P E R I S K O P E T. Robuste udsigter for verdensøkonomien

Transkript

1 Andet kvartal, 2017 P E R I S K O P E T Robuste udsigter for verdensøkonomien Redaktion Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen Chefanalytiker Bjarne Kogut Analytiker Anders Christian Overvad Overordnet er signalerne fra verdensøkonomien robuste med vækst i alle verdens store økonomier. I gruppen af nyindustrialiserede lande er store lande som Rusland og Brasilien kommet ud af recessionen. Inflationen har kulmineret for nu mest på grund af basiseffekten fra oliepriserne - og forventes at forblive moderat de kommende måneder. Der er ingen aktuelle tegn på, at andre faktorer vil presse inflationen op foreløbig, da lønstigningstakten fortsat er meget moderat overalt, og da virksomhedernes pricing power fortsat synes svag. Opsvinget i den amerikanske økonomi vurderes at være intakt, selv om BNPvæksten var skuffende lav i første kvartal. Vi fastholder forventningen fra sidste kvartal om en BNP-vækst på omkring 2,5 pct. for 2017 som helhed. Lav vækst i starten af et år er set før, og det tabte er efterfølgende blevet indhentet. Det mener vi også bliver tilfældet i år. Økonomien i eurozonen ser robust ud, og de fremadrettede signaler tyder på, at det fortsætter indtil videre. Vi forventer en BNP-vækst i 2017 på omkring 1,5 pct. dvs. på niveau med væksten i 2016 på 1,7 pct. Men hvor risikoen på prognosen tidligere har været nedad, dvs. for skuffende lav vækst, har risikobilledet ændret sig til, at der nu er større sandsynlighed for en overraskende stærk BNP-vækst i forhold til vores hovedscenario. Danmark bevæger sig støt og roligt ind i en højkonjunktur godt hjulpet på vej af stigende global vækst. Vi forventer, at væksten accelererer fra 1,3 pct. i 2016 til 1,7 pct. i både 2017 og i Privatøkonom Brian Rasmussen Vi forventer, at Fed hæver renten yderligere to gange i år, næste gang sandsynligvis på juni-mødet. Desuden forventer vi, at det senere i år bliver et tema på finansmarkedet, om Fed vil begynde at nedbringe balancen ved at stoppe med fuld geninvestering af renter og udtrækninger på deres enorme obligationsbeholdning. ECB forventes at holde sine ledende renter uændrede, men samtidig ser vi mulighed for, at ECB i løbet af efteråret vil annoncere begyndende aftrapning af obligationsopkøbene, måske med virkning allerede fra i år. Renten på 10-årige statsobligationer forventes at have stigende tendens i både USA og i Europa både på 3 og på 12 måneders sigt. side 1 af 13

2 International økonomi: Robuste udsigter for verdensøkonomien Forventningsoversigt USA Pr. 09/05 Euroland Pr. 09/05 BNP-vækst ,6 1, ½ 1½ ¼ 1½ Centralbankens ledende rente om 3 mdr. 1,00-1,25 0,75-1,00 0,00 0,00 om 12 mdr. 1,50-1,75 0,00 Rente på 10-årig statsobligation * om 3 mdr. 2,50-3,00 2,40 0,50-0,70 0,44 om 12 mdr. 2,75-3,25 0,75-1,00 *) = tysk statsobligation Globalt overblik Overordnet er signalerne fra verdensøkonomien robuste med vækst i alle verdens store økonomier. I gruppen af nyindustrialiserede lande er store lande som Rusland og Brasilien kommet ud af recessionen. Inflationen har kulmineret for nu mest på grund af basiseffekten fra oliepriserne - og forventes at forblive moderat de kommende måneder, forudsat at oliepriserne ikke begynder at stige markant. Der er ingen aktuelle tegn på, at andre faktorer vil presse inflationen op foreløbig, da lønstigningstakten fortsat er meget moderat overalt, og da virksomhedernes pricing power fortsat synes svag. Stemningen på finansmarkedet vil den kommende tid være styret af to ting: økonomi og politik. Hvad økonomien angår, skal de positive forventninger til væksten indfries ellers vil der komme en negativ reaktion på finansmarkedet. Hvad politik