Forslag til lokalplan nr. 982 Bevarende lokalplan for Harlev Møllevej 1, Gl. Harlev

Transkript

1 Byplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 1. april 2014 Side 1 af 2 Forslag til lokalplan nr. 982 Bevarende lokalplan for Harlev Møllevej 1, Gl. Harlev TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune Byplanafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde. Forslaget betyder At forpagterboligen beliggende på Harlev Møllevej nr. 1 bevares. Forslaget kan ses på Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Hovedbiblioteket, Mølleparken, Aarhus, Byggesagsafdelingen, Kalkværksvej 10, Aarhus Harlev Bibliotek, Gammel Stillingvej 424, Harlev og fra onsdag den 2. april I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller mindre ændringer i gældende planer og ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens 3, stk. 2. Begrundelse for afgørelsen kan ses i lokalplanforslagets redegørelse LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER. Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes afgørelse kan påklages til Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, planlaegningogbyggeri@aarhus.dk der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klage skal være indgivet inden 4 uger efter offentliggørelsen af denne afgørelse.

2 Dine muligheder Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du sende dine bemærkninger til Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, eller på planlaegningogbyggeri@aarhus.dk, senest den 28. maj Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. Skriv venligst afsendernavn og adresse på brev eller mail. 1. april 2014 Side 2 af 2 Lokalplanens indhold For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Med venlig hilsen Anne Schmidt Andersen

3 Lokalplan nr. 982 FORSLAG I offentlig høring fra 2. april til 28. maj 2014 Bevarende lokalplan for Harlev Møllevej 1, Gl. Harlev

4 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås ved Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr. 982 er godkendt af Aarhus Byråd den 26. marts 2014 Forslaget er offentlig fremlagt fra den 2. april til den 28. maj 2014

5 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 982 Bevarende lokalplan for Harlev Møllevej 1, Gl. Harlev INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område Anvendelse Bevaring af bebyggelse Trafikforhold Bebyggelsens udseende Støjforhold... 7 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, støj, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Retsvirkninger af lokalplanen VIRKSOMHEDSLISTE... Bilag LOKALPLANKORT... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 982

6 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område, der omfatter Harlev Møllevej nr. 1, Gl. Harlev, hvorpå den bevaringsværdige forpagterbolig til Harlev Præstegård er beliggende. Forpagterboligen ligger langs Harlev Møllevej i krydset, hvor Stallinggårdvej møder Harlev Møllevej og Harlev Kirkevej. Lokalplanområdet, der er 308 m 2 stort, var ved planens udarbejdelse ejet af Harlev-Framlev Kirke og beliggende i landzone. Beskrivelse af området Forpagterboligen Harlev Møllevej 1, Gl. Harlev Landsbyen Gl. Harlev ligger på et lille plateau i Aarhus Ådal, og byens profil med det store massive kirketårn ses vidt omkring. Landsbyen ligger i et flot samspil med landskabet. Den let åbne bebyggelsesstruktur der følger vejnettet giver mulighed for en række flotte kig. Byen ligger i krydsningspunktet mellem Harlev Kirkevej og Harlev Møllevej, Stallinggårdvej og Højbyvej. Hvor vejene mødes, danner de en lille åben plads, hvorfra der er væsentlige udsigtslinjer til landskabet. Der er også væsentlige indsigtslinjer til byen og kirken fra Højbyvej og Stallinggårdvej. Forpagterboligen er med til at danne den centrale plads foran kirken. Hjørnet af forpagterboligen og hjørnet af Mohrs gård danner tilsammen en slags byport til landsbyen og en ramme om det åbne land mod sydvest. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 982

