Skolebestyrelsens beretning for skoleåret 2012/2013

Transkript

1 Skolebestyrelsens beretning for skoleåret 2012/2013 Skolebestyrelsens sammensætning Inden skoleåret var der var nyvalg af tre faste medlemmer og af suppleanter til skolebestyrelsen. Louise Berggren, Ida Yde og Martin Kabongo valgte at stoppe i skolebestyrelsen, og sammensætningen blev derfor ændret i forhold til skoleåret Bestyrelsen har i sidste skoleår været sammensat af: Forældrerepræsentanter på valg hvert 4. år med forskudt valg hvert andet år: Anita Marie Pedersen (formand) Annemarie Damkjer (næstformand) Peter Bagge Gefeldt (mødeleder) Niels Henrik Kall Charlotte Kazhel (udtrådt af bestyrelsen i januar 2013) Claus Petersen Celli Shenar Christina Merolli (suppleant, indtrådt som fast repræsentant januar 2013) Aleksandra Kolasa (suppleant) Mette Scheurer (suppleant) Ditte Mogensen (suppleant) Michael Skands (suppleant) Medarbejderrepræsentanter i skoleåret : Lærer Bjørn Sommer Pædagog Marianne Thomsen Terkelsen (SFO Thorvald) Elevrepræsentanter i skoleåret : Julie 9. C (Formand elevrådet) Katrine 8. Y (Næstformand elevrådet) Leder og lederens stedfortræder deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret: Skoleleder Claus Grubak Pædagogisk leder Annette Sylvest Leder af SFO Thorvald Liselotte Olesen Arbejdet i skolebestyrelsen Skolebestyrelsens kompetencer og opgaver er beskrevet i Folkeskolelovens 44. Skolebestyrelsen arbejder inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter i Styrelsesvedtægten. Skolebestyrelsens opgave er at føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og at fastsætte skolens ordensregler og værdiregelsæt. Inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, godkender Skolebestyrelsen også formelt skolens budget og undervisningsmidler. Kommunens undervisningsudvalg inviterer skolebestyrelsen til årlige dialogmøder, hvor kommunens budget på undervisningsområdet blandt andet bliver gennemgået. Mindst en gang årligt skal Skolebestyrelsen indkalde forældrene til et fælles møde, hvor skolens virksomhed kan drøftes, og her aflægger Skolebestyrelsen sin årlige beretning. Høringssvar Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse (såkaldte høringssvar) om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen beder om. I har bestyrelsen fx afgivet høringssvar vedrørende: Skoledistrikter Brandingkampagne for folkeskolen Inklusionsstrategi Sektorplan Økonomimodeller til understøttelse af inklusion 1

2 Principper for skolens virksomhed Skolebestyrelsen skal formulere principper for skolens virksomhed, fx om Undervisningens organisering, herunder undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag og elevernes placering i klasser Samarbejdet mellem skole og hjem Arbejdets fordeling mellem lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold etc. Skolefritidsordningens virksomhed. Principperne skal udformes på en sådan måde, at de giver skolelederen handlemuligheder. Alle principper kan findes under Skolebestyrelsen på Skoleporten. Skolebestyrelsen vedtog ikke nye principper i sidste skoleår, men det er planlagt at revidere principperne for klassesammenlægning og skolehjemsamarbejde. Skolebestyrelsens møder Skolebestyrelsen mødes ca. 10 gange årligt, dvs. næsten én gang om måneden. Alle beslutninger skal tages på disse møder. Til hvert møde udsendes en dagsorden, og der skrives et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for alle på Skoleporten. Med de udskiftninger, der har været i Skolebestyrelsen, har det været nødvendigt at bruge tid på principielle diskussioner om ansvar og kompetence. Som konsekvens af disse drøftelser, besluttede vi i løbet af året at holde et møde, hvor en repræsentant for Skole og Forældre holdt et oplæg om skolebestyrelsens arbejde. Mødet blev først afholdt i starten af skoleåret Skolebestyrelsen har de seneste år arbejdet med at fremme en god struktur på møderne. Mødernes dagsorden er