Evaluering af Ungdomscentre

Transkript

1 Evaluering af Ungdomscentre BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN, ODENSE KOMMUNE, APRIL 2018

2 1. INDLEDNING... 2 Evalueringens formål... 2 Ungdomscentre et nyt fritidstilbud... 2 Hovedresultater EVALUERINGSDESIGN... 4 Metode og datagrundlag... 4 Respondenter FOREBYGGELSE OG SAMARBEJDE... 5 Fritids- og Forebyggelsesteams... 5 Eksempler på lokale samarbejder med foreninger... 6 Fritidsvejledning og Fritidsvejledning uden Grænser TILTRÆKNINGSKRAFT... 7 Ungdomscentrenes profiler... 7 Lokaliteters indflydelse på tiltrækningskraften... 7 Besøgstal... 8 Unikke brugere sammenholdt med de gamle klubmedlemstal AFSTANDENS BETYDNING FOR BRUG AF UNGDOMSCENTRE ÅBNINGSTIDER BØRN OG UNGES VURDERING AF UNGDOMSCENTRENE Brugernes vurdering af ungdomscentrene Ikke-brugernes vurdering af ungdomscentrene Odense Fælleselevråds vurdering af ungdomscentrene FORMIDLING OG KOMMUNIKATION Kommunikationsplatforme Børn og unges vurdering af formidling og kommunikation KONKLUSION Forebyggelse Brugertilfredshed Udfordringer Fokuspunkter Side 1

3 1. Indledning Den 11. oktober 2016 besluttede Børn- og Ungeudvalget at nedlægge det daværende klubtilbud i Odense Kommune og i stedet opbygge 10 ungdomscentre for de årige, hvorved 4. klasse overgik til et SFO2 tilbud på folkeskolerne. Beslutningen om at nedlægge det daværende klubtilbud og etablere ungdomscentre skete som en del af strukturtjekket på børn- og ungeområdet. Det blev derfor samtidig besluttet at gennemføre en besparelse på 8 mio. kr., svarende til cirka 30 stillinger. Det daværende klubtilbud blev lukket ned ved udgangen af skoleåret 2016/17 og de nye ungdomscentre samt SFO2 åbnede den 1. august Den 15. november 2017 besluttede byrådet at evaluere den nye struktur i regi af Børn- og Ungeudvalget i foråret Nærværende evaluering er baseret på dataindsamlinger fra perioden 14. august marts Den nye ungdomscenterstruktur bliver dermed evalueret efter at have været i gang i cirka 8 måneder. Evalueringens formål Da selve implementeringen og forankringen af ungdomscentrene vil forløbe gradvist, er formålet med nærværende evaluering derfor at gøre status på implementeringen af den nye ungdomscenterstruktur, som den ser ud på nuværende tidspunkt. Evalueringen skal kaste lys på ungdomscenterstrukturen, hvor fokus er på kvaliteten og tiltrækningskraften af det enkelte ungdomscenter. Derudover er formålet med evalueringen også at blive klogere på brugernes tilfredshed, herunder hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer på nuværende tidspunkt. På den måde danner evalueringen grundlag for en optimering af ungdomscentertilbuddet og vil derfor samtidig også være et internt arbejdsdokument for ungdomsskolen. Ungdomscentre et nyt fritidstilbud Med lukningen af det gamle klubtilbud gik man fra at have 32 fritidstilbud til nu at have 10 fritidstilbud i form af de nye ungdomscentre. Det færre antal af fritidstilbud medfører, at udbuddet af aktiviteter er blevet bredere i det enkelte ungdomscenter, samtidig med at nogle børn og unge har fået en længere afstand til det nærmeste fritidstilbud. Formålet med ungdomscentrene er at skabe et stærkt og sammenhængende fritidspædagogisk tilbud for Odenses børn og unge i alderen år. tilbuddet bygger på tanken om, at inkluderende fællesskaber, attraktive fritidstilbud og læringsaktiviteter funderet på børn og unges interesser, motivation og engagement fremmer deres trivsel, demokratiforståelse, almene dannelse og sociale samt personlige kompetencer. Hvert ungdomscenter har til opgave, at: o Skabe attraktive fritids- og læringsmiljøer, der udvikler børn og unge personligt, fagligt og socialt. o Skabe rammer for udvikling af positive fællesskaber blandt børn og unge. o Skabe en platform for udvikling af børn og unges egne ideer, interesser og projekter. o Involvere relevante lokale samarbejdspartnere i opgaveløsningen. o Styrke det faglige og pædagogiske miljø. Hovedparten af ungdomscentrenes aktiviteter foregår i ungdomscentrene, men der bliver også afholdt aktiviteter i lokalområdet samt åben-skole-aktiviteter i samarbejde med folkeskolerne. Til forskel fra klubtilbuddet er der ingen kontingentbetaling til ungdomscentrene, men der opkræves brugerbetaling i forbindelse med særlige aktiviteter og ekskursioner. Side 2

