1 Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metode Begrebsafklaring Motoriske færdigheder...

Transkript

1 1 Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metode Begrebsafklaring Motoriske færdigheder Sund og aktiv livsstil Inaktiv livsstil Pædagogens rolle NEAT niveau Handlekompetence Motivation Sund hele livet Konklusion Perspektivering...8 Litteraturliste

2 1 Indledning I dag er det at være sund og dyrke motion blevet en livsstil for mange danskere, både for børn, unge og voksne. Tilbuddene fra medier og helseeksperter ses i massevis, og det er noget som falder i de fleste danskeres smag. Men, det at ændre sin livsstil er ikke det samme som at være på slankekur i nogle uger det er en langvarig proces, som giver både succes og udfordring, men også nedture og irritation. I dag er ens livsstil ikke længere et privat anliggende. Folketinget overvejer at ligge afgifter på de varer, som de finder usunde for borgerne. Det er en måde hvorpå de regulerer vores indkøbsvaner, men samtidig kan det anses som rådgivning og støtte til de, som kan have vanskeligheder ved at skelne mellem sundt og usundt. Sundhedsstyrelsen yder rådgivning i ifht. motionsvaner og anbefaler, at fx børn at er fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt. Ligeledes prøver man fra politisk side at undgå, at børn vokser op i områder med ringe mulighed for bevægelse og kropslig udfordring. Denne stigende interesse for fysisk aktivitet ses som et led i forebyggelse af livsstilssygdomme for den enkelte, men også i et samfundsmæssigt perspektiv 1. 2 Problemformulering Hvordan kan pædagogen styrke børns bevidsthed om det, at have en sund og aktiv livsstil? - På hvilken måde kan pædagogen inspirere børn og give dem en kreativ tankegang, når det handler om bevægelse i hverdagen, og hvad kan dette betyde for deres trivsel og velvære? 3 Emneafgrænsning Jeg vil i denne synopsis tage udgangspunkt i børnehavebørn i alderen 4 5 år. Jeg er meget interesseret i denne tids fokus på danskernes livsstil og finder det relevant at undersøge, hvilken rolle pædagogen kan spille, når der tales om sund og aktiv livsstil. 1 Rønholt, Helle og Peitersen, Birger (2008) Idrætsundervisning, Museum Tusculanums Forlag s

3 4 Metode Jeg vil i opgavens begyndelse se på børns motoriske færdigheder, dette set i lyset af Gudrun Gjesings tanker om, at forældre har tendens til at hæmme børns udfoldelsesmuligheder. Efterfølgende vil jeg se på, hvad en aktiv og inaktiv livsstil kan have af betydning for børns fysiske sundhed, samt se på, hvilke fysiske og materielle faktorer som påvirker dette. Jeg vil se på pædagogens rolle i praksis, og anvende en undersøgelse fra Mayoklinikken i USA, for at se på sammenhængen mellem slanke og overvægtiges neat niveau. Dette gør jeg for at undersøge, hvad det at være inaktiv eller ikke have indgroede aktive vaner, gør for ens fysiske sundhedstilstand. Endvidere vil jeg belyse brugen af handlekompetece i praksis og se på, om dette kan give børnene kompetencer til selv at være igangsættende. Ud fra Vallerands motivationsteori, vil jeg se på, hvad motivation betyder for børn i praksis og hvordan pædagogen kan være motiverende i lege og aktiviteter. Jeg vil herefter beskrive regeringens mål med projektet Sund hele livet og se på, om der er nogle folkesygdomme som i sær kan forebygges i barndommen. Jeg vil afslutte opgaven med en konklusion og perspektivering. 5 Begrebsafklaring NEAT niveau: non-exercise-activity-thermogenesis 2 6 Motoriske færdigheder Når børn sætter sig for at udføre en bestemt bevægelse, fx at hoppe eller løbe, skal nerverne aktiveres, som derefter sætter gang i musklerne. Når børn formår at beherske og koordinere disse bevægelser, har de opnået motorisk færdighed 3. Når børn er fysisk aktive, er det i sær deres grovmotorik som kommer i spil. I denne forbindelse er det vigtigt at et barns motorik ikke er hæmmet, dvs. at barnet ikke finder samme glæde ved leg og bevægelse som børn med en velfungerende motorik. Gudrun Gjesing 2 Pedersen, Klarlund Bente (2005) Børn og motion, Nyt nordisk Forlag Arnold Busck A/S s Nielsen, H. Lars og Wolf, Troels ( ) Idræt, teori og træning, Systime A/S, 3. udgave, 1. oplag kap. 1 2

