Lad mig starte med at forklare, hvad konvergensprogrammet er:
|
|
- Christoffer Groth
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 78 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 16. marts 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78 af 4. marts 2010 (Alm. del - 7). Spørgsmål: I forlængelse af samråd om alm. del 7 samrådsspørgsmål F om konvergensprogrammet anmoder udvalget om ministerens talepapir til samrådet. Svar: DET TALTE ORD GÆLDER Lad mig starte med at forklare, hvad konvergensprogrammet er: Konvergensprogrammet udarbejdes i henhold til EU's Stabilitetsog Vækstpagt. Ifølge EU's forordninger udarbejder eurolandene stabilitetsprogrammer, og EU-landene uden for euroen udarbejder konvergensprogrammer. Programmerne er en art selvangivelse over landenes overholdelse af EU's budgetregler. Lad mig sige det klart: Vi har tænkt os at efterleve EU s henstilling, når den som forventet kommer i løbet af Som det fremgår af konvergensprogrammet ved vi endnu ikke præcist, hvad henstillingen vil indeholde. Vi regner med, at det bliver en henstilling af den mildeste slags, som svarer til Tysklands. Alle andre lande i proceduren har modtaget en skrappere henstilling. På nuværende tidspunkt har 20 af de 27 EU-lande modtaget henstilling om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP. 11 lande har fået vurderet, om de har gennemført effektive tiltag til at efterleve deres henstilling. Alle disse lande, bortset fra Grækenland, har fået vurderet, at de har gennemført effektive tiltag. Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E fm@fm.dk
2 2 De lande, som først bliver vurderet til sommer, herunder Tyskland, planlægger i deres stabilitets- og konvergensprogrammer at efterleve deres henstillinger. Formålet med programmerne og reglerne i Pagten er at sikre, at der er orden i økonomien i Europa. Det er centralt også for Danmark, fordi det vil sikre lavere rente end ellers og ro om valutaen altså undgå negative markedsreaktioner. Det centrale er også at få bremset gældsopbygningen ellers vil stigende renteudgifter være en trussel mod finansieringen af velfærdssamfundet, fordi renterne fortrænger andre udgifter. Det afgørende er således ikke, om (og i givet fald hvornår og hvordan) EU vil indføre sanktioner, hvis lande ikke efterlever reglerne. Det afgørende er, at reglerne er til for at sikre orden i økonomien, som er til gavn for alle landene. Og Danmark har selv støttet, at andre lande skal efterleve reglerne. Det må alle Folketingets partier forholde sig til. I Danmarks Konvergensprogram 2009 gør vi status for planen og udsigterne for de offentlige finanser i lyset af den globale krise. Konvergensprogrammet illustrerer dermed også de krav, der stilles for at indfri målsætningerne i 2015-planen og de forventede henstillinger fra EU. Den økonomiske situation Konvergensprogrammet er baseret på den seneste status for den økonomiske situation i Økonomisk Redegørelse fra december. Lad mig lige skal sætte nogle ord på den økonomiske situation, vi er i. Vi og resten af den vestlige verden er ramt af et meget kraftigt tilbageslag. Aktiviteten i dansk økonomi er på linje med andre lande faldet meget markant.
