Sundhedsberedskabsplan. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan

2 Indhold Sundhedsberedskabsplan - del 1:... 1 Formål... 1 Sundhedsberedskabsplanens principper... 2 Gyldighedsområde... 2 Sundhedsberedskabsplanenes lovgrundlag og præmisser... 3 Organisering og ledelse af beredskabet... 4 Kerneopgave 1: Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab... 9 Kerneopgave 2: Informationshåndtering Kerneopgave 3: Koordination af handlinger og ressourcer Kerneopgave 4: Krisekommunikation Afprøvning, uddannelse, evaluering og ajourføring Risiko- og sårbarhedsanalyse Sundhedsberedskabsplan del 2: Håndtering af pandemisk og epidemisk smitsomme sygdomme CBRNE-beredskab Psykosocial krisestøtte Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter Kapacitetsudvidelse i forhold til fysiske rammer og personale Håndtering af konsekvenser af ekstremt vejrlig Håndtering af forsyningssvigt Beredskab for medicinsk udstyr og evt. lægemidler Krisekommunikation Bilagsfortegnelse: Sundhedsberedskabsplan - del 1: Formål Nærværende sundhedsberedskabsplan er en del af Frederiksberg Kommunes Plan for samlet drift, som inkluderer både internt og eksternt beredskab. Sundhedsberedskabsplanen har til formål at sikre, at Frederiksberg Kommune kan mobilisere sit sundhedsberedskab, når der indtræffer ekstraordinære hændelser med konsekvens for borgernes sundhed. Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at Frederiksberg Kommune kan udvide og omstille sin behandlingsog plejekapacitet ud over det daglige niveau ved beredskabshændelser. Planen skal derfor sikre, at sundhedsberedskabet er tilstrækkeligt i tilfælde af større ulykker og ekstraordinære hændelser eller katastrofer uden, at de ressourcer, der afsættes, hindrer kommunens øvrige opgaver. 1

3 Sundhedsberedskabsplanen udstikker retningslinjerne for vores interne håndtering af kritiske situationer og for et koordineret samarbejde med eksterne beredskaber. Planen er et værktøj, der skal hjælpe: Før hændelsen ved at skabe klarhed over roller og ansvar i forbindelse med hændelser. Under hændelsen ved at være instruks i hvem der gør hvad i tilfælde af hændelser. Efter hændelsen ved at blive brugt som udgangspunkt for evaluering af kommunens sundhedsberedskab. Planen er opdelt i en orienterende del 1 og en operationel del 2. Den orienterende del 1 omhandler krisestyringsorganiseringen med dertilhørende bilag. Den operationelle del 2 indeholder konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver og situationer i form af en række handlekort - herunder kommunens overvejelser om genopretningsfasen. Sundhedsberedskabsplanens principper Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskab er organiseret ud fra de principper, som anbefales i Vejledning om planlægning af Sundhedsberedskab med hensyn til: Sektoransvarsprincippet: Den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig, bevarer ansvaret for opgaven under en større ulykke eller katastrofe. Lighedsprincippet: De procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, anvendes i videst muligt omfang også i krisestyringssystemet. Princippet om nærhed: Beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest egnede relevante organisatoriske niveau. Samarbejdsprincippet: Myndigheder har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring. Handlingsprincippet: I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Gyldighedsområde Sundhedsberedskabet er en del af den civile sektors beredskab og det samlede nationale beredskab. Forpligtelsen til at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større hændelser påhviler alle offentlige myndigheder. 2

4 Formålet med sundhedsberedskabet er specifikt at sikre sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab, såvel ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Det samlede sundhedsberedskab er opdelt i følgende delelementer: Sygehusberedskabet Den præhospitale indsats Beredskabet i den primære sundhedssektor Lægemiddelberedskabet Frederiksberg Kommunes del af sundhedsberedskabet vedrører beredskabet i den primære sundhedssektor. Beredskabet i den primære sundhedssektor skal ved beredskabshændelser sikre en videreførelse af de daglige opgaver, samt tilpasse sig de ændrede krav, som situationen fordrer, herunder forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver. I Frederiksberg Kommune vedrører sundhedsberedskabsplanen følgende dele af organisationen: Hjemmepleje Hjemmesygepleje Plejecentre Døgnrehabilitering Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet er ansvarlig for Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan, herunder at den opdateres, og at relevant personale er bekendt med planen. Sundhedsberedskabsplanen er en delplan af kommunens overordnede beredskabsplan (Plan for fortsat drift jf. bilag 1). Frederiksberg Kommunes overordnede Plan for fortsat drift er udarbejdet af Frederiksberg Kommunes Beredskabssamordning og indgår samtidig som en del af det samlede plankompleks for hele Hovedstadens Beredskabs Plan for fortsat drift. Kommunaldirektørens område er overordnet ansvarlig for udformning og indhold af Frederiksberg Kommunes Plan for fortsat drift. Sundhedsberedskabsplanen er gyldig fra 2018 til Sundhedsberedskabsplanen kan revideres ved ekstraordinære forhold. Ved større principielle ændringer eller ved væsentlige ændringer i de risikomæssige forhold skal planen forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse, og efterfølgende tilsendes kommunens beredskabsmæssige samarbejdspartnere. Hvis kommunens samlede beredskabsplan gennemgår større ændringer, skal der tages stilling til sundhedsberedskabsplanen. Sundhedsberedskabsplanenes lovgrundlag og præmisser Alle kommuner skal udarbejde og vedtage en sundhedsberedskabsplan minimum én gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabsplanen vedtages af Kommunalbestyrelsen efter der er indhentet rådgivning til sundhedsberedskabsplanen hos Sundhedsstyrelsen og nabokommuner. Følgende love, bekendtgørelser og vejledninger ligger til grund for det kommunale sundhedsberedskab: 3

5 Sundhedsloven 210, kapitel 65, nr af 24/09/2016. Beredskabsloven, LBK nr /04/2017. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet, nr. 971 af 28/06/2016 Lægemiddelloven 32. Sundhedsstyrelsen: Planlægning af sundhedsberedskab. Vejledning til regioner og kommuner, Sundhedsstyrelsen: Bilag til planlægning af sundhedsberedskab. Vejledning til regioner og kommuner, Sundhedsstyrelsens: Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser, Beredskabsstyrelsen: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen: Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner, Region Hovedstaden: Karantæneplan høringsudkast, Sundhedsstyrelsens vejledning Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer Organisering og ledelse af beredskabet Sundhedsberedskabet er en del af det samlede beredskab for Frederiksberg Kommune. I det følgende beskrives først Frederiksberg Kommunes samlede beredskabs kriseledelsesorganisering, og dernæst beskrives organiseringen af Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskab begge beskrivelser indeholder præcisering af roller og ansvar. Frederiksberg Kommunes samlede kriseledelsesorganisation Frederiksberg Kommunes samlede kriseledelsesorganisation er beskrevet i kommunens samlede beredskabsplan (Plan for fortsat drift jf. bilag 1) og er illustreret i nedenstående figur 1. Figur 1 Frederiksberg Kommunes kriseledelsesorganisation 4

