- en synopsis om overvægtige børn.

Transkript

1 - en synopsis om overvægtige børn. Sarah Lyngbye Hedin Jonna Bergstrøm May-Britt Eystberg FO3 Eksamensgrp.18 Vejleder: Birgit Østermark Sundhedsfagseksamen Socialpædagogiske Seminarium Marts

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Problemformulering Side 4 Målgruppe Side 4 Metodeafsnit Side 4 Det ulige samfund Side 4 Overvægtige børns trivsel i skolen Side 5 Analyse Side 7 Sundhedspædagogiske handlemuligheder Side 7 Pædagogisk handleplan Side 8 Konklusion Side 9 Litteraturliste Side 10 2

3 Indledning I Danmark forestiller mange sig, at vi alle er lige og alle har de samme muligheder for at have et godt liv. I virkeligheden viser statistikkerne noget andet. Opgørelser viser at der er stor forskel på forskellige sociale gruppers helbredsforhold. Det er ikke ligegyldigt om du er faglært eller ufaglært når det gælder sandsynligheden for at blive syg. En persons sociale status kan ses som indikator for sine levekår i en bred forstand. 1 En opgørelse fra Danmarks statistik viser at både dødelighed og sygelighed er større, når man har ingen eller en kort erhvervsfaglig uddannelse. 2 I løbet af de sidste 25 år er andelen af overvægtige børn og unge tredoblet, så der nu er ca. 15% overvægtige, heraf 2,3% fede. De nyeste tal viser, at næsten 16 procent af alle danske børn er overvægtige, når de forlader Folkeskolen. 3 Børnenes overvægt går ud over deres helbred, både fysisk som psykisk, 4 og mange danskere dør for tidligt i dag p.g.a. de store folkesygdomme; hjerte-karsygdomme og kræft, som er de to hyppigste dødsårsager i Danmark. 5 Ifølge en undersøgelse i det britiske lægetidsskrift The Lancet deltog 48 svært overvægtige og 27 normalvægtige børn i den franske undersøgelse. Hos de overvægtige kunne lægerne påvise, at pulsårernes elasticitet var nedsat, hvilket er tegn på begyndende åreforkalkning. Lykkes det ikke at få børnene til at tabe sig og stoppe åreforkalkning, kan det betyde, at børnene senere risikerer at udvikle blodpropper og andre hjerteproblemer. 6 Vores børn kan blive den første generation, der dør inden deres forældre - af fedme. Sådan konkluderer en rapport, som det engelske parlament har udgivet. 7 Da vi ser sundhed som et samspil mellem individets livsstil og levevilkår, bygger vi opgaven op omkring et sociologisk perspektiv, hvor individet skal forstås afhængigt af det samfund vi lever i. Dette stemmer overens med WHO s definition af sundhed, som lyder sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed. 8 1 Johannessen Helle. Pædagoger og sundhedsarbejde 2 Ibid Johannessen Helle. Pædagoger og sundhedsarbejde Kompendium i sundhedsfag 3