3 3 Der er nu tegn på, at bunden er nået, og den internationale økonomi igen bevæger sig fremad. Også i Danmark er aktiviteten øget igen i anden halvdel af Men der er ikke udsigt til et hurtigt og kraftigt opsving, og vi er nødt til at indrette os på, at samfundskagen i en længere periode er noget mindre, end vi havde udsigt til i årene før krisen. Vi vil igennem resten af 2010 have et skarpt blik for at undgå at træffe beslutninger, der kan slå et spirende opsving ihjel. Men vi vil på den anden side gøre klar til at stramme op fra 2011, hvis økonomien udvikler sig som forventet i den seneste konjunkturvurdering (i Økonomisk Redegørelse, fra december). Udgangspunktet er godt Danmark havde et godt udgangspunkt, fordi vi sparede op i den offentlige økonomi i årene forud for krisen. Faktisk havde vi i gennemsnit de største overskud på de offentlige finanser blandt EU15-landene i perioden Danmark havde også ret lav ØMU-gæld i Helt frem til krisen brød ud, var vi faktisk foran med hensyn til gældsnedbringelsen i forhold til de ambitiøse mål, som den tidligere regering stillede op i Gældsnedbringelsen betød, at den offentlige nettogæld blev vendt til en lille nettoformue i Vi fik altså afviklet nettogælden, før krisen ramte. Det har givet plads til, at vi har kunnet lempe finanspolitikken ganske meget for at afbøde krisens virkning på dansk økonomi. Lempelserne er gennemført både via underfinansiering af skattereformen i starten og fremrykning af offentlige investeringer samt andre tiltag. Det offentlige forbrug er også steget mere end planlagt. Lempelserne i finanspolitikken betyder sammen med de meget lave renter, at aktiviteten (BNP) er i omegnen af 4½ pct. større i 2010 end uden disse tiltag. Og virkningen af de ting, der er gennemført herunder lavere rente er faktisk endnu større i 2011.
4 4 Både lempelserne og de automatiske stabilisatorer har medvirket til at dæmpe stigningen i ledigheden som er uundgåelig med så kraftigt et tilbageslag i dansk og international økonomi. Ledigheden var på et meget lavt niveau inden krisen og er steget, siden krisen brød ud. Men ledigheden er stadig i den lave ende, når man sammenligner med andre lande og i historisk lys. Det er trods alt kun i 5 ud af de seneste 30 år, at ledigheden har været lavere end de 5,3 pct. af arbejdsstyrken, som vi aktuelt forventer at ledigheden vil udgøre i 2010 og 2011 (i årsgennemsnit). Forværringen af de offentlige finanser og udfordringen fremadrettet De offentlige finanser skønnes at være forværret med næsten 9 pct. af BNP fra et overskud på knap 3½ pct. af BNP i 2008 til et underskud 5½ pct. af BNP i Det svarer til en forværring på 154 mia. kr. (i løbende priser) Godt 1/3 af svækkelsen skyldes de aktive finanspolitiske lempelser, vi har gennemført. Dermed er overskuddet på den strukturelle offentlige saldo på knap 2 pct. af BNP i 2008 vendt til et underskud på 1,7 pct. af BNP i 2010 Knap 2/3 af svækkelsen afspejler virkningen af de automatiske stabilisatorer, som er stærkere i Danmark end de fleste andre lande. Det er blandt andet fordi dagpengene ved ledighed er relativt høje, lige som vi har relativt høje afgifter og skatter. Udgifterne til dagpenge er således vokset med 17 mia. kr. - fra 7 mia. kr. i 2008 til 24 mia. i Desuden har faldet i privatforbruget reduceret indtægterne fra moms og registreringsafgifter med i alt godt 10 mia. kr., og Nordsø-indtægterne er reduceret med ca. 14 mia. kr. De store lempelser og stærke automatiske stabilisatorer i Danmark betyder, at svækkelsen af de offentlige finanser er kraftigere end i de fleste andre EU- og OECD-lande. Udfordringen i konvergensprogrammet Udfordringen med at sikre sunde offentlige finanser på sigt er kernen i Konvergensprogrammet. Derfor fokuserer vi på udvik-
5 5 lingen i den strukturelle saldo, der svarer til den faktiske offentlige saldo renset for konjunkturbidrag mv. Vi står med den helt grundlæggende udfordring, at der vil være et ret stort offentligt underskud frem til 2015, hvis ikke vi gør noget selv om konjunkturerne normaliseres frem mod Uden nye initiativer vil det strukturelle underskud i 2015 være 1,8 pct. af BNP. De offentlige finanser skal altså styrkes med ca. 31 mia. kr. via nye initiativer for at få balance i I det regnestykke er der taget højde for udløbet af de midlertidige lempelser under krisen, der isoleret set styrker de offentlige finanser gradvist fra 2010 og frem mod Det afspejler, at investeringerne skal tilbage til et normalt niveau efter et ekstraordinært højt niveau som følge af fremrykninger mv. Og at finansieringselementerne i skattereformen indfases gradvist. Jeg skal understrege, at skattereformen er fuldt finansieret på sigt og styrker den offentlige økonomi både i 2015 og på langt sigt. Reformen styrker holdbarheden med 5½ mia. kr. om året. Det vil sige, at skattereformen bidrager til at nå målene i planen og styrker finansieringsgrundlaget for den offentlige service. Samtidig stimulerer skattereformen økonomien på den korte bane. Reformen er dermed en del af løsningen både på kort og langt sigt. Fra 2010 og frem til 2013 og 2015 er der samlet et ganske stort bidrag til forbedring af de offentlige finanser fra skattereformen og normaliseringen af de offentlige investeringer. Men det modgås af en række andre forhold, som svækker de offentlige finanser. Det er især vigende Nordsø-indtægter, store årgange, der går på pension, og stigende renteudgifter på den voksende gæld.
