KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog Øvrige resultater 20 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 25 6 INKLUSION 26 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 29 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer Fællesskaber Viden 34 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 35 2

3 1 FORORD Kvalitetsrapporten er et centralt og værdifuldt redskab, som giver et billede af, hvordan det går med børnenes og de unges læring og trivsel på skolen lokalt og på skolerne kommunalt. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 understøtter i højere grad end tidligere rapporter, at den skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt dialogredskab mellem forvaltning og den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporterne vil derfor fremover være rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Kvalitetsrapporter skal fremover udarbejdes hvert andet år. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i: Lærings- og Trivselspolitikken for skolerne i Silkeborg som udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Lærings-og udviklingsmålene som med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller tre overordnede lærings-og udviklingsmål[1]: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden. Datagrundlag som består af en lang række forskellige data. Se fig. samt en uddybning i den kommunale kvalitetsrapport. Principper for kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes skolevæsen, som har som ambition at der arbejdes med kvalitetsudvikling i en sammenhængende værdikæde fra barnets møde med den voksne over medarbejderens møde med nærmeste leder til den politiske styring af skolevæsenet. Når den kommunale kvalitetsrapport er godkendt af byrådet, vil skolens kvalitetsrapport danne udgangspunkt for en kvalitetssamtale mellem skolens ledelse og skolechefen, som finder sted inden sommerferien Herefter udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Udviklingsplanen følges op af et antal læringssamtaler mellem skolens ledelse og skoleafdelingen frem mod næste kvalitetsrapport. [1] Lærings- og trivselsmålene blev godkendt af Børn og Ungeudvalget 7. oktober