angår, er amerikansk politik i fokus: Hvor meget kan Trump reelt set komme igennem med? Hidtil har resultaterne været små, og vi så med hans forsøg på at afskaffe Obamacare, at han også møder betydelig modstand fra egne rækker. En stor markedsrisiko er derfor, at de store forventninger til Trumps lovede boost af amerikansk økonomi forbliver uforløste, hvilket vil kunne udløse en negativ markedsreaktion. Positive signaler fra verdensøkonomien og en inflation, der trods alt er steget, gør, at yderligere pengepolitisk lempelse nu er taget af bordet i de fleste af verdens førende centralbanker. Spørgsmålet er i højere grad, hvor stærkt centralbankerne vil fare frem i stramningen af pengepolitikken. Den diskussion vil dog nok først for alvor tage fart i løbet af 3. og 4. kvartal. Obligationsrenterne forventes generelt at ligge højere om tre måneder end i dag begrundet i forventningen om fortsat økonomisk fremgang, og at der med et overstået fransk præsidentvalg er i hvert fald én usikkerhedsfaktor mindre. side 2 af 13

3 USA: Opsvinget fortsætter Opsvinget i den amerikanske økonomi vurderes at være intakt, selv om BNP-væksten var skuffende lav i første kvartal. Vi fastholder forventningen fra sidste kvartal om en BNP-vækst på omkring 2,5 pct. for 2017 som helhed. Lav vækst i starten af et år er set før, og det tabte er efterfølgende blevet indhentet. Det mener vi også bliver tilfældet i år. Prognosen er dog behæftet med stor usikkerhed, da vi endnu ikke kender indholdet af Trumps finanspolitik. Blandt andet er en skattereform annonceret, der skal sænke både indkomst- og selskabsskatter, men det er uvist, hvornår den træder i kraft, og uvist hvad elementerne i den bliver. Trump flyttede ind i Det Hvide Hus i januar, og finansmarkedet havde store forventninger til Trumponomics, dvs. stimulering af væksten via skattelettelser og øgede offentlige investeringer i infrastruktur. Forventningerne har indtil videre mest givet sig udslag i højere stemningsbarometre (forbrugertillid og erhvervsbarometre), hvorimod der endnu ikke kan ses noget i tallene for den faktiske udvikling i økonomien. Indtil videre har Trumps politiske resultater været beskedne, og det har skabt usikkerhed om hans muligheder for at gennemføre de ting, som han gik til valg på. Noget af vækstoptimismen er allerede ved at sive ud af økonomien. Krumtappen bliver derfor, hvad Trump kan levere. Tre store politiske emner skal der træffes beslutninger omkring de kommende måneder: Skattelettelser, offentlige investeringer samt en (rituel) forhøjelse af gældsloftet, som endnu engang er passeret. Vores forventning om en BNP-vækst på omkring 2,5 pct. i år bygger på en forudsætning om fornyet fremgang i privatforbruget efter en sløv start på året, og at en del af erhvervsoptimismen bliver omsat i øgede maskininvesteringer. Vi er dog samtidig lidt skeptiske med hensyn til, hvor meget yderligere, som privatforbruget kan accelerere, blandt andet fordi borgernes gæld har nået nye rekordhøjder, målt som forbrugslån i pct. af BNP. Kilde: Macrobond. Arbejdsmarked og inflation Arbejdsmarkedet er forblevet stærkt med en jobvækst på omkring pr. måned (gennemsnit for de seneste seks måneder), og en arbejdsløshed på senest 4,5 side 3 af 13