4 Den korte overgangsperiode fra klubstruktur til ungdomscenterstruktur betød, at ungdomscentrene skulle åbne i ikke-færdigetablerede lokaler, hvilket gjorde det til en udfordring at udfolde aktiviteterne som ønsket. En række af ungdomscentrene er fortsat under ombygning. Hovedresultater Evalueringen viser, at ungdomscentrene er i en positiv udviklings- og etableringsproces. Evalueringen viser følgende hovedresultater: Brugertilfredsheden er generelt høj jf. brugertilfredshedsundersøgelsen og fokusgruppeinterviews. 87,7% af de adspurgte børn og unge tilkendegiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med ungdomscentrene generelt, og 83,4% er tilfredse eller meget tilfredse med aktiviteterne i centrene. Besøgstallene viser, at afstanden har en betydning for børn og unges brug af ungdomscentrene, da besøgstallene generelt er lavere fra de folkeskoler, hvor cykelafstanden er mere end 4 kilometer til nærmeste ungdomscenter. Dog er brugernes og ikke-brugernes forhold til afstand tvetydig i de afholdte fokusgruppeinterviews. På den ene side er afstanden mindre afgørende, hvis aktiviteten er attraktiv, og man har venner i det pågældende center. På den anden side skal det være nemt og tilgængeligt at komme i et ungdomscenter i en travl hverdag. Ikke-brugernes vurdering af ungdomscentrene har været præget af manglende viden om hvad et ungdomscenter er, samt hvad de tilbyder. Når ikke-brugerne efterfølgende bliver spurgt om, hvad der skal til for at de vil benytte et ungdomscenter, beskriver de generelt de aktiviteter og forhold, som ungdomscentrene allerede tilbyder. I forhold til åbningstiderne er svarene de samme fra både brugere og ikke-brugere. Ungdomscentrene skal have åbent lige efter skoletid og have åbent om fredagen, da de unge der ikke går til nogle fritidsaktiviteter. Ungdomscentrene må også gerne have åbent i weekenderne. Formidling og kommunikation har været en stor opgave i forhold til omlægningen af klubstrukturen til den nye ungdomscenterstruktur. De unge efterspørger mere viden i form af oplæg fra ungdomscentermedarbejdere og fritidsvejledere på skolerne, da de ophængte plakater og flyers ofte drukner på skolens opslagstavler. Endelig efterspørger både brugere og ikke-brugere på tværs af aldersskel også klassearrangementer til de enkelte ungdomscentre som en metode til at udbrede kendskabet til ungdomscentrenes tilbud og aktiviteter. Odense Fælleselevråd mener, at ungdomscentrene har et godt og attraktivt udbud af aktiviteter, og det at der er sat fokus på ungeinddragelse i ungdomscentrene er godt. De påpeger dog udfordringer ift. formidling og kommunikation, da målgruppens kendskab til ungdomscentrene ikke er udbredt nok. Derudover mener de, at ungdomscentrene mangler indretning og faciliteter, der tiltrækker især den ældre del af målgruppen. De daglige ledere af ungdomscentrene vurderer, at etableringen af ungdomscentrene generelt er inde i en god og sund udvikling. De påpeger dog enkelte udfordringer; nemlig lokaleforhold, ombygning i flere centre samt udfordringer omkring afstand fra enkelte folkeskoler. Det samlede antal registreringer af både besøgstal, lokale aktiviteter, åben-skole-aktiviteter og fritidsundervisning viser, at der er en stor spændvidde mellem antal besøgende i de forskellige ungdomscentre. Der er sammenhæng mellem besøgstallene og de udfordringer, der har været i opstartsperioden og fortsat er i enkelte centre. Opgørelsen over unikke brugere, der i perioden har været i ungdomscentrene viser, at ungdomscentrene i alt har været i kontakt med børn og unge. Side 3

5 2. Evalueringsdesign Metode og datagrundlag Evalueringen er baseret på både kvalitative og kvantitative data. Den kvantitative dataindsamling beror på en brugertilfredshedsundersøgelse samt registreringer af brugere i ungdomscentrene i perioden 14. august 2017 til 31. marts Brugertilfredshedsundersøgelsen har til formål at belyse brugernes tilfredshed med ungdomscenterstrukturen. Dertil inddrages registreringer af aktiviteter afholdt i eller i samarbejde med ungdomscentrene, såsom ungdomsskolens fritidsundervisning, åben-skole-aktiviteter, lokale aktiviteter samt valgfagsundervisning. Den kvalitative dataindsamling beror på fokusgruppeinterviews med brugere og ikke-brugere (i alt to gange 20 børn og unge), samt fokusgruppeinterviews med de daglige ledere af ungdomscentrene. Endelig gennemføres der også et fokusgruppeinterview med repræsentanter fra Odense Fælleselevråd. Formålet med fokusgruppeinterviewene er at indsamle viden om ungdomscenterstrukturen på nuværende tidspunkt og derudover at få børn og unges vurdering af indholdet i ungdomscentrene. Derudover er formålet at evaluere på kvaliteten af aktiviteter og fysiske rammer, tiltrækningskraften, formidlingen samt de unges muligheder for ungeinddragelse. Fokusgruppeinterviewene med brugerne afholdes i de ungdomscentre, hvor de til evalueringen udvalgte aktiviteter finder sted. Fokusgruppeinterviewene med ikke-brugerne afholdes i forskellige ungdomscentre med det formål at give ikke-brugerne et billede af, hvad et ungdomscenter er. Der er desuden afholdt møde med repræsentanter fra de private fritidsklubber i Lumby og Spurvelund (se separat notat). Respondenter Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført på tværs af alle 10 ungdomscentre med 277 besvarelser med en køns- og aldersspredning svarende til det generelle brugerbillede i ungdomscentrene. De børn og unge, som har besvaret brugertilfredshedsundersøgelsen er elever på følgende skoler: Abildgårdskolen - Agedrup Skole - Dalumskolen - Ejerslykkeskolen - H.C. Andersen Skolen - Hjalleseskolen -Holluf Pile Skole - Hunderupskolen - Højby Skole - Højmeskolen - Korup Skole - Kroggårdsskolen - Lumby Skole - Munkebjergskolen - Næsby Skole - Provstegårdskolen - Paarup Skole - Rasmus Rask-skolen - Risingskolen - Rosengårdskolen - Sanderumskolen - Sct. Hans Skole - Seden Skole - Skt. Klemensskolen - Spurvelundskolen - Stige Skole - Søhus Skolen - Tarup Skole - Tingkærskolen - Tingløkkeskolen - Ubberud Skole - Vestre Skole - Odense Teknisk Gymnasium - Camp 10 - Odense Privatskole - HF Flow - Kold College - Giersings Realskole - Åløkkeskolen - Roser Skolen - Al-Salahiyah Skolen - Hollufgårdskolen Bellinge - Sct. Knuds Gymnasium - Tietgens Handelsgymnasium - VUC Fyn - Mulernes Legatskole - Odense Friskole - 10.Bellinge - SDE - Tornbjerg Gymnasium - HHX - Skt. Albani - Asgaard- Sødinge - Sosu Fyn - Marie Jørgensens Skole - Kerteminde Efterskole - Det Kongelige Teaters Balletskole Fokusgruppeinterviews med ikke-brugere: 2 elever fra Agedrup Skole: 7. klasse 2 elever fra Skt. Klemensskolen: 9. klasse 2 elever fra Ubberud Skole: 7. klasse 2 elever fra Korup Skole: 8. klasse 2 elever fra Søhus Skolen: 8.klasse 2 elever fra Rosengårdskolen: 5. klasse 2 elever fra H.C. Andersen Skolen: 5. klasse 2 elever fra Kroggårdsskolen: 5. klasse 2 elever fra Hunderupskolen: 6. klasse 2 elever fra Provstegårdsskolen: 6. klasse Side 4

