administrationen vurdering og indstilling. Hvis udvalget følger administrationens anbefaling vil Lejre Erhvervsforum tilpasse konceptet. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: kr. som finansieres fra udvalgets pulje.

14 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 12 Bilag: 1. Erhvervsmessen 2018.pdf 2. Budget og tidsplan for Erhvervsmessen den 28. februar 2018.pdf

15 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Intet under punktet. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

16 Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. Afdeling for Land og Miljø Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. Vordingborg kommune Paul Debois Fra: Paul Debois Sendt: 19. april :19 Til: Annette Tenberg; Bjørn Aaris-Sørensen; Brian Worm Ahlquist; Britta Birch; Emilie Høyer; Gitte Sloth Nielsen; Gordon P. Henriksen; Hans-Jørgen Olsen; Ida Lund Winther; Jan Aggerholm; Jesper Beck Petersen; Jesper Thykjær; Jimmi Spur Olsen; John H. Mogensen; Kasper Funch Vinding; Kaare Manniche Ebert; Lars Rasmussen; Lars Weidekamp; Michael Behrens; Michael K. Bay; Mikkel Wesselhoff; Morten Svarre Andersen; Nana Vestergaard Eriksen; Nete Malmholt; Niels Lagergaard; Paul Debois; Peter Henriksen; Thure Dan Petersen; Anne-Louise Hestbæk Attermann; Birger Prahl; Brian Lyck Jørgensen; Helle Jessen; Henrik Møller; Kurt Næsted; Line Krogh Lay; Lis Magnussen; Peter Madsen; Sune Raunkjær; Svend Erik Autzen; Thomas Ejner Christfort; Verner W. Hansen Emne: orientering af Fishing Zealands bestyrelse og fælles forum Til Bestyrelse og Fælles Forum Hermed en orientering om en igangværende proces, hvor der sker ændringer af vores daglige organisatoriske set up. Emnet ikke var aktuelt på de seneste møder i bestyrelse og Fælles Forum, hvorfor det ikke blev omtalt på disse møder. Baggrund: Vores nuværende projektleder Gordon Henriksen (Megalops), har ønsket at få en mindre omfattende portefølje af opgaver, der løses for Fishing Zealand. Gordon er involveret i for mange andre tiltag i forhold til, at der også skal være plads til et liv uden for Fishing Zealand (Life balance er det ny begreb i denne sammenhæng). Senest skal han være vært på et ugeligt radioprogram om lystfiskeri på radio 24/7. Gordon brænder for Fishing Zealand så vi er ved at tilskære hans portefølje, så vi også fremover kan bruge hans kompetencer og netværk, der hvor det er mest til gavn for FZ. I praksis betyder det, at Gordon fremover ikke vil være den koordinerende Projektleder. Her skal vi finde en ny til at varetage denne centrale funktion. Vi forventer, at der også fremover vil være en række af Megalops nuværende opgaver, der som nu skal varetages af en række underleverandører. Hvad så nu: Vi (sekretariatsgruppen) talte på et møde tirsdag om emnet. Så den endelige model / løsning er ikke på plads endnu. Vi satser på at være på plads i løbet af maj måned. I får en udmelding, når vi er så langt. Det er en præmis, at løsningen holdes inden for samme ramme, som det nuværende budget beløb til Megalops. FZ arbejdet fortsætter - som nu men der vil være en overgangsperiode, indtil vi får det ny set up på plads. Venlig hilsen Paul Debois chefkonsulent Telefon: pde@vordingborg.dk Afdeling for Byg Land og Miljø Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade Vordingborg [Side #]

17 Udvalgsformand Grethe Saabye Udvalget for Erhverv & Turisme Lejre Kommune Sagsnr.: 17/30084 Dok.nr.: 7261/18 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Paul Debois Om Fishing Zealands fremtidige udvikling Kære Grethe Saabye Tak for din henvendelse. Styregruppen for Fishing Zealand, som dit brev også er rettet til, er efter kommunevalget endnu ikke formeret. Vi har bedt medlemskommunerne indmelde ny bestyrelsesmedlemmer, men der er endnu ikke valgt medlemmer alle steder. Så jeg tillader mig at svare på vegne af Fishing Zealand. Styregruppen vil senere blive orienteret om din henvendelse og dette svar. Lidt om informationskanalerne i Fishing Zealand. Sekretariatet kommunikerer i forhold til emner af fælles interesse med Styregruppen (bestyrelsen) og den koordinerende embedsmandsgruppe (Projektgruppen / Fælles Forum). Det er så op til medlemmerne af disse to fora, at orienterer relevante personer i den enkelte kommune eller organisations bagland. For at sikre den bedst mulige opdatering af bestyrelse og Fælles Forum, så modtager de to fora dagsordener og referater fra hinandens møder. Bestyrelse og Fælles Forum er vores officielle reference i forhold til medlemskommunerne. Begge fora er blevet orienteret om status for samarbejdsrelationerne mellem Gordon Henriksens firma og Fishing Zealand../. Den første information om ændringer i Gordon Henriksens rolle blev sendt til bestyrelse og Fælles Forum d. 19 april Vedlægges til din orientering../. Til din orientering vedlægger jeg referatet fra seneste bestyrelsesmøde i Hundested d. 2. november Se venligst referatets punkt 5. Fælles Forum havde møde d. 25. oktober Referatet fra dette møde indeholder den samme information. Lejre Kommune var repræsenteret på begge møder. Hvad så nu? Som du kan se i det ovennævnte materiale, så har Gordon Henriksen selv ønsket en anden og mindre rolle i Fishing Zealands organisation. Og inden han blev ramt af stress, var vi i gang med at definere hans ny rolle. Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk post@vordingborg.dk

18 Samarbejdet har i Gordon Henriksens sygdomsperiode været sat i bero, men er ikke ophørt. Vi er i kontakt med ham for at se på hvordan og i hvilket omfang, vi fremover kan gøre brug af hans viden og kompetencer i Fishing Zealand samarbejdet. Jeg har som leder af sekretariatsfunktionen i Fishing Zealand i løbet af foråret og efteråret 2017 besøgt alle medlemskommunerne (Topartsmøder - se venligst det vedlagte referats pkt. 9). Denne møderække har bl.a. haft til formål, at se på samspillet mellem kommunerne og Fishing Zealand. Vi er vokset fra få til mange kommuner i samarbejdet. Møderækken har været del af en evaluering af samarbejdet. Evalueringen har derfor udsat en endelig nyorganisering af Fishing Zealands bemanding, så kommunernes input har kunnet indgå vurderingen af, hvordan vi alle får det bedst mulige udbytte af samarbejdet. Vi har i en overgangsperiode arbejdet med en midlertidig bemanding (se venligst det vedlagte referat). Som du kan se af referatet, så fungere det lige her og nu, men er på længere sigt uholdbart. Den kommende nyorganisering. Sekretariatet har set på, hvordan vi kan sikre den fremtidige servicering af - og samarbejde med medlemskommunerne. I vores søgen efter en afløser / afløsere har vi ikke kunne finde personer med de rette kompetencer, der har tid, lyst og mulighed til at arbejde som projektleder/koordinator på konsulentbasis. Det er derfor planen at opslå en stilling som projektkoordinator, så hurtigt som det er muligt. Da Fishing Zealand ikke er en juridisk enhed, tænkes koordinatoren formelt ansat i Vordingborg Kommune. Det kan nævnes, at CATCH projektlederen på lignende vis formelt er ansat af Vordingborg Kommune. Så det er en form, vi har gode erfaringer med. CATCH projektet havde, som du sikkert kan huske, opstart på Fishing Zealand konferencen i Lejre i Samarbejdet med de p.t. tilknyttede konsulenter herunder Gordon Henriksen - tænkes fortsat, så vi fagligt og organisatorisk kan dække alle Fishing Zealands aktivitetsområder. I mangel på fungerende bestyrelse er / bliver dialogen om den ny organisering i første omgang taget med kommunernes repræsentanter i Fælles Forum. Jeg håber, at det ovenstående på tilfredsstillende vis giver svar på dine spørgsmål. Kontakt mig venligst, hvis du har spørgsmål, bemærkninger el. behov for uddybning af det ovenstående. På vegne af Fishing Zealand. Venlig hilsen Paul Debois Chefkonsulent 2

19 gør god ledelse bedre Online annonce VISIONÆR PROJEKTLEDER TIL FJORDLANDET Et unikt turisme- og markedsføringssamarbejde Fjordlandet er landet, der er langt væk på ingen tid. Det er fællesskab, landskab og kulturhistorie, fjordliv og frihed. Og det er et strategisk samarbejde mellem visitorganisationerne i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Holbæk kommuner om at udvikle og markedsføre turismeprodukter og oplevelsespakker omkring Isefjorden, Lammefjorden, Holbæk Fjord og Roskilde Fjord. Målet er klart: flere turister skal til Fjordlandet. Det skal ske gennem et intensiveret samarbejde og digital markedsføring af Fjordlandet. Til at stå i spidsen for indsatsen søger vi en engageret og dygtig projektleder med udprægede evner inden for kommunikation, formidling og markedsføring via digitale og sociale medier. Som Fjordlandets projektleder får du en unik mulighed for at bygge noget helt nyt op fra grunden, for at skabe en ny måde at arbejde med turisme og oplevelser på og for at skabe et brand og lægge stenene til destinationen Fjordlandet. Du skal arbejde sammen med nogle af de førende attraktioner uden for københavnsområdet og i en særegen pallette af tilbud og i et historisk naturlandskab. Opgaven er præget af stor selvstændighed og finder sted i en stor geografi, hvor du har fingeren på pulsen i forhold til lokale aktiviteter og begivenheder. Du får en bred kontaktflade med turismeerhvervet, visitorganisationer, lokale attraktioner, festivaler og andre samarbejdspartnere. Er det dig, vi søger? Så læs mere om jobbet på hvor du også kan søge stillingen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thure Dan Petersen, centerchef for Kultur og Fritid i Lejre Kommune, tlf , eller Nina Allin, chefkonsulent i Genitor, tlf Ansøgningsfristen er den 8. december kl. 10. GENITOR LANGEBROGADE 6E, 3.TV 1411 KØBENHAVN K TLF KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER:

20 gør god ledelse bedre København, 13. november 2017 Jobprofil PROJEKTLEDER TIL FJORDLANDET Et samarbejde mellem visitorganisationerne i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Holbæk kommuner GENITOR LANGEBROGADE 6E, 3.TV 1411 KØBENHAVN K TLF KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER:

21 gør god ledelse bedre 1. Indledning Fjordlandets samarbejdspartnere Roskilde, Frederikssund, Lejre og Holbæk kommuner og visitorganisationer - har bedt Genitor om at assistere i forbindelse med rekruttering af en ny projektleder til Fjordlandet. Jobprofilen hér udgør en fælles forståelsesramme i forhold til stillingen og profilen for den nye projektleder, og den giver interesserede kandidater uddybende materiale i forhold til stillingen. Samtidig er jobprofilen udgangspunkt for at vurdere kandidaters kvalifikationer og egnethed i forhold til stillingen, de formulerede krav og forventninger til den nye projektleder. Alle, der på baggrund af stillingsopslaget og jobprofilen overvejer at søge stillingen, er meget velkomne til at kontakte Thure Dan Petersen, centerchef for Kultur og Fritid i Lejre Kommune, tlf , eller Nina Allin, chefkonsulent i Genitor, tlf , med henblik på uddybende spørgsmål. 2. Fjordlandet langt væk på ingen tid Under overskriften Fjordlandet indledte Visitorganisationerne i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Holbæk kommuner i 2015 et projektsamarbejde om at udvikle og markedsføre turismeprodukter og oplevelsespakker omkring Isefjorden, Lammefjorden, Holbæk Fjord og Roskilde Fjord. Med stor opbakning fra de fire visitorganisationer og deres kommuner, også politisk, intensiveres Fjordlandssamarbejdet nu gennem en styrket markedsføring og positionering af Fjordlandet i det danske destinationslandskab. Målet er klart: tiltrækningen af turister til Fjordlandet skal øges. Og det skal der en engageret og dygtig projektleder til at stå i spidsen for. I fællesskab har samarbejdspartnerne omkring Fjordlandet formuleret den strategiske ramme for samarbejdet i form af en række kernefortællinger om Fjordlandet. Kernefortællingerne skal brande området som én samlet destination og udnytte mulighederne for øget digital tilstedeværelse. Det skal ske i et koordineret samarbejde med de fire visitorganisationers selvstændige indsatser. 2

22 gør god ledelse bedre De tre kernefortællinger om Fjordlandet: Fællesskab Festivaler, foreninger, frie klynger og gode fælles ideer. Vikingeliv, græs på knæene, bofællesskaber og det frivillige arbejdes styrke. Det er her i Fjordlandet, at nye økologiske fællesskaber spirer, hvor festivaler og begivenheder skaber oplevelser for alle, skaber internationalt spotlight og hvor sammenhængskraften udgøres af menneskelige relationer, lokalt samarbejde og stolthed. Det er i Fjordlandets fællesskaber, at ildsjælene skaber bevægelser og nye samlinger, hvor den enkelte bliver til mere end dét. I samarbejde og samspil med andre i fællesskab. Landskab og kulturhistorie Fjordlandet er istidens bakkede formgivning og landskabets egen unikke historiefortælling. Fra Brorfeldes definerede mørke til æggebakketopografien i Lejre. Nationalparkernes uendelige fortælllinger og oplevelsescentrene fra UNESCO til vikingetogter og domkirkens majestætiske storhed. Fjordens forløb gennem landskabet er naturens egen infrastruktur og historiens ægte vingesus fra nord til syd. Geografien bliver til en smuk og naturlig urtehave, hvor unikke fødevarer skabes i ægte samspil med historien og naturen. Fjordliv og frihed Fjordlandet er den naturlige ramme om leg og frihed og bliver for alle involverede til årstidernes unikke åndehul. Sommerens flade, trygge vand, fiskernes evige helårlige ressource og kitesurfernes sæsonparadis. Hvor historiske færgeforbindelser binder mennesker og steder sammen i en sløjfe af liv, tradition og virkelyst. Omkring fjorden vækkes passionen til live og bliver til en drivkraft for kunstnere og skabere i alle former og størrelser. I waders. I våddragt. I hverdagen og i virkeligheden. Fjordlandssamarbejdet er et ligeværdigt samarbejdet mellem de fire visitorganisationer. Samarbejdet er organiseret omkring en styregruppe, der består af ledelserne af de fire visitorganisationer. Projektlederen betjener styregruppen, der sætter den overordnede retning for samarbejdet og godkender handleplaner mv. Sekretariatsfunktionen er forankret i Lejre Kommune, og projektlederen referencer til Thure Dan Petersen, centerchef for Kultur- og Fritid i Lejre Kommune. 3

23 gør god ledelse bedre Økonomisk har de fire visitorganisationer foreløbig givet et 4-årigt tilsagn til Fjordlandssamarbejdet. Det årlige budget er på 1,2 mio. kr., hvor projektlederes løn udgør en stor andel. Du kan læse mere om kernefortælingerne her: indsæt link til notat om kernefortællinger, ligesom du kan få et godt indtryk af de fire visitorganisationer ved at besøge deres hjemmesider: Som projektleder for Fjordlandet er dine opgaver og ansvar Med udgangspunkt i Fjordlandets kernefortællinger bliver din opgave at være samlingspunkt og igangsætter for de fire visitorganisationers fælles initiativ om at styrke Fjordlandets brand og position. Du får en unik mulighed for at bygge noget helt nyt op fra grunden, skabe en ny måde at arbejde med turisme og oplevelser på, og dermed skabe et brand og lægge stenene til destinationen Fjordlandet. Det sker i samarbejde med nogle af de førende attraktioner uden for københavnsområdet og i en særegen pallette af tilbud og i et historisk naturlandskab. Målet er at øge tiltrækningen af turister til Fjordlandet igennem en fælles visuel og digital fortælling om Fjordlandet til turister, borgere og andre nationale og internationale interessenter. Derudover er målet at skabe skabe en tættere organisering mellem de fire visitorganisationer og styrke samarbejdet mellem visitorganisationerne. Som projektleder kommer du til at arbejde på tværs af igangværende, selvstændige initiativer, og med egen handlingsplan og fælles aktiviteter, som trækker på ressourcer fra alle fire parter og i tæt samarbejde med områdets turismeaktører. Opgaven er præget af stor selvstændighed og finder sted i en stor geografi, hvor du har fingeren på pulsen i forhold til lokale aktiviteter og begivenheder. Du får en bred 4

24 gør god ledelse bedre kontaktflade med turismeerhvervet, lokale attraktioner, festivaler og andre samarbejdspartnere. Mere konkret får du ansvar for at: Markedsføre Fjordlandets kernefortællinger og få dem til at leve Med udgangspunkt i kernefortællingerne skal du udarbejde en handleplan med tilhørende aktiviteter, der skal markedsføre Fjordlandet. Kernefortællingerne udgør et skelet, som skal foldes ud på forskellige platforme, herunder ikke mindst digitale og sociale medier. Der er tale om en stor kommunikationsopgave både udadtil (i forhold til gæster) og indadtil (i forhold til aktørerne i de fire visitorganisationer, kommunerne og alle attraktionerne). I forbindelse hermed skal der udvikles målgrupper i relation til de forskellige kernefortællinger. Udvikle fælles indsatser, facilitere samarbejdet på tværs af de fire visitorganisationer og måle på effekten af det Fælles aktiviteter og indsatser skal løbende udvikles og samstemmes med de lokale indsatser i de enkelte visitorganisationer. Du har derfor en central opgave i at facilitere samarbejdet og koordinere aktiviteter, workshops og indsatser og sikre en løbende forventingsafstemning. Det kan fx ske igennem produktudvikling på tværs og billetsamarbejde, der skal tiltrække flere gæster, få dem til at blive længere og sende dem videre på tværs i Fjorlandet. Samtidig skal der udvikles målepunkter for indsatsen, så det kan synliggøres, at samarbejdet betaler sig. Betjene Fjordlandets styregruppe Det er Fjordlandets styregruppe, der løbende beslutter og igangsætter konkrete initiativer og aktiviteter, godkender økonomien bag dem mv. Det er din opgave at forberede møderne i styregruppen og fremlægge forslag, materiale, løbende økonomistatus osv. Du skal også løbende rapportere og synliggøre resultaterne af indsatsen. 5

25 gør god ledelse bedre 5. Projektlederens kvalifikationer og kompetencer Vores nye projektleder er en udpræget udadvendt og netværksorienteret person med stærke menneskelige egenskaber. Du ved, hvad der rør sig inden for digital markedsføring og du er istand til at omsætte det og skabe værdi for Fjordlandet. På det faglige plan har du følgende kvalifikationer: Relevant uddannelse, fx indenfor kommunikation, multimedie, journalistik eller markedsføring Solid erfaring med medie- og kommunikationskampagner, formidling og markedsføring via digitale, visuelle og sociale medier Stor erfaring med projektledelse, herunder styring af aktiviteter, håndtering af interessenter og økonomistyring Kendskab til turismeområdet og visitorganisationer God evne til at begå dig i den politiske verden Kendskab til Fjordlandet er en fordel, men ikke et krav Som person er du: Åben, udadvendt og en dygtig netværker Et naturligt og engagerende samlingspunkt, der trives med og faciliterer samarbejde og samspil med mange forskellige aktører En stærk kommunikator, både mundtligt og skriftligt Modig og har et stort gå-på mod Kreativ, nysgerrig og udviklingsorienteret Struktureret og en dygtig planlægger Handlings- og resultatorienteret Selvstændig og fleksibel 6. Ansættelsesvilkår og betingelser Der er tale om en projektansættelse, i første omgang for en 4-årig periode. Du ansættes på overenskomstmæssige vilkår. Lønniveauet er ca kr. + pension. Du får base i Lejre Kommune, men vil skulle bruge meget tid i hele Fjordlandet ikke mindst hos visitorganisationerne. Det er derfor nødvendigt, at du har bil. Din kørsel kompenseres efter statens takster. Der er stor frihed og fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af din arbejdstid. Weekend- og aftenarbejde kan forekomme. 6

