Århus Kommune Lokalplan nr. 859

Transkript

1 Århus Kommune Lokalplan nr. 859 Dette er en samlet pdf af forslag til lokalplan nr Blandet byområde på Nordhavnen Århus Midtby, - 4. udbudsrunde samt Miljøvurderingen for samme. Forslagene er offentlig fremlagt fra den 6. maj 2009 til den 1. juli Maj 2009

2 Den 5. maj 2009 Forslag til Lokalplan nr. 859 Blandet byområde på Nordhavnen Århus Midtby 4. UDBUDSRUNDE Århus Kommune Teknik og Miljø Århus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde, der omfatter matr. nr dk og del af 2148 a Århus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 22. september 2008 udstykkes i området. Forslaget betyder: Området må anvendes til blandet erhverv, bolig og offentligt formål. Forslaget kan ses på: Borgerservice på Rådhuset, Åby Bibliotek og Risskov Bibliotek Hovedbiblioteket, Mølleparken, Århus, Bygningsinspektoratet, Kalkværksvej 10, Århus og fra onsdag den 6. maj 2009 til onsdag den 1. juli Derefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. I henhold til 3 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Den udarbejdede miljøvurdering er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Forslaget kan købes på: Borgerservice på Rådhuset, Åby Bibliotek, Risskov Bibliotek og Hovedbiblioteket for 60 kr. Deres mulighed: Hvis De mener, at forslaget bør ændres, eller De i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes De sende Deres bemærkninger til Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Århus C, pob@aarhus.dk, senest den 1. juli Særstandpunkt I forbindelse med Byrådets vedtagelse af lokalplanforslaget har Enhedslisten De Rød-Grønne fremsat afvigende mening, jf. Planlovens 24, stk. 2. Særstandpunktet er vedlagt forslaget ved fremlæggelsen. VEND

3 Lokalplanens indhold Delområde I udlægges til blandet erhverv, bolig og offentligt formål. Mindst m² etageareal udlægges som offentligt tilgængelige funktioner som spa- og wellnessaktiviteter eller lign. Der må etableres detailhandelsbutikker inden for et samlet bruttoetageareal på op til i alt m² for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Højst 30% af det samlede etageareal må anvendes til boligformål. Boliger kan kun placeres på 3. og 4. etage. Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan f.eks. være liberale erhverv, kontorer, hoteller, restaurationer og lign. Restaurationer og cafeer må højst have et bruttoetageareal på m². Delområde II er udlagt til vej- færdsels- og opholdsarealer herunder bugtpromenade. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Parallelgaden. Færdselsarealet skal indrettes som vejforbindelse mellem Parallelgaden og vinterpladsen. Tilkørsel til parkeringsanlæg skal ske fra vej A-B som vist i lokalplanen. Der må ikke etableres yderligere kørende adgang fra de tilgrænsende veje. Der etableres offentlig stiforbindelse mellem Bydelspladsen og Vinterpladsen via den nye bebyggelse. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje. Der skal under terræn etableres bilparkering med min. 207 pladser som fællesparkering. Der kan på terræn indrettes pladser til handicapparkering. Der skal inden for området reserveres areal til mindst 500 cykelparkeringspladser, hvoraf 1/3 skal forefindes i kælderen. Den maksimale bygningshøjde mod Vinterpladsen må være 3 etager og mod Bydelspladsen 4 etager. Derudover kan der etableres værn/brystning op til 1,4m. Der må i alt opføres m² etageareal foruden kælder, altaner, balkoner og tagterrasser. Bebyggelsens stueetage skal opføres med en etagehøjde på minimum 4,5m. På færdsels- og opholdsarealer kan der med særlig tilladelse etableres overdækkede serveringsarealer og lignende i forbindelse med cafeer, restauranter og tilsvarende publikumsorienterede funktioner. Bygningers facader skal overvejende fremstå i glas med partier i glatte facadeplader, solceller, beton, tegl og stål. Til facadebeklædning må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener. Skiltning og reklamering må kun foretages med tilladelse fra Århus Kommune. Der må ikke synligt opsættes udendørs radio- og tvantenner, herunder parabolantenner på bygninger. Bortset herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. Opholdsarealer må ikke bebygges, men kan indrettes med legeredskaber, borde, bænke og mindre lette pavillonbygninger. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. Der skal inden for færdselsarealet placeres vejtræer, helst robuste, hårdføre og vindføre løvfældende. Bebyggelsen skal godkendes i overensstemmelse med myndighedernes krav og skal udføres og indrettes således, at brugere i fornødent omfang afskærmes mod vibrationer fra letbane/jernbane. Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme. Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves eksisterende lokalplaner for de områder, som er omfattet af nærværende lokalplan nr. 270 af 15. januar 1986 og nr. 294 af 31. august For lokalplanområdet som helhed er der fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område, og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Med venlig hilsen Torben Simonsen

4

5 Århus Kommune Lokalplan nr.: Blandet byområde på Nordhavnen Århus Midtby, -4. UDBUDSRUNDE Indeholder tillæg nr. 150 til Kommuneplan Forslag Skovvejen Sverigesgade Kystvejen Statistikområde/distrikt nr.: 0.10 Registreringskortblad nr.: 46 Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Marts 2009

6 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit og til sidst kommer siden med underskrifter og dato for offentliggørelse af lokalplanen. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej, 10 værelse Århus C Tlf , 2641 og 2628 Lokalplanen kan ses og købes hos Borgerservice på Rådhuset samt Åby og Risskov Bibliotek Tlf Kortgrundlag Århus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: Møller og Grønborg Mindegade 13, Århus C.

7 ÅRHUS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 859 Blandet byområde på Nordhavnen, Århus Midtby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk mv....2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1 Formål Område, opdeling og zonestatus Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan...18 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen...34 Retsvirkninger af lokalplanen...34 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 150 til Kommuneplan BILAG A Miljørapport ikke teknisk resumé...37 LOKALPLANKORT VEDTAGELSESPÅTEGNING...41 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 859

8 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold og beskrivelse af området Denne lokalplan gælder for et område af Nordhavnen, Århus Havn. Området grænser mod nordøst op til Århus Bugt, mod øst til den kommende Parallelgade og mod syd og vest grænser området op til lystbådehavnens vinterplads. Lokalplanområdet, er ca m² stort og var ved planens udarbejdelse ejet af Århus Kommune. Området er beliggende i byzone. Området henligger for størstedelens vedkommende ubenyttet, men har tidligere været anvendt til havneaktiviteter med oplag af containere. Dele af det vestlige område benyttes af lystbådehavnen til vinteropbevaring af både. Området indeholder i dag ingen bygninger for havneaktiviteterne. Der er ingen eksisterende beplantning i området. De nuværende aktiviteter i området er forbundet med miljøbelastning primært i form af støj fra køretøjer og maskiner. Miljøbelastningen er dog yderste begrænset i dag. Luftfoto af lystbådehavnen, lokalplanområdet indtegnet med rødt. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 859

9 3 Planens baggrund og mål Denne lokalplan er udarbejdet med baggrund i en langsigtet planlægning for Århus Havn. Omdannelsen af De Bynære Havnearealer blev muliggjort, da planen for udvidelsen af Århus Havn blev vedtaget i 1995 og åbnede for, at der kunne ske en udflytning af aktiviteter fra de eksisterende havnearealer til den nye Østhavn. Som opfølgning på Masterplan, regionplan med VVM-redegørelse og kommuneplanlægning for havnens udvidelse, udskrev byrådet i 1999 en arkitektkonkurrence for De Bynære Havnearealer, som skulle fremkalde idéer til, hvordan der kan skabes et visuelt og funktionelt bedre samspil mellem byen, havnen og bugten og inddrage frigjorte havnearealer til byformål på længere sigt. Med udgangspunkt i det vindende konkurrenceforslag blev de overordnede visioner og strategier for omdannelsen indarbejdet i Kommuneplan 2001 og i en Handlingsplan for de Bynære Havnearealer. Disse blev i 2003 fulgt op af en Helhedsplan for De Bynære Havnearealer og i 2005 i en Kvalitetshåndbog, der som tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 fastlægger kommuneplanrammerne og det nærmere indhold i den fremtidige bydel og endelig i 2006 med en Dispositionsplan for de nordlige områder, som fastlægger en mere præcis anvendelse af især Nordhavnen og udgør rammen for den videre planlægning for dette område. Kommunens mål med planlægningen af området har været og er fortsat... at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Kvalitetshåndbogen og Dispositionsplanen er sammen med en mere detaljeret Delområdeplan fra samme år udgangspunkt for kommunens udbud for salg af arealerne. I de første 4 udbudsrunder er der valgt projekter til den nordligste del af containerhavnen. Vinderen af 4. udbudsrunde blev SHIP-projektet. Det er dette projekt og resultatet af de efterfølgende forhandlinger, der ligger til grund for udformningen af lokalplanen. SHiP projektet omfatter ca m² af lokalplanens område. Computermodel fra dispositionsplanen af den fremtidige udbygning af Nordhavnen set fra øst. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 859

10 4 Samlet set ligger der således forud for denne lokalplan overordnet planlægning samt specifikke redegørelser og aftaler, som alle danner grundlag for den aktuelle lokalplan, hvis formål er at præcisere indholdet af det kommende byggeri. Planens hovedtræk Lokalplanen udlægger området til blandet erhverv, bolig og offentligt formål med mulighed for at etablere helårsbeboelse, et mindre antal boliger uden pligt til helårsbeboelse, butikker, restauranter, caféer og virksomheder med ingen eller minimale miljøpåvirkninger, således at de kan integreres med boliger. Det kan være liberale erhverv og andre kontorvirksomheder, udstillings- og konferencevirksomhed, sports- og fritidsaktiviteter, mindre værksteder for elektronik, kunsthåndværk o.l. Lokalplanen opdeles i to delområder. Delområde I er selve bebyggelsen med nærmeste tilhørende private og offentlige udearealer samt det hævede areal vest for bygningen med idrætsfaciliteter og gangarealer ( plinten ). Delområde II er forlængelsen af Sidegaden, der udlægges til færdsel samt bugtpromenaden, som løber langs hele Nordhavnen. Kortskitsen viser de to hovedinddelinger af lokalplanområdet: Delområde I: bebyggelsen og plinten, delområde II: promenade og færdselsarealer. Bebyggelse Det nye område etableres generelt, som resten af "De Bynære Havnearealer", i kote 2,5. Af hensyn til kystsikring er den nordlige del af lokalplanområdet i en højere kote. Med disse koter er der taget særligt hensyn til en stigning i vandstanden, der kan komme som følge af klimaændringer. Planen omfatter en bebyggelse på maksimalt m² etageareal over terræn. Bebyggelsen er fastlagt til et byggefelt, som vist på lokalplankortet. Dele af bebyggelsen er hævet ca. 0,5 m over middelterræn og ligger således på sit eget plateau med nærmeste gårdhaverum i kote 3,0. Plinten trapper ned fra kote 3,0 over 2,6 til eksisterende terræn. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 859

11 5 Bebyggelsen danner en langstrakt og lige facade mod Parallelgaden i øst og har her en facadehøjde på op til 16 m og i alt 4 etager. Fra denne bygningskant eller ryg fliger bygningen ud mod lystbådehavnen i vest samtidig med at bebyggelsen trapper ned i etageantal for at ende i 2 etager. Herved åbner bebyggelsen sig tydeligt mod vest. Dette underbygges af facader med klare vandrette etagedæk, hvorimellem der spænder glaspartier samt andre lette facadelementer. Bebyggelsen er i sin form og åbenhed tydeligt vendt mod lystbådehavnen. De lette facader, de vandrette etagebånd, den fligede bebyggelsesform og det aftagende etageantal mod lystbådehavnen nedskalerer bygningskomplekset, således at den nærmer sig de langt mindre bebyggelsesstrukturer i havnemiljøet for dermed at oprette et godt byarkitektonisk naboskab. Set i et lidt større perspektiv er det hensigten med denne bebyggelse, at den både i formudtryk og i indhold orienterer sig mod lystbådehavnen. Lokalplanen giver mulighed for en stor funktionsblanding og mange anvendelser. Desuden indeholder projektet m² etageareal publikumsorienterede funktioner (som spa-, fitness- og wellnesscenter, konference- og udstillingsfaciliteter, samt offentlige funktioner og institutioner m.m.) specielt i stueetagen. Bygningen kan også indeholde kontorer, liberale erhverv, cafeer, restauranter og gallerier samt i nogen udstrækning butikker og boliger. Lokalplanen fastlægger ikke boligantallet, men en anslået boligbyggemulighed giver et billede af, hvor mange boliger, der kan etableres i området. Der kan maksimalt etableres et boligetageareal på 30 % af det samlede etageareal, det svarer til m² og er anslået til boliger. Bebyggelsen kan imidlertid også udelukkende anvendes til erhverv. Modelillustration af SHiP projektet set i luftperspektiv fra nordvest. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 859

12 6 Opholdsarealer og beplantning Lokalplanområdet bygges op med tre store trappetrin, som ligger i kote 3, 2,6 og det eksisterende terræn. Det øvre niveau udgøres af selve bebyggelsen med nærmeste gårdhaver, det mellemste niveau består af et aktivitetsbånd (offentligt færdselsareal) og det nedre niveau er overgangen til lystbådehavnen med vinterplads og lignende. Det øvre terrænniveau vil overvejende være af privat karakter uden at være indhegnet. Det vil fremtræde urbant med faste belægninger og beplantningen vil bestå af solitære, mindre træer sat i kumme, svarende til en taghavesituation. Det mellemste niveau er et langsgående aktivitetsbånd, der har forbindelse til området mod syd. Det er stort set ubeplantet eller kun beplantet i beskedent omfang og inden for præcist afgrænsede felter. Her er det variationen i belægninger og aktivitetsinstallationerne, der udgør møbleringen. Dette areal er offentligt tilgængeligt. Inden for området kan indplaceres et udendørs bassin med mulighed for direkte adgang indefra tilstødende bygning. Området kan ikke bebygges med undtagelse af små overdækninger til nedgange til p-kælder og nødudgange. Det nedre areal udgør overgangen til lystbådehavnen og vil mht. belægninger, beplantning og indretning fremstå mere groft og mindre stilrent, som hører sig til i en havn. For at sikre en overordnet sammenhæng i bydelens beplantning fastlægger lokalplanen en beplantning syd for bebyggelsen, i færdselsarealet, som det fremgår af illustrationsplanen. I henhold til delområdeplanerne for De Bynære Havnearealer og for at sikre acceptable vækstbetingelser for fremtidig beplantning på havnearealerne vil etablering af plantezonerne til træbeplantning for alle områder blive udført som følger: Der reserveres et plantezoneareal pr. træ på minimum 15 m². Såfremt plantezonearealet ikke kan etableres i træets fremtidige, udvoksede kronediameter, etableres langsgående, sammenhængende plantezoner med en minimumsbredde på 150 cm. Der bør ikke placeres tekniske forsyningsledninger på langs i plantezonerne. Århus Kommune - Natur og Miljø har udarbejdet anvisninger på etableringen af plantezoner, inkl. opbinding, vandingssystemer og dræning. Anvisningen kan fås ved henvendelse hertil. Vedrørende belysning, beplantning og belægning henvises i øvrigt til Bydesign, Manual for de Bynære Havnearealer, der danner udgangspunkt for dialog om udformningen af de offentlige tilgængelige arealer. Veje, stier og parkering Hovedadgangsvej En ny boulevard med tilslutning til Nørreport-krydset ved Kystvejen samt Parallelgaden (tæt på eksisterende Sverigesgade) vil udgøre trafikbetjeningen af hele den nye bydel i Nordhavnen og dermed lokalplanområdet. Fra boulevarden er der via Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 859

13 7 sidegader og broforbindelser adgang til bebyggelser langs vejen og til de enkelte øer. Parallelgaden vil få forbindelse til en planlagt adgang til Skovvejen og er via en række sidegader forbundet med boulevarden. På kort sigt er parallelgaden den primære adgang til lokalplanområdet, men i de senere faser og ved fuld udbygning vil boulevarden være områdets primære vejforbindelse. Biladgangen til lokalplanområdet sker via en sidegade mellem Parallelgaden og lystbådehavnens vinterplads, sydvest for bebyggelsen. Der vil være mulighed for adgang for gående og cykler fra parallelgaden. Fra sidegaden som tænkes indrettet med 2 kørespor og fortov langs den tilgrænsende bebyggelse vil der være adgang til parkeringskælder for hele bebyggelsen. Sidegaden tænkes indrettet med et meget begrænset antal pladser til handicapparkering samt pladser til af- og pålæsning for store køretøjer. Sidstnævnte placeres mellem kørebane og fortov. Bebyggelsen indrettes med henblik på, at al varelevering, renovation m.m. kan ske via den nævnte af- og pålæsningsplads. Gennem lokalplanområdet og bebyggelsen etableres der stiforbindelser mellem bydelspladsen og vinterpladsen. Parkering Al bilparkering i området, bortset fra en mindre del af handicapparkeringen, skal etableres som underjordisk parkering, der for biltrafikken vil være hovedadkomststedet til alle bebyggelserne og områdets funktioner. Parkeringsanlægget indrettes med plads til mindst 207 bilparkeringspladser, der skal fungere som fælles parkering for området. Alle 207 parkeringspladser skal være offentligt tilgængelige. De pladser, der måtte bliver anlagt derudover kan reserveres til bebyggelsen alene. Herved sikres bl.a. mulighed for en vis dobbeltudnyttelse af parkeringsanlægget, funktionerne imellem. Handicapparkering kan etableres som en kombination af parkering i kælder og på terræn. Idet der på terræn kan reserveres areal til et mindre antal handicapparkeringspladser til minibusser med lift såfremt parkeringskælderen indrettes med en højde så minibusser ikke kan benytte parkeringskælderen. Parkeringsanlægget kan indrettes med betalingsanlæg og tilsluttes et fælles p- infosystem for Nordhavnen og kommunens samlede p-infosystem. Ramper til parkeringsanlæg, betalingsanlæg og lignende skal etableres inden for byggelinien. Såfremt der etableres mere end 207 parkeringspladser skal parkeringskælderen disponeres således, at private og offentligt tilgængelige parkeringspladser er tydeligt markerede/adskilte og lette at afsøge for ledige parkeringspladser. Fra parkeringskælderen sikres der via trapper og elevatorer god adgang til de enkelte byggeafsnit. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 859

