Lokale LMJO. Gæste(er) Punkt 1: Endelig godkendelse af dagsorden og referat fra Lasse Porsgaard.

Transkript

1 Mødeskabelon (skriv i skabelonen felterne udvider sig automatisk) Møde i Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen Dato 16. juni 2016 Sted UC Syd / Kolding Tid Kl til Lokale A1 Forplejning ja nej Bestilt af LMJO Tilmelding/afbud til Gæste(er) Lisbeth Mie Johanson (lmjo@ucsyd.dk) Mødedeltagere Medlemmer af Uddannelsesudvalget Mødeleder Lasse Birkelund Referent Referat udsendes til godkendelse Referat udsendes Ansvar/ journalisering Anette T. Rasmussen Andet: Afbud fra Per Olesen Dagsorden O D B Punkt 1: Endelig godkendelse af dagsorden og referat fra Lasse Porsgaard. Kommentar til sidste referat: tal for specialisering i sidste referat var forkerte i forhold til det sidste udmeldte. Punkt 2: Meddelelser fra formanden, institutchef og udvalgets medlemmer 1. Udpegning af medlemmer til udvalget v/ Lasse Der er en indstilling til bestyrelsen om at KKR fremadrettet vil udpege udvalget. Der mangler nogle udpegede fra KL Merete er den ene, men der er 2 pladser. KKR- indstiller i UCL. Den samme procedure er ikke udarbejdet for UCS. Skal KKR ikke have den invitation? Konstatering: det der står i vedtægterne at de skal være 1 udpeget fra det sociale område. Der skal ingen geografiske krav ind over. Lasse går videre med at få ændringen af udvalgets sammensætning iværksat.

2 Anne Birgitte informerer lidt om akkrediteringen. UC Syd har haft en god oplevelse, men får først noget at vide omkring september. Vi forventer at gå igennem. Der er dog bedt om ekstra materiale. Den proces, hvor vi kan være aktive er afsluttet. Punkt 3: Status på studieordninger ændring i den nationale del. Bilag 1 v/ Anne Birgitte Det er sværest at ændre på de nationale moduler. Den nationale studieordning handler om de prøver, der er ens i hele Danmark. Det er ikke i alle prøve, der er sket ændringer. Der er nogle enkelte steder, hvor der er ændret på tid. GK1 prøven der er færre anslag, der skal afleveres dog er der tilføjet mulighed for at kunne udarbejde video m.v. GK2 prøven - det er den sidste prøve før specialiseringen. Prøven består af 2 dele: 1 MCQ-prøve og 1 prøve, hvor de afleverer en synops, der skal forsvares. MCQ en skal være bestået og prøven vurderes med karakter. Begge dele skal bestås. Spørgsmål: Hvordan med evt. omprøver? Svar: Hvis man dumper i MCQ en, så går man op igen. Man kan godt gå op i den anden prøve. Det der arbejdes på er, at der skal laves en bank med MCQ-spørgsmål i UC SYDregi. Der arbejdes også på dette på landsplan. Der har været 3 forskellige former for MCQ en på hver campus i UC SYD. Der skal selvfølgelig være en fælles i UC SYD. Dette er i gang med at blive revideret. Mette (studerende): De studerende er ikke særlig begejstrede for det. Man kan ikke diskutere. Det er jo et fag, hvor man gerne vil diskutere og forsvare. Mette oplyser dog, at de var nogle af de første, der deltog og ikke fik oplyst, hvor mange rigtige de havde. Det kunne have været ønskeligt for at kunne se, hvilket niveau man var på. Der er nogle studerende iflg. ABHE der godt kan lide denne typer for prøver. Dog må det være sådan, at fælles MCQ kræver fælles pensum. Det udløser en bekymring. Alle SK1 og SK2 prøver er nu ens i forhold til tidligere, hvor der i specialiseringerne var forskellige prøver. De er implementeret alle 3 steder, og kører herefter. Side 2/8

3 Punkt 4: Efter-videreuddannelsen v/ Kirsten Skaastrup 1. Orientering om hvor langt projektet med linjefag til læreruddannelsen for uddannede pædagoger er. KSKA ved ikke noget om, hvor langt processen er - har spurgt læreruddannelsens leder om det. Man kan tage det under loven om ÅU. Man laver ikke komprimerede forløb for pædagogerne. Dette diskuteres på hvert netværks-møde. Kim har orienteret om det på et tidligere møde. Vi må afvente og se, hvad der sker. Det handler også om at være OBS på, hvad der efterspørges. Læreruddannelsen ønsker ikke at lave særligt tilrettelagte forløb for pædagogerne. Der efterspørges om et oplæg om den positive historie mellem pædagoger og lærere. Uddannelserne kunne evt. have fokus på det tværprofessionelle. 2. Status på UC Syds rolle i A.P. Møller Fondens efteruddannelsesprojekt, der skal ruste pædagogerne til deres nye opgaver i skolen efter folkeskolereformen. BUPL og KL står bag forløbet Til tidligere uddannede pædagoger kan der søges om kompetenceløft via modul i læreprocesser. Der gives dog ingen penge til vikar-udgifter, når medarbejderen fra institutionen skal på kompetenceløft. I vores område skal 12 hold i gang. Esbjerg (3) Varde (3) - Billund Vejen Fanø, hvor alle er budt ind. Mindst halvdelen skulle meldes ind. Der er dog ingen fra Tønder, Åbenrå, Sønderborg og Haderslev. Bekymring, at der ingen er fra de sønderjyske kommuner, det undrer selvfølgelig noget. Selv om institutionen selv skal skaffe vikar, så får man jo en opkvalificering af medarbejder. Underviserne er ansat på UCS s pædagoguddannelse. Hver kommune får sit eget forløb der skal være praksisopgaver i mellemperioderne. De førte 3 forløb starter efter sommerferien. Det starter med et kick-off. Der er én gang en underviser med fra læreruddannelsen. Side 3/8

