DET FRIVILLIGE INTEGRATIONSARBEJDE I SOLRØD KOMMUNE 2-ÅRIG PROJEKTSTILLING,

Transkript

1 DET FRIVILLIGE INTEGRATIONSARBEJDE I SOLRØD KOMMUNE 2-ÅRIG PROJEKTSTILLING,

2 INDLEDNING I efteråret 2015 hvor Danmark for alvor oplevede flygtningestrømmene fra Sydeuropa som følge af krigen i Syrien, besluttede Solrød Kommune at ansætte en frivilligkoordinator til integrationsindsatsen i en toårig projektstilling. Formålet med at ansætte en frivilligkoordinator til integration var et ønske om at få styrket og koordineret samarbejdet mellem administrationen og de mange frivillige foreninger og initiativer, efterhånden som flygtningene begyndte at ankomme til kommunen. Forud for ansættelsen var de frivillige indsatser blevet kortlagt: Tilbud om frivillige netværksfamilier/personer, længerevarende én-til-én eller familie-til-familiekontakt (under Dansk Røde Kors) Frivillige i Aktivitets- og Frivilligcentret, lektiehjælp, ture etc. (under Dansk Flygtningehjælp). Havdrupgruppen, modtagearbejde (under Dansk Flygtningehjælp) Frikirken i Solrød modtagearbejde. Red Barnet er også på vej Venligboerne har netop etableret sig i Havdrup Samtidig blev der skitseret en række områder, hvor administrationen vurderede, at et samarbejde med frivillige kunne være gavnligt for integrationen. Der blev bl.a. peget på: Husvenner ift. de midlertidige boliger Hjælp til etablering i såvel midlertidige som permanente boliger, herunder indsamling og distribution af møbler, tøj og andet udstyr Indsamling af brugte cykler og distribution af istandsatte cykler (Beskæftigelsescenteret istandsætter eller et frivilligt cykelværksted kunne etableres) Etablering af ungegrupper Frivillige ungementorer med særlig fokus på uddannelse Flere lektiegrupper også til voksne Økonomisk rådgivning Sundhedshjælpere hjælp til at finde rundt i sundhedssystemet Indsatser og aktiviteter forankret i og omkring de lokale boligselskaber Netværk af frivillige integrationskontaktpersoner i eksisterende fritidsforeninger Med enkelte undtagelser er det lykkedes at imødekomme hovedparten af de ønskede aktiviteter og igangsætte andre typer af aktiviteter, baseret på nye behov efterhånden som flygtningene er begyndt at finde sig til rette i kommunen. 2

3 SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE OG SOCIALE FORENINGER Den 2-årige projektperiode har givet Solrød Kommune et løft i forhold til samarbejde og etablering af nye tiltag og frivillige aktiviteter, samt sikret et bedre og mere hensigtsmæssigt samarbejde imellem administrationen og en række lokale foreninger og frivillige initiativtagere med særlig interesse for flygtninge og integration. Det Frivillige Integrationsnetværk Det Frivillige Integrationsnetværk blev oprettet som følge af behovet for bedre koordinering af hjælp til de første nytilkomne flygtninge. Interesserede frivillige og sociale foreninger blev samlet under navnet Det Frivillige Integrationsnetværk og har lige siden stået for en række relevante aktiviteter og fælles arrangementer til gavn for kommunens flygtninge. Det frivillige integrationsnetværk er derudover blevet et vigtigt omdrejningspunkt for samarbejdet mellem kommunen og lokalsamfundet. VOXPOP HVAD HAR DET GIVET A F VÆRDI FOR DET FRIVILLIGE ARBEJDE INDEN FOR INTEGRATION, AT DER HAR VÆRET EN FRIVILLIGKOORDINATOR ANSAT SPECIFIKT TIL OMRÅDET? Jobbet som frivilligkoordinator inden for integrationsområdet, er efter min mening en nøglefunktion i kommunens mulighed for at bruge de store ressourcer der stilles til rådighed af de frivillige på en effektiv måde. Lektiecafeer for børn (Villabyernes Lektiecafeer/DFH) Lektie- og samværscafeer (Integrationsgruppen i Solrød/DFH) Lektiecafeer for voksne flygtninge som læser på VUC, HF eller