STUPID. It s the economy, stupid. Sådan IT S THE POLITICS,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUPID. It s the economy, stupid. Sådan IT S THE POLITICS,"

Transkript

1 UDSYN IT S THE POLITICS, professor i international politisk økonomi ved Oxford University.»Den politiske realitet er benhård. De tyske vælgere vil ikke betale regningen, og de tyske politikere vil ikke kunne modstå presset i længden. Vi vil derfor se en form for opdeling af landene,«siger han og tilføjer, at to eller tre lande formentlig vil forlade en helt. Vil de lande blive smidt ud?»nej. Det vil ikke være nødvendigt. De vil smide sig selv ud, fordi de ikke vil kunne opfylde de økonomiske krav, som de vil blive mødt med,«siger Walter Mattli. Han vurderer, at Grækenland og Portugal med stor sikkerhed vil forlade en, mens han giver Irland og Spanien en fifty-fiftychance for at beholde den fælles valuta. Eurostaten kommer Gældskrisen er ikke bare et sydpæisk fænomen. Storbritannien slås f.eks. også med en enorm gæld. I Nordpa er gælden dog på et kontrollabelt niveau. Men den går ud over væksten, fordi de store renteposter gør det svært at foretage nye investeringer. I Sydpa er gældskrisen imidlertid ude af kontrol. Hvorfor denne forskel? Hvorfor er det næsten altid i syd, vi ser problemerne tårne sig op? Svaret skal findes i manglende gennemsigtighed og korruption, mener Walter Mattli.»De sydpæiske lande har en helt anderledes politisk kultur, der går århundreder tilbage. Man tager sig af sine venner og sin familie. Også selvom de ikke arbejder hårdt. Det er en kultur Den. 1. januar 2012 er det 10 år siden, at en kom til verden som en fysisk mønt. Fødselsdagsbarnets tilstand giver anledning til bekyring og udstiller grundlæggende uenigheder og uligheder i familien. Tilbage til d-marken? En konsekvens af gældskrisen kan blive, at landene går tilbage til de nationale møntsorter. Vi har spurgt tre fremtrædende økonomer, om det er en realistisk løsning på langt sigt. Philip Whyte økonom i tænke-tanken Centre for European Reform i London:»Det er en mulighed, men det bliver dyrt. Grækenland vil f.eks. få sin gæld omsat til drachmer, som utvivlsomt vil stå i lav kurs. Og deres gæld, der allerede er ufattelig høj, vil så blive astronomisk høj. Hvis et stærkt land som Tyskland går ud, vil det igen have en stærk valuta i D-marken. Men det vil være et stort problem for tyskerne, fordi deres vækst i høj grad er drevet af eksport, og deres varer vil blive meget dyre.«jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS i København»Euroen vil bestå. Men måske vil Grækenland ikke stramme tilstrækkeligt op, fordi der er for mange demonstrationer, og presset er for stort. Hvis grækerne dernæst forlader en, vil de imidlertid være i langt større problemer, fordi gælden så vil vokse enormt, og der vil gå mange år, inden de kan låne penge igen.«stupid Gældskrisen har tvunget EU i knæ, og kernelandene er nødt til at udvide samarbejdet voldsomt. Alternativet er, at Unionen knækker over i mange dele, vurderer eksperter fra Oxford, Århus og Rom. Nordpa med Tyskland i spidsen er nemlig dødtræt af at betale for Sydpas overforbrug. It s the economy, stupid. Sådan lød et populært mantra i amerikansk politik i Bill Clintons regeringstid. Dengang lå svaret på de politiske problemer i økonomien. Men i Europa i 2011 er det snarere finanspolitikken, der kan redde en som højdepunktet af årtiers pæisk samarbejde. Europa vakler under gældskrisen. Grækenland er reelt gået statsbankerot, og Portugal, Italien og Spanien er i dyb krise. Mod nord er særligt Irland og Belgien ramt, og hele Den Europæiske Union ryster under presset. Et pres, der vil tvinge landene til at indføre en fælles finanspolitik, siger et enigt kor af eksperter. Et paradigmeskift i pæisk politik, der kan dække over flere forskellige scenarier. Mest sandsynligt er en form for fælles budget og fælles skatteindkrævning i zonen, fordi det er den eneste måde at sikre en ansvarlig økonomisk kurs, berolige markederne og undgå fremtidig uro om en. Og det vil så betyde en slags Europas Forende Stater. Men ikke for hele EU. Philipp Schröder er professor i globalisering og international økonomi ved Århus Universitet. Han mener, at landene 'naturligvis' måtte ende i denne situation.»det var fra begyndelsen glasklart, at man måtte have en finanspolitisk koordinering, hvis en skulle blive en langsigtet succes. Krisen har understreget pointen, men det er svært at sælge politisk, fordi billedet er, at man kan blive beskattet i Tyskland, og at pengene så går til Sydpa,«siger han. På trods af frygten er det præcis, hvad vi allerede har set. Nøglen ligger i Tyskland Gældskrisen har understreget, hvem der bestemmer i EU. Og det er Tyskland. Europas største økonomi har måttet træde til og betale en stor del af regningen for at beskytte særligt Grækenland mod statsbankerot. Men tyskerne har til gengæld været arkitekt bag de krav, som landene har måttet opfylde, inden Den Europæiske Centralbank (ECB) trådte til med billige lån og opkøb af gæld. Redningsaktionen betyder, at de tyske skatteborgere bliver straffet for et overforbrug mod syd. Og den situation vil skabe et politisk pres, der vil tvinge nogle lande ud af en på sigt, mener Walter Mattli, Foto: Stephanie Plick/Scanpix Christian Bordes, professor ved Panthéon-Sorbonne i Paris:»Nej, det er ikke en god løsning. Prisen for en tilbagevenden til det gamle system vil være alt for høj. Men det kan desværre ikke udelukkes for enkelte forgældede lande i periferien af EU. De kan blive tvunget til det.«6 BRIEF oktober 11 7

