Undervisning i bæredygtig udvikling
|
|
- Jørgen Davidsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Maiken Rahbek Thyssen og Ole Kronvald Undervisning i bæredygtig udvikling Hvad og hvordan? 14 // kaskelot
2 Nærmest al naturfagsundervisning kan handle om bæredygtighed: dyr og planters tilpasninger til forskellige biotoper, fornybare ressourcer, fødevareteknologi og menneskets samspil med naturen eller byudvikling, blot for at nævne et par muligheder. Men hvordan sikrer man så, at det faktisk bliver et undervisningsforløb, der hjælper eleverne med at tage kloge og informerede beslutninger, både i eget liv og som borger i samfundet, nu og i fremtiden? Et forløb der styrker elevernes handlekompetence? I et nordisk samarbejde (se infoboks 1) med deltagere fra Sverige, Norge og Danmark har vi søgt at indkredse, hvad der kan kendetegne god undervisning for bæredygtig udvikling og hvilke elementer, man som lærer bør medtænke. Først og fremmest handler god undervisning for bæredygtig udvikling ikke kun om at eleverne skal have kundskaber om, men også forståelse for og engagement i bæredygtig udvikling. Undervisningen bør derfor udvikle elevernes handlekompetence i forhold til bæredygtig udvikling via udvikling af deres færdigheder, kundskaber og holdninger. Udvikling af sådanne kompetencer stiller særlige krav til både indhold og form i undervisningen. Det er ikke nok, at eleverne arbejder med klimaudfordringer, affaldsproblematikker, mikroplast i naturen eller andet bæredygtighedsrelateret, biologifagligt indhold. Som lærer må man også overveje, hvordan man arbejder med indholdet, så det ikke bliver moraliserende. I værste tilfælde efterlader det eleverne med afmagt og angst for fremtiden. Det gælder tværtimod om, at eleverne, gennem undervisningen, udvikler og styrkes i en tro på fremtiden og lyst til at engagere sig. I det nævnte nordiske samarbejde har vi indkredset et bud på, hvilke elementer en sådan undervisning kan være karakteriseret ved. Det drejer sig om: En undersøgelsesbaseret tilgang Tværfaglighed Samarbejde med eksterne aktører Inddragelse af eksterne læringsmiljøer Elevdeltagelse og medbestemmelse Wicked problems (eller her: Sammensatte problemstillinger ) Det tredimensionelle bæredygtighedsbegreb Hvorledes disse didaktiske elementer kan forstås og konkret bringes i spil i undervisning for bæredygtig udvikling, har vi samlet i en fælles nordisk håndbog Infoboks 1 Nordisk Samarbejde For Bæredygtig Udvikling er et projektsamarbejde som har til formål at udvikle læreres kompetencer til at undervise i bæredygtighed med afsæt i erfaringer fra de nordiske lande. Samarbejdet har udviklet et bud på et nordisk modul for en efteruddannelse af lærere samt et bud på en nordisk didaktik for undervisning i bæredygtig udvikling. Projektet ledes af naturfagscenteret i Norge. Sverige er repræsenteret med deltagere fra Universitetet i Karlstad, Karlstad Kommune, Universitetet i Umeå og Umeå Naturskole. Danmark er repræsenteret ved Aalborg Kommune og Astra. Projektet startede i 2015 og slutter med udgangen af Et produkt fra projektet er en fælles nordisk håndbog om kompetenceløft af lærere inden for undervisning i bæredygtig udvikling. I håndbogen vil der være beskrivelse af de enkelte didaktiske elementer, skolecases samt konkrete værktøjer til brug i fagteams, netværk og med elever. Håndbogen er gratis og udkommer til oktober Følg med på projektets hjemmeside her: c /seksjon.html?tid= , kortlink: kortlink.dk/qwbf Klima Energi Forbrug og resurser Interessekonflikter Deltagelse og demokrati Biologisk mangfoldighed Naturområder Sundhed Affald og genanvendelse Kundskaber Fagspecifik og tværfaglig kundskab Færdigheder Kognitive, sociale og praktiske færdigheder Kritisk tænkning System forståelse Evne til at samarbejde Kommunikation Problemløsning Kreativitet Tro på muligheder og evne til at påvirke omgivelserne Holdninger Motivation, moral og etik Handlekompetence Handlekompetence for bæredygtig udvikling Figur 1: Samspillet mellem færdigheder, kundskaber og holdninger bidrager til at udvikle elevernes handle kompetence (se fodnote 1). Ovennævnte er eksempler på centrale temaer og indholdsområder Fodnote (1) Korsager, Majken og Scheie, Eldrie, Utdanning og undervisning for bærekraftig utvikling, Den naturlige skolesekken (2015) kaskelot // 15
