Fysik- og Kemiforsøg Hedehusene Skole. 4760, Ørslev :38. Oversigt over forsøg fra klasse

Transkript

1 Fysik- og Kemiforsøg 2017 Af Finn - Dalum-Larsen 2018 Hedehusene Skole 4760, Ørslev Oversigt over forsøg fra klasse

2 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 Vi og vores verden... 4 El i hverdagen... 5 Boligens opvarmning Boligens opvarmning røg-tændstikker-trækul Magnetisme Magnetisme Elektromagnetisme Elektromagnetisme Elektromagnetisme 2, opfindelser Samfundets energiforsyning Induktion Transformation (TRAFO) Termorudens princip Kemien omkring os Elektrolyse Syre og metal Syre og kalk... 48

3 2 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august 04 Dannelse af basen Ca(OH) Dannelse af basen Mg(OH) Neutralisation Katalysatorer Katalysator kobber styrer reaktionen Katalysatorer: At gennemføre 2 små forsøg med katalysatorer Katalysatorer: En overfladisk reaktion Biologiske og ikke biologiske katalysatorer Mint Mentos som katalysator Forurening: Flammen der forurener Landbrugskemi Dannelsen af gødningsegnede stoffer Neutralisering og optimering af sur jord Rens forurenet materiale på din jord Lav en kemisk analyse af stueplantegødning Rens en nitratforurenet sø Kursus Find ioner Find ioner: De tre grundprøver Lav kemisk analyse af tre ukendte stoffer Positive ioner i uorganisk analyse Mørtel og cement

4 3 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Mørtel og cement Atomfysik og stråling stråling 2, Elektronen påvises Stråling, henfald Lys Atomets opdagelse Fission og fusion Formål: At beherske emnet: Gnidningselektricitet copyright Finn Dalum-Larsen,, Ørslev, 4760, Danmark,

5 4 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Vi og vores verden

6 5 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august El i hverdagen

7 6 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Boligens opvarmning 011 Boligens opvarmning røg-tændstikker-trækul

8 7 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Klasse: Forsøgsrapport Boligens opvarmning Hvordan røgen bevæger sig i et varmt og et koldt glasrør. ABS Forskellen på gl. trætændstik med fosfor og svovl i tændhovedet og sikkerhedstændstik ABS Vi laver trækul ABS Koge vand i papirgryde. Taskebog s Afkøling med acetone. Husk at forklare hvorfor noget 6. Oplagring føles koldere, af varmeenergi når det fordamper i lodder af fra forskelligt huden. metal (s.15-18) 7. Gode og dårlige varmeledere (s56-57) 8. Vinduers isolationsevne ABS 033 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: 9. Hvad er varmeenergi, temperatur og varme (s. 38) Grupper 10. Tegn og beskriv et ildbor og rette bålfremstilling 11. Hvordan opvarmedes: Iglo, tipee og jernalderhus? 12. Hvilke typer alternativ energi findes der? 13. Tegn og beskriv et kraft/varmeværk. 14. Forklar begrebet varmefylde. 15. Hvordan kan vi spare mere på energien og hvorfor er det godt? Gruppe 1: Gruppe 7: Gruppe 2: Gruppe 8: Gruppe 3: Gruppe 9: Gruppe 4: Gruppe 10: Gruppe 5: Gruppe 11: Gruppe 6: Gruppe 12: :21 011

9 8 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Klasse: Forsøgsrapport Boligens opvarmning Hvordan røgen bevæger sig i et varmt og et koldt glasrør. ABS Forskellen på gl. trætændstik med fosfor og svovl i tændhovedet og sikkerhedstændstik ABS Vi laver trækul ABS Koge vand i papirgryde. Taskebog s Afkøling med acetone. Husk at forklare hvorfor noget 6. Oplagring føles koldere, af varmeenergi når det fordamper i lodder af fra forskelligt huden. metal (s.15-18) 7. Gode og dårlige varmeledere (s56-57) 8. Vinduers isolationsevne ABS 033 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: 9. Hvad er varmeenergi, temperatur og varme (s. 38) 10. Tegn og beskriv et ildbor og rette bålfremstilling 11. Hvordan opvarmedes: Iglo, tipee og jernalderhus? 12. Hvilke typer alternativ energi findes der? 13. Tegn og beskriv et kraft/varmeværk. 14. Forklar begrebet varmefylde. 15. Hvordan kan vi spare mere på energien og hvorfor er det godt? Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: :21 Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12: Grupper

