Aarhus Kommune. Lokalplan nr. 1035

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr Blandet byområde på Nordhavnen, ved Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø - Plan ID Ophæver Lokalplan nr Plan ID Juli 2017

2

3 Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 3. juli 2017 Side 1 af 2 Lokalplan nr Blandet byområde på Nordhavnen, ved Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Aarhus Byråd har vedtaget en lokalplan for det viste lokalplanområde. Samtidig er tillæg nr. 88 til Kommuneplan 2013 vedtaget. Planen betyder Området må anvendes til boliger og blandet erhverv samt offentligt formål. Fremtidig bebyggelse, udstykning eller ændret anvendelse skal være i overensstemmelse med planen. Planen og klagevejledning kan ses på nettet På Borgerservice, Hovedbiblioteket - Dokk1 og på aarhus.dk/annoncer fra mandag den 3. juli 2017 Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14

4 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. 3. juli 2017 Side 2 af 2 Klagevejledning Lokalplanen er vedtaget i henhold til lov om planlægning. Efter denne lov kan retlige spørgsmål i forbindelse med lokalplanen påklages af alle, der har retlig interesse i planen. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over planen, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan derimod ikke klage over lokalplanens indhold. Er der i forbindelse med lokalplanen udarbejdet en miljøvurdering, vil der kunne klages over retlige spørgsmål i forbindelse med miljørapporten og den sammenfattende redegørelse. Klagemyndighed Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af nmkn.dk. Klageportalen ligger på borger.dk og virk.dk. Du logger på borger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, byudviklingogmobilitet@aarhus.dk der herefter videresender anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefrist Klagen skal være modtaget af Aarhus Kommune inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra annoncens dato. Klagegebyr Det er en betingelse for nævnets behandling af klagen, at der indbetales et klagegebyr, som opkræves af Planklagenævnet. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Domstolsprøvelse Hvis et spørgsmål ønskes prøvet ved domstolene, skal sag anlægges inden 6 måneder efter, at du modtager dette brev. For afgørelser, der er offentligt bekendtgjort, regnes fristen fra annoncens dato. Ophævelser Med denne lokalplans vedtagelse, ophæves Lokalplan nr. 859 Plan-ID nr Med venlig hilsen Planafdelingen

5 Lokalplan nr Aarhus Kommune Center for Byudvikling og Mobilitet Planafdelingen Juli 2017 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr Blandet byområde på Nordhavnen, ved Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø Indeholder Tillæg nr. 88 til Kommuneplan 2013

6 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger der gælder når lokalplanen er offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Oplysninger om realisering af lokalplanen fås ved Center for Miljø og Energi, Byggeri Grøndalsvej 1, 8260 Viby J Tlf miljoeogenergi@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice og Hovedbiblioteket på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf i samarbejde med: Arkitema, Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C Vedtagelsesdatoer Lokalplan nr er vedtaget af Aarhus Byråd den 21. juni 2017 Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 3. juli 2017

7 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR Blandet bolig- og erhvervsområde ved Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1 Formål Område, opdeling og zonestatus Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 88 til Kommuneplan Bilag LOKALPLANKORT... Bilag ILLUSTRATIONSPLAN... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 1035

8 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold og beskrivelse af området Denne lokalplan gælder for et område af Nordhavnen ved Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø. Området grænser mod nordøst op til Aarhus Bugt, mod øst til Dagmar Petersens Gade, og mod syd og vest grænser området op til lystbådehavnens vinterplads. Lokalplanområdet, er ca m² stort og er ved planens udarbejdelse privat ejet. Området er beliggende i byzone. Området omfatter en del af bugtpromenaden og henligger derudover for størstedelens vedkommende ubenyttet og udgravet. Det har tidligere været anvendt til havneaktiviteter med oplag af containere. Dele af det vestlige område benyttes af lystbådehavnen til vinteropbevaring af både. Området indeholder i dag ingen bygninger for havneaktiviteterne. Der er ingen eksisterende beplantning i området. Luftfoto af lystbådehavnen, lokalplanområdet indtegnet med rødt.

9 3 Planens baggrund Omdannelsen og udviklingen af den tidligere containerterminal til byformål har baggrund i en langsigtet planlægning for Aarhus Havn. I 1990erne skete der en større udbygning af Østhavnen og samtidig en udflytning af erhvervshavneaktiviteterne hertil. Her med var de bynære havnearealer blevet frigjort til byudvikling. I 1999 blev der udskrevet en international idékonkurrence om den langsigtede omdannelse af de bynære havnearealer. Visionen og intentionerne fra vinderforslaget i idékonkurrencen ligger fortsat til grund for hoveddisponeringen af Aarhus Ø. Rygraden i planen udgøres af den ca. en km lange Bernhardt Jensens Boulevard fra Nørreport i syd til den nye Jette Tikjøbs Plads i nord. Boulevarden er det trafikale bindeled, hvorfra alle områder i Aarhus Ø kan nås til fods, på cykel, i bil eller med kollektiv trafik. Samtidig spiller boulevarden en afgørende rolle både som identitetsskabende element i den overordnede bymæssige skala og som visuel forbindelse mellem Domkirkens spir og bugten. Langs boulevarden bliver der etableret tre bydelspladser hver med sit formål og karaktertræk. Den sydligste plads skal være ved Nørreport og udgør den trafikale indgang til Aarhus Ø. Den nordligste plads er etableret og hedder Jette Tikjøbs Plads. Den markerer afslutningen af boulevarden og bydelen mod bugten. Den midterste plads er Nicoline Kochs Plads og den ligger som centrum i bydelen imellem Lystbådehavnen og Bassin 7. Her bliver den et vigtigt bymæssigt og visuelt samlingspunkt. Hele den nordlige del af Aarhus Ø er på langs og tværs gennemskåret af kanaler. Kanalerne skaber fire øer, og kanalstrukturen gør blandt andet, at alle de nye bebyggelser får visuel kontakt med vandet. Samtidig giver strukturen muligheder for at give de enkelte øer og delområder individuel identitet og karakter. Den tidligere Lokalplan nr. 859 fastlagde bestemmelser for at muliggøre et byggeri, der primært var til erhvervsformål. Byrådet har siden da truffet beslutning om, at det kommende byggeri i større omfang kan anvendes til boligformål. Samtidig er projektet blevet ændret, så det nu primært er indrettet til boliger. Der er ligeledes ændret på højderne, så det nu kan udføres i en mindre højde i den ene ende og en større højde i en anden af bebyggelsen. Planens hovedtræk Lokalplanen udlægger området til blandet bolig, erhverv og offentligt formål med mulighed for at etablere helårsbeboelse, et mindre antal boliger uden pligt til helårsbeboelse, butikker, restauranter, caféer og virksomheder med ingen eller minimale miljøpåvirkninger, således at de kan integreres med boliger. Det kan være liberale erhverv og andre kontorvirksomheder, udstillings- og konferencevirksomhed, sports- og fritidsaktiviteter, mindre værksteder for elektronik, kunsthåndværk o.l. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1035

10 4 Udsnit af lokalplankortet, der blandt andet viser de to hovedinddelinger af lokalplanområdet i delområderne I og II. Lokalplanen er opdelt i to delområder. Delområde I er selve bebyggelsen med nærmeste tilhørende private og offentlige udearealer samt det hævede areal vest for bygningen med gangarealer. Delområde II er adgangs-, færdsels- og promenadeareal. Adgang sker på det sydlige areal som en forlængelsen af Ester Aggebos Gade og langs vandet er bugtpromenaden placeret.

11 5 Bebyggelse Området etableres generelt, som resten af "De Bynære Havnearealer", i kote 2,5. Af hensyn til kystsikring er den nordlige del af lokalplanområdet bugtpromenaden i en højere kote. Med disse koter er der taget særligt hensyn til en stigning i vandstanden, der kan komme som følge af klimaændringer. Planen omfatter en bebyggelse på maksimalt m² etageareal over terræn. Det er hensigten, at der skal sikres et bredt udvalg af forskellige boligstørrelser, dog med vægt på de store boliger. Lokalplanen sikrer derfor, at lejlighederne opføres med en mindste gennemsnitsstørrelse på 90 m 2, og at der kun kan opføres en lille andel af små lejligheder. Der kan opføres omkring 210 lejligheder inden for lokalplanområdet. Bebyggelsen er fastlagt til et byggefelt, som vist på lokalplankortet. Dele af bebyggelsen er hævet over det eksisterende terræn og ligger således på sit eget plateau med nærmeste gårdhaverum i kote 3,3. Plateauet trapper ned fra denne kote til eksisterende terræn. Bygningen udformes med en karakterfuld facade, hvor de sammenhængende altaner, der bevæger sig ud og ind efter et fastlagt system, giver bygningen en lethed og et varieret spændende udtryk. Bebyggelsen danner en langstrakt facade (bygningskant/ryg) med de karakteristiske altaner mod Ester Aggebos Gade, Dagmar Petersens Gade og Bugtpromenaden med facadehøjde på op til kote 19,7 m og 5 etager. Fra denne bygningskant eller ryg åbner bygningen sig med 4 længer ud mod lystbådehavnen i vest samtidig med, at bebyggelsen trapper ned i etageantal for at ende i 3 og 4 etager. Bebyggelsen er i sin form og åbenhed tydeligt vendt mod lystbådehavnen. De lette facader, de vandrette etagebånd, bygningsformen og det aftagende etageantal mod lystbådehavnen nedskalerer bygningskomplekset, således at den nærmer sig de langt mindre bebyggelsesstrukturer og Sejlsportcenteret i havnemiljøet for dermed at oprette et godt byarkitektonisk naboskab. Set i et lidt større perspektiv er det hensigten med denne bebyggelse, at den både i formudtryk og i indhold orienterer sig mod lystbådehavnen. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1035

12 6 Illustration, der viser bygningen set fra Jette Tikjøbs Plads og Bugtpromenaden Lokalplanen giver mulighed for en stor funktionsblanding og mange anvendelser. Der gives mulighed for at indrette boliger i varierede størrelser og m² etageareal med publikumsorienterede funktioner (som spa-, fitness- og wellnesscenter, konference- og udstillingsfaciliteter, samt offentlige funktioner og institutioner m.m.) specielt i stueetagen. Bygningen kan også indeholde kontorer, liberale erhverv, cafeer, restauranter og gallerier samt i nogen udstrækning butikker. Lokalplanen fastlægger ikke et præcist boligantal, men en anslået boligbyggemulighed giver et billede af, hvor mange boliger, der kan etableres i området. Opholdsarealer og beplantning Lokalplanområdet bygges op med to niveauer, som ligger imellem kote 3,3 og det eksisterende terræn. Det øvre niveau udgøres af selve bebyggelsen med tre gårdrum, og det nedre niveau er overgangen til lystbådehavnen med vinterplads og lignende samt det kommende sejlsportscenter. Det øvre terrænniveau med de tre gårdrum vil overvejende være af privat karakter uden at være indhegnet. Det vil fremtræde urbant med faste belægninger og beplantningen vil bestå af solitære, mindre træer sat i kumme, svarende til en taghavesituation. Det nederste niveau har forbindelse til området mod syd. Det er stort set ubeplantet eller kun beplantet i beskedent omfang og inden for præcist afgrænsede felter. Her er det variationen i belægninger og aktivitetsinstallationerne, der udgør møbleringen. Dette areal er offentligt tilgængeligt. Området kan ikke bebygges med undtagelse af små overdækninger til nedgange til p-kælder og nødudgange.

13 7 For at sikre en overordnet sammenhæng i bydelens beplantning fastlægger lokalplanen en beplantning syd for bebyggelsen, i færdselsarealet, som det fremgår af illustrationsplanen. I henhold til delområdeplanerne for De Bynære Havnearealer og for at sikre acceptable vækstbetingelser for fremtidig beplantning på havnearealerne vil etablering af plantezonerne til træbeplantning for alle områder blive udført som følger: Der reserveres et plantezoneareal pr. træ på minimum 15 m². Såfremt plantezonearealet ikke kan etableres i træets fremtidige, udvoksede kronediameter, etableres langsgående, sammenhængende plantezoner med en minimumsbredde på 150 cm. Der bør ikke placeres tekniske forsyningsledninger på langs i plantezonerne. Vedrørende belysning, beplantning og belægning henvises i øvrigt til Bydesign, Manual for de Bynære Havnearealer, der danner udgangspunkt for dialog om udformningen af de offentlige tilgængelige arealer. Veje, stier og parkering Hovedadgangsvej Fra Nørreport-krydset ved Kystvejen vil Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade (tæt på eksisterende Sverigesgade) udgøre trafikbetjeningen af hele den nye bydel i Nordhavnen og dermed lokalplanområdet. Fra boulevarden er der via sidegader og broforbindelser adgang til bebyggelser langs vejen og til de enkelte øer. Dagmar Petersens Gade har forbindelse til Hjortholms Vej og videre til Skovvejen og er via en række sidegader forbundet med boulevarden. På kort sigt er Dagmar Petersens Gade den primære adgang til lokalplanområdet, men i de senere faser og ved fuld udbygning vil Bernhardt Jensens Boulevard være områdets primære vejforbindelse. Biladgangen til lokalplanområdet sker via en tilslutning til Ester Aggebos Gade placeret mellem Dagmar Petersens Gade og lystbådehavnens vinterplads, sydvest for bebyggelsen. Der vil være mulighed for adgang for gående og cykler fra Dagmar Petersens Gade. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1035

14 8 Udsnit af illustrationsplanen, der blandt andet viser beplantning langs Ester Aggebos Gade Fra Ester Aggebos Gade som tænkes indrettet med 2 kørespor og fortov langs den tilgrænsende bebyggelse vil der være adgang til parkeringskælder for hele bebyggelsen. Ester Aggebos Gade tænkes indrettet med et meget begrænset antal pladser til handicapparkering samt pladser til af- og pålæsning for store køretøjer. Sidstnævnte placeres mellem kørebane og fortov.

15 9 Bebyggelsen indrettes med henblik på, at al varelevering, renovation m.m. kan ske via den nævnte af- og pålæsningsplads. Der etableres stiforbindelse mellem bebyggelsen og det kommende sejlsportcenter og fra Ester Aggeboes Gade til Bugtpromenaden, hvorfra der også er forbindelse til vinterpladsen. Parkering Al bilparkering i området, bortset fra en mindre del af handicapparkeringen, skal etableres som underjordisk parkering, der for biltrafikken vil være hovedadkomststedet til alle bebyggelserne og områdets funktioner. Parkeringsanlægget indrettes med plads til mindst 260 bilparkeringspladser, hvoraf 122 skal fungere som fælles parkering for området, hvilket svarer til én parkeringsplads pr. 200 m² etageareal og de pladser, der måtte bliver anlagt derudover kan reserveres til bebyggelsen alene. Herved sikres bl.a. mulighed for en vis dobbeltudnyttelse af parkeringsanlægget, funktionerne imellem. Handicapparkering kan etableres som en kombination af parkering i kælder og på terræn. Idet der på terræn kan reserveres areal til et mindre antal handicapparkeringspladser til minibusser med lift, såfremt parkeringskælderen indrettes med en højde, så minibusser ikke kan benytte parkeringskælderen. Parkeringsanlægget kan indrettes med betalingsanlæg og tilsluttes et fælles p- infosystem for Aarhus Ø og kommunens samlede p-infosystem. Ramper til parkeringsanlæg, betalingsanlæg og lignende skal etableres inden for byggelinien. Parkeringskælderen disponeres således, at private og offentligt tilgængelige parkeringspladser er tydeligt markerede/adskilte og lette at afsøge for ledige parkeringspladser. Fra parkeringskælderen sikres der via trapper og elevatorer god adgang til de enkelte byggeafsnit. Parkeringskælderen vil fungere som hele bebyggelsens entré, hvorfor anlægget skal gives en venlig og imødekommende atmosfære ved lyse materialer og farver. Kælderen lyssættes med et højt lysniveau over parkeringspladserne, ligesom der eventuelt kan integreres dagslys for at skabe større grad af tryghed. Cykelparkering kan dels indrettes i parkeringskælder og dels på terræn. Der skal i alt reserveres areal til mindst 2 cykelparkeringspladser pr. bolig og 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m 2 erhverv, butik og restaurant inden for lokalplanområdet, hvoraf de fleste vil blive placeret i kælderen. Bugtpromenaden Langs kystværnet mod nord og øst er anlagt en offentlig tilgængelig bugtpromenade, som primært er en rekreativ gangforbindelse. Bugtpromenaden er etableret, så den tillige i et vist omfang kan fungere som brand- og redningsvej. Bugtpromenaden skal sikre byens borgere adgang til at promenere langs kysten. I et samspil med Sejlsportscenteret, caféer og andre aktiviteter i bebyggelsen indgår bugtpromenaden i et særligt bymiljø med byen på den ene side og det åbne vand på den anden. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1035

16 10 Bugtpromenaden set fra sydøst med Jette Tikjøbs Plads og lokalplanområdet til venstre i billedet

17 11 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1 Formål Stk. 1 Lokalplanen har til hovedformål: at udlægge området til boliger, blandet erhverv og offentligt formål, at sikre offentlig passage mellem Bugtpromenaden og Vinteroplagspladsen, at fastlægge bilparkering som underjordiske bilparkering, dog med mulighed for en mindre del handicapparkering på terræn. 2 Område, opdeling og zonestatus Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplankortet og omfatter, jf. matrikelkortet på næste side, matr. nr. 2148dk og del af 2148a, Aarhus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 2. januar 2016 udstykkes i området. Se fodnote 1. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanområdet er opdelt i to delområder som vist på lokalplankortet. Se fodnote 1. 1) I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1035

18 12 Matrikelkort

19 13 3 Anvendelse Delområde I Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Delområdet udlægges til boliger, blandet erhverv og offentligt formål. Mindst m² etageareal udlægges til erhverv med offentligt tilgængelige funktioner. Heraf kan 20 % af etagearealet etableres i kælder. Der kan i lokalplanområdet etableres detailhandelsbutikker inden for et samlet bruttoetageareal på op til i alt m 2 for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Stk. 4 Den enkelte dagligvarebutik må højst have et bruttoetageareal på 400 m 2, og den enkelte udvalgsvarebutik må højst have et bruttoetageareal på 200 m 2. Stk. 5 Stk. 6 Mindst 95 % af boligerne skal være helårsboliger, og højst 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Se fodnote 2. Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Det kan f.eks. være liberale erhverv, kontorer, hoteller, mindre butikker, restaurationer, caféer, mindre værksteder til kunsthåndværk og lignende, sports- og fritidsvirksomhed, service-, undervisnings-, offentlige funktioner, udstillings- og konferencevirksomheder og lignende. Se fodnote 3. Delområde II Stk. 7 Delområdet er udlagt til vej-, færdsels- og opholdsarealer herunder bugtpromenade. 4 Udstykning Ingen bestemmelser om udstykning. 5 Trafikforhold Stk. 1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Dagmar Petersens Gade via Ester Aggebos Gade, i princippet som vist på lokalplankortet. 2 Inden meddelelse om ibrugtagningstilladelse til byggeri indeholdende boliger, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse, skal der foreligge en tinglyst deklaration med Aarhus Kommune som påtaleberettiget, der angiver placeringen af samtlige boliger inden for lokalplanens område I, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse. 3 Beboerne må fra deres bolig drive sådan virksomhed, som almindeligvis kan udøves i boligområder - f.eks. frisør-, læge-, tegnestue-, eller revisionsvirksomhed. En forudsætning er dog, at virksomheden ikke vil give ulemper for de omboende ved væsentlig øget trafik, parkering eller på anden måde er til gene. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1035

20 14 Stk. 2 På lokalplankort er med særlig signatur vist de arealer, der udlægges til: Ester Aggebos Gade 32 m bred Bugtpromenaden a - b... 8 m bred Færdselsarealet på Ester Aggebos Gade skal indrettes som vejforbindelse mellem Dagmar Petersens Gade og vinterpladsen med en min. kørebanebredde på 6,5 m, fortov i begge sider med en min. bredde på 5,5 m og af- og pålæsningspladser i nordøstsiden samt handicapparkering. Stk. 3 Der skal gennem lokalplanområdet sikres areal til en stiforbindelse mellem punkterne c-d som vist på lokalplankortet. Fra punkt d skal der via delområde II sikres en stiforbindelse, der får forbindelse til sti a-b. Ligeledes skal der fra punkt d være en stiforbindelse, der forbinder til området ved sejlsportscenteret, der er omfattet af Lokalplan Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Stk. 9 Stk. 10 Tilkørsel til parkeringsanlæg skal ske fra Ester Aggebos Gade i princippet som vist på lokalplankortet. Der må ikke etableres yderligere kørende adgang til lokalplanområdet fra de tilgrænsende veje. Fra Ester Aggebos Gade skal der sikres adgang til arealer beliggende nordvest for lokalplanområdet i punkt B og til arealer beliggende sydvest for lokalplanområdet i princippet som vist på lokalplankortet. Tilkørselsrampe til parkeringskælder skal etableres inden for delområde I. Alle færdselsarealer skal, hvor der er forskelle i terrænniveau, udformes med rampe eller elevator, således at de er tilgængelige for alle. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje. Der skal under terræn etableres bilparkering til mindst 260 biler, hvoraf minimum en parkeringsplads pr. 200 m 2 etageareal skal etableres som fællesparkering for lokalplanområdet. Der kan på terræn indrettes pladser til handicapparkering. Der skal reserveres areal til cykelparkering i henhold til følgende krav: Etageboliger. Se fodnote 4 2 plads pr. bolig Kollegier og lignende. Se fodnote 5 1 plads pr. bolig Kontorbygninger samt liberale erhverv 1 plads pr. 50 m 2 Butikker, restauranter 1 plads pr. 50 m 2 Fabriks-, lager- og værkstedsbygninger 1 plads pr. 100 m 2 4 Ved etageboliger forstås boligbebyggelse med vandret lejlighedsskel. 5 Lignende omfatter ungdomsboliger, klubværelser og andre former for enkeltværelser med fællesfunktioner.

21 15 Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn i delområde I og i kælder. Stk. 11 Stk. 12 Stk. 13 Stk. 14 Cykelparkering på terræn skal ske tæt ved indgange til bebyggelsen inden for delområde I. Der kan indrettes enkelte cykelparkeringspladser inden for delområde II langs den nordøstlige facade, hvis det er tæt ved indgange til bebyggelsen. Rampe til parkeringskælder skal indrettes som adgang for både biler og cykler. Der skal inden for lokalplanområdet sikres vendemulighed for vare- og servicekøretøjer. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende vejregler. 6 Teknisk forsyning Stk. 1 Stk. 2 Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Se fodnote 6. Transformerstation skal placeres i bygningens konstruktion, f.eks. i kælderen. 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Ny bebyggelse til bolig- og erhvervsformål skal placeres inden for det på lokalplankortet viste byggefelt. Ny bebyggelse kan opføres med et varierende etageantal. Den maksimale bygningshøjde mod vinterpladsen må være 3 etager, kote 14,5 og mod Dagmar Petersens Gade og Mette Tikjøbs Plads 5 etager, kote 19,7. Koter i henhold til DVR90 Dansk Vertikal Reference. Herudover kan der på tage opføres nødvendige tekniske installationer som ventilationsafkast, der højst må have et areal på 4 % af tagfladen og maksimalt må opføres 2,5 m over den maksimale bygningshøjde. Endvidere kan der på tage opføres nødvendige tekniske installationer som elevatortoppe og faldstammeudluftninger, der højst må have et areal på 3 % af tagfladen og maksimalt må opføres 1,0 m over den maksimale bygningshøjde. 6 Hvis byggeri bliver opført som lavenergibyggeri i henhold til Bygningsreglementet, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1 om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1035

22 16 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Stk. 9 Bebyggelse inden for byggefelterne, bortset fra kælder, skal af hensyn til højvandsbeskyttelse etableres på terræn i kote 2,5 fastlagt i forhold til DVR90 Dansk Vertikal Reference. Altaner må maksimalt udkrage 2,8 m fra facadelinjen. Altaner må opføres uden for byggefelterne. Der må i området i alt opføres maksimalt m 2 etageareal foruden kælder, altaner, balkoner og tagterrasser. Boliger skal i gennemsnit have et bruttoetageareal på mindst 90 m 2, der skal minimum være boliger på 100 m 2 på 50 % af boligetagearealet og der må maksimalt være boliger under 60 m 2 på op til 10 % af boligetagearealet. Bebyggelsens erhvervslokaler i stueetagen skal opføres med en etagehøjde på minimum 3,6 m mod Bugtpromenaden og Jette Tikjøbs Plads samt 3,9 m mod Dagmar Petersens Gade. Der kan etableres en plint med parkeringskælder inden for delområde I med en maksimal højde i henholdsvis kote 2,8 og 3,3 som det er vist på lokalplankortet. Fra den maksimale højde skal plinten tilpasses det eksisterende terræn mod nordvest. I punkterne c og d skal plinten tilpasses stiforløb jf. 5 Stk. 3 Stk. 10 Uden for byggefelterne i delområde I kan der etableres enkelte læskærme, boder, overdækning, pavilloner og lignende lette konstruktioner, vandbassiner, samt nødudgange fra parkeringskælder. 8 Bebyggelsens udseende Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Bebyggelsen skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning samt farvevalg i princippet udformes i et formsprog, som vist på illustrationen på side 6 og illustrationsplanen bagest i hæftet. Bygningers facader skal overvejende fremstå i glas, natursten, beton og stål samt kombinationer heraf, evt. med facadepartier med lodrette markeringer/accentueringer, som kan være med til at understrege og fremhæve dækkenes vandrette linjer. Til facadebeklædning må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener. Tage skal fremstå uden fremtrædende tekniske installationer. Nødvendige tekniske installationer over tag skal være inddækkede og indgå som en integreret del af bebyggelsens øvrige arkitektoniske formsprog og fremtræden.

23 17 Stk. 5 Skiltning på bygninger må alene ske på de dele af bebyggelsen der må anvendes til erhvervsformål, og udelukkende på lodrette flader. Skiltning skal være begrænset til firmanavn og/eller logo og højst have en udstrækning på 2 m 2. Udformning, skrifttype og farve skal være tilpasset bygningens arkitektur. 9 Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1 Stk. 2 Fælles opholdsarealer for lokalplanområdet skal i princippet placeres på det hævede areal i delområde I, kaldet plinten og på altaner og tagterrasser. Arealer, som på lokalplankortet er markeret som opholdsareal, må ikke bebygges, men kan indrettes med legeredskaber, borde, bænke og mindre, lette pavillonbygninger, som understøtter anvendelsen samt evt. nedgange til parkering. Den del af delområde II, der er nord for byggefeltet, kan ikke indrettes med ovennævnte legeredskaber, borde, bænke og mindre bygninger. Stk. 3 Stk. 4 I området skal der etableres opholdsarealer, der svarer til 25 % af bebyggelsens boligareal, og 5 % af bebyggelsens erhvervsareal. Ved beregning af opholdsarealer må arealer på dæk, tagterrasser og altaner medregnes. Der kan på terræn etableres private opholdsarealer/terrasser til bebyggelsen i stueetagen med en maksimal udstrækning fra facaden på 4 m, i princippet som vist på illustrationsplanen. Der skal være offentlig adgang til minimum 2000 m 2 af det hævede areal i delområde I. Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der sikres en sammenhæng med de tilstødende arealer ved lokalplanens afgrænsning. Der skal være niveaufri adgang mellem niveauerne. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. Der skal inden for færdselsarealet placeres vejtræer samt affaldsløsning. Træbeplantning inden for færdselsarealet skal udføres med robuste, hårdføre og vindføre løvfældende arter med højde mtk. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1035

24 Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj ved opførelse af nyt byggeri til boligformål ikke overstiger 33 db Lden målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udeluftventiler. Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj, i sove- og opholdsrum med ensidig facade til Dagmar Petersens Gade og Ester Aggeboes Gade ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører udendørs opholdsarealer og facader der vender bort fra Dagmar Petersens Gade og Ester Aggeboes Gade ikke overstiger 58 db på døgnbasis. Letbanestøj og vibrationer Stk. 4 Stk. 5 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj påfører boliger, ikke overstiger 64 db Lden på døgnbasis. Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Virksomhedsstøj Stk. 6 Stk. 7 Virksomheder, der etablerer sig i området, må ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 7 og 8. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl alle dage kl Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. 8 Det påhviler bygherren at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes, forudsat havnevirksomhederne overholder gældende miljøgodkendelser. Kommunen påser i forbindelse med byggesagsbehandlingen, at det fornødne dokumentationsmateriale foreligger. Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens sluttidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6.

25 19 søn- og helligdage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m² Stk. 8 Udendørs opholdsarealer, som de er defineret i 9 stk. 1, skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 5 og 6. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører disse udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 50 db(a) 45 db(a) 40 (55) db(a) Stk. 9 Udendørs opholdsarealer, der er placeret i direkte tilknytning til boligen, og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere (altaner, tagterrasser m.v.), indrettes og evt. afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. Se fodnote 9. Lavfrekvent støj fra hurtigfærger Stk. 10 Boliger skal støjisoleres i forhold til lavfrekvent støj fra hurtigfærger. Det skal sikres, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum. dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse og anlæg i delområde I må ikke tages i brug før: 9 Vurderingen af, om de vejledende grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen) i 1,5 m højde over gulvet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1035

26 20 - Tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk De i 5 nævnte stier og af- og pålæsningspladser samt parkeringsanlæg er etableret. - De i 9 nævnte opholdsarealer er anlagt. Se fodnote Det ved beregning er eftervist at de i 10 nævnte støjkrav er overholdt og den i 10 stk. 10 nævnte særlige støjisolering af boliger mv., som hører til den pågældende etape, er etableret. 12. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. Se fodnote Ophævelse af ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplan for området, som er omfattet af nærværende lokalplan: Lokalplan nr. 859, vedtaget af byrådet den 28. oktober Såfremt de nævnte anlæg ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af bebyggelse, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for at give dispensation, dog mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealer inden for en fastsat tid. 11) Supplerende bestemmelser om grundejerforeninger og parcelforeninger findes i en deklaration, der er udarbejdet for lokalplanområdet i forbindelse med grundsalg.

27 21 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været Kommuneplan 2013 og Kvalitetshåndbogen for de Bynære Havnearealer - Tillæg nr. 58 til Kommuneplan Udsnit af kommuneplanens rammekort, hvor lokalplanområdet er vist. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1035

28 22 Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde nr BL der udlægger området til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanen muliggør, at bygninger kan opføres i maksimalt 4 etager med en bygningshøjde på op til 16 meter svarende til maksimal kote 18,5 (tekniske installationer er fraregnet). Ud over den angivne maksimale bygningshøjde kan der etableres tagterrasser og udendørs opholdsarealer på tage. Bebyggelsens omfang må ikke overstige m² etageareal, og m² skal anvendes til én eller flere deciderede publikumsorienterede funktioner. For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 88, der er gengivet som bilag bagest i hæftet. Heri ændres bestemmelserne for rammeområde BL, hvor der muliggøres bebyggelse i en højde på op til kote 19,7 og et bygningsomfang på op til m 2. Lokalplanens specifikke bestemmelser fastlægger, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 25 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Der er tale om en afvigelse fra kommuneplanens bestemmelser, idet der for boligarealer i Midtbyen generelt skal udlægges opholdsarealer svarende til 40 % af bebyggelsens boligetageareal. Afvigelsen begrundes med det nye byområdes tætte bebyggelsesstruktur og forholdsvis store andel af offentlige rum i form af pladser og torve, promenader, kanaler og bassiner, rekreative områder i tilknytning til småskibshavnene og beliggenheden direkte ud mod Aarhus Bugt. Hertil kommer, at hele bydelen planlægges stort set uden overfladeparkering. Forholdet til forslag til Kommuneplan 2017: Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med forslag til Kommuneplan I rammeområde BL forøges bebyggelses omfang samt en ændret fordeling mellem bolig og erhverv. Kommuneplantillæg 88 til Kommune 2013 indarbejdes i Kommuneplan 2017 Lokalplan nr. 859 Den eksisterende lokalplan nr. 859 ophæves med dennes endelige vedtagelse og offentliggørelse. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for De Bynære Havnearealer er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra Begge planer blev vedtaget af byrådet. Efterfølgende har byrådet i 2006 vedtaget Dispositionsplan for de nordlige områder. Her fastlægges et princip om, at områdets bebyggelse nedtrappes mod

29 23 vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibsog Lystbådehavnen. I området opereres der således med bebyggelse i 4-9 etager og omkring hovedadgangsvejen, den langsgående midterakse, Bernhardt Jensens Boulevard, desuden punktvis 10 etager. Omkring bydelspladsen ved bassin 7 peges der på mulighed for opførelse af enkelte høje punkthuse i op til 19 etager og 60 meters højde. Detailhandel Lokalplanen giver mulighed for etablering af detailhandel for dagligvarer og udvalgsvarer. Butiksbebyggelsens påvirkning af bymiljøet Ved planlægningen af De Bynære Havnearealer i Aarhus er det formålet at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Etablering af butikker, som muliggjort ved bestemmelserne i Lokalplan nr. 1035, skal derfor ses som en opfølgning af de overordnede målsætninger for området. Lokalplanen muliggør etablering af enkelte butikker til lokalområdets daglige forsyning i form af mindre butikker til dagligvare- og udvalgsvarehandel. Lokalplanen fastlægger, at det maksimale bruttoetageareal til detailhandelsbutikker i området ikke må overstige m², at ingen enkelt butik må have et større bruttoetageareal end 400 m² for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Som led i byomdannelsen i Aarhus Ø fjernes al eksisterende bebyggelse, hvorfor ny butiksbebyggelse i området ikke påvirker eksisterende bebyggelse i området. Det vurderes desuden, at ny butiksbebyggelse i området ikke vil påvirke eksisterende friarealer og rekreative områder, idet disse er beliggende i stor afstand fra området. Kundetrafikbetjeningen og vareindlevering til butiksbebyggelse i lokalplanens område vil kun medføre begrænset trafik på terræn, idet parkeringen etableres i parkeringskælder. Detailhandelen vil få god trafikal betjening fra Dagmar Petersens Gade. Butikker integreres i bebyggelsens stueetager i tilknytning til områdets veje, stier og pladser, og sammen med andre publikumsorienterede funktioner vil butikker medvirke til at skabe liv i byrummene. Det er derfor vurderet, at ny butiksbebyggelse i lokalplanområdet ikke vil betyde en væsentlig ugunstig påvirkning af nærområdet til lokalplanområdet. Det vurderes, at bymiljøet vil blive påvirket i positiv retning ved etablering af butikker i henhold til lokalplanen. Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Aarhus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Nørrebrogade/Nørreport vil fremover være hovedadgangen til Aarhus Ø. Der er etableret en sekundær adgang til området via en forlængelse af Hjortholms Vej med forbindelse til Skovvejen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1035

30 24 Det overordnede trafikale mål for Midtbyen er at skabe god trafikal tilgængelighed og et sikkert trafikmiljø. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. Overordnet trafikstruktur for De Bynære Havnearealer. Området skal vejbetjenes fra en adgang til Ester Aggeboes Gade, der har videre forbindelse til Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard. Der må ikke fra lokalplanområdet være direkte biladgang til Dagmar Petersens Gade. Bilparkeringen skal etableres i parkeringskælder, der skal vejbetjenes fra en tilslutning til Ester Aggeboes Gade. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven.

31 25 Arkæologiske forhold Der er ingen kendte eller formodede arkæologiske interesser i området. Skulle der mod forventning dukke et enestående arkæologisk materiale op i forbindelse med anlægsarbejder over oprindelig havbund, skal Moesgård Museum underrettes, og museet vil foretage de nødvendige undersøgelser. Udgifterne til en evt. udgravning dækkes af Kulturarvsstyrelsen (Museumsloven 27, stk. 5:2). Aarhus Kommuneatlas Der er ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdig i Aarhus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. I følge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at videreføre visionerne for Aarhus Ø. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, der med hensyn til tæthed og bygningshøjder er sammenlignelig med den eksisterende Aarhus Midtby. I planlægningen af lokalplanområdet har det været et væsentligt moment, at den nye bebyggelse dels i skala kunne knyttes både til Z-huset mod øst og nedskaleres og dermed danne et godt naboskab til lystbådehavnen i syd og vest. Dette forhold respekterer projektet til fulde, idet det med sin kantbebyggelse mod Dagmar Petersens Gade og fingerform mod lystbådehavnen danner en harmonisk overgang. Bebyggelsen med de angivne højder og placeringen i den fremskudte position på havnen vil fremkalde en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Ved realisering af SHIP projektet og det øvrige Aarhus Ø vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1035

32 26 Kort med fotostandpunkter for visualiseringerne 1. Visualisering set fra Aarhus Træskibshavn

33 27 2. Visualisering set fra Jette Tikjøbs Plads Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanområdet vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra Skovvejen, Dagmar Petersens Gade og Ester Aggebos Gade. Beregninger af vejstøjen viser, at støjen på facaden mod Dagmar Petersens Gade varierer mellem 52 og 59 db Lden. Der er således en overskridelse på 1 db på 1.sal af den sydlige halvdel af facaden. På de øvrige facader overstiger trafikstøjniveauet ikke den vejledende grænseværdi på 58 db Lden. Beregningerne viser også, at trafikstøjniveauet på udendørs opholdsarealer ikke overstiger den vejledende grænseværdi. Støj fra jernbaner Lokalplanområdet vil, som følge af sin placering tæt på den kommende letbane, på et tidspunkt blive belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige Lden 64 db på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offentlige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1035

34 28 bebyggelsen ikke må overstige Lden 69 db på døgnbasis. Derudover gælder bygningsreglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor efter Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet, der senest vil ophøre i Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med 2 Cat-Link-færger og den nye KatExpress I af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift med Cat-Link færgen. Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Støjberegningerne af Kat Express færgen er foretaget i forbindelse med færgens miljøgodkendelse i august 2012 og fremgår af bilag 2 til godkendelsen KatExpress 1 vurdering af lavfrekvent støj. Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, LDEN og LAFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når en ude/inde korrektion, der er målt i de to byggerier bliver benyttet. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev dog forventet, at de nye boliger i Isbjerget og Lighthouse ville blive opført med en bedre lydisolation end den af Miljøstyrelsen opgivne. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning, med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion. Krav LpA,LF Beregnet LpA,LF efter bekendtgørelsen Beregnet LpA,LF målt korrektion Isbjerget 25 db(a) 27,5 db(a) 20,3 db(a) LightHouse 25 db(a) 28,1 db(a) 18,4 db(a) med

35 29 Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Denne lokalplan skal sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/inde korrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Grænseværdien er fastsat på grundlag af: Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Lokalplanen sikrer derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) Virksomhedsstøj fra Aarhus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i nærområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Øvrige virksomheder på Aarhus Havn Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Oliehavnen og Østhavnen. Oliehavnen er beliggende mere end 1000 m, og Østhavnen ca m fra lokalplanområdet. Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Containerterminalen Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1035

36 30 Miljøstyrelsen har udarbejdet en VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en undersøgelse af virksomheden støj. Grontmijs undersøgelse beregner støjniveauet i en række beregningspunkter, der er vurderet at repræsentere de mest belastede boliger, der er nærmest terminalen. Der er anvendt to punkter, et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Undersøgelsen viser, at der i containerterminalen forekommer to principielt forskellige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal dagligdrift, imellem kl uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret containere på land. Dels en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal håndtere en væsentlig forøget godsmængde frem til Derfor er begge driftstilstande undersøgt i en fremtidig situation med håndtering af en væsentligt forøget godsmængde. I den normale daglige drift er støjbelastningerne på Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 db over den vejledende grænseværdi om natten. Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til ca. 4,3 db(a) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A). Lokalplanområdet er beliggende tæt på beregningspunktet. Reduktion af støjpåvirkning ved bebyggelse inden for lokalplanområdet I forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4 blev støjen fra de dengang to containerterminaler også undersøgt. Dengang var der også tale om en overskridelse af støjpåvirkningen på boligbebyggelserne om natten. Denne lokalplan indeholder derfor de samme bestemmelser som de foregående i området. - At lokalplanen fastlægger, at de udendørs opholdsarealer, der bliver stillet krav om, skal placeres så de ikke er støjbelastede over grænseværdien. I denne lokalplan kan det gøres ved at arealerne placeres så de er skærmet af bebyggelsen, mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. - At der ved facadeudførelsen opnås en støjisolering, der sikrer et tilstrækkeligt lavt støjniveau i boliger og ved lignende støjfølsomme anvendelser. De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænseværdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder.

37 31 Støjisolering af de nye bebyggelser er fastlagt med udgangspunkt i Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen er fastlagt til en anvendelse til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger vejledende grænseværdier (fremgår af tabellen på næste side), som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens slut tidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6. mandag fredag kl lørdag kl mandag fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl db 33 db 28 db Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Risikovirksomheder Der er ikke registreret risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet. Forureningsforhold jord Center for Miljø og Energi, Virksomheder og Jord har pr. 18. marts 2016 oplysninger om, at Region Midtjylland har kortlagt matr.nr. 2148dk og 2148ek på vidensniveau V1 jf. lov om forurenet jord. Matriklerne er kortlagt, fordi Region Midtjylland har skønnet, at aktiviteterne på ejendommen kan have medført forurening, da området har været anvendt som havneområde. Områdeklassificering Matriklerne ligger inden for et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er let forurenet, fordi det ligger i en del af byzonen, som gennem længere tid er blevet påvirket med skorstensrøg fra industri, kakkelovne samt bilos. Områdeklassificering er et begreb, som er indført på landsplan i alle byzoner pr. 1. januar Bygge-anlægsarbejde, følsom arealanvendelse Før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde på de kortlagte matrikler skal Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri samt Virksomheder og Jord kontaktes. Da matr.nr. 2148dk og 2148ek er fastlagt som indsatsområde af Region Midtjylland og anvendes til følsom arealanvendelse, må der ikke påbegyndes bygge- og anlægsarbejde, før der er opnået tilladelse hertil fra Aarhus Kommune, Center for Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1035

38 32 Miljø og Energi jf. lov om forurenet jord, 8. Overskudsjord /byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. Før der fjernes jord fra matriklerne 2148dk og 2148ek skal jordflytning, jf. lov om forurenet jord, 50, anmeldes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi Omplacering og genanvendelse af forurenet jord inden for ejendommen skal godkendes af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi jf. lov om Miljøbeskyttelse, 19. Region Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus. Grundvand og vandindvinding Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er ingen nuværende eller fremtidige vandindvindingsinteresser. I tilfælde af, at der skal laves grundvandssænkning i forbindelse med byggearbejdet, skal kommunen orienteres eller ansøges om tilladelse (afhængig af indvindingens størrelse). Miljøvurdering Aarhus Kommune har vurderet at denne lokalplan, der erstatter den eksisterende lokalplan nr. 859, der blev miljøvurderet, ikke skal miljøvurderes. Det er sket i henhold til Lovbekendtgørelse 1533 af 10/ Vurderingen er, at den ændrede planlægning er af så beskedent et omfang, at det ikke udløser en ny miljøvurdering. I overensstemmelse med høringsforpligtelsen efter Miljøvurderingslovens 4 Stk. 3, har Aarhus Kommune spurgt berørte parter. Miljøstyrelsen er enig i, at ændringen af lokalplanen til, at der kan opføres flere boliger, er af beskedent omfang, hvilket taler for at der ikke er grundlag for en fornyet miljøvurdering. Miljøstyrelsen har dog gjort opmærksom på at lokalplan nr. 859 s bestemmelser om støjforhold, jf. lokalplanens 10, ikke er tidssvarende i forhold til den viden, der er i dag i forhold til støj og den miljøgodkendte anvendelse der er af erhverv på havnen. Miljøstyrelsen finder de bestemmelser, der anvendes i de lokalplaner der udstedes i dag, er relevante og tidssvarende, og de har derfor anbefalet, at de anvendes i denne nye lokalplan. Lokalplanens 10 stk inkl. er derfor opdaterede så de svarer til de seneste lokalplaner i området. De visuelle forhold og skygger, som den ændrede højde i forhold til Lokalplan nr. 859 forårsager, er der redegjort for i afsnittet om visuel påvirkning af den bynære del af kystzonen.

39 33 Natura 2000 og Bilag IV Efter Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr af 26/11/2016) har Aarhus kommune vurderet at planen ikke kan skade Internationale beskyttelsesområder (Natura2000, Habitat og Fuglebeskyttelsesområder) Det er desuden vurderet at lokalplanen ikke vil medføre skade på yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, (eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Kollektiv trafik Busser Området busbetjenes ved planens udarbejdelse af busruter 33 der har stop flere steder i Aarhus Ø. Letbane og jernbane Aarhus Byråd har besluttet at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km nyt spor mellem Aarhus City og Lisbjerg. Letbanen har et forløb - fra Aarhus H frem til Nørreport - i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen ad Nørreport/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes og der planlægges på sigt en gren med forløb i Bernhardt Jensens Boulevard på i Aarhus Ø. På den første etape af letbanen planlægges der etableret standsningssteder ved Dokk1 og Skolegyde/Skolebakken. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Samsøgades Skoledistrikt. Der gøres opmærksom på at Børn og Unges planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Institutionsforhold Børn og Unge har i dag ikke institutioner placeret på eller i nærheden af De bynære havnearealer, som dækkes af lokalområde/skoledistrikt Samsøgade. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1035

40 34 Tilladelse fra andre myndigheder Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: Varmeforsyning kan ske fra: Vandforsyning sker fra: Kloakforsyning sker ved: NRGi Dusager Aarhus N Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser Aarhus Vand A/S Gunnar Clausens Vej Viby J Aarhus Vand A/S Gunnar Clausens Vej Viby J Området separatkloakeres. Spildevand tilsluttes offentlig ledning i Dagmar Petersens Gade, med afledning til Marselisborg Renseanlæg. Overfladevand afledes i privat ledningssystem til udløb nordøst for lokalplanområdet. Håndtering af regnvand skal ske i henhold tillæg nr. 4 af 29. oktober 2007 til Spildevandsplanen Dette indebærer, at bygherre selv forstår håndtering af regnvand og søger udledningstilladelse ved miljømyndigheden. Hvor drift og vedligeholdelse af regnvandsanlægget sker på privat fælles basis (mere end én ejer), skal der oprettes et spildevandslav til sikring af den fremtidige drift og vedligeholdelse. Vedtægter for spildevandslavet skal jf. bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. tinglyses på de berørte ejendomme med Aarhus Kommune som påtaleberettiget. Der skal indhentes tilslutningstilladelse for spildevandstilslutning ved Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri. Der skal indhentes udledningstilladelse for overfladevand ved Aarhus Kommune, Center for Miljø & Energi, Vandmiljø og Landbrug. Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri skal behandles af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri, Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Center for Miljø og Energi i, tlf.: Mail: byggesag@mtm.aarhus.dk Ansøgning skal sendes via Byg og Miljø på

41 35 Veje Ansøgning om godkendelse af et teknisk projekt for nye vejanlæg i lokalplanområdet (lokalplanene 5, stk. 2) skal jf. privatvejsloven fremsendes til Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse, Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C. Nærmere oplysning herom kan fås ved henvendelse på tlf: eller på mail: byensanvendelse@aarhus.dk Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1035

42 36 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGE Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Hvis det er af væsentlig betydning for at få planen ført ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter Lov om Planlægning, 47. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 1035

43 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 88 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Den tidligere lokalplan nr. 859 og kommuneplanens rammebestemmelser for område BL fastlagde bestemmelser for at muliggøre et byggeri, der primært var til erhvervsformål. Byrådet har siden da truffet beslutning om, at det kommende byggeri i større omfang kan anvendes til boligformål, og at det kan udføres i en større højde i udvalgte områder af bebyggelsen. Etagemeter øges fra m² til m². Med tillæg nr. 88 ændres kommuneplanens rammebestemmelse for område BL, mens afgrænsningen af rammeområdet fastholdes. De nye rammebestemmelser for område BL er anført nedenfor. Rammebestemmelser for BL 11. Blandet byområde. Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. (Se de generelle rammebestemmelser) Konkrete bestemmelser for rammeområdet I rammeområdet kan kun tillades virksomheder inden for virksomhedsklasserne 1-2 Byggeriet skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygningshøjde i kote 19,7. Etageantal max. 5. Ud over de angivne maksimale bygningshøjder kan der etableres tekniske installationer mv. på tage. Det samlede bruttoetageareal inden for området må ikke overstige m². Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på minimum 3,6 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Bilparkering skal overvejende ske i underjordisk parkeringsanlæg. Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 25 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Området er udpeget til byomdannelsesområde. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 1035

44 2 Generelle rammebestemmelser for 11 - Blandet byområde Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, herunder institutioner og faciliteter til fritids- og kulturformål. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvarebutikker på op til 400 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til dagligvarebutikker på op til m². Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke samlet etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som hovedregel må erhverv samt institutioner ikke placeres i etager over boliger. Rammekort til Tillæg nr.88 til Kommuneplan 2013 Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 1035

45 Vinteroplagspladsen Rampe Rampe til p-kælder Jette Tikjøbs Plads Ester Aggebos Gade Dagmar Petersens Gade m Kørebane Kørebane Signaturforklaring Lokalplangrænse x 3.00 Lokalplan nr Illustrationsplan Mål: 1:1000 Dato: 3. april 2017 Tegnet af: Arkitema Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen d 25 25

46 b d 3 4 II 3 4 a I 3 4 B c Jette Tikjøbs Plads Lokalplankort II Lokalplangrænse II 3 4 Byggefelt Delområdegrænse Delområdebetegnelse 3 etager 4 etager A Dagmar Petersens Gade Ester Aggebos Gade 5 5 etager Køreareal Kystpromenaden Færdselsareal Principiel vejadgang Terræn over p-kælder maks. kt Grete Løchtes Gade Terræn over p-kælder maks. kt Opholdsareal Bernhardt Jensens Boulevard m Lokalplan nr Lokalplankort Mål: 1:1000 Dato: 3. april 2017 Tegnet af: Arkitema Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

47

48 Lokalplan nr Aarhus Kommune Center for Byudvikling og Mobilitet Planafdelingen Juli 2017 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr Blandet byområde på Nordhavnen, ved Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø Indeholder Tillæg nr. 88 til Kommuneplan 2013