4 Der er høje forventninger til, at dette skaber en forandring, som børnene i institutionerne kommer til at mærke. Efterfølgende kommer der er implementeringsmøde. Her er der også sat timer af. Det er vigtigt, at lederne kommer med i kick-off det har signalværdi. Lederne på institutionerne skal have 3 samtaler med den studerende under forløbet. 3. Hvor meget det fylder hos de studerende der tager eksempelvis vejleder - diplom, at de er sendt afsted på meget forskellige vilkår. Har det en negativ indflydelse på læringen og harmonien på holdene? Tidligere kunne man få SVU til uddannelsen. Det er jo droppet for dem, der har en BA. Nu er det et forløb typisk fra september-december. Der arbejdes på at det er praksisnært. 10 ECTS = 240 arbejdstimer. Nogle får fri fra arbejdspladsen, der hvor undervisningen ligger, nogle får fri, når der skal skrives opgave. Ofte er det noget, der foretages i fritiden. Der er ikke ens vilkår for alle. Studieaktivitetsmodellen foreligges. Vi er jo ikke arbejdsgiver, så vi kan ikke blande os i de studerendes arbejdsvilkår. Området har en forpligtigelse på at give vejlednings-diplomer. Der må være ens vilkår på praktikvejleder diplomet. Råd: hvis man ikke kan få fri til det så skal kurserne udbydes over en længere periode. Ens for alle er, at der er oprettet en kompetencefond. Den er der heldigvis mange, der bruger. Det er ikke nemt for underviserne: da 10 ETCS kan være sider, når tiden til læsning er knap. Det er en ledelsesopgave. Det er ret presset for alle. Vejlederuddannelsen får ros den kan bruges til rigtig meget. 4. Nye tiltag Fokus på andre etniske emigranter. Hvad man kan tilbyde dem? Det kræver noget af de mennesker, der skal modtage dem. Der har været inviteret til møde med SL, hvor der var oversigter, over hvad man kan udbyde af kurser. Side 4/8

5 Dette laves i samarbejde med UCL hvor der arbejdes på opkvalificering af området. Kortsigtede forløb er sikre, for pædagoger på asyloprådet for det kræver kompetencer. Vi skal også her tænke pædagogers kompetencer ind. Det skal være på alle fronter, hvis det skal komme til at fungere. Kommunerne har fået øje på, at de har været samlet dem i institutionerne, hvilket betyder, at børnene ikke bliver integrerede. Med den indsats der laves nu, sigtes der på at lave et kompetenceløft til pædagogerne, der er på de nævnte institutioner. Punkt 5: Praktik 1. Har vi kendskab til problemer med studerende, der sendes i praktik på institutioner uden overenskomst? Uheldig episode med studerende, der var udsendt i institution uden overenskomst. Diskussion om, hvad den studerende skulle levere af arbejdstimer. ( ikke i UCSyd regi) Kolding, Esbjerg og Aabenraa har haft aftaler med institutionerne over mange år. Der er lavet en kontraktformularer og nogle af stederne er ikke under overenskomst. Vi bruger ikke praktikinstitutioner, der ikke vil underskrive kontrakten Der er også nogle privat daginstitutioner, der ingen overenskomst har. Årsagen til samarbejdssamtalen var at sikre den studerende, når de var studerende på en institution uden overenskomst. Punktet ønskes diskuteret på kommende møde. De private opholdssteder, der har overenskomst behøver ikke underskrive samarbejdsaftalen. Det er kun dem, der ikke er under overenskomsten. Når UC SYD har studerende ude på et nyt praktiksted, er der meget fokus på praktiksamarbejdet. Der er fokus på vejledningsforhold. Der er ikke kendskab til nogle problematiske forhold. 2. Praktikprøver og vurdering Nu har vi prøvet at afholde prøver, hvor praksis deltager. Side 5/8