4 pct., hvilket er lavere, end hvad centralbanken skønner som den naturlige ledighed. Ifølge de økonomiske teoribøger burde det give sig udslag i øget lønpres på grund af konkurrence om arbejdskraften, men det er hidtil ikke sket i større omfang. De kommende måneder forventes at byde på fortsat jobvækst og lav arbejdsløshed, og risikoen er selvfølgelig, at det stærke arbejdsmarked på et tidspunkt presser lønstigningstakten op. Omvendt er der også gode argumenter imod, at det vil ske: Globaliseringen får antagelig en del lønmodtagere til at holde igen med lønkrav af frygt for, at deres arbejdsplads bliver flyttet til et lavtlønsland. Hertil kommer antagelig også demografien, hvor den store babyboom-generation går på pension i disse år og erstattes af yngre arbejdere til en lavere løn. Inflationen kulminerede antagelig i februar for denne gang og vil forblive lav de kommende måneder på grund af aftagende basiseffekt fra tidligere olieprisstigninger. Også råvarepriserne har sat sig efter stigningerne først på året. Inflationen vil selvfølgelig svinge i takt med de uforudsigelige oliepriser, men en mere vedvarende stigning i inflationen vil kræve enten tiltagende lønstigningstakt eller øget pricing power blandt virksomhederne. Ingen af disse fundamental-økonomiske faktorer ser ud at komme i spil lige med det samme. Truer høj gældsætning økonomien på længere sigt? Selv om det økonomiske barometer står på smukt i øjeblikket, er horisonten ikke fri for mørke skyer. En af skyerne i det fjerne er, at ikke blot forbrugerne er blevet mere forgældede efter en konsolideringsperiode oven på finanskrisen, men det er de amerikanske virksomheder også. De ikke-finansielle virksomheders gæld nærmer sig gamle rekordniveauer. Det kan blive et problem i fremtiden, hvis renteniveauet af en eller anden grund begynder at stige mærkbart. Et tænkt eksempel kunne være, hvis det lykkes Trump at booste væksttempoet så meget, at det tvinger Fed til mere aggressive stramninger af pengepolitikken, end hvad der ligger i kortene i øjeblikket. Kilde: Macrobond. side 4 af 13

5 Pengepolitik og obligationsrente Fed, den amerikanske centralbank, overraskede ved at hæve deres pengepolitiske rente allerede i marts måned, hvor de fleste (heriblandt os selv) havde set juni som det bedste bud. Renten blev hævet med 25 bp. til intervallet 0,75-1,00 pct. Vi forventer, at Fed hæver renten yderligere to gange i år. Begrundelsen er, at det økonomiske opsving nu er så rodfæstet, at Fed kan tillade sig en gradvis normalisering af pengepolitikken fra et historisk lempeligt udgangspunkt. Desuden forventer vi, at det senere i år bliver et tema på finansmarkedet, om Fed vil begynde at nedbringe balancen ved at stoppe med fuld geninvestering af renter og udtrækninger på deres enorme obligationsbeholdning. Obligationerne er købt under og umiddelbart efter finanskrisen for at støtte økonomien, men også på dette punkt giver fremgangen mulighed for normalisering. Vi forventer, at det vil ske i form af en gradvis aftrapning af geninvesteringerne, da Fed vil undgå for kraftig påvirkning af finansmarkedet. Men det udelukker ikke, at der kan komme en betydelig markedsreaktion i en periode, når/hvis Fed kommer med konkrete signaler om aftagende tempo i geninvesteringerne. Renten på en 10-årig amerikansk statsobligation forventes at stige til intervallet 2,50-3,00 pct. på 3 måneders sigt og videre til 2,75-3,25 pct. på 12 måneders sigt. Det begrunder vi i forventningen om stigende pengepolitisk rente og tiltagende inflation. Usikkerhedsfaktorer Trump og økonomien (gentagelse fra sidste kvartal): En meget stor usikkerhedsfaktor er, hvor meget Trump kan levere? Finansmarkedet har købt det scenario, at Trump booster det igangværende opsving i økonomien med en finanspolitisk lempelse. Hvis han skuffer, kan det føre til kursfald på aktier og kursstigninger/rentefald på statsobligationer. Fed: Usikkerheden går begge veje. Fed kan stramme pengepolitikken kraftigere end forventet, hvis økonomien (især arbejdsmarkedet og inflationen) udvikler sig overraskende stærkt, og det modsatte, hvis økonomien skuffer. I vores hovedscenario kan Fed senere på året signalere ændringer i deres geninvesteringspolitik. Lønningerne