Varemærkereformen

Transkript

1 Patent- og Varemærkestyrelsen Varemærkereformen december 2017 /MFR Sags. nr.: 16/00643 Varemærker i sort/hvid Baggrund I 2011 iværksattes EUIPO og medlemsstaternes Konvergensprogram, der har til formål at forsøge at fastlægge fælles praksis for varemærkemyndighederne i EU. Som et af de første emner, der blev behandlet i programmet, var spørgsmålet om Omfanget af beskyttelsen af varemærker, der udelukkende er holdt i sort, hvid og/eller grålige toner, der blev behandlet i projektet CP4 1. I konvergensprogram projektet CP4 har hovedparten af medlemsstaternes varemærkemyndigheder tilsluttet sig en praksis, hvorefter mærker i sort/hvid eller gråtoner anses for at være mærker i farverne sort og hvid eller gråtoner. Således anvendes en forholdsvis striks what you see is what you get tilgang. DK, SE og FI (og for så vidt også NO) 2 kunne af principielle grunde ikke tilslutte sig denne praksis 3, da der i de nordiske lande siden samarbejdet forud for 1959-VML er opnået enighed om, at sort/hvid-mærker skal anses for at dække alle farver. Således fremgår bl.a. følgende af betænkning nr. 199/1958: Vedrørende varemærkets farve og farvekombination tilsigter udkastet stort set ikke at gøre ændringer. Registreringen medfører, at beskyttelsen omfatter mærket udført i enhver farve eller farvekombination, for så vidt registreringen ikke udtrykkelig er begrænset til blot at angå en enkelt farve eller farvekombination. Arbejdet i konvergensprogrammet CP4 medførte dog, at styrelsen har gransket denne praksis nærmere, og det må konstateres, at idéen om, at sort/hvid-mærker dækker alle farver ikke er klart beskrevet hverken i teorien, forarbejderne, lovgivningen eller praksis. 1 Beskrivelsen af projektet og den konkluderende Fællesmeddelelse kan findes her: 2 Det er fortsat uvist om de øvrige nordiske lande vil ændre deres tilgang til sort/hvid-mærker. En foreløbig status er dog, at man i Norge påtænker at adoptere EUIPO s tilgang, dvs. at sort/hvid-mærker anses for at være mærker i farverne sort og hvid, hvorimod man i Finland syntes at ville holde fast i, at sort/hvid dækker alle farver. Det er uvist hvilken tilgang der vil blive valgt i Sverige. 3 Heller ikke FR og IT tilsluttede sig projektet, da disse lande ikke deltog i CP4-projektet. Side 1 af 9

2 Særligt er det klart, at der gennem tiden ikke er taget stilling til, hvad denne praksis indebærer i forhold til eksempelvis kravet om brug, prioritetspåstande, Madrid Protokolregistreringer eller anciennitetspåstande i forhold til EU-varemærker. Sidstnævnte fire tilfælde har da også hidtil skabt fortolkningsproblemer, da kravene til overensstemmelse mellem det oprindelige mærke, dvs. eksempelvis det prioritets- eller anciennitetsbærende mærke eller det der anvendes som basis for en international ansøgning, og så det senere mærke er forskellige alt afhængig af, om der er tale om prioritet/anciennitet, basis i en international ansøgning og mærkeændringer 4, samt ved vurdering af brugspligt. For det meste er det blevet lagt til grund, at er det oprindelige mærke sort/hvidt, men det senere mærke i farver, er der blot tale om en begrænsning af mærket til specifikke farver 5, hvorimod der i andre tilfælde er anlagt en mere striks fortolkning, der har krævet fuld overensstemmelse, og tilføjelsen af specifikke farver har ikke været accepteret. Derudover er det også væsentligt at holde sig for øje, at det frem til Højesterets afgørelse af 14. oktober 1915 i Taffel Akvavit-sagen (U H) var udgangspunktet i dansk varemærkeret, at en varemærkeregistrering ikke kunne omfatte farver, da farver helt generelt blev anset for at