4 Når sundhed ses ud fra et sociologisk perspektiv, skal det ses som forholdet mellem ressourcer og belastninger fra livsstil og levevilkår. Det sociologiske perspektiv er rettet mod individ og grupper, og generelt mod at forbedre folkesundheden udfra en forståelse af, at sundhed og sygdom er knyttet til de samfundsmæssige betingelser. Problemformulering Ulighed i sundhed og belastede levevilkår kan medføre negativ sundhedsadfærd hos børn. Problemet kan vise sig som overvægt med konsekvenser for den sociale integration i fællesskabet med jævnaldrende. Vi antager, at størstedelen af overvægtige børn, kommer fra socialt dårligt stillede familier. Vi antager, at overvægtige børn trives dårligere i skolen end normalvægtige børn. Målgruppe I denne synopsis vil vi beskæftige os med overvægtige børn i alderen 6-15 år. Metodeafsnit Synopsen er skrevet på baggrund af den viden, vi har tilegnet os via læst litteratur, egen baggrundsviden og erfaringer i forbindelse med vores arbejde og praktikker. Synopsen er overordnet delt op som en beskrivende teoridel, analyse, handlemuligheder, handleplan og konklusion. Det ulige samfund I et senmoderne samfund, som er karakteriseret af den kulturelle frisættelse og krav om at kunne udvikle sin identitet, være forandringsrettet og tage personligt ansvar, hvor livsforløb og livsstil er noget man selv skaber 9, overses de udsatte grupper. Denne moraliserende ideologi er problematisk, da livsstilen ikke sættes i relation til de levevilkår man indgår i. 10 En række undersøgelser viser, at der er højere forekomster af overvægt blandt børn i familier fra lavere sociale lag. En dansk undersøgelse om social arv og børns sundhed, viser at det største antal overvægtige børn i indskolingen (10-20%) kommer fra socialt dårligt stillede familier. Denne undersøgelse er blevet fulgt op senere, hvor samme tendens gør sig gældende hos udskolingsbørn Andersen, Benny. Sociologi og modernitet 10 Kompendium i sundhedsfag

5 Da der er store forskelle på familiers levevilkår og sociale liv, er der også store forskelle på de forudsætninger, børn har for at kunne mestre livets udfordringer. Børn påvirkes af forældrenes levevilkår og daglige liv. Den sociale ulighed medfører store forskelle i sandsynligheden for at blive overvægtig og føre et inaktivt liv. 12 Forskningsprojektet HBSC 13 (1988) viser at forældrenes motionsvaner har betydning for, om deres børn også dyrker idræt. Samme undersøgelse viser at børn af ufaglærte forældre eller børn der har forældre uden for arbejdsmarkedet dyrker sjældnere nogen form for motion 14 I slutningen af halvfemserne, så sundhedsministeriet nødvendigheden af at medtænke individets levevilkår. I regeringens Folkesundhedsprogram fra 1999 står sundhed skabes i et samspil mellem det enkelte individ og samfundet Er samspillet dårligt, enten fordi den enkelte ikke kan omsætte viden til handling i sin hverdag (på grund af manglende færdigheder og motivation), eller fordi rammerne for dagligdagen ikke tillader det, kan forebyggelse og sundhedsfremme virke moraliserende eller i værste fald føre til skyldfølelse hos den enkelte. 15 På trods af disse hensigtserklæringer, ses årsagerne til overvægt stadig oftest som individets livsstil og adfærd, hvor levevilkårene ikke medtænkes. 16 Overvægtige børns trivsel i skolen Overvægt hos børn kan være en psykisk invaliderende tilstand med mobning, der resulterer i en ulykkelig barndom og opvækst. Det er alvorligt for trivslen, hvis man får frataget en normal barndom, og man kan risikere at blive mærket for livet. Børn er sociale væsener, og deres trivsel afhænger af om de føler sig værdsatte. En stabil indre følelse af trivsel hænger sammen med evnen til at tage kontrol over tingene. At man har selvtillid nok til at tro, at man kan klare de forskellige livssituationer. 17 Trivsel er den følelse af velbefindende, der opstår i forbindelse af når noget lykkes, at man kan klare tingene og at man kan håndtere tilværelsen, med hverdagslivets små og store udfordringer. 18 Antonovsky beskriver, at børn, der trives, har en oplevelse af sammenhæng i livet, så de er i stand til at klare hverdagsproblemer og selv finde løsninger Johannesen, Helle. Pædagoger og sundhedsabejde 13 Et internationalt forskningsprojekt om de store skolebørns sundhed og trivsel. Schultz Jørgensen, Per, m.fl. Sundhed på vippen 14 Shultz Jørgensen, Per, m.fl. Sundhed på vippen 15 Kompendium i sundhedsfag 16 Ibid. + Tekster og artikler fra Google-søgning: børn, overvægt Jensen, Bente. Sundhed og sårbarhed 19 Antonovsky, Aaron. Helbredets mysterium 5

