Universitetet i Stavanger Nationalt senter for læringsmiljø og adfærdsforskning Barnehagekonference om overganger Oslo

Transkript

1 Universitetet i Stavanger Nationalt senter for læringsmiljø og adfærdsforskning Barnehagekonference om overganger Oslo 24. januar 2018 Forskning og syn på børns overgang til barnehage og skole Stig Broström Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Forskningsprogrammet Læring, Didaktik og Innovation Aarhus Universitet

2 De store overganger i børnelivet Fra familie til barnehage og videre til SFO og skole

3 Indhold Generelt om overgange Den store overgang fra hjem til barnehagen De små overgange i løbet af dagen, mikro-overgange Den store overgang fra barnehage til skole til skolen

4 Generelt om overgange

5 Livet består af overgange Overgange hos voksne Ex nyt arbejde, nye projekter Børnenes store overgange Det etårige barn starter i barnehagen Overgang til SFO og 1. klasse i skolen. Børnenes små overgange Overgang mellem afdelinger Overgangen fra 1. klasse til 2. klasse De daglige overgange fra hjem til barnehave Overgange i løbet af dagen

6 Livet består af overgange Både de store og små overgange rummer positive udviklingspotentialer: afveksling og nye udfordringer Overgange rummer også problemer: opsplitning og følelse af manglende overblik og kan for nogle børn have karakter af kulturchok traumatisk Pædagogisk: Man må forberede børnene på overgangen. Dels ved at hjælpe dem til at være trygge og glade i her-og-nu situationen. Og dels ved at skabe glæde ved morgendagen, altså lyst til næste skridt being, becoming og belonging

7 Being, becoming and belonging Hvert afsnit i barnets liv og i de enkelte institutionsformer skal være præget af being, becoming and belonging: Being: at leve livet her-og-nu samtidig med at det peger fremad mod næste position, becoming Belonging: at man er knyttet til sine kammerater, voksne og stedet. Både der hvor man er her-og-nu, men også i forhold til det nye sted. At finde sig tilrettet og få ejerskab til det nye sted. Belonging, Being & Becoming - The Early Years Learning Framework for Australia

8 Brobygning - passage Begrebet rites de passage er udviklet af den franske antropolog Arnold van Gennep (1960). Defineret som rituelt formaliserede forløb, der markerer væsentlige overgange: Introduktionsfasen: samtale om skolen og etablering af 5-årsgruoppen Separationsfasen: de første besøg i SFO, skole og de øvrige overgangsaktiviteter Den liminale fase: overskridelse af grænsen og ankomst og ny i SFO, skole Reintegrationsfasen: finder sig tilrette Finalfasen: har fundet ny identitet som elev

9 Den store overgang fra hjem til barnehagen Og om de små overgange i løbet af dagen

10 Små og store overgange Forskningsprojektet Barnet i Centrum beskriver: Den store overgang fra hjem til barnehage Og mikro-overgange: Aflevering om morgenen Overgange mellem aktiviteter i løbet af dagen

11 Den store overgang fra hjem til barnehage Samarbejde med sundhedslejeske Tværprofessionelle møder, sundhedsplejersken etablerer mødregrupper; informerer forældrene om legestue i barnehagen Forberedende besøg legestue Barnehagen inviterer kommende forældre og børn til legestue i barnehagen hver onsdag Barnehagelæreren kommer på hjemmebesøg Pointen er at skabe kontinuitet i erfaringerne Dewey: Erfaringer og opdragelse

12 Den lille overgang: Den daglige Billede af mor, en bamse og tilsvarende genstande kan være nøglen til aflevering uden gråd aflevering Ifølge Winnicott bruger barnet sådanne overgangsobjekter til at bygge bro mellem den indre verden og den ydre verden.

13 Aflevering og afhentning Finde vinduet Skabe en organisering mellem forældre og barnehagelærere

14 Aflevering og afhentning Aflevering modtage - lederskab - følgeskab - rummelighed Ved modtagelse: - se og røre barnet - navngive barnet - sanselighed Finde barnets og forældres vindue : - accept og parathed

15 Den lille overgang: Fra en aktivitet til en ny med de mindste børn Problem: I mikroovergangene sættes børnene ofte i en venteposition, hvor de voksne har travlt med forberedelsen af den næste aktivitet Når børnene er overladt til sig selv, ender ofte i gråd og konflikter Løsningen er at inddrage børnene, og gøre dem til aktive deltagere

16 Overgang til skolen

17 Diskontinuitet: Skolestart udfordrer børn Skolestart betyder for børnene: Ny identitet: fra legebarn til elev Skift fra at være ældst til at være yngst Nye kammerater og voksne At finde sig til rette i et større og mere komplekst fysisk miljø En mere direkte og synlig læring At indrette sig efter nye voksne med et andet syn på børn og pædagogik Færre voksne, mindre støtte, flere krav

18 Diskontinuitet: Skolestart udfordrer de professionelle Manglende kommunikation mellem faggrupperne fører til manglende kendskab til hinandens pædagogik og forskelligt syn på fagbegreber Broström et al 2000 Barnehagelærerne har et utidssvarende syn på skolen (her sidder børn ned hele dagen læring er lig med arbejde) Lærerne ser børnehaven som pasning og leg og ikke som læring