6 Kriseledelsesorganisationen er betegnelsen for den samlede organisation, der kan træde funktion i tilfælde af forskellige typer af hændelser. Med henblik på at skabe en robust organisation, udpeges der til de enkelte poster i organisationen en kæde af 3-4 personer, som kan besætte posten. Ved alarmering besættes den enkelte post med nr. 1 i kæden, og i dennes fravær af nr. 2 og så fremdeles. Hvilke dele af kriseledelsesorganisationen, der træder i funktion ved en given hændelse, afgøres af hændelsens karakter og omfang samt det driftsniveau, der fastsættes hhv.: Driftsniveau N: Normal driftssituation, hvor dagligdagens opgaver løses i institutions-, enheds-, afdelings- eller forvaltningsmæssigt regi, og hvor driftsforstyrrelser og usædvanlige hændelser kun i mindre omfang påvirker opgavevaretagelsen og serviceniveauet. Driftsniveau 1: En hændelse som påvirker én forvaltnings fastlagte/forventelige serviceniveau, men som kan håndteres inden for og med forvaltningens egne ressourcer. Evt. med assistance fra forvaltning/kommune, leverandører og/eller redningsberedskabet, og evt. med en ændret organisering af forvaltningen i forhold til håndtering af hændelsen. Herunder evt. aktivering af forvaltningens krisegruppe. Det er Den Administrative Stab i Frederiksberg Kommune, der er ansvarlig for evt. aktivering af krisegrupper. Driftsniveau 2: En hændelse som kan påvirke to eller flere forvaltningers serviceniveauer, og som medfører behov for koordinering af opgaveløsninger på tværs af forvaltningerne, evt. med assistance fra forvaltning/kommune, leverandører og/eller redningsberedskabet. Kommunens 5

7 administrative stab aktiveres for koordination og forvaltningernes krisegrupper aktiveres for fagforvaltningernes håndtering af opgaverne. Driftsniveau 3: En hændelse som påvirker flertallet af eller alle forvaltninger, og som kræver koordination på tværs af alle forvaltninger og enheder samt overblik/politisk stillingtagen til anvendelse af kommunens økonomiske midler og ressourcer i øvrigt. Aktivering af kommunens administrative stab og krisegrupper for koordination i kommunen samt evt. kriseledelse og krisestab for politisk ledelse. Yderligere beskrivelser af driftsniveauet findes i Frederiksberg Kommunes Plan for fortsat drift jf. bilag 1. Medlemmerne af de enkelte dele af organisationen vil blive indkaldt til møde via Hovedstadens Beredskab, som Frederiksberg Kommune er en del af eller via Frederiksberg Kommunes Kriseledelse. De dele af organisationen, der ikke indkaldes til møde, vil modtage orientering afhængig af hændelsernes karakter og omfang. Kriseledelsen Kriseledelsen er kommunens politiske ledelse, der i henhold til den kommunale styrelseslov 22, stk. 2 og 31 er bemyndiget til at træffe beslutninger uden at hele kommunalbestyrelsen er samlet. Ved hændelser, der påvirker kommunens serviceniveau, er det kriseledelsen, som fastsætter rammerne for midlertidige ændringer. I tilfælde af hændelser, der rammer flere kommuner, etableres fælles kriseledelse jf. Hovedstadens Beredskabs Plan for fortsat drift jf. bilag 2. Kriseledelsen kan, hvis forholdene forhindrer fremmøde, også fungere digitalt. Kriseledelsens opgaver Beslutter vedr. væsentlige omfordelinger og prioriteringer af økonomiske ressourcer Beslutter vedr. væsentlige forandringer i serviceniveauer og opgaver Koordinerer og afstemmer beslutninger med Kommunalbestyrelsen og Magistraten Tager stilling til væsentlige spørgsmål i relation til eksterne, politiske interessenter (tilgrænsende kommuner, staten m.v.) Koordinerer den politiske ledelse af kommunernes virksomhed. Den Administrative Stab (DAS) Den administrative stab er sammensat af kommunens direktion og faste hjælpere. Den administrative stab 6

8 håndterer og koordinerer ved større hændelser på tværs af forvaltningerne, således at kommunen hurtigst muligt opfylder sit serviceniveau. Hovedstadens Beredskab stiller krisestyringsfaciliteter til rådighed, men hændelsen kan, hvis den er begrænset til Frederiksberg Kommune, håndteres i lokaler udpeget af kommunen. Der henvises til Delplan for Kriseledelsesorganisationen jf. bilag 1. I tilfælde af hændelser, der rammer flere kommuner, etableres alle berørte kommuners administrative stabe ved Hovedstadens Beredskab. Stabsmedlemmerne mødes derfor ved Hovedstadens Beredskabs krisestyringsfaciliteter Gearhalsvej 1, 2500 Valby. Desuden etableres en fælles, koordinerende administrativ stab ved Hovedstadens Beredskab. Den administrative stab kan ved mindre hændelser, eller hvor forholdene forhindrer fremmøde, arbejde digitalt. Den Administrative Stabs opgaver Leder den tværgående håndtering af hændelsen, når denne berører flere forvaltningsområder Sikrer koordinationen af indsatserne på tværs af kommunens forvaltninger Udfører Kriseledelsens og Kommunalbestyrelsens beslutninger vedrørende håndtering af krisen Koordinerer kommunens indsatser med Hovedstadens Beredskabs indsatser Medvirker til at begrænse konsekvenserne af opståede større hændelser Sikrer, at større hændelser håndteres på en effektiv og professionel måde Log-fører Kriseledelsens og egne beslutninger i C3 Aktiverer forvaltningernes krisegrupper og opretholder kontakten hertil I varetagelsen af sine opgaver støttes Den Administrative Stab af hjælpere og en kommunikationsgruppe. Hjælpernes opgave aftales konkret med Den Administrative Stab i forbindelse med en given hændelse og kan f.eks. omfatte log-opgaver i C3, varetagelse af forbindelsesopgaver til krisegrupper og Hovedstadens Beredskab. Krisegrupper Krisegrupper oprettes og bemandes ud fra den situationsbestemte hændelse i de respektive forvaltningsområder. Krisegruppernes opgaver Iværksætte initiativer og eventuelle delplaner mv. til løsning af de opgaver, som hændelsen kræver Koordinere initiativer og aktiviteter mellem krisegrupper Indsamle data/viden om og formidler overblik over hændelsens omfang og effekt til Kriseledelsen og Den Administrative Stab Log-fører egne beslutninger og aktiviteter i C3 7