4 mener, at man i dag opbevare børn i stole, på cykler mm. Det hæmmer barnets egen mulighed for bevægelse men letter de praktiske gøremål for forælderen. G. Gjesing prioriterer ligeledes vigtigheden af, at barnet skal have lov og mulighed for, at udfordre sin egen krop og finde ud af hvad den kan og ikke kan. Samtidig handler det om, at det miljø som barnet befinder sig i, vækker barnets nysgerrighed, hvilket kan hæve barnets aktivitets niveau. I forlængelse heraf ses der en klar sammenhæng mellem kropslig bevægelighed, trivsel og læring 4. Når børn trives, bliver de nysgerrige og opmærksomme. Det at børn rent motorisk er i stand til at begå sig aktivt, også i fællesskab med andre, øger deres trivsel men også evnen til at lære og forstå 5. 7 Sund og aktiv livsstil Barnets sundhed er afhængig af de omkringværende voksne, som skal lære og vise barnet hvad der er sundt at spise, og hvorfor skal vi bevæge os. Hvis de voksne er fysisk aktive, fx dyrker idræt og leger med børnene, vil dette have en afsmittende effekt. De voksne ligger op til, at det er sjovt at bevæge sig, og implementerer hermed fysisk aktivitet i børnenes hverdag. Gode idrætsoplevelser som barn vil gøre en mere psykologisk klar til fysisk aktivitet senere i livet Inaktiv livsstil Børn er af natur spontant aktive, men de bliver påvirket af en kultur som hæmmer deres fysiske aktivitet. I dag vælger de voksne ofte den lette og effektive løsning når børnene skal transporteres. I stedet for at cykle eller gå med børnene, vælges bilen. Børn har ligeledes brug for fysisk aktivitet som underholdning; løbe, hoppe, sjippe osv. Vort moderne samfund har i dag erstattet dette med computerspil, dvd og Internet. Bente Klarlund Pedersen fortæller, at forældrenes vaner og de sociale forhold børnene færdes i, er af afgørende betydning for hvor aktive børnene er 6. 4 Gjesing, Gudrun (2000) Kropumulige Unger, Institut for Idræt, Kbh s Universitet, 3. udgave, 1. oplag 5 Gjesing Gudrun (2004) Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet, Kroghs Forlag A/S 6 Pedersen, Klarlund Bente (2005) Børn og motion, Nyt nordisk Forlag Arnold Busck A/S 3

5 Aktive børn er mere glade, har større selvtillid, er bedre til at håndtere stress og har en bedre indlæringsevne end inaktive børn 7 8 Pædagogens rolle I og med langt de fleste børn tilbringer mere end halvdelen af deres vågne tid udenfor hjemmet, fx i institution og skole, kan det blive pædagogernes ansvar at præge børnene med en forståelse af livsstilsbegrebet. En prægning som egentlig burde høre til i hjemmet, hvor den følelsesmæssige interesse for børn finder sted og dermed også interessen for, at barnet får en sund livsstil. Undersøgelser viser, at børn af ressourcesvage forældre er mindre sunde og i høj grad fysisk inaktive 8. På baggrund af dette, spiller institutioner og skoler en vigtig rolle ifht børns fysiske velvære. 8.1 NEAT niveau I forhold til inaktive børn og den tid mange børn bruger stillesiddende foran tv og/eller computer, kan overvægt være et vigtigt samtaleemne. Undersøgelsen nedenfor viser, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af timer børn ser tv hverdag, og den procentuelle forekomst af fedme. (model Pedersen, Klarlund Bente 2005) I denne forbindelse, kan det være relevant at inddrage neat niveauet, som er betegnelsen for de små bevægelser vi gør i hverdagen. Småbevægelser som at stå op i bussen, strække sig eller trippe med tæerne, kan være afgørende for om 7 Pedersen, Klarlund Bente (2005) Børn og motion, Nyt nordisk Forlag Arnold Busck A/S s. 7, linje Pedersen, Klarlund Bente (2005) Børn og motion, Nyt nordisk Forlag Arnold Busck A/S 4