7 3 Forpagterboligen til venstre og Mohrs gård til højre Det karakteristiske, svungne gadeforløb med frodig beplantning, stendiger og bygninger placeret langs og nær gaderne er velbevaret fra gammel tid. Landsbybebyggelsen er grupperet langs de fire veje, der mødes ved kirken i landsbyens midte. Bebyggelsen fortsættes i vejsammensnævringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården. Øst for kirken ligger den gamle skole opført under Skanderborg Ryttergods i Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb der starter ved forpagterboligen og Mohrs gård, med flere velbevarede bindingsværkshuse. Den ældre vejstruktur samt et betydeligt antal bevaringsværdige bygninger, hegn og store træer er medvirkende til en miljødannelse, der er karakteristisk for middelalderen. Mohrs gård fra 1738 Harlev-Framlev Kirke Rytterskolen fra 1721 Præstegården fra 1732 Harlev Kirke, kirkegården og præstengården samt det omkringliggende landsbys landskab indgår i en sammenhæng af stor arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. Den gamle forpagterbolig er placeret centralt i denne sammenhæng, og indgår dermed i en historisk helhed. Bygningen er en væsentlig del af det samlede kulturmiljø med sin lokalhistoriske betydning og intime samspil med omgivelserne. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 982

8 4 Den fredede præstegård, der er fra 1732, udgør sammen med kirken landsbyens kerne. Forpagterboligen, der også er fra 1700-årene, indgår her som et værdifuldt element i det historiske miljø. Sammen med den fredede præstegård og den middelalderlige kirke der er landsbyens vigtigste elementer, afrunder forpagterboligen helheden ved den fortælleværdi, den har som vidnesbyrd om, at præstegårdsjorderne engang var drevet af en selvstændig forpagter. Den elleve fag lange forpagterbolig er i kraft af sin egen historie og byggemåde en meget bevaringsværdig bygning. Bindingsværket med to lodrette dokker stolper - i undertavlene og en i overtavlene er karakteristisk for den østjyske byggeskik i 1700-årene. Det samme gælder de bræddeklædte gavle og stråtaget med lyngklædt mønning. Vinduerne er senere isat, men følger 1800-årenes udformning. Forpagterboligens placering langs Harlev Møllevej Indsigt til den centrale plads foran kirken Planens baggrund og mål Aarhus byråd vedtog den 12. juni 2013, at forpagterboligen på Harlev Møllevej nr. 1 ikke må nedrives, idet den i kommuneplanen er optaget som bevaringsværdig. Beslutningen nødvendiggør, at der udarbejdes en lokalplan med bestemmelser om bevaring af forpagterboligen. Lokalplanen sikrer, at forpagterboligen ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri s nærmere godkendelse. Forpagterboligen Luftfoto: Gl. Harlev Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 982

9 5 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om ejendommens bebyggelse. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at forpagterboligen beliggende på Harlev Møllevej nr. 1 bevares. 2. Område Stk. 1. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet følgende matrikelnummer: 1m Harlev By, Harlev, samt alle parceller der efter den 5. oktober 2013 udstykkes i området. Se fodnote 1. Matrikelkort mål 1:2000 Lokalplangrænse 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 982

10 6 3. Anvendelse Stk. 1. Lokalplanområdet er udlagt til bolig og erhverv. Se fodnote 2. Stk. 2. I området må kun udøves erhverv som følgende: Butikker, kontorer, liberale erhverv, kiosker, servicevirksomheder, undervisnings- og konferencevirksomhed samt værksteder med butik. Virksomheder må kun etablere sig i området, hvis de er medtaget på listen på bilaget under virksomhedsklasse 1 og grundvandsklasse 1-2. Aarhus Kommune, Teknik og Miljø kan tillade, at andre virksomheder kan etablere sig i området, hvis virksomhederne efter en konkret vurdering af produktions- og miljøtekniske forhold og risikoen for forurening af grundvand kan sidestilles med de i listen nævnte virksomheder, og virksomhederne er forenelige med lokalplanens formål, jf Bevaring af bebyggelse Den bevaringsværdige bygning, der er angivet med særlig signatur på lokalplankortet bagerst i hæftet, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, herunder ved udskiftning af vinduer eller tagbeklædning, opsætning af skilte, markiser, baldakiner, maling eller beklædning af facader eller lignende, eller gives en ændret ydre fremtræden uden Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri s nærmere tilladelse. 5. Trafikforhold Stk. 1. Ejendommen har i dag ikke kørende adgang. Ejendommen kan vejbetjenes via én tilslutning til enten Harlev Kirkevej eller Harlev Møllevej. 6. Bebyggelsens udseende Stk. 1. Stk. 2. Den bevaringsværdige bygnings udseende og opbygning skal fastholdes og så vidt muligt føres tilbage til sit oprindelige udseende. Skiltning og reklamering på ejendommen må kun finde sted i forbindelse med de erhverv, der kan drives i henhold til lokalplanen. Skiltet må alene omfatte firmanavn og bomærke, og højst have en udstrækning på 2 I henhold til byggelovgivningen er erhverv tilladt i egen bolig, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Som eksempler på sådanne erhverv kan nævnes frisør, advokat,- revisor,- tegnestue- og lægevirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 982