og inflationen: Arbejdsmarkedet er stramt, og der er bestemt risiko for tiltagende lønstigningstakt. Det vil senere føre til stigende inflation. Geopolitik og Trumps udenrigshandelspolitik. Den private sektor er blevet mere følsom overfor rentestigninger. Eurozonen: Positiv overraskelse på vej? Økonomien i eurozonen ser robust ud, og de fremadrettede signaler tyder på, at det fortsætter indtil videre. Vi forventer en BNP-vækst i 2017 på omkring 1,5 pct. dvs. på niveau med væksten i 2016 på 1,7 pct. Men hvor risikoen på prognosen tidligere har været nedad, dvs. for skuffende lav vækst, har risikobilledet ændret sig til, at der nu er større sandsynlighed for en overraskende stærk BNP-vækst i forhold til vores hovedscenario. Også Brexit ser ud til at betyde mindre for britisk og europæisk økonomi end frygtet. side 5 af 13

6 Eurozonens økonomi nyder godt af den generelle fremgang i verdensøkonomien, som fører til stigende eksport. Men også den indenlandske vækst i eurozonelandene bidrager: Privatforbruget vokser, støttet af stigende beskæftigelse, mens erhvervsinvesteringerne vokser på grund af de bedre fremtidsudsigter. Sluttelig bidrager finanspolitikken også til den økonomiske vækst, idet eurozonelandene er begyndt at slække lidt på den finanspolitiske livrem igen. Alle eurozonelande deltager i fremgangen. Tabellen nedenfor viser udvalgte makrotal for eurozonens fire største økonomier, der tilsammen står for 78 pct. af eurozonens BNP. BNP inflation Saldo, off. finanser Arbejdsløshed Tyskland 1,9% 1,6% 1,8% 0,4% 1,9% 1,5% 0,4% 0,4% 0,4% 4,1% 4,1% 4,1% Frankrig 1,2% 1,4% 1,7% 0,3% 1,5% 1,3% -3,3% -2,9% -3,1% 10,0% 9,9% 9,6% Italien 0,9% 0,9% 1,1% -0,1% 1,4% 1,3% -2,3% -2,4% -2,6% 11,7% 11,6% 11,4% Spanien 3,2% 2,3% 2,1% -0,3% 1,9% 1,7% -4,7% -3,5% -2,9% 19,6% 17,7% 16,0% Kilde: EU Kommissionen. Tyskland er fortsat eurozonens stærkeste økonomi med stabil vækst, overskud på statsfinanserne, lav arbejdsløshed og lav inflation. Den lave inflation er signal på, at lønstigningstakten er forblevet lav på trods af, at Tyskland har et af Europas stærkeste arbejdsmarkeder. Efterårets forbundsdagsvalg forventes ikke at betyde nogen større ændringer i de finanspolitiske prioriteringer, uanset om det bliver Angela Merkel eller Martin Schulz, der bliver landets næste forbundskansler. Forbundsdagsvalget burde derfor blive en non-event for finansmarkedet. Frankrig er inde i et moderat økonomisk opsving, men har fortsat ubalancer i form af høj arbejdsløshed og en saldo på statsfinanserne, der balancerer på kanten af EU s budgetregel. Emmanuel Macron vil, som præsident, stå for kontinuitet i den økonomiske politik, men er dog også fortaler for reformer, som kan booste væksten på længere sigt. Italien er langt om længe kommet i fremgang. Saldoen på statsfinanserne ligger komfortabelt på den rigtige side af EU s budgetregler. Italienernes største udfordring er, at væksttempoet er betydeligt lavere end i eurozonens andre store økonomier, så landet har behov for politiske tiltag, der kan løfte væksttempoet. Italien befinder sig imidlertid i et politisk vakuum med en overgangsregering, der leder landet, indtil der et blevet afholdt et parlamentsvalg i utide, formentlig først i starten af I den mellemliggende periode ligger reformpolitikken, som Renzi tog hul på, stille. En risikofaktor er, hvem der danner regering efter nyvalget. I meningsmålingerne ligger Renzis parti side om side med den EU- og systemkritiske Femstjerne-bevægelse. Spanien forventes at fortsætte genrejsningen af økonomien efter finanskrisen. Væksttempoet forventes at aftage lidt i år og til næste år, men vil dog fortsat være højere end i de tre andre store eurozonelande. Væksttempoet aftager, fordi der har været noget ketchupeffekt i de foregående års meget høje vækstrater. Spanien har dog fortsat en af EU s højeste arbejdsløshedsprocenter, ligesom underskuddet på statsfinanserne kun langsomt forventes at nærme sig det tilladte ifølge EU s budgetregel. Politisk har der været ro i Spanien, siden Rajoy dannede mindretalsregering i efteråret side 6 af 13