tilsvarende uddannelse (Villabyernes Lektiecafeer/DFH) Danske netværksfamilier (Røde Kors i Solrød) Månedlige interkulturelle arrangementer og relationsarbejde (Solrød Frikirke) Kunstterapi-værkstedet (v. lokal kunstterapeut) Ugentlige sociale og kulturelle aktiviteter (Venligboerne i Havdrup) Større fælles arrangementer og ekskursioner til danske kulturarvssteder (Obs. Ikke noteret i bilag) Det koordineringsudvalg, som består af en repræsentant for hver af de grupper, som arbejder med forskellige aspekter af flygtningeintegrationen, og som frivilligkoordinatoren har været leder af, har fungeret som et effektivt organ, dels til at koordinere gruppernes arbejde og dels til at formidle kommunikation fra kommunen til de frivillige og til at give kommunen input og ideer fra de frivillige. Det har vist sig at være en rigtig god idé at samle og koordinere det frivillige integrationsarbejde blandt foreningslivet, således at individuelle aktiviteter ikke endte med at konkurrere om de samme flygtninge, frivillige, lokaler, enslydende aktiviteter på de samme datoer osv. Samtidig har Det Frivillige Integrationsnetværk, over tid, også udviklet sig til at kunne samarbejde om større fælles aktiviteter og ekskursioner. Kunstterapi-værkstedet benytter metoder, som gavner flygtninge, der har svært ved at lære sprog, til at udtrykke sig Samarbejdet i Det Frivillige Integrationsnetværk er i dag stabilt og gnidningsfrit. Der tales Selv om der kommer færre flygtninge til kommunen, vil det også fremover være afgørende for et godt samarbejde mellem kommune og frivillige inden for integrationsområdet, at denne funktion findes. Frivilligkoordinatoren har løst denne opgave på en meget effektiv, inspirerende og kompetent måde. Ole Thomsen, Repræsentant for Lektiecafeerne i Jersie, Havdrup og Solrød åbent om flygtninge- og integrationsproblematikker uden at drøftelserne bliver personspecifikke, nye lokale behov identificeres efterhånden som flygtningene begynder at finde sig tilrette, nye samarbejdsformer og ikke mindst evaluering af egne aktiviteter, så de fortsat er relevante og attraktive. Det betyder, at Det Frivillige 3

4 Integrationsnetværk i dag er en vigtig sparringspartner i forhold til at diskutere forskellige problematikker, som de ses og opleves fra et civilsamfundsperspektiv. Drøftelser med Det Frivillige Integrationsværk har givet vigtig indsigt i flygtningenes hverdag, fordi de frivillige møder og oplever dem i sammenhænge, hvor flygtningene kan føle sig mere frie i tale og handling, end under møder med medarbejdere. Denne udveksling og vidensdeling har været vigtig for at kunne sikre et godt samarbejde mellem administrationen og de frivillige. Den har også givet næring til mere samarbejde og nye fælles aktiviteter, bl.a.: Bedre modtagearbejde af nytilkomne personer Frivilliglageret (indsamling af genbrug) Cykelværksted Cykelskole Fælles ekskursioner til kulturelle seværdigheder (Fx besøg på Christiansborg, Sagnlandet, museer m.m.) Syrisk madkursus (Sjov Sommer aktivitet) Ansøgninger til julehjælp En stor del af arbejdet for frivilligkoordinatoren har været få netværket til at samarbejde om aktiviteter ud over det, de hver især står for, samt at sikre viden om og gennemsigtighed i myndighedsarbejdet på Rådhuset. Synliggøre netværkets arbejde og invitere nye til, som kunne bidrage med ny nyttig viden osv. Samtidig har frivilligkoordinatoren sikret mere struktur i samarbejdet, flere aktiviteter og færre konflikter. Frivilligkoordinatoren har bl.a. fungeret som lynafleder og gatekeeper når de frivillige ikke har vidst hvordan de skulle forholde sig til en given situation. VOXPOP HVAD HAR DET GIVET A F VÆRDI FOR DET FRIVILLIGE A RBEJDE INDEN FOR INTEGRATION, AT