9 Referere til kommunens administrative stab når denne er etableret Kommunikationsgruppen Frederiksberg Kommunes kommunikation er i almindelighed baseret på Frederiksberg Kommunes kommunikationspolitik. Der er i tilgift hertil udarbejdet et sæt specifikke retningslinjer for information og kommunikation i forbindelse med kriser og hændelser. Retningslinjerne er tilgængelig på kommunens intranet (FKintra). Kommunikationsgruppens opgaver Koordinere og udmønte kommunens pressestrategi m.v. med Kriseledelsen og Den Administrative Stab Sikre at der gives en effektiv og relevant information til Kriseledelsen, politikere og borgere Koordinere information med eksterne samarbejdspartnere og krisestabe Håndtere henvendelser fra offentligheden, herunder pressen Håndtere pressemeddelelser og pressemøder Sammenfatte ofte stillede spørgsmål Sørge for relevant opdatering på hjemmesider og intranet Informere om diverse praktiske forhold via web, presse og telefon. Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsledelse Sundheds- og Omsorgschefen er overordnet ansvarlig for organisering og ledelse af sundhedsberedskabet, men kompetencen uddelegeres alt efter hændelsens karakter, og hvor alarmen kommer fra. Sundhedsberedskabsplanen skal benyttes af Sundhedsberedskabsledelsen (krisegruppen) før, under og efter en ekstraordinær hændelse. Frederiksberg Kommunes Sundheds- og Omsorgschef er ansvarlig for sundhedsberedskabet og er formand for krisegruppen jf. figur 2. Figur 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsledelsen (Del af den samlede krisegruppe) Sundheds- og Omsorgschef Leder af sygepleje og den kommunale hjemmehjælp Leder af Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering 8

10 Sundhedsberedskabsledelsen (den udpegede del af krisegruppen) omfatter foruden Sundheds- og Omsorgschefen (formanden) kommunens leder for sygeplejen og den kommunale hjemmehjælp samt leder for kommunens Døgnrehabilitering. Sundhedsberedskabsledelsens opgaver Sundhedsberedskabsledelsens overordnede opgaver er bl.a.: At være Frederiksberg Kommunens sundhedsfaglige sparringspartner for Kommunens overordnede Kriseledelsen og Den Administrative Stab. At følge udviklingen og holde Kriseledelsen og Den Administrative Stab orienteret. Desuden er det sundhedsberedskabsledelsen forpligtigelse at agere på hændelser i forbindelse med: Hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling ved pandemisk influenza/epidemi. Relevante opgaver i forbindelse med CBRNE hændelser. Psykosocial krisestøtte til tilskadekomne, borgere og medarbejdere både i den akutte fase og i den opfølgende fase. Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter. Kapacitetsudvidelse i forhold til fysiske rammer og personale. Sikring af plejeopgaverne i relation til situationer med ekstreme vejrforhold. Håndtering af virkningerne af forsyningssvigt for udsatte borgere. Beredskab for medicinsk udstyr og evt. lægemidler Krisekommunikation Samt at overveje behovet for yderligere handlekort, der i påkommende tilfælde kan tilpasses den konkrete situation og de forskellige personalegrupper. Frederiksberg Kommunes medarbejdere skal have kendskab til relevante dele af sundhedsberedskabsplanen. Nyansat personale skal snarest efter ansættelsen introduceres til relevante dele. Ledelsen har ansvar for, at relevant personalet har kendskab til planen. Bilag 3: Øvelsesaktivitet og uddannelse Kerneopgave 1: Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Sundhedsberedskabet aktiveres, hvor der er et behov ud over det sædvanlige, som ikke kan håndteres inden for rammerne af det almindelige sundhedsvæsen. Omstillingen fra dagligdag til beredskabssituation bør foregå som en kontinuerlig og glidende overgang i et omfang, som er tilpasset det opståede behov. Kommunen skal samtidig planlægge en så hurtig tilbagevenden til normaldrift som mulig ved beredskabshændelse (genopretning). Aktivering af sundhedsberedskabet Varsler og alarmer om situationer, som kan kræve iværksættelse af sundhedsberedskabet, kan komme fra mange sider: Politiet, Hovedstadens Beredskab, Region Hovedstaden, Akut Medicinsk Koordinationscenter 9

11 (AMK), Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, praktiserende læger, borgere, andre kommuner med flere. Sundhedsberedskabet kan kontaktes døgnet rundt, hver dag i året. Dette kan enten ske ved at kontakte Sundheds- og Omsorgschefen i dagstiden på hverdage eller Hjemmesygeplejens callcenter aften/nat, weekend og helligdage eller via mailadresse sogodriftnedbrud@frbkom.dk, som er døgnbemandet. Kontaktoplysninger findes i bilag 4. Et hvert medlem af Sundhedsberedskabsledelsen kan iværksætte sundhedsberedskabet og indkalde Sundhedsberedskabsledelsen til møde. Kommunes sundhedsberedskabsplan kan desuden aktiveres af Kriseledelsen jf. Frederiksberg Kommunes Plan for fortsat Drift jf. bilag 1. Sundhedsberedskabsledelsen igangsætter de relevante aktiviteter afhængig af situationens karakter. Kommunens normale ledelseshierarki gælder også i krisesituationer. Dog kan umiddelbare og uopsættelige afhjælpnings- eller afværgeforanstaltninger iværksættes af alle niveauer, indtil et overliggende ledelsesniveau er beslutningsdygtigt. 10

12 Se nedenstående diagram over aktivering: Henvendelse Aktivering Socialchef Socialafdelingens institutioner AMK Vagtcentralen Arbejdsmarkedschef Arbejdsmarkedsafdel ingens Institutioner Eksterne samarbejdspartnere og aktører: fx Sundhedsstyrelsen og borgere Hovedstadens Beredskab Sundheds- og Omsorgschef SSA Direktør Leder af sygepleje og den kommunale hjemmepleje Leder af Døgnrehabilitering Sundheds- og Omsorgsafdelingens Institutioner Diagrammet viser, hvordan henvendelsen om en hændelse kan finde sted, samt hvorledes sundhedsberedskabsplanen derefter aktiveres. Det skal bemærkes, at listen over nævnte eksterne samarbejdspartnere ikke er udtømmende. Der er mulighed for, at kontakten fra en samarbejdspartner eller ekstern aktør (fx overlægerne i Styrelsen for Patientsikkerhed) ikke går gennem Hovedstadens Beredskab, men at der i stedet for tages direkte kontakt til Sundheds- og Omsorgschefen. Pilene mellem Hovedstadens Beredskab og Sundheds- og Omsorgschefen angiver således, at kontakten kan gå begge veje alt efter hvem, der modtager indberetningen. Telefonkæder og kontaktlister er alle at finde i bilag 4. Aktivering kan forgå på følgende niveauer: Trin 1: Informationsberedskab: Alle medlemmer af sundhedsberedskabsledelsen informeres om situationen, men møder ikke ind. Trin 2: Mødeberedskab: Alle medlemmer af sundhedsberedskabsledelsen møder ind. Den sundhedsfaglige beredskabsledelse vil mødes på Rådhuset (Mødelokale nr ), med mindre andet er aftalt. Trin 3: Operationsberedskab: Relevante medlemmer af sundhedsberedskabsledelsen iværksætter aktioner og koordinere med øvrige aktører. Den konkrete hændelse og situation vil afgøre sammensætningen af den operative sundhedsberedskabsledelse. Her aktiveres kriseledelsen, jf. Plan for forsat drift. Kommunens Kriseledelse suppleres med repræsentanter fra Sundhedsberedskabsledelsen efter behov. 11