10 9 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Klasse: Forsøgsrapport Boligens opvarmning Hvordan røgen bevæger sig i et varmt og et koldt glasrør. ABS Forskellen på gl. trætændstik med fosfor og svovl i tændhovedet og sikkerhedstændstik ABS Vi laver trækul ABS Koge vand i papirgryde. Taskebog s Afkøling med acetone. Husk at forklare hvorfor noget 6. Oplagring føles koldere, af varmeenergi når det fordamper i lodder af fra forskelligt huden. metal (s.15-18) 7. Gode og dårlige varmeledere (s56-57) 8. Vinduers isolationsevne ABS 033 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: 9. Hvad er varmeenergi, temperatur og varme (s. 38) 10. Tegn og beskriv et ildbor og rette bålfremstilling 11. Hvordan opvarmedes: Iglo, tipee og jernalderhus? 12. Hvilke typer alternativ energi findes der? 13. Tegn og beskriv et kraft/varmeværk. 14. Forklar begrebet varmefylde. 15. Hvordan kan vi spare mere på energien og hvorfor er det godt? Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: :21 Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12: Grupper

11 10 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Klasse: Forsøgsrapport Boligens opvarmning Hvordan røgen bevæger sig i et varmt og et koldt glasrør. ABS Forskellen på gl. trætændstik med fosfor og svovl i tændhovedet og sikkerhedstændstik ABS Vi laver trækul ABS Koge vand i papirgryde. Taskebog s Afkøling med acetone. Husk at forklare hvorfor noget 6. Oplagring føles koldere, af varmeenergi når det fordamper i lodder af fra forskelligt huden. metal (s.15-18) 7. Gode og dårlige varmeledere (s56-57) 8. Vinduers isolationsevne ABS 033 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: 9. Hvad er varmeenergi, temperatur og varme (s. 38) 10. Tegn og beskriv et ildbor og rette bålfremstilling 11. Hvordan opvarmedes: Iglo, tipee og jernalderhus? 12. Hvilke typer alternativ energi findes der? 13. Tegn og beskriv et kraft/varmeværk. 14. Forklar begrebet varmefylde. 15. Hvordan kan vi spare mere på energien og hvorfor er det godt? Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: :21 Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12: Grupper

12 11 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august 011 Boligens opvarmning røg-tændstikker-trækul Boligens opvarmning Disse tre forsøg tager fat på boligens opvarmning på hver sin måde. Første forsøg fortæller om røgens gang. I dag er det meste røg samlet i 200 m høje skorstene. Røgen bliver renset meget godt i dag ved SNOx -værker, der renser røgen grundigt fra molekyler, der kan skabe syreregn. I ældre tid havde alle adgang til en skorsten og oplevede problemer med den kolde skorsten, hvor røgen slog ned og ind i stuen. Andet forsøg viser hvordan man prøvede at gøre omgangen med ild mindre farlig ved sikkerhedstændstikken. Tredje forsøg gør opmærksom på hvad der egentlig brænder og hvordan det oprindelige stofs udseende forandres. I gamle dage skulle man så skille sig af med asken og det kunne være et beskidt arbejde. I dag gøres alt dette i kraft- /varmeværket. 1. Hvordan røgen bevæger sig i et varmt og et koldt glasrør. S 8-11 Lav alle 5 forsøg fra arbejdshæftet. Lav rapporten, hvor I betragter det som et samlet forsøg. Teori: Teori Varm luft spreder sig ud og strømmer ud af skorstenen - kold luft trækker sig sammen og samles midt i skorstenen. En kold skorsten kan samle meget røg inden der kommer rigtig gang i den. 2. Forskellen på gl. trætændstik med fosfor og svovl i tændhovedet og sikkerhedstændstik. S 3-4 I forsøg 1, skal I lade gløderne fra den almindelige træpind falde ned på noget papir for at se, hvad der kan ske. Lad ligeledes tændstikken falde ned, efter den er slukket for at se effekten. Saml de to forsøg til en rapport. Indfør data fra forsøg to i gennemgang og teorien. Teori: Da sikkerhedstændstikken først er dyppet i en brandhæmmende væske laver den ikke gløder. De gamle tændstikker lavede gløder og kunne dermed være årsag til ildebrande. 3. Vi laver trækul, forsøg side 2. I tager to træpinde og deler i tre stykker hver. Husk at gribekloen skal sidde et stykke oppe, så den ikke bliver brændt. Når der strømmer røg ud af mundingen skal gassen antændes. Gassen stammer bl.a. fra træsprit der fordamper. Gassen giver en lidt urolig flamme. Teori: Når vi siger træ brænder, er det i virkeligheden trægassen der brænder, hvilket betyder at den reagerer med ilt 2CH 3OH + 3O 2 2CO 2 + 4H 2O. Der vil være andre stoffer tilbage i træet, det mest dominerende er C - kulstof

13 12 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Magnetisme 010 Magnetisme