3 Figur 2. Figuren viser, at løsninger som tager hensyn til miljø og sociale forhold bør vurderes i forhold til, om de er acceptable, løsninger som tager hensyn til sociale og økonomiske forhold vurderes i forhold til principper om retfærdighed, og løsninger som tager hensyn til miljø og økonomiske forhold vurderes i forhold til deres gennemførbarhed. Men for at en given løsning skal være bæredygtig må den vurderes ud fra alle tre dimensioner Miljø Acceptabelt Social Gennemførbar Bæredygtig Retfærdig Økonomi For at udvikling skal være bæredygtig, må der altid tages hensyn til tre dimensioner: det sociale, det økonomiske og det miljømæssige, hvilket afspejler behovet for en balance mellem økonomisk og social vækst med hensyn til miljøet, se mere i figur 2. Pointen er, at eleverne forstår at tage hensyn til alle tre dimensioner for at kunne handle bæredygtigt. Det betyder i undervisningen to ting: For det første må bæredygtighedsbegrebet tages op og foldes ud, så eleverne forstår samspillet mellem dimensionerne. For det andet må de faglige aktiviteter planlægges, så dimensionerne spiller sammen og udfordrer eleverne, gennem det (biologi-) faglige indhold. Bæredygtighed i Grundfos (2.39 min), produceret af Mercantec erhvervsskole og Astra, målrettet udskoling og EUD (Youtube) om undervisning i bæredygtig udvikling. I bogen vil der være beskrivelse af de enkelte elementer, skolecases samt konkrete værktøjer til brug i fagteams, netværk og med elever. Håndbogen er gratis og udkommer til oktober Vi vil herunder give eksempler på, hvordan man, med udgangspunkt i Det tredimensionelle bæredygtighedsbegreb samt Sammensatte problemstillinger, kan arbejde med bæredygtig udvikling i undervisningen og sigte mod at styrke elevernes handlekompetence. Det tredimen sionel le bære dygtig hedsbegreb Hva er bærekraftig utvikling (3.41 min,), produceret af Unicef og FN Norge målrettet 5.-7.kl. (Youtube) Film kan åbne det tredimensionelle bæredygtigheds begreb Man kan åbne det flerdimensionelle bæredygtighedsbegreb for eleverne ved at tage afsæt i en af disse korte youtubefilm: Hva er bærekraftig utvikling eller Bæredygtighed i Grundfos. I begge film præsenteres det tredimensionelle bæredygtighedsbegreb ved brug af konkrete eksempler. Med afsæt i filmene kan eleverne snakke om, undersøge og beskrive, hvordan de tre dimensioner kommer til udtryk på egen skole og i forhold til den konkrete problemstilling eller det tema, de skal arbejde med. Undervisningseksempel med fokus på det tredimensionelle bæredygtighedsbegreb Et eksempel på hvordan man kan planlægge et undervisningsforløb med afsæt i det tredimensionelle bæredygtighedsbegreb findes på Håvik Skole i Norge. Her har eleverne i 4.-7.kl. gennemført et undervisningsforløb med udgangspunkt i problemstillingen Bør der bygges et nyt havneanlæg i Håkvikleira. Eleverne havde fået til opgave at undersøge og værdisætte naturområdet Håkvikleira ved Narvik, hvor der skulle etableres et nyt havneområde. De skulle, gennem faglig indsigt, udarbejde en argumentation og lære at respektere forskellige 16 // kaskelot
4 Narviks placering Eleverne har været på rundvisning på havnen og besøgt forskellige arbejdspladser knyttet til havnen. Dette har givet dem indblik i økonomiske forhold i relation til problemstillingen. Økonomi Eleverne har gennemført en spørgeundersøgelse blandt beboere tæt på havnen for at kortlægge hvad, de bruger området til samt hvilket syn, de vil have på en eventuel udbygning. Dette har givet dem indblik i sociale forhold knyttet til problemstillingen. Social Eleverne har gennemført en kortlægning af biodiversitet og økosystemer i området. Dette har givet dem indblik i miljømæssige forhold knyttet til problemstillingen. Miljø Figur 3. I denne model er undervisningen fra Håvik Skole i Norge evalueret i forhold til de tre dimensioner af bæredygtigheds begrebet. Det giver et overblik over de gennemførte aktiviteter, så lærerne vurderer, om de i undervisningsforløbet har givet eleverne mulighed for at udforske problemstillingen bredt. synspunkter i en sag samt, hvordan man tager hensyn til det, når man vurderer og fremlægger