6 man er slank eller overvægtig 9. En undersøgelse fra Mayoklinikken i USA beviser sammenhængen mellem bevægelse og overvægt. Undersøgelsen gik ud på, at anbringe detektorer døgnet rundt på slanke og overvægtige kroppe, for så at måle deres individuelle neat niveau. Undersøgelsen viste, at overvægtige har en klar tendens til at være mindre bevægelig end slanke. De overvægtige sad dagligt stille i gennemsnit 164 minutter mere end de slanke, og de slanke stod op 152 minutter længere end de overvægtige 10. Ud fra denne undersøgelse fastlægges samtidigt, at en persons neat niveau fastlægges tidligt i livet. Derfor er det aktivitetsniveau som børn vænnes til afgørende for deres fremtidige sundhed. 8.2 Handlekompetence Den pædagogiske opgave i forbindelse med livsstil kan være, at give børnene kompetencer de kan bruge i hverdagen. Det pædagogiske mål kan være, at give dem erfaring, indsigt og erkendelse ifht at kunne udfolde sig fysisk og udvikle sig på et motorisk plan. I praksis kan pædagogen inddrage forskellige lege og idrætsformer i hverdagen, fx fangelege, stafetter, boldspil mm. Det kan være en måde hvorpå børnene selv får indsigt i egen kropslig formåen, og deres erfaringer af en bestemt leg, kan give dem erfaringer til et senere tidspunkt. Ved at afprøve forskellige lege og idrætsformer, opnår børnene kropslig erfaring og får en fornemmelse af egen krop i og med de finder sin egen begrænsning, men også viden omkring hvor meget de formår. Herved forstår man det sundhedsmæssige perspektiv i at være fysisk aktiv. Via erkendelsen, får man en erkendelse af sine stærke og svage sider rent kropsligt Motivation Pædagogen kan være den motiverende faktor når en ny leg skal sættes i gang. Det at pædagogen er deltagende og aktiv, kan motivere børn til selv at være aktive og få lyst til at være med. Vallerand beskriver hvordan begrebet motivation kan beskrives som tre dele; indre motivation, ydre motivation og amotivation. 9 Pedersen, Klarlund Bente (2005) Børn og motion, Nyt nordisk Forlag Arnold Busck A/S 10 up.dk/viden/nyt fra forskningen/8 neat aktivitet hvad er det 11 Peitersen, Birger, Rønholt, Helle(2008) Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik, Museum Tusculanums Forlag 5