6 6 Uden nye tiltag er der således kun en forbedring af den strukturelle saldo på ca. ¼ pct. af BNP frem mod 2013 og samlet set en lille forværring frem mod Udfordringen sammenlignet med sidste års konvergensprogram Udfordringen med at sikre sunde offentlige finanser på sigt er øget siden sidste års Konvergensprogram, navnlig fordi krisen har skubbet os ud af kurs. I sidste års Konvergensprogram var der en udfordring på ca. 14 mia. kr. for at sikre strukturel balance i Den udfordring er som nævnt nu øget til ca. 31 mia. kr. Skattereformen giver et positivt bidrag på omkring 7 mia. kr. i Men højere rentebyrde på øget gæld øger udfordringen med ca. 16 mia. kr. (0,9 pct. af BNP). Samtidig er udgifterne til offentligt forbrug højere, navnlig i forhold til BNP. Højere udgifter ift. BNP øger udfordringen med at opnå strukturel balance i 2015 med ca. 9 mia. kr. Nødvendig konsolidering En styrkelse af finanserne med 31 mia. kr. for at opnå balance i 2015 vil bremse gældsopbygningen og stigningen i nettorenteudgifterne. Det medfører, at finanspolitikken kan opfylde kravet om finanspolitisk holdbarhed. Alternativet vil være en hastigt voksende gæld og stigende rentebetalinger. Hvis ikke vi gør noget, kan nettogælden stige til op mod 50 pct. af BNP i Dermed vil renteudgifterne stige til over 50 mia. kr Renteudgifterne vil virke som en gøgeunge, der fjerner muligheden for andre mere nyttige udgifter. Siden 2001 har vi sigtet efter at nedbringe gæld og rentebetalinger på gælden. Det gik rigtig godt frem til krisen kom men nu er billedet vendt. Hvis vi ikke får bremset gældsopbygningen effektivt så er det en trussel mod finansieringen af velfærdssamfundet (fordi renterne fortrænger andre udgifter).
7 7 Men selv med balance i 2015 er der stadig udsigt til en længere periode med pres på finanserne efter 2015 Det skyldes bl.a. flere ældre, faldende indtægter fra Nordsøen og lavere provenu fra energiafgifter pga. klima- og energimålene. Derfor er det vigtigt at tage fat på konsolideringen nu. Jo længere tid vi venter med at gøre noget jo mere skal vi stramme op. Samtidig vil vi gerne have handlemuligheder i finanspolitikken, så vi kan reagere på nye tilbageslag. Det kræver også, at vi styrker de offentlige finanser. Og endelig vil vi undgå pres på renten og valutaen. Det kræver ansvarlighed nu. Vi er uden for euroen, og det kræver også større ansvarlighed EU-henstillinger Jeg har nu været inde på udfordringerne i forhold til målene i vores 2015 plan. Heri indgår som nævnt en mere kortsigtet udfordring i forhold til den ventede henstilling fra EU. Med udsigt til et underskud på 5½ pct. af BNP i år ventes det, at Danmark vil komme ind i EUs procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Danmark ventes at modtage en henstilling fra EU's økonomi- og finansministre om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP inden for en kortere årrække. Med afsæt i de henstillinger, som andre lande har modtaget indtil nu, vil henstillingen formentlig anbefale Danmark at gennemføre initiativer, som indebærer en forbedring af den strukturelle saldo på i alt 1½ pct. af BNP, dvs. med ½ pct. af BNP om året i gennemsnit i årene Kravene til konsolidering vil i så fald være mindre end for de øvrige lande i EU, som er under proceduren, undtagen Tyskland. Hertil kommer, at de fleste lande skal i gang allerede i år og stramningskravet er typisk meget større end for Danmark. Der er ikke krav om, hvordan stramningerne fordeles over årene,