6 Fokusgruppeinterviews med brugere: Aktivitet: Hestning Camp U: 1 elev fra Abildgårdskolen: 15 år 2 elever fra Al-Salahiyah Skolen: 12 og 13 år 2 elever fra Sct. Hans Skole: 14 og 15 år Aktivitet: Ung med Mening Hjallese: 1 elev fra Nyborg Gymnasium: 16 år 2 elever fra Rosengårdskolen: 15 og 16 år 1 elev fra Hjalleseskolen: 14 år 1 elev fra Provstegårdsskolen: 16 år 1 elev fra Holluf Pile Skole: 14 år Aktivitet: Kreativitet Tornbjerg: 1 elev fra Elsesminde Produktionsskole: 18 år 2 elever fra Rosengårdskolen: 13 og 15 år Aktivitet: E-sport Tingløkke, Højme: 1 elev fra Seden Skole: 13 år 1 elev fra Asgaard-Sødinge (Ringe): 13 år 3 elever fra Højmeskolen: 14, 15 og 16 år 1 elev fra Tingløkkeskolen: 12 år Fokusgruppeinterview Odense Fælleselevråd 1 elevrådsrepræsentant fra 7. klasse, Seden Skole 1 elevrådsrepræsentant fra 9. klasse, Rosengårdskolen 1 elevrådsrepræsentant fra 7. klasse, Ubberud Skole 1 elevrådsrepræsentant og næstformand for Odense Fælleselevråd, fra 9. klasse, Munkebjergskolen Fokusgruppeinterview med daglige ledere af ungdomscentre Erling Janum, daglig leder af Højstrup Anne Liff Rasmussen, daglig leder af Rosengård Kirsten Wermuth Jensen, daglig leder af Tornbjerg Sanne Bente Lindekilde Hansen, daglig leder af Skibhus og Kroggård Anders Drejer Petersen, daglig leder af Spillestedet og Tingløkke Nazim Gürkan, daglig leder af Hjallese Tahir Canbek, daglig leder af Camp U og Østre Plads Lene Vahl-Møller, områdeleder, Fritid og Læring Nord 3. Forebyggelse og samarbejde UngOdense arbejder forebyggende gennem målrettede aktiviteter og tværfagligt samarbejde med foreninger og andre kommunale aktører, herunder også SSP. Ungdomsskolen er derfor repræsenteret i alle SSP-lokalbestyrelser, og ungdomsskolens ansatte tilfører ofte vigtig viden til, samt deltager i, arbejdet med de generelle handleplaner og individuelle forebyggelsesindsatser. Fritids- og Forebyggelsesteams Ungdomscentrene har en særlig opgave i relation til det forebyggende arbejde med at styrke især sårbare børn og unges trivsel, sundhed og udvikling af personlige og sociale kompetencer. Her indgår de lokale Fritids- og Forebyggelsesteams (FF-Teams), som et svar på at kunne arbejde systematisk og fokuseret med forebyggelse både centralt og i lokalområderne. Ungdomsskolens FF-teams er forankret i ungdomscentrene. Fritids- og Forebyggelsesteams gennemfører årligt fritidsundersøgelser fra 4. til 9. årgang på alle byens 34 folkeskoler, og er årligt i kontakt med op imod børn og unge, og samtidig er fritidsvejlederne ugentligt tilstede lokalt på skolerne. FF-teamsene samarbejder tæt med lokale foreninger for at kunne sikre en valid fritidsvejledning. Ud fra disse undersøgelser vejledes elever, som ikke går til noget i deres fritid, om mulighederne for at få en aktiv og meningsfuld fritid. Derudover guides og følges børn og unge til relevante fritidsaktiviteter efter henvisning fra fagprofessionelle. Side 5

7 Eksempler på lokale samarbejder med foreninger Højstrup: Der er etableret samarbejde med foreninger om besøg i foreninger: Ungdommens Røde Kors, Bolbro Brugerhus, DGI, Ubberud Kultur- og bevægelsescenter, Tarup Rideskole, Tarup Pårup Idrætsforening, Boldklubben KFUM, Kodokan, Billardklubben Bristol, Dansk Basketballforbund, KKIC Korup kultur og idrætscenter samt KIF (Korup Idrætsforening). Der er forsøg på etablering af samarbejde med Ungdommens Røde Kors om lektiecafé. Tingløkke, Højme: Lokalefællesskab med XI Odense. Samarbejde om lektiecafé med Det Multikulturelle Fællesskab. Samarbejde med Dianavængets Aktivitetsforening ift. åben-hal-aktiviteter. Skibhus: Der er etableret samarbejde med følgende foreninger om aktiviteter: KONO, Quidditchklubben, Marienlyst Boldklub, Odense Sportsfisker Klub, Handelsstandsforeningen og Skibhus Forum. Camp U: Der er etableret samarbejde med Projekt Zlatan om aktiviteter, og der er etableret samarbejde med B1909 om et værested. Endelig er der samarbejde med Seden Rideklub og Fjordager IF om fælles aktiviteter. Der er tale om etablering af samarbejde med Community Center Vollsmose om fælles lektiehjælp i Camp U. Tornbjerg: Der er etableret samarbejde med den lokale taekwondo klub Rosengård Tang Soo Do, hvor ungdomscenterets brugere deltager engang imellem. Derudover er der samarbejde omkring aktiviteter med IF Fraugde. Rosengård: Der er etableret samarbejde med B67, WeEnjoy, Dansk Flygtningehjælp og OKS Boldklub. Fritidsvejledning og Fritidsvejledning uden Grænser I skoleåret 2017/2018 har ungdomsskolen indtil videre foretaget generel fritidsvejledning af børn og unge, hvoraf 22,4% ikke var en del af organiserede aktiviteter i deres fritid. Ungdomsskolen forventer at nå op på det samme niveau som i skoleåret 2016/2017, hvor man foretog fritidsvejledning af børn og unge. Mange børn og unge, som kommer i kontakt med de lokale Fritids- og Forebyggelsesteams, har ofte kun brug for én vejledning om de muligheder, der findes, men der er også en gruppe børn og unge, som har brug for en længere og mere håndholdt indsats for at blive fastholdt i en organiseret fritidsaktivitet. Disse børn og unge henvises til den del af Fritidsvejledningsindsatsen, der kaldes Fritidsvejledning Uden Grænser, ligesom fagprofessionelle såsom lærere, socialrådgivere mv. kan henvise til indsatsen. I skoleåret 2016/2017 fik 148 særligt sårbare børn og unge støtte fra Fritidsvejledning Uden Grænser. Af dem er cirka 60% i dag fastholdt i et positivt fritidsfællesskab, cirka 30% følges og understøttes fortsat i deres deltagelse i positive fritidsfællesskaber, mens en gruppe på cirka 10% af de børn og unge, som blev indskrevet, er stoppet i indsatsen uden at blive fastholdt i et positivt fritidsfællesskab. I starten af skoleåret 2017/2018 har UngOdense indgået en partnerskabsaftale med Red Barnet med henblik på at få flere særligt sårbare børn og unge ind i positive fritidsfællesskaber. Partnerskabet indebærer et koordineret samarbejde omkring rekruttering af op imod 70 frivillige følgevenner og mulighed for økonomisk støtte til særligt udsatte familier. Den endelige opgørelse af indsatsen Fritidsvejledning og Fritidsvejledning Uden Grænser i skoleåret 2017/2018 ligger klar i august Side 6