14 8 Parkeringskælderen vil fungere som hele bebyggelsens entré, hvorfor anlægget skal gives en venlig og imødekommende atmosfære ved lyse materialer og farver. Kælderen lyssættes med et højt lysniveau over parkeringspladserne, ligesom der eventuelt kan integreres dagslys for at skabe større grad af tryghed. Cykelparkering kan dels indrettes i parkeringskælder og dels på terræn. Der skal i alt reserveres areal til mindst 500 cykelparkeringspladser inden for lokalplanområdet, heraf skal mindst 1/3 placeres i kælder og mindst 1/3 på terræn. Bugtpromenaden Langs kystværnet mod nord og øst udlægger lokalplanen areal til en offentlig tilgængelig bugtpromenade, som primært er en rekreativ gangforbindelse. Bugtpromenaden etableres, så den tillige i et vist omfang kan fungere som brand- og redningsvej. Bugtpromenaden skal sikre byens borgere adgang til at promenere langs kysten. I et samspil med caféer, butikker og andre aktiviteter i bebyggelsen indgår bugtpromenaden i et særligt bymiljø med byen på den ene side og det åbne vand på den anden. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 859

15 B Bugtpromenaden Bassin Vinterpladsen Kote 2.30 Kote 2.60 Kote 3.00 Plint Rampe til parkeringskælder Sidegaden Parallelgaden Bydelspladsen Planen viser et eksempel på, hvordan området kan bebygges og indrettes. Illustrationsplan Mål 1: m 1:1000 N

16 9 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1 Formål Stk. 1 Lokalplanen har til hovedformål: at udlægge området til blandet erhverv, bolig og offentligt formål, at fastlægge rammer for ny bebyggelses omfang, placering og udformning, at sikre, at ny bebyggelse opføres efter de intentioner, som fremgår af vinderprojektet, at sikre et gennemgående aktivitetsbånd, med mulighed for leg og ophold, mellem bebyggelse og lystbådehavn integreres i projektet og er offentligt tilgængeligt, at fastlægge bilparkering som underjordiske bilparkering, dog med mulighed for en mindre del handicapparkering på terræn, at sikre karakteren af beplantningen på færdselsarealet, at fastlægge adgangsveje samt øvrige færdsels- og opholdsarealer samt, at sikre etablering af grundejerforening til varetagelse af fælles opgaver i lokalplanområdet. 2 Område, opdeling og zonestatus Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplankortet og omfatter, jf. matrikelkortet på næste side matr. nr dk og del af 2148 a, Århus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 22. september 2008 udstykkes i området. Se fodnote 1. Lokalplanområdet er beliggende i byzone Lokalplanområdet er opdelt i to delområder som vist på lokalplankortet. Se fodnote 1. 1) I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Århus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 859

17 10 Matrikelkort mål 1:4000 Lokalplangrænse Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 859

18 11 3 Anvendelse Delområde I Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Delområdet udlægges til blandet erhverv, bolig og offentligt formål. Mindst m 2 etageareal udlægges som offentligt tilgængelige funktioner som spa- og wellnessaktiviteter, fitnesscenter, trænings- og danseaktiviteter, virtuelt og teknisk oplevelses center eller lignende. Der kan i lokalplanområdet etableres detailhandelsbutikker inden for et samlet bruttoetageareal på op til i alt m 2 for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Den enkelte detailhandelsbutik til handel med dagligvarer må højst have et bruttoetageareal på 400 m 2, og den enkelte detailhandelsbutik til udvalgsvarer må højst have et brutto etageareal på 200 m 2. Erhvervsanvendelse i stueetage tilstræbes publikumsorienteret erhverv og funktioner. Højst 30 % af det samlede etageareal må anvendes til boligformål. Boliger kan kun placeres på 3. og 4. etage. Mindst 95 % af boligerne skal være helårsboliger, og højst 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Se fodnote 2. Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan f.eks. være liberale erhverv, kontorer, hoteller, mindre butikker, restaurationer, caféer, mindre værksteder til kunsthåndværk og lignende, sports- og fritidsvirksomhed, service-, undervisnings-, offentlige funktioner, udstillings og konferencevirksomheder og lignende. Stk. 9 Restaurationer og cafeer må højst have et bruttoetageareal på m 2. Stk. 10 Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, kan tillade, at beboerne fra deres boliger driver en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udøves i boligområder. Det kan f.eks. være frisør-, læge-, tegnestue-, eller revisionsvirksomhed. Det er dog en forudsætning, at virksomheden ikke miljømæssigt eller ved væsentlig øget kundetilgang, trafikbelastning og parkering eller på anden måde er til gene for andre. 2 Inden meddelelse om ibrugtagningstilladelse til byggeri indeholdende boliger, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse, skal der foreligge en tinglyst deklaration med Århus Kommune som påtaleberettiget, der angiver placeringen af samtlige boliger inden for lokalplanens område I, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 859

19 12 Delområde II Stk. 11 Delområdet er udlagt til vej-, færdsels- og opholdsarealer herunder bugtpromenade. 4 Udstykning Udstykning må kun finde sted på grundlag af en af Århus Kommune, Teknik og Miljø, godkendt udstykningsplan. 5 Trafikforhold Stk. 1 Stk. 2 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Parallelgaden via vej A-B gennem det udlagte færdselsareal, i princippet som vist på lokalplankort. På lokalplankort er med særlig signatur vist de arealer, der er udlægges til: Vej A B.. 32 m bred. Bugtpromenaden a - b... 8 m bred. Færdselsarealet skal indrettes som vejforbindelse mellem Parallelgaden og vinterpladsen (vej A-B) med en min. bredde på 6,5 m, fortov i begge sider og langs bebyggelsen med min. bredde på 5,5 m, af- og pålæsningspladser i nordøstsiden samt handicapparkering. Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Tilkørsel til parkeringsanlæg skal ske fra vej A-B i princippet som vist på lokalplankortet. Der må ikke etableres yderligere kørende adgang til lokalplanområdet fra de tilgrænsende veje. Fra vej A-B skal der sikres adgang til arealer beliggende nordvest for lokalplanområdet i punkt B og til arealer beliggende sydvest for lokalplanområdet i princippet som vist på lokalplankortet. Tilkørselsrampe til parkeringskælder må ikke etableres inden for det udlagte færdselsareal. Der skal gennem lokalplanområdet sikres areal til en stiforbindelse med varierende bredde, dog min. 3 m, mellem punkterne c-d-e som vist på lokalplankortet. Fra punkt e skal der via område II sikres en stiforbindelse, der får forbindelse til sti a-b. Ved niveauforskelle etableres elevator eller rampe foruden trappeanlæg Der etableres offentlig stiforbindelse mellem punkterne d-f, Bydelspladsen og Vinterpladsen via den nye bebyggelse. Se fodnote 3. 3 Det skal ved deklaration sikres, at stiforbindelsen gennem bebyggelsen er offentligt tilgængelig i det tidsrum, hvor der er almen adgang til bygningen Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 859

20 13 Stk. 8 Stk. 9 Stk. 10 Alle færdselsarealer skal, hvor der er forskelle i terrænniveau, udformes med rampe eller elevator, således at de er tilgængelige for alle. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje. Der skal under terræn etableres bilparkering med min. 207 bilparkeringspladser. Parkeringspladserne skal etableres som fællesparkering for lokalplanområdet (se fodnote 4 ). Der kan på terræn indrettes pladser til handicapparkering. Stk. 11 Der skal inden for lokalplanens område reserveres areal til mindst 500 cykelparkeringspladser. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn og i kælder. Mindst 1/3 af de anlagte cykelparkeringspladser skal forefindes i kælderen og 1/3 skal forefindes på terræn. Stk. 12 Stk. 13 Stk. 14 Stk. 15 Stk. 16 Cykelparkering på terræn skal ske inden for delområde I jf.. lokalplankortet. Dog kan der etableres cykelparkering inden for delområde II i tilknytning til den nordøst vendte facade. Der skal inden for lokalplanområdet via rampe eller elevator sikres separat adgang til cykelparkering i parkeringskælder. Der skal indenfor lokalplanområdet sikres vendemulighed for vare- og servicekøretøjer. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende vejregler. Til sikring af ovennævnte bestemmelser skal der til godkendelse hos Århus Kommune, Trafik og Veje særskilt fremsendes projekter for indretning af alle færdsels- og parkeringsarealer. 6 Teknisk forsyning Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Enhver bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Såfremt nybyggeri opføres som lavenergibebyggelse, kan der, jf. Planlovens 19, stk. 4, dispenseres fra ovenstående 6, stk. 1. Tekniske anlæg og forsyningsledninger i lokalplanområdet skal etableres under terræn. I tilfælde hvor dette ikke er muligt skal disse indpasses i bebyggelsen og udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. 4 Der vil blive tinglyst en deklaration, som bl.a. sikrer at mindst 207 af de bilparkeringspladser der etableres i området skal være offentligt tilgængelige. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 859

21 14 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1 Stk. 2 Ny bebyggelse til bolig- og erhvervsformål skal placeres inden for det på lokalplankort viste byggefelt med et varierende etageantal stigende mod øst. Den maksimale bygningshøjde mod vinterpladsen må være 3 etager, kote 14,5, mod bydelspladsen 4 etager, kote 18,5. Ud over maksimal bygningshøjde kan der etableres værn/brystning op til 1,40 m. samt trappe/elevatortårn, tekniske installationer, ventilationshætter og lignende afkast under forudsætning af, at det integreres i tagfladens udformning og indgår i bebyggelsens arkitektoniske helhed. Stk. 3 Nødvendige tekniske installationer på tage må højst have et areal på 10 % af tagfladen og må maksimalt opføres 3,5 m over den maksimale bygningshøjde. Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Der må i området i alt opføres maksimalt m 2 etageareal foruden kælder, altaner, balkoner og tagterrasser. Bebyggelsens stueetage skal opføres med en etagehøjde på minimum 4,5 m. Bebyggelse til parkeringsformål skal placeres inden for delområde I, jvf. lokalplankortet, med en maksimal højde i henholdsvis kote 3,0 og 2,6 til overkant færdigt terræn/plinten. Mod nordvest skal plinten indenfor delområde I tilpasses det eksisterende terræn inden for lokalplanens område. Ved plintens overgange til delområde II etableres der elevator eller rampe foruden trapper jf. 5 stk. 7. Uden for byggefelterne i delområde I kan der etableres enkelte læskærme, boder, overdækning, pavilloner og lignende lette konstruktioner, vandbassiner, samt nødudgange fra parkeringskælder, der har betydning for driften af områdets rekreative aktiviteter, kommercielle programmer, opholdsarealer og offentligt tilgængelige arealer. På færdsels- og opholdsarealer kan der med Århus Kommunes særlige tilladelse etableres overdækkede serveringsarealer og lignende i forbindelse med caféer, restauranter og tilsvarende publikumsorienterede funktioner. 8 Bebyggelsens udseende Stk. 1 Bebyggelsen skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning samt farvevalg i princippet udformes i et formsprog, som vist på illustrationen på side 5 og illustrationsplanen indsat efter side 8. Se fodnote 5. 5 Udgangspunktet for bestemmelsen er vinderprojektet, der ligger til grund for lokalplanlægningen. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 859

22 15 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Bygningers facader skal overvejende fremstå i glas evt. med partier i glatte facadeplader, solceller, beton, tegl og stål samt kombinationer heraf. Til facadebeklædning må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener. Tage skal fremstå uden fremtrædende tekniske installationer. Nødvendige tekniske installationer over tag skal være inddækkede og indgå som en integreret del af bebyggelsens øvrige arkitektoniske formsprog og fremtræden. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, i hvert enkelt tilfælde. Se fodnote 6. Der må ikke synligt opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Bortset herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. 9 Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Fælles opholdsarealer for lokalplanområdet skal i princippet placeres på det hævede areal / plint i delområde I og på altaner og tagterrasser, jf. lokalplankortet. Arealer, som på lokalplankortet er markeret som opholdsareal, må ikke bebygges, men kan indrettes med legeredskaber, borde, bænke og mindre, lette pavillonbygninger, som understøtter anvendelsen samt evt. nedgange til parkering, jf. endvidere 7, stk. 1. I området skal der etableres opholdsarealer der svarer til 25 % af bebyggelsens boligareal, og 5 % af bebyggelsens erhvervsareal. Ved beregning af opholdsarealer må arealer på dæk, tagterrasser og altaner medregnes. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der sikres en sammenhæng med de tilstødende arealer. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. Der skal inden for færdselsarealet placeres vejtræer i princippet som vist på illustrationsplan indsat efter side 8. 6 Se vejledningen Facader og Skilte udgivet af Århus Kommune i Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 859

23 16 Stk. 7 Stk. 8 Træbeplantning inden for færdselsarealet skal udføres med robuste, hårdføre og vindføre løvfældende arter som f.eks. Salix alba Sibirica, Acer platanoides Émerald Queen, Acer pseudoplatanus eller Carpinus betulus. Til sikring af ovenstående bestemmelser skal der indsendes en plan for beplantning, indretning og udformning af ubebyggede arealer, færdselsog opholdsarealer, kanaler og kajanlæg til godkendelse i Århus Kommune, Teknik og Miljø, jf. også 5, stk. 16. Endvidere skal træbeplantninger og plantezoner på offentligt tilgængelige arealer etableres efter planer og anvisninger fra Århus Kommune, Natur og Miljø. Se fodnote Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv - såsom kontorer og hotel - på mindst én facade ikke overstiger 60 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomme funktioner - såsom institutioner og hospitaler og boliger, på mindst én facade ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv og boligbebyggelse, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører opholdsarealer, ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis. Letbane-/jernbanestøj og vibrationer Stk. 4 Stk. 5 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- /jernbanestøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv - såsom kontorer og hotel - på mindst én facade ikke overstiger 65 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- /jernbanestøj påfører bebyggelse til offentlige formål - såsom institutioner og hospitaler og boliger, på mindst én facade ikke overstiger 60 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. 7) Se lokalplanens beskrivelse vedr. beplantning samt Vejledning for træplantninger, udgivet af Århus Kommune Trafik og Veje. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 859

24 17 Stk. 6 Stk. 7 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- /jernbanestøj påfører opholds- og friarealer, ikke overstiger 55 db(a) på døgnbasis. Bebyggelse skal godkendes i overensstemmelse med myndighedernes krav og skal udføres og indrettes således, at brugere i fornødent omfang afskærmes mod vibrationer fra letbane/jernbane. Virksomhedsstøj Stk. 8 Stk. 9 Ved etablering af virksomheder skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, som er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Udendørs opholdsarealer skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 8. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 55 db(a) 45 db(a) 40 (55) db(a) Stk. 10 Boliger o.l. skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 8 Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². 8 Støjniveauet er ved lokalplanens udarbejdelse beregnet af VM Acoustics Aps. som beskrevet i lokalplanens redegørelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 859

25 Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse og anlæg i delområde I må ikke tages i brug før: - Tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk Ubebyggede arealer er ryddede for byggeaffald og med belægning eller beplantning er givet et ordentligt udseende jf De i 5 nævnte veje, stier og af- og pålæsningspladser samt parkeringsanlæg er etableret. - De i 9 nævnte opholdsarealer som hører til den pågældende byggeetape er anlagt. - Den i 10 stk. 10 nævnte særlige støjisolering af boliger mv., som hører til den pågældende etape, er etableret. 12. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. Se fodnote Ophævelse af ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplaner for de områder, som er omfattet af nærværende lokalplan: Lokalplan nr. 270, vedtaget af byrådet den 15. januar Lokalplan nr. 294, vedtaget af byrådet den 31. august ) Supplerende bestemmelser om grundejerforeninger og parcelforeninger findes i en deklaration, der er udarbejdet for lokalplanområdet i forbindelse med grundsalg. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 859

26 19 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været Kommuneplan 2001 og Kvalitetshåndbogen for de Bynære Havnearealer - Tillæg nr. 58 til Kommuneplan Udsnit af kommuneplanens rammekort, hvor lokalplanområdet er markeret med sorte prikker. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