sagen. Forløbet endte med, at eleverne skulle præsentere deres løsningsforslag og fund for det lokale byråd. For at udvikling skal være bæredygtig, må der altid tages hensyn til tre dimensioner: det sociale, det økonomiske og det miljømæssige, hvilket afspejler behovet for en balance mellem økonomisk og social vækst med hensyn til miljøet I planlægningen af forløbet havde lærerne fokus på, at eleverne skulle opnå en forståelse for samspillet mellem miljømæssige, sociale og økonomiske perspektiver på problemstillingen samt udvikling af elevernes handlekompetence. Forløbets aktiviteter og elevudbytte er kort opsummeret i figur 3 og 4. Wicked problems - sammensatte problemstillinger Undervisning i bæredygtighed må tage udgangspunkt i en forståelse af, at bæredygtighedsproblemstillinger for det første skal findes i virkeligheden (er autentiske) og for det andet, at disse problemstillinger er komplekse og ikke har en entydig løsning. Vi kalder det for Sammensatte problemstillinger (wicked problems). Et biologifagligt spørgsmål kunne være: Hvordan sikrer vi, at vandsalamandere og andre padder fortsat kan findes i vores lokale vandhul? Så tager man fat på undersøgelser af forholdene i og omkring vandhullet, hvilke trusler og muligheder kan vi finde, og hvilke biologi- og naturfaglige metoder kan vi bruge? Den problemstilling er som udgangspunkt ikke sammensat fordi, man, med fagets metoder, kan komme med en eller flere løsninger. Men det tredimensionelle bæredygtighedsbegreb ovenfor handler netop om at sætte eleverne i stand til at vurdere, om løsningerne faktisk er bæredygtige. For tager løsningerne hensyn til, om vi synes, det er acceptabelt, hvis løsningen begrænser andre forhold, fx anlæggelsen af en ny motorvej lige dér, hvor vandhullet ligger? Vil løsningen koste så mange penge, at det ikke giver mening at redde salamanderen lige netop her? I den sammensatte problemstilling vil vi hellere kalde på elevernes holdninger og udvide deres syn på en problemstilling, så formuleringen kunne måske være: kaskelot // 17
5 Eleverne skal kunne noget om Dyr og planter i Håkvikleira og i havet Landskabsbeskrivelse Statistik Opsætte et spørgeskemaundersøgelse Kundskaber Fagspecifik og tværfaglig kundskab Færdigheder Kognitive, sociale og praktiske færdigheder Eleverne skal have færdigheder indenfor At indhente information om havnen Gennemføre en spørgeundersøgelse Feltarbejde Tolke egne data Præsentere fund i modeller Vurdere konsekvenser for og imod en udbygning af havnen Udvikle holdninger og engagement Til at fremme sit syn på en en evt. udbygning af Håkvikleira Forstå og erfare hvordan de kan deltage i lokaldemokratiet og arbejde for bæredygtig udvikling At respektere forskellige syn på en sag Holdninger Motivation, moral og etik Handlekompetence Handlekompetence Eleverne ved hvordan de kan fremme deres synspunkter i lokalmiljøet og hvordan de begrunde deres argumenter Eleverne er blevet bevidste om, hvilken påvirkning indgreb i et naturområde kan medføre for lokalmiljøet Figur 4. Modellen giver lærerne et overblik over hvilket udbytte, de vurderer, eleverne har fået i forløbet Bør vi sikre, at vandsalamanderen forbliver i vores lokale vandhul? Det er en mere dristig formulering, som efterspørger en beslutning og argumenter for beslutningen, mere end en egentlig løsning. Eleverne skal naturligvis stadig i gang med de biologifaglige undersøgelser, men de må sætte flere fag i spil og forholde sig til den virkelighed, beslutningen gælder. Løsninger er altså ikke lineære. Vi kan ikke udelukkende angribe biologifaglige problemstillinger med biologifaglige metoder. Tværtimod opfattes sammensatte problemstillinger som nogen, man, i fællesskab mellem relevante parter, træffer beslutninger om løsningen af efter grundigt at have studeret så mange sider af problemstillingen, som man har brug for under inddragelse af nødvendige fag og perspektiver. Samtidig påtager man sig beslutningens ansvar, dvs. at man må argumentere for løsningen og påtage sig skylden eller roserne for konsekvenserne. Hvordan kommer man i gang? Eksemplet ovenfor kalder på, at mange fag byder sig til, og eleverne må også arbejde med nogle mere generelle kompetencer, som fx spørgeskemaundersøgelser, kreativitet, systemforståelse, kritisk