derfor udformet som et redskab til at tydeliggøre proces, tid til drøftelse, krav til forberedelse og ansvar for det enkelte punkt. Et fast punkt på hver dagsorden er orientering fra elevrådet. Under dette punkt orienterer formand og næstformand for elevrådet skolebestyrelsen om de drøftelser, der har været i elevrådet. Elevrådet har blandt andet haft fokus på aktiviteter i frikvarterer og på modernisering af skolegårdene, men der er også arbejdet med fokus på miljø og energibesparelser. Temadrøftelser Beslutninger om høringssvar og faste orienteringer kan komme til at fylde så meget på Skolebestyrelsens møder, at det bliver svært at få tid til at drøfte væsentlige emner på en fyldestgørende måde. Skolebestyrelsen har derfor videreført tanken med at sætte særligt fokus på en række temaer i løbet af skoleåret. Temaerne er blevet lagt i et årshjul sammen med årligt tilbagevendende punkter. I havde vi planlagt at sætte fokus på skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, kommunikation, it i undervisningen og skolens værdier og profil. Konkret er der nedsat en række arbejdsgrupper, der har til opgave at arbejde med emnet inden det drøftes i skolebestyrelsen. I løbet af året har vi måttet indse, at vi har været for ambitiøse, og at der har været andre emner, der var vigtigere at få drøftet end de emner, vi havde planlagt. Nogle af de valgte emner (it i undervisningen og skolens værdier og profil) er derfor rykket til skoleåret , og i stedet har vi bl.a. diskuteret inklusion og brugerundersøgelse. Tilsyn med skolens virksomhed At føre tilsyn med skolens 1 virksomhed er en af skolebestyrelsens vigtigste opgaver. Men det er samtidig ret ukonkret i folkeskoleloven, hvordan tilsynet føres. Vi diskuterede derfor, hvordan Skolebestyrelsen kan få 1 Skolen ved Bülowsvej og SFO Thorvald er en ledelsesmæssig enhed, og ordet skole refererer til den samlede enhed, dvs. både skole og SFO 2

3 indsigt i skolens virksomhed og få den bedste mulighed for at føre tilsyn. Drøftelserne blev meget omfattende og fortsatte over flere møder. Overordnet mener vi, at dette emne handler om at have en kultur, hvor Skolebestyrelsen tænkes naturligt ind i beslutningsprocesser og informeres løbende om stort og småt med konsekvens for skolens drift. Helt konkret besluttede vi at have et fast punkt på dagsorden, hvor ledelsen fortæller om nyt fra skolen. Kommunikation Kommunikation har været drøftet som led i mange andre problemstillinger: Brugerundersøgelsen, ny- og ombygning etc., men er som temadrøftelse udsat til skoleåret Når vi ønsker at drøfte kommunikation som et overordnet tema, skyldes det, at mange henvendelser/klager til skolebestyrelse og ledelse kan føres tilbage til manglende information/dialog. Kommunikation mellem skole og hjem flyttes i meget høj grad til Skoleporten og Skoleintra og kan nogle gange komme til at afløse en vigtig direkte dialog mellem eksempelvis lærer og forældre. Det er derfor vigtigt at drøfte, hvordan skoleintra bruges, uden at det bliver en barriere mellem skole og hjem. Endelig synes vi, det er vigtigt, at gøre lærernes brug af skoleintra mere ensartet og overskuelig. Inklusion Inklusion har været på dagsorden i forbindelse med to høringer, men derudover har vi bl.a. talt om skolens inklusionsindsats på baggrund af et oplæg fra en af skolens inklusionspædagoger. Skolen ved Bülowsvej har valgt at satse på en vellykket inklusion ved at ansætte fire inklusionspædagoger, selvom det udmeldte budget er mindre. Inklusion bliver et centralt indsatsområde for folkeskolen de kommende år, og kommunen arbejder på en model for økonomisk udligning, således at der bliver tilført flere midler til skolernes indsats. Brugerundersøgelse Frederiksberg Kommune har valgt at gennemføre en brugerundersøgelse blandt forældre til børn i skole, SFO og klub. Resultatet af denne undersøgelse blev drøftet indgående både på nogle møder i Skolebestyrelsen og i en arbejdsgruppe, der