8 4. Tiltrækningskraft Ungdomscentrenes profiler Alle ungdomscentrene har nogle af de samme basistilbud såsom ungdomscafe, brætspil, kreative udfoldelsesmuligheder og sociale fællesskabsstyrkende aktiviteter. Derudover tilbyder centrene aktiviteter i overensstemmelse med deres forskellige profiler. De forskellige profiler har til formål at favne den brede målgruppe, hvilket også styrker bredden og kvaliteten i aktivitetstilbuddene. Formålet med profilerne er ydermere at gøre ungdomscentrene og deres tilbud så attraktive og spændende som muligt for målgruppen af børn og unge. Ungdomscentrene er organiserede, så børn og unge frit kan vælge mellem ungdomscentrene og derved deltage i de aktiviteter, som falder indenfor netop deres interesseområder. Højstrup Spillestedet Tingløkke Tornbjerg Rosengård Hjallese Camp U Kroggård Skibhus Østre Plads Profil Fokus på Innovation og bæredygtighed, herunder aktiviteter indenfor kunst, håndværk og iværksætteri. Fokus på musik, herunder sang, DJ, indspilning i studie samt koncerter. Derudover er der aktiviteter inden for mindfulness, film og teater. Fokus på outdoor og upcycling, herunder aktiviteter inden for kano, MTB, bål, mad, genbrug og kunst. Derudover aktiviteter inden for E-sport. Fokus på outdoor og kreativitet, herunder aktiviteter inden for bl.a. musik, film og videoproduktion. Fokus på outdoor og streetlife, herunder aktiviteter indenfor overnatning i shelters, teambuilding, lejrliv og rap. Fokus på unges egne projekter og demokratisk dannelse, herunder debataftener inden for temaer valgt af de unge. Derudover fokus på E-sport, musik og kunst. Fokus på bevægelse og kulturelle aktiviteter, herunder aktiviteter inden for sundhed, dans, fitness, ridning og musik. Fokus på teknologi og innovation, herunder aktiviteter inden for droner, RC biler, kreativt design og brætspils konkurrencer. Fokus på E-sport og kreativitet, herunder aktiviteter inden for større E-sportsarrangementer, sport, bevægelse, musik, design og håndværk. Fokus på bæredygtighed, events, kunst, genbrug og kultur, herunder aktiviteter inden for outdoor, musik, dans, kreativ udfoldelse og personlig udvikling. Lokaliteters indflydelse på tiltrækningskraften Der er flere ungdomscentre, som fortsat er under ombygning. Dette fremhæver daglige ledere i fokusgruppeinterviews som værende den væsentligste udfordring i forhold til målgruppens brug af ungdomscentrene. Kroggård er færdigetableret i august 2018, Tingløkke er færdigetableret i maj 2019 og Camp U har endnu ikke påbegyndt ombygning. Dette har stor indflydelse på ungdomscentrenes attraktivitet, særligt i Kroggård og Tingløkke, hvor børn og unge ikke oplever at have et attraktivt ungdomscentertilbud endnu. Derudover fremhæves det som en udfordring, at der er etableret ungdomscentre på nye lokaliteter, hvor der ikke tidligere har været klubtilbud, såsom Tornbjerg og Østre Plads. Side 7

9 Besøgstal Evalueringen har til formål at belyse ungdomscentrenes kvalitet og tiltrækningskraft. Der er siden opstart i ungdomscentrene, udført registrering af brugere i ungdomscentrene på alle åbningsdage. Derudover registreres lokale aktiviteter og åben-skole-aktiviteter varetaget af ungdomscentret, samt fritids- og valgfagsundervisning, som er placeret i ungdomscentrene. Det generelle billede viser, at der i opstartsperioden har været en stor interesse for de nye ungdomscentre. Der er igennem opstartsperioden etableret en fast brugergruppe, der jævnligt benytter ungdomscentrene. Det generelle billede viser, at denne faste brugergruppe er støt voksende. Der skal i tallene tages højde for ferieperioder, hvor der ikke har været afholdt aktiviteter i størstedelen af ungdomscentrene. Det samlede antal registreringer af både besøgstal, lokale aktiviteter, åben-skole-aktiviteter og fritidsundervisning viser, at der er en stor spændvidde fra antal besøg i Camp U til Tingløkke med antal besøg. Tingløkke med det laveste samlede registreringsantal er først færdigbygget i maj Indtil ombygningen er færdig, har ungdomscenteret faste lokale aktiviteter placeret på 4 forskellige folkeskoler. Det har ikke været muligt at dokumentere fritidsundervisningsaktiviteter i ungdomscenteret, da ungdomscenteret endnu ikke har en fast matrikel at binde det op på. Østre Plads har et forholdsvist lavt besøgstal på 720 besøg i selve ungdomscenteret. Det samme gør sig gældende for Tornbjerg på besøg. Dog er der i begge ungdomscentre mange fritidsundervisningsaktiviteter og åben-skole-aktiviteter. Dette medfører et forholdsvist højt samlet registreringsantal. De forholdsvis lave besøgstal i selve ungdomscentrene hænger formentlig sammen med det faktum, at der ikke tidligere har været klubaktiviteter på disse steder, og derfor er der tale om en længere opstartsproces. Ungdomscentrene betragter afholdelse af fritidsundervisningsaktiviteter og åbenskole-aktiviteter som vigtige redskaber til at udbrede kendskabet til ungdomscentrenes tilbud og aktiviteter. Kroggård er også udfordret på besøgstallene i selve ungdomscentret. Dette forklares ud fra det faktum, at ungdomscenteret endnu ikke har egne lokaler, og befinder sig i et lånt klasselokale frem til august Afholdelse af fritidsundervisningsaktiviteter og åben-skole-aktiviteter i Kroggård besværliggøres ligeledes af de manglende fysiske rammer. Som beskrevet har Camp U det største antal besøgende. Dette kan delvis forklares ved det faktum, at ungdomscenteret ligger midt i en tætbefolket bydel og fritidsundersøgelsen viser, at dette områdes børn og unge ikke er særligt aktive i foreningsaktiviteter, såsom fodbold, svømning mv. Endelig ligger en del af forklaringen formentlig også i det veletablerede samarbejde med de lokale folkeskoler ift. åben-skole-aktiviteter, der er placeret i ungdomscentret. Dette sikrer en glidende overgang af elever fra skolerne til ungdomscenteret. Side 8