mangle særpræg, ligesom det blev antaget, at ingen erhvervsdrivende ville kunne påberåbe sig nogen eneret til farver som sådan. I Taffel Akvavit-sagen fastslog Højesteret imidlertid, at selvom det nok var rigtigt, at en eneret til en farve ikke kunne påberåbes, så var det ikke dermed udelukket, at der i en krænkelsesvurdering kunne lægges vægt på, at mærkerne havde fælles farver 6. Dommen medførte, at det blev gjort muligt at få noteret i varemærkeregisteret, at et registreret varemærke hovedsageligt ville blive benyttet i bestemte farver 7, eller at det ligefrem blev noteret, at registreringen var begrænset til bestemte farver. Det er derfor også en væsentlig ændring, hvis man på daværende tidspunkt er gået fra at anse registrerede varemærker for ikke at kunne omfatte farver, til at de pludseligt og i alle henseender, herunder i relation til prioritet og med virkning for den senere indførte brugspligt og anciennitet for EU-varemærker, skulle anses for at omfatte alle farver. Den nævnte Højesteretsafgørelse kan ikke i sig selv begrunde så stor en ændring, da den blot fastslår, at de farver, der har været anvendt i mærkerne, kan indgå i krænkelsesvurderingen, også selvom mærket er registreret i sort/hvid. At praksisændringen for sort/hvid-mærker blev indført netop under henvisning til denne dom indikerer derfor også, at ændringen ikke bør tages til indtægt for andet og mere end, at man forsøgte at tilpasse praksis til den nye virkelighed, som dommen havde bragt med sig, nemlig, at farver i visse situationer kunne have betydning for vurderingen af, om der forelå en varemærkekrænkelse. Deri ligger således heller ikke en stillingtagen til, hvordan denne praksisændring skulle influere på den senere indførte brugspligt eller anciennitet 8. 4 Ved mærkeændringer er der efter VML 24 tilmed forskel på om der er tale om et ansøgt eller registreret varemærke. 5 Se bl.a. VR og VR Samme konklusion er EU-domstolen også kommet til i den præjudicielle afgørelse C-252/12, Specsavers. 7 Det anføres af Rigmor Carlsen, Varemærker registreringspraksis , p. 59, spalte 1, at det er et åbent spørgsmål hvilken retsvirkning en sådan notering har, om nogen. 8 Det blev i øvrigt heller ikke i betænkning nr. 199/1958 overvejet hvorledes denne særlige praksis for sort/hvid-mærker kunne influere på prioritetspåstande, eksempelvis når den påberåbte prioritet var et sort/hvidt-mærke, men det ansøgte mærke var i farver. Side 2 af 9

3 Selvom den nordiske praksis gennem tiden har været italesat således, at sort/hvidmærker omfatter enhver tænkelig (og for så vidt også utænkelig) farve (eller farvekombination), så er denne praksis fortsat uprøvet ved domstolene ift. eksempelvis brugspligten, prioritets- og anciennitetspåstande og mærkeændringer. I dag foreligger der alene én retsafgørelse i Danmark 9, hvori der henvises til, at sort/hvid-mærker omfatter alle farver, nemlig Sø- og Handelsrettens dom af 24. april 2007 i sag V-94/04. Heri anfører Sø- og Handelsretten bl.a. følgende: Det er uden betydning, at PR Chokolade bruger mærket i guldtryk på mørk bund, idet Rolls- Royce s registreringer dækker alle farver. 