14 13 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Magnetisme 1 - Grupper Klasse: 1 Er pladerne magnetiske? ABS Svævende clips. ABS Hvordan virker magneterne mod hinanden? ABS Svævende magnet på sandpapir. ABS Magnetisk fjeder. ABS Ekstra forsøg-detektiv-ukendte stænger ABS Lav en magnet af en savklinge ABS 10.8 Lav et forsøg der viser magnetens kraftlinier. ABS Lav forsøg der viser noget om jordens magnetfelt 9 ABS 10.9 Lav stangmagnetkompas på flamingoplade ABS Find curie punktet ABS I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: 12 Hvad er magnetisme? Gør rede for gældende teoriergå gerne på nettet for at få det sidste nye. 13 Hvordan bruges faste magneter i dagligdagen? 14 Hvad er misvisningen? 15 Fortæl noget om jordens magnetfelt og dets nytte. 16 Fortæl lidt om magnetismen rent historisk. Gruppe 1 Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: :48 Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

15 14 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Magnetisme 1 - Grupper Klasse: 1 Er pladerne magnetiske? ABS Svævende clips. ABS Hvordan virker magneterne mod hinanden? ABS Svævende magnet på sandpapir. ABS Magnetisk fjeder. ABS Ekstra forsøg-detektiv-ukendte stænger ABS Lav en magnet af en savklinge ABS 10.8 Lav et forsøg der viser magnetens kraftlinier. ABS Lav forsøg der viser noget om jordens magnetfelt 9 ABS 10.9 Lav stangmagnetkompas på flamingoplade ABS Find curie punktet ABS I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: 12 Hvad er magnetisme? Gør rede for gældende teoriergå gerne på nettet for at få det sidste nye. 13 Hvordan bruges faste magneter i dagligdagen? 14 Hvad er misvisningen? 15 Fortæl noget om jordens magnetfelt og dets nytte. 16 Fortæl lidt om magnetismen rent historisk. Gruppe 1 Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: :48 Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

16 15 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Magnetisme 1 - Grupper Klasse: 1 Er pladerne magnetiske? ABS Svævende clips. ABS Hvordan virker magneterne mod hinanden? ABS Svævende magnet på sandpapir. ABS Magnetisk fjeder. ABS Ekstra forsøg-detektiv-ukendte stænger ABS Lav en magnet af en savklinge ABS 10.8 Lav et forsøg der viser magnetens kraftlinier. ABS Lav forsøg der viser noget om jordens magnetfelt 9 ABS 10.9 Lav stangmagnetkompas på flamingoplade ABS Find curie punktet ABS I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: 12 Hvad er magnetisme? Gør rede for gældende teoriergå gerne på nettet for at få det sidste nye. 13 Hvordan bruges faste magneter i dagligdagen? 14 Hvad er misvisningen? 15 Fortæl noget om jordens magnetfelt og dets nytte. 16 Fortæl lidt om magnetismen rent historisk. Gruppe 1 Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: :48 Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

17 16 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Magnetisme 1 - Grupper Klasse: 1 Er pladerne magnetiske? ABS Svævende clips. ABS Hvordan virker magneterne mod hinanden? ABS Svævende magnet på sandpapir. ABS Magnetisk fjeder. ABS Ekstra forsøg-detektiv-ukendte stænger ABS Lav en magnet af en savklinge ABS 10.8 Lav et forsøg der viser magnetens kraftlinier. ABS Lav forsøg der viser noget om jordens magnetfelt 9 ABS 10.9 Lav stangmagnetkompas på flamingoplade ABS Find curie punktet ABS I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: 12 Hvad er magnetisme? Gør rede for gældende teoriergå gerne på nettet for at få det sidste nye. 13 Hvordan bruges faste magneter i dagligdagen? 14 Hvad er misvisningen? 15 Fortæl noget om jordens magnetfelt og dets nytte. 16 Fortæl lidt om magnetismen rent historisk. Gruppe 1 Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: :48 Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