2 baseret på magtfulde familier, og man accepterer et højt niveau af korruption,«forklarer han og understreger, at systemet er indgroet og svært at ændre. På Word Transparencys årlige korruptions-indeks fra 2010 ligger Italien da også helt nede som nummer 67 - lige efter Rwanda, Samoa og Ghana. Grækenland ligger nummer 78 - lige efter Colombia. Højere oppe på listen har vi Spanien og Portugal som nummer 30 og 32, mens alle de nordpæiske lande ligger i top 20. Danmark ligger på en delt førsteplads som verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand og Singapore. Og korruptionen er en afgørende faktor, når markedet vurderer landenes kreditværdighed. Økonomerne påpeger, at de sydpæiske lande blev vurderet urealistisk højt efter indtrædelsen i en d. 1. januar Men det var ikke det eneste problem.»de nordpæiske banker har været alt for villige til at låne penge ud til Sydpa uden at tage højde for usikkerheden. Man skulle aldrig have indlemmet disse lande i en. Det var en forhastet beslutning baseret på politiske motiver,«mener Walter Mattli. Italien too big to fail I Rom leder Silvia Francescon tænketanken European Council on Foreign Krisepakker størrelser 440 mia. 700 mia. 132 mia 51. mia 212 mia mia. kr De stærke EU land især Tyskland har stillet store krisepakker til rådighed for de gældsramte lande. Størrelsen af gældspakkerne kan være svære at fatte. Vi har forsøgt at sætte dem i perspektiv. 1 EFSF-fonden (European Financial Stability Facility) er en pulje på 440 mia. (3,3 billioner kr.). Den giver medlemslandene billige lån efter behov, så svage lande ikke bliver tvunget i knæ af stigende renteposter. 2 Fra 2013 skal den monetære stabilitetsmekanisme ESM med en pulje på 700 mia. (5,2 billioner kr.) erstatte EFSF. 3 Verdens største virksomhed, JP Morgan Chase, har en markedsværdi på 987 mia. kr. 4 Verdens rigeste mand, mexicaneren Carlos Slim, har en formue på 385 mia. kr. 5 Bill Gates har på andenpladsen en formue på 202 mia. kr. 6 Danmarks bruttonationalprodukt var 1,58 billioner kr. i Kilder: Forbes og CIA World Factbook Relations italienske afdeling. Hun er italiener. Og hun mener ikke, det er realistisk, at Italien forlader en.»det er meget svært at forestille sig. Situationen er meget dramatisk, men nej. Italien har gennemført mange stramninger den seneste tid, og Italien er Europas fjerdestørste økonomi. Hvis Italien går ned, går Europa ned. Vi bliver nødt til at gå fremad ikke tilbage,«siger hun. Forbundskansler Angela Merkel er kommet den græske ministerpræsident George Papandreou til undsætning. Men Tysklands tålmodighed er ved at være nedslidt. Mirakelkuren Der findes en kur, der en gang for alle kan løse gældskrisen, mener flere eksperter. Kuren står på fælles obligationer, der kan komme i forlængelse af en fælles finanspolitik. I dag udsteder hvert enkelt land egne statsobligationer. Fordele: 1. Euroobligationer vil med det samme skabe ro på markedet og løse gældskrisen, fordi man skaber en sikker investering for markedet. 2. Grækenland m.fl. vil være i stand til at betale deres lån tilbage pga. den lavere rente. 3. Det vil være et fornuftigt skridt i forhold til koordination og samarbejde, og Europas Forenede Stater vil være skabt i økonomisk forstand. Vi er så integrerede i forvejen, at det giver god mening. Italiens gæld er på omkring 1,8 billioner, og det er den største i EU. Hvis Italien går ned, er Europa ganske rigtigt på spanden, siger eksperterne, og centralbanken ECB har opkøbt meget italiensk gæld for at holde den italienske rente nede. Ellers kunne støvlelandet få problemer med at afdrage sin gæld, og Europa kunne komme ud i et hidtil uset stormvejr. Italien skulle nu være nogenlunde sikret. Men det er ikke nemt at reformere landets stive økonomi.»de sydpæiske lande er langsomme til at gennemføre reformer, og det gælder også Italien,«indrømmer Silvia Francescon. Næste skridt: Pisken Hvordan kommer man gældskrisen til livs? En fælles finanspolitik er som nævnt det første essentielle skridt. Eksperterne spår, at det vil blive taget inden for få år. Dernæst kan obligationer være redningen (se boks). Men hvordan undgår man, at uansvarlige lande overtræder aftalerne, oparbejd er nye gigantiske underskud - og presser Vi har spurgt Philipp Schröder, professor i globalisering og international økonomi ved Aarhus Universitet, om fordele og ulemper ved obligationer. Ulemper: 1. Nødvendigheden og incitamentet til at rydde op vil blive fjernet fra Grækenlands skuldre. 2. Den tyske og franske stat skal betale højere renter, fordi de i så fald i endnu højere grad trækker Sydpa. 3. Euroobligationer kan forhindre lærdom og konsolidering i den finansielle sektor. I dag er problemet grundlæggende, at bankerne skulle have vurderet risikoen anderledes for ti år siden, og det skal systemet lære af. hele Europa ud i nye kriser? Svaret er endnu mere pæisk integration, mener Philipp Schröder fra Århus Universitet.»Indtil nu har Stabilitets- og Vækstpagten udstedt nogle retningslinjer. Men landene har overtrådt dem. Vi må have nogle helt klare regler, som man ikke kan overtræde uden at møde klare sanktioner,«mener han.»en sanktion kunne være at miste stemmeretten i ECB og senere i Kommissionen. Vi skal have en sikkerhedssele på hver nation, og ultimativt skal man kunne blive smidt ud af en, hvis man ikke overholder budgettet,«siger Philipp Schröder. Walter Mattli fra Oxford University mener, at kriser og efterfølgende oprydning historisk set er et typisk element i det pæiske samarbejde.»det er en stop-start-mekanisme. Efter en krise ser vi en dybere integration. Det vil vi også se over de kommende år, men først undersøger man, hvordan den nye model skal være. Denne gang vil medlemskaberne blive redefineret. Og vi vil se flere andenrangsmedlemmer,«spår han. 8 BRIEF oktober 11 9