26 gør god ledelse bedre 7. Proces Konsulentvirksomheden Genitor medvirker ved ansættelsen af den nye projektleder. Du kan søge stilllingen på Genitors hjemmeside under stillinger. Ansøgningsfristen udløber den 8. december 2017 kl. 10. Fjordlandets ansættelsesudvalg gennemfører ansættelsesprocessen bistået af Genitor. Udvalget består af: Anne-Grete Sørensen, Turistchef i Holbæk Mette Seneca Jensen, Udviklingschef i Visit Frederikssund/Frederikssund Erhverv Mette Holmgren, Vicedirektør i Visit Roskilde Thure Dan Petersen, Centerchef for Kultur og Fritid i Lejre Kommune Første samtalerunde afvikles den 13. december 2017, og anden samtalerunde afvikles den 19. december Mellem samtalerunderne gennemføres testforløb hos Genitor, og der indhentes referencer. Testforløbet er nærmere beskrevet på Genitors hjemmeside. Forventet tiltrædelse er den 1. februar

27 Autocamperpladser: Administrationen har undersøgt hvor mange autocamperpladser (ac-pladser) der er i kommunen, og hvor stor interessen er blandt udvalgte aktører for oprettelse af nye ac-pladser. Per dags dato er der tre steder i kommunen, hvor man kan parkere og overnatte med autocamper: Gershøj Havn. Tømningsfaciliteter i havnens toilet. Solbakken naturistcamping. Tømningsfaciliteter. Ostedgården landsted ved Osted. Ingen tømningsfaciliteter. Blandt disse aktører var der generelt stor tilfredshed med at have besøg af autocampere. Interessen for oprettelse af autocamperpladser er afsøgt på følgende placeringer: Ejby havn, Sonnerupgård gods, Herslev havn, Egholm slot og museum, Ledreborg slot, Ryegård og Trudsholm godser. De førstnævnte tre aktører er ikke interesserede i at oprette ac-pladser. Hos Herslev havn mener bestyrelsen ikke at havnen har de rette faciliteter. Havnens bestyrelse vil dog genoverveje situationen efter kommende renovering af toilet-og badefaciliteter. Hos Egholm slot og museum, Ledreborg Slot, Ryegård og Trudsholm godser, var der interesse for enten oprettelse af naturcampingområde- og/eller ac-pladser. Aktørerne har en opfattelse af at det er besværligt, specielt på fredet område, derfor er oprettelse af ac-pladser ikke kommet videre end ide-plan. På baggrund af ovenstående interesseafsøgning, er det administrationens opfattelse at der er grobund og interesse for oprettelse af flere ac-pladser i kommunen. Der kan arbejdes med at gøre viden på området tilgængelig i form af et dokument til hjælp ved oprettelse af ac-pladser på forskellige arealer, eksempelvis på fredet jord, da der her forudses en forhindring hos flere aktører. Der er i Osted allerede oprettet parkeringsplads hos privat gårdejer. Der ses et potentiale i at informere gårdejere om muligheden for oprettelse af ac-pladser

28 NOTAT. Status - Informationsskilte CKF Center for Kultur og Fritid Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø H Anne Lumholt CKF Administrationen Dato: 17. januar 2018 Produktion Der har været udfordringer med at få leveringen af skiltene på plads. Men pr. 4. januar er alt bekræftet. Leverandøren har 5 ugers leveringstid. Forventet levering primo februar. Design og layout Kortet produceres af grafiker Søren Steensen, der også har lavet kommuneplanen, og i samarbejde med andre afdelinger internt og i dialog med Nationalparken og turistforeningen. Det er tanken, at kortet skal kunne bruges som et grundkort som udgangspunkt for kommende kort, såvel trykte kort som formidlingskort i landskabet. Kortet forventes klar til tryk primo februar. Der forventes ca. en uge til tryk. Placering Mange af placeringerne er omfattet af en eller flere fredninger. Der udestår stadig tilladelser fra fredningsnævn, kystdirektorat, naturstyrelse mv. vedr. placeringerne ved Sagnlandet og Munkholmbroen. De øvrige placeringer er godkendt. Opsætning af skilte. Det skal afklares, hvor lang tid driften har brug for til at sætte skiltene op på de forskellige placeringer. Der kan være forbehold for vejr, lokale jordbundsforhold mv. Kort om processen Placering. Alle forslag til placeringer er besigtiget for at afklare, hvor der allerede står et skilt/ hvor et skilt vil stå bedst i forhold til strømmen af mennesker, hvor stort skiltet kan være, om det skal have ensidigt- eller dobbeltsidigt fald på taget osv. Myndighedsbehandling. Der har været indledende møder internt for at afklare, hvad der er muligt og ikke muligt i forhold til de foreslåede placeringer. Denne dialog har affødt tilpasninger af placeringerne. De forskellige myndigheder har mellem 2-12 ugers behandlingstid på ansøgninger. Involvering og tilladelser fra ejere. De fleste placeringer er på privat ejendom, og derfor har der været en proces med ejerne, for at få deres input samt tilladelse til at opsætte skiltene. Fx Bane Danmark, Ledreborg, Sagnlandet, Ryegaard osv. Der forventes også en Side 1 af 2

29 involvering af lodsejerne i forbindelse med udvælgelse af fokussteder i forbindelse med udformningen af selve skiltene. Involvering af borgere. Der er løbende dialog med turistforeningen for at få deres input til forslag til placeringerne samt til udformningen af selve kortet. Der har også været dialog med den gruppe i Vores Hvalsø-projektet, der beskæftiger sig med skiltning/kommunikation mv. i projektet vedr. placering af skiltet på Hvalsø station. Side 2 af 2

30 Kommunefremskrivning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering På hjemmesider for hhv. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) samt de enkelte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR Sjælland) kan nu hentes en række udviklingsscenarier, der tager udgangspunkt i Finansministeriets seneste prognose for udviklingen i bl.a. ledighed og beskæftigelse på landsplan frem til udgangen af Danmarks Statistiks befolkningsprognose for kommuner indgår ligeledes i materialet. I Kommunefremskrivningen er således mulighed for at sammenligne data i forhold til andre kommuner, RAR-områder og en klynge af kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Fremskrivningen opdateres 3 gange årligt i forlængelse af Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose af udviklingen på det danske arbejdsmarked og publiceres i Økonomisk Redegørelse medio januar, maj og september. Nedenfor er udvalgte områder gengivet grafisk med korte kommentarer. For yderligere fordybelse i materialet henvises til følgende link star.dk eller RAR hjemmesiderne Faktaboks: Befolkningen dækker antallet af borgere i aldersgruppen år. Arbejdsstyrken dækker den del af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Enten ved at være i job eller være jobsøgende. Arbejdsstyrken omfatter altså ikke beskæftigede studerende, pensionister, borgere, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet med flere. Ledighedsprocenten dækker den andel af arbejdsstyrken, der ikke er i beskæftigelse altså arbejdsløse. Beskæftigelsesfrekvensen er den andel af befolkningen, der er i beskæftigelse. Klynge 6 består af kommunerne: Frederiksberg, Furesø, Hillerød, Lejre, Roskilde, Skanderborg og Solrød. RAR Sjælland består af kommunerne: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg. 1. Befolkning, arbejdsstyrke og ledighedsprocent i Lejre,16-64 år Antal personer ,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% Ledighedsprocent Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ultimo 2016 Ultimo 2017 Ultimo Ultimo Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent 0,0%

31 Kommentar: Arbejdsstyrken såvel som Beskæftigelsen har været støt stigende i Lejre Kommune igennem en længere årrække, mens ledighedsprocenten samtidig har været faldende. Udviklingen på alle tre paratmetre forventes at fortsætte frem til ult Udvikling i beskæftigelsesfrekvens i udvalgte områder, år 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% 68% 66% 64% Ultimo 2008 Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Lejre RAR-område Sjælland Klynge 6 På samme vis er udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen stigende i Lejre Kommune såvel som i klynge 6 og i RAR Sjælland. I Lejre Kommune er beskæftigelsesfrekvensen på et betydeligt højere niveau end sammenlignelige kommuner, ligesom Lejre Kommunes ledighedsprocent er lavere end øvrige kommuner på Sjælland og i Klynge Udvikling i ledighedsprocent i udvalgte områder, år 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Ultimo 2008 Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Lejre RAR-område Sjælland Klynge 6 Udover de grafiske fremstillinger af udvikling og forventet udvikling på sigt indeholder Kommunefremskrivningen tabeller med data i forhold til fx nettopendling se nedenfor. Jf. Tabel 1.2 var antallet af beskæftigede bosat i Lejre Kommune ultimo 2016, mens arbejdsstederne i alt havde medarbejdere ansat på samme tidspunkt. Således pendler borgere ud af kommunen for at gå på arbejde. Der forventes en stigning i udpendling fra Lejre frem til ult

32 NOTAT CKF Center for Kultur og Fritid Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø H CKF Administrationen Dato: 09. januar 2018 Møde vedr. effektmål for turismestrategi, 9. januar på Allerslev rådhus, kl Formål: Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober 2017 turismestrategi for Lejre kommune. Kommunalbestyrelsen besluttede i samme forbindelse, at der skulle igangsættes en dialogproces med kerneinteressenterne på turismeområdet for i fællesskab at definere konkrete effektmål for turismestrategien. Deltagere: Birte Claussen Anders Knudsen Rikke Falck Tina Unger Johan Scheel Tanja Lousdal Anders Bülow Hans Jørgen Lych Larsen Anne Lumholt Lise Marie Andersen Solbakken, turistinspiration Sonnerupgård, turistinspiration Egholm, turistinspiration Herslev Bryghus, turistinspiration Ryegaard Gods, Lejre Erhvervsforum Sagnlandet, Turistinformation Nationalparken Lejre Turistforening Visit Lejre Visit Lejre Drøftelser: Overnatninger: - Drøftelse af mål om flere overnatninger. Kan vi opsætte målinger for overnatningstal mv., fx frivillige indberetninger af overnatningstal for de små steder? - Overnatning teltlignende hoteller, glamping, efterskole, lejrskoler, spejderhytter, kursusejendomme nationalparken kunne godt tænke sig at bidrage til et projekt evt. i samarbejde med Visit Lejre Pop-up vandrehjem i samarbejde med en privat operatør, der har lyst til at bidrage til at udvikle og drive. - Udvikle luksusshelters få lov at stille dem op forskellige steder, hvor de bliver drevet af en privat lodsejer evt. - Synliggøre eksisterende overnatningssteder - Tage kontakt til air-bnb steder om de vil have foldere liggende Side 1 af 2

33 - Gershøj Kro har fx kontakt til værelser hos private, som hun administrerer, og hvor gæsterne spiser på kroen. - Samle og tilgængeliggøre regler og muligheder for at etablere bnb, autocamper mv. Tilgængelighed til aktører (indenfor og udenfor kommunen) - Skabe synlighed om eksisterende transportmuligheder. Indtil shuttlebus er på plads, fokusere på etablerede busruter (nr. 207, 220). busruter, cykeludlejning. - Udvikle potentialer fx arbejde for udlejningscykler på stationerne osv. Nationalparken laver folder over dem nu. - Transport tænke Copenhagen Card ind. - Over 90% af den danske kyst- og naturturist kommer kørende i bil. - Udnytte naturen: - Brande kommunen på vandre- og cykelture - Udvikle og udbygge cykel-hotspots, fx Hvalsø som cykel-hotspot. Synliggøre oplevelser i Lejre i andre kommuner: - Via fjordlandssamarbejde og nationalparken, synliggøre fx via hoteller, restauranter. Udfordringer: En gennemsnitsturist er kun i Roskilde ca. 4 timer; besøger domkirken går ned af strøget til vikingeskibsmuseet. Udfordring, at få Roskildes aktører til at opfordre turisterne til tage videre til Lejre. Også en udfordring at Roskilde har høj belægningsprocent, dvs. de er mere interesserede i at folk bliver et par timer ekstra og shopper og spiser. Bedre rammer for aktører/ hjælp til aktører - Hjælp til ansøgninger til LAG-puljer mv., synliggøre hvilke puljer der findes, hvilke muligheder der findes, fokus på Naturstyrelsens pulje. - Definere krav for bæredygtige produkter, hvad mener vi med bæredygtighed (socialøkonomisk, miljømæssig). - Er der brug for en central operatør? Turistinformation/ gæsteservice: - Kursus i det gode værtsskab - Kendskab mellem aktører så aktører kan henvise til hinanden både mundtligt og links på hjemmesider mv. brochurestativ hos turistinspirationer med materialer fra top 10 aktører + Visit Lejres brochure med beskrivelse af resten. Visit Lejre brochuren er også vigtigt til information til fx frontpersonale, opslagsværk. - Oplevelsestilbud bedre forbundet (værdikædesamarbejde). - Udnytte turismeinspirationsstederne endnu mere. Fx til informationer om oplevelser i hele området og informationer Synliggøre skjoldungehistorien Beowulf-kvadet. Opstille målsætninger for målinger hvad kan vi måle på? Opstille målepunkter, benchmark for Side 2 af 2

34 Turismestrategi i Lejre Kommune Formål Turisme er en af Lejre Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner, og med Nationalpark Skjoldungernes Land og andre nye tiltag såsom Kongernes Hal i Sagnlandet er det et område i udvikling. Udviklingen præger også turismen uden for kommunens grænser. Nye rejsemønstre, digitalisering og en ny turismeorganisering i Danmark, skaber behov for en strategi, der kan udstikke en fælles kurs for turismen i Lejre Kommune. En kurs hvor vi imødegår tendenserne til, at turisterne efterspørger naturoplevelser og autenticitet, hvor de agerer digitalt før, under og efter rejsen, og hvor turismelandkortet er præget af øget tværkommunalt samarbejde. For at sikre en koordineret og fokuseret indsats på turismeområdet, samt gode forudsætninger for samarbejde og dialog med erhvervsaktører, frivillige organisationer, sammenfatter dette dokument kommunens strategi for turismeområdet frem mod Baggrund Strategien er funderet på en sammenskrivning af de ting, der allerede arbejdes på, og som kendetegner området i dag, samt snitflader og synergi til eksisterende projekter og indsatser. Herunder det tværkommunale destinationssamarbejde Fjordlandet og kultursamarbejdet Danmark Bliver Til som er forankret i Kulturregion Midt- og Vestsjælland med Lejre Kommune som tovholder. Materialet er tilvejebragt med input fra udvalgte kerneinteressenter. Centralt for udarbejdelsen af strategien har været en tæt kobling til Lejre Kommunes branding- og udviklingsstrategi: Vores sted fra 2015 og Lejre Kommunes Erhvervsstrategi fra Ligeledes er der skabt en tæt kobling til kommunens Plan- og Bæredygtighedsstrategi fra 2016 og til Kommuneplan Tilsammen skal de fire strategier sikre et godt erhvervsklima for hele erhvervslivet, og vil stå centralt for Erhvervs- og Turismeudvalget og Kommunalbestyrelsen i de kommende år. Mission for Lejre Kommunes turismeindsatser Vi vil tiltrække flere turister til Lejre, og vi vil hjælpe turisterne, til at få et oplevelsesrigt ophold i høj kvalitet. Målgrupperne for Lejre Kommunes turismestrategi er både turister, som besøger os i kraft af deres interesse for at være tæt på natur- og kultur, de eksisterende borgere, der bor i Kommunen og som skaber og bruger vores oplevelsestilbud og de kommende borgere, der tiltrækkes af vores stærke attraktionsværdi. Vi vil dele vores sted med vores gæster, og som gæstfrie værter vil vi gøre det nemt og bekvemt at gå på opdagelse i Lejre. Det skal ske med afsæt i de tre strategiske indsatsområder; synliggørelse og tilgængelighed, udvikling og involvering samt kvalitet og bæredygtighed. 1

35 Fakta om turisme i Lejre Kommune I Lejre Kommune er både overnatninger, turismeforbruget og selve turismeandelen steget siden 2012 og frem til Det samlede turismeforbrug i Lejre Kommune er steget fra 167 mio. kr. i 2012 til 234 mio. kr. i De kommercielle overnatningsformer i Lejre Kommune er steget fra 49 mio. kr. i 2012 til 66 mio. kr. i De kommercielle overnatningsformer indebærer fx. hoteller, camping, vandrerhjem, og feriecentre mfl. En lignende udvikling ses hos de ikke kommercielle overnatningsformer (f.eks. eget sommerhus, lånt sommerhus eller overnatning hos familie/venner) samt endagsrejsende. Her er der sket en udvikling fra 118 mio. kr. i 2012 til 168 mio. kr. i I perioden fra er der også sket en stigning i forhold til turismens andel af Lejre Kommunes samlede udbud. Fra 1,2% i 2012 til 1,8 % i Kilde: Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2012, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2013, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, Turisme - en indsats for både borgere og besøgende Turisme er en af Lejres Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner og et centralt erhverv for, at både turister, eksisterende og kommende borgere såvel som erhvervsdrivende, finder Lejre attraktivt. Et turismeerhverv der skaber oplevelser af høj kvalitet, og omsætter Lejre Kommunes natur- og kulturhistoriske kvaliteter til attraktive oplevelsestilbud, der gør det til et rart sted både at besøge, at bo og at arbejde i. I Lejre Kommune tænker vi derfor ikke turisten som en fremmed, men som en gæst, der, som os selv, ønsker at nyde naturen og dele historierne. Som vores egne borgere skal vores gæster derfor også opleve smagen af vores sted, når vi trækker fisk op af vores fiskerige fjorde, åer og vandløb, og når vores fødevareproducenter skaber råvarer af jorden, som selv de fineste kokke lovpriser. Derfor ser vi heller ikke turismeerhvervet som et isoleret erhverv, men ønsker at styrke samarbejder og koblinger på tværs af natur- og kulturoplevelser og kommunens mange økologer, fødevareproducenter og madhåndværkere. Det skal bl.a. ske med omdrejningspunkt i vores nationalpark Skjoldungernes Land. Centrale målgrupper Vi er særligt stærke hvad angår turister, der ønsker en aktiv ferie i smuk natur, har interesse for kulturhistorie og smag for god mad og gastronomi. Vores gæster kan lide at møde de lokales gæstfrihed, ligesom de sætter pris på at overnatte i naturnære overnatningstilbud. Endagsturisterne er også et stort potentiale for Lejre Kommune, som er let tilgængelig for de op mod 2 mio. potentielle gæster, der befinder sig en times kørsel fra kommunen. Størstedelen af gæsterne er danske turister, og de udenlandske turister kommer først og fremmest fra landende omkring os. Tyske turister udgør den største gruppe og hollændere den næststørste. 2