6 Hvordan har vi oplevet det samarbejde? Generelt kan UC SYD mærke på vejlederne en tryghed ved at komme ind til prøverne. Det har været lidt voldsomt for den studerende, at skulle sidde over for 2 eksaminatorer og 1 censor Der er udarbejdet tabel over bedømmelsen ifald der er uenighed om udfaldet. Overordnet er det forløbet godt. Praktikvejlederne udmelder at det har været en rigtig god oplevelse. Enkelte udtrykte, at de havde oplevet censorer, der stillede store krav til vejlederne i forhold til deres teoretiske kendskab. Det udløste usikkerhed. Der er ikke formuleret specifikke krav hertil. Den primære motivation for vejlederen er praksisindfaldsvinklen. Det opleves også, den nye uddannelse stiller øgede krav til det teoretiske kendskab for vejlederen. Der er en øget nødvendighed af at sende flere på vejlederkurser. Spørgsmål: Hvem har ansvaret for hvad, når der sidder tre ved eksamensbordet over for den studerende? Vores samarbejdspartnere ude i institutionerne knokler for at få det til at køre. Kommende punkt. Hvor lang er vi med kompetenceudvikling af vejledere. Det vil være fint at komme i hus med, at det er et krav. Der er kommet nyt behov grundet ny uddannelse. Det undersøges til næste gang. Punkt 6: Specialiseringsfordeling hvordan ser det ud de tre udbudssteder v/ Anne Birgitte Specialiseringsønsker imødekommet: 100% for Kolding 100% for Aabenraa og 100% for Esbjerg. Punkt 7: Det internationale arbejde i instituttet, godkendelse af vores uddannelse i Tyskland v/ Anne Birgitte Oplæg ved Martin H. Brunsgaard international koordinator i Aabenraa. Der er vedhæftet et bilag, der omhandler Martins oplæg. Side 6/8

7 Tyskland har en uddannelse der svarer til PAU. Herudover har de flere pædagogiske uddannelser mellem erhvervs- og universitetsniveau. I Tyskland, er der ikke meget praksis i uddannelsen. Man kan supplere med et års kursus. Kurset (anerkendungs jahr = erhvervsarbejde samt prøver). Diplompædagog er en universitetsuddannelse. Institutionslederne indenfor SPSområdet har sådan en uddannelse. Denne grad af uddannelse er på vej ud. I dag læses en BA eller en master på universitetet. Den uddannelse, det er interessant at blive sammenlignet med er BA + anerkendungs jahr). Det er blevet lettere for danske pædagoger at få arbejde i Tyskland. Tyskerne udvider og udvider de er faldet for vuggestuerne. I storbyerne er der stor efterspørgsel efter pædagoger. 20% af de studerende i Aabenraa kommer fra Tyskland. Det er fint at have fokus på dette. Vi skal lære at se Slesvig-Holsten som en del af vores opland. BA en i Tyskland = 180 ECTS (tages på universitetet). Den aftale der er lavet med Kiel og UC SYD betyder, at danske pædagoger er anerkendt i Tyskland de skal ikke længere kunne dokumentere erhvervsarbejde, men have et kursus i Tysk lovgivning. Det næste oplagte skridt vil være: kunne vi udbyde et supplerings-modul i Aabenraa så de kunne gå direkte ned og få vekslet papirerne til en tysk anerkendelse? Der laves også dispensationer til tyske pædagoger, der ønsker ansættelse i Danmark. Hvad vil der skulle til? I Bonn er konklusionen, at på grund af den bredde, der er i uddannelsen, så er det ikke muligt at finde en tysk kvalifikation, der svarer til dette. Erzierer-hvalifikationen er det, der er tidssvarende. Det er en forældet vurdering. Nu er man kommet i gang med en proces, hvor uddannelserne kan sidestilles. Vi skal bede om en tysk revurdering af pædagoguddannelse, efter der er kommet en ny pædagoguddannelse i Danmark. Kvalifikationsrammen siger noget om niveauet. Vurderingen fra Tyskland vurderes på noget, der er forældet. Det er jo ikke et enkelt individ, der skal kæmpe denne kamp. Det skal være af vores interesse. Kulturen er helt anden i Tyskland. Det tyske daginstitutionssystem er under voldsom ekspansion, der skal fremadrettet være vuggestuer til rådighed. Fint, hvis det fra centralt sted kunne etableres noget. Forslag: opbakning om, at det ikke er en enkelt person, der skal styre dette, men opfordring, at UC Syd rejser dette videre. Det er specielt vigtigt for vores sydlige område. Side 7/8

8 Det kan vi hver i sær bringe videre i vores institutioner. Det kan godt tage lang tid, at få uddannelsen anerkendt. Der tages kontakt til ministeriet i Kiel om lov til at udbyde modulet i undervisningen. Bliver der en efterspørgsel efter danske pædagoger, så koster det også noget. Det handler også om at få lavet et bredt arbejdsmarked. I Norge bliver danske pædagoger anerkendt direkte, og danske pædagoger er eftertragtede. Punkt 8: Temadag mellem UC Syds bestyrelse og Uddannelsesudvalg, bilag 2 v/ Lasse 1. møde mellem Bestyrelse og Uddannelsesudvalg den 16. september Det er en dag for alle uddannelsesudvalg. Vi er tilbudt særligt møde men det er ikke dette her møde, der er tale om. Temaet bliver tættere på praktis og T-shape. Eventuelt Ingen punkter Udarbejdet af Kim Larsen Dato Udsendt pr. mail dato Side 8/8