3 21. november 1783 fandt verdenshistoriens første bemandede ballonflyvning sted foran Pavillon de la Meuette ved Versailles. I dag er herligheden sat til salg. solgt for at finansiere gæld. Det samme har Italien og Grækenland nemlig gjort i stor stil. Italienerne har udarbejdet en liste over bygninger og naturperler, som kan indbringe tiltrængt valuta. Øen Caprera ud for Sardiniens kyst er til salg, Villa Giulia-museet i Rom kan erhverves, og det 900 år gamle normanniske palads i Palermo på Sicilien er også blandt udsalgsvarerne. Ligesom en række ældgamle bygninger i Venedig. Arvesølv til salg Europa fattes penge. Krisen kradser. Og flere lande er gået højst utraditionelle veje for at fylde statskassen. Den rige pæiske kulturhistorie og turist øerne i Middelhavet er nemlig en sand guldgrubbe, har politikerne fundet ud af. Le Pavillon de la Muette var et jagtslot. Det var her, det franske hof boltrede sig; vildtet blev nedlagt under fanfarer, parykkerne svajede i vinden, og hundeglam fyldte skovene iblandet høje råb og skrig. La Muette i skoven ved Versailles var fyldt med pomp og pragt. Slottet stod færdigt i 1775 kun 14 år inden revolutionen ændrede Frankrig for altid. Dernæst blev La Muette statens ejendom, og i 1921 blev det klassificeret som monument historique. Nu er det til salg. Prisen skulle ligge i omegnen af 100 mio. kr. Fransk-italiensk udsalg Den franske stat har sat over historiske bygninger fra hele landet på salgslisten. Under offentliggørelsen af det store udsalg i sommeren 2010 sagde den daværende franske budgetminister François Baroin, at Frankrigs høje procentdel af 'ubrugelige' offentlige bygninger skulle nedbringes, og at en del af pengene skulle bruges til at betale af på den kolossale statsgæld. Frankrig er ikke i helt samme problemer som fætrene Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Men Frankrig er i problemer, og historien om La Muette er også historien om arvesølvet, der bliver Køb en græsk ø Hvis Frankrig og Italien er i gældsproblemer, er det imidlertid intet i forhold til Grækenland. Den græske stat er de facto gået statsbankerot, og store hjælpepakker fra EU er nu nødvendige. De mangler penge. Staten har privatiseret en lang række virksomheder, og havnen i Piræus syd for Athen er udliciteret til Kina, der også melder sig som køber af tognettet. Og så er der øhavet. Grækenland består af over øer, hvoraf kun 227 er befolket. Øerne virker som en magnet på turister fra hele verden, og de har i mange år været en sand pengemaskine. Men øhavet kan blive endnu mere givtigt, og flere områder omkring Mykonos og Rhodos er sat til salg. Den græske regering ser muligheden for at slå to fluer med ét smæk. Dels kan man indkassere en kontant gevinst ved et salg. Og dels kan man sikre, at de nye ejere investerer i turistprojekter, som staten siden kan beskatte. I sommeren 2011 blev en gruppe under den græske centralbank udpeget med det formål at færdiggøre en portefølje. Når disse linjer læses, er det muligt at købe virkelig stort ind i Grækenland. Listen rummer omkring statsejede ejendomme og landom-råder, der sælges til højestbydende. Og helst hurtigt. til salg Her er et lille udpluk af ejendomme af særlig historisk interesse, der alle netop er blevet sat til salg af pæiske regeringer. Som altid, når der er tale om ægte liebhaveri, er prisen ikke noget, man annoncerer med. Villa Guilia, Rom Villa Guila blev opført at pave Julius II fra 1551 til 1553 i et område, der dengang var udkanten af Rom. Pavedømmet, der på dette tidspunkt var på toppen af sin magt, sparede ikke på udgifterne og brugte tidens bedste håndværkere og kunstnere. Villaen, der i dag rummer Det Nationale Etruskiske Museum, er en er perlerne på den italienske stats salgsliste. Det har også været nævnt i pressen, at den enestående år gamle etruskiske kunstsamling kunne indgå. Hôtel Majestic, Paris Den franske regering har over châteauer og paladser på salgslisten. Men hvis ikke den landlige idyl frister, så bliver det ikke mere centralt og historisk end Hôtel Majestic et stenkast fra Triumfbuen i Paris. Bygningen, der her er fotograferet i 1927, husede den tyske militæradministration under Anden Verdenskrig. Efter krigen blev bygningen brugt af det franske udenrigsministerium, og det var her i balsalen, at Vietnam-krigen blev afsluttet ved en fredskonference i Caprera Med gældskrise i Italien og Grækenland er der et fint udbud i markedet for Middelhavsøer. Men en af de mere bemærkelsesværdige er øen Caprere i strædet mellem Sardinien og Korsika. Det var nemlig her, at ingen ringere end den italienske landsfader Giuseppe Garibaldi trak sig tilbage og nød sit otium. Den 15 kvadratkilometer store ø er forbundet med øen La Maddalena via en dæmning. 10 BRIEF oktober 11 11