10 REGISTERINGER I PERIODEN AUGUST MARTS 2018 Antal enkeltbesøg i ungdomscentre (bemærk: Ikke unikke brugere) Antal registreringer i lokale aktiviteter og åben-skoleaktiviteter (inkl. valgfag) Antal registreringer i fritidsundervisning afholdt i ungdomscentrene Camp U Hjallese Højstrup Kroggård Rosengård Skibhus Spillestedet Tingløkke Tornbjerg Østre Plads I alt I alt: Lokale aktiviteter Ungdomsskolens ungdomscentre afholder aktiviteter i samarbejde med lokale kommunale aktører, frivillige foreninger, borgere, boligsociale helhedsplaner mv. Formålet er at styrke UngOdenses tilstedeværelse i lokalområderne. Åben-skole-aktiviteter Ungdomsskolens åben-skolesamarbejde kan foregå omkring emneuger, fordybelsesdage, trivselsforløb, valgfag m.m. Formålet er at lave understøttende undervisning i samarbejde med folkeskolen. Fritidsundervisning Ungdomsskolens fritidsundervisning tilbyder en bred vifte af kurser, aktiviteter og hold, hvoraf en række af disse afholdes i ungdomscentrene med det formål at styrke overgangen mellem ungdomscenter og fritidsundervisning. Unikke brugere sammenholdt med de gamle klubmedlemstal Ud fra de gennemførte registreringer er antallet af unikke brugere i ungdomscentrene udledt. Her ses det, at antallet af unikke brugere samlet set ligger på børn og unge med en overvægt blandt årgang. Medlemstallet for indmeldte børn og unge i de daværende fritids- og ungdomsklubber fra foråret 2017, lå på børn og unge med en overvægt blandt årgang. REGISTRERING AF UNIKKE BRUGERE SAMMENHOLDT MED TIDLIGERE INDMELDELSESTAL Antal af unikke brugere i alt, fordelt på klassetrin Ungdomscentre - registrerede unikke brugere i perioden august 2017 til februar 2018 Fritids- og ungdomsklub - indmeldte i forår kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl., ungdoms- I alt uddannelse, andet (anslået) Note: I foråret 2017 havde klubberne 1004 indmeldte 4. klasses elever som i dag hører under SFO2. I det daværende klubtilbud krævede det indmelding for at benytte tilbuddet. Ungdomscentrene er et frit og gratis tilbud til hele målgruppen. At sammenligne tal fra en aktivitet, der kræver tilmelding med en Side 9

11 aktivitet, som ikke kræver tilmelding vil være forbundet med nogen usikkerhed. Ovenstående tal sammenlignes derfor med dette forbehold. Der forefindes ikke konkrete registreringer, der viser, hvor ofte de indmeldte børn og unge gennemsnitligt benyttede sig af det daværende klubtilbud. I ungdomscentrene har brugerne i gennemsnit benyttet sig af tilbuddet knap 7 gange, hvilket både dækker over de børn og unge, som benytter ungdomscentrene fast på alle åbningsdage, og de børn og unge, som kun benytter ungdomscentrene til særlige aktiviteter. På trods af de nævnte forbehold kan man, ud fra registreringen af unikke brugere, med rimelig sikkerhed konkludere, at UngOdense nu har en større kontaktflade med børn og unge via ungdomscentrene, end man havde under det daværende klubtilbud. 5. Afstandens betydning for brug af ungdomscentre 23 folkeskoler har en cykelafstand på under 4 km til nærmeste ungdomscenter. 10 folkeskoler har en cykelafstand på over 4 km, med 7,4 km som den længste cykelafstand. Dataindsamlingerne viser, at eleverne fra de skoler, hvor der er mere end 4 kilometer til det nærmeste ungdomscenter, har en lavere besøgsfrekvens til ungdomscentrene end elever fra de skoler, der har under 4 kilometer til nærmeste ungdomscenter. Dette er i overensstemmelse med besvarelserne fra fokusgruppeinterviews og uddrag fra brugerundersøgelsen, der viser, at det skal være nemt at gå i ungdomscenter, og at praktikaliteter såsom busforbindelser og generel logistik påvirker brugen af ungdomscentre. Dog skal der tages forbehold for Spurvelund Skole og Lumby Skole, der har et privat fritidsklubtilbud. Sammenhængen mellem afstand og besøgsfrekvens gør sig ikke gældende på samme måde for fri- og privatskoler. Forklaringen hertil kan formentlig findes i, at elever på fri- og privatskoler ofte flytter sig langt for at gå i skole og ikke nødvendigvis bor i nærheden af skolen. Brugernes opfattelse af afstand Adspurgte børn og unge i fokusgruppeinterviews mener generelt, at minutter på cykel (hvilket svarer til cirka 4 kilometer) er en acceptabel afstand til et ungdomscenter. De vurderer derfor, at afstanden til en række ungdomscentre er for lang. Især børn og unge fra yderområderne er besværet af logistiske forhold, manglende busforbindelser mv. Derudover kan det konkluderes, at de adspurgte børn og unges opfattelse af afstand til ungdomscentrene er tvetydige: På den ene side svarer de, at det skal være let og tilgængeligt at komme i ungdomscentrene, da de har en travl hverdag med mange fritidsaktiviteter. På den anden side betyder afstanden en del mindre, hvis aktiviteten er attraktiv og ens venner er der. 6. Åbningstider Fælles for alle ungdomscentre er, at de på nuværende tidspunkt har åbent tre hverdage om ugen i tidsrummet nogle enkelte har åbent fra henholdsvis eller Derudover afholdes der øvrige arrangementer og events på andre hverdage, i weekender og ferier. I interviewene med børn og unge er det tydeligt, at deres travle hverdag med bl.a. sport og skole har stor indflydelse på deres brug af ungdomscentrene. Mange af de adspurgte går til sport 2-4 dage i hverdagene. Både brugere og ikke-brugere foreslår derfor muligheden for at udvide åbningstiden og antal af åbningsdage. Fredag er en efterspurgt åbningsdag, da det for de fleste er en sportsfri dag, hvor det foreslås at afholde aktiviteter i ungdomscentrene med socialt samvær i fokus. Derudover efterspørges Side 10