13 Sundhedsberedskabsledelsen indkalder relevante udførende enheder og ressourcepersoner. Sundhedsberedskabsledelsens opgaver ved aktivering: Sundhedsberedskabsledelsen koordinerer løbende med interne og eksterne aktører og enheder: o Sundheds- og Omsorgschefen er i udgangspunktet forbindelsen til regionen og bemander vagttelefonen, med mindre denne rolle uddelegeres. Sundhedsberedskabsledelsen afgør hvilke opgaver, der forbliver i sundhedsberedskabsledelsen, og hvilke der delegeres til ledere på det operationelle plan. I forhold til operationelle ledere: o Den enkelte leder kontaktes direkte vha. gældende telefonliste. o Den enkelte leder inddrager sundhedsberedskabsledelsen, hvis de aftalte indsatser ikke kan udføres. o Den enkelte leder orienteres direkte når beredskabet afsluttes. I forhold til medarbejdere på operationelt niveau: o Den enkelte medarbejder kontaktes direkte af lederen og sættes ind i opgaven, herunder information om ansvar og kompetence for løsning. o Den enkelte medarbejder inddrager nærmeste leder ved ændringer i borgernes eller omgivelserne tilstand, der medfører, at den aftalte indsats ikke udføres. o Den enkelte medarbejder orienteres direkte, når beredskabet afsluttes. Sundhedsberedskabsledelsen skal have en opdateret sundhedsberedskabsplan i papirform og på USB-stik. Derudover vil følgende personer have en opdateret plan i papirform og på USB-stik: - Forstander af Kastanjehaven - Forstander af Ingeborggården - Forstander af Østervang Relevante bilag ved aktiveret sundhedsberedskab: Bilag 4: Kontaktlister. Herunder også telefonkæder og institutionsoversigter for SSA-staben, der begge løbende opdateres i C3. Bilag 5: Organisationens situationsbillede Bilag 6: Dagsordener for møder i Sundhedsberedskabet Bilag 7: Logbog, der løbende udfyldes i C3. Hyppigheden af dette afhænger af omfanget af beredskabssituationen. Deaktivering af sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet opretholdes, indtil det reduceres eller afblæses af Sundhedsberedskabsledelsen eller Sundheds- og Omsorgschefen. Herefter overgår alle medarbejdere, uden yderligere instruks, til normale driftsprocedurer i eget regi. Den Administrative Stab og Sundhedsberedskabsledelsen kan beslutte debriefingsprocedurer og afviklingen af eventuelle etablerede beredskabsforanstaltninger. 12

14 Genopretning Genopretning af situationen efter en hændelse skal indtænkes fra starten, når sundhedsberedskabet aktiveres. Der tages stilling til i hvilket omfang, der er genopretningsopgaver, som sundhedsberedskabet skal være involveret i. Kerneopgave 2: Informationshåndtering Møder i Sundhedsberedskabsledelsen indledes med situationsrapport fra de deltagende parter, hvor der skal forsøges skabt et så dækkende billede som mulig, så relevante aktioner kan iværksættes. Situationsbilleder opdateres og vedligeholdes løbende. Sundhedsberedskabsledelsen (krisegruppen) har ansvaret for at overvåge indkomne informationer samt aktivt søge informationer. Situationsbilledet dannes ud fra den skabelon, som ligger i systemet C3 og gemmes i dette system til brug for afrapportering til Kriseledelsen og Den administrative Stab og samt til at koordinere korrekte og relevante udmeldinger. Sundhedsberedskabsledelsen (krisegruppen) kan modtage telefonopkald eller mail fra fx Hovedstadens Beredskab, kommunens øvrige forvaltninger, Københavns Kommune og kommunens borgere. Bilag 5: Organisationens situationsbillede Indhentning af informationer om hændelsen eller situationen skal ske gennem alle relevante lokale regionale og nationale kanaler. Frederiksberg Kommune efterspørger i tillæg hertil aktivt informationer fra samarbejdspartnere mv. Sundhedsberedskabsledelsen beslutter, hvorledes medier overvåges med henblik på relevante oplysninger. Kommunikationsenheden holder kontakt til Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst og AMK og følger nyhedsstrømmen herfra. Sundheds- og Omsorgschefen beslutter (om muligt i samarbejde med Sundhedsberedskabsledelsen) hvilke oplysninger, der skal videregives til Kriseledelsen, herunder hvornår og hvorledes og med hvilken prioritet. Sundhedsberedskabsledelsen orienterer Akut Medicinsk Koordinationscenter, telefonisk om aktivering, når en aktivering af Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskab, er sket fra andre end Akut Medicinsk Koordinationscenter. Telefonnummer til AMK findes i bilag 4. Medarbejdere fra andre enheder eller afdelinger kan efter behov deltage i Sundhedsberedskabsledelsens møder. Sundhedsberedskabsledelsen fører referat over alle beslutninger og fører logbog i C3 systemet over indsatser og nyhedsformidling med mindre dette er uddelegeret. 13