8 8 og henstillingerne kan efterfølgende blive ændret, hvis den økonomiske udvikling er mindre gunstig end ventet. Men vi kan ikke lempe finanspolitikken i 2011 i forhold til 2010 (målt ved den strukturelle saldo), uden at det er brud på de EUregler, vi selv har støttet op om. Og hvis vi havde lempet mere i 2010, så underskuddet blev større, ville henstillingen til Danmark formentlig være strammere. Det er den fx for Holland, der har et skønnet underskud på godt 6 pct. af BNP, og som skal stramme med ¾ pct. af BNP om året i 3 år. Opsummering af krav til finanspolitikken Samlet gælder, at en forbedring af den strukturelle saldo på 1½ pct. af BNP i løbet af 2011, 2012 og 2013 i henhold til EUhenstillingen vurderes at kræve nye initiativer for godt 24 mia. kr. Når vi så har løst det problem, så mangler vi omkring 7 mia. for at nå strukturel balance i Det betyder, at vi så vil være tilbage i kendt farvand for det svarer til det resterende reformkrav i 2015-planen (svarende til kravet i den oprindelige 2015-plan korrigeret for det positive bidrag fra skattereformen og Jobplanen fra 2008). Samlet set vil konsolideringen i henhold til EU-anbefalingen og kravet om yderligere initiativer altså give de ca. 31 mia. kr., som skal til for at indfri regeringens mål frem til Det vil samtidig betyde, at finanspolitikken vil være holdbar (faktisk er holdbarhedsindikatoren svagt positiv, nemlig 0,2 pct. af BNP). Det betyder populært sagt, at vi ikke efterlader en regning i børneværelset eller med andre ord, at nettogælden vil være stabil på langt sigt. Virkninger på BNP og ledighed Der er spurgt eksplicit til konsekvenser for udviklingen i BNPvæksten og arbejdsløsheden i I Konvergensprogrammet er det forudsat, at det globale og danske opsving i stigende grad bliver selvbærende, og at væksten frem mod 2015 er tilstrækkelig til, at konjunkturerne igen er
9 9 normale omkring Det globale opsving understøttes af blandt andet meget lave renter. Dvs. at ledigheden i 2015 er på det anslåede strukturelle niveau, som er på omkring 3,6 pct. af arbejdsstyrken. Der er usikkerhed om strukturledigheden, men et niveau på 3,6 pct. af arbejdsstyrken henover konjunkturerne stiller store krav til et velfungerende arbejdsmarked. Regeringen vil fortsat understøtte vækst og beskæftigelse med en ekstraordinær lempelig finanspolitik i De markante lempelser, der er gennemført, vil sammen med de lave renter stimulere væksten svarende til 1,7 pct. i 2009 og 2,8 pct. i Samlet er det altså vurderingen, at faldet i renterne siden 2008 og den lempelige finanspolitik i 2009 og 2010 vil øge aktivitetsniveauet med ca. 4½ pct. i 2010 (de 1,7 i ,8 i 2010). Det svarer til, at beskæftigelsen i 2010 er omkring personer højere end den ellers ville være. Fra 2011 og frem er den centrale udfordring at rebe sejlene og genoprette den offentlige økonomi. I modsætning til mange andre lande kan vi tillade os at vente til 2011, fordi vores udgangspunkt var så stærkt. Vi vil i tilrettelæggelsen af finanspolitikken for 2011 også tage hensyn til konjunktursituationen, men udgangspunktet er, at finanspolitikken i 2011 bliver strammet i forhold til 2010, hvor den jo er ekstraordinært lempelig. Veltilrettelagte stramninger vil ikke true opsvinget, sådan som vi ser konjunkturerne. Her skal man huske to ting: - De lempelser, som er gennemført i 2009 og 2010 samt faldet i renten siden 2008 medfører også et ret betydeligt vækstbidrag i 2011, som vi usikkert anslår til 0,7 pct. af BNP. Det modvirker de mulige negative virkninger af at stramme finanspolitikken i Hvis vi ikke er troværdige og ansvarlige i den økonomiske politik, så vil renten stige. Det vil dæmpe vækst og beskæfti-