18 17 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august 010 Magnetisme Formål: At beherske emnet: Magnetisme Faktaboks: Magnetisme Teori: Magnetisme opstår, når elektronerne spinner i takt om egen akse Småmagneterne ensrettes i materialet (elektronerne) Magnetfeltet spredes ud i domæner 1. Materialer To stangmagneter, en clips, en sytråd, forskellige plader, sandpapir, runde magneter, blyant, 6 stænger med ukendt materiale indeni, savklinge, jernfilspåner, papir, magnet, flamingoplade, balje. Vejledning Du skal lave små forsøg, der fortæller noget om magnetismen 1. Magnet mod magnet prøv at se de forskellige vekselvirkninger, når to magneter sættes sammen 2. Magnet mod plader af forskelligt materiale se hvilke materialer, der kan magnetiseres. 3. Hæng en magnet op i et stativ og lav en svævende clips ved hjælp af en sytråd. Hvad sker der når forskellige plader sættes ind mellem clipsen og magneten? 4. Få en magnet til at svæve over en anden magnet. Brug sandpapir, så magneterne ikke glider fra hinanden. Få magneten til at svinge op og ned. 5. Lav en magnetisk fjeder med runde magneter, udnyt frastødningskraften. 6. Undersøg 6 ukendte stænger med en magnet, brug frastødningskraften som nøgle i forsøget. Tegn de ukendte stænger og skriv ned, hvad du finder: UM - umagnetisk, M magnetiserbart, N-nord, S-syd. 7. Læg et stykke papir over en magnet og drys med jernfilspåner ud over papiret, betragt feltlinjerne. Hvor er magneten stærkest? 8. Gør en savklinge magnetisk. Gnid savklingen med magneten. På tilbagevejen skal magneten løftes op i en høj bue, så småmagneterne ikke forstyrres. 9. Læg en magnet på bordet. Hvor er nord? Hvor er syd? Hvorfor mon magneten stiller sig således. Hvad kan du udlede af det? 10. Lav et kompas af en flamingoplade, stangmagnet, balje med vand. 11. Find et søms curie-punkt. Det er det punkt (740 0 ), hvor magneten ikke kan ensrette elektronerne mere i jernet, fordi energimængden i flammen påvirker elektronerne mere.

19 18 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august 2. Lav små tegninger til forsøgene 3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene: 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

20 19 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august Facit forsøg nr. 6 UM UM UM UM UM N S M M M M M N S S S N UM S N S UM N S UM UM UM

21 20 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Elektromagnetisme 017 Elektromagnetisme Elektromagnetisme 2, opfindelser

22 21 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Elektromagnetisme Lav HC Ørsteds forsøg. ABS 017 Lav svage elektromagneter med 1 spole med 2 forskellige vindinger ABS 17 Lav elektromagnet med søm og kobbertråd ABS Modstand og elektromagnet ABS 017 Lav den stærkeste elektromagnet med 2 spoler 5 ABS Lav en sømkanon s Lav en fjernstyret afbryder ABS Lav en telegraf s Lav en højttaler TB s. 37 og arb. s.54 I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: 1 Forklar højrehåndsreglen/gribereglen. Forklar hvordan en elektromagnet kan gøres 2 stærkere. 3 Forklar om elektromagnetens brug i dagligdagen Fortæl lidt historisk om elektromagnetens 4 udvikling Gruppe 1: Gruppe 7: Gruppe 2: Gruppe 8: Gruppe 3: Gruppe 9: Gruppe 4: Gruppe 10: Gruppe 5: Gruppe 11: Gruppe 6: Gruppe 12: :56

23 22 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Elektromagnetisme Lav HC Ørsteds forsøg. ABS 017 Lav svage elektromagneter med 1 spole med 2 forskellige vindinger ABS 17 Lav elektromagnet med søm og kobbertråd ABS Modstand og elektromagnet ABS 017 Lav den stærkeste elektromagnet med 2 spoler 5 ABS Lav en sømkanon s Lav en fjernstyret afbryder ABS Lav en telegraf s Lav en højttaler TB s. 37 og arb. s.54 I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: 1 Forklar højrehåndsreglen/gribereglen. Forklar hvordan en elektromagnet kan gøres 2 stærkere. 3 Forklar om elektromagnetens brug i dagligdagen Fortæl lidt historisk om elektromagnetens 4 udvikling Gruppe 1: Gruppe 7: Gruppe 2: Gruppe 8: Gruppe 3: Gruppe 9: Gruppe 4: Gruppe 10: Gruppe 5: Gruppe 11: Gruppe 6: Gruppe 12: :56

24 23 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Elektromagnetisme Lav HC Ørsteds forsøg. ABS 017 Lav svage elektromagneter med 1 spole med 2 forskellige vindinger ABS 17 Lav elektromagnet med søm og kobbertråd ABS Modstand og elektromagnet ABS 017 Lav den stærkeste elektromagnet med 2 spoler 5 ABS Lav en sømkanon s Lav en fjernstyret afbryder ABS Lav en telegraf s Lav en højttaler TB s. 37 og arb. s.54 I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: 1 Forklar højrehåndsreglen/gribereglen. Forklar hvordan en elektromagnet kan gøres 2 stærkere. 3 Forklar om elektromagnetens brug i dagligdagen Fortæl lidt historisk om elektromagnetens 4 udvikling Gruppe 1: Gruppe 7: Gruppe 2: Gruppe 8: Gruppe 3: Gruppe 9: Gruppe 4: Gruppe 10: Gruppe 5: Gruppe 11: Gruppe 6: Gruppe 12: :56

