MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE

Transkript

1 MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE Birgitte Lund Jensen, LSUL & UCSYD Linda Ahrenkiel, LSUL & UCL Kaj Nedergaard Jepsen, LSUL & UCSYD

2 Velkommen Matematisk opmærksomhed i den styrkede pædagogiske lærerplan hvorfor nu det og med hvilken baggrund Matematisk opmærksomhed hvad er det? Hvad kan det være? Hvordan det pædagogiske personale kan understøtte en matematisk opmærksomhed, der kan medvirke til at understøtte et begyndende fagsprog. Forslag til implementering i en travl hverdag Perspektivering

3 Historisk rids PISA-undersøgelser: danske skolebørns faglige færdigheder i bl.a. dansk og matematik var dårligere end forventet Skabte stor debat om, hvordan det faglige niveau i skolesystemet kunne styrkes. Læring kom i fokus på daginstitutionsområdet, Institutionerne i stigende grad set som en del af det samlede uddannelsessystem

4 SMTTE SMTTE-Modellen, udarbejdet ved Pedagogisk Senter, Kristiansand, Norge i 1987

5 Læreplanstema natur og naturfænomener Niels Ejby-Ernst, Lektor, VIA Ph.d.-afhandling Pædagogers naturformidling i naturbørnehaver (2012) Marianne Høyen, Lektor, DPU Pædagoger og Natur Pædagogers forståelse ( )

6 Den pædagogiske læreplan i dagtilbud 2018 Et fælles pædagogisk værdigrundlag for alle dagtilbud, hvor de seks lærerplanstemaer fra 2014 er bevet opdateret og udfoldet De centrale elementer er, at børnenes egen nysgerrighed, børnefællesskaber og leg skal være styrende i det pædagogiske arbejde, og at der er et potentiale for pædagogik og læring i alle typer af situationer 2018

7 Science Det pædagogiske læringsmiljø skal give barnet mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge og støtte barnet i at kategorisere og systematisere omverdenen. Der tages udgangspunkt i et læringssyn, der aktivt inddrager barnets eksisterende viden og erfaringer, undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordrer barnets aktuelle forståelse. Sciencetilgangen vægter undersøgelser, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener med fokus på en begyndende forståelse for lovmæssigheder i naturen, den medfødte talfornemmelse, fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed. Desuden kan barnet stifte bekendtskab med forskellige teknologiske redskaber.

8

9 Sol Banan- og fodboldmåne

10 Matematisk opmærksomhed hvad og hvorfor Børn udvikler helt naturligt et forhold til numeriske størrelse (mængder/antal) Og børn vil gerne udvikle deres sprog. Men netop udviklingen af det matematiske sprog, er jo en socialkonstruktion. Vi er altså blevet enige om, at 13 hedder tretten. Men det kunne jo lige så godt have heddet alt muligt andet. Så en ting er, at introducere børnene til den matematiske sprogverden. En anden del er, at fokusere på de andre delemner som indgår i det matematiske verdensbillede.

11 Eksempel på sproglig opmærksomhed Børn lærer hurtigt en tal remse op til f.eks. 10 Men tal anvendes til mage ting. Oftest tænker vi på tal som kardinaltal. Altså tal der beskriver en mængde. F.eks. 4 bamser. Men tal har 4 forskellige betydninger. Nu kender I den første hvad kan de 3 andre være? Kardinaltal Ordinaltal Måletal identitet

12 Men matematik er andet end tal Matematik er også: At kunne beskrive genstande i forhold til omgivelserne. Her vil ord som over, under, ved siden af, op, ned m.v. At kunne klassificere, altså at have fokus på nogle detaljer, som kan være afgørende for en sortering. Der kan være tale om farver, form, materiale, symmetri m.v. At kunne måle. Både som metode og sprogligt. Hvilket tårn er højest? Hvilket er mindst? Er det gule tårn større end det blå? I hvilken bunke er der færrest klodser? Regler. Regler kan læres gennem spil og leg. Det er typisk sammenhænge og rækkefølger der her er i fokus Logik/ræsonnementer. I dag skinner solen, så behøver vi ikke tage regntøj på.