11 7 0,2 m 2. Skiltet skal placeres enten ved ejendommens adgangsvej eller på bebyggelsens facade. Stk. 3. Der må ikke opsættes parabolantenner med en større diameter end 1,0 m. Stk. 4. Stk. 5. Almindelige udendørs radio- og tv-antenner - herunder parabolantenner må hvis de anbringes på bygninger højst rage 1,00 m op over disses højeste punkt. Der må ikke opsættes anlæg til indvinding af solenergi på bygningen. 7. Støjforhold Stk. 1. Ved etablering af virksomheder jf. 3, skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, som overstiger de grænseværdier, som er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 982

12 8 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bydel, og lokalplanområdet er, som vist, beliggende i rammeområde LB, og landzone. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanens rammer Lokalplanområdet Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 982

13 9 Anden fysisk planlægning Der er under lokalplanens udarbejdelse ikke anden gældende lokalplan for området. Arkæologiske forhold Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn som kulturlag, ildsteder, affaldsgruber, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og Moesgård Museum skal underrettes (Museumslovens 27), Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet kan fortsætte eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Forureningsforhold Jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 20. november 2013 ikke registreret potentielt forurenende aktivitet eller konstateret forening inden for lokalplanområdet. Områdeklassificering Lokalplanområdet ligger uden for et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er ren, og jorden kan håndteres som ren jord. Overskudsjord / byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. Grundvand Lokalplan området er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplandet til almen vandforsyning Harlev-Framlev vandforsyning. Drikkevandsressourcen er vigtig for den nuværende og fremtidige vandforsyning i kommunen. Der kan lokalt være geologiske forhold som betyder, at forurening af grundvandsforekomsten kan finde sted ved spild og uheld med miljøfremmede stoffer. Derfor bør der ikke anvendes pesticider eller forekomme anden form for forurening i området, som ved nedsivning kan forurene grundvandet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 982

14 10 Beboerne bør desuden være opmærksomme på nedsivningsrisiko ved oplagring og håndtering af forurenende stoffer så som f.eks. opløsningsmidler, som er meget mobile i jord, og som selv i relativt små mængder udgør en væsentlig forureningsrisiko Aarhus Kommuneatlas I SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) en kortlægning og registrering af bevaringsværdier i Aarhus Kommune er bygninger opført før 1940 vurderet på en skala fra 1-9, hvor 1 står for den højeste bevaringsværdi. Bygninger med en bevaringsværdi på 1-4 er i kommuneplanen optaget som bevaringsværdige bygninger. Forpagterboligen på Harlev Møllevej nr. 1 har ifølge SAVE en bevaringsværdi på 3. Forpagterboligen er fra 1700-årene, indgår her som et værdifuldt element i det kulturhistoriske bymiljø i Gl. Harlev. Bygningen er en væsentlig del af det samlede kulturmiljø med sin lokalhistoriske betydning og intime samspil med omgivelserne, som knytter sig til stedet med den fredede præstegård og den middelalderlige kirke som de vigtigste elementer. Forpagterboligen afrunder helheden ved den fortælleværdi, den har som vidnesbyrd om, at præstegårdsjorderne engang var drevet af en selvstændig forpagter. Den elleve fag lange forpagterbolig er i kraft af sin egen historie og byggemåde en meget bevaringsværdig bygning. Bindingsværket med to lodrette dokker stolper - i undertavlene og en i overtavlene er karakteristisk for den østjyske byggeskik i 1700-årene. Det samme gælder de bræddeklædte gavle og stråtaget med lyngklædt mønning. Vinduerne er senere isat, men følger 1800-årenes udformning. Harlev Præstegård er et usædvanlig fornemt anlæg, der ligger i en enestående flot sammenhæng med kirken. Harlev er præget af smukke overgange mellem by og land. (Forpagterboligen til venstre og Mohrs gård til højre) Billederne er fra Aarhus Kommuneatlas I Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 982