6 Ifølge Antonovsky, skal OAS (Oplevelse Af Sammenhæng) ses som et komplekst og sammensat begreb, som består af følgende tre komponenter: Begribelighed den kognitive komponent, som øger forståelsen af livet. Håndterbarhed den adfærdsmæssige komponent, som vedrører det at mestre/kontrollere. Meningsfuldhed den motiverende komponent, som omhandler mening/livsmening. Antonovsky, Aaron Helbredets mysterium. Overvægtige børn bliver ofte lette mobbeofre. De har sværere ved at danne relationer bl.a. fordi de ikke kan klare sig i fysiske aktiviteter, som f.eks. sport. De føler sig generte overfor deres kammerater og mister deres selvværd og selvtillid. Dette smitter af på andre områder af tilværelsen. De kan ikke lide at sige noget i timerne, de får sværere ved at koncentere sig om lektierne, og isolerer sig ofte derhjemme. 20 De negative erfaringer betyder, at barnet har svært ved at følge med i skolen, og dermed får barnet ikke den accept fra lærerne, som kunne give selvtillid. Det mobbede barn har ikke kontrol med de begivenheder, som det udsættes for, dvs. barnet ikke har en oplevelse af håndterbarhed. Barnet kan ikke finde ud af, hvordan det skal undgå de andre børns drillerier. Dette kan resultere i en ond cirkel, hvor de andre børn mobber, barnet går hjem og trøstespiser, de andre børn mobber endnu mere o.s.v. Et barn med et svagt OAS er ikke i stand til at håndtere forhindringer og oplever livets krav som byrder frem for udfordringer. Jeg har mine egne måder at gøre det på, men jeg er bange for, at det ikke er godt nok, for at blive til grin. Og det, der er ikke er gået godt, gør jeg bare ikke en anden gang. 21 Forudsætningerne for at få et stærkt OAS stammer iflg. Jensens 22 fortolkning af Antonovsky fra forskellige læreprocesser livet igennem. Jensen har anskueliggjort disse i følgende figur: Læreprocesser OAS Forudsigelighed Begribelighed Belastningsbalance Håndterbarhed Delagtighed/deltagelse Meningsfuldhed Den fysiske og sociale verden skal for barnet være forudsigelig for at opnå begribelighed. De krav, der stilles til barnet, må ikke overstige dets ressourcer, hvis man vil erhverve oplevelsen 20 Schultz Jørgensen, Per m.fl. Sundhed på vippen 21 Jensen, Bente. Sundhed og sårbarhed 22 Jensen, Torben. Sundhedsfremme i teori og praksis 6