13 6 elementer i børns matematiske opmærksomhed

14 Eksempler fra praksis Vi ville se på hvordan vi kunne øge personalets opmærksomhed på matematikken uden decideret at gribe til undervisning. Det skulle således kunne indpasses i hverdagen. Vi ønskede også, at minimere forberedelsen at aktiviteterne, så det ikke blev en tidsrøver. Endelig ville vi hjælpe personalet med at holde fokus i en travl hverdag. Vi udviklede derfor et koncept med et enkelt A4 ark med de 6 fokusområder, som skulle hjælpe og støtte personalet. Arket skulle hænge på opslagstavle, så man lige hurtigt kunne få lidt inspiration til en matematiske samtale med børnene.

15

16 I børnehaverne så vi At de arbejde systematisk med at udvikle situationer og samtale der have fokus på de 6 områder.

17 Eksempler fra praksis - erfaringer Der blev udarbejdet en MIO observation på 1-3 børn forud for arbejdet og efter følgende. Desuden observerede pædagogerne på børnene løbende i hverdagen. Der ligger også video af situationer før og efter. Disse viste, at børnene var blevet mere sikre både i handlinger og sprog. Børnene fandt det desuden interessant. Og nogle af børnene var bl.a. begyndt at tælle mere derhjemme, fortalte forældrene.

18 Eksempler fra praksis - erfaringer Det pædagogiske personale Fandt det interessant, at arbejde systematisk med denne del af læreplanerne. De fandt det ikke (i særklasse) udfordrende, men det tog naturligvis lidt tid at komme på gode aktiviteter. Det blev ikke opfattet som særligt svært at komme i gang med. Særligt fremhævede de, at A4-arket gav tilpas overblik i det daglige. Der var ikke så stor spredning blandt personalet. Det øvrige personale fandt det interessant, men adapterede ikke umiddelbar øvelser m.v. i egen stue. Det er derfor et videre studie værd, at undersøge hvorledes spredningseffekten kan forbedres.

19 Perspektivering Der kan ses spor af at gribe til undervisning i pædagogisk praksis. For at have en legende tilgang til science og matematisk opmærksomhed kan det være værd at skelne til playful learning Vi vil komme tættere på intentionen i læreplanen ved at gribe mulighederne i hverdagen

20 En undersøgende tilgang Opfordre til at observerer Anerkender ideer og bidrager med undren Holde fast i børnenes ideer Hvordan kan vi undersøge det? Støtter børnenes fortælling, bidrager med fagbegreber Snakker om erfaringerne Hvad skete der? Hvad troede du? Støtter børnene finder ligheder, forskelle, sammenhænge Støtter børnenes undersøgelser og observationer. Hvad lægger I mærke til? Bidrager med fagbegreber

21 Perspektivering For at komme tættere på målet med science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis skal det pædagogiske personale blive bedre til at sætte begreber på og bruge hele dagen som afsæt for aktiviteter. Hirsh-Pasek, K., Berk, L. E., & Singer, D. (2009). A mandate for playful learning in preschool: Applying the scientific evidence. Oxford University Press.

22 Den vigtigste opgave 1. Tilskynd barnet til at beskrive, hvad det ser og gør - opmærksom på omgivelserne 2. Hvad snarere end hvorfor 3. Tilskynd børnene til at tælle 4. Tilskynd barnet til at tænke over, hvor ting befinder sig. 5. Vær nysgerrig og undrende sammen med barnet sæt begreber på det I oplever

23 Think pair - share Hvad tager du med dig fra i dag omkring science og matematisk opmærksomhed? Hvordan bringer du det i spil?

24 6 elementer i børns matematiske opmærksomhed

25 Litteratur Broström, S., & Frøkjær, T. (2018). Science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed. Foxby, A., Lindhardt, B. K., Andersen, C., Jensen, M. A. S., & Hansen, G. R. (2014). Matematisk opmærksomhed i børnehaven. Gyldendals Læringsportal. Jensen, M. A. S. (2015). Forskning og viden om 0-6 årige børns læring af matematik. University College Sjælland. Nordahl, T., Kostøl, A., Sunnevåg, A. K., Knudsmoen, H., Johnsen, T., & Qvortrup, L. (2012). Kvalitet i dagtilbuddet. Frederikshavn: Dafolo. Hirsh-Pasek, K., Berk, L. E., & Singer, D. (2009). A mandate for playful learning in preschool: Applying the scientific evidence. Oxford University Press.

26