7 Den indre motivation beskrives som det at fx deltage i en aktivitet for at opleve tilfredsstillelse samt fornøjelsen af at lære noget nyt, fx når barnet føler sig godt tilpas i legen. Ved ydre motivation deltager børn i en aktivitet for at opnå noget, fx i form af en belønning. Resultatet af dette kan være, at deltageren føler sig presset til at opnå et resultat, og kan derved få følelsen af at være nervøs. Amotiverede børn føler sig ikke kompetente til at deltage i en given aktivitet og har en oplevelse af, at han/hun ikke har kontrol over tingene 12. Hvis pædagogen har en børnegruppe hvor enkelte af børnene føler sig amotiverede og ikke magter aktiviteterne rent motorisk, kan pædagogen lave ændringer i reglerne. Pædagogen kan ligeledes give den amotiverede en opgave, som for han/hun giver succes. Hermed føler barnet sig kompetent til at løse opgaven og dette øger lysten til at deltage. Ydermere må pædagogen være indforstået med, at når der tales om kropslig bevægelse og idræt, så handler det om lyst og læring. Den pædagogiske indgangsvinkel skal ikke være hvor meget børnene kan præstere, men der bør fokuseres på, hvilken måde deres aktivitetsniveau kan fremmes, og hvilken forståelse de har for den aktuelle aktivitet. Sammensætningen af aktiviteter med passende udfordringer for børnene, skaber motivation og engagement Sund hele livet Sund hele livet er en indsats fra regeringens side med det mål, at skabe grundlag for højere levetid, forbedret livskvalitet samt social lighed. Ydermere har regeringen et ønske om, at se et fald i antallet af danskere som får en folkesygdom. Denne indsats er også møntet på daginstitutioner og skoler, og derfor kan pædagogen sættes i forbindelse hermed. Sund hele livet ligger op til, pædagogerne tager et medansvar på daginstitutionsområdet og dermed løftes danske børns sundhedstilstand 14. Det er ikke kun de voksne som rammes af en folkesygdom. Ifølge Bente K. Pedersen starter fx knogleskørhed allerede i barndommen. I og med knoglernes styrke opbygges i barndommen, er det i sær vægtbærende motion der i denne forbindelse skal fokuseres på. Vægtbærende motion som udøves i barndommen, kan relateres til knoglernes styrke helt op til 12 Kompendium Idrætspsykologi, artikel: Idræt, motiver og motivation af Hassmén P. og Hassmén N. 13 Rønholt, Helle og Peitersen, Birger (2008) Idrætsundervisning, Museum Tusculanums Forlag, s

8 28 års alderen. Et svensk studie påpeger, at hvis børn 1. og 2. Klasses børn bevæger sig 40 minutter hver dag, vil dette øge deres knoglemasse og skeletstørrelse. Allerede her dannes altså grobund for en solid knoglemasse som er yderst gavnlig senere i livet Konklusion Når det handler om børns forståelse af livsstil, har de omkringværende voksne en vigtig betydning. For pædagogen handler det om, at give børn kompetencer så de selv kan være igangsættende ved lege og andre fysiske aktiviteter. For at opretholde et kreativt og aktivt miljø, kan pædagogen være den motiverende voksne, som tilrettelægger aktiviteterne så børnene får lyst til at deltage, men også så alle kan være med. Den pædagogiske udfordring består i, at få implementeret fysisk aktivitet i børnenes dagligdag eftersom de tilbringer mange timer i daginstitutioner. Det er vigtigt, at børn tidligt får indsigt i, hvad fysisk aktivitet gør for kroppen, for på denne måde at forebygge forekomsten af livsstilssygdomme. Samtidig kan fysisk aktivitet have betydning for børns trivsel og velvære. Når børnene føler, at de rent motorisk kan være med i legen, giver det dem følelsen af, at de magter legen og dermed bliver de en del af det sociale fællesskab. Pædagogen er den voksne både kan være deltager og i gangsætter, men også den som udfordrer børnenes kompetencer, så de på den måde får størst fysisk udbytte af, at deltage i de fysiske aktiviteter. Jeg vil afslutte opgaven med nedenstående citat, som jeg mener, er sigende for, hvad det er pædagogen skal opnå sammen med børn, men også hvad børnene har brug for den voksne er for dem. Børn skal udfordres fysisk fra småbørnsalderen. Kun aktive børn bliver fortrolige med deres kroppe og får lyst til bevægelse. Men de har brug for gode voksne rollemodeller Pedersen, Klarlund Bente (2005) Børn og motion, Nyt nordisk Forlag Arnold Busck A/S 16 gelse.ashx s. 9, linje 1 4 7

9 10 Perspektivering En måde hvorpå man kan arbejde videre med emnet livsstil kan være, at få indblik i, hvor meget pædagogen egentlig ved om sund og aktiv livsstil, og hvad børnehaver gør i praksis for at børnene bevæger sig. Et andet perspektiv kan være, om det er forældrenes eller pædagogernes ansvar, at børnene er fysisk aktive efter Sundhedsstyrelsen anbefalinger. 8