gik i dybden med besvarelserne og udarbejdede en skriftlig tilbagemelding til forældrene på skolen. Undersøgelsen satte fokus på tre hovedområder, som vil være centrale i arbejdet i de kommende år: Kommunikation, faglig og pædagogisk struktur og trivsel. Fokuserede arbejdsgrupper Ud over debat og beslutninger, der tages på skolebestyrelsesmøderne, kan medlemmerne, som nævnt, også sideløbende indgå i arbejdsgrupper, hvor det er muligt at gå i dybden med et enkelt emne. Eksempler på arbejdsgrupper er: Trafiksikkerhed Arbejdsgruppen bestående af Peter Gefeldt og Claus Grubak har primært fulgt op på, at de sidste års beslutninger er blevet ført ud i livet. Det er således lykkedes at få anlagt cykelstier, bump og overgang midt på Bülowsvej og en bedre markering af korrekt indkørsel til P-pladsen ved Bülowshallen. Byggepladsen har givet særlig udfordringer i forhold til at komme til og fra skolen, og i perioden omkring åbning af den nye bygning var der også nogle farlige situationer, der dog hurtigt blev løst. Vi opfordrer fortsat til at gå/cykle i størst muligt omfang og undgå at køre og parkere ved skolen i morgentimerne, da det giver stort trafikkaos. Kontaktforældremøder Skolebestyrelsen inviterer kontaktforældrene til tre møder i løbet af skoleåret. En arbejdsgruppe bestående af Aleksandra Kolasa og Ditte Mogensen har sørget for at planlægge og indkalde til disse møder. 3

4 Udviklingsprojekt omkring skole-hjem samarbejdet For Skolebestyrelsen er det afgørende, at skolen fastholder et tæt samarbejde mellem skolen og hjemmet, og at kvaliteten af dette samarbejde er høj. Et tæt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde mellem lærere og forældre er en forudsætning for såvel børnenes faglige udvikling som deres trivsel. Som udløber på et udviklingsprojekt om skole-hjem samarbejdet har en arbejdsgruppe bestående af Dorthe Olsen (lærer), Nicklas Burman (lærer), Annemarie Damkjer (SB) og Anita Pedersen (SB) arbejdet med fokus på at formulere nogle principper for skole-hjemsamarbejdet, der kan støtte afstemning af læreres og forældres forventninger til hinanden og støtte etableringen af et samarbejde, hvor alle parter bidrager med deres særlige ressourcer og kompetencer, så der, samlet set, skabes de bedste muligheder for trivsel og læring i de enkelte klasser. Arbejdet forventes afsluttet i Vigtige begivenheder i løbet af året I løbet af skoleåret sker der meget, som Skolebestyrelsen ikke har direkte indflydelse på, men som naturligt indgår i orienteringen fra skoleledelse til Skolebestyrelsen. Det kan fx være emner, der giver anledning til at formulere principper for lignende situationer i fremtiden, eller til at se at formulerede principper fungerer efter hensigten. Det kan også være opfølgning på sager, som Skolebestyrelsen tidligere har arbejdet med, eller sager, som primært er inden for skoleledelsens ansvarsområde. Skoleåret vil først og fremmest blive husket, som året hvor der efter lange forhandlinger kom en ny lov om folkeskolen, og hvor overenskomstforhandlingerne mellem KL og Danmarks lærerforening resulterede i en lockout af lærerne. Tilførte midler fra lockout Som følge af lockouten blev der udbetalt mindre i løn til lærerne. Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har besluttet at bruge nogle af de sparede midler til ekstra undervisning i skoleåret som kompensation for de tabte timer. Derudover har hver skole fået en sum, som skolebestyrelsen kan råde over. Disse midler er tilført i skoleåret og skal være brugt inden udgangen af Ombygning/udbygning af skolen Ombygningen og udbygning af skolen er naturligvis en proces, der har fyldt meget i vores drøftelser i løbet af skoleåret. Den store ombygning skulle have været færdig august Indvielsen af den nye bygning blev dog rykket flere gange, og den blev først taget i brug i juni Skoleåret var altså det år, hvor den nye indskolingsbygning skulle stå helt færdig. Pres på