15 Kerneopgave 3: Koordination af handlinger og ressourcer Målet med koordinering er bedst mulig udnyttelse af ressourcer og kapaciteter, så konsekvenser af en beredskabshændelse kan begrænses, og situationen normaliseres hurtigst muligt. Samtidig skal koordination sikre, at der er overensstemmelse mellem handlinger og kapacitet i indsatsområdet, herunder specifikt koordination og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Handlinger og informationer skal være koordinerede både internt med relevante involverede enheder og afdelinger og eksternt med fx Akut Medicinsk Koordinationscenter, de Lokale Beredskabstab (LBS), Hovedstadens Beredskab, praktiserede læger, apoteker, politi, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og nabokommuner. Herunder at anmode om relevant bistand hvis dette er nødvendigt. Region Hovedstaden Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK-Vagtcentralen) for Region Hovedstaden har ansvaret for den overordnede medicinske kommunikation og koordination ved større ulykker samt katastrofe- og beredskabsmæssige situationer i Regionens område. AMK-Vagtcentralen vil primært alarmere primærsektoren, hvis der er behov for at inddrage plejecentre og/eller hjemmeplejen i forbindelse med større hændelser eller katastrofer med mange tilskadekomne. Det kan f.eks. være situationer, hvor plejecentre og hjemmeplejen på grund af mange tilskadekomne må aftage patienter fra hospitalerne. AMK-Vagtcentralen for Region Hovedstaden kontakter Sundheds- og Omsorgschefen via vagtcentralen i Hovedstadens Beredskab. Vagtcentralen Hovedstadens Beredskab Tlf Københavns Kommune Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om etablering af et fælles sundhedsberedskab i tilfælde af ekstraordinære hændelser, der ikke kan løses af den enkelte kommune alene. Formålet med samarbejdet er at sikre, at beredskabet er så koordineret som muligt i de to kommuner. Aftalen er indgået i 2013 og gælder frem til, at planen atter revideres i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune har udarbejdet kommandoveje og telefonkæder, der sikrer, at det fælles beredskab aktiveres i relevante situationer. Den enkelte kommune er ansvarlig for at holde disse ajourførte. Beskrivelse af samarbejdet ved hændelser 1. Lokal hændelse: Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune aktiverer hvert deres sundhedsberedskab. 14

16 Det vil være muligt gensidigt at trække på ressourcer efter nærmere aftale i den konkrete situation. Det kan dreje sig om ekstraordinære døgnpladser og forplejning. Sundheds- og Omsorgsafdelingens Vagtcentral, Gearhalsvej 1, 2500 Valby. Telefon Tværkommunal hændelse: I tilfælde af hændelser, der rammer flere kommuner, etableres fælles kriseledelse jf. Hovedstadens Beredskabs Plan for fortsat drift, bilag 2. Læger fra Styrelsen for Patientsikkerhed Sundhedsberedskabsledelsen vurderer om overlæger (tidligere kaldt Embedslæger) fra Styrelsen for Patientsikkerhed skal kontaktes med henblik på rådgivning og information. Læger fra Styrelsen for Patientsikkerhed varetager Sundhedsstyrelsens decentrale beredskabsopgaver og kan indkaldes til de lokale beredskabsstabe (LBS). Styrelsen for Patientsikkerhed kan rådgive lokale myndigheder om sundhedsmæssige forhold fx hygiejniske og miljømæssige foranstaltninger, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed kan inddrages i den lokale planlægning af sundhedsberedskabet. Styrelsen for Patientsikkerhed varetager derudover konkrete opgaver i relation til smitte- og kontaktopsporing samt forebyggelse af smitsomme sygdomme, sundhedsfaglig rådgivning om smitsomme og andre overførbare sygdomme samt kemiske stoffer. Styrelsen kan rådgive indsatsledelsen om de sundhedsmæssige konsekvenser af en beredskabshændelse telefonisk eller ved fremmøde. Praktiserende læger Der er i Frederiksberg Kommune ansat to praksiskonsulenter, som koordinerer kontakten til de øvrige praktiserende læger i området. Det kan blive aktuelt, fx ved behov for øget tilsyn med borgerne efter udskrivelse, eller behov for anden hjælp fra de praktiserende læger. Frederiksberg Kommune forudsætter i en ekstraordinær situation, at praksissektoren/vagtlægerne løser de opgaver, som de normalt løser, fx ved ekstraordinær udskrivning fra hospitalerne. Hvis en ekstraordinær situation gør det nødvendigt, vil AMK iværksætte varsling/information af de praktiserende læger/vagtlægerne i regionen. Ved behov for ekstraordinær udskrivelse varsles kommunen af AMK. Herefter foregår kontakten vedr. den enkelte patient mellem hospitalsafdelingen og kommunen. I bilag 8 findes liste over sundhedsberedskabets samarbejdspartnere. 15

17 Kerneopgave 4: Krisekommunikation Krisekommunikation finder sted under en hændelse. Krisekommunikationen indgår i kommunens samlede beredskabsplan. Målet med krisekommunikation er at få borgere til at tage ansvar for egen sikkerhed på en hensigtsmæssig måde, samt at give relevante informationer til medierne, kommunens borgere og de ansatte. Sundhedsberedskabsledelsen skal i samarbejde med Kommunikationsgruppen hurtigst muligt fastlægge følgende: Hvem der udtaler sig. Foreløbige budskaber. Eventuelle ændringer af procedurer for håndtering af henvendelse fra pressen. Kontakt til pressen forgår i tæt samarbejde mellem Kommunikationsgruppen, Den Administrative Stab og Sundhedsberedskabsledelsen. Krisekommunikation er vigtigt for at for at skabe tryghed hos befolkningen, der enten er direkte eller indirekte berørt af situationen. Dette kan gøres på følgende måder: Kommunens hjemmeside på Internettet og Facebook-profil Nærradio og regionalradio TV Via politiets beredskabsmeddelelser Opslag på centrale steder Via uddeling af informationspjecer Direkte opsøgende kontakt til ikke selvhjulpne borgere i eget hjem Via den lokale skrevne presse Centralt for kommunikation ved beredskabshændelser er elimination eller reduktion af rygter og uklarheder om hændelsen. Desuden skal der ske en koordination i forhold til udmeldinger på tværs af kommunens forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere for eksempel Hovedstadens Beredskab, Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen. Sundheds- og Omsorgschefen har ansvaret for den sundhedsfaglige information og er desuden talsperson for sundhedsberedskabet. Hvis en hændelse har en sundhedsfaglig dimension skal Sundheds- og omsorgschefen efter aftale med Den Administrative Stab udtale sig om sundhedsfaglige aspekter og/eller levere input hertil. Der henvises endvidere til handlekort nr. 10 vedr. krisekommunikation i indeværende Sundhedsberedskabsplan. 16