DER HAR VÆRET EN FRIVILLIGKOORDINATOR ANSAT SPECIFIKT TIL OMRÅDET? Det er vigtigt for området, at der er en koordinator til at holde styr på alle frivillige. Vi kommer fra forskellige området med hvert vores engagement, og for at udnytte dette potentiale, skal der være en administrerende leder. Ellers stritter det alt for meget. Frivilliglageret er en vigtig del af det frivillige arbejde, også her er det vigtigt at det er en kommunal ansat, som træffer beslutninger efter en debat. Der skal også nye initiativer på banen. Her har frivilligkoordinatoren vist sig som en kompetent leder. Hun er visionær og kreativ og det er vigtigt for fuld integration. Arbejdet fremadrettet handler om at vores flygtninge finder fodfæste i DK, det kan de kun med en professionel ledelse. Marianne Svane, Røde Kors i Solrød Andre samarbejdspartnere Ikke alle sociale foreninger og frivillige med interesse for flygtninge- og integration har ønsket at sidde med i Det Frivillige Integrationsnetværk. Det skyldes primært en mere løs tilknytning til foreningslivet eller et virke, som ikke har integration som hovedformål. Det drejer sig bl.a. om dialog med Sprogskolen A2B, Solrød Landsbylaug, Red Barnet i Solrød og Rotary. Frivilligkoordinatoren har i den sammenhæng været en god indgang til kommunen i de perioder, hvor der har været behov for ad hoc-koordinering og samarbejde om en specifik målgruppe blandt flygtningene. Derudover har Frivilligkoordinatoren deltaget i UngSolrøds store KIK-festival satsning med henblik på at bygge bro mellem danske unge og unge flygtninge, samt delvis fundraising til arrangements gennemførsel. Der er altid travlt på cykelværkstedet 4

5 INTERNT TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Frivilligkoordinatoren har været en relevant medspiller i Integrationsteamets (Job og Socialservice) arbejde. Frivilligkoordinatoren har på teammøder været meget opmærksom på hvilke dilemmaer og behov som sagsbehandlerne og familiementorerne sidder med, og bragt tematikkerne, på et overordnet niveau, med videre til de frivillige for at drøfte, om de oplever samme udfordringer i deres aktiviteter, samt hvilke muligheder de frivillige har for at støtte, etablere eller samarbejde om et givet problem. Omvendt har frivilligkoordinatoren kunne bringe henvendelser og viden fra de frivillige til integrationsteamet. Dette har skabt en god synergi omkring lovgivning og praksis. Fokus på børnefamilierne Frivilligkoordinatoren har samarbejdet systematisk med integrationsteamets to familiementorer, samt haft en del telefonisk ad hoc samarbejde, ved behov. Møderne mellem frivilligkoordinator og familiementorer har resulteret i vigtige drøftelser af de frivilliges muligheder for at støtte børnefamiliernes integration i lokalsamfundet, men set fra et professionelt perspektiv. Det har blandt resulteret i et langt mere effektivt samarbejde især omkring børnenes behov. Familiementorerne har også oplevet at være langt bedre orienteret om aktuelle tiltag, der er i gang i de frivillige netværk og foreninger. Det har skabt klarhed over, skarphed på samt grobund for, at familiementorerne har kunnet orientere børnefamilierne om relevante frivillige aktiviteter, samt koble den professionelle familieorienterede og integrationsmæssige vejledning op på kommunens eksisterende frivillige tilbud rettet mod børnene, hele familien såvel som de enkelte voksne i familien. Efter besøg fra Fritidspuljen har flere flygtningebørn fået adgang til fritidsaktiviteter Samtidig er det familiementorerne opfattelse, at nødvendige perspektiver og drøftelser, hvor børnefamiliernes frivillige netværksfamilier eller kontaktpersoner kommer i tvivl om kommunens indsats, herunder frustrationer og manglende