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Sølystskolen Sølystskolen har med afsæt i loven for folkeskolen, den kommunal lærings- og trivselspolitik følgende mission og vision: Mission: Sølystskolen skal være en skole for alle børn, hvor de får udviklet de nødvendige kompetencer, der skal til for at kunne mestre egen tilværelse og at kunne begå sig i en international og globaliseret verden. Skolen tager udgangspunkt i Lov om Folkeskolen, Silkeborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, Lærings- og trivselspolitik og Mindset for inklusion, hvor værdierne kvalitet, dialog, dynamik og sammenhæng er grundlaget for Den Gode Skole Vision: Sølystskolen skal være en skole for ALLE børn uanset social, kulturel eller etnisk baggrund. Børn og forældre skal ville os vi vil dem! Skolen skal være en faglig og pædagogisk spydspids i forhold til sproglig, social og kulturel integration. En skole, hvor fagligheden er i top, hvor ambitionsniveauet er højt og hvor alle elever opnår de nødvendige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolen skal være kendt for at gøre en forskel med synlige resultater og et godt image med vægt på en sundhedsfremmende og international dimension i undervisningen. Skolen skal medvirke til at give eleverne det bedst mulige fundament for, at de kan skabe sig et godt liv. Sølystskolens elever skal have tilegnet sig færdigheder og kundskaber til at være aktive medborgere i fremtidens multikulturelle samfund. Det betyder, at vi har elever, der ud fra egne forudsætninger opnår: høje faglige, sociale og interkulturelle kompetencer kommunikative og empatiske evner sund livsstil brugbare resultater handlekompetence empowerment Sølystskolen er en almindelig folkeskole med mange forskellige undervisningstilbud og en mangfoldighed i elevsammensætningen både socialt og etnisk. Skolen er placeret i et tæt bebygget området med stor variation af parcelhuse og større almennyttige boligområder. Elever med dansk som andetsprog udgør 38 % af skolens elever som et gennemsnit med en variation årgangene i mellem. Skolen har tilbud til: - Alment skoletilbud for årgang - Idrætstalenter for årgang i samarbejde med EliteSilkeborg - Inklusionscenter for børn med generelle indlæringsvanskeligheder årgang - Modtagelsesklasser for ny tilflyttede tosprogede elever årgang Derudover har skolen tilknyttet et kompetencecenter for sproglig, social og kulturel integration, der både i samarbejde med skoleafdelingen løser kommunale myndighedsopgaver og i samarbejde med Sølystskolen udvikler undervisningen for tosprogede elever. Kompetencecenteret er organiseret under Sølystskolen netop for at gøre Sølystskolen til en faglig spydspidsskole for netop dette område. Skolen tildeles 40 % af kommunens skævvridningspulje for netop at tilgodese behovet for en ekstra indsats over for særlige elevgrupper. Dette giver mulighed for flere holddelingstimer på flere årgange. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Overordnet set er resultaterne for skolen meget tilfredsstillende. Der kan konstateres en mærkbar positiv ændring i elevernes læseudvikling mellem 1. og 2. årgang. Det er ikke de samme elever, men udgangspunktet ved skolestart er nogenlunde den samme, nemlig en forholdsvis høj andel af elever, som har behov for en særdeles eller fokuseret behov for sproglig opmærksomhed En tendens der med indeværende år har vist sig stigende. Det kan ligeledes konstateres at andelen af både gode elever i læsning og matematik er stigende og andelen af dårlige i læsning og matematik er faldende. Det sidste med en variation. Skolens afgangselever er på det kommunale niveau, hvilket må betragtes meget tilfredsstillende. Korrigeres tallene for socioøkonomiske forhold skubber skolen mere til eleverne end man kan forvente. Der er på den baggrund belæg for at postulere, at skolen gør en stor indsats for at mindske betydningen af sociale baggrund. Dog viser det sig også, at en del af skolens elever i ungdomsuddannelserne har behov for særlig opmærksomhed, da frafaldet blandt eleverne er for stor. Til gengæld begynder alle elever på en ungdomsuddannelse. Generelt er skolens elever særdeles glade for deres klasser og lærere. Dog siger op mod 10 % procent af eleverne, at de oplever sig drillet. Det må blive et fokuspunkt for skolen i 16/17. Har skolen nogen bekymringspunkter? Skolen oplever ved skolestart flere elever som har behov for en særdeles eller fokuseret sproglig indsats. Det drejer sig ikke alene om tosprogede elever, men også elever som vokser op i et ikke stimulerende miljø. Skolen har derfor stadig brug for ekstra midler fra skævvridningspuljen til at løfte opgaven. Skolen har de seneste år haft fokus på indtagelse af nye fysiske rammer, mål for læring og implementering af den seneste skolereform. Mange ting som det samlede personale har skullet forholde sig til. Det er gjort med en stor arbejdsindsats og ansvarlighed, men det er også naturligt at skolen har områder, der fremadrettet skal arbejdes med. Det drejer sig bl.a. om at inddrage lærernes løbende evaluering af eleverne ind i en mere overordnet systematisk evalueringskultur og hvordan eleverne i undervisningen kan modtage feedback for deres arbejde. Det drejer sig om hvordan undervisningen kan blive mere praksisorienteret og om hvordan skolen ikke blive som en ø i samfundet åben skole. 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Eleverne trives generelt der er progression i deres læring. Det er på trods af at skolen oplever flere elever ved skolestart med behov for særlig eller fokuseret sproglig opmærksomhed, flere elever med opmærksomhedsforstyrrelser hvilket samlet set udfordre den enkelte elevs faglige udvikling. Udfordringen er størst i grundskolen, hvor der gøres et stort arbejde med at udvikle eleverne. Det betyder, at langt de fleste elever i skolens udskoling udvikler sig positivt. På den baggrund er skolens resultater meget tilfredsstillende. Der vil være brug for at nytænke anvendelsen af skolens midler fra skævridningspuljen på en dynamisk måde. 5