7 af håndterbarhed. Endelig er det afgørende at barnet har indflydelse på dets erfaringer i livet og hverdagen, og om det selv har valgt at gennemgå disse erfaringer. 23 Jensens anvendelse af begrebet læreprocesser synes umiddelbart ikke at harmonere med Antonovskys beskrivelse af, hvordan OAS udvikler sig, da han hævder, at en persons OAS ikke ændres radikalt efter det 25. leveår. Vi mener trods dette, at Jensens fortolkning at læreprocesser varer hele livet igennem har sin berettigelse med den sundhedsfremmende tankegang. Analyse I forbindelse med vores antagelser om, at overvægtige børn trives dårligere i skolen end normalvægtige børn, og at de kommer fra ressourcesvage familier, har vi taget udgangspunkt i Aaron Antonovskys teori om OAS og det sociologiske sundhedsperspektiv. Levevilkår er med til at bestemme mængden af hverdagsproblemer, som børn og familier møder i deres liv. Disse hverdagsproblemer er ikke jævnt fordelt i de forskellige samfundslag. Overvægt ses ofte hos børn, som kommer fra familier i lavere samfundslag med mange hverdagsproblemer. Problemer som mobning og dårlig trivsel i skolen har hos de udsatte børn bidraget til læreprocesser præget af mangel på forudsigelighed, forkert belastningsbalance og mangel på deltagelse, hvilket igen har bidraget til ringe følelse af håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed, som igen har medført et vanskeligere barndomsliv. Går vi dybere ind i forståelsen af, hvordan børnenes trivsel hænger sammen, når vi frem til, at trivsel er forbundet med noget individuelt: det er en personlig tolkning af relationerne til andre børn og de udfordringer, man bliver mødt med i hverdagslivet. Sundhedspædagogiske handlemuligheder Da vi skriver udfra et sociologisk sundhedsperspektiv, skal vi arbejde sundhedspædagogisk med en sundhedsfremmende indsats, hvor et centralt begreb er empowerment. Ved empowerment forstås bestræbelser på at styrke det enkelte individs eller gruppes handlekompetence og handlemuligheder. Som pædagog kan man arbejde som konsulent eller initiativtager til projekter, der har til hensigt at støtte udviklingen af handlekompetence for individet eller gruppen gennem erfaringer med at handle Ibid 24 Iversen, Lars, m.fl. Medicinsk sociologi 7

8 I sundhedsfremme er målet også at øge folks OAS, dvs. oplevelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, eller med solide danske ord at styrke folks livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Som pædagog skal man lægge vægt på læreprocesser, hvor individet udvikler OAS, som en ressource til at klare livets belastninger. Arbejdet er kort sagt baseret på muligheds-tænkning, drevet af håb og domineret af bottom-up perspektivet, hvor individet er ekspert på eget liv. 25 Sundhedspædagogikken forsøger altså at ændre eller forbedre menneskets levevilkår gennem påvirkninger fra sundhedsarbejderen. Sundhedsarbejdere og målgruppe arbejder sammen om udviklingen af relevante og konkrete mål og løsningsmodeller for den enkelte. Målet er at støtte den enkelte til at blive herre over sin egen sundhedstilstand i bred forstand altså at bidrage til sundhedsfremme. 26 Pædagogisk handleplan Som pædagoger har vi i forhold til vores målgruppe mange muligheder i det konkrete sundhedspædagogiske arbejde, idet vi i vores daglige arbejde har en mere gunstig position for at påvirke børnenes livsstil i daginstitutionerne, end de fleste andre sundhedsarbejdere. Vi er med til at forme daglige vaner hos børnene, og har gennem den tætte kontakt gode muligheder for at formidle sundhed og sygdom. Det gælder både viden og vaner i forbindelse med motion, valg af fødevarer, og udvikling af sociale relationer. Opstilling af handleplan: Vi har gjort os nogle overvejelser om, hvordan vi som pædagoger kunne tænke os at arbejde med overvægtige børn. Projektet har vi valgt at kalde Happy Bananas. Det inkluderer de overvægtige børn, som er i den SFO, hvor vi arbejder som pædagoger. Happy Bananas er en selvhjælpsgruppe, hvor både børn og forældre er involveret. Styrken ved en selvhjælpsgruppe, er at de møder ligesindede, der har erfaringer vedrørende samme problem, og derved kan de udveksle erfaringer, få gode råd samt støtte fra gruppen. Dette kan have stor betydning for den daglige mestring af en svær situation. Måden hvorpå vi vil arbejde med familierne, er at vi først og fremmest vil skabe et tillidsforhold til børn og forældre, så man gensidigt kan fortælle om holdninger og meninger, og derved får en åben dialog. Vi vil bruge de sundhedspædagogiske handlemuligheder som beskrevet i ovenstående kapitel. 25 Jensen, Torben. Sundhedsfremme i teori og praksis 26 Johannessen, Helle. Pædagoger og sundhedsarbejde 8