18 Afprøvning, uddannelse, evaluering og ajourføring Kommuner er lovmæssigt forpligtet til at revidere deres sundhedsberedskabsplaner mindst hvert fjerde år (i hver valgperiode), og de bør afprøves hvert andet år i form af øvelsesaktiviteter. Delplaner på institutionsniveau bør afprøves årligt herunder fx brandberedskab. Afprøvning: Øvelser: Sundhedsberedskabsledelsen gennemfører konkrete beredskabsøvelser i form af alarmeringsøvelser hvert 2. år samt øvrige øvelser, som er koordineret med de generelle beredskabsøvelser. Der hentes inspiration til øvelser på Det Centrale Øvelsesforums hjemmeside Øvelseskataloget vil rumme forskellige typer af øvelser, der alle beskrives indgående efter nedenstående model: - Formål med øvelsen - Øvelsens art - Ressourceforbrug - Materiale til indspil - Evalueringsskabelon Derudover afvikler Hovedstadens Beredskab to årlige, tværgående krisestyringsøvelser som Frederiksberg kommune deltager i. Afprøvningen kan finde sted enten som fysiske øvelser (f.eks. krisestyringsøvelse) eller - hvor dette ikke er hensigtsmæssigt - som planspil (papirøvelse). Afprøvning og øvelser anvendes til at evaluere og evt. justere planerne. Uddannelse: Kursus i håndhygiejne, evt. som e-learning, med repetition en gang om året, anbefales indført som obligatorisk for ansatte i Sundhed & Omsorg, samt andre relevante forvaltninger, hvor det kan være relevant, at have en forebyggende indsats mod smitsomme sygdomme. Brandøvelser, såvel praktiske som teoretiske, anbefales afholdt hvert andet år på Sundhed & Omsorgs institutioner, primært døgninstitutioner, så alle ansatte er fortrolige med de korrekte handlinger under brand. Se bilag 3 vedr. øvelser og uddannelse Evaluering og ajourføring En gang årligt mødes Sundhedsberedskabsledelsen til evaluering og justering af sundhedsberedskabet, specielt med henblik på at sikre følgende områder: At planlægningsgrundlaget er dækkende i forhold til f.eks. organisation og ressourcer. At der ikke er tilkommet eller opstået nye områder eller funktioner, som er særligt sårbare. At de hændelser, der er lagt til grund, stadig er repræsentative og dækkende. 17

19 Opdateringer jævnfør eventuelle ændringer i lovgrundlaget eller beredskabsmæssige vejledninger fra ministerier og styrelser. At reviderede beredskabsplaner tilsendes kommunens beredskabsmæssige samarbejdspartnere. Desuden mødes Sundhedsberedskabsledelsen til evaluering og justering af sundhedsberedskabsplanen efter hændelser, hvor sundhedsberedskabet er blevet aktiveret. Sundheds- og Omsorgschefen er ansvarlig for afprøvning, evaluering og ajourføring. Se bilag 9 om evaluering. Risiko- og sårbarhedsanalyse For at sikre at kommunens Plan for fortsat drift, og herunder Sundhedsberedskabsplanen, altid er opdateret, udarbejdes der i regi af Hovedstadens Beredskab løbende sårbarhedsvurderinger, der identificerer den enkelte kommunes kritiske funktioner samt analyse af konsekvens af truslerne imod disse funktioner. En del af dette arbejde identificerer og stiller forslag til, hvordan man undgår og minimerer driftsforstyrrelser, der går ud over servicen og trygheden gennem konkrete sikringstiltag. Målet med de løbende sårbarhedsvurderinger er, at der gennem systematisk sikkerhedsarbejde med identifikation af risici og sårbarheder, skabes forudsætningen for en modstandsdygtig og resilient kommune, der er i stand til både at forebygge, håndtere og sikre fortsatte drift i tilfælde af en uønskede og uventede hændelser. Frederiksberg Kommunes risikoprofil er en del af den samlede Sårbarhedsrapport, som Hovedstadens beredskab står for at udarbejde. Risikoprofilen giver et øjebliksbillede af de risici, som de enkelte afdelinger har identificeret indenfor eget sektoransvar. Frederiksberg Kommunes risikoprofil forholder sig til en række hændelser. Det vil som udgangspunkt være situationsafhængigt hvilke områder, institutioner mv. der vil blive berørt af de forskellige hændelser. Hændelserne kan dog eskalere i omfang og udvikle sig således, at flere eller alle områder i kommunen kommer til at spille en rolle. 18

20 Sundhedsberedskabsplan del 2: I det følgende afsnit beskrives de indsatsområder, som Frederiksbergs Kommunes sundhedsberedskab omfatter. De er udvalget på baggrund af risiko- og sårbarhedsvurderingen samt på baggrund af vejledninger fra Sundhedsstyrelsen. For hvert indsatsområde er der udarbejdet handleplaner, som består af delplaner, opgavebeskrivelser samt procedurer og vejledninger, der beskriver området og hvilke handlinger, der skal iværksættes. 1. Håndtering af pandemisk og epidemisk smitsomme sygdomme Revisions ansvarlig Sundheds- og Omsorgsafdelingen og dato August 2017 Vedrørende Dette handlekort omhandler pandemisk og epidemisk smitsomme sygdomme, hvor Sundhedsstyrelsen melder ud, at der er tale om en sundhedsberedskabssituation. Sundhedsstyrelsen har ansvaret for at bestemme og udmelde, i hvilken fase at en given pandemi aktuelt er i. Følg med via Aktivering Dette handlekort kan aktiveres af: Et medlem af kommunens Kriseledelse. Et medlem af kommunens Administrative stab. Et medlem af kommunens sundhedsberedskabsledelse. Den medarbejder, der er ansvarlig for Frederiksberg Kommunes Sundhedsvagttelefon, efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen eller Region Hovedstadens Akut Medicinsk Koordinationscenter. Relevante ad hoc Hygiejnekoordinator, Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Frederiksberg medlemmer Kommune Leder for Visitationen, Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Frederiksberg Kommune. Praksiskonsulenten, Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Frederiksberg Kommune Samordningsleder, Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Frederiksberg Kommune Yderligere Yderligere information (se bilag 11 for links): informationer Beredskab for pandemisk influenza, del I Vejledning til regioner og kommuner, Sundhedsstyrelsen. Beredskab for pandemisk influenza, del II National strategi og fagligt grundlag, Sundhedsstyrelsen. Vejledning om hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer, Sundhedsstyrelsen. Relevante interne instrukser, der ligger på intranettet: o Frederiksberg Hygiejnehåndbog o Instrukser i Praktisk Procedurer i Sygeplejen (PPS) Handlekort om Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter Relevante kontakter Se telefonliste bilag 4 Sundhedsberedskabsledelsen kan desuden kontakte: Hovedstadens Beredskab for at aktivering af sundhedsfaglige kontakter i de omliggende kommuner 19