6 3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Eleverne trives generelt der er progression i deres læring. Det er på trods af at skolen oplever flere elever ved skolestart med behov for særlig eller fokuseret sproglig opmærksomhed, flere elever med opmærksomhedsforstyrrelser, hvilket samlet set udfordrer den enkelte elevs personlige og relationelle udvikling. Skolen har modtagelsesklasser og inklusionscenter, hvor tænkningen er at elever fra disse tilbud skal have en tilknytning til almenklasserne. Her er skolen udfordret, fordi almenklasserne i grundskolen i forvejen har en stor mangfoldighed af elever og som yderligere vil kompliceres en sådan tilknytning. Derfor er det få elever fra disse undervisningstilbud, som bliver tilknyttet almendelen. Skolen har oprettet et tilbud for elever og deres forældre i form af en Familieklasse. Et tilbud for elever, som har svært ved at være i fællesskabet og hvor forældrene søger vejledning til, hvordan de kan bidrage til, at deres barn lykkes i skolen. Derudover har skolen også en lokal AKT vejleder som personalet kan sparre med i forhold til udfordrende elever. 3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Skolen er i gang med linjefagskompetenceudvikling for 5 lærere. 2 i dansk, 2 i matematik og 1 i natur/teknologi. Derudover er to lærere i gang med diplom forløb som kommende læsevejleder og danskvejleder. Skolen skal have opmærksomhed mod humanistiske fag som historie, kristendom og samfundsfag i kommende ansættelser. Her har skolen et større efterslæb. Internt på skolen har der været et kursus for grundskolen vedr. læringsmål i fagene en indsats der følges op i fagteam med vejledere fra skolens læringscenter. Der arbejdes målrettet i alle fag med før under efter. Det skal der fremadrettet også gøres for aktiviteter i fritidsdelen. Med skolereformen er der pædagoger, som er sat til opgaver de umiddelbart ikke har erfaringer med og kompetencer til. Derfor vil der også skulle være fokus på klasserumsledelse både for pædagoger og lærere. Skolen har de seneste år haft en større udskiftning i personalegruppen. Det betyder, at ledelsen mere systematisk skal arbejde med at klæde de nyansatte på til opgaven i forhold til skolens fokuspunkter. Det kan være særlige kursusforløb eller temamøder. Fremadrettet er der behov for at ledelsen sætter tydeligere mål for elevernes resultater, hvilket vil blive understøttet af de data som nu kan hentes i LIS. Skolen har dog via deltagelse i et projekt under ministeriets tosprogs task-force sat mål for elevernes læseudvikling. Der kan være et behov for andre områder, som en retningspil for det pædagogiske arbejde. 6

7 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Skolen har de senest 3 år arbejdet ud fra en ambitiøs lokal sprog- og læsehandleplan som har givet lærerne et stillads for planlægningen af deres undervisning. Samtidig har skolen gennem flere år arbejdet med implementering af metoden genrepædagogik. Resultaterne kunne tyde på, at denne målrettethed er med til at skolens faglige resultater forbedres over tid. For matematik er der satset på en spoglig tilgang supporteret af ekstern konsulent Peter Mûller for grundskolen og lektor Pernille Pind for udskolingen, hvilket også gerne over tid skulle kunne ses i skolens resultater Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

8 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 6,0 41,4 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-6,1 1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-7,3 5,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Den store stigning for 8. klasse må tilskrives en stor tilgang af elever til idrætsklasser og en god praksis på skolen for et resultat viser at andelen af dårlige elever er faldet ligeledes betydeligt. for 6. årgang er der ingen signifikante udsving, når der tages højde for de socioøkonomiske forhold. For 4. årgang er det glædeligt, at andelen af gode læsere er steget, når det samlede resultat for årgangen viser, at skolen ikke formår at løfte eleverne generelt i læsning Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 14,6 12,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 7,8 20,5 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,5 0,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,7 0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Den markante stigning på 8. årgang må tilskrives både elevtilgang i idrætsklasser og at det er lykkes at formindske antallet af dårlige læsere på årgangen generelt Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 5,2 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-34,2-2,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,4 4,6 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12

13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 12,5 4,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ved nærstudie af testresultater for 4. årgang er det primært afkodningsproblemer hos eleverne, hvilket kan tyde på et behov for en specialpædagogisk indsats for udvalgte elever Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,7 10,2 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ved nærlæsning af testresultaterne viser det et behov for at eleverne bliver mere sikre i talforståelse og anvendelsen af matematik. Det kan betyde et behov for en specialpædagogisk indsats over for visse elever. 13