36 På tværs af nationaliteter er størstedelen af turisterne i Lejre Kommune kyst- og naturturister. En turistgruppe som er veldefineret, og som er særligt interessant for Lejre Kommune. De fordeler sig typisk i to underkategorier. Turister med passion for friluftsliv så som individuelle naturoplevelser, vandre-, cykel- og kanoferier mv. og turister med passion for mere krævende outdooraktiviteter så som golf, lystfiskeri, mountainbike mv.. Storbyturisterne fra København vil dog i de kommende år også udgøre et potentiale for Lejre, særligt som endagsturister. Det skal ses i lyset af, at Wonderful Copenhagen arbejder strategisk på at udvide storbygæsternes oplevelsesgeografi til områder, der er inden for overskuelig rækkevidde fra hovedstaden via offentlig transport. Et strategisk samarbejde med Wonderful Copenhagen, er derfor oplagt. Tværkommunale samarbejder på turismeområdet Ligesom vi ikke opererer med skarpe skel for, hvornår vi skaber oplevelser til borgere eller besøgende, eller hvornår vi styrker vilkårene for turismen og det øvrige erhvervsliv, så ønsker vi også at bryde de traditionelle grænser mellem kommuner. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde med Sorø, Kalundborg, Holbæk og Odsherred Kommuner om at skabe sammenhængende oplevelsesruter, der binder de fem kommuner sammen om fortællingen om istidslandskabet. Ligeledes sker det gennem strategiske, tværkommunale samarbejder som Fishing Zealand og det tværkommunale samarbejde Fjordlandet. Sidstnævnte inkluderer Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Odsherred Kommuner, og her udvikles og markedsføres turismeprodukter med afsæt i tre, fælles kernefortællinger. Øget digital tilstedeværelse og gæsteservice er et væsentligt omdrejningspunkt, og skal sikre hele Fjordlandet en stærkere positionering i det danske destinationslandskab. Ligeledes styrker vi egnens oplevelsestilbud gennem det tværkommunale samarbejde i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Her er der fokus på at aktivere regionens særlige forudsætning for at formidle Danmarks tilblivelse. Det sker pt. via projektsamarbejdet Danmark Bliver Til, samt via en fremtidig forankring af projektet i Lejre Kommune. I Lejre kommune vil vi fortsat prioritere i tværkommunale samarbejder på turismeområdet. Lejre Kommunes attraktionsværdi Lejre Kommunes attraktionsværdi som destination for turisme knytter sig til vores stærke kultur- og naturoplevelser, og med turismestrategien vil vi styrke vilkårene for, at vores omverden opdager sporene af mere end års historie. Spor der kommer til udtryk i vores smukke landskaber, velbevarede bygninger og levende landsbymiljøer. Vores gæster og borgere skal mærke dette, hvad end de glider gennem landskabet i kajak, cykler på vores 5-stjernede mountainbikeruter, eller besøger nationalparken Skjoldungernes Land. Derfor vil vi bidrage til at synliggøre og tilgængeliggøre de oplevelser, som Lejre Kommune byder på med vores aktive, natur- og kulturglade gæster. Både i form af naturnære overnatningstilbud i shelters, campingpladser, autocampere eller på bondegård, og ved at sikre, at vores destination og dens oplevelsestilbud er synlige, godt forbundet og nemme at finde for gæsterne. Et særligt opmærksomhedspunkt er vandre- og cykelturisme, som skal forbedres gennem 3

37 styrket infrastruktur, herunder bedre stier, skiltning, faciliteter og informationer undervejs. Hele tiden med respekt for, at natur- og kulturkvaliteter også skal være tilgængelige for kommende generationer. Det stiller krav om et vedvarende fokus på kvalitet og bæredygtighed i forhold til at øge naturværdien og gavne naturoplevelsen, samt til en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Turismeindsatsen vil derfor gøre aktivt brug af den viden, som tilvejebringes gennem kommunens kortlægninger og naturkvalitetsplaner. Med en fokuseret indsats for kvalitet i naturoplevelserne, lægger Lejre Kommune sig fint i tråd med de statslige mål for vækst i dansk turisme. I Erhvervs- og Vækstministeriets vækstplan for dansk turisme fra 2014 er der nemlig fokus på, hvordan en udvikling af kystog naturturisme skal tiltrække flere udenlandske turister og revitalisere den danske kyst- og naturturisme. Foruden fokus på naturoplevelserne spiller kommunens engagerede og gæstfrie borgere en vigtig rolle i forhold til at formidle oplevelsestilbuddet og sikre autentiske oplevelser til vores gæster. Det sker typisk gennem borgernes engagement som frivillige. 35 % af kommunens borgere deltager i frivilligt arbejde, hvilket er den højeste procentdel i Region Sjælland. Dette er dermed et af Lejre Kommunes helt store styrkepunkter, og et vigtigt værditilbud for vores gæster. Lejre Turistforening er et godt eksempel på, hvordan frivillige fra hele kommunen medvirker til en udvikling af turismen. En udvikling der bygger på synergi mellem lokalbefolkningens og turisternes interesser. Dette folkelige engagement vil vi med turismestrategien understøtte og bruge som et vigtigt aktiv for vores sted. Overnatning Lejre Kommune ønsker også en bred vifte af overnatningsmuligheder, som kan dække turisternes behov. Vores hoteller, campingpladser, bed & breakfast og naturnære teltpladser i Lejre Kommune, udgør et potentiale, der bør bygges videre på. Både med nye innovative typer overnatningstilbud, der matcher turisternes præferencer og hviler på et bæredygtigt forretningsgrundlag, og med videreudvikling og synliggørelse af de eksisterende overnatningstilbud. Indsatsområder for Lejre Kommunes turismestrategi Lejre Kommunes turismestrategi skal realiseres gennem tre centrale indsatsområder, der handler om synliggørelse og tilgængelighed, involvering og udvikling samt kvalitet og bæredygtighed. Indsatsområderne skal tilsammen sikre en strategisk udvikling af turismeområdet til gavn for både nuværende og kommende borgere og besøgende. Indsatsområderne beskrives overordnet i det følgende, og vil årligt blive revideret og uddybet gennem konkrete aktivitetsplaner. Årsplanen for 2017 er vedlagt i bilag. Synliggørelse og tilgængelighed: Et centralt element i Lejre Kommunes turismestrategi handler om synliggørelse og tilgængelighed. Både i form af en velfungerende infrastruktur i den digitale information på web og on site, og i form af vedligeholdte stier, tilgængelige toiletter, velplacerede parkeringspladser mv.. Ved planlægning og evt. rådgivning af projekter, stiforløb mv. er tilgængelighed for 4

38 handicappede et vigtigt opmærksomhedspunkt. Emnet skal derfor tænkes ind både i udviklingen og i formidlingen af det pågældende projekt/tilbud mv.. Formidlingen kan eksempelvis ske via den nationale portal God Adgang. Med en indsats for synliggørelse og tilgængelighed, har vi dermed fokus på at binde kommunens geografi sammen, og lede turisterne godt til og fra vores oplevelsestilbud i både den analoge og den digitale verden. En stor del af Lejre Kommunes arbejde med digital markedsføring vil ske i det tværkommunale samarbejde Fjordlandet. Omdrejningspunktet er tre centrale kernefortællinger, der skal brande området som én samlet destination. Overskrifterne for de tre kernefortællinger er: fællesskab, landskab og kulturhistorie samt fjordliv og frihed. Udvikling og involvering: Der er stærke muligheder for synergi og samarbejde mellem Lejre Kommunes turisme-, kultur- og erhvervsaktører samt på tværs af kommuner, herunder blandt andet med Nationalpark Skjoldungernes Land. Disse synergier skal aktiveres gennem bedre rammer for netværk, samskabelse og involvering på tværs af traditionelle turismeaktører, kulturudbydere, øvrige erhvervsgrupper samt engagerede frivillige organisationer og borgere - heriblandt Lejre Turistforening. En af de mange vigtige partnere er Lejre Erhvervsforums turismegruppe, og med regelmæssige, netværksmøder kan nye og eksisterende oplevelsestilbud og services koordineres og udvikles. Kvalitet og bæredygtighed: Lejre Kommunes attraktionsværdi knytter sig stærkt til vores sted. Kvaliteterne kan ikke flyttes, kopieres eller skiftes ud. Det kræver særlig opmærksomhed på, hvordan man sikrer høj kvalitet og bæredygtighed, så gæsterne kommer igen, og så der også er noget for kommende generationer at vise frem. Kvaliteten kan bl.a. opstå gennem etablering af turistinspirationer og videreuddannelsestilbud i det gode værtskab. Sidstnævnte i tæt samarbejde med bl.a. Nationalpark Skjoldungernes Land. Ligeledes kan en strategisk udvikling af oplevelsesoaser, servicetilbud og faciliteter målrettet konkrete målgrupper som eksempelvis vandre- og cykelturister, og udviklet med afsæt i- og respekt for det enkelte steds kvaliteter og værdier, bidrage til en bæredygtig udvikling af turisme i Lejre Kommune. 5

39 Bilag 1: Årsplan for 2017 Uddrag af årsplan for 2017 vedtaget af udvalget for Erhverv og Turisme i februar Prioriterede indsatser vedr. turisme Indsats Aktør Effekt A. Arbejde for at sikre synliggørelse af aktører, aktiviteter, oplevelser, tilbud mv. på alle relevante platforme. VisitDenmark lancerer i 2017 en ny hjemmeside og dermed også ny platform for alle visitdestinationer i Danmark. 1. Udarbejde VisitLejre Magasin 2. Videreudvikle visitlejre.dk herunder: Nyt design, søgemaskineoptimering, flere artikelsider mv. 3. Skiltning mv.: undersøge hvor og hvordan det kan gøres enklere for turisten at finde til Lejre - og rundt til aktørerne. 4. Øge synliggørelse af stier, ruter mv. B. Markedsføring & målgrupper I 2016 havde vi succes med målrettet annoncering samt afholdelse af konkurrencer med præmier fra turismeerhvervet. 1. Markedsføre aktiviteter, events, produkter mv. overfor relevante målgrupper. Visit Lejre Turisterhvervet Turistinformation Turistinspiration Turistforening VisitDenmark Turisterhvervet Visit Lejre Distribution af mindst samme mængde Visit Lejre magasiner som i 2016 Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Positiv tilfredshedsmåling blandt aktørerne Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Flere klik på, og delinger af opslag mv. end i 2016 Flere deltagere i konkurrencer end i Udarbejde konkret markedsføringsplan for 2017 C. Kvalitet og service Arbejde for at sikre god gæsteservice samt produkter/sammenhængende oplevelser af høj kvalitet 1. Etablere turistinspirationer 2. Etablere videreuddannelsestilbud i det gode værtsskab Turisterhvervet Turistinformation Turistforening Visit Lejre Positiv tilfredshedsundersøgelse fra aktørerne 6

40 3. Undersøge muligheder for etablering af autocamperfaciliteter ved de kommunale havne. Evt. ved Ledreborg/Sagnlandet / Sonnerupgaard/ Egholm Slot D. Samarbejde og netværk Udvikle samarbejdet og netværket med relevante parter; aktører, frivillige mv. Afholde to netværksmøder med turisterhvervet med fokus på hhv. sæson 2017 og Det drøftes desuden på møderne, hvilken form for netværksdannelse der kan give mening for erhvervet. E. Udvikle det regionale samarbejde Særligt markedsføring af området i nationalt og internationalt perspektiv kan give mening at løfte i fællesskab med nabokommunerne Analyserer styrkepositionerne i området (Fjordlandet) med henblik på at få belyst, hvordan vi kan hjælpe hinanden yderligere med at skabe vækst i turismeområdet Visit Lejre Nationalparken Fishing Zealand Rep. fra gårdbutikker Turistforeningen Fjordlandssamarbejdet Øvrigt turisterhverv Visit Lejre Visit Roskilde Visit Holbæk Visit Frederikssund Visit Odsherred Visit Denmark Turisterhvervet Turistforeningen Etablering af netværk Der bliver en afstemt strategi for et flerårigt samarbejde om markedsføring 7

41 Bilag 2: Bruttokatalog over ideer til kommende års planlægning Dette bilag rummer en oversigt over de ideer til konkrete aktiviteter, som er fremkommet via høringssvarene til Lejre Kommunes turismestrategi, sommeren Ideerne er fordelt under strategiens tre indsatser, og vil blive behandlet i de kommende års planlægning. Synliggørelse og tilgængelighed En centralt placeret turistinformation, hvor alle relevante oplysninger findes. Udvikling af informationsmateriale med tilhørende kort til brug for vandrere og cyklister. Udarbejdelse af mål for at udvikle og forbedre hjemmesiden, herunder at der knyttes en webmaster til redaktionen af VisitLejre.dk. Mulighed for at købe frisk fisk fra de små havne fx. fra en bierhvervsfisker. Indarbejdelse af Vores sted identiteten og historierne i de turismemæssige kommunikationsplatforme, såvel den trykte, såvel den digitale. Oversættelser fra engelsk til tysk. Synliggørelse af destinationens mange private overnatningstilbud så de fremtår som et samlet netværk alla vandrehjemssamarbejdet Danhostle Udvikling og involvering Fokus på herregårdsmiljøerne som et væsentligt aktiv, der skal støttes til at udvikle deres potentiale yderligere. Ny pulje, der kan støtte lokale turismeinitiativer. Oprettelse af en funktion som netværkstovholder, der vil kunne tage vare på kommunikationen og samarbejdet mellem kommunen og de relevante foreninger. Inddragelse af nedlagte erhvervsbygninger til små, lokale oplevelsesoaser. Fx nedlagte vandværk. Opsætning af borde og bænke og formidlende information, til glæde for vandrere og cyklister. Samarbejde med Nationalparken om: a) At få etableret en række retningslinjer for brug af Nationalparkens logo og synlighedsmaterialer. b) at få etableret en række samarbejdskonstellationer blandt værtskabsnetværks medlemmer, der varetager gæsternes behov for oplevelsessammenhænge. c) Styrke det turismemæssige samarbejde med Danmarks øvrige nationalparker. d) Lægge forholdene tilrette for en grøn/bæredygtig tilgængelighed til Nationalparken fra stationsbyerne. e) Etablering af en shuttlebus i højsæsonen til og fra nationalparken. Kvalitet og bæredygtighed Hjælp til oplevelsesaktører med at kvalificere ansøgninger til LAG-Puljens udviklingsprojekter. En vurdering af potentialet for turisme med udgangspunkt i udvikling af lokalområderne, fx af Hvalsø som kommunens hovedby og som centralt udgangspunkt og udgangspunkt for naturturisme. 8

42 ÅRSPLAN 2017 UDVALGET FOR ERHVERV & TURISME Prioriterede indsatser på udvalgets område i 2017 Indsats Aktører Tidsperspektiv 1. Tema: Forbedret mobilog bredbåndsdækning Effekter Lejre Kommune har i 2016 fået gennemført en komplet kortlægning af den aktuelle bredbåndsdækning på husstandsniveau. I 2017 følges kortlægningen op med en konkret handlingsplan som bygger på solid dialog med markedet: A. Markedsdialog med teleudbyderne for at undersøge potentialet ved henholdsvis at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen gennem a) Lejre Kommunes egen efterspørgsel af mobil- og bredbåndsløsninger henholdsvis b) investeringer i infrastruktur, som teleselskaberne kan forsyne med fiber. Repræsentant er for erhverv og IT i Lejre Kommune samt ekstern rådgiver og teleselskaberne 1.kvartal 2017 Bedre mobil og bredbåndsdækning. Konkret målsætning formuleres på baggrund af markedsdialogen. STATUSBESKRIVELSE: Der er gennemført en omfattende markedsdialog med teleudbyderne om deres interesse for henholdsvis et kommunalt udbud med krav om øget dækning for borgere og erhvervsliv i Lejre Kommune samt om teleudbydernes interesse i at udvide deres forsyningsområder i Lejre Kommune med fiber, såfremt Lejre Kommune investerer i infrastruktur. Sammenfatning af markedsdialogen er blevet præsenteret for udvalget og er grundlaget for det beslutningsgrundlag, som er blevet behandlet i UET, ØU og KB den 19. juni 2017

43 B. Løbende kommunikationsindsats om borgere og virksomheders egne handlemuligheder for at opnå bedre mobil- og bredbåndsdækning bl.a. gennem statens bredbåndspulje. Kommunikationsindsatsen vil foregå via lokalavisen, lejre.dk og erhvervsnyhedsbrevet samt relevant kortmateriale. STATUSBESKRIVELSE: Kommunikationsindsatsen har omfattet annoncer i Lejre Lokalavis om mulighederne i den statslige bredbåndspulje, samt information om mulighederne for dækning i Lejre Kommune på lejre.dk/erhverv. Endvidere har der i Lejre Kommunes erhvervsnyhedsbrev været omtale af både den statslige bredbåndspulje og information om de øvrige muligheder, som borgerne selv har for bedre dækning. Der er pt. annonceret tre lokale ansøgninger til ansøgningsfristen i den statslige bredbåndspulje C. Dialoger med det lokale erhvervsliv om konkrete samarbejdsmuligheder, som kan forbedre dækningen. Dette er stillet som et konkret forslag fra en repræsentant for erhvervslivet og bør forfølges aktivt. STATUSBESKRIVELSE: Der har været gennemført dialoger med de lokale erhvervsforeninger samt en lokal udbyder af fast trådløs dækning mhp. at synliggøre de lokale muligheder for bedre dækning. Endvidere har der været gennemført informationsmøde for alle grundejerforeningerne om muligheder for bedre dækning.. Udbredelsen af fast trådløs dækning er blevet Erhvervs chef Løbende Flere lokale projekter opnår støtte fra regeringens bredbåndspulje i næste ansøgningsrunde Erhvervs-chef 1.-2.kvartal 2017 Flere borgere og virksomheder opnår bedre mobil- og bredbåndsdækning

44 styrket i Lejre Kommune, hvilket kan aflæses på tjekditnet.dk samt oversigt på Lejre Kommunes hjemmeside. 2. Tema: Erhvervslivet oplever en bedre information og dialog med administrationen og med det politiske niveau. Information og dialog med kommunen er det højest prioriterede indsatsområde hos det lokale erhvervsliv ifølge erhvervsklimamålingerne. Til trods for en række tiltag de seneste år tyder erhvervsklimamålingerne på, at erhvervslivet ikke oplever tiltagene som nogen forbedring. A. Dialog med erhvervsforeningerne om hvordan værdien af den information der gives bl.a. gennem nyhedsbrevet og på kan forbedres set fra erhvervslivets perspektiv. STATUSBESKRIVELSE: Der har været gennemført dialog med Lejre Erhvervsforum om mulighederne for at øge værdien af erhvervsnyhedsbrevet. I denne forbindelse har Lejre Erhvervsforum lånt forordet i et af erhvervsnyhedsbrevene, og vigtige historier er blevet koordineret mellem Lejre Erhvervsforum og Lejre Kommune. B. Mere intensiv direkte dialog hos de lokale virksomheder med henblik på at identificere og løse konkrete barrierer for udvikling Kommunaldirektør og Erhvervs-chef Borgmester Udvalgsformand og Erhvervs-chef Februar Løbende Erhvervslivet vurderer informationen og dialogen med kommunen så meget bedre, at Lejre Kommune rykker fra bunden til midten i DI s næste måling Erhvervslivet vurderer dialog med politikere bedre, så Lejre Kommune rykker fra bunden til midten i DI s næste måling 2017 STATUSBESKRIVELSE: Som led i at forbedre

45 information og dialog med det lokale erhvervsliv har der været gennemført en besøgsrunde på 35 lokale virksomheder med deltagelse af borgmester eller udvalgsformand sammen med erhvervschefen. Der er endvidere gennemført et temamøde i LEUF om Det gode ambassadørskab med bred deltagelse af det lokale erhvervsliv. Endvidere har der i erhvervsnyhedsbrevet været fokus på at formidle historier om det lokale erhvervsliv. C. Undersøge muligheden for fælles CRM system, hvor indhold og historik for kommunal kontakt fremgår, således at videndeling og koordinering mellem virksomhederne bliver lettere. STATUSBESKRIVELSE: Det er ved at blive undersøgt hvilke CRM systemer som bedst understøtter behovet for fælles tværgående viden om virksomhedskontakter i Lejre Kommune. Erhverv & Bæredygtig Udvikling, Jobcenter og Væksthus Sjælland 1.-2.kvartal Erhvervslivet vurderer dialog med kommunens embedsmænd bedre, så Lejre Kommune rykker fra bunden til midten i DI s næste måling i Tema: Det gode. Ambassadørskab, hvor kommune og virksomheder anbefaler hinanden mhp. win-win A. På baggrund af mødet i LEUF udarbejdes der en konkret strategi og plan for hvordan Lejre Kommunes styrker kan udvikles og formidles bedre og bredere end det sker i dag.. STATUSBESKRIVELSE: Der foreligger ikke en konkret plan, men målet er indarbejdet i erhvervsstrategien vedtaget af KB den 19. juni Det indtænkes endvidere i arbejdet med en bosætningskampagne, som er vedtaget af Økonomiudvalget. 44. Tema: Byg & Bolig Kommunaldirektør, Erhvervschef og ekstern rådgiver Målrettet handleplan forelægges UET i februar % af de lokale virksomheder vil anbefale Lejre Kommune i DI s erhvervsklimamåling