15 11 Gl. Harlev Landsbymiljø og bevaringsværdige bygninger i Gl. Harlev. Virksomhedsklassificering Anvendelsesbestemmelserne er blandt andet fastlagt med baggrund i en virksomhedsklassificering, hvor de forskellige virksomhedstyper er klassificeret efter deres miljøbelastning af omgivelserne. Anvendelsesbestemmelserne er endvidere konkretiseret i en liste over de virksomhedstyper, der må være i lokalplanområdet. Virksomhedsklassificeringen bygger på indsamlede erfaringer med virksomheders miljøforhold, hvor klassificeringen (miljøbelastningen) er udtrykt ved forskellige anbefalede beskyttelsesafstande til forureningsfølsomme funktioner og arealanvendelser. Klassificeringen bygger på nuværende og normale forhold med hensyn til udslip fra virksomheder, produktionsmetoder og forureningsbegrænsning. Der kan derfor, for den enkelte virksomhed, være konkrete og specielle forhold, der berettiger til Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 982

16 12 en anden klassificering end den angivne f.eks. i form af, at der anvendes forureningsbegrænsende teknologi ud over det almindelige. En virksomhed kan eventuelt satse bevidst på en anden klassificering ved en vis miljøvenlig indsats. Jf. 3, stk. 2, kan Aarhus Kommune, Teknik og Miljø således, efter en konkret vurdering af en virksomheds produktions- og miljøtekniske forhold, godkende en klassificering af virksomheden, der afviger fra den generelle virksomhedsklassificering. Under hensyntagen til udviklingen i produktionsmetoder, miljøteknologi, m.m. vil der med visse mellemrum blive foretaget generelle revisioner af virksomhedsklassificeringen. Virksomhedsstøj Virksomheder, der etablerer sig i området, må ifølge lokalplanens 7 ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Grænseværdierne fastsættes såvel i forhold til lokalplanområdet som i forhold til naboområder, afhængig af områdernes faktiske og/eller planlagte anvendelse. Grænseværdierne for virksomhedsstøj er angivet i nedenstående skema. Værdierne angiver det maksimale støjniveau, som den enkelte virksomhed skal overholde såvel inden for lokalplanområdet som i naboområderne uden for lokalplanområdet. Område Hverdage: Kl Lørdage: Kl Hverdage: Kl Søn- og helligdage: Kl Lørdage: Kl Alle dage: Kl Maksimalværdier om natten: Kl Blandet område Rekreativt område Grænseværdierne, der er angivet i db(a), er gældende i et hvilket som helst punkt uden for virksomhedens egen grund i de respektive områder. Grænseværdierne er gennemsnitsværdier (det ækvivalente korrigerede støjniveau) over visse tidsrum inden for de angivne døgnperioder. Der kan i særlige tilfælde fastsættes højere grænseværdier for virksomhedsstøj end de vejledende grænseværdier, ligesom der kan tillades afvigelser fra den tidsmæssige definition af dag-, aften- og natperioden. De nærmere regler og definitioner m.v. er angivet i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5 /1984 om ekstern støj fra Virksomheder. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 982