27 20 Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde nr BL der udlægger området i sin helhed til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanen muliggør kun bebyggelse i op til 12 m s højde og et volumen/areal-forhold på 3 m³/m². For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 150 der er gengivet på side 35. Heri fastlægges et nyt rammeområde BL, hvor der muliggøres bebyggelse i en højde på op til kote 18,50 m. Lokalplanens specifikke bestemmelser fastlægger, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 25 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Der er tale om en afvigelse fra kommuneplanens bestemmelser, idet der for boligarealer i Midtbyen generelt skal udlægges opholdsarealer svarende til 40 % af bebyggelsens boligetageareal. Afvigelsen begrundes med det nye byområdes tætte bebyggelsesstruktur og forholdsvis store andel af offentlige rum i form af pladser og torve, promenader, kanaler og bassiner, rekreative områder i tilknytning til småskibshavnene og beliggenheden direkte ud mod Århus Bugt. Hertil kommer, at hele bydelen planlægges stort set uden overfladeparkering. Ligeledes er der fastlagt bestemmelser om støjisolering af de nye bebyggelser med udgangspunkt i: Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli 2007, som erstatter de grænseværdier for virksomhedsstøj, som fremgår af Kommuneplan Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen fastlægges anvendt til blandede byfunktioner. Ældre lokalplaner Den eksisterende lokalplan nr. 270 udlægger områdets nordøstlige del til udvidelse af containerhavnen. Denne lokalplan aflyses for de områder, som er omfattet af nærværende lokalplan med dennes endelige vedtagelse og offentliggørelse. For naboområdet mod vest gælder lokalplan nr. 294 for udvidelse af Århus Fiskeriog Lystbådehavn. Denne lokalplan har ligeledes et sammenfald med nærværende lokalplan og aflyses for de områder som er sammenfaldende med nærværende plan. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanen er der yderligere udarbejdet følgende planlægning: Handlingsplan for de Bynære Havnearealer, 2001 Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, 2003 De Bynære Havnearealer - Dispositionsplan for de nordlige områder, 2006 De Bynære Havnearealer - Delområdeplaner 1-4 for de nordlige områder, 2006 Handlingsplanen, Helhedsplanen og Dispositionsplanen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af byrådet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

28 21 Detailhandel Lokalplanen giver mulighed for etablering af detailhandel for dagligvarer og udvalgsvarer. Butiksbebyggelsens påvirkning af bymiljøet Ved planlægningen af De Bynære Havnearealer i Århus er det formålet at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Etablering af butikker, som muliggjort ved bestemmelserne i Lokalplan nr. 859, skal derfor ses som en opfølgning af de overordnede målsætninger for området. Lokalplanen muliggør etablering af enkelte butikker til lokalområdets daglige forsyning i form af mindre butikker til dagligvare- og udvalgsvarehandel. Lokalplanen fastlægger, at det maksimale bruttoetageareal til detailhandelsbutikker i området ikke må overstige m², at ingen enkelt dagligvarebutik må have et større bruttoetageareal end 400 m², samt at ingen enkelt udvalgsvarebutik må have et større bruttoetageareal end 200 m². Som led i byomdannelsen på Nordhavnen fjernes al eksisterende bebyggelse, hvorfor ny butiksbebyggelse i området ikke påvirker eksisterende bebyggelse i området. Det vurderes desuden, at ny butiksbebyggelse i området ikke vil påvirke eksisterende friarealer og rekreative områder, idet disse er beliggende i stor afstand fra området. Kundetrafikbetjeningen og vareindlevering til butiksbebyggelse i lokalplanens område vil kun medføre begrænset trafik på terræn, idet parkeringen etableres i parkeringskælder. Detailhandelen vil få god trafikal betjening fra ny boulevard, Parallelgaden og tværvej til området. Området betjenes med mindst 207 offentlige p-pladser i kælder. Der er tale om en helt ny bydel, hvor butikker integreres i bebyggelsens stueetager i tilknytning til områdets veje, stier og pladser, og sammen med andre publikumsorienterede funktioner vil butikker medvirke til at skabe liv i byrummene. Det er derfor vurderet, at ny butiksbebyggelse i lokalplanområdet ikke vil betyde en væsentlig ugunstig påvirkning af nærområdet til lokalplanområdet. Det vurderes, at bymiljøet vil blive påvirket i positiv retning ved etablering af butikker i henhold til lokalplanen. Overordnede vej- og stiforhold Det overordnede trafikale mål er at skabe god trafikal tilgængelighed til lokalplanområdet og den nye bydel i Nordhavnen - samt at sikre et fredeligt og sikkert trafikmiljø internt i de enkelte områder. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. I planerne indgår endvidere en trafikdæmpning og ombygning af Kystvejen med henblik på at begrænse den trafikale barriere mellem City og den nye bydel. Den fremtidige trafikbetjening af den nye bydel vil primært ske via en ny adgangsvej (boulevarden), som tilsluttes Kystvejen i Nørreport-krydset. Boulevarden udformes med en tosporet vej, et dobbeltsporet kollektiv trafik tracé og med stianlæg for cyklister og gående i begge sider. Endvidere er planlagt en sekundær adgang Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

29 22 via en ny tilslutning til Skovvejen, nord for Østbanetorvet. Denne forbindelse vil - sammen med en parallelgade til boulevarden - også indgå i trafikbetjeningen. I en længere periode vil Nordhavns-området midlertidigt være trafikbetjent via parallelgaden. Endvidere indgår den rekreative forbindelse langs Grenåbanen/Kystvejen som en vigtig del af trafikbetjeningen, når det gælder den lette trafik. Bilparkeringen i Nordhavnsområdet etableres helt overvejende i større samlede anlæg, placeret i bygningskonstruktionerne i underjordiske anlæg. Ved en fuld udbygning af det samlede Nordhavnsområde forventes en biltrafik på i størrelsesordenen køretøjer pr. døgn. Der planlægges en højklasset kollektiv trafikbetjening med en højfrekvent drift. Overordnet trafikstruktur for De Bynære Havnearealer. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

30 23 Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Der er ingen kendte eller formodede arkæologiske interesser i området. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn som kulturlag, ildsteder, affaldsgruber, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og Moesgaard Museum skal underrettes i henhold til Museumsloven. Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet kan fortsætte, eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Århus Kommuneatlas Der er ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdig i Århus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. I følge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en af de første etaper af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, der med hensyn til tæthed og bygningshøjder er sammenlignelig med den eksisterende Århus Midtby. I planlægningen af lokalplanområdet har det været et væsentligt moment at den nye bebyggelse dels i skala kunne knyttes både til Z-huset mod øst og nedskaleres og dermed danne et godt naboskab til lystbådehavnen i vest. Dette forhold respekterer projektet til fulde, idet det med sin kantbebyggelse mod Parallelgaden og fligede form mod lystbådehavnen danner en særdeles harmonisk overgang. Bebyggelsen med de angivne højder og placeringen i den fremskudte position på Nordhavnen vil fremkalde en helt ny byprofil for Århus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Århus Bugt. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. Følgende vises visualiseringer af lokalplanen for SHiP projektets påvirkning af den kystnære byzone. På næste side viser et oversigtskort vist fra hvilke positioner visualiseringen er udarbejdet Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

31 24 Oversigtskort der viser fotostandpunkterne for visualiseringerne 1. Fotostandpunkt set fra Århus Bugt Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

32 25 2. Fotostandpunkt set fra cykelstien langs Riis Skov 3. Fotostandpunkt fra udsigtsplads i Riis Skov Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

33 26 4. Fotostandpunkt fra slæbestedet, Fiskeri- og Lystbådehavnen. Miljø Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanområdet vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra Parallelgaden og sidegaden, der forbinder vinterpladsen med Parallelgaden. På baggrund af Den Nordiske Beregningsmodel for Vejtrafikstøj er støjniveauet i Parallelgadens vestskel beregnet til ca. 57 db(a) på døgnbasis og i sidegadens nordlige skel til ca. 55 db(a) på døgnbasis. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at støjniveauet for støjfølsomme erhverv (såsom kontorer og hotel) ikke må overstige 60 db(a) på døgnbasis og at støjniveauet for bygninger til offentlige formål i form at institutioner ol. ikke må overstige 55 db(a) på døgnbasis. Støjniveauet for boligbebyggelsen og de tilhørende friarealer ikke må overstige 55 db(a) på døgnbasis. På grund af områdets placering og særlige karakter vil kommuneplanens støjbestemmelser vedrørende udendørs støjniveauer for vejtrafikstøj og banestøj blive fraveget i hele området. En forudsætning for fravigelse af de udendørs støjkrav er at det ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis i Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

34 27 støjfølsomt erhvervsbyggeri, boliger og byggeri til offentlige formål. Byggerierne vil samtidig skulle disponeres således, at der skabes opholdsarealer i tilknytning til byggerierne, hvor der overholdes en maksimal støjbelastning fra trafikstøj, samt støjbelastning fra virksomheder på 55 db(a). Støj fra jernbaner Lokalplanområdet vil som følge af sin placering tæt på en planlagt letbane på et tidspunkt være belastet af støj og vibrationer fra banen. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som jernbanetrafik påfører bebyggelse til boliger og offentlige formål (eks. institutioner), ikke må overstige 60 db(a) på døgnbasis, og at det indendørs støjniveau, som påføres bebyggelsen ikke må overstige 30 db(a) på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsom erhverv - såsom kontorer og hotel at det konstante udendørs støjniveau, som jernbanetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige 65 db(a) på døgnbasis og at det indendørs støjniveau, som påføres bebyggelsen ikke må overstige 30 db(a). Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Det er beregnet at sejlads med hurtigfærger ikke vil give en belastning med lavfrekvent støj, der overstiger den vejledende grænseværdi på 25 db ved et referencepunkt i højden 10 meter over terræn ved facaden på Z-huset, omfattet af lokalplan 816. Idet Z-huset er beliggende øst for lokalplanområdet vil der heller ikke forekomme en støjbelastning fra hurtigfærgerne i forhold til SHiP-bebyggelsen. Virksomhedsstøj fra Århus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet er belastet af tilbageværende havneaktivitet på de områder af Nordhavnen, som endnu ikke er overgået til anden anvendelse i forbindelse med byomdannelsen. Det er vurderet, at virksomhedsstøjen fra eksisterende virksomheder ikke overstiger de gældende grænseværdier i henhold til kommuneplanen. Lokalplanen muliggør ikke miljøbelastende virksomhed i området. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5, 1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vil være udgangspunkt for administration af miljøloven: ækvivalent, korrigeret støjniveau i db(a) områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder hverdage kl lørdage kl hverdage kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl (55) Kommuneplanens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj for lokalplanens område. Grænseværdier for spidsværdier om natten er angivet i parentes. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

35 28 Øvrige virksomheder på Århus Havn Århus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a) jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Århus Havn på Mellemarmen, på oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved SHiP projektet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved lokalplanområdet. VM Acoustics Aps. har i rapporter af målt og beregnet støjpåvirkningen fra henholdsvis APM Terminals og Cargo Service i to typiske driftsscenarier, der er vurderet til at give den højeste støjbelastning. For APM Terminals er driftsscenarie 1, at 2 kraner læsser/losser et mellemstort skib, og driftsscenarie 2, at 4 kraner læsser/losser et stort skib. Driftsscenarie 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db(a) ved Pier 4, mens driftsscenarie 2 er beregnet til at give 38 db(a). De to driftsscenarier, der er målt og beregnet for Cargo Service, er enten 1 kran læsser/losser 1 mellemstort skib, eller 3 kraner læsser/losser 2 mellemstore skibe. Driftsscenarium 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db(a) ved Pier 4 og scenarium 2 en støjbelastning samme sted på 40 db(a). For APM Terminals og Cargo Service hver især betyder det, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder ved blandet bolig og erhverv er overholdt døgnet rundt alle ugens dage. Summen af støjen fra disse to virksomheder giver umiddelbart et støjniveau på ca. 42 db(a) (38 db(a) + 40 db(a)) på Pier 4. De målte og beregnede støjniveauer skal dog evt. tillægges 5 db(a) for impulsstøj, i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder, hvis støjen indeholder tydeligt hørbare impulser. VM Acoustics Aps. har for APM Terminals subjektivt vurderet impulsstøj og udført orienterende objektive målinger. På måletidspunktet i nattetimerne, hvor der hos APM Terminals var drift med et stort skib og tre kraner og hos Cargo Service drift med et mellemstort skib og to kraner, kunne støjen fra de to virksomheder ikke adskilles. Der var ingen aktivitet på Pier 4. Baggrundsstøjen, der bl.a. bestod af en konstant summen af trafikstøj, var ca. 45 db(a). Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

36 29 Støjen fra virksomhederne var hørbar, men på niveau med baggrundsstøjen, og langt det meste af støjen fra håndtering af containere vurderedes ikke at kunne være årsag til et impulstillæg. Dog fremstod enkelte handlinger kraftigere, og blev af VM Acoustics Aps. subjektivt vurderet som impulser, der kunne udløse et 5 db(a) tillæg til de målte støjbelastninger. De beregnede støjniveauer fra APM Terminals ved lokalplanområdet vurderes derfor, hvis der gives et tillæg af impulsstøj at ligge meget begrænset over de vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv i nattetimerne (40 db(a)) i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984. Impulstillægget på 5 db(a) kan således på grundlag af de subjektive vurderinger bevirke, at de vejledende støjgrænser om natten bliver overskredet med 3 db(a) (38 db(a) + 5 db(a) = 43 db(a)). Ifølge VM Acoustics Aps. vil tillægget for impulser dog afhænge af baggrundsstøjniveauet på Pier 4 efter etablering af bebyggelsen. Støjens maksimalværdi må i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder om natten ikke overstige 55 db(a) med tidsvægtning fast. Det maksimale støjniveau er målt til ca. 55,4 db(a), der korrigeret for baggrundsstøj giver 55 db(a). Dette betyder ifølge VM Acoustics Aps., at visse impulsgivende hændelser kan medføre, at støjens maksimalværdi kommer meget tæt på den tilladelige grænseværdi, men dog overholder grænseværdien. Reduktion af støjpåvirkning ved SHiP-bebyggelsen Århus Kommune vil i forbindelse med verserende sagsbehandling om godkendelse som følge af, at Cargo Service omfattes af bekendtgørelse 1666/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, meddele Cargo-Service vilkår om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for almindelig støj. Dette indebærer, at virksomheden skal overholde en grænse på 35 db(a) om natten i området for åben og lav boligbebyggelse afgrænset af Adolph Meyers Vej, Strandvejen og Dalgas Avenue. Da afstanden fra Cargo Service til Pier 4 er den samme som til den åbne og lave boligbebyggelse, vurderes det, at støjen fra Cargo Service også ved Pier 4 vil blive reduceret til 35 db(a). Om natten vil den generelle støj fra virksomhederne derfor samlet blive 40 db(a) (38 db(a)+35 db(a)) på Pier 4. Hvis det efter opførelsen af bebyggelsen på Pier 4 konstateres, at støjen fra virksomhederne er for høj og/eller skal udløse et impulstillæg på 5 db(a), vurderes det, at støjen kan nedbringes og/eller støj, der udløser impulstillæg kan elimineres ved at Århus Havn udfører en eller flere af nedenstående foranstaltninger: Nedbringelse af den almindelige støj ved drift af containerterminalen ved afskærmning af motorer eller reduktion af kørehastighed på kran eller køretøjer. Impulsstøjen fjernes ved proceduremæssige justeringer med henblik på at reducere impulserne, når containere får kontakt med skib/land. Eksempelvis ved etablering af yderligere et skostop før landing af container. Udførelse af andre tekniske foranstaltninger så som eksempelvis anvendelse af en afstandsmåler eller andet, der sikrer, at containerens hastighed reduceres før afsætning. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

37 30 Omkostningerne for APM Terminals og Cargo-Service ved nedbringelse af støjen vurderes derfor ikke at påføre virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger. Da det som beskrevet ikke med sikkerhed kan udelukkes, at virksomhederne i fremtiden vil påføre lokalplanområdet et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier, disponerer lokalplanen med følgende to forhold: At de udendørs opholdsarealer til bebyggelse skal placeres så de afskærmes mod støjkilderne, f.eks. ved at ligge i læ af bebyggelsen. At der ved facadeudførelsen skal sikres et tilstrækkeligt lavt støjniveau inde i boliger og lignende støjfølsomme anvendelser (f.eks. institutioner). De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænseværdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder. Støjisolering af de nye bebyggelser fastlægges med udgangspunkt i Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen fastlægges anvendt til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger følgende vejledende grænseværdier, som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan 2001: tidsrum områdetype blandet bolig og erhverv (bykerne) hverdage kl lørdag kl hverdage kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Vejledende grænseværdier for støjbidrag fra virksomheder, indendørs i sove- og opholdsrum i støjisolerede boliger mv. Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m 2. Boligerne bør, hvis det viser sig vanskeligt at overholde grænseværdierne, orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod den støjbelastede facade. Forureningsforhold jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 28. november 2008 oplysninger om, at Århus Amt/Region Midtjylland den 12. april 2006 har kortlagt matr. nr. 2148a Århus Bygrunde på vidensniveau 1, jf. Lov om forurenet jord. Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 2148dk og del af 2148a Århus Bygrunde. Matriklerne er kortlagt, fordi området tidligere er opfyldt med fyldjord fra bygge- og anlægsarbejder. Der er gennemført forureningsundersøgelser på en del af matr.nr. 2148dk Århus Bygrunde (SHIP). Her er påvist forurening af oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller. Bygningsinspektoratet samt tilsynsmyndigheden Århus Kommune, Natur og Miljø, Virksomheder og Jord skal kontaktes, før der igangsættes grave- eller byg- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