skoledistriktet har gjort det nødvendigt, at der inddrages lokaler, der var tænkt som faglokaler, hvilket har betydet af den nye bygning ikke har vist sit fulde potentiale. Derudover har ventilation, fejl og mangler givet nogle udfordringer i dagligdagen og præget ibrugtagningen af bygningen. Skolebestyrelsen arbejder sammen med skolens ledelse for, at de sidste ting bliver løst forhåbentligt snart og så glæder Skolebestyrelsen sig over de mange muligheder, som den nye bygning også har givet for elever og lærere. På Frederiksberg er der sat fokus på udskolingen, hvor der i hele kommunen arbejdes målrettet mod at nedbringe fravær og øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. På vores skole er udskolingen flyttet i nyrenoverede lokaler, hvor det er tanken, at de fysiske rammer skal lægge op til faglig fordybelse og et godt studiemiljø. Klassesammenlægning 3. årgang var på et tidspunkt tæt på en klassesammenlægning, da elevtallet nærmede sig et kritisk punkt. Det gav anledning til stor debat på den berørte årgang, men også til en principiel debat om principperne for klassesammenlægning, som vil blive revideret ud fra de erfaringer, vi fik. Fremtiden skoleåret Afslutningsvis vil vi kort nævne nogle af de emner, der bliver sat på dagsorden i dette og de kommende skoleår. 4

5 Inklusion I de kommende skoleår er der politisk krav om øget inklusion. Skolen er rustet til denne indsats med ansættelse af fire særligt uddannede inklusionspædagoger og med oprettelsen af et særligt kompetenceteam på skolen. Læseindsats I kommunen er der fortsat fokus på læsning, matematik og trivsel. Skolen ved Bülowsvej har netop indledt et flerårigt projekt, der skal sætte særligt skub i læseindsatsen. Skole-hjem samarbejde Med fokus på faglighed og ikke mindst på inklusion bliver et stærkt skole-hjemsamarbejde vigtigere end nogensinde. Skolebestyrelsen vil naturligvis arbejde videre med fokus på at styrke skole-hjemsamarbejdet på skolen. Der er mange spændende ideer til, hvordan forældre og lærere kan indgå i et stærkt partnerskab til gavn for børnenes trivsel og læring. Folkeskolereform Folkeskolereformen kommer til at være en central del af drøftelserne på skolebestyrelsens møder, da vi nu har mulighed for at påvirke, hvordan fremtidens skole kommer til at se ud. Folkeskolereformen bliver derfor en overskrift for mange drøftelser i det nye skoleår, hvor vi bl.a. sætter fokus på følgende temaer: Kommunikation, herunder brug af Skoleintra og Skoleporten Skolens værdier og profil Brugen af IT i undervisningen Renovering af skolegård Forbedring af udendørsområderne (området på Fuglevangsvej og skolegårdene) har i flere år har afventet ombygningen af skolen. I tæt samarbejde med elevrådet, er der lavet et udkast til renovering af den ene skolegård, som vi har forsøgt at sende ind til en konkurrence, kaldet drøn på skolegården. Desværre lykkes det ikke at skaffe midler ad denne vej, men vi har valgt at bruge nogle af de midler, som Frederiksberg kommune har givet til skolen, til at sætte arbejdet i gang. Vi vil i det kommende år arbejde for at skaffe midler fra fonde og ved at afholde en markedsdag i maj 2014, så det bliver områder, der kan invitere til mange former for bevægelse og rekreation og kan bidrage til læring/inddrages i undervisning. Markedsdag i maj 2014 Som nævnt ovenfor planlægger vi at afholde en markedsdag i maj Vi håber på stor opbakning fra alle forældre, og at det fremover vil blive en årlig tilbagevendende begivenhed. Ny bygning Skolebestyrelsen vil fortsat holde øje med udviklingen omkring den nye bygning og sikre, at de lovede tiltag bliver gennemført. Skolebestyrelsesvalg I slutningen af skoleåret skal der vælges fire forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Vi håber at mange har lyst til at deltage i skolebestyrelsens arbejde og glæder os til at byde nye medlemmer velkomne i skoleåret På vegne af bestyrelsen, Anita Marie Pedersen, 24. oktober