17 13 Miljøvurdering For lokalplaner og kommuneplantillæg, der er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, foretages en screening. Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes et screeningsværkstøj i form af en tjekliste til vurdering af lokalplanens indvirkning på miljøet. Lokalplanen vurderes i forhold til påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, lovens bilag 3 og 4 samt Aarhus Kommunes højhuspolitik. Her afgøres også, hvorvidt planen vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet ud fra et bredt miljøbegreb. I afgørelsen indgår hensynet til kriterierne i lovens bilag 2 (bl.a. forhold vedrørende planens karakteristika samt kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt). I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller mindre ændringer i gældende planer og ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens 3, stk. 2. Begrundelse for at planen ikke vurderes at få væsentlig indflydelse på miljøet: For lokalplan nr. 982 er de væsentligste påvirkninger vurderet ud fra kriterierne i bilag 2, og de vurderede påvirkninger berører emnerne: Natur og naturbeskyttelse, kirkeindsigt, spilde- og overfladevand, grundvand, virksomheder, jord, trafik, kulturarv, klimatiske forhold, ressourcer, støj og sikkerhed. Påvirkningerne er vurderet til ud fra en samlet vurdering at være ikke væsentlige. Lokalplanen sikrer en bevaring af nuværende forhold, risikoen for forureninger er dermed lille. Der er redegjort for håndtering af jord i planen, ligesom støjbelastningen på området vil holde sig inden for kommuneplanens støjbestemmelser. Området er omfattet af kirkeindsigt, hvilket fastholdes i lokalplanen. Kollektiv trafik Ved lokalplanens udarbejdelse betjenes området af bybuslinje 35, der kører mellem Stavtrup og Logistikparken. Tilladelse fra andre myndigheder Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: Galten Elværk Smedeskovvej Galten Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 982

18 14 Vandforsyning sker fra:.. Aarhus Vand A/S Bautavej 8210 Aarhus V aarhusvand@aarhusvand.dk Varmeforsyning skal ske ved individuel opvarmning. Kloakforsyning sker ved:.. Aarhus Vand A/S Bautavej 8210 Aarhus V aarhusvand@aarhusvand.dk Regn - og spildevand Området er omfattet af Aarhus Kommunes spildevandsplan, delopland K081, og afleder husspildevand til Viby Renseanlæg. Området er spildevandskloakeret, hvilket betyder, at Aarhus Vand A/S kun har lagt en ledning til spildevand. Denne ledning må ikke tilføres regnvand, og overfladevandet skal derfor håndteres privat af grundejer ved f.eks. nedsivning, opsamling, genbrug eller fordampning. Der kan hentes inspiration til håndteringen af regnvandet i LAR-kataloget, som findes på Aarhus Kommunes hjemmeside. Såfremt der sker ændringer i afløbsforholdene for regnvand og spildevand skal ansøgningerne sendes til nedenstående. Nedsivningstilladelse meddeles af Aarhus Kommune, Natur og Miljø, vandmiljo@mtm.aarhus.dk. Tilslutningstilladelse meddeles af Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri, byggesag@mtm.aarhus.dk. Tilslutningen skal ske efter aftale og nærmere anvisninger fra Aarhus Vand A/S, aarhusvand@aarhusvand.dk. Byggeri Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Planlægning og Byggeri, tlf Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 982

19 15 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbudet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggeeller anlægsarbejde. Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 982

20 16 Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 982

21 1 VIRKSOMHEDSLISTE VIRKSOMHEDSART KVT-GRÆNSE GRUNDVANDS- KLASSE KLASSE 1 Detailhandel i form af kioskvirksomhed < 100 m 2 1 Hotel- og restaurationsvirksomhed 2 Kontorvirksomheder 1 Liberale erhverv 2 Servicevirksomheder 1 Undervisnings- og konferencevirksomheder 1 Værksteder med butik 2 Virksomhedsliste Lokalplan nr. 982

22

23 vej Harle v Kirk evej Højby llin 16 Sta j sve rd ggå ej øllev ev M Harl 15 0 Signaturforklaring Lokalplangrænse m Lokalplan nr. 982 Lokalplankort Bebyggelse der skal bevares PLANLÆGNING OG BYGGERI Mål: 1:500 Dato: Tegnet af: RN BYPLANAFDELINGEN