10 Det er dog værd at bemærke, at den nordiske praksis i denne sag alene blev anvendt i forhold til en krænkelsesvurdering, og ikke specifikt i forhold til brugspligt, prioritet/anciennitet eller en mærkeændring. Derudover kan der også sættes spørgsmålstegn ved, om en tilgang til sort/hvid-mærker, hvor disse reelt anses for at omfatte alle farver, er i overensstemmelse med de krav til de registrerede varemærkers gengivelse, der er opstillet af EU-domstolen i bl.a. Shield Mark-sagen og en række andre præjudicielle afgørelser 11. Af EU-domstolens praksis fremgår, at et varemærke alene kan accepteres til registrering, når gengivelsen heraf er klar, præcis, kan stå alene, er let tilgængelig, forståelig, bestandig og objektiv. Denne tilgang har ført til, at der ved farvemærker per se skal angives en internationalt anvendt farvekode (eksempelvis Pantone), for at farven kan anses for tilstrækkeligt klart og præcist angivet. Tilsvarende gælder om lydmærker, at disse ikke kan gengives ved anvendelsen af et onomatopoietikon eller nodesekvens uden anden præcisering, såsom»e, dis, e, dis, e, h, d, c, a«, idet sådanne gengivelser ikke anses for at være tilstrækkeligt klar og præcise. Derimod anses et nodesystem opdelt i takter, hvor der bl.a. er angivet en nøgle (g-, f-, eller c-nøgle), musiknoder og pauser, hvor formen (for noderne: hel-, halv-, fjerdedels-, ottendedels- og sekstendedels-node osv.; for pauserne: hel-, halv-, fjerdedels- og ottendedelspause osv.) angiver den relative værdi, og i givet fald eventuelle ændringer (kryds, b eller opløsningstegn) og hvor disse notationer tilsammen bestemmer højden og længden af tonerne for at udgøre en gengivelse, der er tro mod den lydsekvens, der danner den melodi, som registreringsansøgningen vedrører. Der stilles dog i den sammenhæng ikke krav om, at nodesystemet skal suppleres med oplysninger om selve instrumenteringen, hvorfor et vist abstraktionsniveau trods alt accepteres af EU-domstolen. Samtidig viser den nævnte praksis, at der dog er visse grænser for, hvor abstrakt gengivelsen må være, og at der stilles forholdsvis strenge krav til, hvor præcist det der skal beskyttes er gengivet. 9 Der foreligger desuden tog afgørelser fra den norske Højesteret, der klart tilkendegiver, at man i det nordiske samarbejde forud for 1959-VML var nået til enighed om, at sort/hvid-mærker omfatter alle farver. Se hertil NIR 1995 p De påberåbte Rolls-Royce mærker var registreret i sort/hvid. 11 Se også hertil bl.a. C-104/01, Libertel og C-273/00, Sieckmann. Side 3 af 9

4 Den tilgang som EU-domstolen har haft til gengivelsen af mærker er adopteret i direktivets præambel, hvor der i 13. betragtning bl.a. er anført følgende: For at opfylde målene for varemærkeregistreringssystemet, nemlig at opnå retssikkerhed og sikre god forvaltning, er det også vigtigt at kræve, at det pågældende tegn er af en sådan art, at det kan gengives på en måde, der er klar, præcis, kan stå alene, let tilgængelig, forståelig, bestandig og objektiv. Særligt henvisningen til, at gengivelsen af mærket skal være klar og præcis, syntes den nordiske praksis at være udfordret af, da brug af mange farver i et mærke kan ændre opfattelsen heraf betragteligt. Den nordiske praksis er således alene modificeret af, at de mørke dele af et varemærke anses for at korrespondere med mørkere farver og de lyse dele af mærket med lysere farver. Derimod anses sort/hvid-mærker i den nordiske praksis ikke for at være begrænset til to farver i kombination, men kan i princippet omfatte mange farver, der kombineres i det samme mærke. Denne tilgang til sort/hvid-mærker giver selvsagt et nærmest uendeligt antal kombinationer af farver, der således anses for omfattet af det sort/hvide mærke. Dette kan illustreres med følgende (fiktive) eksempler: Sort/hvid-mærke (zebra) Anvendt mærke i farver Sort/hvid-mærke (flamingo) Anvendt mærke i farver Problemstillingen bliver yderligere accentueret, når eksempelvis kravet om brug tages i betragtning. Efter 1988-direktivets art. 10 (og 2015-direktivets art. 16) udgør brug af varemærket i en form, der kun ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg, afviger fra den form, hvori dette er blevet registreret, også brug af det registrerede varemærke. Side 4 af 9