tænkning osv. Det ligger ikke kun i biologi- og naturfagene at udvikle disse kompetencer, og det er oplagt at samarbejde med flere fag. Men inden for det enkelte naturfag kan man sætte afgrænsninger og udvælge hvilke områder, eleverne skal tage sig af. Det er vigtigt, at de så kender afgrænsningerne og på den måde kan følge, hvilke betingelser, der er for de løsningsforslag, de kommer frem til. Det gælder om at finde relevante og aktuelle problemstillinger, som eleverne kan knytte an til. Dagens avis indeholder næsten altid inspiration, og ofte kan skolen som et eksternt læringsmiljø eller en virksomhed også bruges. Inspirationen kunne fx komme gennem en snak med den tekniske serviceleder om energiforbrug, vedligehold eller med skolelederen om økonomi og sundhedsfremme. Skoleboden og deres valg af råvarer, oplevelser fra legepladsen osv. Muligheder og udfordringer for undervisning i bæredygtighed I biologi, fysik/kemi, geografi og natur/ teknologi optræder kravet om undervisning i bæredygtighed mange steder, både i formålene, i kompetencemålene, i de vejledende videns- og færdighedsmål og i de fællesfaglige fokusområder, der lægger op til den fælles naturfaglige afgangsprøve. At tage bæredygtighedspørgsmål op i biologiundervisningen er på den For videre læsning og inspiration, se mere på Astras temaside for undervisning i bæredygtighed på astra.dk/ubu. 18 // kaskelot
6 måde ikke noget nyt, men at udvide undervisningen til perspektivet i denne artikel vil betyde, at man som lærer i perioder må gå dybere ind i planlægningen. For når indholdet åbnes på denne måde og efterspørger elevernes holdninger, ændrer elevernes arbejde sig også. De skal finde vinkler på problemstillingen og argumentere både naturfagligt, med andre fag og med generelle problemløsningskompetencer. Dermed er lærerens opgave også forandret, fra den lærer, der kender stoffet i detaljer og forfølger de faglige mål skarpt, til en lærerrolle, der handler om at facilitere læreprocessen og vejlede eleverne til også at nå de faglige mål, mens de er på jagt efter argumenter for deres løsningsforslag. Den tilgang til undervisning i bæredygtighed, vi har skitseret her, harmonerer godt med kravene til den fælles undervisning og afgangsprøve i naturfagene i overbygningen. Omstillingen vil i starten tage ekstra tid til forberedelse og samarbejde på skolen, men udbyttet skulle gerne være, at undervisningen bliver mere vedkommende for eleverne, og at det brede sigte mod elevernes almendannelse og udvikling til demokratiske og handlekompetente borgere styrkes. Maiken Rahbek Thyssen og Ole Kronvald er konsulenter i Astra. På kan man se kommunens behandling af sagen om havneområdet. Blandt alle sagens papirer findet man Håvik Skoles rapport Brug de 17 verdensmål i undervisningen På kan du få et godt overblik over FN s 17 globale verdensmål. kaskelot // 19
*Det nationale naturfagscenter
En bæredygtighedsdidaktik findes det? Nordisk arbeitsmodell for bærekraftig utvikling Bæredygtighedsbingo! Find én, der skriv navnet og gå videre kun ét spørgsmål pr. person har opgivet at rejse med fly
Læs mereVelkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland
Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Anvisning til hjemmeopgave Svarene på nedenstående spørgsmål skrives på post-its(et svar pr. post-it) og placeres ved den relevante akse på naturfagskompasset
Læs mereVelkommen til spor 5: Fremtiden er grøn
Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereGrønt Flag inspirationsdag Jakob Arendrup Nielsen Friluftsrådet
Grønt Flag inspirationsdag 2018 Jakob Arendrup Nielsen Friluftsrådet Program 14:00-14:15 Velkommen og intro 14:15-14:40 Grønt Flag historik, kriterier og initiativer 14:40-15:20 Solrød Gymnasium viser
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereNaturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereFagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune
Økonomi og Administration UA Sagsnr. 00.30.00-Ø00-3-17 Dato:4.1.2018 Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune På mange skoler er læringsrum indrettet på samme måde som for
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mereVelkommen i Grønt Flag-netværket