14 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen skolens resultater til afgangsprøverne er meget tilfredsstillende. Skolen er meget lidt under kommunens resultater og er over landsgennemsnittet med et gennemsnit på 7. Resultaterne er her ikke renset for socioøkonomiske forhold. Ligeledes indgår der afgangselever som er blevet udsluset fra skolen modtagelsesklasse og dermed har andre forudsætninger for at klare sig godt Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 94% 91% 95% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der er over de seneste år fremgang i overgangen til ungdomsudannelser, men der sker et frafald i undgdomsuddannelserne for skolens elever - her skiller skolen sig ud fra kommunens samlede billede. Dette kunne indikere, at nogle af skolens afgangselever har brug for en fokuseret støtte under en ungdomsuddannelse Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,2 7,1 7,0 Skolen, 2013/14 7,5 6,3 6,9 Skolen, 2012/13 6,6 6,7 6,6 Kommunen, 2014/15 7,0 7,5 7,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14

15 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 7,0 7,5 7,7 6,6 7,0 7,0 Skolen, 2013/14 6,3 8,2 6,8 5,9 6,5 7,2 Skolen, 2012/13 6,2 7,4 6,5 7,0 6,3 7,1 Kommunen, 2014/15 6,3 7,9 7,6 7,4 6,9 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,0 6,8 Skolen, 2013/14 6,9 6,6 Skolen, 2012/13 6,6 6,4 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 100% 98% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 92% 89% 89% 91% 95% 94% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det er meget positivt at andelen af elever med 02 eller derover er steget til 100 % for drengene og næsten 100 for pigerne. Det må konkluderes at skolen har en fremgang i at løfte elever med dårlige resultater i løbet af skoldeforløbet 15

16 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Som tidligere nævnt lever skolen op til målsætningen, men at der er behov for en fokuseret indsats i ungdomsunddannelserne for at fastholde eleverne i en ungdomsuddannelse. Der er et for stort frafald Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/15 89% 100% 2013/14 68% 75% 2012/13 Kommunen, 2014/15 88% 100% 96% 96% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 16

17 Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Uddannelsesstatus 17

18 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 35% 33% 34% 34% 36% 15 måneder, % 90% 15 måneder, måneder, % 88% 90% 91% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. se indledende betragtninger. 4.4 Sprog Sprogvurderingerne i 0. klasse giver et billede af den pædagogiske opgave skolen har ved skolestart. For mange børn begynder med dårlige sproglige forudsætninger. Skolen har væsentlig flere børn, som har behov for særlig eller fokuseret indsats. Det er er derfor vigtigt for skolen at prioritere at allokere resurser til indskolingen for at løfte børnenes forudsætninger for læring. Skolens læseresultater for 1. og 2. årgang viser heldigvis at indsatsen har en effekt. Der er et behov for resurser som andre skoler ikke har tilsvarende. 18

19 4.4.1 Sprogvurdering i 0.klasse Antal børn i 0. klasse, der har fået foretaget en sprogvurdering 2014/ / /13 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2014/ Drenge Piger 96 4 Skolen, 2013/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog kurven viser at skolens elevsammensætning allerede fra skolestart viser en elevsammensætning der ligger væsentlig over både kommunen og den officielle normfordeling med hensyn til andelen af børn, der har brug for særlig eller fokuseret indsats. 19

20 4.5 Øvrige resultater Skolen har ved skolestart væsentlig flere elever med behov for særlig eller fokuseret indsats i forhold til resten af kommunens skoler. Det betyder, at læseresultaterne for 1. årgang viser en større andel af "dårlige" læsere. Men ser man udviklingen over 1. og 2. årgang at forskellen mellem skolens resultater og kommunens reduceres betydeligt Læseresultater for 1. og 2. årgang Læseresultater - "ordlæseprøve" 1. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 7 16,3% 17 39,5% 14 32,6% 5 11,6% 43 Totaler 50 4,6% ,6% ,9% ,9% Kilde: Kommunens egen indberetning Læseresultater - "ordlæseprøve" 2. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 6 10,9% 31 56,4% 13 23,6% 5 9,1% 55 Totaler 89 8,2% ,4% ,7% ,7% Kilde: Kommunens egen indberetning. 20