25 24 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Elektromagnetisme Lav HC Ørsteds forsøg. ABS 017 Lav svage elektromagneter med 1 spole med 2 forskellige vindinger ABS 17 Lav elektromagnet med søm og kobbertråd ABS Modstand og elektromagnet ABS 017 Lav den stærkeste elektromagnet med 2 spoler 5 ABS Lav en sømkanon s Lav en fjernstyret afbryder ABS Lav en telegraf s Lav en højttaler TB s. 37 og arb. s.54 I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: 1 Forklar højrehåndsreglen/gribereglen. Forklar hvordan en elektromagnet kan gøres 2 stærkere. 3 Forklar om elektromagnetens brug i dagligdagen Fortæl lidt historisk om elektromagnetens 4 udvikling Gruppe 1: Gruppe 7: Gruppe 2: Gruppe 8: Gruppe 3: Gruppe 9: Gruppe 4: Gruppe 10: Gruppe 5: Gruppe 11: Gruppe 6: Gruppe 12: :56

26 25 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 017 Elektromagnetisme 1 Formål: At beherske emnet: Elektromagnetisme Faktaboks: Magnetisme og elektromagnetisme Teori: Magnetisme opstår, når elektronerne spinner i takt om egen akse Småmagneterne ensrettes i materialet (elektronerne) Magnetfeltet spredes ud i domæner Omkring enhver strøm er der et magnetfelt Det, af strøm skabte magnetfelt, kan overføres til faste magneter En spole er blot en ledning, der er snoet rundt om noget fx: en hul kasse, et søm, en blyant. Her ses ledninger snoet rundt om en hul plastikkasse 1. Materialer Forsøg 1: H.C. Ørsteds forsøg: Strømforsyning, 2 lange sorte ledninger, en afbryder, et lille kompas, 1 jævnstrømsforsyning. Forsøg 2: Lav elektromagnet: 3 spoler 200v,400v og 1600v, afbryder, 1 jernkerne, 1 søm, kobbertråd, små søm, clips m.v., 2 krokodillenæb, 1 jævnstrømsforsyning. Forsøg 3: 4 ledninger, 1 kontakt, 3 forskellige spoler, 1 jævnstrømsforsyning. Forsøg 4: bruge en hesteskojernkerne, 2 ens spoler, 3 ledninger, 1 afbryder, 1 jævnstrømsforsyning. Forsøgsvejledning Du skal lave små forsøg, der fortæller noget om elektromagnetismen 2. H.C. Ørsteds forsøg: a. Tag 2 lange sorte ledninger og sæt dem sammen, sæt dem til jævnstrøm, med en afbryder i kredsløbet tænd ikke strømmen endnu. b. Læg et kompas oven på ledningen. c. Tænd nu for strømmen ved at trykke kortvarigt (½ sekund) på kontakten. d. Hvad skete der med kompasnålen? e. Hvordan vil du forklare kompasnålens opførsel? 3. Svag Elektromagnet: a. Lav et lille kredsløb med ledninger, afbryder, spole. Se hvor mange små søm spoler med forskelligt antal vindinger kan tiltrække. Lav en elektromagnet ved at vikle kobbertråd om et søm. Afbrænd lakken i enderne. Sæt den hjemmelavede elektromagnet ind i kredsløbet og se, hvad den kan udrette med små søm. Prøv spolerne igen, denne gang med en indsat jernkernejernkerne. b. Prøv at forudsige nordpol og sydpol! c. Hvilke spoler er stærkest? Grib med højre hånd om spolen, fingrespidserne i strømmens retning ( +til-), da vil nordpolen være ved tommelfingersiden 11 og sydpolen v. lillerfingersiden

27 26 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 4. Modstand og elektromagneter a. Lav en opstilling med jernkerner og de tre forskellige spoler i serieforbundet kredsløb. Hvilken spole er tror du nu stærkest? b. Hvilken spole var stærkest? c. Hvorfor? Strømforsyning d. Hvor mange ampere er der i kredsløbet? e. Hvor mange volt er der i kredsløbet? 5. Lav en stærk elektromagnet a) Denne gang skal du bruge en hesteskojernkerne, 2 ens spoler, 3 ledninger, 1 afbryder. b) Sæt det hele sammen med spoler på begge ben, prøv at finde den stærkeste sammensætning. Kan den løfte 8 kilo? Prøv. Hvis ikke så prøv igen at sætte ledningerne sammen. 2. Lav små tegninger til forsøgene 2. Flere små tegninger til forsøgene 3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort)

28 27 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene: 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i den store verden i hjemmet, i biler, i håndværk i industri. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt: Brug evt. bagsiden:

29 28 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 032 Elektromagnetisme 2, opfindelser Formål: At beherske emnet elektromagnetismens opfindelser Faktaboks: Elektromagnetismens opfindelser 1820 opdagede danskeren H.C. Ørsted elektromagnetismen 1831 opdagede Michael Faraday transformatoren 1837 blev telegrafen opfundet 1876 fik Graham Bell patent på sin telefon. I 1881 var der 22 abonnenter i København opdagede danskeren Per Laurids Jensen højttaleren 1. Materialer 2 polstænger med fod, 1 vinklet jernstang, 1 bladfjeder, 1 spole ( v), 1 jernkerne, 1 lampefatning, 1 6V1A pære, 1 kontakt Fjernstyret afbryder En fjernstyret afbryder er især vigtig, hvor meget stærk strøm skal afbrydes ved en svag strøm 1. En fjernstyret afbryder består af to uafhængige kredsløb, det samme gælder en fjernstyret kontakt. 2. Lav et kredsløb med polstængerne, strømforsyningen med 6V jævnstrøm (DC), lampefatning med 6V1A pære. Pæren skal nu lyse hele tiden. bladfjeder + vinklet jernstang strømforsyning polstænger m. fod 3. Lav et nyt kredsløb med en elektromagnet og en kontakt lampefatning med pære

30 29 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 4. Sæt nu de to kredsløb sammen således, at elektromagneten trækker i bladfjederen og dermed slukker pæren. 5. Hvis der i det ene kredsløb løber 5000 V, er det rart at kunne slukke det uden direkte kontakt. Hvor kunne man bruge dette? 2. Tegning til forsøget 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene. Skriv bl.a. om brug af modeller i atomfysik: 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan dette lille forsøg bruges i den store verden.. Mindst 200 ord. (Husk kilder).. Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

31 30 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Samfundets energiforsyning 018 Induktion 024 Transformation (TRAFO) 033 Termorudens princip

32 31 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 018 Induktion Formål: At beherske emnet: Induktionsstrøm Faktaboks: Induktion Strøm dannes ved hjælp af en spole og en magnet Når magneten nærmer sig spolen begynder første strømstød Når magneten fjerner sig fra spolen starter andet strømstød Omkring enhver strøm er der et magnetfelt Spændingen kan forøges ved flere vindinger, flere ampere og jernkerne En spole er blot en ledning, der er snoet rundt om noget fx: en hul kasse, et søm, en blyant. Her ses ledninger snoet rundt om en hul plastikkasse 1. Materialer 2 ens spoler, 2 forskellige spoler, 1 galvanometer, 4 ledninger, 1 stangmagnet, 1 rund magnet på roterende stang, 1 elektromotor, 1 stativ, 1 elastik, 1 multimeter. Vejledning 1. Forbind de to spoler og galvanometeret, som på tegningen 2. Indfør magneten i den ene spole. Aflæs udsvinget 3. Træk magneten ud af spolen. Aflæs udsvinget. 4. Prøv at indføre magneten hurtigt gjorde det en forskel? 5. Udskift spolerne med nogle andre spoler med nyt vindingsantal 6. Opskriv udsvinget ved alle tre typer spoler. 7. Serieforbind nu spolerne, som vist på tegn ingen og undersøg udslaget. 8. Opstil et lille kraftværk med roterende magnet, som vist på tegningen, mål antal volt med multimeter.

33 32 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 9. Lav en oversigt over forskellige spolers ydelser. Giv dem samme antal ampere. Ampere Volt Produktion af volt 200 vindinger 400 vindinger 1600 vindinger Grib med højre hånd om spolen, fingerspidserne i strømmens retning ( +til-), da vil nordpolen være ved tommelfingersiden og sydpolen v. 10. Opstil regler for hvordan man forøger produktionen af spænding: Lav små tegninger til forsøgene 3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene: 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i den store verden i hjemmet, i biler, i håndværk i industri. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

34 33 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 024 Transformation (TRAFO) Formål: At beherske emnet: Transformation Faktaboks: Transformation På primærsiden dannes en elektromagnet På sekundærsiden dannes induktionsstrøm Volten følger vindingerne Når volten går op går amperene lige så meget ned Låget er lavet i lameller for at forhindre varmeudvikling 1. Materialer 2 ens spoler,,4 ledninger, multimeter, strømforsyning (vekselstøm AC), jernlåg, skrue, hesteskojernkerne strøm Vejledning 11. Lav en transformator, se tegningen 12. Prøv alle mulige forskellige kombinationer af spoler og aflæs resultaterne, beregn først det forventede resultat ud fra reglen om at volt følger vindingerne 13. Beregn også tabet i forhold til forventningerne Volt Primærside Vindinger primær Vindinger sekundær Forventet volt 3, , , , , , , , Målt volt Tab

35 34 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2. Tegning til forsøget 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene: 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i den store verden i hjemmet, i biler, i håndværk i industri. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