5 Særligt kravet i forbindelse med brugspligten om, at mærkets særpræg ikke må være forandret, kan udfordre den nordiske praksis. Ses der eksempelvis på det ovenfor konstruerede sort/hvid-mærke af en flamingo, så vil det være mest naturligt at forbinde denne fugl med farven lyserød. Når der i stedet anvendes farverne grøn/lilla/blå/gul/rød er det svært at påstå, at farverne ikke bidrager til mærkets særpræg, og der dermed er sket en forandring af det sort/hvide-mærkes særpræg. Samtidig er det også at strække kravene til klarhed og præcision noget vidt, hvis det fastholdes, at det sort/hvide mærke omfatter alle farver, og dermed også de anvendte farver. Det skal i den forbindelse erindres, at brugspligten ikke var indført i dansk varemærkeret, da dansk praksis ift. sort/hvid-mærker blev fastlagt, og man har derfor heller ikke haft ovennævnte problemstilling for øje ved udarbejdelsen af 1958-betænkningen. Udover det ovenfor anførte om EU-domstolens praksis vedrørende kravene til klarhed og præcision i varemærkers gengivelse, kan der her også henvises til, at også visse danske afgørelser kan siges at rykke ved eller i det mindste sætte spørgsmålstegn ved holdbarheden af den nordiske praksis. Således traf Ankenævnet i AN afgørelse om, at det nedenfor viste mærke ikke var dokumenteret brugt, da det anvendte mærke afveg i farven herfra: Registreret mærke: Anvendt mærke: Denne sag viser, at ændring i farven i visse situationer kan ændre varemærkets særpræg, således at brugen af varemærket i en anden farve end den hvori mærket er registreret kan indebære, at denne brug ikke kan anvendes til at dokumentere, at brugspligten er opfyldt. Det er derfor også spørgsmålet, om den nordiske praksis allerede i dag af brugerne og styrelsen 12 tillægges for store og vidtgående retsvirkninger, der hvis de bliver prøvet ved domstolene vil vise sig ikke at holde, dette særligt i forhold til brugspligt, prioritet/anciennitet og mærkeændringer. Det må herefter konstateres, at det siden 1959-VML er blevet forsømt, dette såvel ved implementeringen af varemærkedirektivet, tilblivelsen af EU-varemærkeforordningen som tiltrædelsen af Madrid Protokollen, at tage dansk praksis vedrørende sort/hvidmærker op til revision. Lovrevisionen udgør en ny mulighed for at få skabt klarhed over denne praksis, der ikke bør forsømmes. 12 Det bemærkes, at styrelsen allerede i 2008 modificerede omtalen af retsvirkninger af sort/hvid-mærker, jf. hertil bl.a. Varemærkeguidelines, da det allerede på dette tidspunkt stod klart, at der var divergerende opfattelser heraf i EU, og EU-domstolens afgørelser viste, at den nordiske praksis ikke er fuldstændig uproblematisk. Side 5 af 9

6 Mulige retsvirkninger af sort/hvid I konklusionerne fra konvergensprogramprojektet CP4 er situationen i Europa indledningsvist udlagt således, at der i EU består to tilgange til opfattelsen af sort/hvidmærker, nemlig den nordiske tilgang, hvor sort/hvid-mærker dækker alle farver, og EUIPO s tilgang, hvor mærker i sort/hvid anses for at være i farverne sort og hvid. Dette er dog ikke en helt korrekt udlægning, da flere lande, heriblandt UK, har opereret med, at det, at et mærke er i sort/hvid og der til ansøgningen eller registreringen ikke knytter sig en påberåbelse af en eller flere farver som et distinktivt element, indikerer, at mærket er uden farver. Der skal derfor i det følgende beskrives tre mulige modeller for en fremtidig dansk praksis: Sort/hvid-mærker dækker alle farver (status quo) What you see is what you get (EUIPO praksis og CP4) Sort/hvid-mærker = mærker uden farver Sort/hvid-mærker dækker alle farver (status quo) Som anført ovenfor er det i lyset af udviklingen i varemærkeretten gennem de seneste 100 år ikke uproblematisk at anse sort/hvid-mærker for at omfatte alle farver. Dels er der en fare for, at en sådan praksis vil blive underkendt af EU-domstolen, da der kan sættes spørgsmålstegn ved om gengivelsen af varemærker med denne praksis er tilstrækkelig klar og præcis, og dels skaber den praktiske problemer i forholdet mellem nationale varemærker og EU-varemærker, da det ikke kan forventes, at EUIPO vil tillægge danske varemærkeregistreringer af sort/hvide-mærker den brede beskyttelse de har efter dansk praksis, ligesom vurderingen af deres brug og gyldighed som anciennitet kan blive påvirket. Derudover står de nordiske lande temmelig alene med denne vidtgående praksis, og det syntes derfor at være på høje tid, at vi fra dansk side forsøger at tilnærme os den praksis, der anvendes i det øvrige Europa. Dog skal bemærkes, at mange virksomheder formentlig vil finde det mest ønskværdigt, at den nordiske praksis bibeholdelses, da denne praksis giver mulighed for at opnå en forholdsvis bred beskyttelse og er anvendelig, når en virksomhed ikke vil lægge sig fast på at anvende et logo i en enkelt farveudgave, men vil anvende logoet i flere udgaver med forskellige farver. Striks What you see is what you get -tilgang (EUIPO praksis og CP4) At EUIPO er fortaler for tilgangen what you see is what you get taler i sig selv for, at denne tilgang bør vælges. Derudover er det denne tilgang konklusionerne fra CP4 bygger på, og således også den tilgang de fleste EU-lande burde følge i hvert fald de lande, der har tilsluttet sig konklusionerne fra CP4. EUIPO s praksis er også blevet stadfæstet af Retten, der i sagen T 623/11 MILANÓWEK CREAM FUDGE bl.a. har udtalt følgende: Side 6 af 9

7 For det første må sagsøgerens argumenter vedrørende det visuelle plan, hvorefter et varemærke, der er registreret»i sort og hvid«, omfatter»alle de farvekombinationer, der er omfattet af den grafiske gengivelse«, og at»[sagsøgeren] som følge heraf kan ansøge om beskyttelse af enhver sammensætning af lodrette striber, der er sammensat af hvide og farvede striber, uanset om disse er sorte, orange eller gule«, forkastes. 13 Dog foreligger der også andre afgørelser fra retten og EU-domstolen, der går i en lidt anden retning. Således udtalte Retten i T 215/06 American Clothing Associates SA, der handlede om en EU-varemærkeansøgning vedrørende et sort/hvidt-figurmærke, følgende: For så vidt angår farveforskellen bemærkes, at det ansøgte varemærke, i betragtning af at farverne på det ikke er anført i registreringsansøgningen, vil kunne gengives med en hvilken som helst kombination af farver og således også med et rødt ahornblad. Denne sag blev indbragt for EU-domstolen, jf. de forenede sager C-202/08 P og C- 208/08 P, der stadfæstede Rettens afgørelse. Endvidere udtalte EU-domstolen i C-252/12, Specsavers, følgende: 37 I det mindste når der er tale om et varemærke, der ikke er registreret i en bestemt farve eller med et bestemt kendetegn, men i sort/hvid, vil den farve eller farvesammensætning, hvori varemærket efterfølgende faktisk anvendes, imidlertid påvirke den opfattelse af varemærket, som den gennemsnitlige forbruger af de omhandlede varer har, og er dermed medvirkende til at forøge risikoen for forveksling eller forbindelse mellem det ældre varemærke og det tegn, der hævdes at krænke varemærket. 