38 31 ge/anlægsarbejde og før arealernes anvendelse ændres til daginstitution, bolig eller anden følsom arealanvendelse. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Århus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Århus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Det bør tilstræbes, at bortskaffelse af overskudsjord koordineres med øvrige bygge- og anlægsprojekter på De Bynære Havnearealer. Det bør endvidere tilstræbes, at den overvejende del af overskudsjorden bortskaffes via skib eller pram. Før der fjernes jord fra ejendommene, skal jordflytningen anmeldes til Natur og Miljø, Virksomheder og Jord. Omplacering og genanvendelse af (eventuelt)forurenet jord inden for ejendommene skal forhåndsgodkendes af Århus Kommune, Natur og Miljø. Natur og Miljø vil orientere Region Midtjylland vedrørende oprensning af, samt genanvendelse og omplacering af forurenet jord med henblik på ændring af kortlægningsstatus. Vandindvindingsinteresser Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er ingen nuværende eller fremtidige vandindvindingsinteresser. I tilfælde af, at der skal laves grundvandssænkning i forbindelse med byggearbejdet, skal kommunen orienteres eller ansøges om tilladelse (afhængig af indvindingens størrelse). Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis en lokalplan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Det er vurderet, at lokalplanen kan medføre væsentlig påvirkning af miljøet, og at der skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen med hensyn til påvirkningen fra trafik- og virksomhedsstøj, sol, skygge og vindforhold, samt arkitektoniske forhold inklusiv visuel påvirkning i den kystnære del af byzonen. Lokalplanen ledsages derfor af en miljørapport, som redegør for planens påvirkning af disse forhold. Århus Kommune har i august 2008 gennemført en høring af beslutningen om at gennemføre miljøvurdering og afgrænsning af dennes indhold hos andre myndigheder (Miljøcenter Århus samt Region Midtjylland), jf. lovens 7. Der indkom ingen bemærkninger til afgrænsningen af miljøvurderingens indhold. Et ikke teknisk resumé af miljørapporten er indsat i lokalplanen, bilag A, side 37. Kollektiv trafik Ved lokalplanens udarbejdelse udgøres den nærmeste kollektive trafikbetjening af Grenåbanens stoppested ved Østbanetorvet samt bybuslinierne 6, 7, 9 og 16 på Skovvejen/Kystvejen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

39 32 Det er intentionen at området skal forsynes med en lettilgængelig og effektiv kollektiv trafikbetjening med et særligt tracé for kollektiv trafik på områdets hovedadgangsvej benævnt boulevarden. Skole- og institutionsforhold Skolebørnsområdet Ved lokalplanens udarbejdelse er lokalplanområdet beliggende i Samsøgades skoledistrikt. Samsøgades Skole elevtal forventes på baggrund af skoleprognose for 2007 stort set at være konstant i de kommende år. I 2017, som er prognosens sidste år, forventes 578 normalklasseelever. Ved den nuværende kapacitet på Samsøgades Skole forventes der i 2017 at være 2 undervisningslokaler i overskud (klasse- og fælleslokaler). Samsøgades Skole forventes på baggrund af skoleprognose 2007 at kunne rumme de børn, der må komme fra boligerne i lokalplanområdet. Førskolebørnsområdet Lokalplanområdet er beliggende i Samsøgades skoledistrikt. Børn og Unge har i dag ikke arealreservationer til dagtilbudsafdelinger i Samsøgades Skoledistrikt og har ikke aktuelle planer om opførelse af nye dagtilbudsafdelinger i distriktet. Der kan i løbet af en forholdsvis kort årrække forventes at være en del børn i de nye boliger på De Bynære Havnearealer. Hermed vil der også være grundlag for en eller flere dagtilbudsafdelinger på de bynære havnearealer. Institutioner Der er følgende institutioner i lokalplanens nærområde: Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Nørreboulevard 1A Graven 19 Knudriisgade 7 Falstersgade 17 Knudriisgade 7B Falstersgade 35 Østboulevarden 9 Langelandsgade 62 Mindegade 8 Hjarnøgade 9 Ny Munkegade 13C Thunøgade 22 Sølystgade 30 Klostergade 37 SFO med afdelinger på følgende adresser: Ny Munkegade 17 (skole), Thunøgade 11 Fritidsklub med afdelinger på følgende adresser: Nørre Allé 30 B, st. Hjortensgade 23 Thunøgade 2 A Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

40 33 Skolen: Ny Munkegade 17 Tilladelse fra andre myndigheder end Århus Byråd Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Teknisk forsyning Elforsyning kan ske fra: Varmeforsyning kan ske fra: Vandforsyning sker fra: Kloakforsyning sker fra: NRGi Dusager Århus N Århus Kommune AffaldVarme Århus Bautavej 1, 8210 Århus V Århus Kommune, Vand og Spildevand Bautavej 1, 8210 Århus V Århus Kommune, Vand og Spildevand, Bautavej 1, 8210 Århus V Området separatkloakeres. Spildevand tilsluttes offentlig ledning i Sverigesgade, med afledning til Marselisborg Renseanlæg. Overfladevand afledes i privat ledningssystem til udløb nordøst for lokalplanområdet. Spildevand- og regnvandsledninger/udløb skal etableres efter principperne i Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan af november Der skal søges tilladelse til udledning af overfladevand ved Århus Kommune, Natur og Miljø. Århus Kommune, Natur og Miljø skal søges om tilladelse til en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med byggeri i området. Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Århus C, i overensstemmelse med Bygherrevejledningen. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Planlægning og Byggeri, tlf Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 859

41 34 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Fremlæggelse af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden i den supplerende høring, vil det være muligt for kommunen at fravige forbudet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde. Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Hvis det er af væsentlig betydning for at få planen ført ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter Lov om Planlægning, 47. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 859

42 35 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 150 til Kommuneplan 2001 Som anført i redegørelsen side 20 forudsætter lokalplanen en ændring af rammebestemmelserne for en del af område BL. Der udskilles et nyt område BL. De nye rammebestemmelser for område BL er anført nedenfor. Anvendelse og specielle bestemmelser Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 Bebyggelsens omfang Bygninger kan opføres med maksimal etageantal: 4. (samlet bygningshøjde 16 meter svarende til maksimal kote 18,5) (tekniske installationer er fraregnet) Bebyggelsen kan opføres i maksimalt 4 etager dog maksimalt 3 etager ud mod Lystbådehavnens vinterplads. Ud over den angivne maksimale bygningshøjde kan der etableres tagterrasser og udendørs opholdsarealer på tage. Bebyggelsens omfang må ikke overstige m² etageareal m² skal anvendes til én eller flere deciderede publikumsorienterede funktioner. Supplerende bestemmelser Området er udpeget som byomdannelsesområde. Den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 meter med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Parkering skal ske i underjordiske parkeringsanlæg. Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 25 % af boligetagearealet samt 5 % af erhvervsetagearealet. I forhold til virksomhedsstøj suppleres Kommuneplanens støjbestemmelser med retningslinier for støjisolering af boliger ol. i overensstemmelse med: Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Lokalplan nr. 859

43 36 Rammekort til tillæg nr. 150 til Kommuneplanen TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Lokalplan nr. 859

44 37 Bilag A, Miljørapport ikke teknisk resumé I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 859 har Århus Kommune vurderet, at lokalplanen skal miljøvurderes efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004). Århus Kommune har gennemført en screening/scoping af lokalplanen og indkredset, at følgende emner skal uddybes yderligere i en egentlig miljørapport: støj vibrationspåvirkninger luftforurening/lugt arkitektoniske og kystlandskabelige forhold (jf. Planlovens 11f, stk. 4 og 16, stk. 4) påvirkning af det lokale klima, herunder sol / skygge, vind og refleksioner jordflytning Lokalplanens indhold Lokalplanområdet er ca m 2 stort, og er opdelt i to områder: Delområde I omfatter midterste del af lokalplanområdet med et byggefelt for anvendelse til bolig- og erhvervsbebyggelse. I området kan der opføres bebyggelse med maksimalt etageareal på m 2. Delområde II omfatter arealer til færdsel samt til havnepromenade og øvrige opholdsarealer. De erhvervsfunktioner som kan etableres i området er alene ikke-genegivende virksomheder, f.eks. liberale erhverv, kontorer, mindre butikker, restaurationer, udstillings- og servicevirksomhed samt offentlige og private institutioner som f.eks. hotel, undervisnings-, kursus- og konferencevirksomhed. Projektet tilstræber at opnå en vis grad af publikumsorienterede funktioner, fortrinsvis i stueetagen. Bebyggelsen danner en langstrakt og lige facade mod Parallelgaden i øst og har en facadehøjde på op til 16 m og i alt 4 etager. Fra denne bygningskant eller ryg fliger bygningen ud mod lystbådehavnen i vest samtidig med at bebyggelsen trapper ned i etageantal for at ende i 2 etager. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Parallelgaden. Bilparkering i området skal ske som underjordisk parkering, bortset fra handicapparkering, der kan ske på terræn. Nuværende forhold Den nuværende anvendelse er containerhavn under afvikling med dertil hørende aktiviteter og virksomheder. Aktiviteterne medfører tung trafik med lastbiler, hvilket resulterer i en betydelig trafikstøj i og omkring havneområdet. Dele af det vestlige område benyttes af lystbådehavnen til vinteropbevaring af både. De fleste virksomheder i området er relateret til kajanlæggene og vil forsvinde i takt med områdets omdannelse. Den nuværende støjpåvirkning herfra er derfor ikke behandlet yderligere. Enkelte virksomheder med tilknytning til fiskerihavnen Bilag A, Miljørapport resumé Lokalplan nr. 859

45 38 forventes forsat at være i området. Disse virksomheder vurderes støjmæssigt kun at påvirke omgivelserne i meget begrænset omfang. Berørte områder De berørte områder vurderes primært at være de nære omgivelser, herunder den del af havneområdet, der betegnes Nordhavnen samt de bebyggelser, der ligger langs Kystvejen og Skovvejen, Langelinieparken, Nørreport samt Skolebakkens nordligste ende. Her vil generne især være trafikstøj, støj fra byggepladsen, støv, lugt og evt. vibrationer fra nedramning af pæle og spuns. I driftsfasen vil det primært være trafik til og fra den nye bydel, der vil kunne mærkes uden for området. Vurdering af lokalplanens miljømæssige konsekvenser Omdannelsen af havneområdet til bolig- og byformål har en række indvirkninger på lokalområdet og omgivelserne både i anlægsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen forventes det ikke, at der vil ske en stigning i den tunge trafik og dermed trafikstøjen i forbindelse med forsyning af byggepladsen, idet denne i videst muligt omfang planlægges forsynet fra vandsiden. Selve byggeaktiviteterne vurderes på grund af den relativt store afstand, ikke at give væsentlige gener for de omkringliggende boliger, dog kan nedramning af pæle og spuns ved projektområdet resultere i en betydelig støjbelastning i perioder. Når der etableres boliger i området samtidig med at der fortsat foregår havnevirksomhed i nærområdet, kan der opstå gener. Omdannelsestakten for resten af Nordhavnen spiller derfor en væsentlig rolle for graden af den eventuelle belastning. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning fra virksomheder i området. I driftsfasen vil den tunge trafik til og fra containerhavnen være ophørt. Der vil til gengæld ad åre ske en stigning i personbiltrafikken til den nye bydel med et forventet antal køretøjer på ca pr. døgn, hvilket vil kunne mærkes i Nørreport/Kystvejen-krydset, som ombygges med henblik på at kunne afvikle den ændrede trafik til og fra Nordhavnen. I forbindelse med lokalplanområdet forventes trafikbelastningen at blive betydelig reduceret i forhold til trafikbelastningen nærmere krydset ved Nørreport, idet trafikken vil udtyndes langs den nye boulevard. På grund af områdets karakter og særlige placering er kommuneplanens støjbestemmelser fraveget, således at støjkravet skal overholdes på en facade samtidig med at der stilles krav til det indendørs støjniveau. Indendørs vil støjkravene blive efterkommet ved at anvende lydisolerende facader. Støjbestemmelserne vurderes derfor at kunne overholdes. Støj ved bebyggelsen overholder generelt de stillede støjkrav på 55 db(a) på udendørs opholdsarealer. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning. Bilag A, Miljørapport resumé Lokalplan nr. 859

46 39 Det vurderes, at øvrige aktiviteter og virksomheder på Oliehavnen og Mellemarmen kan overholde kommuneplanens støjkrav i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. I forhold til containerterminalerne på Østhavnen viser målinger og beregninger at virksomhederne om natten overskrider grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet. Det vurderes at overskridelsen dels kan nedbringes ved forskellige tiltag i forhold til virksomhedernes drift, dels kan imødegås ved at bebyggelsens opholdsarealer placeres skærmet bag bebyggelsen og ved via facadekonstruktionerne at sikre det indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Olietankanlæggene i Oliehavnen vurderes ikke at give anledning til gener for lokalplanområdet under almindelig drift. Ved større uheld på disse anlæg kan der opstå brand og eksplosioner. Brandmyndigheden vurderer at afstanden imellem Oliehavnen og lokalplanområdet ikke er kritisk eller alarmerende hvis der sker et uheld på Oliehavnen, under forudsætning af tilstrækkeligt beredskab, forebyggende som operativt, der kan håndtere mulige uheldsscenarier hvormed følgevirkninger fra et større uheld minimeres. I forholdet til sol, skygge og refleksioner, vurderes bebyggelsen og dertil hørende udearealer ikke at blive berørt af væsentlige negative skyggepåvirkninger. Afhjælpende foranstaltninger I forhold til de ovennævnte problemstillinger kan der iværksættes en række yderligere foranstaltninger, som skal afhjælpe eventuelle problemer. For at afhjælpe støj inde i boligerne vil der, hvis det viser sig at være nødvendigt, blive anvendt vindueskonstruktioner med særlig god lydreduktion, herunder lavfrekvent lydreduktion. På de udendørs opholdsarealer vil der generelt ikke være behov for yderligere støjafskærmning, idet de vil være afskærmet af de omkringliggende bygninger. Altaner og balkoner vil blive forsynet med en særlig høj brystning. For at nedbringe den tunge trafik til og fra området i anlægsfasen planlægges byggepladsen i vidste muligt omfang forsynet fra vandsiden. Bortskaffelse af jord og tilførsel af dele af byggematerialerne kan herved ske ved hjælp af pramme i stedet for et stort antal lastbiler på landjorden. Overskudsjord vil blive søgt genanvendt som opfyld i andre dele af havneområdet. Her skal dog iagttages procedure om forhåndsgodkendelse hos Århus Kommune. Det kan, for at begrænse generne fra rammearbejder under anlægsfasen, overvejes at sætte en tidsbegrænsning på rammearbejdernes udførelse og evt. stille krav til rammemateriel og -metoder. Usikkerheder og mangler i miljøvurderingen Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan etableres ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder, Bilag A, Miljørapport resumé Lokalplan nr. 859

47 40 samt ud fra planens detaljeringsniveau. Nedenfor nævnes usikkerheder og mangler, som har vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Trafikmængder Det vurderes, at de forventede trafikmængder og dermed den afledte støjbelastning er forbundet med nogen usikkerhed. Bilag A, Miljørapport resumé Lokalplan nr. 859

48 B c Vinterpladsen A II b Sidegaden I d e Bugtpromenaden Lokalplankort Parallelgaden Lokalplangrænse Byggefelt II Delområdegrænse Delområdebetegnelse Køreareal Færdselsareal Principiel vejadgang P-kælder til maks kote 3,00 P-kældre til maks kote 2,60 Opholdsareal 10m 1:1000 Bydelspladsen N f a II PLANLÆGNING OG BYGGERI - BYPLANAFDELINGEN Lokalplan nr. 859 Lokalplankort TEGN.NR. MÅL 1: DATO: TEGN. AF: CH

49 41 VEDTAGELSESPÅTEGNING Foranstående er godkendt som forslag til lokalplan nr. 859 i mødet den 15. april Århus Byråd, den P.b.v. Lokalplanen er offentligt fremlagt i perioden fra den 6. maj 2009 til den 1. juli Foranstående er vedtaget som lokalplan nr. 859 i mødet den Århus Byråd, den P.b.v. Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den Vedtagelsespåtegning Lokalplan nr. 859

50 lokalplanforslag 859 Miljøvurdering BLANDET BYOMRÅDE PÅ NORDHAVNEN, ÅRHUS MIDTBY - 4. UDBUDSRUNDE Skovvejen Sverigesgade Kystvejen

51 Her ligger lokalplanområdet lokalplanforslag 859 Miljøvurderingen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: Møller og Grønborg Mindegade 13, Århus C.