19 Diskontinuitet i pædagogikken BØRNEHAVE Omsorg og opdragelse Udvikling og dannelse Fokus på relationer Leg og æstetik Form Individuelle mål Tilbud, frihed, autonomi Selvvirksomhed SKOLE Undervisning Læring Fokus på det lærende barn Fag, faglighed (øget krav) Indhold Fælles mål, pensum Forpligtethed og disciplin Organiseret virksomhed Men i dag ses en bevægelse mod en syntese: edu-care Altså en kontinuitet pædagogikken, bl.a. et fælles læringssyn

20 Et fælles læringsbegreb Fire dimensioner der bygger på leg: Meningsfuld, undren Social interaktion Nyskabende, kreativ og eksperimenterende Præget af variation (modsætninger) Broström, S. (2013). Læring i overgang mellem dagtilbud og skole. Pædagogisk psykologisk tidsskrift 50(3), 60-71

21 To overgangsstrategier Forstå brud og diskontinuitet som udviklende og i børnehaven udvikle børnenes psykiske strukturer Når børnene møder den nye struktur og indhold i skolen, så vækkes og manifesteres den psykologiske parathed, som legen i børnehaven har bidraget til. James, Jenks m.fl; Mariane Hedegaard; Vygotsky Modvirke diskontinuitet gennem kontinuitet Denne løsning søger at etablere sammenhæng og helhed gennem at skabe så blød en overgang som muligt, en kontinuitet og helhed i børns samlede liv fra 0-8 år og især ved skolestart, brobygning

22 Mangfoldige brobygningsformer Many bridges. Sue Dockett and Bob Perry, 2015

23 Ex på kendte overgangsaktiviteter Før skolestart 5-årsklub med målrettet skoleforberedelses-legepædagogik Børnehaverne i skoledistriktet har fælles projekt på skolen Kulturrejser: Faggrupperne besøger gensidigt hinanden og laver observationer Faggrupperne afholder samarbejdsmøder og koordinerer læreplaner udarbejder en fælles didaktik og læreplanplan Børnene besøger løbende og ofte SFO og skole - opgaver om at sætte et mærke (ex udsmykning), og de får en skoleven Den kommende børnehaveklasseleder besøger børnene i deres børnehave (og hjemmebesøg) Løbende åben-hus og teater på skolen, i Barnehage og SFO Forældremøde i børnehaven - og i skolen Faggrupperne afholder konference om børnene Forældresamtaler i børnehaver med henblik på skolestart Sidste dag i børnehaven Velkomstbrev til det enkelte barn i ferien

24 Ex på kendte overgangsaktiviteter Efter skolestart Børnene har deres første skoledag, velkomst, fest og bøger Pædagogen fra SFO følger med børnene ind i skolen Udskydelse af klassedannelse Dannelse af klasserne sker under hensynstagen til børnenes kammeratskaber og venskaber Skolen arbejder med grænseobjekter - børnenes spor, kufferter Første forældremøde i børnehaveklassen Genvisit i børnenes gamle børnehaver Endvidere Administrations-kontinuitet Fælles ministerium og fælles kommunal forvaltning Ledelsesmæssig kontinuitet, enhed Behov for et overordnet lederforum Etablering af stærke teamledelser på tværs af bh, SFO, skole

25 I den liminale fase (overskridelse af grænsen): Aspekter af skolens organisering og metoder ligner hvad børnene kender fra børnehaven, fx planlægningsmetode Genkendeligt fysisk rum, ex fortællestol Anvendelse af spor, kuffert, 10 gode børnebøger Arbejde med grænseobjekter - overgangsobjekter I overgangsfasen / separationsfasen: Børn finder fællestræk i børnehave og skole Fotograferer ved skolebesøg genkendelige elementer fx klatrestativer, en bog (Hilde Hogsnæs)

26 Børns syn på børnehave og skole Gamle og nye undersøgelser viser, at børn i såvel barnehagen som i skolen ønsker både at lege og lære. Mange børnehavebørn udtrykker et negativt syn på skolen: I skolen skal man lære at skrive og læse, og matematik og sidde ned hele dagen og tie stille, række hånden op og høre efter hvad læreren siger og også blive skældt ud. Derfor er der behov for en legebaseret læreplan i barnehage og skole Broström & Wagner, 2016

27 Og som afslutning Et eksempel på en legebaseret læreplan i barnehage og skole

28 van Oers, 1996; 2008 Læring gennem leg En legebaseret læreplan Indretter skobutikken disk, kasseapparat, lommeregner, skotøjsæsker, spejl osv. Børn og voksne leger Pædagogen udfordrer, NUZ fx Sko i æsker, hvordan ser vi hvad der er i? Mærke æskerne med M og P Tegne skolen Sætte stickers på

29 Matematiske kategorier i skotøjsbutikken Klassifikation (dette er mors sko) Rækkefølge (denne er større end den der) Tælle (gengiver en række af tal) En-til-en korrespondance (disse sko passer sammen) Måle (sammenligner sko i forhold til længde) Vurdere, bedømme (gætter på skonummer) Løse talproblemer (hvor meget er to gange 60 kr.?) Simpel regning (læg en til) Mængde begreber (de to her er et par) Hvordan tallene ser ud og hedder (bruger tallene) Orientere sig i rum og tid (hvem er først? Læg denne på toppen af stablen) Lave tabeller (jeg bruger P for Papa s sko) Håndtere dimensioner (refererer til længde, højde) Håndtere penge (hvor meget skal vi betale?)