38 På denne baggrund ville det være ulogisk at antage, at den omstændighed, at en tredjepart til gengivelsen af et tegn, der hævdes at krænke et ældre EF-varemærke, anvender en farve eller en farvesammensætning, der er blevet den farve, som en betydelig del af offentligheden forbinder med det ældre varemærke via indehaverens brug af denne farve eller farvesammensætning, ikke kan medtages i forbindelse med den samlede vurdering, alene fordi det nævnte ældre varemærke er registreret i sort/hvid. De to afgørelser fra EU-domstolen viser, at EU-domstolen ikke anvender en lige så snæver fortolkning af sort/hvid-mærkerne, som EUIPO og Retten har gjort, idet EUdomstolen i de to sager snarere opfatter sort/hvid-mærkerne som mærker, der blot er gengivet uden farver. Sort/hvid-mærker = mærker uden farver Et alternativ til at anse sort/hvid mærker for at omfatte alle farver er at anse disse for blot at være uden farver. En sådan konklusion udelukker nemlig ikke, at der i en krænkelsesvurdering lægges vægt på de farver, som mærket faktisk har været benyttet i, jf. det ovenfor anførte vedrørende Taffel Akvavit-sagen og EU-domstolens afgørelse C- 252/12 Specsavers. En sådan tilgang indebærer eksempelvis, at mærker i forbindelse med prioritet, anciennitet eller i internationale varemærkeansøgninger i udgangspunktet anses for at være de samme, hvis begge mærker er sort/hvid-mærker. 13 Retten anerkender dog i samme afgørelse, at der i en krænkelsesvurdering kan lægges vægt på de farver, som det sort/hvide-mærke faktisk har været anvendt i, jf. også hertil det anførte vedrørende U H og den i note 2 nævnte dom C-252/12, Specsavers. Side 7 af 9

8 I den forbindelse vil de principper, der fremgår af Konvergensprogram projektet CP4 også kunne finde anvendelse, herunder særligt følgende 14 : Et varemærke i sort og hvid, hvorpå der påberåbes prioritet, er ikke identisk med det samme varemærke i farver, medmindre farveforskellene er ubetydelige En ændring hvorved et mærke uden farver anvendes i farvenr alene forandrer ikke varemærkets særpræg, så længe følgende krav er opfyldt: a) Ord-/figurbestanddelene er sammenfaldende og er de vigtigste bestanddele, der giver mærket særpræg. b) Kontrasten af nuancer respekteres. c) Farven eller kombinationen af farver har ikke i sig selv fornødent særpræg. d) Farve er ikke en af de vigtigste bestanddele, der bidrager til mærkets overordnede særpræg. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der i arbejdet i arbejdsgruppen under CP4- projektet særligt blev lagt vægt på EU-domstolens udtalelser i C-1104/01, Libertel, og C- 49/02, Heidelberger Bauchemie, i hvilke sager der bl.a. er udtalt følgende: Libertel 47. Antallet af farver, som denne kundekreds er i stand til at adskille fra hinanden, er ikke særlig stort, da kundekredsen sjældent vil have mulighed for at sammenligne varer, der er forsynet med forskellige farvenuancer. Heraf følger, at antallet af forskellige farver, som faktisk er til rådighed som mulige mærker for at adskille varer eller tjenesteydelser fra hinanden, må antages at være begrænset. [ ] 50. Muligheden for at registrere et varemærke kan begrænses af almene hensyn. [ ] 60. Som følge heraf skal det tredje præjudicielle spørgsmål besvares med, at ved bedømmelsen af, om en bestemt farve har fornødent særpræg som varemærke, er det nødvendigt at tage hensyn til den almene interesse i ikke utilbørligt at begrænse rådigheden over farver for andre erhvervsdrivende, der udbyder varer eller tjenesteydelser af den samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket søges registreret. Heidelberger Bauchemie 39. Når bortses fra ganske særlige tilfælde, har farver ikke fra begyndelsen fornødent særpræg, men kan eventuelt få det som følge af farvebrugen i forbindelse med de omhandlede varer