52 INDHOLD Indledning... 4 Lovgrundlag... 4 Beslutning om miljøvurdering... 4 Ikke teknisk resumé... 6 Lokalplanens indhold... 6 Vurdering af lokalplanens miljømæssige konsekvenser... 7 Afhjælpende foranstaltninger... 9 Usikkerheder og mangler i miljøvurderingen... 9 Lokalplanen Miljøforhold i de berørte områder Vurdering af lokalplanens miljømæssige konsekvenser Støj Vibrationer Luftforurening / lugt Risikovirksomhed Visuelle / arkitektoniske forhold og kystlandskabelige forhold Kumulative effekter Alternativer Supplerende afhjælpende foranstaltninger Overvågning Usikkerhed og mangler Bilag Billedbilag - Visualiseringer Kortbilag - Lokalplankort Tekstbilag - screening / scoping

53 Århus Kommune Miljøvurdering af Lokalplan nr. 859 Indledning Denne miljørapport udgør den lovpligtige miljøvurdering af lokalplan nr. 859 for et blandet byområde på Nordhavnen i Århus Midtby. Lovgrundlag I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal der, i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplanforslag, foretages en vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Vurderingen skal foretages af den myndighed, der udarbejder planforslaget efter forudgående høring af andre myndigheder, hvis område berøres. Hvis planforslaget antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der foretages en miljøvurdering, som kan indgå i planens redegørelse. Beslutning om miljøvurdering Århus Kommune har vurderet, at lokalplan nr. 859 kan medføre væsentlig påvirkning af miljøet, og at der derfor skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen. Der er gennemført en screening og scoping af lokalplanen hvor det er indkredset, at følgende emner skal uddybes yderligere i en egentlig miljørapport: støj vibrationspåvirkninger luftforurening/lugt arkitektoniske og kystlandskabelige forhold (jf. Planlovens 11f, stk. 4 og 16, stk. 4) påvirkning af det lokale klima, herunder sol / skygge, vind og refleksioner jordflytning Lokalplanen ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planens påvirkning af ovennævnte forhold. Lokalplanområdet berører hverken direkte eller indirekte områder, der er omfattet af internationale miljøbeskyttelsesmål, hvorfor dette ikke behandles. Relevante alternativer til den byomdannelse, som fastlægges i lokalplan 859, er at realisere en byomdannelse i over- 4

54 ensstemmelse med rammerne fastlagt i Tillæg nr. 58 til Kommuneplan Heri fastlægges områdets anvendelse til blandet boliger og erhverv med en maksimal byggehøjde på 12 m. Det er ikke relevant at vurdere et 0- alternativ i form af en fortsat anvendelse til erhvervshavn, idet erhvervshavneaktiviteterne allerede er besluttet flyttet væk fra området. Århus Kommune har i august 2008 gennemført en høring af beslutningen om at gennemføre miljøvurdering og afgrænsningen af dennes indhold hos andre berørte myndigheder (Miljøcenter Århus samt Region Midt) jf. lovens 7. Der indkom ingen bemærkninger til afgrænsningen af miljøvurderingens indhold. Århus Kommunes screenings-/scopingsnotat er vedlagt som tekstbilag 1. 5

55 Ikke teknisk resumé I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 859 har Århus Kommune vurderet, at lokalplanen skal miljøvurderes efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004). Århus Kommune har gennemført en screening/scoping af lokalplanen og indkredset, at følgende emner skal uddybes yderligere i en egentlig miljørapport: støj vibrationspåvirkninger luftforurening/lugt arkitektoniske og kystlandskabelige forhold (jf. Planlovens 11f, stk. 4 og 16, stk. 4) påvirkning af det lokale klima, herunder sol / skygge, vind og refleksioner jordflytning Lokalplanens indhold Lokalplanområdet er ca m 2 stort, og er opdelt i to områder: Delområde I omfatter midterste del af lokalplanområdet med et byggefelt for anvendelse til bolig- og erhvervsbebyggelse. I området kan der opføres bebyggelse med maksimalt etageareal på m 2. Delområde II omfatter arealer til færdsel samt bugtpromenade og øvrige opholdsarealer. De erhvervsfunktioner som kan etableres i området er alene ikke-genegivende virksomheder, f.eks. liberale erhverv, kontorer, mindre butikker, restaurationer, udstillings- og servicevirksomhed samt offentlige og private institutioner som f.eks. hotel, undervisnings-, kursus- og konferencevirksomhed. Projektet tilstræber at opnå en vis grad af publikumsorienterede funktioner, fortrinsvis i stueetagen. Bebyggelsen danner en langstrakt og lige facade mod Parallelgaden i øst og har en facadehøjde på op til 16 m og i alt 4 etager. Fra denne bygningskant eller ryg fliger bygningen ud mod lystbådehavnen i vest samtidig med at bebyggelsen trapper ned i etageantal for at ende i 2 etager. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Parallelgaden. Bilparkering i området skal ske som underjordisk parkering, bortset fra handicapparkering, der kan ske på terræn. 6

56 Nuværende forhold Den nuværende anvendelse er containerhavn under afvikling med dertil hørende aktiviteter og virksomheder. Aktiviteterne medførte tung trafik med lastbiler og langsomt kørende godstog, hvilket resulterede i en betydelig trafikstøj i og omkring havneområdet. Dele af det vestlige område benyttes af lystbådehavnen til vinteropbevaring af både. De fleste virksomheder i området er relateret til kajanlæggene og vil forsvinde i takt med områdets omdannelse. Den nuværende støjpåvirkning herfra er derfor ikke behandlet yderligere. Enkelte virksomheder med tilknytning til fiskerihavnen forventes forsat at være i området. Disse virksomheder vurderes støjmæssigt kun at påvirke omgivelserne i meget begrænset omfang. Berørte områder De berørte områder vurderes primært at være de nære omgivelser, herunder den del af havneområdet, der betegnes Nordhavnen samt de bebyggelser, der ligger langs Kystvejen og Skovvejen, Langelinieparken, Nørreport samt Skolebakkens nordligste ende. Her vil generne især være trafikstøj, støj fra byggepladsen, støv, lugt og evt. vibrationer fra nedramning af pæle og spuns. I driftsfasen vil det primært være trafik til og fra den nye bydel, der vil kunne mærkes uden for området. Miljøforhold i de berørte områder De berørte områder er i dag præget af trafik til og fra havnen og færgerne, ligesom Pier 4 generelt domineres af de havneaktiviteter, der hidtil har foregået her. Vurdering af lokalplanens miljømæssige konsekvenser Omdannelsen af havneområdet til bolig- og byformål har en række indvirkninger på lokalområdet og omgivelserne både i anlægsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen forventes det ikke, at der vil ske en stigning i den tunge trafik og dermed trafikstøjen i forbindelse med forsyning af byggepladsen, idet denne i videst muligt omfang planlægges forsynet fra vandsiden. Selve byggeaktiviteterne vurderes på grund af den relativt store afstand, ikke at give væsentlige gener for de omkringliggende boliger, dog kan nedramning af pæle og spuns ved projektområdet resultere i en betydelig støjbelastning i perioder. Når der etableres boliger i området samtidig med at der fortsat foregår havnevirksomhed i nærområdet kan der opstå gener. Omdannelsestakten for resten af Nordhavnen 7

57 spiller derfor en væsentlig rolle for graden af den eventuelle belastning. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning fra virksomheder i området. I driftsfasen vil den tunge trafik til og fra containerhavnen være ophørt. Der vil til gengæld ad åre ske en stigning i personbiltrafikken til den nye bydel med et forventet antal køretøjer på ca pr. døgn, hvilket vil kunne mærkes i Nørreport/Kystvejen-krydset, som ombygges med henblik på at kunne afvikle den ændrede trafik til og fra Nordhavnen. I forbindelse med lokalplanområdet forventes trafikbelastningen at blive betydelig reduceret i forhold til trafikbelastningen nærmere krydset ved Nørreport, idet trafikken vil udtyndes langs den nye boulevard. På grund af områdets karakter og særlige placering er kommuneplanens støjbestemmelser fraveget, således at støjkravet skal overholdes på en facade samtidig med at der stilles krav til det indendørs støjniveau. Indendørs vil støjkravene blive efterkommet ved at anvende lydisolerende facader. Støjbestemmelserne vurderes derfor at kunne overholdes. Støj ved bebyggelsen overholder generelt de stillede støjkrav på 55 db(a) på udendørs opholdsarealer. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning. Det vurderes, at øvrige aktiviteter og virksomheder på Oliehavnen og Mellemarmen kan overholde kommuneplanens støjkrav i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. I forhold til containerterminalerne på Østhavnen viser målinger og beregninger at virksomhederne om natten overskrider grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet. Det vurderes at overskridelsen dels kan nedbringes ved forskellige tiltag i forhold til virksomhedernes drift, dels kan imødegås ved at bebyggelsens opholdsarealer placeres skærmet bag bebyggelsen og ved via facadekonstruktionerne at sikre det indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Olietankanlæggene i Oliehavnen vurderes ikke at give anledning til gener for lokalplanområdet under almindelig drift. Ved større uheld på disse anlæg kan der opstå brand og eksplosioner. Brandmyndigheden vurderer at afstanden imellem Oliehavnen og lokalplanområdet ikke er kritisk eller alarmerende hvis der sker et uheld på Oliehavnen, under forudsætning af tilstrækkeligt beredskab, forebyg- 8

58 gende som operativt, der kan håndtere mulige uheldsscenarier hvormed følgevirkninger fra et større uheld minimeres. I forholdet til sol, skygge og refleksioner, vurderes bebyggelsen og dertil hørende udearealer ikke at blive berørt af væsentlige negative skyggepåvirkninger. Afhjælpende foranstaltninger I forhold til de ovennævnte problemstillinger kan der iværksættes en række yderligere foranstaltninger, som skal afhjælpe eventuelle problemer. For at afhjælpe støj inde i boligerne vil der, hvis det viser sig at være nødvendigt, blive anvendt vindueskonstruktioner med særlig god lydreduktion, herunder lavfrekvent lydreduktion. På de udendørs opholdsarealer vil der generelt ikke være behov for yderligere støjafskærmning, idet de vil være afskærmet af de omkringliggende bygninger. Altaner og balkoner vil blive forsynet med en særlig høj brystning. For at nedbringe den tunge trafik til og fra området i anlægsfasen planlægges byggepladsen i videst muligt omfang forsynet fra vandsiden. Bortskaffelse af jord og tilførsel af dele af byggematerialerne kan herved ske ved hjælp af pramme i stedet for et stort antal lastbiler på landjorden. Overskudsjord vil blive søgt genanvendt som opfyld i andre dele af havneområdet. Her skal dog iagttages procedure om forhåndsgodkendelse hos Århus Kommune. Det kan, for at begrænse generne fra rammearbejder under anlægsfasen, overvejes at sætte en tidsbegrænsning på rammearbejdernes udførelse og evt. stille krav til rammemateriel og -metoder. Usikkerheder og mangler i miljøvurderingen Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan etableres ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder, samt ud fra planens detaljeringsniveau. Nedenfor nævnes usikkerheder og mangler, som har vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Trafikmængder Det vurderes, at de forventede trafikmængder og dermed den afledte støjbelastning er forbundet med nogen usikkerhed. 9

59 Lokalplanen Lokalplanen gælder for den nordvestligste grund på Nordhavnen. Projektet SHiP ligger til grund for udarbejdelsen af lokalplanen. Projektet vil i al væsentlighed blive udført som vist på illustrationen, men projekteringen kan føre til visse korrektioner af både bygning og omgivelser. Helhedsindtrykket forbliver dog det samme. Lokalplanen udlægger området til etagehusbebyggelse med anvendelse til blandet bolig og erhverv, bugtpromenade samt vej-, færdsels- og opholdsarealer. I området må der opføres maksimalt m 2 etageareal. Lokalplanen giver mulighed for stor funktionsblandning og mange anvendelser. Desuden tilstræber projektet at opnå en vis grad af publikumsorienterede funktioner specielt i stueetagen. Boliger skal være helårsboliger, i lokalplanen åbnes der dog mulighed for at etablere et mindre antal boliger uden pligt til helårsbeboelse. Disse skal alene indrettes i byggeriets to øverste etager. Områdets erhvervsanvendelse omfatter butikker, restauranter, caféer, offentlige formål og virksomheder med ingen eller minimale miljøpåvirkninger, således at de kan integreres med boliger. Det kan være liberale erhverv og andre kontorvirksomheder, udstillings- og konferencevirksomhed, sports- og fritidsaktiviteter, offentlige- og private institutioner som for eksempel hotel, undervisnings-, kursus- og konferencevirksomhed. 10

60 Lokalplanområdet er ca m 2 stort, og er opdelt i to delområder: Delområde I omfatter midterste del af området med et byggefelt for anvendelse til bolig- og erhvervsbebyggelse. I området kan der opføres bebyggelse med maksimalt etageareal på m 2. Delområde II omfatter arealer til færdsel samt til havnepromenade og opholdsarealer. Bebyggelsen danner en langstrakt og lige facade mod Parallelgaden i øst og har en facadehøjde på op til 16 m. og i alt 4 etager. Fra denne bygningskant eller ryg fliger bygningen ud mod lystbådehavnen i vest samtidig med at bebyggelsen trapper ned i etageantal for at ende i 2 etager. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Parallelgaden. Bilparkering i området skal ske som underjordisk parkering, der for biltrafikken vil være hovedadkomststedet til bebyggelserne og funktionerne i området. Parkeringsanlægget indrettes med plads til mindst 207 offentligt tilgængelige bilparkeringspladser. Handicapparkering er på terræn. Cykelparkering indrettes dels i parkeringskælder og dels på terræn. Miljøforhold i de berørte områder Det konkluderes indledningsvis, at der ikke er væsentlige miljøkonflikter i forhold til den nuværende anvendelse af Nordhavnen. Det er især de nære omgivelser, der bliver berørt af byomdannelsen, herunder Nordhavnen samt de bebyggelser, der ligger langs Kystvejen, Skovvejen, Langelinieparken, Nørreport samt Skolebakkens nordligste ende. Der er forskel på, hvilke områder, der berøres af omdannelse af området i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen vil generne især være trafikstøj, støj og støv fra byggepladsen, samt i perioder vibrationer fra nedramning af pæle og spuns. I driftsfasen vil påvirkningen primært være den almindelige trafik til og fra området samt eventuelle skygge- og vindpåvirkninger både i og uden for området. Da byggepladsen i videst muligt omfang planlægges betjent fra vandsiden, må det forventes, at der sker en vis påvirkning af havnebassinerne og den eksisterende sejlende trafik i havnen. Derimod vil den tunge trafik på landjorden især ved Nørreport og Nørrebrogade blive reduceret, i forhold til da området blev brugt til containerterminal. 11

61 Nordhavnen anvendes på nuværende tidspunkt til færgehavn for hurtigfærger og RORO færger. Der kører lette køretøjer, busser og tunge køretøjer til og fra færgehavnen. Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 udlægger området til blandet bolig og erhverv i virksomhedsklasse 1-2, med henblik på omdannelse til byformål. Indtil dette sker, kan området dog fortsat anvendes til havnerelaterede formål. Færgedriften på Pier 3 vil således fortsætte indtil videre, men vil blive flyttet på sigt, i takt med at omdannelsen skrider frem. Omdannelsen er et led i den vedtagne Helhedsplan for de Bynære Havnearealer. Indtil hele Nordhavnen er omdannet til byformål, og dermed fri for havnerelaterede aktiviteter, vil etableringen af boliger i området kunne øge støj- og forureningskravene til de tilbageværende virksomheder i området og på de øvrige havnearealer. Hertil vil byggeaktiviteter i forbindelse med omdannelsen af resten af Nordhavnen kunne give gener for bebyggelsen i de områder, der omdannes først. Adgangsvejene primært Nørreport / Nørrebrogade og Sverigesgade er pt. belastet af trafikken til og fra færgehavnen. Det giver støjmæssige gener for beboerne omkring disse veje. Udflytningen af containerterminalen har flyttet en stor del af den tunge trafik og en yderligere omdannelse af Nordhavnen vil på sigt fjerne den tunge trafik fra Nørreport / Nørrebrogade og Sverigesgade, hvilket umiddelbart vil nedbringe støjniveauet. En omdannelse af området vil dog medføre at trafikbelastningen i området samlet set stiger, hvorved der også fremover vil være en ikke ubetydelig støjbelastning af området. Omkringliggende områder (Kystvejen, Skolebakken, Havnegade, Skovvejen, Langelinie mv.) De omkringliggende områder berøres pt. af støjen fra havnedriften, og fra trafikken til og fra den. Med helhedsplanen for de bynære havnearealer, som omdannelsen af Nordhavnen er en del af, og i forlængelse af trafikplanen for Århus Midtby, vil trafikstøjen blive reduceret, og den tunge trafik forsvinde, idet Kystvejen, Skolebakken og Havnegade skal ombygges til at have to spor i hver retning, hvoraf det ene planlægges at skulle forbeholdes busser. Nordhavnsgade nedlægges helt. Lokalplanområdet Lokalplanområdet anvendtes indtil for nylig til containerterminal. Omdannelsen af hele Nordhavnen vil betyde, at disse aktiviteter på sigt ophører, og området fredeliggøres og gøres tilgængeligt for byens borgere. 12