12 muligheden for i højere grad at komme i ungdomscentrene i weekenderne. I forhold til åbningstiden, så udtrykker både brugere og ikke-brugere, at det er vigtigt, at de kan komme direkte fra skole. Derfor foreslår de, at ungdomscentrenes åbningstider justeres ud fra de lokale skolers længde af skoledagene. 7. Børn og unges vurdering af ungdomscentrene Brugernes vurdering af ungdomscentrene Evalueringens fokusgruppeinterviews er gennemført i forskellige ungdomscentre ud fra en konkret aktivitet. Nedenstående afsnit vil fokusere på ungeinddragelse, vurdering af aktiviteter og faciliteter samt vurdering af ungdomscentrene som helhed. Ungeinddragelse Brugertilfredshedsundersøgelsen viser, at 27,4% af de adspurgte er kommet med forslag til nye ekskursioner og arrangementer. 25,3% har været med til at opstarte nye aktiviteter, mens 13,4% har deltaget i brugermøder og husrådsmøder i forskellige ungdomscentre. Endelig har 6,5% været med til at indrette lokaler i centrene. 47,7% af de adspurgte tilkendegiver, at de ikke har haft indflydelse på dagligdagen i centrene. Dog har mange af dem beskrevet i det efterfølgende kommentarfelt, at indflydelse på dagligdagen ikke spiller nogen væsentlig rolle for dem. Fokusgruppeinterviewene viser samme billede. Det er nemt at få indflydelse på dagligdagen, hvis man har interesse for det og ungdomscentermedarbejderne er gode til at fange de unges ideer, og der er ikke langt fra idé til handling. Aktiviteter og faciliteter I både fokusgruppeinterviews og brugerundersøgelse er børn og unge blevet adspurgt om ungdomscentrenes aktiviteter, herunder både kvaliteten af de afholdte aktiviteter, forslag til nye aktiviteter og om aktiviteternes relevans for målgruppen. Hvor tilfreds er du med de aktiviteter som tilbydes i dit ungdomscenter? Meget Utilfreds utilfreds 0,4% Neutral 0,0% 16,2% Tilfreds 37,2% Meget tilfreds 46,2% 83,4% af de adspurgte brugere på tværs af alle 10 ungdomscentre tilkendegiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med aktiviteterne i ungdomscentrene. Fokusgruppeinterviewene synliggør dog en mindre forskel. Når man spørger den ældre del af målgruppen (værende fra år), så efterspørger en del af dem aktiviteter særligt for den ældre del af målgruppen. Den samme del af målgruppen konstaterer også, at det kan være svært at lave aktiviteter, der kan fastholde og tiltrække dem, fordi den yngre og den ældre målgruppe har forskellige interesser. I forhold til lokaler og udendørsarealer viser brugerundersøgelsen og fokusgruppeinterviews, at der er et ønske om bedre indretning og udnyttelse af lokaler, samt bedre udendørsarealer. Forklaringen på dette kan være, at mange ungdomscentre stadig er under etablering og ombygning, og at nogle centre endnu ikke har deres egne lokaler. Endelig kan sæsonen og vejret også spille ind i besvarelsen af tilfredsheden med udendørsarealerne, da mange af udendørsarealerne først bliver taget i brug i sommerhalvåret. Side 11

13 Vurdering af ungdomscentrene I brugertilfredshedsundersøgelsen spørges der ind til børn og unges vurdering af ungdomscentrene. Her tilkendegiver 87,7% af brugerne på tværs af alle 10 ungdomscentre, at de er tilfredse eller meget tilfredse med ungdomscentrene generelt. H v o r t i l f r e d s e r d u a l t i a l t m e d d i t Neutral 11,6% Tilfreds 39,7% u n g d o m s c e n t e r? Utilfreds 0,4% Meget utilfreds 0,4% Meget tilfreds 48,0% Dette bakkes op af fokusgruppeinterviewene, hvor børn og unge tilkendegiver en tilfredshed med de rammer og muligheder, som ungdomscentrene tilbyder, herunder attraktive aktiviteter, spændende læringsmiljøer, og muligheder for ungeinddragelse. I fokusgruppeinterviewene fremhæver de adspurgte, at der i ungdomscentrene er en udbredt fællesskabsfølelse samt en oplevelse af ejerskab. Ikke-brugernes vurdering af ungdomscentrene Evalueringens fokusgruppeinterviews med ikke-brugerne er gennemført i forskellige ungdomscentre, hvor de har fået en introduktion og rundvisning, inden interviewet er igangsat. Kendskab til ungdomscentrene Børn og unge er i fokusgruppeinterviewene blevet adspurgt om forskellige faktuelle forhold omkring ungdomscentrene. Interviewene viser, at målgruppen generelt mangler viden om ungdomscentrene som helhed, og især om centrenes antal, beliggenhed og aktivitetstilbud. De adspurgte udtaler selv, at de ikke ved nok om ungdomscentrene, og er overraskede over både antallet af ungdomscentre over hele byen samt deres udbud af aktiviteter. Afstandens betydning Ikke-brugernes holdning til, hvor lang en afstand der må være til ungdomscentrene er tvetydige, ligesom brugernes. På den ene side svarer de, at det skal være let og tilgængeligt at komme i et ungdomscenter, da de har en travl hverdag med mange fritidsaktiviteter. Det vurderes, at en cykeldistance på minutter er passende, hvis de skulle bruge et ungdomscenter. På den anden side betyder afstanden mindre, hvis aktiviteten er attraktiv og deres venner kommer der. Afstand kombineret med andre forhold såsom venners brug af tilbuddet og aktivitetens attraktivitet, er afgørende for ikke-brugernes manglende brug af ungdomscentertilbuddet. Ikke-brugernes beskrivelse af det gode ungdomscenter Når ikke-brugerne spørges ind til, hvad et attraktivt ungdomscenter er, fremhæver de vigtigheden af attraktive aktiviteter og samvær med venner. Ikke-brugernes beskrivelser af attraktive aktiviteter stemmer overens med det nuværende tilbud: outdoor-aktiviteter, kreative værksteder, café, e-sport, mulighed for at hygge med venner mv. Endelig beskriver de også, at der skal være mulighed for at komme med idéer til nye aktiviteter og mulighed for at lave aktiviteter på tværs af byens ungdomscentre. Ud fra de indsamlede data konkluderes det med rimelig sikkerhed, at den manglende brug af ungdomscentrene ikke er relateret til tilbuddets tiltrækningskraft, men er relateret til udfordringer omkring afstand, samt manglende kendskab til og viden om ungdomscentrenes samlede tilbud og muligheder. Side 12