7 Storbritannien har som forventet aktiveret Artikel 50 og det 2-årige forhandlingsvindue med EU er dermed åbnet. Theresa Mays overraskende udskrivning af nyvalg til parlamentet den 8. juni forventes at føre til en kraftig mandatfremgang for de konservative, så de vil sidde på et endnu mere komfortabelt flertal end i det nuværende parlament. Det formodes at øge sandsynligheden for et blødt Brexit. Væksttempoet i den britiske økonomi forventes at aftage gennem 2017: Forbrugernes købekraft udhules af en stigende inflation, mens erhvervsinvesteringerne skønnes udfordret af de mere usikre fremtidsudsigter. Skrøbelige banker er en udfordring Skrøbelige banker er en af de største udfordringer for det økonomiske opsving, særligt i de sydeuropæiske lande, og det betyder, at den samfundsøkonomiske fremgang bliver mindre, end den kunne have været. Grafikken på næste side viser andelen af dårlige lån i procent af de samlede udlån i udvalgte eurozonelande. Dårlige lån er bankudlån, hvor kunden er bagud med betaling af renter og afdrag eller måske helt er holdt op med at betale. Andelen af dårlige lån er et godt udtryk for bankernes helbred. Kilde: Macrobond. Den højeste andel af dårlige lån finder vi i de sydeuropæiske lande, mens bankerne i de nordeuropæiske lande generelt er sunde. Det afspejler sig i, at kreditgivningen er stigende i Nordeuropa, men fortsat faldende i Sydeuropa. Banker med mange nødlidende lån er mere forsigtige, end de sunde banker er. Løsningen kunne være oprettelse af statslige skraldespandsbanker, der kunne overtage hovedparten af bankernes dårlige udlån, men det kræver statslige kapitalindskud i milliardklassen, hvilket ofte kommer i karambolage med EU s budgetregler. Manglende konvergens er en anden udfordring En anden udfordring er, at der stadig er store forskelle mellem de forskellige landes konkurrenceevne. Eller sagt på en anden måde: Det er gået meget langsomt med at skabe balance i landenes konkurrenceevne, til trods for de seneste års reformpolitik i Sydeuropa. Det er illustreret i grafen nedenfor, der viser udviklingen i enhedslønomkostninger (groft sagt: lønsum divideret med produktion). side 7 af 13

8 Kilde: Macrobond. I grafen er landenes lønomkostninger indekseret med udgangspunkt i De var naturligvis ikke ens i 1999, året er blot udgangspunkt for at vise udviklingen siden da. Op gennem 00 erne steg enhedslønningerne stærkt i Sydeuropa (= tab af konkurrenceevne). Derimod blev de holdt i ro i Tyskland takket være omfattende arbejdsmarkedsreformer (= tysk gevinst af konkurrenceevne). Spredningen i konkurrenceevne kulminerede lige inden finanskrisen. Efterfølgende er det faktisk kun Spanien, der har præsteret at indsnævre spændet i konkurrenceevne, mens det franske og italienske har udviklet sig omtrent parallelt med det tyske. Den manglende konvergens i konkurrenceevne kan blive et problem for lande som Frankrig og Italien den dag, hvor konjunkturerne i Europa igen bliver dårligere. Arbejdsmarked og inflation Eurozonens arbejdsmarked er i betydelig fremgang. Siden nedturen stoppede i 2013 er beskæftigelsen steget med 6,5 millioner personer, og arbejdsløshedsprocenten er faldet fra over 12 pct. til 9,5 pct., som dog stadig er et højt niveau. Den positive udvikling forventes at fortsætte i kraft af den generelle økonomiske fremgang i eurozonen. Lønningerne stiger fortsat meget