62 Vurdering af lokalplanens miljømæssige konsekvenser Støj På grund af områdets placering og særlige karakter vil kommuneplanens støjbestemmelser vedrørende udendørs støjniveauer for vejtrafikstøj og banestøj blive fraveget i hele området.. En forudsætning for fravigelse af de udendørs støjkrav er at det ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis i støjfølsomt bolig- og erhvervsbyggeri. Byggerierne vil samtidig skulle disponeres således, at der skabes opholdsarealer i tilknytning til boligerne, hvor der overholdes en maksimal støjbelastning fra trafikstøj, samt støjbelastning fra virksomheder på 55 db(a). Landtrafik Det forventes ikke, at der i anlægsfasen vil ske en væsentlig stigning i vejtrafikstøjen, idet byggepladsen i videst muligt omfang planlægges forsynet fra vandsiden, og en stor del af virksomhederne, der genererer tung trafik i området vil blive afviklet. Med nedlæggelsen af containerterminalen på Nordhavnen er en betydelig del af den tunge lastbiltrafik samt trafik med godstog flyttet væk fra Nordhavnen. Trafikmængden med personbiler vil i driftsfasen stige markant (estimeret til køretøjer/døgn inklusive ca. 5 % tunge køretøjer). Mols-Linien har lejekontrakt på færgelejet på Pier 3, sydøst for lokalplanområdet, frem til Det betyder, at færgedriften ikke indstilles foreløbig, hvilket medfører, at der fortsat vil foregå trafik af både tunge og lette køretøjer til og fra færgerne. I henhold til lokalplanens bestemmelser vedr. støj fra vejtrafik, må det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelsen, på mindst én facade ikke overstige 55 db(a) på døgnbasis og det konstante indendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boligbebyggelse, ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomt erhverv såsom kontorer og hotel må på mindst én facade ikke overstige 60 db(a) på døgnbasis, og det konstante indendørs støjniveau fra vejtrafikstøj må ikke overstige 30 db(a) på døgnbasis. Trafikstøjen omkring Nørreport, Skolebakken og Kystvejens sydlige ende vil i en overgangsperiode kun blive påvirket marginalt af ændringerne på Nordhavnen. I takt med 13

63 at havneaktiviteterne på Nordhavnen ophører, skal Havnegade, Skolebakken og Kystvejen ombygges til primært at betjene City og dele af de bynære havnearealer med let trafik. Den tunge trafik vil blive henvist til Åhavevej / Marselis Boulevard og den kommende havnetunnel. Ved en flytning af den tunge trafik vurderes det, at trafikstøjen vil kunne nedbringes markant på Nordhavnen og det omliggende vejnet. Ud over vejstøj vil bebyggelse i lokalplanens område på sigt blive påvirket af støj og vibrationer fra den forventede letbanedrift på boulevarden. Der foreligger ikke støjdata for denne drift, men erfaringer fra lignende skinnebaseret drift viser, at støjbelastningen ikke overstiger en tilsvarende kollektiv trafik med almindelige dieseldrevne busser (letbanen er ækvivaleret med 200 tunge lastbiler pr. døgn, der kører med en gennemsnitshastighed på 50 km/t). På grund af områdets placering og karakter er kommuneplanens støjbestemmelser fraveget og der er i lokalplanen medtaget bestemmelse om at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- / jernbanestøj påfører boligbebyggelse, på mindst én facade, ikke må overstige 60 db(a) på døgnbasis, og det konstante indendørs støjniveau fra letbane- / jernbanestøj ikke overstige 30 db(a) på døgnbasis. For støjfølsomt erhverv er der medtaget bestemmelse om at det konstante udendørs støjniveau, på mindst én facade, ikke må overstige 65 db(a) på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau fra letbane / jernbane ikke må overstige 30 db(a). For udendørsarealer gælder det, at det konstante udendørs støjniveau fra letbane / jernbane ikke må overstige 55 db(a) på døgnbasis. Bebyggelsen i lokalplanenes område overholder generelt kravet om et udendørs støjniveau, hidrørende fra vejtrafik, på maksimalt 55 db(a) på døgn. Overholdelse af indendørs støjkrav på 30 db(a) på døgnbasis kan sikres i alle boliger ved anvendelse af lydisolerende facadematerialer. Udendørs opholdsarealer med acceptable støjniveauer på under 55 db(a) på døgnbasis findes mellem bygningens fløje. 14

64 Søtrafik Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Der er aktuelt hurtigfærgedrift med færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen. Mols-Linien har lejekontrakt på færgelejet frem til Men det er Århus Kommunes hensigt at muliggøre en flytning af færge terminalen til en fremtidig havneudvidelse på Østhavnen, og at flytningen tidsmæssigt kan fremskyndes til omkring Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt hurtigfærgeruten en miljøgodkendelse, der er udstedt i henhold til bekendtgørelse 821/1997 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Godkendelsen er meddelt på vilkår om, at den indendørs lavfrekvente støj i en række positioner ikke må overstige 30 db i tidsrummet og 25 db i tidsrummet Den samlede udendørs støjbelastning (L den ) og det maksimale støjniveau (L AF max ) for almindelig støj fra sejlads på ruten må ikke i boligområder og i støjfølsomme bygninger til offentlige formål overstige 55 db og 70 db. Ved liberale erhverv er grænserne henholdsvis 60 db og 75 db. Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte boliger. Anlægsfasen har ikke betydning for støjbelastning fra hurtigfærgesejladsen. Det er blevet undersøgt om færgefarten i driftsfasen vil kunne påføre lokalplanområdet en støjbelastning. Sejlruten for de eksisterende færger, der består af en Sea- Jet-færge og 2 Cat-Link-færger ligger tættere på bolig- og erhvervsbebyggelsen i lokalplanområdet end på eksisterende bebyggelser i Århus centrum. Grontmij/Carl Bro har i 2007 for Århus Kommune beregnet et forventet indendørs lavfrekvent støjniveau i lokalplanområdet ved Z-huset i lokalplan nr. 816 fra hurtigfærgerne. Konklusionen er, at der for Z-husets vedkommende ikke er problematiske støjforhold. Idet Z-huset ligger tættere på hurtigfærgernes placering end SHiP-projektet, antages det at samme forhold gør sig gældende her. 15

65 Byggeaktiviteter Fra byggepladsen er der ca. 330 meter til nærmeste beboelse ved Langelinieparken og ca. 400 meter til Skovvejen. I de væsentligste dele af anlægsfasen vil støjbelastningen af eksisterende beboelse i og omkring Nordhavnen være lav på grund af den relativt store afstand til byggepladsen samt den fremherskende vindretning. I forbindelse med nedramning af pæle og spuns ved lokalplanområdet kan der forekomme betydelig støjbelastning ved eksisterende beboelse. Støjbelastningen afhænger dog af rammearbejdets art (spuns eller pæle) samt rammemateriellet. Endelig vil det have betydning, om der i vilkårene for byggepladsen fastlægges tidsbegrænsninger på, hvornår der må rammes i området. Virksomheder Lokalplanområdet omfatter eksisterende industriarealer, hvor aktiviteterne nedlægges. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i lokalplanområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Dele af de nuværende kajrelaterede virksomheder på Nordhavnen forventes nedlagt/flyttet i løbet af anlægsfasen. I forhold til de eksisterende beboelser omkring havneområdet vil udflytning af virksomhederne medføre en reduceret støjbelastning i forhold til den aktuelle situation. Omkring havnebassinet ved Fiskerihavnen/lystbådehavnen er der et antal mindre virksomheder, som kan bevares. Virksomheder på Nordhavnen De mindre virksomheder omkring fiskerihavnsbassinet vurderes støjmæssigt alene at påvirke de nære omgivelser i beskedent omfang. Maskinfabrikken Nordhavn A/S, Fiskerivej 2 ligger umiddelbart vest for Pier 3 og er miljøgodkendt, men skønnes ikke at give potentielle problemer hverken i forhold til sine nuværende naboer eller i forhold til den nye bydel, da den ikke vurderes at være særligt generende for de nære omgivelser. De mindre virksomheder, som bevares i nærområdet, primært omkring havnebassinet ved Fiskerihavnen / Lystbådehavnen, ligger tættere på eksisterende støjfølsom anvendelse end på lokalplanområdet. Med udgangspunkt i, at virksomhedernes nuværende drift er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, vurderes 16

66 støjbelastningen af lokalplanområdet også at være overholdt. Fremtidige virksomheder i og tæt på lokalplanområdet må udelukkende være ikke miljøbelastende virksomheder og vil være pålagt gældende støjgrænser i forhold til den støjfølsomme anvendelse i lokalplanområdet. Kommuneplanens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj i lokalplanområdet er 55 db(a) i dagtimerne, 45 db(a) om aftenen og på helligdage, samt 40 db(a) med maksimalværdi på 55 db(a) om natten. Århus Værft - har i 2001 overtaget det tidligere Århus Flydedok s miljøgodkendelser fra hhv og 1996, men da Århus Værft ikke overtog alle arealerne fra Århus Flydedok, accepterede virksomheden, at den grænse for støj i de omkringliggende erhvervsområder (70 db(a)), som var en del af Flydedokkens godkendelse, også skulle gælde på de frasolgte arealer af Flydedokken. Århus Værft har således en godkendelse af, at dets støjbidrag kan være indtil 70 db(a) i alle døgnets timer inden for et område, der afgrænses af hele havnens areal, herunder Pier 2, 3 og 4. I praksis udnyttes denne støjramme ikke, og alene det forhold, at grænsen også gælder for nærtliggende virksomheder på Mellemarmen gør, at niveauer i nærheden af 70 db(a) ikke vil optræde på Pier 2, 3 og 4. Men der er også meget langt ned til de grænser, der gælder for blandet bolig- og erhvervsområder, som er 55 db(a) om dagen og 40 db(a) om natten. Under besøg på værftet har der ikke været observeret særligt støjende processer, men det kan ikke udelukkes, at støjende aktiviteter f.eks. håndtering af stålplader eller sandblæsning lejlighedsvis forekommer. Århus Værfts miljøgodkendelse er aktuelt under revision. Den kommende miljøgodkendelse af Århus Værft vil tage højde for, at Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 udlægger byomdannelsesområderne bl.a. på Nordhavnen til blandet boliger og erhverv ved, at virksomheden ikke må give anledning til større påvirkning af lokalplanområdet end Miljøstyrelsens vejledende grænser for Cityområder/blandet boliger og erhverv. 17

67 Grovvarevirksomhederne på kornpieren - er under tilsyn af Århus Kommune. Der vurderes ikke at være væsentlige miljøkonflikter mellem virksomhederne og de aktuelle anvendelser i lokalplanområdet. Det yderste af Oliehavnen / Balivej - anvendes i dag af DLG-trading, som handler med småsten og skærver, samt Dansk Bjergning og Bugsering. Ingen af de to virksomheder vurderes at give gener på Nordhavnen. På grund af områdets placering og særlige karakter vil kommuneplanens lempede støjbestemmelser blive taget i brug i hele området. Hvilket gælder både vejtrafikstøj og støj fra en kommende letbane. Anvendelse af de lempede støjbestemmelser medfører, at det ved facadeisolering skal sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis i støjfølsomt bolig- og erhvervsbyggeri. Byggerierne vil samtidig skulle disponeres således, at der skabes opholdsarealer i tilknytning til boligerne, hvor der overholdes en maksimal støjbelastning fra vejtrafikstøj på 55 db(a). Virksomheder uden for nærområdet Langt de fleste virksomheder på Århus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved lokalplanområdet. Århus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aftenog nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a) jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved lokalplanområdet. Containerterminalerne på Østhavnen De to containeroperatører på Østhavnen, APM Terminals og Cargo Service, er blevet undersøgt af VM Acoustics Aps. der i rapporter af har målt og beregnet støjpåvirkningen i to typiske driftsscenarier, der er vurderet til at give den højeste støjbelastning. 18

68 For APM Terminals er driftsscenarie 1, at 2 kraner læsser/losser et mellemstort skib, og driftsscenarie 2, at 4 kraner læsser/losser et stort skib. Driftsscenarie 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db(a) ved Pier 4, mens driftsscenarie 2 er beregnet til at give 38 db(a). De to driftsscenarier, der er målt og beregnet for Cargo Service, er enten 1 kran læsser/losser 1 mellemstort skib, eller 3 kraner læsser/losser 2 mellemstore skibe. Driftsscenarium 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db(a) ved Pier 4 og scenarium 2 en støjbelastning samme sted på 40 db(a). For APM Terminals og Cargo Service hver især betyder det, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder ved blandet bolig og erhverv er overholdt døgnet rundt alle ugens dage. Summen af støjen fra disse to virksomheder giver umiddelbart et støjniveau på ca. 42 db(a) (38 db(a)+40 db(a)) på Pier 4. De målte og beregnede støjniveauer skal dog evt. tillægges 5 db(a) for impulsstøj, i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder, hvis støjen indeholder tydeligt hørbare impulser. VM Acoustics Aps. har for APM Terminals subjektivt vurderet impulsstøj og udført orienterende objektive målinger. På måletidspunktet i nattetimerne, hvor der hos APM Terminals var drift med et stort skib og tre kraner og hos Cargo Service drift med et mellemstort skib og to kraner, kunne støjen fra de to virksomheder ikke adskilles. Der var ingen aktivitet på Pier 4. Baggrundsstøjen, der bl.a. bestod af en konstant summen af trafikstøj, var ca. 45 db(a). Støjen fra virksomhederne var hørbar, men på niveau med baggrundsstøjen, og langt det meste af støjen fra håndtering af containere vurderedes ikke at kunne være årsag til et impulstillæg. Dog fremstod enkelte handlinger kraftigere, og blev af VM Acoustics Aps. subjektivt vurderet som impulser, der kunne udløse et 5 db(a) tillæg til de målte støjbelastninger. De beregnede støjniveauer fra APM Terminals ved SHiP vurderes derfor, hvis der gives et tillæg af impulsstøj at ligge meget begrænset over de vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv i nattetimerne (40 db(a)) i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984. Impulstillægget på 5 db(a) kan således på grundlag af de subjektive vurderinger bevirke, at de vejledende støjgrænser om natten bliver overskredet med 3 db(a) (38 db(a)+5 db(a)=43 db(a)). 19

69 Ifølge VM Acoustics Aps. vil tillægget for impulser dog afhænge af baggrundsstøjniveauet på Pier 4 efter etablering af bebyggelsen. Støjens maksimalværdi må i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder om natten ikke overstige 55 db(a) med tidsvægtning fast. Det maksimale støjniveau er målt til ca. 55,4 db(a), der korrigeret for baggrundsstøj giver 55 db(a). Dette betyder ifølge VM Acoustics Aps., at visse impulsgivende hændelser kan medføre, at støjens maksimalværdi kommer meget tæt på den tilladelige grænseværdi, men dog overholder grænseværdien. Reduktion af støjpåvirkning ved lokalplanområdet Århus Kommune vil i forbindelse med verserende sagsbehandling om godkendelse som følge af, at Cargo Service omfattes af bekendtgørelse 1666/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, meddele Cargo-Service vilkår om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for almindelig støj. Dette indebærer, at virksomheden skal overholde en grænse på 35 db(a) om natten i området for åben og lav boligbebyggelse afgrænset af Adolph Meyers Vej, Strandvejen og Dalgas Avenue. Da afstanden fra Cargo Service til Pier 4 er den samme som til den åbne og lave boligbebyggelse, vurderes det, at støjen fra Cargo Service også ved Pier 4 vil blive reduceret til 35 db(a). Om natten vil den generelle støj fra virksomhederne derfor samlet blive 40 db(a) (38 db(a)+35 db(a)) på Pier 4. Hvis det efter opførelsen af bebyggelsen på Pier 4 konstateres, at støjen fra virksomhederne er for høj og/eller skal udløse et impulstillæg på 5 db(a), vurderes det, at støjen kan nedbringes og/eller støj, der udløser impulstillæg kan elimineres ved at Århus Havn udfører en eller flere af nedenstående foranstaltninger: Nedbringelse af den almindelige støj ved drift af containerterminalen ved afskærmning af motorer eller reduktion af kørehastighed på kran eller køretøjer. Impulsstøjen fjernes ved proceduremæssige justeringer med henblik på at reducere impulserne, når containere får kontakt med skib/land. Eksempelvis ved etablering af yderligere et skostop før landing af container. Udførelse af andre tekniske foranstaltninger så som eksempelvis anvendelse af en afstandsmåler eller andet, der sikrer, at containerens hastighed reduceres før landing. Omkostningerne for APM Terminals og Cargo-Service ved nedbringelse af støjen ved en af de omtalte metoder vur- 20

70 deres ikke at påføre virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger. Bebyggelserne omfattet af lokalplan 859 vil desuden blive opført med udendørs opholdsarealer til boligerne, der afskærmes mod støjkilderne ved at blive placeret i læ af bygningerne i forhold til virksomhederne på Århus Havn. Der udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Havnen i øvrigt Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i Oliehavnen er ca meter. Som eksempel kan nævnes, at med fri lydudbredelse fra ét skib liggende ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning en støjbelastning af lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 db, hvilket overskrider den vejledende støjgrænse for natperioden kl (Lr 40 db). Hertil kan komme andre betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. Afstanden fra Oliehavnen til eksisterende boligbebyggelse langs Skolebakken, hvor samme vejledende støjgrænse er gældende, er dog lidt mindre (= større støjbelastning). Århus Kommune har mulighed for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven at agere i forhold til de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at der i særlig grad opleves miljøgener fra skibe ved kaj. Vibrationer Vibrationspåvirkningerne fra en kommende letbane, som på sigt er planlagt at betjene lokalplanområdet og det øvrige Nordhavnsområde vurderes ikke at give anledning til vibrationspåvirkninger ved byggeri i lokalplanområdet, hvis der vælges moderne tidssvarende materiel. Luftforurening / lugt Havnen rummer flere virksomheder, der afgiver lugt. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 815 er der foretaget en beregning af den lugtpåvirkning disse virksomheder påfører Nordhavnen. Beregningerne viser, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, som gælder ved jordhøjde, overholdes op til 90 meters højde. Det vurderes derfor, at virksomhederne ikke vil påføre byggeri i lokalplanområdet en lugtpåvirkning, der overskrider grænseværdierne. Risikovirksomhed Tankanlæggene ved Oliehavnen giver ved normal drift ikke anledning til væsentlige gener for omgivelserne, men kan ved uheld og spild give anledning til oliefilm i havnen og 21