9 Projektet vil forløbe over et halvt år med to ugentlige møder; Tirsdag aften: Børn og forældre samles til fællesspisning og hygge, hvor der er mulighed for individuel rådgivning, efter den enkelte families behov. Formålet med disse aftener er at implementere sund kost i familiernes hverdag samt skabe nye netværk. Derudover vil vi give forældrene redskaber til at håndtere hverdagens problemer. Hvis barnet f.eks. er udsat for mobning i skolen, kan vi give forældrene nogle redskaber til hvordan de gennem ros og opmuntring, kan øge barnets selvværd og selvtillid. Torsdag eftermiddag: Denne eftermiddag vil blive brugt til samtaler med børnene, hvor der vil blive snakket om eventuelle problemer, samt kost og motion. Formålet er at få gjort børnene aktive, evt. i idrætsforeninger, og herigennem få skabt relationer til andre jævnaldrende. Efter børnenes egne ønsker tager vi ud til diverse aktiviteter, så de kan få indblik i hvilke muligheder der findes i idrætsverdenen. Det er vigtigt for os, at det er familiens og børnenes egne ønsker og behov vi arbejder med, så det ikke er os som fagpersoner, der fortæller dem hvad de skal og ikke skal. I vores daglige pædagogiske arbejde i SFO en vil vi have fokus på Happy Bananas-børnene, hvor formålet er, at de etablerer relationer med deres jævnaldrene, som forhåbentlig kan udmønte sig i et venskab på længere sigt. Dette kan bl.a. gøres ved at se hvilke ressourcer Happy Bananas-børnene har til fælles med deres jævnaldrene. Hvis f.eks. Tykke Lise er god til at tegne, kan der laves et tegneprojekt, hvor Tykke Lise og 3-4 jævnaldrene, som også er gode til at tegne, kan male en hel væg eller et helt rum. Herigennem får børnene et fælles tredje, som evt. kan udmønte sig i nye venskaber. Dette pædagogiske arbejde er en forlængelse af projektet Happy Bannanas, og foregår usynligt, for børnene, men synligt for personalegruppen. Konklusion Igennem vores arbejdsproces, vedr. overvægtige børn, har vi ved nærmere gennemgang fundet ud af, om vores antagelser blot er postulater, eller om de gør sig gældende i vores samfund. I forbindelse med vores første antagelse, kan vi ud fra en række undersøgelser konkludere, at størstedelen af overvægtige børn, kommer fra socialt dårligt stillede familier. Dette viser bl.a. undersøgelsen fra HBSC, hvor tallene tydeligt viser en forskel af overvægtsproblemer hos børn i de forskellige samfundslag. I henhold til den anden antagelse konkluderer vi, at overvægtige børn i skolen ofte er udsat for mobning, de har svært ved at danne relationer og er svagere fagligt. Dette resulterer i en 9

10 negativ trivsel, og da børnene ikke trives, har de ofte et svagt OAS, som gør, at de har svært ved at håndtere hverdagens problemer. Vi kan altså alt i alt konkludere, at overvægtige børns belastede levevilkår ofte medfører en negativ sundhedsadfærd, med konsekvenser for positive relationsdannelser med jævnaldrene. Litteraturliste Andersen, Benny. Sociologi og modernitet. Colombus, Antonovsky, Aaron. Helbredets mysterium. Iversen, Lars, m.fl. Medicinsk sociologi. Munksgaard Danmark, Jensen, Bente. Sundhed og sårbarhed. Hans Reitzels forlag, Jensen, Torben. Sundhedsfremme i teori og praksis. Philosophia, Johannessen, Helle. Pædagoger og sundhedsarbejde. Munksgaard Danmark, Kamper-Jørgensen, Finn, m.fl. Forbyggende sundhedsarbejde. Munksgaard, Kompendium i sundhedsfag Shultz, Jørgensen Per, m.fl. Sundhed på vippen. Hans Reitzels forlag, Links fra internettet Tekster og artikler fra søgning; børn/overvægt