eller tjenesteydelser. [ ] 41. Det skal tilføjes, at selv om en farvekombination, der er søgt registreret som varemærke, opfylder betingelserne for at kunne udgøre et varemærke i henhold til direktivets artikel 2, skal den myndighed, der er kompetent til at registrere varemærker, undersøge, om den omhandlede kombination tillige opfylder de øvrige betingelser, der navnlig er fastsat i direktivets artikel 3, for at kunne registreres som varemærke for varer og tjenesteydelser fra den virksomhed, der søger mærket registreret. [ ] Ved en sådan undersøgelse skal der ligeledes tages hensyn til den almene interesse i ikke utilbørligt at begrænse rådigheden over farver for andre erhvervsdrivende, der udbyder varer eller tjenesteydelser af den samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket søges registreret (Libertel-dommen, præmis 52-56). Derudover skal bemærkes, at både TLT og STLT syntes at bygge på den formodning, at i de tilfælde hvor en myndighed ikke kan registrere og offentliggøre varemærker i farver, vil mærket alene omfatte farver, når sådanne er påberåbt af ansøgeren i ansøgningen. 14 Ændringerne i teksten fremhævet med rødt og understregning er indsat for at illustrere, hvordan princippet må forstås, når sort/hvid-mærker anses for at være uden farver. Side 8 af 9

9 Samtidig bygger Madrid Protokol-systemet også på det princip, at når der ansøges om en international registrering, og basisansøgningen eller registreringen foreligger i sort/hvid, men der heri er påberåbt farver, skal den internationale ansøgning både indeholde det sort/hvide mærke og en gengivelse heraf i de farver, der er påberåbt i basissagen. Er mærket sort/hvidt og er der ikke påberåbt farver for mærket, skal mærket blot foreligge i sort/hvid. Denne tilgang til sort/hvid-mærker og farver indikerer således også, at der internationalt set opereres med, at sort/hvid-mærker blot skal anses for at være uden farver, når der ikke i tilknytning hertil er påberåbt specifikke farver som en del af mærket. At vælge en praksis fremadrettet, hvorefter sort/hvid-mærker anses for blot at være mærker uden farver, vil ikke alene bringe dansk praksis mere i overensstemmelse med den fælles praksis i EU og EU-domstolens krav til klarhed og præcision i gengivelsen af mærker, men også skabe større klarhed om retsvirkningen af sort/hvid i forhold til prioritet, anciennitet, brugspligt, mærkeændringer og deres anvendelse som basis i Madrid Protokol-ansøgninger. Endelig vil en sådan ændring ikke påvirke brugerne væsentligt. Brugere der vil anvende deres mærke i flere forskellige farveudgaver vil i langt de fleste tilfælde fortsat kunne nøjes med at indgive en ansøgning om registrering af mærket i sort/hvid, da udgangspunktet fortsat er, at farver kun yderst sjældent kan bidrage til et mærkes særpræg. I denne forbindelse skal endeligt bemærkes, at afgørelser fra EU-domstolen, som eksempelvis C-252/12 Specsaver 15, viser, at der i forbindelse med netop vurderingen af brugspligten kan lægges vægt på forhold som, at det registrerede varemærke er indeholdt og bevarer et selvstændigt særpræg i det anvendte mærke, også selvom mærket er registreret i sort/hvid og det anvendte mærke er i farver. Også dette er med til at sikre, at registreringer af farveløse mærker fortsat vil kunne dokumenteres brugt, også selvom mærkerne bruges i flere og forskellige farver. 15 Se også i den forbindelse bl.a. C-553/11 Rintisch og C-12/12 Colloseum, hvor der på tilsvarende vis som i Specsavers-sagen henvises til, at det afgørende er, hvorvidt det registrerede varemærke har bevaret et selvstændigt særpræg i det anvendte varemærke. Side 9 af 9