Velkommen i Grønt Flag-netværket Grønt Flag Grøn Skole konference for skolerne i Aalborg Kommune Karen Præstegaard Hendriksen: kph@friluftsraadet.dk Ferslev Skole, 29. maj 2017 Workshoppens mål Lær Grønt
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereNatur og Teknologi. Sted: Pædagogisk Center; Dyrehavevej 108 B, 6000 Kolding
Natur og Teknologi Målgruppe Kompetenceforløbet Natur og Teknologi er et fælles tilbud til lærere, der skal opkvalificeres til undervisningskompetence i natur og Teknologi. Tid: Fredage med opstart i uge
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereDen grønne læseplan. Indhold
Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin...
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereLæring for fremtiden Et udviklingsprojekt inden for bæredygtighed
Læring for fremtiden Et udviklingsprojekt inden for bæredygtighed Globalt udsyn Lokal handling // Hvad er Læring for Fremtiden - et udviklingsprojekt inden for bæredygtighed? Bæredygtighed er en af fremtidens
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereKLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik
KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! 3.-10. klasse BIOFOS TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik FAGLIGHED OG INDSIGT KLOAKLAB ER FORMIDLING OM SPILDEVAND, MILJØ OG BÆREDYGTIG ENERGI. VI KOBLER TEORI OG ØVELSER
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereUddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)
Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereJagten på Fællesskabet Lærervejledning
Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereFremtidens. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fremtidens Fremtidens Åben Skole fra skoleåret 2017/2018 Hvorfor Ønske om at fremtidssikre Åben Skole (strategisk og finansielt) Ønske om videreudvikling af indsatsen på baggrund af en lang række tilbagemeldinger
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereLAD ELEVERNE LØSE FREMTIDENS PROBLEMER NU - MED DIGITAL DANNELSE I RYGSÆKKEN. Christine Antorini, direktør LIFE
LAD ELEVERNE LØSE FREMTIDENS PROBLEMER NU - MED DIGITAL DANNELSE I RYGSÆKKEN. Christine Antorini, direktør LIFE 27.2.19 INVITER ELEVERNE MED TIL AT LØSE VERDENSMÅL LOKALT http://www.effekt.dk /regenvillages/
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Sten fortæller 33 historier 34 35 September 36 Oktober 40 37 Landskaber og det ydre geologiske 38 kredsløb 39 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereNatur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag
Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENT KÅRE RASBORG 1 Indhold Kompetencedækning og fagets status Forenklede fælles
Læs mereVI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE
[TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereKolding Kommunes Strategi for Grøn Generation
Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Øverst: Strategien sætter
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereSkole- og fagudvikling gennem fagteam
Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December
Læs mereTeknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
Teknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler INDHOLD FORORD 4 INDLEDNING 5 OVERSIGT OVER INDSATSENS FOKUSOMRÅDER 6 TEKNOLOGI OG INNOVATION SOM DIMENSION 7 KOMPETENCEMÅL FOR DIMENSION
Læs mereNaturfag i spil. Create a difference VIA University College
Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Gør fællesfaglige problemstillinger lokale Muligt udbytte af fagteamets arbejde Inspiration til at vejlede jeres elever til at gøre problemstillinger lokale Mulighed for at reflektere over, hvad fordele
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereINNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017
INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mereFÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING Praksiserfaringer med fagteam, planlægning og kvalificering af naturfagsundervisning Naturfag i Spil 23. november 2016 DAGSORDEN Sammenhæng og baggrund Fagteamets struktur
Læs mereKOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag
KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mere