71 evt. lugtgener. I betragtning af afstanden til lokalplanområdet på ca m, vil normal drift på disse anlæg næppe give anledning til mærkbare gener. Ved større uheld på disse anlæg kan der opstå brand og eksplosioner. Brandmyndigheden vurderer at afstanden imellem Oliehavnen og lokalplanområdet (ca m.) ikke er kritisk eller alarmerende hvis der sker et uheld på Oliehavnen, under forudsætning af tilstrækkeligt beredskab - forebyggende som operativt, der kan håndtere mulige uheldsscenarier hvormed følgevirkninger fra et større uheld minimeres. På baggrund af erfaringer fra Buncefieldulykken i England, og konsekvenserne heraf, har Beredskabskommissionen i marts 2007 truffet beslutning om, at der iværksættes en større risikoanalyse af Oliehavnen med henblik på fastlæggelse af nødvendigt beredskab til håndtering af større uheld på havnen. Visuelle / arkitektoniske forhold og kystlandskabelige forhold I forlængelse af Planlovens 11f, stk. 4 og 16, stk. 4 skal der med den aktuelle lokalplanlægning redegøres for den kommende bebyggelses påvirkning af kystlandskabet, idet bebyggelsen ligger i de kystnære dele af byzonen. Dispositionsplanen for de nordlige områder af De Bynære Havnearealer bygger på intentionen om at skabe et byområde, der både indeholder Midtbyens fortættede bebyggelseskarakter, varierende bebyggelser og bygningshøjder samt lys og luft i det offentlige byrum. Den nye byprofil fastlægges med udgangspunkt i og respekt for byens eksisterende skyline. Det betyder ikke, at de nye bebyggelser vil eller bør tilpasse sig den gamle bys profil, men snarere, at den afstand der vil blive mellem gammel og ny by i kraft af det mellemliggende havnebassin benyttes til at skabe en ny byprofil på vandet. Det nye byområde vil være kendetegnet ved: at områdets bebyggelse nedtrappes til vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri- og Lystbådehavnen, at enkelte høje punkthuse koncentreres omkring den nye bys centrum samt, at der etableres et markant vartegn i form af et f.eks. 110 m højt boligfyrtårn som markerer indsejlingen til byen i samspil med byens øvrige fyrtårne. Dispositionsplanens placering og udstrækning af de enkelte byggefelter har især været bestemt af hensynet til overordnede udsigts- og indsigtskiler. Disse skal sikre visuelle åbninger mellem den eksisterende by, havnen og bugten. 22

72 Overalt er der langs byggefelternes kanter mulighed for visuel kontakt til vandet. Landskab og påvirkning af byprofilen Opførelse af en ny bydel på Nordhavnen hvoraf lokalplanens område udgør det nordvestlige hjørne vil i kraft af placeringen på hidtidige havneerhvervsarealer naturligt i den store såvel som den lille skala have en markant og stor indflydelse i forhold til byens profil og i forhold til bugtlandskabet, ligesom havneaktiviteterne, containerhavnen med de store og høje kraner mv. hidtil har haft stor visuel påvirkning af byprofilen og forholdet mellem byen og vandet. Det overordnede mål med byomdannelsen af De Bynære Havnearealer har været at genskabe den nære kontakt mellem byen og bugten, eller sagt på en anden måde at flytte byens kant ud til bugten, men heller ikke længere. Det nye byplateau i bugten skal knyttes til byen funktionelt men visuelt og æstetisk have sin egen karakter og skala. I den store skala påvirker bebyggelsen byens skyline fra flere synsvinkler. Den visuelle påvirkning er illustreret med visualiseringer (fotomatch) nr. 1-4, hvor kommunens VVPmodel er anvendt som grundlag for fremstillingen. Fotostandpunkter

73 Fotostandpunkt 1, Århus Bugten: Visualiseringen fra åbent vand illustrerer, at på lang sigt og set udefra er det kystskrænterne med skovpartierne samt solitære kirketårne, kraner og højhuse som dominerer byprofilen. Ethvert byggeri på blot 4-5 etager vil ikke kunne gøre sig bemærket, men blot indgå i horisontens samlede bymasse. Fotostandpunkt 2, stien ved Riis Skov: Visualiseringen viser med al tydelighed, at lokalplanprojektet i skala og formsprog indlejrer sig i den nye byprofil, som dannes af de nye bebyggelser på Nordhavnen. Det mellemliggende havnebassin med lystbåde etc. skaber et tilstrækkeligt mellemrum til den eksisterende bykant. Herved bliver der tale om to forskellige byfronter fra hver sin tid og med hvert sit formsprog. Projektet er i størrelse tydeligvis underordnet højhuset og Z-huset for ikke at dramatisere overgangen til det mere intime lystbådemiljø. 24

74 Fotostandpunkt 3, udsigtspunkt i Riis Skov: Bebyggelsen understreger med sine vandrette etagedæk det horisontale og vidstrakte udsyn over bugten. Projektets maksimale 4 etager begrænser påvirkning af omgivelser i form af f.eks. vind og slagskygge. Projektets fligede form skaber en åbenhed mod havnemiljøet og de lette facader supplerer med en transparens, der virker imødekommende på omgivelserne. Foruden selve bebyggelsen vil også den foran liggende plint virke som entre og velkomst. Mod øst er bygningskanten mere præcis og retlinet, hvilket synes nødvendigt for at spille sammen med det højere byggeri i baggrunden. På sigt skal man naturligvis forestille sig, at hele havnehalvøen udbygges, hvilket vil betyde at bygningsvæggen til lystbådene i et eller andet omfang vil fortsætte ud af billedrammen mod højre. 25

75 Fotostandpunkt 4, beddingen i lystbåde og fiskerihavnen: Illustrationen viser havnemiljøet på langs af bassinet med lokalplanområdet i baggrunden til højre, delvis skjult af lystbådenes master. Illustrationen godtgør overbevisende, at projektet i skala på ingen måde majoriserer de små enheder omkring havnekanten. Desuden har man skrænten og skovpartiet til venstre i billedet, som en betydelig modvægt til havnebyggerierne. Tværtimod vil lokalplanen projekt opleves som en veldefineret markering af lystsejlermiljøet. Samlet vurdering Samlet set dokumenterer de 4 visualiseringer både projektets nærmiljø, kystprofilen og de indbyrdes skalaforhold. Illustrationerne bekræfter, at lokalplanens byggeri skaber en arkitektonisk sikker overgang mellem storskalaprojekterne med Ligth*House og Z-huset til den ene side og den intime skala med bådemiljøet på den anden side. Projektet åbner sig mod inderbassinet og danner en klar gadelinie mod de andre bygningsblokke på havnen. Projektet anfægter på ingen måde den samlede kystprofil. 26

76 Påvirkning af det lokale klima, bl.a. lys-/ skyggeforhold, vindforhold, refleksioner Sol, Skygge og vind SHiP projektet er ikke omfattet af Århus Kommunes højhuspolitik bl.a. fordi det er et byggeri på maksimalt 4 etager. Der er derfor ikke krav om at vurdere projektet indvirkning på det lokale klima herunder skyggepåvirkning og vindforhold. Det vurderes imidlertid at projektet ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på klimaet i området. De øvrige byggerier, der er planlagt for på Nordhavnen, er alle omfattet af højhuspolitikken. Byggerierne er omfattet af lokalplanerne 815, 816 og forslag til lokalplan 858 og er på henholdsvis ca. 30, 10 og 11 etager. Derfor er det blevet undersøgt hvilken virkning byggerierne har på de lokale vindforhold. Det er konkluderet at der ikke opstår farlige vindforhold og kun i meget begrænset omfang ukomfortable vindforhold omkring de nye bygninger. Det antages derfor at SHiP projektets 4 etager ikke vil forårsage farlige eller ukomfortable vindforhold. Refleksioner For at undgå sundhedsskadelige risici afledt af refleksioner, indeholder lokalplanen en bestemmelse om at der til facadebeklædning ikke må anvendes materialer, som kan give anledning til væsentlige gener. Bylivet Planområdets placering tæt på den eksisterende Århus by og i direkte kontakt med Århus Bugt giver området en særlig attraktion for opførelse af erhverv og boliger, ligesom Nordhavnen i øvrigt udgør et stort potentiale for byudvikling i tæt tilknytning til den eksisterende by. Beliggenheden tæt på Midtbyen betyder kort afstand til byens sociale, kommercielle og kulturelle tilbud. Den planlagte bebyggelse medvirker til den generelle genanvendelse og revitalisering af ældre og overflødiggjorte erhvervs- og havnearealer. Samtidig skabes der et bedre underlag for et varieret og mangfoldigt udbud af offentlig og privat service. Den blandede anvendelse med boliger og erhverv samt kulturelle og fritidsmæssige formål betyder, at der kan skabes et levende og mangfoldigt byliv døgnet rundt. Forureningsforhold jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 28. november 2008 oplysninger om, at Århus Amt/Region Midtjylland den 12. april 2006 har kortlagt matr. nr. 2148a Århus Bygrunde på vidensniveau 1, jf. Lov om forurenet jord. Lokalplanområdet består i dag af matr.nr. 2148a og 2148dk Århus 27

77 Bygrunde. Matriklerne er kortlagt, fordi området tidligere er opfyldt med fyldjord fra bygge- og anlægsarbejder. Ejendommene er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er gennemført forureningsundersøgelser på en del af matr.nr. 2148dk Århus Bygrunde (SHIP). Her er påvist forurening af oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller. Bygningsinspektoratet samt tilsynsmyndigheden Århus Kommune, Natur og Miljø, Virksomheder og Jord skal kontaktes, før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde og før arealernes anvendelse ændres til daginstitution, bolig eller anden følsom arealanvendelse. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Århus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Århus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Det bør tilstræbes, at bortskaffelse af overskudsjord koordineres med øvrige bygge- og anlægsprojekter på de bynære havnearealer. Det bør endvidere tilstræbes, at den overvejende del af overskudsjorden bortskaffes via skib eller pram. Før der fjernes jord fra ejendommene, skal jordflytningen anmeldes til Natur og Miljø, Virksomheder og Jord. Omplacering og genanvendelse af (eventuelt)forurenet jord inden for ejendommene skal forhåndsgodkendes af Århus Kommune, Natur og Miljø. Natur og Miljø vil orientere Region Midtjylland vedrørende oprensning af, samt genanvendelse og omplacering af forurenet jord med henblik på ændring af kortlægningsstatus. 28

78 Kumulative effekter Lokalplan nr. 859 og SHiP-projektet er en del af realiseringen af Helhedsplan for de Bynære Havnearealer, som Århus Kommune vedtog i Området vil i de kommende år blive omdannet fra at have været container- og færgehavn med dertil hørende virksomheder til at være byområde med boliger, kultur, handel og liberalt erhverv. Omdannelsen betyder, at trafikken til og fra området vil ændre sig fra en omfattende tung trafik til og fra containerhavnen og færgeterminalen til primært at bestå af personbiler og lette trafikanter (fodgængere og cyklister). I Helhedsplan for de Bynære Havnearealer gives et bud på at Nordhavns-området kan rumme ca boliger + butikker, erhvervsformål, institutioner og andre faciliteter, når det er færdigomdannet. Størrelsesmæssigt svarer det til bydelen Trøjborg nordvest for området. Alternativer Da omdannelsen af området er en del af den vedtagne Helhedsplan for de Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning i form af en videreførelse af de hidtidige havneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. Desuden er området i Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. Alternativet til den byomdannelsesform, som lokalplan nr. 859 åbner mulighed for, kunne derfor være en omdannelse til blandet boliger og erhverv med lavere byggehøjder med en mindre intensiv udnyttelse af området til følge. I forbindelse med Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er det valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. En af følgerne ved omdannelsen af Nordhavnen er, at kysten / vandet gives tilbage til byens borgere. Den bliver 29

79 tilgængelig igen, og midtbyen får tilført tiltrængte ekstra boliger, - både ejerboliger og lejeboliger, hvilket gør det at bo på havnen til en mulighed for et bredt udsnit af befolkningen. Byområdets høje udnyttelsesgrad med tæt bymæssig bebyggelse skaber spændende, varierede og brugbare byrum, hvor de forskellige aktiviteter skaber liv døgnet rundt. I byudviklingsperspektiv er byomdannelse med tæt og højt byggeri en funktionel og økonomisk bæredygtig bybygningsform, idet der på den måde sker genanvendelse af eksisterende arealressourcer, og udlæg af nye byudviklingsarealer i byens periferi kan reduceres ligesom transportbehov kan begrænses. Samlet set vurderes det derfor, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Supplerende afhjælpende foranstaltninger I de foregående afsnit er det beskrevet, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der er forudsat og indarbejdet i lokalplan nr. 859 på en række områder. I dette afsnit angives forslag til supplerende afhjælpende foranstaltninger, som lokalplanen ikke i sig selv kan sikre. Støj I anlægsfasen kan det overvejes at begrænse rammearbejder, så de ikke foregår i natperioden mellem og 07.00, og stille krav til rammemateriel og -metoder. For at minimere trafikbelastningen, støj, lugt og støvgener langs forsyningsvejene til området i anlægsfasen, planlægges transport til og fra byggepladsen i videst mulige omfang at ske fra vandsiden, således at byggematerialer sejles til området og byggeaffald bortskaffes via vandsiden. I omdannelsesfasen vil det i videst muligt omfang blive sikret at blandingen af den tilbageværende erhvervstrafik herunder tung trafik - og trafik til de nye funktioner (boliger mm.) afvikles, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige konfliktsituationer mellem trafikarterne til området. I takt med at området omdannes / fredeliggøres vil infrastrukturen få en ny permanent udformning der tilpasses de nye forhold. 30

80 Rækkefølge for omdannelsen af Nordhavnen Århus Kommune har fastlagt principper for rækkefølgen for omdannelsen af Nordhavnen. Omdannelsen påbegyndes yderst på Pier 4 med projekterne for Light*House og Z- huset for derefter at bevæge sig ind mod byen. Ved at omdanne området ude fra vandsiden og ind mod byen, mindskes generne fra byggeaktiviteterne i fremtidige etaper i de nyetablerede bebyggelser. Overvågning Ifølge Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planen medfører. Århus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. Overvågningen vil hertil i forhold til lokalplanen følge op på trafikudviklingen, således at eventuelle trafikale problemer både i og udenfor området opdages og løses. Trafikudviklingen vil blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. I forbindelse med tilladelser, der skal gives som grundlag for realisering af bebyggelse og anlæg i området vil Århus Kommune sikre, at de nødvendige tiltag, som er beskrevet i denne miljørapport og fastlagt ved bestemmelser i lokalplanen, er belyst og integreres i bebyggelse og anlæg. Usikkerhed og mangler Miljøvurderingens indhold, kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelighed kan etableres ud fra den aktuelle viden og brug af gængse metoder, samt ud fra planens detaljeringsniveau. Nedenfor nævnes usikkerheder og mangler, som har vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Trafikmængder Det vurderes, at de forventede trafikmængder og dermed den afledte støjbelastning er forbundet med nogen usikkerhed. 31

81 BILAG Billedbilag - Visualiseringer Kort med placering af fotostandpunkter for de 4 illustrationer, der er vist på de følgende sider Fotostandpunkt 1, fra Århus Bugt 32

82 Fotostandpunkt 2, fra cykelstien langs Riis Skov. Fotostandpunkt 3, fra udsigtsplads i Riis Skov 33

83 Fotostandpunkt 4, fra beddingen i Fiskeri- og Lystbådehavnen. 34

84 KORTBILAG- Lokalplankort (bemærk kortet er skaleret og ikke målfast) 35

85 36

86 TEKSTBILAG - screening / scoping Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af Lokalplan nr. 859, SHiP, 4. udbudsrunde Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft den 21. juli 2004 (lov nr. 316 af ). Denne indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved lokalplanlægning i Århus Kommune anvendes nærværende tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål, at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Step 1 Indledende screening: Indledningsvis undersøges det om lokalplanen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området, omfattet af lokalplanen, er beliggende inden for eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde NATURA Påvirker lokalplanen et NATURA 2000-område er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering. Optræder planens indhold på lovens bilag 3 og 4 er der grund til at være ekstra opmærksom på miljøvurderingskravet i samspil med VVM-lovgivningen. Bortset fra NATURA-områder, er det sådan, jf. lovens 3. stk. 2, at: Hvis planer og programmer, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det skal derfor vurderes, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet (gå til step 2 screening). Step 2 Planens indvirkning på miljøet (scoping/screening): Tjeklisten omfatter de miljøparametre, der typisk skal tages i betragtning ved en miljøvurdering. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Der skal jf. step 1 for lokalplaner næsten altid foretages en screening af, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i det hele taget, og derfor anvendes tjeklisten som et screeningsværktøj. Hvis én eller flere miljøparametre vurderes at blive påvirket ved gennemførelse af lokalplanen, skal det afgøres, om der foretages en miljøvurdering. Skal der det vil den udfyldte tjekliste direkte kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. 37