moderat, selv i Tyskland med EU s næstlaveste arbejdsløshed. For eurozonen som helhed ligger lønstigningstakten på omkring 1,5 pct. om året. Der er ikke umiddelbart udsigt til nogen markant tiltagende lønstigningstakt, så længe ledigheden er så høj. Inflationen kulminerede indtil videre i februar på 2,0 pct., men forventes at ligge lavere de kommende måneder på grund af aftagende basiseffekt fra sidste års oliepriser. Også kerne inflationen er fortsat meget lav, under 1 pct. Signalerne fra erhvervsbarometrene tyder dog på, at virksomhedernes pricing power begynder at blive bedre, så derfor forventes kerneinflationen at tage langsomt til de kommende måneder. Under alle omstændigheder forventes inflationen at holde sig under ECB s 2 pct.- target lang tid endnu. side 8 af 13

9 Pengepolitik og obligationsrente ECB støtter fortsat eurozonens økonomi massivt med historisk lave renter og obligationsopkøb for 60 mia. euro pr. måned året ud. Imidlertid kan der rejses spørgsmål ved en så lempelig pengepolitik set i lyset af de robuste signaler fra økonomien. Forudsat at økonomien forbliver stærk, forventer vi, at ECB i løbet af efteråret vil annoncere begyndende aftrapning af obligationsopkøbene, måske med virkning allerede fra i år. Annonceringen vil sandsynligvis føre til stigning i obligationsrenterne, men ECB forventes at dæmpe markedsreaktionen ved samtidig at signalere fortsat meget lave pengepolitiske renter. Renten på en 10-årig tysk statsobligation forventes at stige til 0,50-0,70 pct. på 3 måneders sigt og yderligere til 0,75-1,00 pct. på 12 måneders sigt begrundet i forventningen om fortsat fremgang for økonomien og afsmitning fra en stigende obligationsrente i USA. Risikoforhold Politisk støj i form af vigtige parlamentsvalg, Brexit, stigende populisme og mulige amerikanske indgreb i verdenshandlen. Risikoen på vores BNP-vækstskøn går mere op end ned. Væksten kan blive overraskende stærk, hvis der kommer en ketchupeffekt på privatforbruget og erhvervsinvesteringerne efter mange års krise. Omvendt kan væksten også skuffe, hvis den politiske støj rammer forbrugerne og erhvervslivet. Inflationen kan stige overraskende meget set i lyset af en fortsat robust fremgang i økonomien. Det kan påvirke markedsforventningerne til ECB s pengepolitik. Bankerne i eurozonen må fortsat vurderes som skrøbelige, især i Sydeuropa, hvilket hæmmer kreditgivningen. Dansk økonomi: Vi nærmer os en højkonjunktur Dansk økonomi havde en rigtig flot afslutning på 2016, og fremgangen er fortsat ind i Vi ser ikke nogen store ubalancer eller overhængende farer, der kan slå opsvinget ud af kurs. Danmark bevæger sig støt og roligt ind i en højkonjunktur godt hjulpet på vej af stigende global vækst. Vi forventer, at væksten accelererer fra 1,3 pct. i 2016 til 1,7 pct. i både 2017 og i Det vil primært være det private forbrug og stigende investeringer, der løfter økonomien i prognoseperioden. Stigende global efterspørgsel, og solid fremgang i vores to største samhandelslande Tyskland og USA, vil også hjælpe eksporten på vej. Danmark BNP (årlig stigning i pct.) 1,3 1,7 1,7 Inflation (årlig stigning i pct.) 0,3 1,3 1,7 Den største fare for dansk økonomi på den korte bane er protektionistiske tiltag, der bremser verdenshandlen og opstiller barrierer for både den danske import og eksport. Desuden er brat stigende renter globalt - fx som følge af en mere ekspansiv finanspolitik i USA og stigende inflation i Euroområdet - en risiko. Det vil smitte af på de danske realkreditrenter, sætte det danske boligmarked under pres og kan hurtigt vende boligprisstigninger til fald. Der er også mulighed for, at væksten bliver stærkere, end vi forventer. Danskerne lægger mere til side af deres indkomst end normalt side 9 af 13