46 . A. Undersøge fordele og ulemper ved at Lejre Kommune indgår partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om praktikpladser i stedet for uddannelsesklausuler. STATUSBESKRIVELSE: Der er blevet etableret nedsat en arbejdsgruppe, som har belyst fordelene og ulemperne ved at indgå partnerskabsaftale med Dansk Byggeri. På denne baggrund har administrationen udarbejdet en sag, hvor udvalget har taget stilling til implementering af partnerskabsaftaler. På baggrund af behandling af sagen i UET har KB på deres møde den 27. marts 2017 besluttet, at der fremadrettet anvendes partnerskabsaftaler i stedet for uddannelsesklausuler. B. Sikre at virksomhederne via kan se mere præcist hvilke anlægsarbejder Lejre Kommuner udbyder hvornår, hvad kriterierne er og hvem, der vinder udbuddet STATUSBESKRIVELSE: Der er udarbejdet en opdateret anlægsoversigt på lejre.dk, som giver et overblik over kommende udbud. C. Etablering af fagligt netværk om vækstpotentialerne i CSR for lokale håndværksvirksomheder STATUSBESKRIVELSE: Der har været afholdt informationsmøde for de lokale Erhverv & Bæredygtig Udvikling, Udbud & Indkøb samt repræsentante r for Byg & Bolig erhvervet Udbud & Indkøb Erhvervschef, den lokale håndværkergruppe samt ekstern rådgiver 1.kvartal 2017 med henblik på at forelægge sag i UET Løbende 1.kvartal 2017 Lejre Kommune rykker op i den bedste tredjedel i Dansk Byggeris erhvervsklimamåling Højere score i parameteret information og dialog med kommunen i erhvervsklimamålingern e Vækst i omsætningen hos de deltagende virksomheder

47 håndværksvirksomheder om muligheden for at deltage i et CSR forløb. Tre lokale virksomheder har deltaget i forløbet og resultatet har været at virksomhederne har identificeret nye forretningsområder med udgangspunkt i CSR. 5. Tema: Iværksætteri og faglige miljøer A. Deltagelse i og støtte til arrangement om Erhvervsdating i samarbejde med Lejre Erhvervsforum STATUSBESKRIVELSE: Lejre Kommune var medarrangør af Erhvervsdating i februar måned, som blev afviklet af Lejre Erhvervsforum som drivende kraft.. Der deltog ca. 40 virksomheder i arrangementet på Sonnerupgaard Gods, hvor der blev knyttet mange nye forbindelser. Det forventes at arrangementet gentages i B. Ledersparring for iværksættere og mindre virksomheder STATUSBESKRIVELSE: En række Erhverv & Bæredygtig Udvikling og Lejre Erhvervsforum Erhverv & Bæredygtig Udvikling 1.kvartal 2017 Løbende Højere kendskabsgrad til andre lokale virksomheder og mulige samarbejdspartnere for deltagerne Bedre overlevelse og mere vækst i omsætning hos deltagende virksomheder lokale virksomheder har henvendt sig til Lejres Erhvervsservice med henblik på at få sparring på deres forretningsudvikling. Nogle af disse virksomheder har vist interesse for at deltage i Ledersparring, som har styrket deres virksomheder. C. Dialog med lokalt iværksætterhus om relevante aktiviteter og faglige arrangementer Erhverv & Bæredygtig Udvikling og lokalt iværksætterhu s Løbende Opbygning af lokalt fagligt miljø for iværksættere med henblik på at udvikle iværksætteri som styrkeposition.

48 STATUSBESKRIVELSE: I samarbejde med Spor 3 har der været afholdt indvielse af iværksætterhuset i starten af juni måned. Der er pt. dialog med iværksætterhuset om fælles arrangementer og aktiviteter i huset. 6. Tema: Beskæftigelse og integration A. Virksomhedsservice: Serviceringen af virksomheder i Lejre kommune skal styrkes ved blandt andet større samspil mellem erhvervsservice og virksomhedsservice. CSJ virksom-hedsservice og KSU erhvervsservice Administrationen orienterer UJA og UET om hvilke konkrete tiltag administrationen tager for at fremme formålet på et fælles møde inden sommerferien. At virksomhederne i Lejre kommune oplever en professionel helhedsorienteret service, samt at virksomhederne i Lejre Kommune oplever Lejre Kommune som en aktiv erhvervsorienteret samarbejdspartner. Måle s ved DI - målingen september Endvidere måles samarbejdsgraden med virksomhederne, som skal øges i forhold til året før og være højere end gennemsnittet i sammenlignelige kommuner. (klyngen via jobindsats.dk) STATUSBESKRIVELSE: Administrationen har fokus på helhedsorienteret erhvervsservice ved kontakten til virksomhederne og har særlig opmærksomhed på at støtte virksomhederne med at få den arbejdskraft, som det har brug for. B. Integration af flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet: Samarbejdet skal kontinuerligt udvikles på tværs af centre i Lejre kommune, civilsamfund og erhvervslivet med henblik på at styrke flygtninges danske sprog, beskæftigelsesmuligheder og CJS, SSÆ, TM, KF, Erhverv & Bæredygtig Udvikling, CBUF, CBL Måling på resultat forelægges UJA, UET maj Administrationen orienterer UBU og UET om, hvilke April 2018 måles hvor mange flygtninge og familiesammenførte, der er overgået fra integrationsydelse til job i 2017

49 indførelse i den danske kultur og samfundsnormer. CJS gennemfører introduktionsprogram med beskæftigelsesperspektiv, som kontinuerligt tilrettes ud fra målgruppens behov og nye perspektiver. STATUSBESKRIVELSE: Den tværgående integrationsorganisering er tilpasset og udvidet i forhold til behov for koordineret indsats samt udvikling af indsatsen. Således er fritid og kulturområdet nu inddraget i styregruppe og den tværgående kontaktgruppe. Samarbejdet med Frivillignet- Lejre flygtningevenner er videre udviklet og der holdes kvartalsvise møder med bestyrelsen. Som noget nyt afholdes informationsmøde/dialogmøde med de frivillige. Stadig flere flygtninge kommer i arbejde og samarbejde med det nye sprogcenter og virksomheder er i fokus. 7. Tema: Fødevarer A. Udvikling af lokal fødevareproduktion og lokale og regionale afsætningsmuligheder bl.a. ved opfølgning på producentkortlægningen, ved udvikling af Farm of Ideas og ved at deltage aktivt i Madfællesskabet Restauratører Københavns Mad og Marked Økologisk landsforening Madfællesskab et, et partnerskab mellem Københavns Kommune Bornholms Regionskommune, Region Hovedstaden og Lejre Kommune konkrete tiltag, der er gjort med afsæt i LEUF møde i 2016 og tidligere fælles drøftelser Nye land-by partnerskaber Tiltrækning af yngre landmænd Større mangfoldighed af lokale fødevarer Større produktion til afsætning lokalt og regionalt

50 STATUSBESKRIVELSE: Producentkortlægningen udkom i 2017-udgave til Livsstilsdagene. Farm of Ideas har udviklet sig hurtigt i Grønsagsmarken og mælkeproduktionen er fordoblet og antallet af ansatte stiger (Primært yngre landmænd). Den august inviterer Christian Puglisi til Seed of Exchange på gården en større international begivenhed. Madfællesskabet har fået flere partnere. Region Hovedstaden, Albertslund Kommune og Lolland Kommune er indtrådt i partnerskabet i juni Der er underskrevet en samarbejdsaftale og aktiviteter år er under planlægning. Fra oktober 2017 påbegynder Hegnsholt hønseri etableringen af et demonstrationslandbrug på et kommunalt areal syd for Lejre. Landbruget er interessant i forhold til læring, turisme samt landdistriktsudvikling. B. Understøtte fødevareerhvervet i afbureaukratisering, hvor regler og lovgivning står i vejen for en bæredygtig udvikling STATUSBESKRIVELSE: Hegnsholt hønseri fik i påsken 2017 tilladelse til at fodre høns med køkkenrester fra restauranter. Tilladelsen blev givet efter at Lejre Kommune, Økologisk landsforening Rådgivningsfir maet COMIDA 2017 Flere typer af lokale fødevarer Større produktion til afsætning lokalt og regionalt

51 Københavns Kommune, Økologisk Landsforening, Johanne Schimming og Christian Puglisi havde presset på for en løsning. C. Udvikle flere lokale ressourcekredsløb (cirkulær økonomi) mellem land og by til gavn for lokale fødevareproducenter STATUSBESKRIVELSE: Flere lokale fødevareproducenter er aktive i forhold til cirkulær økonomi. Det nye partnerskab En del af Herslev har som central del af forretningsmodellen at forædle rester fra produktionen til nye kvalitetsfødevarer. F.eks. sælger Herslev Bryghus mask fra øl-produktionen til Aamanns rugbrød, der serveres både i Aamanns restauranter og på Bispebjerg Hospital. D. Udvikling af bæredygtige logistikløsninger, der forbinder land og by fødevareproducenter og kunder i de omkringliggende større byer STATUSBESKRIVELSE: Lejre Kommune understøtter flere logistikvirksomheder med adgang til netværk og lokalkendskab. E. Indsamle og formidle eksempler på alternative finansieringskilder til fødevareproducenter, der ønsker at udvikle deres produktion Restauratører Center for Teknik og Miljø Chora Connection Private logistikfirmaer Lokale landmænd Restauratører Landbrug & Fødevarer Økologisk Landsforening 2017 Bedre ressourceudnyttelse der medfører en større mangfoldighed af lokale fødevarer og en øget lokal produktion 2017 Flere typer af lokale fødevarer Større produktion til afsætning lokalt og regionalt 2017 Tiltrækning af yngre landmænd Større mangfoldighed af lokale fødevarer Større produktion til afsætning lokalt og regionalt

52 STATUSBESKRIVELSE: Der er ikke gennemført tiltag. F. Afholde Smagen af Lejre på Ledreborg Livsstilsdage 2017 med fokus på kultur, natur og fødevarer Lokale madhåndværk ere og restauratører 2017 Tiltrækning af nye borgere Kompetence-løft for lokale restauranter STATUSBESKRIVELSE: Smagen af Lejre bestod af en gårdbutik med produkter fra omkring 20 lokale producenter samt relevant turismemateriale. Gårdbutikken var populær blandt gæsterne og der var god interesse blandt de lokale producenter for at bemande gårdbutikken. 8. Tema: Turisme A. Arbejde for at sikre synliggørelse af aktører, aktiviteter, oplevelser, tilbud mv. på alle relevante platforme. VisitDenmark lancerer i 2017 en ny hjemmeside og dermed også ny platform for alle visitdestinationer i Danmark. 1. Udarbejde VisitLejre Magasin 2. Videreudvikle visitlejre.dk herunder: Nyt design, søgemaskineoptimering, flere artikelsider mv. 3. Skiltning mv.- undersøge hvor og hvordan det kan gøres enklere for turisten at finde til Lejre - og rundt til aktørerne. 4. Øge synliggørelse af stier, ruter mv. STATUSBESKRIVELSE: Punkt er gennemført i foråret Oplæg til punkt 3 præsenteres for Udvalget på septembermødet. Punkt 4 Visit Lejre Turisterhvervet Turistinformation Turistinspiration Turistforening Visit Denmark Indsats 1 og 2 gennemføres Forår Indsats 3 og 4 gennemføres løbende 2017 Distribution af mindst samme mængde Visit Lejre magasiner som i 2016 Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Positiv tilfredshedsmåling blandt aktørerne

53 gennemføres løbende. B. Markedsføring & målgrupper I 2016 havde vi succes med målrettet annoncering samt afholdelse af konkurrencer med præmier fra turismeerhvervet. 1. Markedsføre aktiviteter, events, produkter mv. overfor relevante målgrupper. Turisterhverve t Visit Lejre Gennem hele 2017 Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Flere klik på, og delinger af opslag mv. end i 2016 Flere deltagere i konkurrencer end i Udarbejde konkret markedsføringsplan for 2017 STATUSBESKRIVELSE: Punkt 1 gennemføres løbende. Punkt 2 er udarbejdet i samarbejde med Visit Nordjylland C. Kvalitet og service Arbejde for at sikre god gæsteservice samt produkter/ sammenhængende oplevelser af høj kvalitet 1. Etablere turistinspirationer 2. Etablere videreuddannelsestilbud i det gode værtsskab 3. Undersøge muligheder for etablering af autocamperfaciliteter ved de kommunale havne. Evt. ved Ledreborg/ Sagnlandet / Sonnerupgaard/ Egholm Slot Turisterhverve t Turistinformation Turistforeningen Visit Lejre Indsats 1 gennemføres forår Indsats 2 gennemføres efterår 2017 Positiv tilfredshedsundersøgelse fra aktørerne STATUSBESKRIVELSE: Punkt 1 er etableret. Punkt 2 er planlagt til efteråret 2017 Punkt 3 gennemføres i løbet af 2017 D. Samarbejde og netværk Visit Lejre Forår 2017 og vinter Etablering af netværk

54 Udvikle samarbejdet og netværket med relevante parter; aktører, frivillige mv. Afholde to netværksmøder med turisterhvervet med fokus på hhv. sæson 2017 og Nationalparken Fishing Zealand Rep. fra gårdbutikker 2017 Det drøftes desuden på møderne, hvilken form for netværksdannelse der kan give mening for erhvervet. Turistforeningen Fjordlandssamarbejdet Øvrigt turisterhverv STATUSBESKRIVELSE: Der er afholdt et møde med aktørerne i samarbejde med Nationalparken. Der planlægges et møde i løbet af efteråret. E. Udvikle det regionale samarbejde Særligt markedsføring af området i nationalt og internationalt perspektiv kan give mening at løfte i fælleskab med nabokommunerne. Visit Lejre Visit Roskilde Visit Holbæk Visit Frederikssund Forår 2017 Der bliver en afstemt strategi for et flerårigt samarbejde om markedsføring Analyserer styrkepositionerne i området (Fjordlandet) med henblik på at få belyst, hvordan vi kan hjælpe hinanden yderligere med at skabe vækst i turismeområde Visit Odsherred Visit Denmark Turisterhvervet Turistforeningen STATUSBESKRIVELSE: Der er udarbejdet en rapport vedr. Fjordlandet, der er præsenteret for Udvalget i forår 2017 og udarbejdet en kernefortælling, som følges op

55 i 2017.

56 TURISMEPOLITISKE ANBEFALINGER MARTS 2017 TURISME ATTRAKTIVE DESTINATIONER TURISMEPOLITISKE ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

57 Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne KL 1. udgave, 1. oplag 2017 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk: Rosendahls a/s Forsidefoto: Niclas Jessen / Denmark Media Center Foto: Denmark Media Center og Copenhagen Media Center KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN

58 Indhold Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 1 INDHOLD FORORD / STÆRKE DESTINATIONER / NYE MULIGHEDER FOR KYST- OG NATURTURISME / DIGITAL TURISTINFORMATION / KONKURRENCEDYGTIGE VIRKSOMHEDER / STYRKET SAMARBEJDE MED TURISMEERHVERVENE / ORGANISERING OG ARBEJDS- DELING I TURISMEINDSATSEN / KULTUR OG EVENTS SOM VÆKSTDRIVER... 16

59 2 Forord Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne FOTO: PHOTOPOP FORORD Det går godt i dansk turisme blev et rekordår med mere end 50 mio. turistovernatninger i Danmark. Investeringslysten er tilbage, der bygges nye hoteller, og opsvinget i dansk turisme har bredt sig, så beskæftigelsen nu er stigende i hele landet. Kommunerne spiller en nøglerolle i udviklingen af dansk turisme. Det er kommunerne, der sørger for, at strande, bymiljøer og infrastruktur er i orden, og at turismevirksomhederne kan få de nødvendige tilladelser og godkendelser til udvikling. Det ansvar tager kommunerne gerne på sig for turisme er på mange måder en god forretning. For kommunerne såvel som for erhvervslivet, lokale foreninger og i sidste ende for hele landet. Investeringer i sportsbegivenheder eller større kulturprojekter som festivaler og folkemøder tiltrækker ikke kun turister. De er også i høj grad med til at sætte et område på landkortet og dermed også tiltrække nye borgere. Kloge turismeinvesteringer er derfor også til fordel for både turister og borgere. være særlig opmærksom på: Flere og flere bruger smartphones og andre digitale medier til at søge turistinformation, omfanget af kultur- og sportsevents er i vækst, og en moderniseret planlov er på vej fra Folketinget, hvilket åbner for nye muligheder i kommunerne. KL har udarbejdet 25 konkrete anbefalinger, der skal bidrage til, at kommunerne får et større afkast af de 400 mio. kr., som de samlet set årligt investerer i turisme. Anbefalingerne er ikke ment som en facitliste, men er formuleret på baggrund af viden og erfaringer fra både ind- og udland, som har givet konkrete resultater og mærkbare effekter og kan være til stor gavn for kommunerne i deres turismepolitiske overvejelser. God læselyst. Når kommunerne i dag skal foretage turismepolitiske prioriteringer, kan vi pege på en række nyere tendenser, der er værd at Martin Damm Kristian Wendelboe

60 Overblik Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 3 OVERBLIK OVER ANBEFALINGER KL s anbefalinger til kommunerne er formuleret inden for seks temaer. Et samlet overblik over anbefalingerne findes her. I det sidste kapitel beskrives arbejdsdelingen i den danske turismeindsats, med fokus på hvem der gør hvad og med et forslag til hvordan turismeindsatsen kan gøres enklere fremover. 1. STÆRKE DESTINATIONER KL anbefaler kommunerne: At samarbejde om at løfte turismeindsatsen og satse på de stærke danske destinationer. At pulje turismeinvesteringerne for at professionalisere indsatsen og skabe større effekt og øget afkast. At arbejde for en klar arbejdsdeling med businessregioner som den politiske overligger og destinationsselskaberne som operatører i turismeindsatsen. 2. NYE MULIGHEDER FOR KYST- OG NATURTURISME KL anbefaler kommunerne: At gøre brug af de nye muligheder i lovgivningen til at forbedre kvaliteten i kystturismeproduktet i tæt samarbejde med de lokale aktører. Særligt udvikling af de mindre kystbyer og faciliteter, der understøtter naturturisme, bør være i fokus. At bruge de aktuelle krav om reduktion af uudnyttede turismearealer samt muligheder for konvertering af sommerhuse som anledning til at opdatere og forny det strategiske grundlag for udviklingen af kystturismen. At udarbejde turismepolitiske overvejelser på tværs af kommunegrænser og sikre sammenhæng med de øvrige turismesatsninger, eksempelvis fælles destinationssamarbejde. 3. DIGITAL TURISTINFORMATION KL anbefaler kommunerne: At indhente viden om de lokale turistbureauers besøgs- og ekspeditionstal og at bruge tallene aktivt i prioriteringen af de kommunale midler til turistinformation og markedsføring. At turistbureauer, der ikke anvendes i væsentligt omfang af turister, i stedet afløses af digital gæsteservice og information. At samle markedsføring i fælleskommunale destinationer for at professionalisere og sikre succesfuld omstilling til digital markedsføring og turistinformation. At bruge nye teknologier til at indsamle data og at bruge data til at udvikle kvalitet og service i turismesektoren. At markedsføringen tager udgangspunkt i destinationens oplevelser og attraktioner og er tæt koblet til turismeerhvervet. 4. KULTUR OG EVENTS SOM VÆKSTDRIVER KL anbefaler kommunerne: At koble kulturinstitutionernes oplevelsesproduktion sammen med produktudvikling i de private turismevirksomheder og i fælles markedsføring. At koble lokale kulturtilbud til fælles nationale fortællinger, hvor det er relevant. At kommunerne overvejer, hvordan eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter kan gøres tilgængelige for turister både i forhold til åbningstider og markedsføring. At anvende kultur- og sportsevents til at øge turismen, understøtte lokal stolthed og engagement og branding af kommunen også over for eventuelle tilflyttere. At arbejde med mass participation i forbindelse med sportsevents for at understøtte lokalt engagement og for at sikre events et vitalt før- og efterliv. 5. KONKURRENCEDYGTIGE VIRKSOMHEDER KL anbefaler kommunerne: At turismepolitikken integreres tæt i kommunens erhvervspolitik. At forretnings- og virksomhedsudvikling er centralt placeret i kommunens turismeindsats. At værktøjskassen fra lokal og specialiseret erhvervsservice i højere grad anvendes på turismevirksomhederne. At samarbejde på tværs om at bruge erhvervsturisme til at styrke konkurrencekraften inden for danske styrkepositioner med fokus på tiltrækning af internationale investeringer og arbejdskraft. At samarbejde om at professionalisere virksomheder inden for erhvervsturismes arbejde med budprocesser og tiltrækning af store kongresser og konferencer. 6. STYRKET SAMARBEJDE MED TURISMEERHVERVENE KL anbefaler kommunerne: At sætte mål for den fysiske udvikling af de danske destinationer i samarbejde med turismeerhvervet. At koordinere og samtænke deres investeringer med erhvervslivet, så der investeres efter en fælles strategi. At følge mål og planer op med konkrete investeringer og sammen med erhverv og fonde satse på store projekter, der for alvor giver effekt. At arbejde videre med at udvikle samarbejdet mellem kommuner, grundejere og erhverv, der kan øge investeringerne og dermed løfte turismeproduktet i fraværet af en lovhjemmel til etablering af BID (Business Improvement District).