viden om den professionelle tilgang og opgave, tilbydes en neutral tilbagemelding fra frivilligkoordinatoren. Det har givet de frivillige et nyt og perspektiveret blik på sagen, så de bedre kan støtte den enkelte flygtningefamilie på en konstruktiv måde, og at den enkelte flygtning eller flygtningefamilie hele tiden støttes i at have eller bevare et positivt fokus på egen integration i bl.a. lokalsamfundet. Frivilligkoordinatoren har ligeledes deltaget i det tværgående kommunale integrationsteam. I den sammenhæng har frivilligkoordinatoren haft fokus på drøftelser i forbindelse med implementeringen af kommunens integrationsstrategi, hvor punkt 7 udtrykker ønske om et styrket samarbejde med kommunens frivillige kræfter. 5

6 METODER OG TILTAG TIL NYE AKTIVITETER Frivilligkoordinatoren har været katalysator på en række initiativer i form af informations- og oplysningsarbejde til de frivillige om alt fra revideret lovgivning på integrationsområdet til kulturmødet mellem dansk og arabisk kultur, økonomiske støttemuligheder til fritidstilbud med besøg af Dansk Flygtningehjælps Fritidspulje, kommunernes pligter og ansvar over for flygtninge og familiesammenførte, bisidderrollen, frivillighed og tavshedspligt m.m. Derudover har frivilligkoordinatoren sammen med familiementorerne og Røde Kors i Solrød været initiativtager til et kursus for flygtningekvinder. Kursus målrettet flygtningekvinder Flygtningekvinder i gruppediskussion på kurset "Forstå Danmark" Frivilligkoordinatoren har været tovholder på et særligt kursus for flygtningekvinderne i samarbejde med frivillige danske kvinder fra Røde Kors og familiementorerne omkring temaerne: Demokrati i hverdagen (aktivt medborgerskab, ret og pligt), dansk kultur (arbejdskultur, fritidskultur og samfundssind), moderne kønsroller (børneopdragelse og ligestilling) og et selvvalgt tema, som kvinderne valgte efter en flertalsafstemning. Kurset var bygget op omkring gruppearbejde og dialog med fokus på at blande de forskellige nationaliteter bedst muligt. Grupperne blev faciliteret af 2 til 3 frivillige danske kvinder ud fra en række på forhånd definerede spørgsmål bundet op på et tema, samt billedmateriale til at hjælpe og inspirere dialogen undervejs. VOXPOP HVAD HAR DET GIVET AF VÆRDI FOR DET FRIVILLIGE ARBEJDE INDEN FOR INTEGRATION, AT DER HAR VÆRET EN FRIVILLIGKOORDINATOR ANSAT SPECIFIKT TIL OMRÅDET? Fra Integrationsgruppens side vil jeg fremhæve det store arbejde med at få koordineret initiativer fra forskelige organisationer. Samtidig er der kommet betydelig mere "faste rammer" i arbejdet som frivillig, ikke mindst i vores forhold til administrationen. Afstanden er blevet mindre og man føler sig ikke så alene og uforstående over for de beslutninger, administrationen træffer. Hans Buch, frivillig hos Integrationsgruppen i Solrød Kurset var en stor succes blandt kvinderne, som selv mener, at de har fået bedre indsigt i danske forhold på en række områder, som var nye for dem. Kvindekurset er efterfølgende mundet ud i et mere uformelt kvindenetværk, hvor kvinderne fortsat har mulighed for at bringe emner på banen, som ellers kan være tabubelagte i aktiviteter hvor der også er mænd tilstede. Informations- og temaaftener Der har i perioder været en del konflikt og misforståelser mellem medarbejdere i administrationen og de frivillige grupper og enkeltpersoner. Det har især været konflikt relateret til sagsbehandling og forholdene i de midlertidige boliger. En del af årsagerne til konflikterne har skyldtes manglede viden om den nyeste lovgivning på integrationsområdet og ikke mindst hvordan loven forvaltes i kommunerne. For at bearbejde og minimere konflikterne har der været arbejdet målrettet med at oplyse og formidle