14 Odense Fælleselevråds vurdering af ungdomscentrene Evalueringens fokusgruppeinterview med repræsentanter fra Odense Fælleselevråd er afholdt i Østre Plads. Repræsentanterne fra Odense Fælleselevråd vurderer ungdomscentrene som værende et godt initiativ, dog med mulighed for videreudvikling. Gruppen af repræsentanter er i den midterste del af målgruppen for fritidstilbuddet, da de går i henholdsvis 7. klasse og 9. klasse. De har en god fornemmelse for, hvad ungdomscentrene tilbyder qua deres arbejde i både lokale elevråd og Odense Fælleselevråd. Odense Fælleselevråd mener, at udbuddet af aktiviteter i ungdomscentrene er bredt og rammer målgruppens forskellige interesser, samt at der er mulighed for deltagelse på tværs. Derudover har de fremmødte repræsentanter den samme tvetydige holdning til afstand, som både brugere og ikke-brugere har at afstanden betyder mindre, hvis aktiviteten er attraktiv og fællesskabet er i centrum, men at det samtidig skal være nemt at tage til et ungdomscenter. Odense Fælleselevråd mener, at ungeinddragelse er vigtigt, og de unge skal være en del af aktiviteterne og den daglige drift. I forhold til kommunikation og formidling er det vigtigt, at det er børn og unge, der står som afsender på kommunikationsmaterialet og at brugerne af ungdomscentrene er med til at formidle tilbuddene. For at få flere brugere i ungdomscentrene er det vigtigt, at rammerne er attraktive, og her påpeger Odense Fælleselevråd, at indretningen skal være bedre. Ungdomscentrene er stadig i etableringsproces, og de påpeger, at brugerne skal tages med på råd og også gerne være med til fysisk at indrette ungdomscentrene. I forhold til videreudvikling og optimering af ungdomscentertilbuddet vil Odense Fælleselevråd gerne være behjælpelig med sparring. Odense Fælleselevråd anbefaler derfor et styrket samarbejde mellem de lokale elevråd, Odense Fælleselevråd og ungdomscentrene for at sikre udvikling og optimering af både det lokale elevrådsarbejde og ungdomscentertilbuddet. 8. Formidling og kommunikation Kommunikationsplatforme Hjemmesiden opdateres løbende med ungdomscentrenes aktivitetsprogrammer, nyheder mv. UngOdense har en overordnet Facebook-side, og derudover har hvert enkelt ungdomscenter deres egen lokale Facebook-side, hvor medarbejdere kan kommunikere mere direkte med både børn og unge og deres forældre. medarbejderne har også mulighed for at benytte sig af Skoleintra, som sikrer en direkte kommunikation med målgruppens forældre. Endelig foregår kommunikationen også via fritidsvejledere. De er jævnligt til stede på skolerne, og sørger for at hænge plakater op for at markedsføre aktiviteter i de forskellige centre. Børn og unges vurdering af formidling og kommunikation Brugertilfredshedsundersøgelsen og fokusgruppeinterviews viser, at mange af de adspurgte børn og unge ikke føler, de ved nok om ungdomscentrene som fritidstilbud, og det faktum, at man kan bruge de 10 ungdomscentre på tværs af byen. Et fåtal af de adspurgte i fokusgruppeinterviewene var klar over, at der er 10 ungdomscentre i Odense. Mange af de adspurgte var ydermere af den overbevisning, at det kun var muligt at benytte det nærmest beliggende ungdomscenter. Side 13