61 4 01 / Stærke destinationer Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 01 / STÆRKE DESTINATIONER Hovedparten af arbejdet med destinationsudvikling i Danmark foregår i dag i destinationsselskaber, hvor kommunerne ofte har en betydelig indflydelse. Kommunerne har en væsentlig rolle i forhold til at sikre, at destinationsudviklingen foregår over en geografi, der har tilstrækkelig kritisk masse og volumen til at tiltrække turister. Oversigt over tværkommunale destinationer (2016) KL s turismeundersøgelse viser, at den kommunale turismeindsats i stigende grad finder sted som et samarbejde mellem flere kommuner. Tallene fra undersøgelsen viser, at cirka 18 procent af kommunernes udgifter til turisme i dag anvendes på tværkommunale destinationssamarbejder det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til i Når kommuner slår sig sammen, giver det nogle flere handlemuligheder og bedre forudsætninger for at opnå højere kvalitet og mere effekt af investeringerne. Hvad end investorerne er private virksomheder eller fonde, tænker de i destinationer og vurderer, om destinationerne har tilstrækkelig overnatningskapacitet og oplevelser til, at der er potentiale for en skalérbar og dermed interessant forretning. Ved oprettelsen af VisitSydsjælland-Møn i 2015 lukkede de fire ejerkommuner samtidig de lokale selskaber: VisitFaxe, Visit- Møn-Sydsjælland, VisitNæstved og VisitStevns. Sammenlægningen har medført en professionalisering af områdets turismeindsats og har medført flere positive afledte effekter, blandt andet er det blevet lettere at rekruttere medarbejdere med en professionel kommunikations- og marketingbaggrund. Kilde: KL s turismeundersøgelse 2016

62 01 / Stærke destinationer Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 5 FOTO: KASPER THYE Én af de afgørende forudsætninger for, at et samarbejde om destinationsudvikling bliver en succes, er derfor, at samarbejdet tager udgangspunkt i et sammenhængende område, der kan tilbyde turisterne både oplevelser, natur, restauranter og overnatningsmuligheder af et vist omfang. Nogle steder kræver det en stor geografi andre steder en mindre. Når man arbejder sammen om destinationsudvikling, betyder det først og fremmest, at der skal være et tæt samspil mellem kommuner, erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, som er en betydelig drivkraft for turismeudviklingen. Samarbejdet skal i høj grad formå at mobilisere de lokale kræfter, og kommunerne skal sikre en bred opbakning fra erhvervslivet og turismeaktørerne. CASE SAMARBEJDE OM VÆKST I VISITNORDSJÆLLAND I 2010 dannede kommunerne Fredensborg, Gribskov, Hillerød og Helsingør VisitNordsjælland, og i 2012 kom Halsnæs Kommune med i samarbejdet. Turismeindsatsen i området var tidligere præget af mange små turismeforeninger med begrænsede økonomiske ressourcer, markedsføringen strittede i forskellige retninger, og antallet af overnatninger stagnerede. I en markedsanalyse blev det vurderet, at destinationen havde et uforløst økonomisk potentiale. Med en samlet strategisk satsning på udvikling af destinationen kunne man opnå en meromsætning i erhvervet på op til 1,7 mia. kr. på seks år. Analysen dannede grundlag for en ansøgning til Vækstforum og senere et stort projekt til udvikling af én fælles destination. Etableringen af VisitNordsjælland har samlet kommunernes ressourcer. Sammen med den eksterne finansiering blev det muligt at skabe en klar profil og fortælling om destinationen gennem de to brands Kongernes Nordsjælland og Den Danske Riviera sammen med Odsherred Kommune. Siden 2011 er det samlede antal overnatninger i destinationen steget med 14 procent. VisitNordsjælland har desuden i de seneste år satset markant på mødeturisme under brandet Unikke mødesteder, der knytter hoteller, konference- og kulturaktører sammen i et netværk, som gør det muligt at tænke møder og oplevelser sammen i samlede pakker. I 2015 havde de fem kommuner en vækst på 13 procent i mødeturisme i forhold til året før. Vejledning for dansk kvalitetsturisme Der findes mange gode eksempler på, hvordan kommunerne har puljet deres midler og konkret er gået til værks med turistinformation, markedsføring og udvikling af kvalitet og service hos turismeaktørerne. I en netop udgivet vejledning har Dansk Standard sammen med et bredt udsnit af repræsentanter fra turismeerhvervet samlet et overblik over, hvordan man kan gribe opgaven an. Vejledningen henvender sig til destinationer og turismevirksomheder, men kommunerne kan også finde god inspiration og redskaber til, hvordan man via dialog og samarbejde kan udvikle kvalitet og service. Vejledningen beskriver blandt andet, hvordan de mest succesfulde destinationer i Danmark har en stærk kommunalpolitisk opbakning. Kommunerne indtager en nøglerolle i at udvikle destinationerne: Jo bedre samarbejde der er mellem kommuner og destinationsselskab, jo større sandsynlighed er der for, at turisten oplever høj kvalitet og god service. Her fremhæves eksempelvis Business Region Esbjerg, hvor den politiske opbakning til turismeindsatsen og destinationsudviklingen i businessregionen har haft en afgørende rolle i at understøtte udviklingen af kvalitet og service i turismeerhvervet og markedsføre områdets potentialer.

63 6 01 / Stærke destinationer Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne Arbejdsdeling mellem businessregioner og destinationsselskaber Et godt eksempel på en tydelig arbejdsdeling mellem businessregion og destinationsselskab finder man i Business Region Aarhus. Her er businessregionen den politiske overligger for samarbejdet om at udvikle turismen, mens det er Destination Djursland og VisitAarhus, der er operatører i Business Region Aarhus markedsføringskampagner. De to destinationer varetager i fællesskab markedsføringsindsatsen med bidrag fra de øvrige destinationsselskaber og turismeerhvervet. Senest har man rettet en fokuseret indsats mod det norske marked, hvilket har medført en stigning i antallet af norske turister: I 1. kvartal 2016 steg antallet med 19 procent i forhold til samme periode året før. 1 KL ANBEFALER KOMMUNERNE At samarbejde om at løfte turismeindsatsen og satse på de stærke danske destinationer. At pulje turismeinvesteringerne for at professionalisere indsatsen og skabe større effekt og øget afkast. At arbejde for en klar arbejdsdeling med businessregioner som den politiske overligger og destinationsselskaberne som operatører i turismeindsatsen. Kort over businessregioner (2017) Kilde: KL 1 Hvilket til dels også kan skyldes, at påsken faldt tidligt i 2016

64 02 / Nye muligheder for kyst- og naturturisme Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 7 02 / NYE MULIGHEDER FOR KYST- OG NATURTURISME Turisme og turismeindtægter spiller en stadig større rolle i landdistrikternes beskæftigelses- og erhvervsudvikling. Af den samlede turismeomsætning i Danmark udgør kyst- og naturturismen det største forretningsområde og står således for næsten halvdelen af den samlede omsætning. Samtidig er det inden for kyst- og naturturismen, at Danmark i de senere år har haft sværere ved at skabe vækst og omsætning. Turismeomsætning i Danmark fordelt på forretningsområder (2014) Mange års restriktiv lovgivning har bidraget til at sikre, at Danmark i dag har en unik kystlinje med lange stræk af uforstyrret natur. Samtidig har denne lovgivning til dels også gjort det mere vanskeligt at udvikle og omstille de fysiske rammer på fx de bynære strande og havne, efterhånden som fiskerierhverv m.m. er forsvundet, og turismeerhvervet er kommet til. Særligt de mindre kystbyer er mange steder blevet forsømt. Der er et stort behov for fremadrettet at udvikle de områder til mere attraktive støttepunkter for natur- og kystturisterne. Det kan gøres helt konkret med alt lige fra udlejning af friluftsgrej til udvikling af byrummet og de offentlige faciliteter. Forudsætningen for, at markedsføringsinvesteringer giver effekt på langt sigt, er, at der ud over en reason to go også er en reason to stay og reason to return. Det kræver et skarpere fokus på et samlet kystturismeprodukt af høj kvalitet med en bred variation af tilbud frem for kun at etablere enkeltstående satsninger. Derfor er det også nødvendigt, at udvikling af kvalitet og konkurrencedygtighed blandt turismevirksomhederne spiller tæt sammen med udviklingen af de øvrige fysiske rammer. Det kan være rammer som fx velfungerende bymiljøer, alsidige indkøbsmuligheder og muligheder for at være aktiv. Men ud over den fysiske planlægning har det også stor betydning, at man får etableret forpligtigende samarbejder mellem offentlige og private aktører (beskrives i kapitel 6). Kilde: VisitDenmark

65 8 02 / Nye muligheder for kyst- og naturturisme Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne CASE GENOPRETNING OG MASSIVE INVESTERINGER PÅ ENGLANDS SYDKYST I 1990 erne var det blevet klart, at Boscombe en af de større kystturismebyer på Englands sydkyst sad fast i en nedadgående spiral, der var begyndt allerede i 1960 erne. Hoteller lukkede, huspriserne var faldende, der var generelt mangel på private investeringer, og der var voksende sociale problemer. Samtidig var arbejdsløshedsprocenten en af de højeste i England. Derfor lavede man i 2002 en plan (Bournemouth District Wide Local Plan 2002) for, hvordan byen og området skulle udvikle sig. I processen op til vedtagelsen af planen indhentede man en mængde data om byens og områdets aktuelle situation, man lavede gæsteundersøgelser og fokusgruppeinterviews, ligesom de centrale aktører i byen blev gjort til centrale stakeholders i formuleringen af den nye plan. Den nye vision for Boscombe gik ud på at transformere og genopbygge byen ved at gentænke byens fysiske udtryk og tilføre den mere kvalitet. Man ønskede at bruge genopretning som et eksempel på nye måder at udvikle kysten på ved at stimulere eksterne investeringer i tæt partnerskab med lokale aktører. Det samlede budget for genopretningen var på cirka 62 mio. pund, som blev finansieret med cirka 13 mio. pund fra det offentlige, mens de private aktører (både lokale og nationale) bidrog med 49 mio. pund. Man investerede i genopbygning af en gammel forfalden pier, etablering af spisemuligheder med udsigt til strand og hav, etablering af et nyt centralt placeret torv samt nye toilet- og brusefaciliteter af høj kvalitet. Derudover indebar genopretningen også byggeri af nye ferielejligheder tæt på stranden. Indsatsen er siden da vurderet til at have skabt yderligere investeringer for over 58 mio. pund, en PR-værdi på cirka 10 mio. pund og i omegnen af 532 nye job i etableringsperioden samt 120 permanente job. Derudover er der målt en 31 procents stigning i gæstetilfredsheden, en 32 procents stigning i antallet af besøgende i 2009 og en 25 procents stigning i huspriserne. Ny planlov nye muligheder I foråret 2017 ventes den reviderede planlov at blive vedtaget i Folketinget og ligeså en mere lempelig naturbeskyttelseslov. Det vil give en række nye muligheder i udviklingen af kystturismeproduktet. I områder, hvor strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen gælder, indføres en række lempelser for etablering af faciliteter helt tæt på kysten (se faktaboks 1). Med den reviderede planlov kan kommunerne også ansøge om at etablere særlige udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. I de områder bliver det lettere at etablere anlæg og lave byudvikling (se faktaboks 2). Det er vigtigt, at kommunerne benytter sig af de nye muligheder i den reviderede planlov, så de fysiske rammer udvikles og moderniseres og i højere grad understøtter natur- og kvalitetsoplevelser ved kysten. De nye muligheder kalder endvidere på fornyet dialog og samarbejde med de lokale aktører og foreninger om den fremtidige udvikling, og kommunerne har her en vigtig rolle i forhold til at sikre sammenhæng og strategisk prioritering på tværs af tiltagene. FAKTABOKS 1 LEMPELSE AF STRANDBESKYTTELSESLINJEN Med den reviderede naturbeskyttelseslov vil der fremover være bedre mulighed for, inden for strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen, at omdanne havne med faciliteter og tiltag, der understøtter turisme. Ligeledes bliver det i forbindelse med eksisterende bebyggelser, parkeringspladser og lignende lettere at etablere nye toiletter, ishuse og faciliteter til opbevaring af grej. Som noget nyt bliver det også i højere grad muligt for foreninger at etablere lignende faciliteter. De nye muligheder vil blive tilgængelige i forskellig grad, alt afhængigt af om det givne område er omfattet af strandbeskyttelseslinjen eller klitfredningslinjen. Der gives flest lempelser inden for strandbeskyttelseslinjen. Desuden åbner lovændringen for, at kommunerne kan søge miljøog fødevareministeren om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havne samt på arealer mellem by og havn. Tidsfristen for kommunernes ansøgning hertil er 1. juni FAKTABOKS 2 MULIGHED FOR UDPEGNING AF UDVIKLINGSOMRÅDER Med den nye planlov får kommunerne inden for kystnærhedszonen (0-3 km fra kysten) hjemmel til at udpege udviklingsområder med større adgang til at planlægge byudvikling og give tilladelse til anlæg. Udpegning af udviklingsområder sker gennem et landsplandirektiv, der udarbejdes på baggrund af ansøgninger fra interesserede kommuner. De konkrete ansøgninger skal vedrøre udviklingsområder, der ligger uden for områder med særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser, og være baseret på en konkret og systematisk vurdering af kystlandskabet. Den første ansøgningsrunde gennemføres i 2017 med ansøgningsfrist 15. oktober Herefter vil processen med udpegning og ændring af udviklingsområdernes afgrænsning ske i forbindelse med kommunernes planstrategi. Vejledning og ansøgningsskema forventes offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, når lovforslaget er vedtaget i Folketinget.

66 02 / Nye muligheder for kyst- og naturturisme Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 9 FOTO: ROBERT LACY Fælles strategisk planlægning af destinationsudvikling I dag mangler der ofte sammenhæng mellem de strategiske, tværkommunale turismesatsninger om destinationsudvikling og den fysiske planlægning, som fastlægges af den enkelte kommune. Det kan skabe en skævhed mellem på den ene side de overordnede politiske ønsker og visioner for et større område og på den anden side de lokale arealmæssige dispositioner, der skal understøtte realiseringen af visionerne. Når kommunerne i dag ønsker at udpege arealer tæt ved kysten til brug for turismeformål, er de via planloven forpligtiget til at beskrive de bagvedliggende turismepolitiske overvejelser, der så at sige kan berettige inddragelse af kystarealer til etableringen af en turismefacilitet. Helt konkret indebærer det, at kommunerne skal udforme en strategi og en realistisk udbygningsplan for turismen, samt at de strategiske overvejelser skal basere sig på reelle behov og realistiske forventninger til turismeudviklingen. Erfaringen viser dog, at de turismepolitiske overvejelser har været af svingende kvalitet, hvilket til tider har svækket argumentationen, når kommunerne skulle have lov til at lave udpegninger til turismeformål ved kysterne. De turismepolitiske overvejelser, kommuneplanstrategier m.v. udformes derudover oftest inden for egen kommunegrænse. Det betyder, at den fysiske planlægning, prioritering af arealer m.v. afspejler den enkelte kommunes turismesatsninger og ikke de sammenhængende, tværkommunale visioner for området som helhed. Eksempelvis har kommunernes strategiske turismeindsats ved kysterne i de senere år i høj grad taget afsæt i udformning af potentialeplaner for udvalgte kystbyer. Potentialeplaner er et godt og vigtigt redskab i udviklingen af den enkelte kystby med turismepotentiale, men de kan ikke erstatte de overordnede turismepolitiske strategier for planlægningen på tværs af kommuner inden for et større geografisk område.