21 Opgavebeskrivelse Procedure/foranst altninger På baggrund af konkrete udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen vil organiseringen af samarbejdet med regionen omkring massevaccination blive afklaret. Der er etableret et samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, STPS, Tilsyn og rådgivning Øst hvor Frederiksberg Kommune kan hente information og rådgivning omkring tiltag vedr. smitsomme sygdomme (se telefon nr. i bilag 4) Ved udbrud af pandemisk og epidemisk smitsomme sygdomme vil det kommunale sundhedsberedskab blive aktiveret. De overordnede opgaver vil dels være at videreføre de daglige opgaver, dels at modtage samt yde pleje og omsorg til ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitaler samt syge og smittede i eget hjem. Den særlige udfordring for kommunen som arbejdsgiver er, at personalet i denne periode også i et vist omfang vil være syge, ligesom der må forventes større fravær end normalt pga. børns sygdom m.m. Sundhedsberedskabsledelsen har ansvar for følgende: Personale på sundheds- og omsorgsområdet (herunder også private leverandører), arbejdsmarkedsområdet samt socialområdet med direkte borgerkontakt orienteres om situationen samt mulige forholdsregler. Orienteringen indeholder vejledning om hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom Der træffes i samarbejde med hjemmeplejen evt. beslutning om indkaldelse af ekstra personale (vikarbureau, timelønnede medarbejdere eventuelt pålægge fastansatte fremmøde), så der er tilstrækkeligt med ressourcer til at håndtere den ekstraordinære situation, herunder modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter. Der kan træffes beslutning om, at sundhedsfagligt personale fra andre institutioner midlertidig skal arbejde i hjemmeplejen. Der kan træffes beslutning om, at de praktiserende læger inddrages i sundhedsberedskabet og f.eks. forestår massevaccination. 1. Sundheds- og Omsorgschefen modtager oplysninger angående epidemi eller pandemi. 2. Notér følgende: Formen for smitte, eventuelle symptomer, forslag til behandling/plejeindsats Spørg om smitterisiko og dermed nødvendig beskyttelse af personale Ved behov for ekstraordinær udskrivning fra hospital anvend handlekortet Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter. 3. Ved modtaget opkald vurdér, om det konkrete tilfælde nødvendiggør kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst og eventuelt til Epidemikommissionen gennem politiet eller AMK, hvis der er mistanke om sygdom under Epidemiloven: Der er jf. Epidemilovens 21 anmeldelsespligt ved kendskab til alment farlig sygdom Epidemilovens 2 fastsætter de sygdomme, som loven omfatter (listen over disse er vedlagt som bilag 11) 20

22 3. Hvis der er behov for at oprette et karantænecenter for at isolere smittebærere, er det Regionens opgave. Sundhedsstyrelsen eller Epidemikommissionen, kan endvidere beslutte om der skal oprettes et karantænecenter. Hvis karantænecenter er oprettet i kommunen, bør kommunen have en repræsentant i karantænelokalitetens driftsgruppe. Derudover kan kommunen efter en konkret og individuel vurdering yde hjælp til karantænesatte. Overvej mulige lokationer. Regionen har ansvar for drift, administration og lignende af et karantænecenter. Der henvises endvidere til bilag 13 og bilag 14, kommunens opgaver ved massevaccination og karantæne. 5. Indkaldelse af sundhedsberedskabsledelsen Anvend Dagsorden for 1. stabsmøde i Sundhedsberedskabsledelsen se bilag 6 Udarbejd det samlede situationsbillede se bilag 5 6. Opret log (elektronisk) og opdater løbende, se bilag 7 Overvejelser om genopretning Genopret normal drift så hurtigt som muligt og derved minimere dobbeltarbejde og ineffektivitet i indsatsen. Kommunikere med og formidle information fra og til berørte også efter den akutte fase. Psykosocial støtte til efterladte. Læringskonference for personalet. Skabe overblik over ressource forbrug og genopfyldning af brugte lagre. 21

23 2. CBRNE-beredskab Revisions ansvarlig og dato Vedrørende Aktivering Relevante ad hoc medlemmer Yderligere informationer Relevante kontakter (se telefonliste) Sundheds- og Omsorgsafdelingen August 2017 CBRNE-sundhedsberedskabet skal begrænse og afhjælpe hændelser med kemiske (C), biologiske (B), radiologiske (R) og nukleare (N) stoffer samt eksplosivstoffer (E). Hændelserne kan påvirke mennesker ved at medføre umiddelbar sygdom og/eller tilskadekomst, og/eller medføre eksposition eller mulig eksposition for stof/agens med deraf følgende risiko for, at sygdom opstår efterfølgende. Dette handlekort kan aktiveres af: Et medlem af kommunens Kriseledelse. Et medlem af kommunens Administrative stab. Et medlem af kommunens sundhedsberedskabsledelse. Den medarbejder, der er ansvarlig for vagttelefonen, efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen eller Region Hovedstadens Akut Medicinsk Koordinationscenter. Hygiejnekoordinator, Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Frederiksberg Kommune Leder for Visitationen, Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Frederiksberg Kommune. Afdelingsleder for Socialområdet, Frederiksberg Kommune. Ledende sundhedsplejerske ved hændelser, hvor børne- og unge institutioner er involveret Vej- og Parkchef, By og Miljø, Frederiksberg Kommune Se bilag 11 for links Relevante instrukser på intranettet: o Frederiksberg Hygiejnehåndbog Handlekort Håndtering af pandemisk og epidemisk smitsomme sygdomme Handlekort Håndtering af forsyningssvigt Øvrige : Sundhedsstyrelsens Vejledning om Planlægning af Sundhedsberedskab, Epidemiloven (LBK nr. 814 af 27/08/2009). Se telefonliste bilag 4 Sundhedsberedskabsledelsen kan efter behov kontakte nedenstående: o Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen. (C) o Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden (C) o Center for Biosikring og Bioberedskab Statens Serum Institut (B o Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut (B) o Ammunitions- og minerydning ved Forsvaret (E) o Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen (R) o Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen (N) o Styrelsen for Patientsikkerhed. 22

24 Opgavebeskrivelse Procedure/foranst altninger Handlekort Primære opgaver ved CBRNE-hændelser: Modtage, pleje og behandle ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalerne samt andre syge og smittede i eget hjem, herunder samarbejde med de praktiserende læger. Informationsberedskab, herunder videreformidling af information om situationen samt forholdsregler. Sikre opretholdelse af kommunens øvrige kritiske funktioner på sundhedsområdet. Sikre koordination med øvrige aktører: Kommunens kriseledelse, Region Hovedstaden og Akut Medicinsk Koordinationscenter omkringliggende kommuner, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, politiet, m.fl. Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i hospitalsvæsenet for andre sygdomme. Afklare og yde fornøden hjælp til berørte borgere. Deltage i (mase)vaccination af dele af befolkningen. Deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne. Der kan opstå behov for at aktivere den psykosociale krisestøtte. Sørge for forsyning med rent drikkevand til borgere i hjemmeplejen ved drikkevandsforurening. (se desuden handlekort 7 - Håndtering af forsyningssvigt). I alle opgaver skal der være opmærksomhed på inddragelse af private leverandører. For yderligere information, med beskrivelser af hver situation i CBRNE og delplaner for håndtering af situationen, se bilag Sundheds- og Omsorgschefen modtager besked om en CBRNE-hændelse enten fra et ekspertberedskab eller internt fra kommunen. 2. Sundheds- og Omsorgschefen vurderer situationen og kontakter det relevante ekspertberedskab, hvis det ikke allerede er orienteret om situationen. 3. Sundheds- og Omsorgschefen vurderer, om der er behov for eventuelle støttefunktioner i andre forvaltninger, herunder evt. aktivering af sundhedsberedskabsledelsen og/eller aktivering af sundhedskrisestab. 4. Opret log (elektronisk) og opdater løbende, se bilag Aftal krisekommunikation herunder eventuelle pressemeddelelser med kommunikationsgruppen og koordiner med den ansvarlige instans (se handlekort for Krisekommunikation). De ovenstående hændelser indebærer forløb, hvor politi, beredskabstjeneste eller andre instanser har ansvar for koordinering, ledelse og andre opgaver. Dog kan CBRNE-hændelser medføre situationer, hvor Frederiksberg Kommune skal iværksætte et kriseberedskab. Ved hændelser, som medfører smitsomme 23