15 Brugerne af ungdomscentrene fortæller, at de i høj grad holder sig opdateret om ungdomscenterets aktiviteter via venner. Dernæst er det via plakater på skoler og i ungdomscentrene. På en tredjeplads kommer fritidsvejledningen på egen skole. Der efterspørges mere information fra fritidsvejledere om de forskellige tilbud i alle ungdomscentre, og ikke kun tilbuddene fra det nærmest beliggende ungdomscenter. Det er de færreste, der holder sig opdateret på henholdsvis Facebook og hjemmeside. I ungdomscentrenes opstartsfase har ungdomsskolen yderligere produceret en del skriftligt materiale, samt materiale til forældre til børn og unge i målgruppen. Endelig har der også været oplæg på folkeskolerne fra ungdomscentermedarbejdere. Evalueringen viser, at UngOdense har en væsentlig større kommunikationsopgave nu i forhold til tidligere, og at det er en kontinuerlig opgave at sikre god kommunikation til målgruppen om tilbuddene. 9. Konklusion Evalueringen viser, at etableringen af ungdomscentrene generelt er inde i en god og sund udvikling. Det samlede antal registreringer af både besøgstal, lokale aktiviteter, åben-skole-aktiviteter og fritidsundervisning afholdt i ungdomscentrene viser, at der i alt har været registreringer af børn og unge i perioden 14. august marts Der er sammenhæng mellem besøgstallene og de udfordringer, der har været i opstartsperioden og fortsat er i enkelte centre. Opgørelsen over unikke brugere der i perioden 14. august februar 2018 har været i ungdomscentrene viser, at ungdomscentrene har været i kontakt med unikke børn og unge. Forebyggelse Ungdomscentrene løfter en særlig opgave i forhold til forebyggelse og alle centre samarbejder derfor bredt med foreninger og andre kommunale afdelinger. Ungdomsskolen er derfor også repræsenterede i alle SSPlokalbestyrelser, hvor ungdomsskolens ansatte tilfører vigtig viden til, og deltager i arbejdet med de generelle handleplaner og individuelle forebyggelsesindsatser. Ungdomscentrenes Fritids- og Forebyggelsesteams gennemfører årligt fritidsundersøgelser fra 4. til 9. årgang på alle byens 34 folkeskoler, og er årligt i kontakt med op imod børn og unge, og samtidig er fritidsvejlederne ugentligt tilstede lokalt på skolerne. Der henvises årligt omkring 200 særligt sårbare børn og unge til den håndholdte del af fritidsvejledningsindsatsen, Fritidsvejledning uden Grænser. Brugertilfredshed Evalueringen viser, at UngOdenses etablering af 10 ungdomscentre på tværs af byen er lykkedes, når man kigger på graden af brugertilfredshed og ungeinddragelse. Brugerne tilkendegiver en høj grad af tilfredshed, med både aktivitetsindhold, samt ungdomscentrene som helhed. 87,7% af de adspurgte børn og unge tilkendegiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med ungdomscentrene generelt, og 83,4% er tilfredse eller meget tilfredse med aktiviteterne i centrene. Dog viser indsamlede data, at børn og unge føler, de mangler viden om ungdomscentertilbuddet. Der foreslås derfor afholdelse af klassearrangementer, udvidelse af åbningstider og antal af åbningsdage. I forhold til graden af ungeinddragelse føler de adspurgte børn og unge, at det er muligt at få indflydelse hvis man ønsker det. I fokusgruppeinterviewene fremhæver de adspurgte, at ungdomscentrene giver brugerne en følelse af fællesskab og en stor oplevelse af ejerskab i forhold til den daglige drift af ungdomscentret. Det kan deraf konkluderes, at det er lykkedes at skabe et fritidstilbud, som tager udgangspunkt i, at der skal være plads til at realisere unges egne initiativer samt give rum til fællesskaber på tværs. Side 14

16 Udfordringer Opstarten af ungdomscentrene har været præget af en række udfordringer, såsom at skulle etablere et nyt fritidstilbud samtidig med at ombygningen af faciliteterne pågår. Det har gjort det til en udfordring at udfolde aktiviteterne som ønsket. Dette gælder eksempelvis for Tingløkke og Kroggård. Tornbjerg og Østre Plads, er udfordret på at være placeret på lokaliteter, hvor der ikke tidligere har været klubtilbud. Derudover har der været en udfordring i at formidle ungdomscentertilbuddet til målgruppen. De adspurgte børn og unge ønsker mere viden i form af oplæg, og ikke blot i form af plakater og brochurer. Derudover foreslår de unge, at åbningstiderne udvides. Både brugere og ikke-brugere foreslår, at ungdomscentrene skal have åbent lige efter skoletid, og have åbent om fredagen, da de unge der ikke går til nogen fritidsaktiviteter. Der foreslås endvidere, at ungdomscentrene i højere grad end nu har åbent i weekenderne. Fokuspunkter I den videre udvikling af ungdomscentrene bør der være fokus på formidling og kommunikation til både brugere og ikke-brugere. Formidling og kommunikation har været en stor opgave i forhold til omlægningen af klubstrukturen til den nye ungdomscenterstruktur. Både brugere og ikke-brugere efterspørger, på tværs af aldersskel, klassearrangementer i de enkelte ungdomscentre som en metode til at udbrede kendskabet til ungdomscentrenes tilbud og aktiviteter. Ikke-brugernes tilbagemeldinger på ungdomscentrene har været præget af manglende viden om hvad et ungdomscenter er, samt hvad de tilbyder. Deraf kan det konkluderes, at ikke-brugernes manglende brug af ungdomscentrene ikke er relateret til tilbuddets tiltrækningskraft, men er blandt andet relateret til gruppens manglende kendskab til og viden om ungdomscentrenes samlede tilbud og muligheder. En ligeværdig adgang til ungdomscentre på tværs af byens folkeskoler er en udfordring, der bør være fokus på i den fortsatte drift og udvikling af ungdomscenterstrukturen. Besøgstallene viser, at afstanden har en betydning for børn og unges brug af ungdomscentrene. Når cykelafstanden er mere end 4 kilometer fra folkeskole til nærmeste ungdomscenter er besøgstallene generelt lavere end fra de folkeskoler, hvor cykelafstanden er mindre end 4 kilometer. Dog er brugernes og ikke-brugernes forhold til afstand tvetydigt i de afholdte fokusgruppeinterviews. På den ene side er afstanden mindre afgørende, hvis aktiviteten er attraktiv, og man har venner i det pågældende ungdomscenter. På den anden side skal det være nemt og tilgængeligt at komme i et ungdomscenter i en travl hverdag. Odense Fælleselevråd giver udtryk for, at ungdomscentrene har et godt og attraktivt udbud af aktiviteter til målgruppen. De påpeger dog enkelte udfordringer, der ligger i tråd med resten af respondenternes udtalelser. Formidling og kommunikation skal forbedres, da børn og unge generelt mangler viden om ungdomscentrenes tilbud. Derudover skal indretningen af ungdomscentrene være alderssvarende til målgruppen, og i indretningsprocessen kan man med fordel inddrage børn og unge. Endelig tilbyder Odense Fælleselevråd at være sparringspartner på den videre udvikling af ungdomscentrene. Den generelle brugertilfredshed er tegn på, at ungdomscentrene generelt har en høj tiltrækningskraft. Dog belyser denne evaluering en række udviklingspunkter. Det konkluderes, at der i den videre drift og udvikling af ungdomscentrene bør være fokus på fortsat at arbejde med kommunikation og formidling, således at Odenses børn og unge får mere viden om ungdomscentrene. Derudover bør man arbejde på at øge kendskabet til ungdomscentrene gennem eksempelvis klassearrangementer, og eventuelt udvide åbningstiderne og antal af åbningsdage. Der bør endelig også fokuseres på de nævnte udfordringer omkring afstand, som alt andet lige er afgørende for børn og unges brug af ungdomscentrene. Side 15