10 10 gelse og svække boligmarkedet. Hvis fx konsolideringen indebærer, at renterne er ¼ pct. lavere end ellers og tilliden understøttes, kan nettovirkningen på aktivitet og beskæftigelse være omtrent neutral. Det er selvfølgelig svært at vide præcist, hvordan markederne vil reagere, hvis ikke vi konsoliderer, men vi er fast besluttet på ikke at spille hasard med den troværdighed, der er opbygget siden Et hovedbudskab er altså, at selv om den planlagte udfasning af de midlertidige lempelser og konsolideringstiltagene isoleret set trækker væksten ned i 2011, så bliver det modgået af, at de seneste års lempelser af den økonomiske politik (inkl. lavere renter siden 2008) virker med stigende styrke ind i Samlet set skønnes den økonomiske politik, der er lagt op til, dermed at være neutral for væksten i 2011, og dermed også for beskæftigelsen. Men lad mig også gøre klart, at i en lille åben økonomi som den danske er beskæftigelsen jo ikke noget vi sidder og beslutter i Folketinget og ikke noget, vi sådan uden videre kan bestemme med finanspolitikken. Det centrale for at sikre høj beskæftigelse frem mod 2015 er, at vi sikrer nogle gode fornuftige rammer for dansk erhvervsliv og det danske arbejdsmarked. For at sikre gode vækstbetingelser, skal vi arbejde videre med forbedre uddannelse, forskning og innovation, og vi skal understøtte øget produktivitet og højt arbejdsudbud. Det er blandt andet for at komme med gode ideer til, hvordan vi sikrer ny vækst efter krisen, at regeringen har nedsat Vækstforum. Vi har også lagt an til, at vi sammen med Folketingets partier vil se på mulighederne for at færre skal modtage på førtidspension og at de unge kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet end i dag. Det er vigtige opgaver, som jeg håber, vi kan få et konstruktivt samarbejde med Folketingets partier om.
11 11 Desuden vil vi tage yderligere initiativer til at mindske krisens menneskelige omkostninger, herunder særlige initiativer rettet mod unge og personer med meget lange ledighedsforløb. Den stigende ledighed indebærer således en særlig risiko for de unge. Hvis de ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af krisen, kan det få langvarige konsekvenser for den enkelte. Vi vil derfor fortsætte indsatsen med at forebygge ungdomsledighed, blandt andet ved at etablere yderligere ekstra praktikpladser i Regeringen vil herudover sammen med bl.a. arbejdsmarkedets parter komme med et offensivt udspil til forebyggelse af langtidsledighed. Udspillet vil blandt andet omfatte bedre målretning af uddannelsesindsatsen i den første del af ledighedsforløbet, øget omfang af screeninger af almene kompetencer i Jobcentrene, særlige tilbud for personer med behov for elementære læse-, skrive- og regnefærdigheder, samt tættere kontakt med personer med særlig høj risiko for langtidsledighed. Regeringens strategi for konsolideringen Lad mig nu opsummere regeringens strategi for konsolideringen af de offentlige finanser. 1. Vi fastholder en meget ekspansiv finanspolitik i Vi indleder genopretningen i 2011 sådan, at den samlede opstramning afstemmes med den økonomiske udvikling. 3. Målet er at genskabe balance mellem indtægter og udgifter i 2015 og kræver som nævnt en samlet konsolidering frem mod 2015 på 31 mia.kr. 4. Som et delmål vil vi efterleve den forventede henstilling fra EU om, at de 24 mia.kr. gennemføres frem mod EUs henstilling kender vi mere præcist i løbet af Genopretningen skal ske på udgiftssiden. Danmark er i forvejen et af verdens højest beskattede lande, og der er fortsat skattestop. Vi vil ikke vende tilbage til tidligere tiders skatte-
12 12 skrue, for øget skattetryk vil svække arbejdsudbuddet, beskæftigelsen og Danmarks konkurrenceevne. 6. Skattereformen indfases som planlagt (dvs. skatten sættes op fra 2011). Skattereformen er som nævnt fuldt finansieret og bidrager samlet til at styrke det offentlige finansieringsgrundlag. 7. Vi fastholder pejlemærket i 2015-planen om, at det offentlige forbrug kan udgøre ca. 26½ pct. af BNP i Det offentlige forbrug er steget mere end planlagt, og udgør i dag den største andel af samfundsøkonomien nogensinde. Også når man renser for de dårlige konjunkturer her og nu. Og den offentlige beskæftigelse er også på det højeste niveau nogensinde. 