87 Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 1, 15. maj 2007 Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger Ansvar Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område Planen er omfattet af lovens (nr. 316 af 2004) bilag 3 og/eller 4 Andet, Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov 16 stk. 3 og 4) x I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering NB: Særligt redegørelseskrav i anden lovgivning (Habitatdirektivets artikel 12 bilag IV-arter). Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. x Denne lovs bilag 3 og 4 er enslydende med planlovens bilag for VVM-pligtige anlæg. Er planen omfattet af bilag 3 vil der foreligge en VVM/være krav om en VVM. Er planen omfattet af bilag 4 vil anlægget skulle screenes for VVM-pligt. Der KAN altså foreligge en VVM. x Skal konsekvensvurderes jf. Planloven. Planlovens illustrations- og redegørelseskrav skal opfyldes. BYP via konfliktsøgning i GIS/CL BYP/CL BYP/CL Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanen skal muliggøre SHIP projektet en bebyggelse, der kan erhverv samt i mindre omfang boliger, som er beliggende på vestgrunden længst mod nordvest på de bynære havnearealer ved lystbådehavnens vinteroplagsplads. I alt bliver det muligt at opføre m2 etageareal i op til 4 etager som en kamstruktur med en afsluttet bebyggelse mod bydelspladsen mod øst og fire fingre herfra mod vest med opholdsarealer imellem. Lokalplanens område udgør godt m2 og omfatter udover selve bebyggelsen, en plint mod vinterpladsen, et stykke af bugtpromenaden samt vejadgang 38

88 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ansvarlig forvaltning/ Signatur 1. Natur- og naturbeskyttelse NM NBL. 3- beskyttede naturtyper X NM/LVJ NBL 15, 16, 17, 18 og 19 X NM/ LVJ Bygge- og beskyttelseslinjer Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder X NM/ LVJ (berørt el. i nærheden) Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel X NM/ LVJ 12), rødliste- og fredede arter Specielle naturværdier X NM/ LVJ Eksisterende fredninger, inkl. Exnerfredninger X NM/ LVJ Spredningskorridorer X NM/ LVJ Spærringer X NM/ LVJ Særlige landskabsinteresser, rumlig oplevelse X NM/ LVJ af landskabet Særlige geologiske interesser og værdier X NM/ LVJ Særlige terrænforhold X NM/ LVJ Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af) X NM/ LVJ Skovrejsningsområde X NM/ LVJ Skovrejsning ikke ønsket X NM/ LVJ Grøn hovedstruktur X NM/ LVJ Bevaringsværdige beplantningselementer X NM/ LVJ Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe X NM/ LVJ el. etablere nye vådområder) Andet NM/ 39

89 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ansvarlig forvaltning/ Signatur 2. Spildevand og vandløb NM Udledning af spildevand x Lokalplanområdet er omfattet af Tillæg nr. 4 til NM/GA Spildevandsplan af november Overfladevand (påvirkning af vandløb og vådområder) Lokalplanområdet er beliggende i kloakopland P98. Området separatkloakeres, og spildevand ledes til Marselisborg Renseanlæg. x Overfladevand afledes via privat ledningssystemet til udløb nordøst for lokalplanområdet i udløbspunkt PU109. Regnvandsledninger/udløb skal etableres efter principperne i Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Det bør bemærkes, at der umiddelbart foran tilslutningspunkterne til udløbsbygværkerne skal sikres mulighed for at etablere fælles renseforanstaltninger for den samlede regnvandskloak, hvis dette findes nødvendigt i en fremtidig situation. NM/GA Der skal søges udledningstilladelse ved Århus Kommune, Natur og Miljø. Okkerpotentielle områder X NM/GA Konsekvenser for ikke- 3 udpegede X NM/GA vandløb med en målsætning (regionplan) Andet x Hvor drift og vedligeholdelse af fælles regn- og NM/GA 40

90 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. spildevandsanlæg sker på privat basis, forudsættes det, at der oprettes spildevandslav til sikring af den fremtidige drift og vedligeholdelse. Kloak- og ledningsforhold x Spilde- og regnvand skal separeres. Der etableres off. spildevandskloak som tryksat system i den nye Sverigesgade jf. Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen af nov Bygherre skal således tilslutte spildevandsstik til skelbrønd i ny Sverigesgade. Al spildevand skal påregnes pumpet til skelbrønd. Der skal etableres et privat regnvandssystem. Regnvandsbassiner (størrelse og placering) x Der forventes ikke at skulle etableres regnvandsbassiner i forbindelse med lokalplanområdet. Andet Ingen bem. VS/MØ N 3. Grundvand NM Grundvandsforhold X Se herunder NM/ncp Særlige drikkevandsinteresser (OSD) x Ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser. NM/ncp Vandindvinding X Ingen vandindvindinger NM/ncp Andet x I tilfælde af, at der skal laves grundvandssænkning i forbindelse med byggearbejdet, skal kommunen orienteres eller ansøges om tilladelse (afhængig af indvindingens størrelse) NM/ncp Ansvarlig forvaltning/ VS/ MØN VS/ MØN Signatur 41

91 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ansvarlig forvaltning/ Signatur 4. Landbrug NM Landbrug/husdyr m.v. x NM/KB MN Andet x Ingen bemærkninger NM/KB MN 5. Virksomheder NM Virksomhedsstøj, afstand m.v. X x Jf. miljøvurderingen for lokalplan 815 og 816, hvor støj og lugt fra virksomheder i de nærliggende erhvervsområder er behandlet. 42 NM/BjA BYP/CL Vibrationer X do NM/BjA Luftforurening (støv og andre emissioner) X do NM/BjA Andet x do NM/BjA 6. Jord NM Jordforurening x x Da området tidligere er opfyldt med fyldjord, kan der stødes på forurenet jord. Forureningsgraden og omfanget er ukendt. Hvis der findes forurenet jord, skal det bortskaffes/oprenses/omplaceres i overensstemmelse med Lov om forurenet jord. I forbindelse med håndteringen af evt. forurenet jord vil der blive stillet vilkår for håndtering osv. altså afværgeforanstaltninger. Forureningen skal undersøges nærmere i for- NM/ND

92 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv 43 Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. bindelse med bygge- og anlægsarbejderne i området. Jordhåndtering/flytning x x Det forventes, at omdannelsen medfører, at der NM/ND bliver et jordoverskud i området. Dette skal håndteres, transporteres mv. inden for gældende lovgivning. Transport af overskudsjord vil medføre miljøpåvirkning i anlægs- og byggeperioden. Århus Kommune vil i samarbejde med bygherre arbejde for at minimere miljøkonsekvenserne affødt af transportopgaverne. Andet X NM/ND 7. Trafik T&V Trafikafvikling/belastning x x Trafikafvikling kørende trafik Området vil fremadrettet blive vejbetjent via en adgangsvej, der tilsluttes i krydset ved Nørreport. Trafikbelastningen søges begrænset ved at etablere en højklasset kollektiv trafikbetjening af området - men også ved at begrænse antallet af parkeringspladser i området. Trafikbelastningen af Nordhavnsarealerne forventes samlet at stige som følge af byomdannelsen. Trafikmængden ved en fuld udbygning af arealerne forventes at ligge i størrelsesordenen køretøjer pr. døgn. I forhold til dagens situation vil andelen af tunge køretøjer T&V/BNi Ansvarlig forvaltning/ Signatur

93 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. falde markant. Samlet set forventes en udbygning af Nordhavnsarealerne - sammenholdt med planlagte trafikdæmpninger på Kystvejen - at få en neutral eller svagt positiv indvirkning på trafiksituationen i området. Trafikudviklingen følges gennem periodiske trafiktællinger. Herved kan udviklingen følges over tid. Ansvarlig forvaltning/ Signatur Trafikbetjening - kollektivtrafik Nordhavnsarealerne planlægges betjent med en højklasset kollektiv trafik - i form af busser og/eller letbane. Samtidig øges fremkommeligheden for den kollektive trafik på Kystvejen. Den kollektive betjening af de bynære havnearealer vil blive forbedret. Trafikbetjening - let trafik Nordhavnsarealerne tænkes i høj grad gjort tilgængelig for gående og cyklister. Den rekreative forbindelse for lette trafikanter med forbindelse til det øvrige sti- og gågadenet i City udgør - sammen med stianlæg på boulevarden - hovedadgangen. På de enkelte øer ledes den kørende trafik hurtigt ned i underjordiske parkeringsanlæg, hvor- 44

94 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. ved overfladen i høj grad friholdes til lette trafikanter. Trafikstøj x x På grund af områdets placering og særlige karakter vil det, hvis det viser sig nødvendigt blive accepteret at støjniveauet på en eller flere facader overstiger kommuneplanens krav om maksimale støjniveauer fra trafik på 55 db(a) på døgnbasis. I stedet vil der ved facadeudformning blive stillet krav om at sikre at de indendørs støjniveauer ikke overstiger 30 db(a) på døgnbasis. Byggerierne og området vil dog skulle disponeres på en måde, så der skabes opholdsarealer i tilknytning til boligerne, hvor der overholdes en maksimal støjbelastning på 55 db(a). I forbindelse med lokalplanlægningen skal der udarbejdes en redegørelse for støjforholdene såvel ved bebyggelsen som på de udendørs opholdsarealer. Generelt vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen -især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik vil ske en stigning i støjniveauerne andre steder i byen. Ansvarlig forvaltning/ Signatur T&V/BNi 45

95 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Vibrationer fra vej, bane, andet? x x Der forudsættes taget højde for forplantning af vibrationer fra vej-, bane- og parkeringsanlæg i forbindelse med fundering af bebyggelsen. Energiforbrug x x Lokalt skønnes trafikkens energiforbrug - med samlet set en større trafikmængde men langt færre store køretøjer - at være neutralt. Samlet set må der forventes at ske en svag stigning i energiforbruget som følge af en generel tilvækst Emissioner fra eventuel trafik til og fra området i trafikken som følge af udbygning af området. x x Helt lokalt skønnes emissionerne fra trafikken at kunne nedbringes som følge af betydelig mindre tung trafik. Samlet set vil den generelle tilvækst i trafikken medføre mindre forøgelser af trafikkens emissioner. Trafiksikkerhed x x Anlæg af en helt ny trafikinfrastruktur - samt et ændret trafikmønster - forventes at medføre en bedre trafiksikkerhed. Andet x x I anlægsfasen må der forventes en del støj- og støvgener. Ansvarlig forvaltning/ Signatur T&V/BNi T&V/BNi T&V/BNi T&V/BNi T&V/BNi 8. Klimatiske forhold BYP Sol/ skyggevirkning x x Idet byggeriet ikke er omfattet af højhuspolitikken BYP/CL skal der ikke laves særskilt undersøgelse af skyggeforhold. Vindforhold x x Byggeriet er på 4 etager og antages ikke at generere BYP/CL farlige eller generende vindforhold. Andet BYP/CL 46

96 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ansvarlig forvaltning/ Signatur 9. Kulturarv NM/BYP Kulturhistoriske værdier X BYP/CL Arkæologiske værdier X BYP/CL Fredede el. bevaringsværdige bygninger X BYP/CL Beskyttede sten- og jorddiger og beskyttede X NM/ LVJ fortidsminder. Museumslovens 29a og 29e. Kulturlandskaber X NM/ LVJ Kirkeindsigtsområder X NM/ LVJ Andet BYP/NM 10. Arkitektoniske forhold ny bebyggelse BYP Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelspolitikken x x Byggeriet i 4 etager er ikke omfattet af højhus- BYP/CL og vil underordne sig kommende na- bobebyggelser. Bygningsmæssig tilpasning til terræn, x x som ovenstående BYP/CL omgivende landskab og beplantning Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov 16 stk. 3 og 4) x x Skal konsekvensvurderes jf. Planloven. Planlovens illustrations- og redegørelseskrav skal opfyldes. BYP/CL Visuel påvirkning af skyline x x Del af underpunkterne 1 og 3. BYP/CL Lys og/eller refleksioner x x Krav om ikke at anvende reflekterende materialer. BYP/CL Andet x BYP/CL 47

97 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv 48 Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. 11. Ressourcer og affald BYP Arealforbrug x x Positivt at et ekstensivt anvendt erhvervsareal BYP/CL Jf. kommuneplanens målsætning omdannes til tæt by. Der arbejdes med en høj udnyttelsesgrad. Energiforbrug (Særligt energiforbrugende x x Der er ikke særlige tiltag BYP/CL eller energibesparende foranstaltninger) Vandforbrug (Ved særlige funktioner, x NM f.eks. en golfbane) Forbrug af andre materialer, råstoffer x x Adskiller sig ikke fra andre nybyggerier. BYP/CL Forbrug af kemikalier, miljøfremmede stoffer x BYP/CL Genanvendelse af affald x x Vurderes kun relevant for så vidt angår jord, se BYP/CL separat afsnit. Andet BYP/CL 12. Befolkning og sundhed BYP Støjpåvirkning af omgivelser x x x Havne/virksomhedsstøj fjernes på sigt, men der BYP/CL vil være støj i anlægs- og byggeperioden Påvirkning af omgivelsernes sundhedstilstand x x Støvgener i anlægsperioden BYP/CL i øvrigt Tilgængelighed for offentligheden x x Fra lukket havneområde til tilgængeligt byområde BYP/CL med adgang til promenadeområder. Tilgængelighed for handicappede x x BYP/CL Friluftsliv/rekreative interesser x x Er tiltænkt som en del af idrætsrambla BYP/CL - internt i planområdet Friluftsliv/rekreative interesser - i omgivelserne i øvrigt x x Idrætsrambla indgår i den rekreative forbindelse BYP/CL Ansvarlig forvaltning/ Signatur

98 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt REGISTRERING AF: Indvirkning Ikke relevant Væsentligt negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Periode Anlægsperiode Driftsperiode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. x x Som led i udarbejdelse af dispositionsplan for Fiskeri- og lystbådehavnen parallelt med lokalplanen sikres alternative arealer til vinteropbevaringsplads til sejlklubberne. Ansvarlig forvaltning/ Signatur BYP/CL Skole- og institutionskapacitet BYP (fra B&U/BA ) Andet x BYP/CL 13. Socioøkonomi / materielle goder BYP/NM Påvirkning af sociale forhold x BYP/CL Påvirkning af erhvervs interesser x BYP/NM Andet x BYP/CL 15. Sikkerhed BYP/NM Kriminalitet x x En anvendelse til hotel mv. der er bemandet BYP/CL døgnet rundt antages at have en positiv effekt på området. Ligeledes er der en række funktioner der er publikumsorienterede. Brand, eksplosion, giftpåvirkning x Vurderingen har taget udgangspunkt i ændringen NM af anvendelsen fra tungt erhvervsformål til blandet byformål. Andet BYP/NM Konklusion 49

99 Lokalplanerne antages ud fra ovennævnte at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er derfor krav om miljøvurdering af planerne, og miljøvurderingen skal foretages ud fra relevante alternativer (herunder 0-alternativ). Miljøvurderingen skal omfatte: Redegørelse for de forhold, der er omhandlet i pkt. 5, virksomheder, pkt. 6 Jord, pkt. 7, trafikstøj, og pkt. 10. Relevante alternativer og 0-alternativ vurderes at være: Det relevante alternativ vurderes at være en bebyggelse af området i overensstemmelse med den nuværende kommuneplan (tillæg nr. 58). Her er områderne udlagt til blandet bolig- og erhverv med en maksimal byggehøjde på 12 m. 0- alternativet: En fortsættelse af de nuværende havneanvendelser. De berørte myndigheder, der skal høres om miljøvurderingens indhold dvs. om scopingens resultater i henhold til lovens 7, stk. 4, er Miljøcenter Århus og Region Midt. Baggrundsmateriale Gældende planlægning herunder miljøvurdering af lokalplan 815 og 816, udbudsmaterialet, projektmateriale fra konsortierne, mv. Screeningen er udført af: Projektgruppen for lokalplanlægningen. 50

100 lokalplanforslag 859 Miljø vurdering blandet byområde på nordhavnen, århus midtby - 4. udbudsrunde 859 Miljø vurdering S ko vve je n MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 859 BLANDET BYOMRÅDE PÅ NORDHAVNEN, ÅRHUS MIDTBY 4. UDBUDSRUNDE ER SAMMEN MED LOKALPLANFORSLAGET OFFENTLIGGJORT FRA 6. MAJ 2009 TIL OG MED 1. JULI 2009 S FRISTEN FOR BEMÆRKNINGER UDLØBER DEN 1. JULI 2009 Kys tv PLANLÆGNING OG BYGGERI, BYPLANAFDELINGEN KALKVÆRKSVEJ ÅRHUS C TLF MAIL: PLAEGNINGOGBYGGERI@AARHUS.DK e je n HAR DE INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER, OG /ELLER ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYSNINGER, KONTAKT DA VENLIGST: ad sg e r ig ve e