10 og forbruger en mindre andel - de har med andre ord en lav forbrugskvote og en høj opsparingskvote i forhold til det historiske gennemsnit. Slækker forbrugerne lidt på forsigtigheden, så er der plads til, at forbruget kan stige mere end de 2 pct., der er vores hovedscenarie. Der er basis for fortsat fremgang i beskæftigelsen Beskæftigelsen går fremad, og ledigheden er nu så langt nede, at den ifølge Nationalbanken er tæt på det strukturelle ledighedsniveau. Der skal altså et øget arbejdsudbud til, hvis beskæftigelsen skal fortsætte med at vokse uden, at lønpresset stiger. De senere års arbejdsmarkedsreformer vurderes at øge arbejdsudbuddet med omtrent personer frem til udgangen af Vi forventer, at den fortsatte vækst i dansk økonomi kombineret med en relativt svag fremgang i produktiviteten vil øge beskæftigelsen med samlet set personer i samme periode. Dermed vil ledigheden også falde et nøk frem mod 2019 til omtrent 4 pct. Der er allerede problemer med flaskehalse i udvalgte sektorer, og manglen på kvalificeret arbejdskraft vil formentlig tiltage over det kommende år. Det vil lægge en dæmper på beskæftigelsesvæksten i år og næste år i forhold til sidste år, hvor beskæftigelsen steg med imponerende personer. Inflationen lav trods et strammere arbejdsmarked Inflationen er tiltaget markant i årets første måneder og ramte i februar 1 pct. i årsvækstrate - det højeste niveau i tre år. Det skyldes dog først og fremmest basiseffekter fra oliepriserne, der lå højere i starten af i år end på samme tidspunkt sidste år. Inflationen eksklusive energi er fortsat lav, og der er ikke tegn på noget større underliggende prispres indtil videre. Resultatet af forårets overenskomstforhandlinger peger på et fortsat moderat lønpres på trods af fremgang i beskæftigelsen og en lav ledighed. Vi forventer, at inflationen gradvist vil tiltage i andet halvår og vil lande på 1,3 pct. for året som helhed. For 2018 forventer vi en inflation på 1,7 pct. Med lønstigninger omkring de 2 pct. de kommende år vil reallønsvæksten ligge pænt over det historiske gennemsnit, omend mindre end i Det vil øge danskernes forbrugsmuligheder og understøtte privatforbruget. Beskæftigelsen fortsætter opad Inflationen stiger men er fortsat lav Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdernes Landsbank. Kilde: Danmarks Statistik. side 10 af 13

11 Boligmarkedet: Udsigt til højere priser Fremgangen på boligmarkedet fortsætter, og hele 72 ud af landets 98 kommuner oplevede stigende kvadratmeterpriser i løbet af Der er umiddelbart ingen tegn på, at den opadgående tendens i priserne står til at vende i år. Handelsaktiviteten har været stigende siden sommer, når man renser for normale sæsonudsving, og antallet af solgte huse per måned ligger på det højeste niveau i otte år. Renterne er fortsat meget lave, og indkomsterne stiger i takt med beskæftigelsesfremgangen. Aftalen om den fremtidige boligbeskatning er endelig faldet på plads og det reducerer også usikkerheden for kommende boligkøbere. I sig selv vil aftalen, efter vores vurdering, ikke betyde det store for boligmarkedet på den korte bane. Vi forventer dog at se et nedadgående pres på boligpriserne i landets dyreste områder ved overgangen til det nye boligskattesystem i Over det seneste år er prisen på huse steget 3,2 pct., mens prisen på ejerlejligheder er steget 6,5 pct. Særligt for ejerlejligheder er der tale om en voldsom prisstigning, og det giver god grund til at følge udviklingen tæt. Vores vurdering er dog, at der ikke er tale om en decideret boligboble drevet af forventninger til fremtidige prisstigninger. Korrigerer vi for faldet i renterne og løftet i de disponible indkomster, så er boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at