36 35 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Fakta om TRAFO Primærsiden Elektromagnet med vekselstrøm. Elektromagnetens poler vil skifte hele tiden. Des flere vindinger des stærkere elektromagnet. Polerne skifter 100 gange i sekundet. Elektromagneten forstærkes af jernkernen. Sekundærsiden Induktionsstrøm med vekslende magnetiske poler. Voltene følger forholdet mellem vindingerne. Går vindingerne 10 gange op, så går volten også 10 gange op, men amperene går 10 gange ned. Går vindingerne 10 gange ned, så gå V ned og A op. Voltmeter Jernkerne Lavet af lameller for at nedsætte varmeudviklingen. Overfører det magnetiske felt til sekundærsiden. Polskiftet ved hvert strømstød udvikler varme i jernkernen. Wattsætningen: V1*A1 = V2*A2 eller U1*I1 =U2*I2

37 36 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 033 Termorudens princip I termoruden er det den stillestående luft, der virker isolerende Formål: At forstå hvordan termoruden virker Faktaboks: isolering I gammel tid havde man ikke vinduer men skodder 1950 begyndte man med termoruder Energiruden er næste generation med tung luft og metalbelægning Indledning Termoruder vs energiruder Enkeltlagsruder og termoruder: 1 Fra ca begyndte termoruder at vinde indpas. Termoruden består af to lag glas med et forseglet afstandsprofil imellem og enten almindelig luft eller en anden gasart i mellemrummet. Termoruden isolerer bedre end et enkelt lag glas, men ikke bedre end gammeldags forsatsvinduer eller vinduer med koblede rammer. Termoruder har en begrænset levetid, da ruden kan punktere. En Termorude er "luftfyldt" og lader solens varme slippe ind, men samtidig leder den også en stor del af varmen indefra ud. Energiruder: På ydersiden af det inderste lag glas er der en meget tynd metalbelægning, som tillader det meste af solens lys at trænge ind i huset, men som reflekterer en del af varmen tilbage i rummet. Energiruder fås også med et enkelt lag glas og kaldes så energiglas. Energiglas er ikke så effektivt som dobbelte eller tredobbelte energiruder, men egner sig godt til løsninger med koblede rammer eller forsatsrammer. Energiruder kendetegnes desuden ved, at mellemrummet mellem de to glas er fyldt med argon eller en anden ufarlig gasart. Gassen har en større massefylde end almindelig luft, hvilket nedsætter luftcirkulationen i hulrummet. Resultatet er, at rumvarmen overføres langsommere fra det inderste varme glas til det yderste og koldere glas. Energiruder er alle A-mærkede. 2 En Energirude lader solens varme slippe ind, og den bliver indenfor. Energiruden reflekterer ganske enkelt rumvarmen, så den holdes på den rigtige side af glasset. Termorude forsøget 1. Materialer: 1 stort reagensglas, 1 mellem reagensglas, 1 lille reagensglas, vat, termometer, sne/is til at gøre vandet koldt, stativ, muffe og gribearm. Vejledning 1. Lav noget koldt vand med sne/is og salt, aflæs temperaturen med termometer 2. Opstil et stativ med muffe og gribeklo. Fastgør r1. 3. Hæld vandet i r

38 37 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 4. Sæt r2 ned i r1 og pres vat ned i siden, så det spænder r2 fast, så det ikke rammer bunden 5. Sæt r3 ned i r2 igen med vat spændt ned i siden. Aflæs temperaturen i rt3. 6. Hvor stor er temperaturforskellen? 2. Din tegning af forsøget 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene. Skriv bl.a. om brug af modeller i atomfysik: 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 8. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan dette lille forsøg bruges i den store verden.. Mindst 200 ord. (Husk kilder).. Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

39 38 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Kemien omkring os 01 Elektrolyse 02 Syre og metal 03 Syre + kalk 04 Dannelse af basen Ca(OH)2 05 Dannelse af basen Mg(OH)2 06 Neutralisation

40 39 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport - Syre, baser og neutralisation Grupper Forsøg og emner Elektrolyse af HCl (s Bog 4). ABS Syrer + metal a. (s. 76 i Bog 4) b. ABS Syrer + kalk (CaCO3) (s. 90 i Bog 4) ABS Mål forskellige syres og basers ph værdi Tb s 67. Øvelse 5. Fortynd en syrer + mål ph værdi (Teorien i Bog 4 s.64-67). opgave 6 i forsøgshæftet s. 32. Øvelse 6. Lav en base med Ca i vand og mål dens styrke (Teori s i Bog 4 ) ABS Brænd metallet Mg i CO2 Teorien. ABS Lav en neutralisation (titrering) med HCl og NaOH (Teori s. 87 i Bog 4 opgave 13 s. 53 i forsøgshæftet. (ABS) Syrer/base indikatorer- prøv forskellige indikatorer. Øvelse I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: tallets betydning for kemi 2. Forklar om syrer som protondonor og baser som protonacceptor 3. Hvorfor er syrer og baser kernekemi? 4. Gør dig nogle betregtninger om kemiens betydning for dagligdagen 5. Forklar om de tre afstemningsregler af reaktionsligningerne :57 Udvælg 2 forsøg og 1 redegørelse til en mere uddybende rapport Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