4 De fattige køber op Vi så dem i århundreder som fattige opkomlinge langt under vores niveau. Siden blev de en global magtfaktor, og nu banker de for alvor på hoveddøren. En række nyrige lande rykker ind i Europa, og de er med til at redde vores hårdt pressede økonomier. En gang for længe siden drog stolte pæiske skonnerter ud på verdenshavene og kom hjem med lasten fuld af guld, sølv og slaver fra mindre udviklede dele af verden. Europa styrede og formede kloden. Men i vores tid er magtbalancen ved at tippe den anden vej. Det så man et opsigtsvækkende eksempel på, da Brasilien kom sin gamle kolonimagt Portugal til undsætning. Under et besøg i Lissabon i marts bekendtgjorde den brasilianske præsident Dilma Rousseff, at hendes nyrige land vil bruge en del af sin bugnende statskasse på at hjælpe det voldsomt gældsplagede Portugal. Måske med nye opkøb af statsobligationer, måske på anden vis.»en af mulighederne er at købe Portugals gæld, men vi ser også på alternativer. Portugal er et meget vigtigt land for Brasilien. Det er vores genvej til Europa,«sagde Dilma Rousseff under statsbesøget. Og hun er ikke den eneste statsleder fra eksotiske himmelstrøg, der ser muligheder i Europas krise. Europas redning Også fra Mellemøsten, Indien og Kina kommer nye stærke spillere ind på de pæiske kapitalmarkeder, og særligt kineserne markerer sig som en økonomisk supertanker med ufattelige 3 billioner US$ i skatkammeret. Den kapital er efterspurgt i det gældsplagede Europa. Til sammenligning er Italiens gæld omkring 120 procent af BNP eller 1,8 billioner US$. Kineserne kunne med andre ord betale en af EU s sværvægtere fri med et snuptag. Læg dertil, at kineserne gerne vil placere deres penge i Europa, fordi de har en interesse i at sprede investeringerne. Og hidtil har de primært investeret i USA, hvis gæld og stabilitet i dag også udgør et problem. Men er afhængigheden af de nyrige lande et problem for Europa? Stephen Phillips, adm. direktør i det britiskkinesiske handelskammer, mener, at vi skal være glade for særligt Kinas styrke.»hvis ikke den kinesiske økonomi var så stærk, som den er, så ville krisen i Europa være langt værre,«påpeger han Foto: SCANPIX Vi ser en reel 'fear factor' over for de nye stærke økonomier og særligt Kina. Men den frygt kommer af uvidenhed. med henvisning til den kinesiske kapital, der allerede er landet i det gamle kontinent.»vi skal være glade for, at vi har en ny storinvestor på markedet,«fastslår han. I Tyskland er den adm. direktør for det tysk-kinesiske handelskammer, Rainer Gehnen, på linje med sin britiske kollega. Han påpeger desuden, at Kina og Europa har mange fælles interesser.»europa er et meget vigtigt marked for kinesiske virksomheder. De vil i stigende grad overføre forskning og udvikling til Europa - dels ved organisk vækst og dels ved opkøb,«siger han og understreger, at de kinesiske kapitalressourcer er 'vitale' for Europa. The fear factor Vesten har i århundreder haft en latent frygt for den gule fare. Og den frygt Oliepenge: Til topfodbold i England. Manchester City mod Chelsea. De to klubber er ejet af henholdsvis Abu Dhabis Mansour bin Zayed Al Nahyan og russiske Roman Abramovich Stephen Phillips, adm. direktør i det britisk-kinesiske handelskammer. Foto: Corbis/Polfoto er ikke blevet mindre efter de spektakulære salg af græske øer og franske slotte, påpeger Stephen Phillips. Han mener imidlertid, at frygten er overdrevet.»vi ser en reel fear factor over for de nye stærke økonomier og særligt Kina. Men den frygt kommer af uvidenhed. Mange mennesker ved ikke noget om Kina. Vi bliver nødt til at indgå i et produktivt partnerskab med de nye vækstcentre og finde en pragmatisk måde at drive forretning til fælles bedste,«siger han. Stephen Phillips er vant til at omgås kinesiske forretningsfolk, og han fortæller, at han møder præcis den samme frygt for 'de andre' i de kinesiske virksomheder. Jonas Parello-Plesner er forsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations, og han pointerer, at hverken kineserne eller andre nye investorlande skal bebrejdes for at udnytte de muligheder, som Europa tilbyder.»man kan til en vis grad tage det for pålydende, når kineserne siger, at de er interesserede i at hjælpe Europa ved opkøb af statsobligationer. Et stærkt Europa vil jo gøre det nemmere for dem at sælge deres varer,«siger Jonas Parello-Plesner. Det er imidlertid ikke kun lande uden for Europa, der spiller en større rolle i EU-landenes økonomi. Rusland har som tidligere supermagt spillet en politisk nøglerolle, og efter kommunismens sammenbrud spiller de en uvant økonomisk rolle. Det vakte da også opstandelse, da russerne ved årsskiftet bestilte to topmoderne franske krigsskibe af Mistralklassen. Det var første gang, et NATOland tog imod en ordre om avancerede krigsskibe til Rusland. Men ordren repræsenterer vigtig kapital for Frankrig, og en nøgtern besked blev kommunikeret fra præsident Nicolas Sarkozy s kontor:»deres tilbud dækker konstruktionen af to skibe, og det vil formentlig blive fulgt af to til,«lød den kortfattede erklæring. Når den nye tids skonnerter toner ud på verdenshavene, kender Europa sin rolle More tea? Det bliver næppe mere britisk end denne Jaguar mark II fra I dag er Jaguar og Land Rover ejet af indiske Tata Motors. 12 BRIEF oktober 11 13