betale skatter og renteudgifter til boligen) fortsat et godt stykke fra bobleåret Når det er sagt, så er prisstigninger på 10 pct. om året, som vi har set det i København, ikke holdbare i længden. Det er vores forventning, at prisstigningerne på ejerlejligheder bliver mere afdæmpede i 2017 og 2018 i takt med at renterne kryber opad, kreditgivningen strammes og det igangværende nybyggeri resulterer i et højere udbud af lejligheder. For huse er boligbyrden fortsat lav, og vi forventer prisstigninger på 3-4 pct. i år og næste år. Boligpriserne fortsætter opad men det holder ikke aktiviteten tilbage Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. Forbrugerne holder opsvinget i gang Privatforbruget løftede sig ved udgangen af sidste år, og de seneste tal for forbrugertillid og detailomsætning peger på fortsat fremgang her i starten af året. Der er da også medvind til de danske husholdninger i øjeblikket med stigende friværdier i boligen, stigende beskæftigelse, solid reallønsvækst og lave renter. Læg dertil, at forbrugerne i høj grad har brugt den større indkomst over de seneste år til at hæve opsparingen fremfor at øge forbruget. Det giver i kombination et rigtigt godt udgangspunkt for fortsat vækst i det private forbrug i år og næste år. Vi forventer, at privatforbruget vokser omtrent 2 pct. i 2017 og 2018, men der er potentiale side 11 af 13

12 for en højere forbrugsvækst, hvis forbrugerne vælger at nedbringe deres opsparingsrate i takt med at højkonjunkturen får fat. Eksporten går lysere tider i møde Eksporten har løftet sig i de sidste seks måneder og går lysere tider i møde. Eksporten har ellers haft det svært de foregående to år, hvor den generelle nedgang i verdenshandlen, ikke mindst søtransporten, har givet kraftig modvind. Vi forventer, at eksporten vil fortsætte de positive takter i 2017 drevet af fremgang på vores eksportmarkeder og højere global vækst. Det kan allerede ses i humøret hos de danske industrivirksomheder, hvor konjunkturbarometeret steg til det højeste i næsten tre år i april måned. Vi forventer, at den stigende optimisme i industrien vil sætte yderligere skub i investeringerne i år. Også virksomheder udenfor industrien vil i stigende grad have behov for at løfte produktiviteten gennem investeringer i takt med, at der bliver færre ledige ressourcer tilgængelige på arbejdsmarkedet. Vi forventer desuden, at den fortsatte fremgang på boligmarkedet vil understøtte boliginvesteringerne. Stigende indkomst giver plads til privatforbrug Eksporten kom i gang i slutningen af 2016 Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. Offentligt forbrug Det offentlige forbrug udviklede sig overraskende svagt i anden halvdel af 2016 og det giver anledning til usikkerhed omkring den fremtidige udvikling. Det offentlige budgetunderskud landede i 2016 på 0,9 pct. af BNP. Finansministeriet skønner i deres konvergensprogram for Danmark fra april, at det offentlige underskud øges til 1,9 pct. af BNP i 2017, primært som følge af lavere indtægter fra pensionsafkastskatten, for derefter at falde til 0,9 pct. af BNP i Den strukturelle saldo estimeres til -0,2 pct. af BNP i 2016, -0,5 pct. i 2017 og -0,2 pct. i Dermed er der tale om en mild finanspolitisk lempelse i år efterfulgt af en mindre stramning i I den nuværende konjunktursituation er der ifølge vores vurdering ikke behov for, at finanspolitikken bidrager med yderligere brænde til væksten. side 12 af 13

13 (Redaktionen er afsluttet 9. maj 2017) Kontakt Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen Chefanalytiker Bjarne Kogut Analytiker Anders Christian Overvad Privatøkonom Brian Rasmussen Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. side 13 af 13