viden om Solrød Kommunes forpligtelser og ansvar, samt anden nyttig oplysning om integrationsrelaterede emner. De frivillige er i løbet af projektperioden blevet inviteret til en række informationsog temaaftener. Udover at være oplysende har de også fungeret som en vigtigt forum, hvor de frivillige og medarbejdere har haft mulighed for at gå i dialog med hinanden om problematikker uden at blive sags- eller personspecifikke. Informations- og temaaftenerne har resulteret i et langt mere hensigtsmæssigt samarbejde med de frivillige, fordi aftenerne har skabt et rum for dialog hvor 6

7 gensidige behov kunne udtrykkes, samt at frivilligkoordinator efterfølgende har kunnet koordinerer og bære udtrykte ønsker videre fra begge sider. Et andet vigtigt element som er udløst af informations- og temaaftenerne, er frivilligkoordinatorens rolle som de frivilliges gå-til-person, når de har stået i en situation med en flygtning(familie), hvor de har været i tvivl, om der måske kunne være grund til bekymring. At drøfte en given situation med frivilligkoordinatoren først kan føles mindre udleverende frem for at skulle tale direkte med en myndighedsperson. De frivillige har på den måde fået mere sikkerhed for at deres henvendelser behandles på en måde, hvor deres observationer kan indgå i et samlet billede af integrationsindsatsen, uden at sætte deres venskaber med flygtningene over styr. Fx når en frivillig oplever, at en borger ikke fungerer godt i hjemmet, eller i andre mere afslappede og sociale sammenhænge. Derudover har det også været givende at belyse tematikker relateret til dansk-arabiske kulturmøder og sammenstød ved eksterne oplægsholdere, hvilket efterfølgende har givet de frivillige nye perspektiver, inspiration og metoder til at få endnu mere succes med deres aktiviteter. Projekt Nabovenner Projekt Nabovenner blev lanceret i forlængelse af beslutningsteamet. Behovet for støtte til det boligsociale arbejde i de midlertidige boliger blev konkretiseret til tre områder. Storskraldshåndtering, hjælp-til-selvhjælp i hjemmet og havearbejde. I forbindelse med kick-off deltog ca. 20 interesserede borgere, hvoraf 7 meldte sig som nabovenner, som blev fordelt på 4 boliger. Boligerne i Havdrup er de boliger, som har haft størst succes med Nabovenner. Her har besøgene i de midlertidige boliger resulteret i deciderede venskaber, hvor nabovennerne nu besøger hinanden indbyrdes, ringes ved et par gange om ugen, Nabovenner støtter med praktiske gøremål og det er uproblematisk for frivilligkoordinatoren at bringe et husrelateret problem op. Nabovennerne tager gerne en snak med beboerne om hvordan man passer en bolig. I de øvrige boliger har resultaterne været mere svingende. De frivillige nabovenner er oprigtigt interesserede i at hjælpe. Men især sprogbarrieren har været en stor udfordring og flere nabovenner har meldt fra igen, da det viste sig, at en del af udfordringerne, i særligt ét af husene, omhandlende mere komplekse problemstillinger, som har krævet en professionel indsats. I et enkelt tilfælde var det nødvendigt at finde alternative tilbud til nabovennerne fordi beboerne ikke ønskede kontakt med de frivillige og udeblev fra aftaler m.m. I de resterende boliger er nabovennerne fortsat tilgængelige ved henvendelser fra frivilligkoordinatoren, men kontakten mellem beboerne og de frivillige i dagligdagen er sparsom. Helt overordnet set har projektet ikke været den store succes. Fra de frivilliges synspunkt har sprogbarrieren været en stor udfordring, og at det dermed har været svært at tage hul på de ønskede tematikker sammen med husenes beboere. I de huse hvor nabovennerne mødes jævnligt udvikling af et dansk ordforråd blevet det vigtigste samlingspunkt i stedet for praktisk hjælp. Der har også været en del misforståelser mellem nabovennerne og administrationen. Flere frivillige danskere i de midlertidige boliger har givet flere negative henvendelser og spørgsmål til administrationen end forventet, hvilket bl.a. har lagt pres på boligmedarbejdere. Der findes også flere eksempler på, at beboerne har opfattet de frivillige som en mulighed for at kunne klage over deres sagsbehandling og derigennem få tildelt en bedre bolig eller et andet job 7