5 Hjemmeboende unge i alderen år Forbrug af elektricitet pr. år pr. indbygger Nord og syd Globalisering og pæisk integration har ikke ændret meget på billedet af Europa som en kontinent med mange ansigter. Vi har plukket lidt i statistikken fra Danmark, Tyskland, Grækenland og Italien. 14% Landets befolkningstal 39,4% 557 kwh 603 kwh 82,1 mio. 60 mio. 11,3 mio Levetid i snit: 86 1,41 1, , Antal dollarmilliardærer på forbes' liste over verdens rigeste Gennemsnitligt skattetryk 7,2% 6,1% 14,5% 8,0% 40,9 år 49,9 år 42,5 år 43,5 år Placering på Forbes liste over verdens lykkeligste folk Antal børn pr. kvinde 1,74 Befolkningens gennemsnitsalder lige nu Budgetunderskud i % af bruttonationalproduktet* 200 BNP pr. indbygger 78,63 år verdensranglisten: 48 76,2 år 822 kwh Befolkningstæthed pr. km² Arbejdsløshed 5,5 mio. 715 kwh 56,5% 56,2% 81,1 år 80,07 år verdensranglisten: 27 77,8 år 82,4 år Årlig inflation i forbrugerpriser 79,92 år verdensranglisten: 30 77,4 år 82,6 år 55,6% 43,3% 38,8%* 46,6% 81,77 år verdensranglisten: 10 79,2 år 3 * Officielt, men de bliver ikke fuldt indkrævet ,5 år Typisk tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet 65 år 67 år 57 år 57 år 44% 83,2% 142% 119% Procentvis af fødsler uden for ægteskabet: * over 100 % anses som meget kritisk Samlet offentlig og privat gæld Placering på Transparency Internationals liste over korruption ,3% 1,1% 4,7% 1,6% Vækst i BNP i ,2% 47,0% 25,4% 6,3% Liter vin, der indtages om året pr. indbygger Forbrug af svinekød pr. år pr. indbygger 2,1% 3,5% 1,3% pr. indbygger - 4,5% 14 31, 6 kg 53,6 kg 27,1 kg 35,9 kg BRIEF oktober pr. indbygger pr. indbygger pr. indbygger 4,43 liter 3,15 liter 4,51 liter 6,38 liter 15