67 10 02 / Nye muligheder for kyst- og naturturisme Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne CASE FÆLLES VISION OG PLANLÆGNING FOR VESTKYSTEN De 11 kommuner ved Vestkysten er i regi af Vestkystsamarbejdet gået i gang med at skabe en fælles og forpligtigende vision og strategisk plan for udviklingen af kysten, der skal være grundlaget for en langsigtet, positiv udvikling. Planen skal afdække og udpege udviklingspotentialer, sikre Vestkystens naturressourcer samt understøtte tværkommunal planlægning. Den skal sætte en fælles retning, have fokus på vækst og øget kvalitet i turismeproduktet samt belyse potentielle muligheder for fremtidige investorer. Det er første gang, man specifikt ser på Vestkysten som et samlet produkt og én samlet destination. Den nye kontekst skal føre til nye perspektiver og udviklingsmuligheder på tværs af hele kysten. Tilvejebringelsen af planen sker først gennem en kortlægnings- og analysefase, der forventes færdiggjort i april Kortlægnings- og analysefasen skal foretages for området i sin helhed samt for de enkelte kommuner, så det giver mening og værdi for både kysten som en samlet strækning og for de 11 kommuner hver især. Den endelige udviklingsplan med visioner for Vestkysten som en sammenhængende geografi og destination forventes færdig i april Når den er færdig, vil den være et stærkt udgangspunkt for vestkystkommunernes turismepolitiske overvejelser og kan fungere som et fundament for udpegning og udlægning af nye kystnære udviklingsområder på Vestkysten. Planen finansieres med 50 procent fra Realdania, med 20 procent fra de tre vestdanske regioner, med 20 procent fra de 11 deltagende kommuner og med 10 procent fra Dansk Kyst- og Naturturisme. Oprydning i arealreservationer samt omplacering af sommerhusudlæg I forbindelse med den reviderede planlov pålægges kommunerne i 2017 at foretage en generel oprydning i deres arealreservationer til turismeformål i de kystnære områder. Det kan fx være reservationer til feriehoteller, oplevelsesanlæg, campingpladser eller lystbådehavne. En del af disse reservationer er helt eller delvist uudnyttede og ikke længere aktuelle (se faktaboks 3). Med den nye planlov i 2017 får kommunerne desuden mulighed for at konvertere ubebyggede sommerhusudlæg til nye udlæg med bedre beliggenhed (se faktaboks 4). Kravet om oprydning i uudnyttede arealudpegninger til turismeformål ved kysten samt muligheden for at omplacere uudnyttede sommerhusudpegninger til en bedre beliggenhed er en god anledning for kommunerne til at opdatere deres turismepolitiske overvejelser og øvrige strategiplaner for udvikling af kystturisme, meget gerne i samarbejde med de omkringliggende kommuner. Tværkommunalt samarbejde om de turismepolitiske overvejelser samt øvrige turismerelaterede strategiplaner kan med fordel ske med inspiration fra tankegangen bag businessregionerne. Her varetager kommunerne forskellige funktioner i samarbejdet med udgangspunkt i deres geografiske placering og erhvervsmæssige styrker. FAKTABOKS 3 OPRYDNING I FERIE- OG FRITIDSRESERVATIONER Ifølge det politiske forlig om modernisering af planloven fra juni 2016 skal der gennemføres en generel oprydning i helt eller delvist uudnyttede arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder. På baggrund af oprydningen vil der blive mulighed for at etablere en ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Derfor pålægges kommunerne at gennemgå allerede vedtagne, men ikke udnyttede eller kun delvist udnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen eller i de kystnære dele af byzonen i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle. Redegørelsesskemaet og den medfølgende vejledning offentliggøres på Erhvervsstyrelsen hjemmeside 15. marts Frist for indsendelse af redegørelsen til ministeriet er 15. juli Forligspartiernes mål er, at mindst halvdelen af de mere end 100 reservationer, der ikke er lokalplanlagt, ophæves. FOTO: NICLAS JESSEN

68 02 / Nye muligheder for kyst- og naturturisme Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 11 FAKTABOKS 4 KONVERTERING AF SOMMERHUSUDPEGNINGER Med den nye planlov får kommunerne mulighed for at udlægge op til sommerhuse, under forudsætning af at kommunerne lader områder med mindst ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføre. Processen vil følge den almindelige procedure for landsplandirektiver. Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen der kan tilbageføres, så eksisterende ubebyggede sommerhusområder byttes med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. En række kriterier vil være gældende for udlæg af sommerhusområder. De skal eksempelvis være beliggende i sammenhængende områder og placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder med turismemæssigt potentiale. Kommunerne skal beskrive i en kommuneplanstrategi, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. De nye sommerhusområder kan også omfatte omdannelse af tidligere hoteller, hvor hoteldriften ikke er rentabel. Ansøgningsfristen for omplacering og udlæg af nye sommerhusområder er 15. oktober FOTO: NICLAS JESSEN CASE OPTIMERING AF SOMMERHUS- UDLEJNING I HALSNÆS KOMMUNE Sommerhusudlejning udgør en vigtig del af basisproduktet inden for kyst- og naturturisme. Ved flere af de større kystdestinationer oplever man væsentlige kapacitetsproblemer i højsæsonen, samtidig med at der ses en øget interesse for at leje sommerhuse også i den øvrige del af året. I Halsnæs Kommune har man stort fokus på at få flere af kommunens sommerhusejere til at leje sommerhuset ud hele året og på den måde få vækst i turisme. Dette er sket gennem invitation af sommerhusejerne via E-boks til stormøder, der giver information om fordele og ulemper ved at udleje, regler på området m.v. På møderne har udlejningsbureauer, Airbnb, repræsentanter fra TDC (mobil- og bredbåndsdækning) og fra kommunens renovationsafdeling også været til stede, hvilket har gjort, at man er kommet omkring mange emner med betydning for sommerhusejerne og udlejningspotentialet. KL ANBEFALER KOMMUNERNE: At gøre brug af de nye muligheder i lovgivningen til at forbedre kvaliteten i kystturismeproduktet i tæt samarbejde med de lokale aktører. Særligt udvikling af de mindre kystbyer og faciliteter, der understøtter naturturisme, bør være i fokus. At bruge de aktuelle krav om reduktion af uudnyttede turismearealer samt muligheder for konvertering af sommerhuse som anledning til at opdatere og forny det strategiske grundlag for udviklingen af kystturismen. At udarbejde turismepolitiske overvejelser på tværs af kommunegrænser og sikre sammenhæng med de øvrige turismesatsninger, eksempelvis fælles destinationssamarbejde. Møderne har været meget velbesøgte med mellem 200 og 300 deltagere pr. gang, og kommunen har blandt andet fulgt op med et nyhedsbrev til sommerhusejere, hvor der et par gange om året sendes aktuelle informationer ud. Bureauerne har ved hvert møde fået en del konkrete aftaler om besigtigelse og samtaler om udleje af sommerhuse med hjem til opfølgning.

69 12 03 / Digital turistinformation Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 03 / DIGITAL TURIST- INFORMATION Turister forventer i dag at kunne gøre brug af digital information og service både før, under og efter deres rejse. Tal fra VisitDenmark viser, at 75 procent af de europæiske turister i 2014 bookede deres rejse online. Det er en markant stigning i forhold til 10 år tidligere, hvor samme tal lå på 10 procent. Turisterne orienterer sig ligeledes i stigende grad digitalt under opholdet, når de eksempelvis skal vælge dagsaktiviteter, finde restauranter og se åbningstider for museer. En ny analyse udarbejdet af Seismonaut for Det Nationale Turismeforum viser, at halvdelen af turisterne er online under ferien, og at smartphones bliver brugt stort set lige så ofte som computere og tablets. Dette stiller krav til kommuner, destinationsselskaber og de lokale turismeerhverv, der skal levere værtskab og services på de nye digitale platforme og sørge for, at deres hjemmesider kan optimeres til at blive vist på mobile enheder. Langt hovedparten af kommunerne leverer i dag fysisk gæsteservice og information til turisterne via et lokalt turistbureau. 78 procent af kommunerne i KL s turismeundersøgelse angiver, at der er et eller flere turistbureauer i kommunen. Turistbureauet drives oftest af en ekstern operatør, fx en lokal Visit - turistorganisation, turismeforening eller lignende. I andre kommuner er det kommunen selv, der driver turistbureauet. Turistbureauerne løser mange forskellige opgaver for kommunerne, som det også fremgår af figuren nedenfor. Kerneopgaven er dog fortsat generel turistinformation til turisterne, hvilket varetages af alle turistbureauerne. Derudover varetager turistbureauet i mange kommuner også opgaven med at opdatere den lokale turismehjemmeside samt salg af diverse billetter og kort. Typer af ydelser, som turistbureauet løser for kommunen, 2009 og 2016 Kilde: KL s turismeundersøgelse 2009 og 2016

70 03 / Digital turistinformation Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 13 Generelt er der en tendens til, at turistbureauernes opgaveløsning er blevet mere fokuseret på færre opgaver i forhold til den samme undersøgelse fra Ifølge KL s turismeundersøgelse anvendes knap en tredjedel af kommunernes samlede årsværk på turismeområdet på ekspedition i turistbureauerne. De mange turistbureauer kan også aflæses i ressourceforbruget, hvor ca. 42 procent af kommunernes samlede turismeudgifter anvendes på driftstilskud til de lokale turistbureauer. Andelen er dog faldet markant fra 68 procent i Kommunerne kan bruge data fra besøg på hjemmesider, fra apps til smartphones og tablets samt fra de fysiske besøg i turistbureauerne til at opstille et kvalificeret beslutningsgrundlag for, hvordan man bedst lykkes med turistinformationen. Hvis turistbureauerne ikke anvendes af turisterne, bør man i højere grad skifte til digital turistinformation og gæsteservice. Kommunernes kendskab til turistbureauernes ekspeditionstal (2016) Fordeling af kommunernes turismefremmeudgifter (2016) Kilde: KL s turismeundersøgelse 2016 Kilde: KL s turismeundersøgelse 2016 Der er også tendens til, at kommunerne i højere grad skifter fra fysisk turistinformation med turistbureauer og trykte kataloger til digital turistinformation, fordi turisterne i stigende grad orienterer sig digitalt. I VisitVestsjælland har man omlagt fra fysisk til digital turistinformation på baggrund af en analyse, der viste, at besøgene i de lokale turistbureauer udgjorde mindre end 1 procent af destinationens samlede antal turister og primært bestod af lokale borgere. I VisitAarhus omlagde man allerede i 2011 sin gæsteserviceindsats fra et fysisk turistbureau til online- og on-site-betjening af turisterne på byens store attraktioner. I Aalborg har man ligeledes omlagt fra fysisk til digital turistinformation, og udviklingen er mere eller mindre på vej i alle kommuner. KL s turismeundersøgelser viser, at 44 procent af kommunerne ikke har kendskab til turistbureauernes ekspeditionstal. 56 procent har kendskab til tallet, hvoraf 35 procent bruger tallet i den politiske beslutningsproces. Det kræver et skift i indsatsen at være på forkant med den digitale udvikling. I den nationale strategi for digital turisme peges der også på, at destinationerne i dag skal være klar til at håndtere de såkaldte silent travellers, der foretrækker at orientere sig digitalt under opholdet frem for fysisk i turistbureauerne. Det er derfor vigtigt, at destinationernes hjemmesider er tilgængelige på relevante sprog og optimeret til at blive vist på en smartphone, og at opdaterede produkter og materialer er lettilgængelige. En række eksempler viser, at der er et stort potentiale i, at kommunerne går sammen om at markedsføre destinationerne, så området har tilstrækkeligt med oplevelsesmuligheder og overnatningskapacitet til, at destinationen er attraktiv for turisterne. Større enheder vil ligeledes skabe større volumen i markedsføringsbudgetterne og bidrage til en professionalisering af kommunikations- og markedsføringsindsatsen, hvilket er en forudsætning for den digitale omstilling.

71 14 03 / Digital turistinformation Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne CASE LEGOLAND BILLUND RESORT LEGOLAND Billund Resort er et samarbejde mellem otte kommuner og tre store private turismeaktører, LEGOLAND, Lalandia og Givskud Zoo. Det var de private turismeaktører selv, der i 2012 tog initiativ til at udvikle destinationssamarbejdet, som gradvist er udvidet. I dag inkluderer samarbejdet de otte kommuner Billund, Esbjerg, Kolding, Fredericia, Middelfart, Varde, Vejle og Vejen. Samarbejdet har til formål at samle markedsføringen af destinationen på udvalgte nordeuropæiske markeder. Ved at markedsføre en stor destination med et varieret tilbud af attraktioner og oplevelser til børnefamilier er det lykkedes at skabe et tæt samarbejde mellem kommuner og turismeerhvervet. I 2016 var det samlede budget for markedsføringen af LEGOLAND Billund Resort på ca. 25 mio. kr. FOTO: ROBERT LACY Smart tourism Data om turisternes adfærd, tilfredshed og bevægelsesmønstre kommer til at spille en større rolle for udviklingen af turismeindsatsen fremover. Det gør de for så vidt allerede i dag, og digitale data, der viser, hvordan turisterne finder deres information, har allerede givet nye muligheder for at tilrettelægge en mere smart turismestrategi. VisitAalborg har for Aalborg og Nordjylland udarbejdet et oplæg til et stort, regionalt vækstprojektfor de kommende år det såkaldte Smart Destination Nordjylland. Projektet er en del af et oplæg til et nationalt samarbejde om smart city tourism i det nationale selskab for storbyturisme i Danmark. Data indsamlet med nye teknologier giver nye muligheder for at følge turisterne, når de bevæger sig rundt i regionen. For eksempel kan mobiltelefoner i et defineret område identificeres, når de anvender data over et mobilt netværk. Det kan være nyttigt i udviklingen af Nordjyllands turismetilbud og løfte både kvalitet og service. Eksempelvis kan turismeorganisationerne bruge data, som potentielt vil kunne fortælle, at en tysk børnefamilie i et sommerhus i Sæby i gennemsnit ikke ønsker mere end en times transporttid. Dermed kan markedsføringen effektivt målrettes relevante aktiviteter i området og synliggøre destinationens servicetilbud som restauranter, butikker og attraktioner over for turisterne. Bedre digital infrastruktur En vigtig forudsætning for, at den digitale omstilling i dansk turisme lykkes, er, at infrastrukturen er gearet til det. Den mobile bredbåndsdækning er ikke lige god i alle dele af landet, og nogle områder trækkes med dårlig dækning, der gør det vanskeligt for turisterne at finde den relevante information. Det er en udfordring, som KL vedvarende påpeger over for regeringen. En bredbåndspulje blev etableret som en del af regeringens aftale om Vækst og udvikling i hele Danmark fra efteråret Puljen er i 2016 på 80 mio. kr., og der er i alt kommet 173 ansøgninger til sammenlagt 300 mio. kr. fordelt på 63 kommuner. Det viser tydeligt, at behovet er stort, og at kommunerne er parate til at tage et medansvar for at sikre bedre dækning og hurtigere internet i Danmark.

72 03 / Digital turistinformation Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 15 FOTO: NICLAS JESSEN CASE ODSHERRED OPSÆTTER KOMMUNALE MOBILMASTER I 2015 gav regeringen otte kommuner fuld låneadgang til at udbrede mobildækning og bredbånd. Den mulighed har Odsherred Kommune besluttet at benytte sig af. I Odsherred finansierer kommunen opsætningen af fire mobilmaster gennem statslige lånepuljer, som skal sikre bedre mobil- og bredbåndsdækning. Masterne skal være meter høje, for at dækningen for alvor forbedres. Den samlede udgift for opstillingen er beregnet til 2,5 mio. kr. Efter planen skal to master opsættes på private lodsejeres jord, mens de to andre master skal opstilles på kommunal jord. De årlige driftsudgifter beløber sig til kr. pr. mast. Det forventes, at masterne kan opstilles i 2017 og KL ANBEFALER KOMMUNERNE: At indhente viden om de lokale turistbureauers besøgs- og ekspeditionstal og at bruge tallene aktivt i prioriteringen af de kommunale midler til turistinformation og markedsføring. At turistbureauer, der ikke anvendes i væsentligt omfang af turister, i stedet afløses af digital gæsteservice og information. At samle markedsføring i fælleskommunale destinationer for at professionalisere og sikre succesfuld omstilling til digital markedsføring og turistinformation. At bruge nye teknologier til at indsamle data og at bruge data til at udvikle kvalitet og service i turismesektoren. At markedsføringen tager udgangspunkt i destinationens oplevelser og attraktioner og er tæt koblet til turismeerhvervet.

73 16 04 / Kultur og events som vækstdriver Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 04 / KULTUR OG EVENTS SOM VÆKSTDRIVER Kulturen er et væsentligt element i mange turisters ferieoplevelse. For de dedikerede kulturturister, der ifølge VisitDenmark udgør 34 procent af turisterne her i landet, er kulturen det primære rejseformål. For hele 58 procent af turisterne indgår kulturen som en del af den samlede oplevelse. Kulturturister har samlet set et højere døgnforbrug end andre typer turister. Alene af den grund er der god grund til at udnytte tendensen til, at flere og flere rejser efter eller benytter sig af kulturtilbud på ferien. Kulturinstitutioner som museer, teatre og spillesteder og større kulturprojekter og -events (fx musik-, gastronomi- eller teaterfestivaler) er eksempler på, at kommunerne investerer i kultur. Det er til gavn for borgerne og har samtidig potentialet til at give et økonomisk afkast i form af øget turisme. Kulturen bliver i den forstand både en reason to go og en reason to stay. Udnyt potentialet i blandingsøkonomien Kulturturisme er en blandingsøkonomisk model, hvor offentlige tilskud og kommercielle indtægter ikke betyder enten-eller, men er hinandens forudsætninger. Mange kulturinstitutioner modtager driftstilskud fra stat og kommune, søger midler fra private fonde og er samtidig kommercielle turismeattraktioner med cafeer, butikker og eventkalendere. I forbindelse med kulturhovedstadsprojektet i Aarhus og Region Midtjylland har man arbejdet med at udvikle kulturturismen på tværs af de 19 involverede kommuner. Udgangspunktet har været at styrke det forretningsmæssige samarbejde mellem kultur- og turismevirksomhederne. Løftestangen er fælles produktudvikling og fælles markedsføring og presse, så Aarhus 2017 både bliver en kulturel og en kommerciel succes. Der er et stort potentiale i et øget samarbejde mellem kulturinstitutioner og kommercielle turismeaktører. Et andet aspekt af blandingsøkonomien handler om, hvordan kommunerne kan sætte egne faciliteter i spil som attraktive tilbud for turister, og hvordan foreningerne i kommunen kan bidrage til gode oplevelser. Det kan være svømmehallen eller et foreningsdrevet fitnesscenter, der udbyder dagsbilletter gennem turistorganisationernes markedsføringskanaler, den lokale mountainbikeklub, der arrangerer cykelleje og ture for turister, eller biblioteket, der stiller materiale til rådighed for turister. Her kan kommunerne arbejde for at gøre de eksisterende faciliteter tilgængelige gennem tilpassede åbningstider i turistsæsonen og gennem samarbejde med turistorganisationerne om markedsføring.

74 04 / Kultur og events som vækstdriver Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 17 FOTO: NICOLAI PERJESI SAMBIOSEN FORENING DRIVER TILBUD TIL BÅDE BORGERE OG TURISTER Samsø tiltrækker årligt omkring turister. I skolernes sommerferie er turisterne typisk børnefamilier, mens det resten af året primært er par på 55+, der rejser uden børn, men også andre grupper gæster øen. 70 procent af turisterne er danske, 20 procent er tyske. En udviklingsplan for facilitetsområdet Sambiosen foretaget af Samsø Kommune i samarbejde med DGI Facilitetsudvikling peger på, at der er et potentiale i at tænke i salg af idrætstilbud til turister på Samsø. I 2016 stiftede man Foreningen Sambiosen for at realisere potentialet og understøtte ambitionen om at stille attraktive kultur- og fritidstilbud til rådighed for både borgere og turister samt skabe et levende kultur- og fritidsliv, der er tilgængeligt for alle året rundt. Med udgangspunkt i facilitetsområdet Sambiosen i Tranebjerg samarbejder foreningen med institutioner, borgere, foreninger og andre samarbejdspartnere om at udvikle og tilbyde aktiviteter, som imødekommer borgernes og turisternes ønsker og behov i forhold til idræts- og kulturtilbud. Foreningen overtager i løbet af 2017 driften af de kommunale bygninger, der knytter sig til aktiviteterne herunder også ansvaret for at etablere og drive en økonomisk bæredygtig forretning. Et stærkt samarbejde mellem turismebranchen og foreningen og centret Sambiosen kan bidrage til at skabe en forbedret turismeoplevelse, samtidig med at turismen understøtter centret med øget indtjening. Bygningskomplekset Sambiosen består af en idrætshal, en kultursal, caféområde og forskellige aktivitetsrum. Derudover rummer Sambiosen et bibliotek, og på udendørsarealerne er der opført en aktivitetspark, som blandt andet rummer skateranlæg, fitnessredskaber, bålplads, hængekøjer, en sø og en bålhytte med shelter. Fælles fortællinger om Danmark I efteråret 2015 lancerede Kulturministeriet en række projekter under navnet CulturePlus med henblik på at styrke samarbejdet mellem kulturinstitutioner og turismeaktører. Projekterne er nu afsluttet, og en del af erfaringen herfra viser, at der er et turismemæssigt potentiale i at knytte forbindelser mellem kulturinstitutionernes oplevelsesproduktion, private aktørers produktudvikling og den lokale, regionale og nationale markedsføringsindsats for sammen at styrke fælles fortællinger om Danmark. Det kan være fortællingen om Danmark som søfartseller designnation, Danmark som sportsnation, historien om de danske vikinger eller fortællingen om den danske gastronomi og fødevareproduktion. Fælles fortællinger er et stærkt redskab i den internationale markedsføring af Danmark som turistdestination. Samtidig kan de bruges som redskab til at give turisterne en bedre totaloplevelse uanset om turisterne kommer for at se VM i landevejscykling i København eller er på badeferie på Fanø. Fortællingerne kan skabes ved at henvise til eller indgå i et formidlings- eller billetsamarbejde med andre kulturelle tilbud lokalt, regionalt eller nationalt eller ved at indgå samarbejder med lokale erhvervsdrivende, fx restauranter, hoteller eller turudbydere, om en fælles fortælling. Det er ikke alle kulturtilbud, der falder ind under én samlet, national fortælling, men kommunerne kan i de tilfælde, hvor det er relevant, arbejde for, at de lokale kulturtilbud og -events kobler kulturinstitutioners oplevelsesproduktion med den produktudvikling, som foregår i de private turismevirksomheder og den marketingindsats, som foregår i lokale, regionale og nationale turisme- og marketingorganisationer.