8 Presseomtale og brug af sociale medier Frivilligkoordinatoren har haft øje for de gode historier om integrationsarbejdet og et strategisk fokus på gode relationer til lokale medier. Et par historier har resulteret i henvendelser fra nationale medier bl.a. Projekt Nabovenner og cykelkursus for voksne flygtninge, hvoraf historien om nabovennerne blev bragt af DR Nyhederne. Frivilligkoordinatoren har også haft et strategisk fokus i det daglige integrationsarbejde ved skabe gennemsigtighed og synlighed via en officielt Facebook-arbejdsprofil, hvor det har været muligt at kommunikere ud til frivillige, flygtninge og øvrige borgere på mere uformel vis. Via Facebook har det også været muligt at dele viden om frivilligt socialt arbejde og integrationsindsatser på et generelt og oplysende grundlag. Frivilligkoordinatoren har ligeledes oprettet en Facebook-side for Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter i et forsøg på at gøre Frivilligcenterets arbejde mere synligt for borgerne i Solrød. Frivilligindsats i Åben Rådgivning Der er etableret en frivillig indsats i Åben Rådgivning efter ønske fra Integrationsteamet. Sagsbehandlerne, jobkonsulenter m.fl. modtager ofte henvendelser og spørgsmål fra flygtningene, som ligger langt fra deres kerneopgaver. Det drejer sig for eksempel om opskrivning til permanente boliger hos lokale boligselskaber, hjælp til at bruge borger.dk, SKATs hjemmeside, diverse selvbetjeningsløsninger, forældreintra på skolerne, ansøgninger til julehjælp, budgetlægning, betaling af regninger i netbank, hjælp til ansøgninger når en flygtning søger familiesammenføring og meget andet. Der er forsat et stort uudnyttet potentiale i frivillig vejledning i forbindelse med Åben Rådgivning og almindelig borgerservice. VOXPOP HVAD HAR DET GIVET A F VÆRDI FOR DET FRIV ILLIGE ARBEJDE INDEN FOR INTEGRATION, AT DER HAR VÆRET EN FRIVILLIGKOORDINATOR ANSAT SPECIFIKT TIL OMRÅDET? Frivilligkoordinatorens indsats og funktion har været altafgørende for mig og min lyst til at bruge utallige timer på frivilligt arbejde på dette område. Særligt vil jeg fremhæve, at der efter frivilligkoordinatoren blev ansat, er sket en markant bedre kommunikation og transparens mellem kommune og frivillige. Dels har vi frivillige kunne bruge frivilligkoordinatoren som talerør, men også opnå hurtig og korrekt information. Tidligere var der stor utilfredshed blandt de frivillige i forhold til samarbejdet med kommunen, hvor man ofte ikke fik svar på henvendelser og følte at kommunen var ligeglad med den indsats man præsterer som frivillig. Der har været arrangeret informations- og inspirationsaftner og begge dele er noget jeg håber vil fortsætte i fremtiden, da det har betydning for min lyst til at virke som frivillig. Frivilligkoordinatoren har formået at skabe møderammer, hvor der er truffet afgørende beslutninger i de frivilliges arbejde. Den præcise og klare kommunikation både skriftligt og mundtligt har været en stor hjælp i udviklingen af de frivilliges arbejde. Frivilligkoordinatoren har været yderst tilgængelig, en god koordinator med overblik og punktlighed, meget professionel, kreativ og inspirerende i sin tankegang, diplomatisk i et krydsfelt mellem mange forskellige frivillige og i stand til at skærer igennem på passende vis så snak er blevet til handling. Etablering af (succesen) frivilliglageret på den gamle Materielgård med møbeldepot, cykelværksted og cykelskole er blevet til grundet frivilligkoordinatorens koordinerende arbejde og støtte til hvervning af nye frivillige. Ovenstående er blot et lille udsnit af de fordele der har været ved at have en frivilligkoordinator, og jeg håber, at det også i fremtiden vil blive prioriteret. Kristina Eriksen, frivillig i integrationsarbejdet 8