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

LDS RESULTATER OG FREMTID /DIREKTØR DORRIT VANGLO

LDS RESULTATER OG FREMTID /DIREKTØR DORRIT VANGLO LDS RESULTATER OG FREMTID /DIREKTØR DORRIT VANGLO FULDTIDSKONTO I LD 110.000 100.000 90.000 80.000000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 Fuldtidskonto i LD Vælger pr. 24. maj. 2011: 101.948

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Japan rummer muligheder for dansk eksport

Japan rummer muligheder for dansk eksport Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 Mikkel Bess, stud.polit JULI 2017 Japan rummer muligheder for dansk eksport Frihandelsaftalen med Japan vil løfte dansk eksport til verdens tredjestørste

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING

NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING Kontakt: Seniorrådgiver, Niels Pultz +45 24 26 36 80 npu@thinkeuropa.dk RESUME Grækenland er vendt tilbage i toppen af den europæiske dagsorden, da anden

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Euroen splitter Europa.

Euroen splitter Europa. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kronik Euroen splitter Europa. Af: Henrik Herløv Lund, økonom

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Blød Fed overrasker: Timeout i rentestigningerne

Blød Fed overrasker: Timeout i rentestigningerne Blød Fed overrasker: Timeout i rentestigningerne Dette er en investeringsanalyse Pengepolitisk stramning blev overraskende udskudt, men ikke aflyst i USA. Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt.

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere