Arealkonsekvenser Implementeringen af vandplanernes vandløbsindsats til forbedring af fysiske forhold.
|
|
- Nicklas Andresen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 103 Offentligt Arealkonsekvenser Implementeringen af vandplanernes vandløbsindsats til forbedring af fysiske forhold. Sammendrag Nye undersøgelser og litteraturstudier dokumenterer påvirkning af meget betydelige arealer, som konsekvens af vandplanernes vandløbsindsats for forbedring af fysiske forhold. Undersøgelser indikerer, at påvirkningen af afvandingen potentielt omfatter ha. Hvem er det, der udfører undersøgelser: Undersøgelserne, der refereres, er udført i 2011 af Danmarks absolut førende specialister på området: Robert Nøddebo Poulsen, agrohydrolog, cand.agro., DHI. Ole Mark, forsknings- og udviklingschef, DHI. Cassper Szilas, cand.agro, ph.d. GPS Agro. Tidligere rådgiver i Watertech/Alectia. Tidligere forsker ved Landbohøjskolen, nu Københavns Universitet, LIFE. Censor ved bachelor- og kandidatstudierne på Københavns Universitet, LIFE. Ejer og driver virksomhed, der er specialiseret i undersøgelse, kortlægning og rapportering af alle aspekter af jords egnethed for plantevækst, herunder også jordvands betydning, for såvel landbrugsplanter som for skovplanter. Prøv at spørge en professor i jord og/eller vand på KU-Life, om Casper Szilas kompetenceniveau. Afvandingens vigtighed: Det er vigtigt at vide, at afvanding er en helt grundlæggende og afgørende forudsætning for al landbrugsdrift. Afvanding har indflydelse på en lang række produktionsfaktorer, herunder primært rodudviklingen. Om afvandingens vigtighed anfører agrohydrolog R. Nøddebo Poulsen: Dræning udgør, bortset fra solens indstråling, nok den vigtigste faktor for dyrkning af kulturplanter samt Direkte eller indirekte påvirkes stort set alle de væsentlige plantevækstfaktorer af dræning, og dræning udgør derfor en meget væsentlig forudsætning for, at planteavlen kan udvikle sig i retning mod en potentiel produktion, hvor udbytte- og miljøpåvirkning er optimeret. Cand.agro, ph.d. C. Szilas skriver: Rationel moderne landbrugsdrift vil ikke kunne lade sig gøre uden den nuværende afvanding Arealpåvirkning: Det diskuteres, hvor store arealer, der vil blive påvirket af vandplanernes vandløbsindsats.
2 Min tilgang er agronomisk, og baseres dels på min teoretiske afvandingsteknologiske uddannelse, dels på praktisk erfaring. Det er min faste overbevisning, at denne tilgang er nødvendig i processen med vandplanernes vandløbsindsats, og nødvendig for forståelse af konsekvenserne. Med baggrund heri redegøres nedenfor for tilgængelige undersøgelser. Naturstyrelsens arealskøn: Naturstyrelsen har oprindeligt skønnet, at der vil ske påvirkning af ha. De ha er fastlagt således: (citat): DMU har foretaget et groft skøn over omfanget af de arealer, der skal udtages med henblik på opnåelse af DVFI 5 i vandløb (Tabel 4). Det er ved beregningerne forudsat, at der udtages arealer svarende til 10 gange vandløbsbredden, dvs. henholdsvis 3, 8 og 20 ha pr. løbende km vandløb for vandløb med bredder < 2 m, 2-8 m og > 8 m. Der er betydelige forskelle mellem landsdelene. De 10 gange bredden i arealudtag er en gennemsnitsantagelse. 1 samt (citat): I alt ha 2 Efterfølgende at Naturstyrelsens skøn er fastlagt, er det blevet klart, at der kan være påvirkning via dræn. at der er en stuvningsproblematik, som viderefører (og dermed forøger) påvirkningen opstrøms de mange vandløbsstrækninger som er udpeget til indsats. På trods af dette, fastholder Naturstyrelsen at arealpåvirkningen er ha. Dette skøn er senest nævnt af Miljøministeren ved samrådet Jeg finder, at det ikke er rimeligt at begrunde så omfattende og indgribende lovgivning på ovennævnte grundlag. Arealpåvirkning, definition: For at kunne fastlægge et arealskøn, er det selvfølgelig nødvendigt at fastlægge, hvornår et areal er påvirket. Såfremt afvandingen ikke fungerer tilstrækkeligt, vil der opstå skader og tab. Det gælder al landbrugsdrift, herunder også økologisk drift. Selv mindre skader vil medføre, at dansk landbrugsproduktion mister sin konkurrenceevne. Påvirkningen kan således sagtens være helt ødelæggende for et landbrugsareals anvendelighed, selvom den slet ikke kan erkendes af ikke-sagkyndige. Se venligst nedenstående luftfoto (kilde: 1 Iversen, Torben M., et al.: Udredning for Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Scenarieberegninger. DMU p. 9 2 Samme
3 Den usynlige skade. Højbunds lerjordsareal ved Ringe Å, Skamby. Afgrøden er ødelagt på grund af vandmætning, som følge af sedimentation i dræn. Usynligt, hvis ikke man er sagkyndig. Meget tabsvoldende, belastende for konkurrenceevne og miljø. Ødelæggende for arealets dyrkningsværdi. De påvirkninger, der hyppigst vil forekomme som følge af vandplanernes vandløbsindsats er vandmætning af jorden, samt forsumpning af lavninger. Det er vigtigt at forholde sig til, at arealet ikke nødvendigvis er oversvømmet. Det er bare ikke anvendeligt til planteavl, hverken konventionel eller økologisk produktion. Særskilt bemærkes, at påvirkning af en lille del af et dyrkningsareal, nemlig forsumpning af lavningerne, kan totalskade hele arealet i landbrugsmæssig sammenhæng, ved at dele det op i en mosaik af ubrugelige delarealer, herunder arealer uden adgangsmulighed. Når et areal ikke fortsat er egnet til egentlig (den oprindelige) produktion, er der tale om påvirkning. Afvandingseksperter er ikke enige med seniorforsker Brian Jacobsens FØI, som hævder, at oversvømmelser i noget omfang kan tolereres. Om vandmætning, som indtræder længe før oversvømmelse, skriver Szilas: "Om vinteren har vandmætning i længere tid især betydning for vintersædens overvintring. En tommelfingerregel siger, at vinterhvede (Danmarks største afgrøde) f.eks. ikke kan overleve vandmættede perioder længere end 14 dage før det går ud 3 Poulsen og Mark skriver: "En høj jordtemperatur betinger en høj respiration, som i sammenfald med høj nedbør kan forårsage kortvarige (under1 dag) anaerobe forhold. For følsomme afgrøder kan sådanne hændelser have alvorlige konsekvenser. Dårligt afvandede jorde, som har et højere vandindhold end en tilsvarende afvandet jord, vil således være relativt mere udsat" 4 Uoprettelig skade kan altså ske efter kun 1 døgns vandmætning. 3 Szilas. 2011, s Poulsen og Mark, s. 2
4 Arealpåvirkning, omfang: Stort set hele Danmarks landbrugsareal er afvandet. Ca. 60 % af arealet er afvandet ved dræning. Der er udført caseanalyser af konsekvenserne af vandplanernes vandløbsindsats. Analyserne er udført som ejendoms- og oplandsanalyser. Analyserne vedrører udelukkende relativt jævne, drænede, højt dyrkningsværdige og intensivt dyrkede højbunds mineraljordsarealer. Szilas detailanalyse viser potentiel påvirkning af 146 ha pr. km vandløbsstrækning. Analysen vedrører kun arealer på den ene side af vandløbet Marrebæks Rende. Alt andet lige må forventes tilsvarende påvirkning af arealerne på den modsatte side af vandløbet, altså påvirkning af i alt 292 ha pr. km vandløbsstrækning. Szilas analyse af et opland på ca ha finder 36 % potentiel påvirkning af arealet,5. Szilas skriver om undersøgelsernes repræsentativitet ud over Lolland-Falster, at: "Problematikken vil være gældende i mange andre landskabeligt og jordbundsmæssigt set ligende områder i Danmark, herunder store dele af Sjælland, Fyn, Jylland øst for hovedopholdslinien og Vendsyssel Szilas skriver om omfanget af arealer, hvor konklusionen vil være gældende, at: problematikken er gældende for de 7300 km. vandløbsstrækning i Danmark, der er udpeget til indsats, men er ligeledes gældende for arealer opstrøms disse strækninger, idet ringere afstrømningsmuligheder på én strækning oftest påvirker afstrømningen længere oppe i vandløbssystemet p.g.a. vandstuvning." Marrebæks rende er ca. 4 meter bred. Anvendes Naturstyrelsens metode, skulle det påvirkede areal blive 8 ha. pr. km vandløbsstrækning. Naturstyrelsens skønsmetode har altså vurderet en faktor 36,5 for lidt (3650 %)! Poulsens detailanalyse vedrører en ejendom, der er relativt smal langs et vandløb. På selve ejendommen finder analysen potentiel påvirkning af 25 ha pr. km indsatsudpeget vandløbsstrækning. Analysen viser samtidig, at problemerne bliver større, jo større afstand til vandløbet, og at problemerne er betydelige i de fjerneste arealer. Dermed viser analysen også, at der er meget betydelige problemer på naboarealerne udenfor ejendommen, og at den potentielle påvirkning dermed er væsentligt over 25 ha pr. km indsatsudpeget vandløbsstrækning. Det potentielt påvirkede areal udgør 38 % af det analyserede landbrugsareal 6. Vivede Mølleå er ca. 1 meter bred. Anvendes Naturstyrelsens metode, skulle det påvirkede areal blive 3 ha pr km vandløbsstrækning. Naturstyrelsens skønsmetode har i dette tilfælde vurderet mindst en faktor 8 for lidt (800 %)! Analyserne indikerer, at arealpåvirkningen kan blive meget stor, og meget større, end Naturstyrelsen har lagt til grund. 5 Szilas, s Poulsen, s. 18.
5 Miljøministeriet har ifølge Nordemann Jensen i en analyse fundet påvirkningen af op til 100 ha pr. km vandløbsstrækning, såfremt drænene stoppes. 7 Ved gennemførelse af vandløbsindsatsen i 7300 km vandløb, vil dette potentielt medføre påvirkning af op til ha. Et afgørende spørgsmål er derfor, hvorvidt drænene stoppes som følge af vandløbsindsatsen. Vandløbsindsatsens betydning for drænanlæg Silas, Poulsen samt Poulsen & Mark beskriver samstemmende: Det er afgørende, at drænanlæg har frit udløb til recipienten. Undersøgelserne viser, at mange drænudløb findes lige omkring vandløbets vandspejl. Det er ingen tilfældighed. Sådan er det samlede drænsystem etableret. Vandløbsindsatsen vil give stigende vandstand. Selv små vandspejlsstigninger i vandløbet er kritiske for hele drænsystemets funktionsevne, idet vandspejlsstigninger medfører vandstuvning i drænanlæggene. Vandstuvningen medfører sedimentation i rørene. Dette ødelægger drænanlæggenes funktion. En gennemgang af hovedpunkter fra redegørelserne findes i bilag 1 og bilag 2. Ovenstående er i fuld overensstemmelse med litteraturen. En gennemgang af litteratur findes som bilag 3. Sammenholdes Miljøstyrelsens analyse, refereret af Nordemann Jensen, med drænanalysernes og litteraturens konklusioner om, at drænanlæggene vil ødelægges af sedimentation, må konkluderes, at vandløbsindsatsen i 7300 km vandløb, potentielt medfører påvirkning af 7300 km x 100 ha/km = km. Det konkluderes, at der risiko for påvirkning af 25 % af det samlede landbrugsareal. Analyserne udført af Szilas og Poulsen giver ikke anledning til at betvivle dette arealskøn. Indikationer for mindre påvirkninger: Det vurderes sandsynligt, at der findes kuperede arealer og arealer med betydelig terrænhældning, hvor de påvirkede arealer er væsentligt mindre, end fundet i caseanalyserne af ejendomme og oplande, udført af Szilas samt Poulsen, og fundet i Miljøministeriets undersøgelse (omtalt ovenfor). Dette forhold indikerer, at den samlede påvirkning bliver mindre end angivet. Indikationer for større påvirkninger: Vandløbsindsatsen bliver i forbindelse med første planperiode gennemført i km af Danmarks km vandløb, fordelt på tusindvis af delstrækninger. Skadelige vandstandsstigninger vil 7 Nordemann Jensen, 2011
6 desuden omfatte vandløbsstrækninger beliggende opstrøms de mange indsatsudpegede strækninger på grund af stuvning, jf. ovenfor. Det må derfor forventes, at vandløbsstrækningen med skadelige vandstande væsentligt overstiger 7300 km. Argumentet for vandløbsindsatsen er dårlige fysiske forhold. Den væsentligste årsag til utilstrækkelig vandløbsfauna er dårlige bundforhold (blød bund). Blød bund hænger sammen med utilstrækkelig terrænhældning, altså relativt fladt landskab. Men det er netop i relativt fladt landskab, der er store arealmæssige konsekvenser. Dermed er der sammenhæng mellem vandløb, der udpeges til vandløbsindsats, og områder, hvor påvirkningen er relativt stor. Den vandløbsklassifikation, der gennemføres i forbindelse med de aktuelle vandplaner, vil medføre yderligere indsatskrav i næste planperiode i nye vandløb, der aktuelt er omfattet af undtagelsesbestemmelser eller fristudskydelse. Disse tre forhold indikerer samstemmende, at den samlede påvirkning vil blive større. Konklusion: Samlet konkluderes, at mange forhold peger i retning af meget betydelige arealpåvirkninger. Der ses ikke belæg for at betvivle, at det potentielt påvirkede areal er op imod 25 % af det samlede landbrugsareal. Baggrundsviden Danmarks landbrugsareal udgør 2,6 mio. ha. 25 % af Danmarks landbrugsareal svarer til ha km vandløbsstrækning med 100 ha påvirket pr. km svarer til ha. Perspektivering Szilas detailanalyse vedrører et areal på 194 ha. Hele arealet vurderes truet 8. På ejendomsniveau vil værditabet være i størrelsesordenen 40 mill. kr. I Poulsens detailanalyse opgøres værdien af truede arealer på den analyserede ejendom til 6,8 mill. kr. 9 Disse værditab skal ses i forhold til den relaterede indsatsudpegede vandløbsstrækning, som i begge analyser på ca. 1,3 km. Set i det lys er det næppe sandsynligt, at en årlig kompensation på 52. mill. kr. vil række til en indsats i 7300 km vandløbsstrækning. Ved en alt andet lige betragtning vil det i givet fald tage 2800 år at nå igennem de 7300 km vandløbsstrækning. Kilder: 8 Szilas S Poulsen S. 17
7 Nordemann Jensen, Poul: Notat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse. DMU Poulsen, Robert Nøddebo: Vandstands- og drænforhold på delstrækning af Vivede Mølleå. DHI Poulsen, Robert Nøddebo og Ole Mark: Notat om plantevækstfaktorer, drænanlæg og sedimentation i drænrør. DHI Szilas, Casper: Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland. GPS Agro Kvalitetssikring v. DHI.
8 BILAG 1 Redegørelse, Szilas: Det, at reduceret eller evt. ophør af vandløbsvedligeholdelse vil nedsætte vandløbets vandføringsevne og dermed øge vandstanden i vandløbet, er der generelt enighed om blandt hydrologer, og forholdene er endvidere dokumenteret i mange faglige rapporter (se eks. DMU Faglig Rapport nr. 218). 10 At mange dræn netop findes omkring vandløbets vandspejl er ingen tilfældighed. Vandløb og drænanlæg er almindeligvis konstrueret til at passe sammen og udgør tilsammen elementerne i et samlet afvandingssystem. Da drænanlæg ikke tåler vandstuvning, vil selv små vandspejlsstigninger i vandløbet være kritiske, idet vandspejlsstigningen almindeligvis indebærer vandstuvning og dermed risiko for ødelæggelse af drænanlæg. 11 Bl.a. Aslyng22 samt Jensen23 har redegjort grundigt for dimensioneringsmæssige forhold, vigtigheden af at anlægge drænanlæg med frit afløb til recipienten, vigtigheden af at bevare partikler i suspension samt den ødelæggende effekt af sedimentation i drænanlæg. 12 I stedet for, at drænsystemerne bestemmer drændybden som når drænafstrømningen sker med frit udløb, vil de høje vandspejlsniveauer efterlade drænene vandfyldte i en længere periode, hvilket har direkte indflydelse på drænenes selvrensende effekt. Konsekvensen bliver, at sidedrænene i første omgang slemmer til og til sidst blokeres, hvorved disse dræn mister deres funktion, hvilket medfører, at hele oplandet til disse dræn dermed mister deres afvandingsmulighed. 13 Ultimativt vil hele drænsystemet miste sin funktion pga. tilstoppelse og arealerne vil forsumpe og overlades til en naturlig hydrologi uden mulighed for landbrugsdrift 14 At det vil være uoverkommeligt løbende at forsøge at opretholde drænanlæggets funktion, såfremt der sker sedimentation i anlægget, fremgår tydeligt. 15 Jævnligt at lokalisere, opgrave og renspule alle sideledninger i drænanlægget vil være en uoverkommelig opgave. Alene dette forhold viser vigtigheden af, at drænanlæg forbliver selvrensende. Et velanlagt drænanlæg i lerjord, med frit afløb til recipienten har en levetid på ca. 100 år, hvor der kun forventes ubetydelige vedligeholdelsesomkostninger Szilas p Szilas p Samme 13 Szilas, p Samme 15 Samme 16 Samme
9 BILAG 2 Redegørelse Poulsen og Mark Overordnet forventes øgede vandspejlsforhold som følge af vandløbsvirkemidlerne, idet dette er en væsentlig del af intentionen bag disse 17 Udformningen af systematisk anlagte drænanlæg har historisk været designet som et system der forudsætter en given skikkelse af det vandløb der afledes til og dermed også vandspejlet heri. 18 Drænrørs design med huller/perforering medfører, at der er stor risiko for, at sediment aflejres i rørene. 19 I et drænanlæg er selve drænudløbet den vigtigste del af hele anlægget. 20 Drænudløb er typisk placeret 1-1,5 meter under terræn. Det er vigtigt, at bunden af drænudløbet er placeret over det almindelige vandspejl i vandløbet eller drængrøften for ikke, at reducere kapaciteten af drænrøret ved opstuvende vand og dermed risikoen for sedimentation i drænrøret. 21 Når vandstanden, i det modtagne vandløb eller grøft, bliver så høj, at den påvirker udløbet fra drænrøret, vil det få konsekvenser for sedimenttransport og aflejring i drænrøret. Det vil medføre en tilbagestuvning i drænrøret, som forøger vanddybden, reducerer vandhastigheden, reducerer sedimentransportkapaciteten og derved forøger sedimentaflejringer 22 Når vandstanden i vandløbet øges med 0,5 m over bundniveauet af drænrøret, er de nedstrøms ca. 720 m af drænet ikke længere selvrensende og sedimenter vil aflejres der Efter et stykke tid stopper det til og mister helt sin funktion Poulsen & Mark. p Samme 19 Samme 20 Poulsen & Mark, p Samme 22 Poulsen & Mark, p Poulsen & Mark, p Samme.
10 BILAG 3 Litteraturgennemgang Når et drænanlæg er anlagt korrekt med frit afløb til recipienten, er der normalt meget begrænset vedligehold 25 i drænanlæggets levetid på omkring 100 år. Drænanlæg er oprindeligt altid anlagt med frit afløb til recipienten, det vil sige med drænudløb over vandspejlet. Vigtigheden heraf er understreget af mange kilder, bl.a. Feilberg og Feilberg 26, Jacobsen 27, Luthin 28,Brady 29, Aslyng 30, Jensen 31, Szilas 32, Poulsen 33 og Morel 34. Frit afløb til recipienten er nødvendigt, for at der kan opretholdes en vandhastighed i drænanlæggene, så disse er selvrensende, og kan skylle de uundgåeligt indtrængende jordpartikler ud. 35,36,37,38,39 Er der ikke frit afløb til recipienten, sker der vandstuvning af drænanlægget. Vandstuvning af drænanlægget medfører dels øget indslæmning af jordpartikler 40,41, dels øget sedimentation på grund af ændringen fra turbulent til laminart flow i drænledningerne 42,43,44,45. En gang sedimenteret materiale kan ikke igen opslæmmes og skylles ud 46,47,48. Derved tillukkes drænanlægget relativt hurtigt af sediment, begyndende med sidedrænene. Drænrørene tilstoppes helt, og efterhånden ophører drænanlæggets funktion helt, og drænanlægget er ødelagt 49,50,51,52. Lokalisering, opgravning og renspulning af drænanlægs sideledninger er en 25 Aslyng, H.C.: Afvanding i jordbruget DSR. KVL p Feiberg, Aa., og Feiberg, C.L.: Kulturteknisk Vandbygning. KVL. 1921, p Jakobsen, J.M.: Vejledning i dræning Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab p Luthin, James N.: Drainage of Agricultural lands American Society of Agronomy p , p Brady, Nyle C.: The nature and properties of soils. Macmillan Publishing Co p Aslyng, H.C.: Afvanding i jordbruget DSR. KVL p Jensen, Chr. R.: Dræning i Jordbruget DSR. KVL p Szilas, Casper: Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland Glænø p. 1, p Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: Notat om plantevækstfaktorer, drænanlæg og sedimentation i drænrør. DHI Morel, Kjeld: Høringssvar vedrørende vandplanernes vandløbsindsats Nakskov Feiberg, Aa., og Feiberg, C.L.: Kulturteknisk Vandbygning. KVL. 1921, p Jakobsen, J.M.: Vejledning i dræning Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab p Aslyng, H.C.: Afvanding i jordbruget DSR. KVL p Aslyng, H.C.: Klima, Jord og planter DSR. KVL p Jensen, Chr. R.: Dræning i Jordbruget DSR. KVL p Szilas, Casper: Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland Glænø p. 1, p. 21., p Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: Notat om plantevækstfaktorer, drænanlæg og sedimentation i drænrør. DHI Szilas, Casper: Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland Glænø p. 1, p Aslyng, H.C.: Klima, Jord og planter DSR. KVL p Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniske konsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-elvedgårdsafløbet. Orbicon/Leif Hansen A/S p Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: Notat om plantevækstfaktorer, drænanlæg og sedimentation i drænrør. DHI Aslyng, H.C.: Afvanding i jordbruget DSR. KVL p Szilas, Casper: Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland Glænø p Jensen, Chr. R.: Dræning i Jordbruget DSR. KVL p Aslyng, H.C.: Afvanding i jordbruget DSR. KVL p Szilas, Casper: Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland Glænø p. 21, p Poulsen, R. N. og Mark, O. H.: Notat om plantevækstfaktorer, drænanlæg og sedimentation i drænrør. DHI Morel, Kjeld: Høringssvar vedrørende vandplanernes vandløbsindsats Nakskov
11 urealistisk og uoverkommelig opgave 53. Derfor regnes drænanlægget for tabt, når sideledningerne er tilstoppede af sediment 54. Dårlige udløbsforhold, hvor aflejret sediment, eller udlagt grus fra vandløbsrestaurering, ligger foran drænudløbene, enten i form af hævet bund eller ved etablering af brinkfødder (sedimentation i siderne af vandløbet), medfører tilsvarende sedimentation i og tilstopning af drænanlæggene 55,56,57,58. Tilstoppede udløb vil samtidig medføre, at hele hovedledningen og de nederste dele af afgreninger tilstoppes med sediment. (se figur 15) Tilstopningen starter nedefra, og breder sig op i anlægget til afgreninger og sideledninger 59. Også denne tilstopning er helt ødelæggende for drænanlæggets funktion. At holde åbent omkring et drænudløb, der ligger umiddelbart ved eller under bunden af et vandløb kan være en uoverkommelig opgave, idet der løbende tilføres store mængder sediment Szilas, Casper: Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland Glænø p Aslyng, H.C.: Afvanding i jordbruget DSR. KVL p Jakobsen, J.M.: Vejledning i dræning Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab p Brady, Nyle C.: The nature and properties of soils. Macmillan Publishing Co p Szilas, Casper: Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland Glænø p Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniske konsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-elvedgårdsafløbet. Orbicon/Leif Hansen A/S p Szilas, Casper: Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland Glænø p Moeslund, Bjarne, og Schlünsen, Klaus.: Konsekvenser af ændret grødeskæring i vandløb. 2. Dræntekniske konsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel-elvedgårdsafløbet. Orbicon/Leif Hansen A/S p. 44, p
Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland
Afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering og ændret vandløbsvedligeholdelse illustreret ved Marrebæks Rende på Nordvestlolland Casper Szilas, GPS Agro Marts 11 Szilas, C. (11): Afvandingsmæssige
Læs mere50 60 % af Danmark er drænet
AFVANDINGSBEHOVET Planters afvanding Teori og praksis 50 60 % af Danmark er drænet Påvirkning 30.000 ha eller 730.000 ha Udvintringsskade på grund af vandmætning. Marts 2011! HOVEDPROBLEM Stigende
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereFAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
Læs mereMetoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold
Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereUdredning om grødeskæring
Udredning om grødeskæring fra et agronomisk perspektiv Merete Styczen, PLEN, KU Dato: 18. jan 2017 23/01/2017 2 Kommissorium og involverede på opfordring af Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen,
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereI vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.
Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereVandstands- og drænforhold på delstrækning af Vivede Mølleå
Vandstands- og drænforhold på delstrækning af Vivede Mølleå Endelig version April 2011 Carlsen-Langes Legatstiftelse & Stiftelsen Hofmansgave Teknisk Notat April 2011 Vandstands- og drænforhold på delstrækning
Læs mere1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...
Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2
Læs mereUndersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand
HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereHvordan laver man et høringssvar?
Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse
Læs mereDokumentation Søoplande
Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6
Læs merePlantekongres 2019 onsdag den Dræning af vanskelige arealer
Plantekongres 2019 onsdag den 16-01-2019. Dræning af vanskelige arealer Kjeld Morel Vi er en rådgivende konsulentvirksomhed med statsautorisation til at arbejde med dræn, vandløb, pumpestationer o.m.a.
Læs mereNotat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse
Notat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse Konklusion Poul Nordemann Jensen Seniorkonsulent Dato: 17. september 2010 Side 1/12 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet
Læs mereHøringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune Natur og Miljø Att.: Steen Ravn Christensen 16. august 2012 Høringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune Djursland Landboforening har analyseret forslaget til vandhandleplanen
Læs mereVANDRÅD AFVANDINGSINTERESSENTERNES INDSPIL
VANDRÅD AFVANDINGSINTERESSENTERNES INDSPIL 02.04.2014 Jan Hjeds Cand.agro. Seniorrådgiver vandløbsforvaltning NB: ENIGHED ER VEJEN TIL INDFLYDELSE NATURSTYRELSEN: ALLE VAR IKKE ENIGE FÆLLES FORSTÅELSE
Læs mereSagsnr. 06.02.03-P19-1-15
Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereTil Jakob Weber, Inger Birkebæk og Asger Christensen. På forhånd tak. Hilsen. Peter Rosendal
From: Inger Birkebæk Madsen Sent: Wed, 28 Feb 2018 13:06:48 +0100 To: Bent Nielsen Subject: VS: Klage over vandløbsforvaltningen Attachments: Til Jakob Weber den 17-02-2018.docx, Til Ankestyrelsen, Kolding
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 25.august 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som stærkt
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereFå vandløbet målt op
(http://agrogruppen.dk) Få vandløbet målt op 4. APRIL 2016 Oversvømmede marker og ødelagte afgrøder har i de seneste måneder været situationen for mange landmænd landet over. Agronom Casper Szilas fra
Læs mereDRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2
DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereOmkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereLANDBRUG & FØDEVARER. Bilag 8.9 KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB
Bilag 8.9 LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 2. DRÆNTEKNISKE KONSEKVENSER AF ÆNDRET GRØDESKÆ- RING BELYST GENNEM ET KONKRET EKSEMPEL ELVEDGÅRDSAFLØBET Rekvirent Landbrug
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereBaggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden,
Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2527 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 24.06.2016 Sagsnr. 15/4530 Sagsbeh. Roar Hauch Projektforslag: Restaurering
Læs mereINDLEDNING OG BAGGRUND
Notat Grontmij A/S Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 482311 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Sønderstrup Å 22. oktober
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereForslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge
Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse
Læs mere2. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Gislinge Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
2. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mereFaglig udredning om grødeskæring i vandløb
Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan
Læs mereRestaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk
Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer
Læs mereOpmåling og oprensning Strækningen er målt op i foråret Opmålingen fremgår af tabellen nedenfor sammenholdt med koter fra regulativet.
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 2-10-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Bilag til referat af møde 1. sept.
Læs mereTransportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Transportudvalget 2014-15 L 141 Bilag 3 Offentligt Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en fast forbindelse
Læs mereMiddelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.
NOTAT Projekt Kunde Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 01 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for infiltration
Læs mereAfvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand
Notat SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø Grundvandsstandens betydning for afvanding og mulige løsninger Ansvarlig RILA Oprettet 21-12-2017 Projekt: 3832: Afvanding, klimatilpasning og fremtidens
Læs mereOpmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19.
19. JANUAR 2018 Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st. 7275 - st. 8273 ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet
Læs mereGenerelt om vandløbsregulativer
Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereDRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN
Projekt nr. 228308 Dokument nr. 1223572599 Version 1 Udarbejdet af SBI Kontrolleret af HLP Godkendt af HLP April 2017 DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN PROJEKT Dræning og klimasikring
Læs mereEksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Læs mereHøringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015
Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej
Læs merePå vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Læs mereHvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1.
Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1. Dette notat er en gennemgang af høringssvar til vandløbsrestaureringsforslag i forbindelse med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune
Læs mereDatagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.
NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0
Læs mere5. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Kølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
5. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs merePåvirkningsområder omkring Gudenåen
Silkeborg Kommune, Favrskov Kommune, Viborg Kommune & Randers Kommune ANALYSE AF DE VANDSTANDS- OG AREALMÆSSIGE KONSEKVENSER AF DEN ØGEDE GRØDEMÆNGDE SIDEN 2006-2007 OG NUVÆRENDE HEN- HOLDSVIS ÆNDRET GRØDESKÆRINGSPRAKSIS
Læs mereTillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113
Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å Amtsvandløb 113 Teknik og Miljø Naturkontoret juli 2005 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet...
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne
Østjydsk Familielandbrug Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.6 - Djursland Vandområderne Ebeltoft Vig samt åbne vandområder, der afvander til Kattegat Naturstyrelsen har sendt
Læs mereNaturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.
Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: Natur@holb.dk EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes
Læs mereKontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid
Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet
Læs mereSpærringen er ligger i Hellerup Å på matriklerne 1a og 1t Hellerup Hgd. Hellerup.
HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Fjernelse af spærring ODE-708 i Hellerup Å. Faaborg-Midtfyn Kommune har 1. marts 2017 søgt om godkendelse til, at regulere Hellerup Å i st. 5.711
Læs mereDagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer
Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af
Læs mereANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2. Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017
ANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2 Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017 UDFORDRING - Sikre realisme i vandområdeplaner - I første omgang statens problem at betale for opnå miljømål (restaureringer
Læs mere9. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Aggersvoldløbet. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
9. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Udarbejdet af: Status: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup
Læs mereNOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning
NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder
Læs mereSLUTRAPPORT. Vandhandleplan-projekt: Realisering: Vandløbsindsatser i Nørreå-oplandet, Viborg Kommune. NaturErhvervstyrelsen j. nr.
SLUTRAPPORT Vandhandleplan-projekt: Realisering: Vandløbsindsatser i Nørreå-oplandet, Viborg Kommune NaturErhvervstyrelsen j. nr.: 15-0282378 Naturstyrelsens j. nr.: NST-4265-00298 Projektet er sammensat
Læs mereTILLÆGSREGULATIV FOR TISTED-TERNDRUP BÆK MED TILLØB
Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.02.00-P24-3-16 Ref.: Jens Peter Neergaard Direkte tlf. 97113623
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 13. september 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som
Læs mereForslag til regulering af Spang Å
Morsø Kommune Forslag til regulering af Spang Å REGULERING AF SPANG Å, ST. 5.626 5.682 M Rekvirent Morsø Kommune Teknik og Miljø By og Landskab Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej
Læs mereNotat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen)
Notat Grontmij A/S Dusager 8 Aarhus N Danmark T +5 8 5 F +5 8 555 www.grontmij.dk CVR-nr. 85 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å 7. september 5 Vores reference:..5
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen,
Læs mere30. JUNI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Elverdamsåen. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
30. JUNI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereBemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen
NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mereNOTAT. Dimensionering af stryg opstrøms Hejnsvigvej. Projektnummer Analyse for anlæggelse af 2 gydebanker. Annette Læbo Matthiesen
NOTAT Projekt Dimensionering af stryg opstrøms Hejnsvigvej Projektnummer 1321700043-19 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Billund Kommune Analyse for anlæggelse af 2 gydebanker Annette
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereVandløbshældningens betydning for målopfyldelsen herunder kort om Q-h- og skikkelsesregulativer
Vandløbskonference for medlemmer af Vandråd og undergrupper Sørup Herregård, Ringsted, 24. april 2014 Arrangeret af Østlige Øers Landboforeninger Også fremlagt ved: Konference om Vandløb og Vandråd Comwell,
Læs mereUdpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar
Udpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar Som opfølgning på vandrådenes arbejde er der nu sendt udkast til reviderede bekendtgørelser i høring frem
Læs mere11. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Svinninge Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
11. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Udarbejdet af: Status: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer
Læs mere11. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tysinge Å Amt. AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
11. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tysinge Å Amt AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk
Læs mereFjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug
Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg
Læs mereGENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR
NOTAT 20. AUGUST 2015 JOURNALNUMMER 10/184 SKREVET AF STEEN ROED GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR Stevns Kommune har modtaget kommentarer fra Naturstyrelsen, Jan Pedersen samt Gefion i forbindelse
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereForslag: Restaurering af Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11258 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st. 3.934-5.540 Forslag til restaurering
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereLangeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com
Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Dato 17. august 2012 Vedr. forslag
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,
Læs mereForslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11261 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st. 0-7.046 Forslag til ændret
Læs mereAvvattning från produktionsperspektiv
Avvattning från produktionsperspektiv i Danmark Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Indlæg til Vattendagen. Hydrotekniska Sällskapet 30. januar, 2014. SLU Uppsala, Sverige
Læs mere