9 UDFORDRINGER Projektstillingen har været organisatorisk udfordret i forhold til fælles aktiviteters forankring og ejerskab, forældende retningslinjer for samarbejde mellem kommune og frivillige, ligesom sprogbarrierer og adgang til tolkebistand har været et omdiskuteret emne. Sprogbarrieren fylder meget En af de største udfordringer for de frivillige i mødet med nytilkomne flygtninge er sprogbarrieren. Trods Solrød Kommunes meget klare holdning om, at der så vidt muligt tales dansk, er der ofte en forventning fra de frivillige om, at kommunen stiller tolke til rådighed, så de føler sig ordentligt klædt på til at gennemføre deres andel i en aktivitet. Men erfaringer fra bl.a. kvindekurset viser, at flygtningene løsner mere op og klarer sig udmærket med et begrænset dansk, selvom der ikke er en tolk tilstede. For at imødekomme de frivilliges behov for hjælp til sprogbarrierer er der indkøbt særlige arabisk-dansk billedbøger til de indledende møder og det er blevet undersøgt om det er muligt at benytte særlige apps på mobiltelefoner til oversættelse. I foråret 2018 arbejdes der på at lave en temaaften med en workshop, hvor et par sproglærere gerne vil give de frivillige et par tips og tricks til, hvor de kan arbejde med sprog uden brug af tolkebistand. På kvindekurset blev der talt om vigtige danske værdier Forældede retningslinjer for det frivillige sociale arbejde En anden stor udfordring i arbejdet med de frivillige i integrationsindsatsen har de overordnende rammer/retningslinjer for det frivillige sociale arbejde, som på mange punkter ikke altid kan rumme den udvikling der er sket, og forsat sker, i civilsamfundet på det det frivillige område. Udviklingen er ikke kun en tendens i Solrød. Den opleves over hele landet i disse år og er en udfordring i mange kommuner. Blandt de frivillige sociale foreninger i integrationsindsatsen i Solrød Kommune har der fra tid til anden været udtrykt frustration over kommunens manglende tilpasning af retningslinjer og politik. Denne frustration er kommet til udtryk i forbindelse med frivilligaftener og under møder i Det Frivillige Integrationsnetværk, hvor der har været efterlyst bedre fælles rammer, mere udfoldelse af frivillighedsbegrebet generelt (fx medborgerskab) og klare aftaler i samarbejdet fremfor ad hoc løsninger. I administrationen er der mange gode intentioner, og oprigtigt ønske om, et godt samarbejde med frivillige om de nytilkomne borgere. Det ses bl.a. i Solrød Kommunes integrationsstrategi hvor samarbejde med civilsamfund har sit eget punkt (pkt. 7). Her kunne man med fordel få udarbejdet forslag til tiltag eller handleplaner, på samme måde som der findes under de øvrige punkter, som både frivillige og medarbejdere kan forholde sig til i praksis. Flere steder i organisationen er frivilligparatheden blandt medarbejderne, som skal forstås som sikring af viden og fælles forståelse af frivilligt socialt arbejde, samt hvordan og hvornår det giver værdi at samarbejde med frivillige, ikke helt så udtalt som den for eksempel er i AFC. Fare for at aktiviteter og gode relationer tabes igen efter projektperiodens ophør Flygtninge- og integrationsarbejde, og ikke mindst samarbejdet omkring nytilkomne borgere, er ofte præget af personlige værdier og holdninger hos frivillige, som ikke altid er på linje med den gældende lovgivning på 9