8. Vi vil holde det offentlige forbrug i ro frem mod 2013 i stedet for en planlagt vækst på ca. 1 pct. om året, men prioriterer fortsat vækst på sundhedsområdet. 9. De offentlige udgifter i staten, kommunerne og regionerne gennemgås med en tættekam. 10. Vi vil styrke indsatsen for at frigøre ressourcer til udvikling af den offentlige service; afbureaukratisering, digitalisering, øget teknologi, mere effektiv administration, bedre indkøb, flere udbud, etc. 11. Den konkrete udmøntning vil blandt andet ske i kommuneaftalerne til juni og i finansloven til august. 12. Vi igangsætter arbejdet med Danmark 2020 plan. 13. Mål om at Danmark gennem vækst skal være blandt de ti rigeste lande i verden i 2020 blandt andet via bedre uddannelser, innovation, grøn teknologi samt øget arbejdsudbud bl.a. ved hurtigere gennem uddannelserne færre på førtidspension Veje og vildveje i den økonomiske politik Regeringen har nu sat kursen og vist den ansvarlige vej.
13 13 Hvis alternativet er, at man lader stå til eller ikke får taget hånd om udfordringerne i tide, så vil udfordringen bare vokse på grund af øgede renteudgifter på den stigende gæld, og fordi der så er betydelig risiko for, at tilliden til den økonomiske udvikling sættes over styr. Hvis alternativet er, at man vender tilbage til tidligere tiders skatteskrue, så vil det for det første svække mulighederne for at få gang i det private forbrug i 2010 og svække boligmarkedet, fordi danskerne så ved, at de har udsigt til lavere indkomster. For det andet kan øget beskatning svække vækst, arbejdsudbud og beskæftigelse på sigt, og forringe Danmarks muligheder for at stå stærkt i den internationale økonomi.
24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereAddendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten
Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereSpilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013
- kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereStatus for finanspolitikken oktober 2009
Status for finanspolitikken oktober 9 5. oktober 9 Dette notat indeholder en status for finanspolitikken i lyset af nye oplysninger siden august, herunder nationalregnskabet for. kvartal 9. De nye oplysninger
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereAnsvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011
24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten
Læs mereGod samfundsøkonomi i vækstpakke
God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereSamlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012
Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereSamlenotat til ECOFIN 20. juni 2014
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereLO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs merePengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019
Pengene skal passe status på den økonomiske situation August 2019 Regeringen vil føre en ansvarlig økonomisk politik Det betyder kort sagt, at pengene skal passe. Eller lidt mere præcist: De offentlige
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mere23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde
23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj
Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mereAnalyser og anbefalinger i
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mereEuropaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram
Læs mereDansk økonomi. Vækst september 2018
Dansk økonomi Vækst 18 28. september 218 Regeringens hjælpepakke til landbruget som følge af tørken Forudsætninger for hjælpepakke Regeringens hjælpepakke er udarbejdet ud fra to forudsætninger: 1) Initiativerne
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 295 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern DA DA
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Det talte ord gælder Anledning FIU samrådsspørgsmål
Læs mere