21 5 TRIVSEL Overordnet trives skolens elever godt med stor tilfredshed med deres klasser, kammerater og lærere. Skolen har ikke nogen signifikante udsving i forhold til kommunens samlede resultater. Det er et tilfredsstillende resultat, når man tager skolens elevsammensætning i betragtning. 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 84% Kommunen, % 73% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 33% 58% Kommunen, % 39% 55% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 47% 40% Kommunen, % 44% 48% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 86% Kommunen, % 83% Nej Ja, lidt Ja, meget 21

22 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 86% Kommunen, % 80% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 22% 73% Kommunen, % 33% 62% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 35% 11% Kommunen, % 44% 8% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 34% 59% Kommunen, % 32% 63% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 53% 35% Kommune, % 60% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 28% 49% 16% Kommunen, % 29% 56% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 52% 31% Kommunen, % 59% 26% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 24

25 5.2 Fravær skolen har registreret et øget ulovlig fravær. Fraværet skyldes primært enkelte elever i skolens udskoling (der er i samarbejde med familieafdeling og UU udarbejdet handleplaner for disse elever) og enkelte familier af kommunikative, kulturelle grunde Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,2 2,2 1,4 Skolen, 2013/14 1,9 2,4 1,3 Skolen, 2012/13 1,8 3,5 1,2 Kommunen, 2014/15 2,4 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25

26 6 INKLUSION Skolen har på andet år arbejdet med projekt "familieklasse" som en del af skolens inklusionsarbejde. Projektet er målrettet elever og forældre med at styrke deres indbyrdes relationer for at fremme elevens udbytte af undervisningen. Derudover arbejdes der generelt på skolen med en undervisning med en tydelig rammesætning og struktur for at give eleverne det bedst mulige stillads for at lære 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ % Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/ ,5% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Elever som går i skolens inklusionscenter kommer fra hele kommunen og ikke kun fra Sølystskolen. Tabellen kan alene anvendes til at tilkendegive, hvor mange elever der pt. går i et vidtgående specialpædagogisk tilbud. 26

27 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 77% 75% 70% 81% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen har i indeværende skoleår 5 lærere på linjefagskompetenceløft og 2 lærere i diplomforløb som henholdsvis læse- og danskvejleder. skolen skal fremover tænke i linjefagsdækning i de humaistiske fag som kristensdom, samfundsfag og historie i kommende ansættelser 27

28 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 80% 94% Engelsk Tysk 79% 88% 92% 100% Historie 29% 57% Kristendomskundskab 17% 39% Samfundsfag 25% 59% Matematik 84% 92% Natur/teknik Geografi 42% 63% 67% 69% Biologi 82% 91% Fysik/kemi 87% 96% Idræt 77% 93% Musik 55% 88% Billedkunst 63% 83% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. skolen har pt. lærere på linjefagskompetenceforløb i: dansk 2 lærere matematik 2 lærere natur og teknologi 1 lærer derudover er der en lærer på diplomkursus som læsevejleder og en lærer i diplomforløb som danskvejleder. Ovenstående tabel er et øjebliksbillede. Eks. vis er dækningen i fysik og biologi i 15/ % 28

29 7.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 52% 75% 79% 82% 3. Klasse 60% 79% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 67% 76% 83% 79% 76% 80% 80% 84% 81% 87% 88% 90% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Med lærere i linjefagskompetenceforløb i dansk og matematik forventes ovenstående at være ændret inden for de næste 2 år. Derudovr vil fordelingen kunne se anderledes ud ved alene ved en anden opgavefordeling ved skoleårets planlægning 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger 29

30 7.2.1 Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 94% Skolen, 2013/ % 95% 25,2% 31,9% Skolen, 2012/ % 94% 3% 35,3% Kommunen, 2014/ % 1,2% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 30