75 18 04 / Kultur og events som vækstdriver Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne CASE HELSINGØR KOMMUNE SATSER PÅ KULTURTURISME I Helsingør Kommune er kulturen et vigtigt element i turismestrategien. Kommunens investeringer i kultur bruges som en løftestang for at skabe oplevelser, som appellerer til både et lokalt publikum og turister. Kronborg Slot og M/S Museet for Søfart er store trækplastre for publikum med interesse i både historie, det maritime og dansk arkitektur. Dertil kommer en række events og festivaler, der både tager afsæt i Helsingørs historie som søfartsby, fx Knejpe Festival, og i krydsfeltet mellem kunst og moderne teknologi, fx Click Festival. Helsingør er med satsningerne på kultur blevet en attraktiv destination for et stort og varieret publikum. Investeringerne har båret frugt. Besøgstallet på museerne er steget fra ca i 2012 til mere end i De kommercielle overnatninger er steget fra ca i 2012 til mere end i Siden finanskrisen i 2008 er antallet af kommercielle overnatninger i byen steget næsten 40 procent. Kultur- og sportsevents Store internationale events er med til at brande Danmark og tiltrække internationale turister. Nogle kommuner lægger mange kræfter i at tiltrække begivenheder, der kan sætte hele Danmark på verdenskortet. De store internationale sportsevents er først og fremmest en reason to go, og de store, økonomiske og brandingmæssige effekter findes primært i de internationale events, der tiltrækker turister i form af tilskuere, pressefolk og sportsudøvere fra andre lande. Derudover er events en mulighed for at tiltrække turister uden for højsæsonen og dermed udvide forretningsgrundlaget for den lokale turismebranche. Her spiller Sport Event Denmark en central rolle i forhold til at fremme øget branding og turismeomsætning samt sikre et lokalt ejerskab til de store internationale sportsevents, som afholdes i Danmark. For at få det fulde udbytte events i den størrelsesorden er det vigtigt at tilpasse til lokale forhold og udnytte mulighederne for at engagere og involvere lokale kræfter både før, under og efter eventen. Store sportsevents bliver i højere og højere grad suppleret med muligheder for en bred, folkelig deltagelse såkaldt mass participation. FOTO: CHRISTIAN ALSING Når der afvikles VM i svømning, EM i cykling eller triatlon, arrangeres der også åbne klasser, hvor motionister kan deltage. Herudover er der også de rene mass participation events, som DGI landsstævnet, Color Run og de mange motionsløb. Med en øget bevidsthed om sundhed og selvrealisering er det en tendens, der må forventes af fortsætte de kommende år.

76 04 / Kultur og events som vækstdriver Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 19 FOTO: ARoS CASE EKSEMPLER PÅ EVENTS MED MASS PARTICIPATION Eksempler på internationale sportsevents med elementer af mass participation er Giro d Italia i Herning og Horsens i 2012, hvor mere end motionister cyklede med på dele af Giro-ruten, eller VM i halvmaraton i København i 2014, hvor omkring løbere deltog. Ved de kommende europamesterskaber i triatlon på halv distance og landevejscykling i Herning er der også planlagt store arrangementer med folkelig deltagelse. Ved EM i triatlon er der tilmed mulighed for at stille med hold, så en svømmer de 1,9 km, en anden cykler de 90 km og en tredje slutter med at løbe en halvmaraton. Den type initiativer giver en øget tiltrækning af turister i forbindelse med eventen. Lokale effekter af events Det er ikke kun de store kultur- og sportsevents, der giver værdi for kommunerne. Rundt om i landet foregår et væld af kulturog idrætsevents og festivaler, der tiltrækker både danske og udenlandske turister. I en analyse udført for organisationen Dansk Live i 2015 estimerede Rambøll, at musikturismen alene omsætter for 249 mio. kr. årligt, og her er kun medregnet udenlandske turisters forbrug. Samlet set er omsætningen på livemusikområdet mio. kr. om året. Mange steder arbejder man også målrettet for at sikre, at events får et meningsfuldt før- og efterliv i kraft af involvering af frivillige, lokale kræfter. Ofte er de frivillige en af hjørnestenene i afviklingen af kultur- og sportsevents og bliver dermed både en reason to go og en reason to stay. KL ANBEFALER KOMMUNERNE: At koble kulturinstitutionernes oplevelsesproduktion sammen med produktudvikling i de private turismevirksomheder og i fælles markedsføring. At koble lokale kulturtilbud til fælles nationale fortællinger, hvor det er relevant. At kommunerne overvejer, hvordan eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter kan gøres tilgængelige for turister både i forhold til åbningstider og markedsføring. At anvende kultur- og sportsevents til at øge turismen, understøtte lokal stolthed og engagement og branding af kommunen også over for eventuelle tilflyttere. At arbejde med mass participation i forbindelse med sportsevents for at understøtte lokalt engagement og for at sikre events et vitalt før- og efterliv. Både kultur- og sportsevents kan være med til at skabe positiv omtale af kommuner og byer og dermed sætte dem på landkortet ved at vise områdernes kvaliteter frem for omverdenen. I dét perspektiv kan kultur- og sportsevents være et værdifuldt udstillingsvindue for kommunernes bosætningsindsats.

77 20 05 / Konkurrencedygtige virksomheder Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 05 / KONKURRENCE- DYGTIGE VIRKSOMHEDER Turismepolitik er erhvervspolitik Væksten i dansk turisme skal først og fremmest skabes i de private turismevirksomheder på hoteller og mødesteder, i restauranter og forlystelsesparker og ved attraktioner. Dette sker bedst, når de offentlige aktører leverer gode rammer for turismevirksomhederne, så de står stærkt i den internationale konkurrence om turisternes gunst. Politisk organisering af turismeindsatsen i kommunerne (2016) Desværre er mange turismevirksomheder fortsat udfordret. Mange virksomheder har lav produktivitet og lavt uddannelsesniveau og er ikke en tilstrækkelig god forretning. Det betyder også, at deres muligheder for at investere i ny teknologi og udvikling af deres produkt er begrænsede. Det er en stor udfordring for turismen i Danmark, da en stor del af den samlede turistoplevelse leveres af de private turismevirksomheder. Derfor er det i høj grad en opgave for den danske turismeindsats at løfte turismevirksomhederne og sørge for bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet. Turisme er en forretning, der skal tjene penge ligesom alle andre private virksomheder. Det har man forstået i kommunerne, hvor både den politiske og den administrative organisering viser, at turisme- og erhvervspolitik er tæt koblet. I 82 procent af kommunerne er det politiske ansvar for turismepolitikken organiseret i økonomi- eller erhvervsudvalget. En tæt kobling til kultur- og fritidspolitikken er dog fortsat vigtig, da det er her, en stor del af turisternes oplevelser på museer, festivaler og events bliver skabt. Kilde: KL s turismeundersøgelse 2016 Satsning på erhvervsturisme En række kommuner har i de senere år prioriteret erhvervsturisme. Man har investeret i at udvikle det danske møde- og messemarked sammen med erhvervslivet og taget udgangspunkt i såvel videninstitutioner som erhvervsmæssige styrker. Ud over den forretning, som erhvervsturisterne giver i form af overnatning, bespisning og transport, er erhvervsturisme også med til at understøtte mulighederne for samspil mellem erhvervslivet og forskningsmiljøer.

78 05 / Konkurrencedygtige virksomheder Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 21 Når internationale forskere inden for et område mødes til en international konference, kan videninstitutioner og virksomheder inden for samme område opbygge værdifulde netværk. De kan danne grundlag for et fremtidigt samarbejde og fx øge virksomhedernes mulighed for at rekruttere international arbejdskraft. Internationale fagmesser fungerer således både som en international handelsplads med mulighed for at profilere danske virksomheder og som et sted, hvor virksomheder henter ny viden og inspiration. Erhvervsturismen bidrager således med at skabe vækst i turismen, samtidig med at den øger væksten i danske virksomheder ved at bidrage med ny viden, adgang til de rigtige medarbejdere og innovation og ny teknologi. CASE TVÆRKOMMUNAL SATSNING PÅ ERHVERVSTURISME I MIDTJYLLAND Herning og Aarhus Kommune er gået sammen om et fælles projekt med støtte fra Region Midtjylland. Projektet hedder Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi og har til formål at skabe vækst i erhvervsturismen ved at kombinere de turismemæssige styrker inden for fagmesser og erhvervsliv i Herning med styrker inden for forskning og kongresser i Aarhus. Projektet skal samtidig bidrage til at profilere regionale styrkepositioner på viden og erhverv. Hensigten er også at udvikle erhvervsturismen til at blive et stærkere redskab i indsatsen for at øge væksten i virksomhederne, blandt andet ved større tiltrækning af internationale investeringer og arbejdskraft. Projektet har også fokus på at udvikle erhvervsturismen omkring de nye storhospitaler samt at udvikle tilbagevendende messer, kongresser og konferencer. Erhvervsfremmesystemet skal løfte turismevirksomhederne Det er i turismevirksomhederne, at en stor del af produktudviklingen skal finde sted, hvis dansk turisme for alvor skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence. Derfor er der også behov for at, at man i turismeindsatsen mere aktivt bruger den vejledning og de kompetencer, der findes i de lokale erhvervscentre og i Væksthusene. FOTO: ØKSNEHALLEN Erhvervsfremmesystemet har kompetencerne til at vejlede virksomheder i, hvordan man skaber en bedre forretning, og hvordan man skal arbejde med salg, markedsføring, forretningsplaner og finansiering. Det er kompetencer, der skal være med til at løfte turismevirksomhederne. Kommunerne og erhvervslivet kan eksempelvis arbejde for at understøtte turismevirksomhederne med en stor strategisk satsning i de regionale vækstfora, støttet med EU-midler og regionale erhvervsudviklingsmidler. KL s turismeundersøgelse viser, at ansvaret for at understøtte turismevirksomhedernes forretningsudvikling og opkvalificering af det lokale turismeerhverv er fordelt på mange aktører. Det er i høj grad de lokale turistorganisationer og destinationerne, der har ansvaret og i mindre grad erhvervsfremmeorganisationerne. Indsatsen kan professionaliseres ved at samle vejledningen hos én aktør, som også eksemplet fra Bornholm viser. Turismeindsatsen skal tage et overordnet ansvar for udviklingen af gæsternes oplevelse, mens erhvervsfremmeindsatsen skal løfte turismevirksomhedernes forretnings- og virksomhedsudvikling.

79 22 05 / Konkurrencedygtige virksomheder Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne CASE DESTINATION BORNHOLM På Bornholm har man igennem flere år arbejdet på at få private virksomheder mere involveret i turismeindsatsen og det har givet resultater. Destination Bornholm blev startet på initiativ af de private turismevirksomheder, som især så et behov for at gå sammen om at markedsføre Bornholm uden for øen. Medlemsmodellen for Destination Bornholm er tilrettelagt således, at de virksomheder, som er tættest på turisterne og som derfor får de mest direkte økonomiske fordele betaler mest. Andre virksomheder, fx den lokale tømrer eller vvs er, betaler mindst. Bidraget er frivilligt, men ikke desto mindre har destinationen 600 medlemsvirksomheder, der samlet bidrager med 2,5 mio. kr., som matches med 2,5 mio. kr. i regionale erhvervsudviklingsmidler fra Bornholms Regionskommune. Destination Bornholm er fokuseret omkring markedsføring. Det er også det, der driver de private turismevirksomheder i at gå ind i samarbejdet. Forretningsudviklingen af turismevirksomhederne er overladt til Business Center Bornholm, som er det kommunale erhvervscenter, der tilbyder sparring og vejledning om forretningsudvikling til iværksættere og virksomheder. På denne måde har man en arbejdsdeling, hvor erhvervscentret understøtter produkt- og forretningsudvikling i de private turismevirksomheder især inden for digital markedsføring og sociale medier. FOTO: NICLAS JESSEN Siden efteråret 2015 har man arbejdet med innovation i oplevelsesvirksomheder på Bornholm i et oplevelsesnetværk i samarbejde med Invio, et innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi. Projektet er finansieret med midler fra Bornholms Vækstforum. KL ANBEFALER KOMMUNERNE: Forankring af kommunens arbejde med udvikling og opkvalificering af det lokale turismeerhverv (2016) At turismepolitikken integreres tæt i kommunens erhvervspolitik. At forretnings- og virksomhedsudvikling er centralt placeret i kommunens turismeindsats. At værktøjskassen fra lokal og specialiseret erhvervsservice i højere grad anvendes på turismevirksomhederne. At samarbejde på tværs om at bruge erhvervsturisme til at styrke konkurrencekraften inden for danske styrkepositioner med fokus på tiltrækning af internationale investeringer og arbejdskraft. Kilde: KL s turismeundersøgelse 2016 At samarbejde om at professionalisere virksomheder inden for erhvervsturismes arbejde med budprocesser og tiltrækning af store kongresser og konferencer.

80 06 / Styrket samarbejde med turismeerhvervene Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne / STYRKET SAMARBEJDE MED TURISME- ERHVERVENE Succes i dansk turisme kræver, at samarbejdet mellem kommunerne og de private turismevirksomheder styrkes. Kommuner og virksomheder skal blive bedre til at koordinere og samtænke deres investeringer, så investeringerne trækker i samme retning og giver et endnu større kvalitetsløft og mere tilfredse turister. Det gælder investeringer i løft af hele byer og områder, men også enkeltstående investeringer i museer, svømmehaller og andre anlæg, som har betydning for turismen. Det gælder ikke kun investeringer i fysiske anlæg, men også investeringer i at udvide åbningstiderne i turistsæsonen og forlænge turistsæsonen ved at holde åbent i september og februar. Det giver ikke gevinst, hvis kun én forretning udvider åbningstiderne. Det kræver tværtimod, at flere går med, hvis byen og destinationen skal kunne tiltrække turister en større del af året ud over sommersæsonen. Kommunerne kan være med til at samle de lokale turismevirksomheder og butikker og facilitere samarbejdet om at udvide åbningstiderne. For at tiltrække turister til de danske destinationer skal turismens grundprodukt være i orden, herunder en række offentlige fællesgoder, der skal være til stede i god kvalitet: infrastruktur, skiltning, renhold m.v. Det er også i høj grad prioritereret af kommunerne. KL s turismeundersøgelse viser, at kommunerne mere end tidligere vægter turismefremme som en væsentlig årsag til at igangsætte større projekter og anlægsinvesteringer. Cirka 59 procent svarede i 2016, at de i meget høj grad eller i høj grad prioriterede turismefremme i forbindelse med anlægsinvesteringer. I 2009 svarede 44 procent det samme. Kommunernes prioritering af turismefremme i forbindelse med anlægsinvesteringer, 2009 og 2016 Kilde: KL s turismeundersøgelse 2016

81 24 06 / Styrket samarbejde med turismeerhvervene Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne Investeringerne i turismens fællesgoder tilvejebringes i dag hovedsageligt af kommunerne, men også de større fonde spiller en rolle via medfinansiering af forskellige nye turismesatsninger i form af både nybyggeri og restaurering af eksisterende faciliteter. Positive erfaringer fra udlandet Erfaringerne fra udlandet peger på, at et tættere og mere forpligtigende samarbejde mellem både de forskellige erhvervsaktører i et givent område og mellem erhvervsaktørerne og kommunen kan være et nødvendigt næste skridt i retning mod opkvalificering af kystturismeproduktet, der kan skabe basis for bedre indtjening, som eksemplerne fra England tydeligt viser. Genopretning af de mange mindre kystbyer, der i forskellig grad plages af butiksdød, nedslidte og urentable hoteller og ferielejligheder, forfaldne bygninger og manglende kvalitet i bymidten, er ikke en opgave, som stat, kommuner eller fonde kan klare alene. Ikke kun fordi de økonomiske ressourcer er begrænsede, men især fordi en succesfuld indsats kræver en stor grad af ejerskab og samarbejde mellem alle de aktører, der har en (kommerciel) interesse i et velfungerende og attraktivt område. I andre lande har man fra statslig side gennemført en lovgivning, der giver private grundejere i et lokalområde ret til at tage initiativ til at etablere et formaliseret samarbejde mellem grundejerne/erhvervslejerne og kommunen om udvikling af det offentlige rum i et afgrænset område også kaldet et BID, Business Improvement District. Som navnet antyder, handler det om at forbedre forretningspotentiale og ejendomsværdier i et givet område gennem styrkelse af blandt andet byrummet, adgangsforhold m.v. Det særlige ved konstruktionen er, at lovgivningen giver hjemmel til, at et flertal i området kan forpligtige et mindretal til at gå med i foreningen, så alle kommer til at bidrage til områdets udvikling gennem betaling af et årligt kontingent. Pengene bruges til at gennemføre en udviklingsplan, som er vedtaget af lokalområdet og godkendt af kommunen. Med BID undgår man free rider -problemstillinger, hvor aktører undlader at bidrage til en indsats, de samtidig profiterer af. Samtidig sikrer BID en formel organisation med kompetencer og midler til at fastholde en udvikling på langt sigt. Konstruktionen har vist sig meget levedygtig i de lande, hvor den er gennemført. CASE VALUE FOR MONEY I ENGELSKE BIDS Association of Town and City Management (ATCM) i England har gennemført en interview-undersøgelse om effekten af BID blandt virksomheder og offentlige myndigheder i de 32 BID-områder i London (ATCM and Intelligence, 2014). Undersøgelsen viser, at virksomhedsejerne generelt er tilfredse med servicen og værdien value for money. Virksomhedsejerne tillægger det stor værdi, at BID-organisationerne giver deres område en klar identitet og strategisk retning. De peger desuden især på de fælles indkøbsaftaler og på den styrke, som BID-organisationen har i forhold til interessevaretagelse over for myndighederne. De offentlige myndigheder lægger vægt på, at BIDs har været med til at skabe bedre byrum, renere miljø, reduceret kriminalitet samt at etablere bedre forhold mellem kommuner og virksomheder. Endelig indeholder rapporten en sammenligning af omsætningen i BID-områderne med resten af London. Konklusionen er, at omsætningen har været relativt højere i BID-områderne. I 2016 ansøgte fire kommuner (Odense, Varde, Slagelse og Frederiksberg) om at afprøve BID i Danmark under frikommuneforsøgsordningen. Forsøget blev imidlertid ikke godkendt. I forbindelse med den nationale turismestrategi har regeringen besluttet sig for at gå i dialog med KL og andre relevante parter om at undersøge, hvordan mere offentligt-privat samarbejde kan bidrage til blandt andet kvalitetsløft af turismeproduktet. KL hilser dette initiativ meget velkomment. I flere kommuner er der positive erfaringer med frivillige samarbejder mellem blandt andet erhverv, fonde og offentlige myndigheder, som andre kommuner kan lade sig inspirere af. I Esbjerg Kommune arbejdes der med at skabe samfinansiering mellem private og offentlige parter via tre byfora i Esbjerg, Bramming og Ribe med det formål at gøre bymidterne i de tre byer mere attraktive. Hvert byforum er en sammenslutning af detailhandel, organisationer, grundejere og politikere, og Esbjerg Byforum indstiller projekterne, der godkendes af byrådet. Når kommuner og erhverv står sammen om at investere og udvikle, bliver volumen større, og der opnås samlet set større effekt af investeringerne. I samarbejde med de erhvervsdrivende har Varde Kommune udarbejdet en udviklingsplan for Blåvand, der har skabt fælles retning og rammer for områdets udvikling.