25 Overvejelser om genopretning sygdomme, brand eller ekstraordinær udskrivning, henvises til følgende afsnit med tilhørende handleplaner: - Håndtering pandemisk influenza - smitsomme sygdomme - Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter - Kapacitetsudvidelse i forhold til fysiske rammer og personale - Håndtering af forsyningssvigt Genetablere normal drift så hurtig som mulig og derved mindske risiko for dobbelt arbejde og ineffektivitet i indsatsen. Kommunikation til og fra borgere også på længere sigt efter den akutte fase. Vurdering af behov for psykosocial støtte på længere sigt. Læringskonference for personalet. Skabe overblik over ressource forbrug og genopfyldning af brugte lagre 24

26 3. Psykosocial krisestøtte Revisions ansvarlig og dato Vedrørende Aktivering Relevante ad hoc medlemmer Sundheds- og Omsorgsafdelingen August 2017 Krisestøtte kan ydes af Region Hovedstadens kriseberedskab og af kommunens Psykosociale kriseberedskab. Det er Region Hovedstadens opgave at levere den kriseterapeutiske indsats ved en akut hændelse. Regionen udsender en Koordinerende Psykiatrisk Kontaktperson til skadestedet, som yder både krisestøttende indsats samt eventuelt visitering til behandling. Behov for kommunens psykosociale kriseberedskab kan i udgangspunktet opstå ved større og ekstraordinære beredskabshændelser. Dog kan en indsatsleder ved en mindre hændelse vurdere, at der er behov for en kommunal indsats. Den kommunale psykosociale krisestøtte har ikke direkte terapeutiske opgaver. Kommunens psykosociale kriseberedskab består af: Afdelingschef for Sundhed og Omsorgsområdet, Frederiksberg Kommune (leder for kommunens psykosociale kriseberedskab) Afdelingschef for Socialområdet, Frederiksberg Kommune Chefpsykolog, Børne Unge området, Frederiksberg Kommune. Leder af sygepleje og den kommunale hjemmehjælp, Sundhed- og Omsorgsområdet, Frederiksberg Kommune Dette handlekort kan aktiveres af: Et medlem af kommunens Kriseledelse. Et medlem af kommunens Administrative stab. Et medlem af kommunens sundhedsberedskabsledelse. Beredskabschefen for Beredskab Østsjælland. Akut Medicinsk Koordinationscenter /Psykiatrisk Center København. Ad hoc deltagere, besluttes i den konkrete situation, f.eks.: o Socialrådgivere o Social- og Sundhedspersonale o SSP-medarbejdere Administrativt personale Yderligere information/instru kser Eventuelle pjecer til borgerne om krisereaktioner. Sundhedsstyrelsens dokument Styrkelse af den psykosociale indsats ved Beredskabshændelser, Sundhedsstyrelsens Vejledning om Planlægning af Sundhedsberedskab, 2017 Relevante kontakter (se telefonliste) Se telefonliste bilag 4 Sundhedsberedskabslisten kan desuden kontakte: Tolkebistand Kriseterapeutisk Beredskab, Region Hovedstaden 25

27 Opgavebeskrivelse I den akutte hændelse, vil en sundhedsfaglig indsatsledelse fra regionen på stedet, typisk en læge, koordinere indsatsen på skadestedet i samarbejde med Politi og Redningsberedskabet. Det er Region Hovedstadens opgave at levere den kriseterapeutiske indsats (se bilag 15 for beskrivelse af denne indsats) ved en akut hændelse. Regionen udsender en Koordinerende Psykiatrisk kontaktperson til skadested. Denne vurderer behovet for krisestøttende indsats samt visiterer hertil. Er både Region Hovedstadens kriseberedskab og kommunens Psykosociale krisestøttende beredskab aktiveret, er det i udgangspunktet Region Hovedstadens kriseberedskab, der har ledelsesansvaret. Hvis det kun er kommunens Psykosociale krisestøttende beredskab, som er aktiveret, er det Sundheds- og Omsorgschefen, der har ledelsesansvaret. Kommunens opgave i den akutte fase er at levere en psykosocial krisestøttende indsats, der består af umiddelbar omsorg og praktisk hjælp, samt information om krisereaktioner og om mulighed for yderligere hjælp. Kommunens psykosociale krisestøttende beredskab har følgende opgaver Estimere omfanget af berørte borgere. Psykosocial krisestøtte. Aktivering af kommunens krisestyringsstab og det øvrige beredskab med henblik på at sikre o Social assistance, herunder indkvartering, forplejning, bespisning, transport, legetøj mv. o Pressehenvendelse og andre kommunikationsopgaver Etablere kontakt til indsatslederen og Region Hovedstadens Akut Medicinske Koordinationscenter. Krisekommunikation (på kommunens hjemmeside, i medierne, m.fl.) Der bør indledes overvejelser om etablering af Evakuerings- og Pårørende Center (se nedenfor). Eventuel registrering af de berørtes navn, cpr.nr., telefon, midlertidige opholdsadresser, forsikringsselskab, mm.. Dette sker i samarbejde med politiet. Hurtigst muligt at sikre almindelige rammer for børn og unge i skoler og daginstitutioner. Yde hjælp til genhusning samt evt. støttepersonale indtil boligerne er genetableret eller anden bolig er fundet. Procedure/foranst altninger 1. Sundheds- og Omsorgschefen modtager oplysninger angående behov for psykosocial krisestøtte. 2. Modtag besked om følgende: Omfanget af hændelsen, antal berørte borgere og eventuelle afledte konsekvenser. 3. Indkald sundhedsberedskabsledelsen og udarbejd det samlede situationsbillede, se bilag 5. 26