10 området eller kommunens strategier for de forskellige indsatser. Det kan komme til at skabe gnidninger, når den brobyggende medarbejder forsvinder. Mange af de frivillige aktiviteter på integrationsområdet kan ikke stå alene. Der er behov for tæt dialog og tæt kontakt, samt samarbejde med mange dele af administrationen for at de frivillige føler, at de lykkedes med deres aktiviteter. 10

11 FREMTIDSPERSPEKTIVER I Solrød Kommune har der været stort fokus på at få flygtningene i arbejde, så de kan blive selvforsørgende og få mere indflydelse på egen livssituation. Det er Solrød Kommune lykkedes rigtig godt med. Men skyggesiden af succeshistorien er, at flygtningene ofte stopper, eller deltager mindre regelmæssigt, i de frivillige tilbud og fritidsaktiviteter, som tidligere gav deres hverdag indhold. Flygtningene siger selv, at de er travle og trætte og derfor ikke har overskud til meget andet end familieliv og pligter i hjemmet. Det bør måske være et særligt opmærksomhedspunkt i integrationsarbejdet i de kommende år. Denne tendens ses også i data fra Danmarks Statistik 1. Her findes der indikatorer på, at god integration sker i børne- og ungdomsårene via sunde fællesskaber med danske børn og voksne, og at børn med indvandrebaggrund, som ikke har haft adgang til sunde fællesskaber, oftere ender i de negative statistikker. Indikatorerne peger også på, at den danske foreningsmodel er et suverænt sted at tilegne sig viden om danske normer, værdier og samfundssind der rækker udover egen intimsfære. Derfor kan der med fordel arbejdes på, at: Arbejde strategisk og målrettet sammen med fritidslivet i Solrød, så foreningerne føler sig klædt bedre på til udfordringerne med at tage imod flygtninge og etniske minoritetsgrupper, herunder hjælp til følgeordninger, koordinering, oplysning og vejledning om udfordringer og kulturforskelle som flygtningebørnene eventuelt kommer med, samt øget fokus på økonomiske støtteordninger til mindrebemidlede familier osv. Arbejde strategisk med at få børnene sluset fra skoleidræt over til fritidsidræt eller lignende sunde fællesskaber. Arbejde systematisk med at understøtte forældrenes ansvar og oplære dem i de danske foreningstraditioner. Det vil kræve en særlig håndholdt indsats igennem en længere periode at få dem til at forstå og indse vigtigheden af et aktivt fritidsliv med danske venner, motion, oplevelser i kulturen og naturen, glæden ved frivilligt arbejde osv. Det vil også styrke forældrenes, og på sigt børnenes, demokratiforståelse ved aktiv deltagelse i fx skolebestyrelser, danne venskabs- og kulturforeninger eller blive frivillig fodboldtræner. Derudover kan man med fordel overveje at styrke andre områder, som fx: Øget støtte til aktiviteterne på Frivilliglageret (den gamle materielgård i Solrød Landsby), herunder selve bygningen som rekreativt centrum for frivillige aktiviteter, der kræver et anderledes rum end det et mødelokale i AFC eller en idrætshal kan tilbyde. Øget fokus på kønsroller og moderne familieliv i Danmark, også for mændene, via kurser og workshopforløb med frivillige danskere som rollemodeller evt. inspireret af modellen fra kvindekurset. For at imødekomme kritikken fra de frivillige kunne man overveje en opdatering af frivilligpolitikken for de kommende år, eller facilitere et forløb i fællesskab med relevante interessenter og drøfte 1 Fra Henrik Kokborg, IntegrationsInfo,

12 hvilke rammer, der er behov for inden for de forskellige sociale områder. Det kunne også bredes mere ud til at gælde hele det frivillige område i fællesskab med kultur og fritid. 12