82 06 / Styrket samarbejde med turismeerhvervene Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 25 FOTO: VARDEMUSEERNE Det har blandt andet resulteret i en række fælles projekter, fx en badebro ved Hvidbjerg Strand og det nye museumscenter Tirpitz tegnet af Bjarke Ingels Group, samt Blåvand Strandpark, der er et af de 10 nationale forsøgsprojekter ved kysterne. I forlængelse af udviklingsplanen arbejder erhvervet i Blåvand og Varde Kommune desuden med at etablere et frivilligt BIDlignende samarbejde med inddragelse af feriehusgrundejerforeningerne i og omkring Blåvand. CASE UDVIKLINGSPLAN FOR BLÅVAND I samarbejde med de erhvervsdrivende lavede Varde Kommune i 2012 en udviklingsplan for Blåvand. Udviklingsplanen er forankret hos den selvstændige forening Blåvand Udvikling, der blandt andet er ansvarlig for en række af områdets anlægsprojekter. KL ANBEFALER KOMMUNERNE: At sætte mål for den fysiske udvikling af de danske destinationer i samarbejde med turismeerhvervet. At koordinere og samtænke deres investeringer med erhvervslivet, så der investeres efter en fælles strategi. At følge mål og planer op med konkrete investeringer og sammen med erhverv og fonde satse på store projekter, der for alvor giver effekt. At arbejde videre med at udvikle samarbejdet mellem kommuner, grundejere og erhverv, der kan øge investeringerne og dermed løfte turismeproduktet i fraværet af en lovhjemmel til etablering af BID (Business Improvement District). Udviklingsplanen har været med til at bane vejen for flere større anlægsprojekter i området omkring Blåvand. Det største projekt er udbygningen af Tirpitz, som Vardemuseerne står bag. Tirpitz, som er tegnet af Bjarke Ingels Group, åbner i juni 2017 og vil indeholde lærerige oplevelser og arkitektur i verdensklasse. Byggeriet er muliggjort med støtte fra A.P. Møller Fonden, Nordea Fonden, Augustinus Fonden og Varde Kommune. Et andet og mindre projekt fra udviklingsplanen er en 96 meter lang havbadebro ved Hvidbjerg Strand, der er medfinansieret af Hvidbjerg Strand Feriecenter. Udviklingsplanen har sat en fælles retning for områdets udvikling af Blåvand. Kommunen og det lokale erhvervsliv mener, at det er vigtigt med en forpligtigende konstruktion for samarbejdet, hvor alle i erhvervet har indflydelse på udviklingen af hele kystdestinationen og samtidig er forpligtiget til at bidrage økonomisk. Selvom ansøgningen om et BID-frikommuneforsøg ikke blev godkendt, arbejder man i Blåvand fortsat for etableringen af et forpligtigende BID, alternativt en frivillig BID-lignende konstruktion, som den bærende organisering bag den fremtidige udvikling af kystbyen.

83 26 07 / Organisering og arbejdsdeling i turismeindsatsen Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 07 / ORGANISERING OG ARBEJDSDELING I TURISMEINDSATSEN Organiseringen i den danske turismeindsats I 2015 etablerede man en ny organisering af turismefremmeindsatsen med afsæt i Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme. Udviklingsindsatsen blev koncentreret i tre nye selskaber, der hver fik ansvar for de tre store forretningsområder i dansk turisme: storbyturisme, møde- og erhvervsturisme og kyst- og naturturisme. To partnerskaber er derudover dannet under Dansk Kyst- og Naturturisme. De skal være omdrejningspunkt for at udvikle en stærk, dansk vestkystdestination og en destination omkring Østersøen. Formålet med organiseringen er at løfte turismeindsatsen til en større skala, hvor stat, regioner og kommuner øger effekten af de samlede midler investeret i turisme ved at investere og udvikle i én fælles retning. Organiseringen i den danske turismeindsats fra 2015 Kilde: Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme, regeringen, januar 2014

84 07 / Organisering og arbejdsdeling i turismeindsatsen Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne 27 Kommunerne spiller en væsentlig rolle i arbejdet med at realisere visionen om udvikling af Danmark til en attraktiv europæisk turistdestination målt på både oplevelseskvalitet, kvalitet i det byggede miljø og kvalitet i relation til kultur, natur og miljø. Det er i kommunerne, at det daglige udviklingsarbejde bliver planlagt og realiseret, når erhverv, lokalmiljø og kulturliv skal koordineres og mødes i gode og givende turistoplevelser. Der er samtidig nyttige ressourcer og viden at hente i de nationale selskaber og partnerskaberne for Vestkysten og Østersøen, som kan bidrage til at løfte kommunernes udviklingsarbejde og øge samarbejdet om store, tværgående initiativer. Kommunerne har gode muligheder for at påvirke indsats og initiativer i den nye organisering, men det kræver, at kommunerne tager den nye organisering til sig og forstår at udnytte potentialet. I de følgende afsnit beskrives derfor, hvad kommunerne kan og må inden for den nye organiserings rammer, og hvad der er kommunernes rolle og opgaver inden for dansk turisme. En stærk lokal turismeindsats Kommunerne investerede i mio. kr. i turisme. Det er knap fem gange så meget som regionerne og næsten fire gange så meget som staten. Det er først og fremmest i kommunerne, at turisterne bliver præsenteret for de danske attraktioner, by- og havnemiljøer med restauranter, cafeer og butikker. Det er lokalt, at turisterne får gode og autentiske oplevelser. Offentlige udgifter til turisme (2015) (mio. kr.) I den nationale turismestrategi har kommunerne en fremtrædende rolle. De sørger for, at strand- og bymiljøer er af høj kvalitet, at infrastrukturen er i orden, og at virksomhederne kan få de nødvendige tilladelser og godkendelser til at udvikle forskellige indsatser. Det er alt sammen med til at sikre, at turismevirksomhederne har gode rammer for at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet. For kommunerne selv er turismen også en god forretning. Ud over gevinster i form af oplevelser, tilfredse gæster og øget bosætning bidrog omsætningen fra turismen i 2014 med 7,6 mia. kr. i kommuneskat. Der er mange gode kræfter i dansk turisme. Foruden staten, regionerne og kommunerne er der turismeselskaber, destinationsselskaber, eventorganisationer og partnerskaber med flere. De mange aktører er imidlertid også med til at gøre systemet komplekst og uoverskueligt, og det er vanskeligt at gennemskue, hvem der præcist har ansvaret for hvad. KL giver derfor kommunernes bud på en mere effektiv og klar arbejdsdeling. Kommunernes turismeopgaver Arbejdet med turismeudvikling er en frivillig opgave for kommunerne. Rammerne er beskrevet i lov om dansk turisme og lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Men kommunerne er også som myndighed involveret på en lang række områder i forhold til strand- og bymiljøer, byggetilladelser, miljøgodkendelser, infrastruktur osv., der har betydning for turismeindsatsen. Netop koblingen mellem myndighedsopgaverne og udviklingsopgaverne er kommunernes styrke. Kommunerne har gode rammer for at arbejde med turismeudvikling, men erfaringen viser også, at arbejdsdelingen hvem gør hvad kan blive væsentligt klarere. Et af initiativerne i den nationale turismestrategi er at gennemføre en effektivisering og fokusering af den offentlige turismefremmeindsats. En sådan øvelse bør tage udgangspunkt i den konkrete forskel, som kommunerne hver dag gør i forhold til turismevirksomhedernes rammevilkår. Kilde: Danmarks Statistik REGK31, REGR31 og Finansministeriet (Statsregnskab for finansåret 2015)

85 28 07 / Organisering og arbejdsdeling i turismeindsatsen Attraktive destinationer Turismepolitiske anbefalinger til kommunerne FAKTABOKS 5 RAMMER FOR KOMMUNERNES OPGAVER PÅ TURISMEOMRÅDET I lov om dansk turisme og lov om erhvervsfremme og regionaludvikling er rammerne for kommunernes opgaver på turismeområdet beskrevet således: Erhvervsservice: Kommunerne kan, jf. lov om erhvervsfremme, gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter for kommunens turismevirksomheder, som kan varetages af kommunens forvaltning eller af en selvstændig juridisk enhed. Erhvervsudviklingsaktiviteter på turismeområdet: Kommunerne kan selv eller via et udviklingsselskab iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter på turismeområdet for at skabe vækst og udvikling i turismen. Kommunen eller udviklingsselskabet skal dog koordinere alle væsentlige aktiviteter vedrørende international markedsføring med VisitDenmark. Fælles løsninger til forskellige behov På det statslige niveau er VisitDenmark Danmarks nationale turismeorganisation, der skal fremme Danmark som turistmål gennem international markedsføring af danske turismeprodukter og oplevelser samt branding af Danmark. Men ligesom kommuner og destinationer skal koordinere markedsføringen med VisitDenmark, bør VisitDenmarks markedsføring tage udgangspunkt i de stærke, danske turistdestinationer. VisitDenmark leverer i dag en række gode fælles services og værktøjer, som kan støtte kommuner og destinationer, så de ikke hver især skal bruge ressourcer på at udvikle egne løsninger, fx en hjemmesideløsning, som er optimeret til visning på smartphones og tablets. Kommunerne får også nyttig viden i form af tal og analyser og dermed et faktabaseret grundlag for at udvikle deres turismeindsats. Derudover leverer VisitDenmark i dag en månedsvis opgørelse af overnatningstal fordelt på kommuner, så den enkelte kommune kan se udviklingen i antallet af overnatninger. Denne opgørelse kan med fordel udbygges med tal om udviklingen i turisternes døgnforbrug, så kommunerne får bedre mulighed for at følge den økonomiske udvikling i turismen. Administrativ forenkling af udviklingsmidler De regionale erhvervsudviklingsmidler har haft en nøglerolle i udviklingen af flere af landets destinationer. Fremadrettet bør midlerne også bruges til at udvikle turismedestinationerne. KL anbefaler dog en væsentlig administrativ forenkling, som kan opnås ved at tildele midlerne direkte til de nationale turismeudviklingsselskaber. Dermed undgår man et ekstra tidskrævende og dyrt led, hvor regioner og nationale turismeselskaber som nu er involveret i turismeindsatsen. Turismesamarbejder på tværs af kommunegrænser I de senere år er der opstået flere forskellige samarbejdsmodeller om turismeindsatser, og kommunerne samarbejder i dag om turisme i både businessregioner, partnerskaber, destinationssamarbejder og forskellige projektsamarbejder. Det er ikke mindst sket, i erkendelse af at turisterne bevæger sig på tværs af kommunegrænser, når de besøger Danmark. Turisterne vil eksempelvis gerne se både Den Lille Havfrue og Kronborg, når de besøger Danmark, og forholder sig ikke nødvendigvis til, i hvilken kommune attraktionerne befinder sig. Derfor er det også oplagt for kommunerne at samarbejde på tværs af kommunegrænserne om turisme og udnytte de muligheder, der er, for at kombinere oplevelsestilbud på tværs. Det giver turisterne bedre og flere oplevelser under deres ophold, samtidig med at det styrker indtjeningen i dansk turisme samlet set. Løftet i turismeindsatsen i samarbejde mellem kommunerne bør fortsætte, men der er også brug for koordinering og en mere tydelig arbejdsdeling, så unødvendige overlap begrænses. Ud over at udvikle nye samarbejder bør kommunerne derfor også arbejde for i højere grad at udnytte de eksisterende samarbejder. Udviklingen af fælles værktøjer bør fortsat være et fokuspunkt og en bunden opgave for VisitDenmark. Men det er vigtigt, at udviklingen tager udgangspunkt i behovet hos turismevirksomhederne, kommunerne og destinationerne for at undgå udvikling af løsninger, som ikke er efterspurgt og brugbare for aktørerne.

86

87 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN

88 Dato: Lejre Kommune Fishing Zealand Kære sekretariat og styregruppe for Fishing Zealand Lejre Kommune har de seneste år været medlem af Fishing Zealand. Vi har været glade for medlemskabet og de aktiviteter, som Fishing Zealand har stået for. Aktiviteterne har været en gevinst for Lejre Kommune, og de har især været båret af Gordon Henriksen, som Lejre Kommune har haft et rigtig godt samarbejde med. Det forlyder nu, at Gordon Henriksen ikke længere udfører arbejde for Fishing Zealand. Vi har ikke fået officiel besked om, at Gordon Henriksen ikke længere er tilknyttet Fishing Zealand. Ligesom vi ikke har fået information om hvilke initiativer, der vil blive taget for at sikre, at de planlagte aktiviteter kan gennemføres. Lejre Kommune bidrager økonomisk via medlemsskabet og må naturligvis have sikkerhed for, at aktiviteterne videreføres. Jeg skriver til jer, fordi vi i Lejre Kommune er bekymrede og ønsker at høre om, hvordan der arbejdes med bemandingen af aktiviteterne i Fishing Zealand. Lejre Kommunes medlem af styregruppen i Fishing Zealand Birger Prahl - er ikke længere medlem af kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune og dermed heller ikke længere medlem af styregruppen for Fishing Zealand. Der er endnu ikke udpeget en afløser for Birger Prahl til styregruppen. Derfor skriver jeg som formand for Udvalget for Erhverv & Turisme i Lejre Kommune til sekretariatet og styregruppen med en opfordring til, at medlemskommunerne får oplysninger om planerne for, hvordan aktiviteterne i Fishing Zealand skal sikres fremover. Med venlig hilsen Grethe Saabye Formand for Udvalget for Erhverv & Turisme Lejre Kommune gsaa@lejre.dk

89 Udvalgsformand Grethe Saabye Udvalget for Erhverv & Turisme Lejre Kommune Sagsnr.: 17/30084 Dok.nr.: 7261/18 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Paul Debois Om Fishing Zealands fremtidige udvikling Kære Grethe Saabye Tak for din henvendelse. Styregruppen for Fishing Zealand, som dit brev også er rettet til, er efter kommunevalget endnu ikke formeret. Vi har bedt medlemskommunerne indmelde ny bestyrelsesmedlemmer, men der er endnu ikke valgt medlemmer alle steder. Så jeg tillader mig at svare på vegne af Fishing Zealand. Styregruppen vil senere blive orienteret om din henvendelse og dette svar. Lidt om informationskanalerne i Fishing Zealand. Sekretariatet kommunikerer i forhold til emner af fælles interesse med Styregruppen (bestyrelsen) og den koordinerende embedsmandsgruppe (Projektgruppen / Fælles Forum). Det er så op til medlemmerne af disse to fora, at orienterer relevante personer i den enkelte kommune eller organisations bagland. For at sikre den bedst mulige opdatering af bestyrelse og Fælles Forum, så modtager de to fora dagsordener og referater fra hinandens møder. Bestyrelse og Fælles Forum er vores officielle reference i forhold til medlemskommunerne. Begge fora er blevet orienteret om status for samarbejdsrelationerne mellem Gordon Henriksens firma og Fishing Zealand../. Den første information om ændringer i Gordon Henriksens rolle blev sendt til bestyrelse og Fælles Forum d. 19 april Vedlægges til din orientering../. Til din orientering vedlægger jeg referatet fra seneste bestyrelsesmøde i Hundested d. 2. november Se venligst referatets punkt 5. Fælles Forum havde møde d. 25. oktober Referatet fra dette møde indeholder den samme information. Lejre Kommune var repræsenteret på begge møder. Hvad så nu? Som du kan se i det ovennævnte materiale, så har Gordon Henriksen selv ønsket en anden og mindre rolle i Fishing Zealands organisation. Og inden han blev ramt af stress, var vi i gang med at definere hans ny rolle. Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk post@vordingborg.dk

90 Samarbejdet har i Gordon Henriksens sygdomsperiode været sat i bero, men er ikke ophørt. Vi er i kontakt med ham for at se på hvordan og i hvilket omfang, vi fremover kan gøre brug af hans viden og kompetencer i Fishing Zealand samarbejdet. Jeg har som leder af sekretariatsfunktionen i Fishing Zealand i løbet af foråret og efteråret 2017 besøgt alle medlemskommunerne (Topartsmøder - se venligst det vedlagte referats pkt. 9). Denne møderække har bl.a. haft til formål, at se på samspillet mellem kommunerne og Fishing Zealand. Vi er vokset fra få til mange kommuner i samarbejdet. Møderækken har været del af en evaluering af samarbejdet. Evalueringen har derfor udsat en endelig nyorganisering af Fishing Zealands bemanding, så kommunernes input har kunnet indgå vurderingen af, hvordan vi alle får det bedst mulige udbytte af samarbejdet. Vi har i en overgangsperiode arbejdet med en midlertidig bemanding (se venligst det vedlagte referat). Som du kan se af referatet, så fungere det lige her og nu, men er på længere sigt uholdbart. Den kommende nyorganisering. Sekretariatet har set på, hvordan vi kan sikre den fremtidige servicering af - og samarbejde med medlemskommunerne. I vores søgen efter en afløser / afløsere har vi ikke kunne finde personer med de rette kompetencer, der har tid, lyst og mulighed til at arbejde som projektleder/koordinator på konsulentbasis. Det er derfor planen at opslå en stilling som projektkoordinator, så hurtigt som det er muligt. Da Fishing Zealand ikke er en juridisk enhed, tænkes koordinatoren formelt ansat i Vordingborg Kommune. Det kan nævnes, at CATCH projektlederen på lignende vis formelt er ansat af Vordingborg Kommune. Så det er en form, vi har gode erfaringer med. CATCH projektet havde, som du sikkert kan huske, opstart på Fishing Zealand konferencen i Lejre i Samarbejdet med de p.t. tilknyttede konsulenter herunder Gordon Henriksen - tænkes fortsat, så vi fagligt og organisatorisk kan dække alle Fishing Zealands aktivitetsområder. I mangel på fungerende bestyrelse er / bliver dialogen om den ny organisering i første omgang taget med kommunernes repræsentanter i Fælles Forum. Jeg håber, at det ovenstående på tilfredsstillende vis giver svar på dine spørgsmål. Kontakt mig venligst, hvis du har spørgsmål, bemærkninger el. behov for uddybning af det ovenstående. På vegne af Fishing Zealand. Venlig hilsen Paul Debois Chefkonsulent 2

91 Til medlemmerne af bestyrelsen for Fishing Zealand Sagsnr.: 17/854 Dok.nr.: /17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Paul Debois Referat af møde i bestyrelsen for Fishing Zealand d. 2. november 2017 i Hundested, Halsnæs Kommune Til stede: Verner V. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund; Sune Raunkjær, Halsnæs Kommune; Birger Prahl, Lejre Kommune; Anna-Louise Hestbæk Attermann, Odsherred Kommune. Desuden deltog: Paul Debois, Vordingborg Kommune; Niels Lagergaard Pedersen (fungerende FZ projektleder) og indledningsvis Rikke Høj, Halsnæs Kommune. Afbud/fraværende: Eli Jacobi Nielsen, Faxe Kommune; Brian Lyck Jørgensen, Gribskov Kommune; Lis Magnussen, Guldborgsund Kommune; Henrik Møller, Helsingør Kommune; Kurt Næsted, Holbæk Kommune; Svend Erik Autzen, Kalundborg Kommune; Helle Jessen, Næstved Kommune; Peter Madsen, Roskilde Kommune; Line Krogh Lay, Stevns Kommune; Thomas Christfort, Vordingborg Kommune; Hans - Jørgen Olsen, Visit Odsherred. Referat: Sune Raunkjær, Halsnæs Kommune var mødeleder. Ad. 1) Kort præsentation af mødedeltagerne Ad. 2) Velkomst: Oplæg om Hundested Havn v/ Rikke Høj, Halsnæs Kommune Rikke beskrev havnen, den udvikling der sker, de tiltag der iværksættes og de ny virksomheder, der har etableret sig. Herunder bl.a. et fiskeri efter konksnegle og produktion af kostbare vikingeskibs skulpturer. FZ - rapporten Udvikling af lystfiskeriet i havnene blev præsenteret og omdelt. Ad. 3) Godkendelse af dagsorden. Godkendt Ad. 4) Godkendelse af referatet fra bestyrelsesmødet d. 29. marts Godkendt. Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk post@vordingborg.dk