31 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Besvarelsen af denne del af kvalitetsrapporten bygger på dialog med repræsentanter for skolens medarbejder både fra skolens MED udvalg og skolens læringscenter. 31

32 8.1 Samlet status på skoleniveau På baggrund af dialog og besvarelse af survey samt skolens faglige resultater skal skolen arbejde udvikling af en systematisk evalueringskultur, hvor de resultater som ligger til grund for denne rapport indgår i skolens årshjul for evaluering. for at fremme skolens læringsmiljø er der sat fokus på møder i fagteam supporteret af skolens læringscenter ved læringsvejledere med særligt fokus på sprog og læsning og "før - under - efter". Derudover er der læringsfællesskaber i form af workshop i genrepædagogik og læringsfællesskab i naturfag udover fagteammøder. Resultaterne viser også, at der er behov for nytænkning af resurser. Skolen har udarbejder principper for skolens resursecenter, men der vil være behov for at allokere resurser til turboforløb med udgangspunkt i elevdata Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer 3,0 3,5 Fællesskaber 3,0 3,6 Viden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.2 Faglige, personlige og relationelle potentialer 32

33 8.2.1 Status på Faglige, personlige og relationelle potentialer opdelt på delmål, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer, samlet 3,0 3,5 Børnene udfolder deres faglige potentialer 3,0 3,4 Børnene udfolder deres personlige potentialer 3,0 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.3 Fællesskaber Status på Fællesskaber opdelt på delmål, skoleniveau 3,0 Fællesskaber, samlet 3,6 3,0 Elevernes trivsel skal øges 3,6 Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer 3,0 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 33

34 8.4 Viden Status på Viden opdelt på delmål, skoleniveau 3,7 Viden, samlet 3,8 3,5 Skolens praksis er baseret på viden 3,7 3,0 Skolens praksis genererer ny viden 3,2 Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis der bygger på og udvikler viden 4,5 4,5 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Kommunen,

35 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen er overordnet set tilfreds skolens faglige resultater. Det gælder skolens resultater ved afgangsprøverne, men også resultaterne fra nationale test i læsning og matematik, når der tages højde for problemstillinger, der kan være i bestemte klasser. Det bekymrer til gengæld skolebestyrelsen, at der over de seneste 3 år er sket en stigning af børn ved skolestart som har brug for en særlig eller fokuseret indsats vedr. deres sproglige udvikling. Det drejer sig ikke kun om børn med dansk som andet sprog. Stigning er gået fra små 20 % til indeværende skoleår 50 %. Det er markant over fordelingen på nationalt niveau. Det glæder til gengæld bestyrelsen, at skolen formår at mindske gabet mellem skolens læseresultater og kommuneresultater via arbejdet i 1. og 2. årgang. Sølystskolen løser en stor inklusionsopgave i forhold til at få elever fra skolens inklusionscenter og m-klasser til at opleve sig som en del af fællesskabet. En indsats som også kræver resurser og som er udover skolens kerneopgave. Derfor opfordrer skolebestyrelsen Børne- og Ungeudvalget til, at der også fremover er ekstra midler til de skoler som har nogle særlige udfordringer med elevsammensætningen. Skolebestyrelsen vil også godt opfordre udvalget til at sikre, at daginstitutionerne i udsatte områder har resurser til og mulighed for at have fokus på børnenes sproglige udvikling. Skolebestyrelsen er blevet orienteret om, at effekten af en indsats er større jo tidligere den iværksættes. Skolebestyrelsen er tilfreds med at skolen ikke signifikant skiller sig ud fra det kommunale niveau i forhold til elevernes trivsel, men vil have fokus på at der fremover er færre elever, som oplever at blive drillet eller føler sig alene i skoletiden. Skolebestyrelsen vil også bede skolen om at evaluere elevernes trivsel i skolens inklusionscenter. Her må kommunen gerne være behjælpelig med en tilpasset evalueringsmetode. 35

36 1