41 40 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport - Syre, baser og neutralisation Grupper Forsøg og emner Elektrolyse af HCl (s Bog 4). ABS Syrer + metal a. (s. 76 i Bog 4) b. ABS Syrer + kalk (CaCO3) (s. 90 i Bog 4) ABS Mål forskellige syres og basers ph værdi Tb s 67. Øvelse 5. Fortynd en syrer + mål ph værdi (Teorien i Bog 4 s.64-67). opgave 6 i forsøgshæftet s. 32. Øvelse 6. Lav en base med Ca i vand og mål dens styrke (Teori s i Bog 4 ) ABS Brænd metallet Mg i CO2 Teorien. ABS Lav en neutralisation (titrering) med HCl og NaOH (Teori s. 87 i Bog 4 opgave 13 s. 53 i forsøgshæftet. (ABS) Syrer/base indikatorer- prøv forskellige indikatorer. Øvelse I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: tallets betydning for kemi 2. Forklar om syrer som protondonor og baser som protonacceptor 3. Hvorfor er syrer og baser kernekemi? 4. Gør dig nogle betregtninger om kemiens betydning for dagligdagen 5. Forklar om de tre afstemningsregler af reaktionsligningerne :57 Udvælg 2 forsøg og 1 redegørelse til en mere uddybende rapport Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

42 41 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport - Syre, baser og neutralisation Grupper Forsøg og emner Elektrolyse af HCl (s Bog 4). ABS Syrer + metal a. (s. 76 i Bog 4) b. ABS Syrer + kalk (CaCO3) (s. 90 i Bog 4) ABS Mål forskellige syres og basers ph værdi Tb s 67. Øvelse 5. Fortynd en syrer + mål ph værdi (Teorien i Bog 4 s.64-67). opgave 6 i forsøgshæftet s. 32. Øvelse 6. Lav en base med Ca i vand og mål dens styrke (Teori s i Bog 4 ) ABS Brænd metallet Mg i CO2 Teorien. ABS Lav en neutralisation (titrering) med HCl og NaOH (Teori s. 87 i Bog 4 opgave 13 s. 53 i forsøgshæftet. (ABS) Syrer/base indikatorer- prøv forskellige indikatorer. Øvelse I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: tallets betydning for kemi 2. Forklar om syrer som protondonor og baser som protonacceptor 3. Hvorfor er syrer og baser kernekemi? 4. Gør dig nogle betregtninger om kemiens betydning for dagligdagen 5. Forklar om de tre afstemningsregler af reaktionsligningerne :57 Udvælg 2 forsøg og 1 redegørelse til en mere uddybende rapport Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

43 42 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport - Syre, baser og neutralisation Grupper Forsøg og emner Elektrolyse af HCl (s Bog 4). ABS Syrer + metal a. (s. 76 i Bog 4) b. ABS Syrer + kalk (CaCO3) (s. 90 i Bog 4) ABS Mål forskellige syres og basers ph værdi Tb s 67. Øvelse 5. Fortynd en syrer + mål ph værdi (Teorien i Bog 4 s.64-67). opgave 6 i forsøgshæftet s. 32. Øvelse 6. Lav en base med Ca i vand og mål dens styrke (Teori s i Bog 4 ) ABS Brænd metallet Mg i CO2 Teorien. ABS Lav en neutralisation (titrering) med HCl og NaOH (Teori s. 87 i Bog 4 opgave 13 s. 53 i forsøgshæftet. (ABS) Syrer/base indikatorer- prøv forskellige indikatorer. Øvelse I rapporten bør du desuden redegøre for følgende: tallets betydning for kemi 2. Forklar om syrer som protondonor og baser som protonacceptor 3. Hvorfor er syrer og baser kernekemi? 4. Gør dig nogle betregtninger om kemiens betydning for dagligdagen 5. Forklar om de tre afstemningsregler af reaktionsligningerne :57 Udvælg 2 forsøg og 1 redegørelse til en mere uddybende rapport Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

44 43 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 01 Elektrolyse 1. Materialer: HCl - 2 molær, elektrolysekar, 2 små reagensglas, 2 ledninger (sort) eller to røde, strømforsyning (jævnstrøm 6 v, DC). Husk: Briller. Elektrolysekar findes i 3 kolonne skuffer til venstre. Vejledning Hæld HCl i elektrolysekaret, således at elektroderne (lavet af platin) dækkes, hæld derefter vand i karet, så der samlet er fyldt i til 2 cm under randen. Sæt strøm til og tjek om der kommer bobler fra begge elektroder. Hvis der ikke kommer bobler, så tjek alle dele af opstillingen såvel som ledningerne, adaptere og elektrolysekaret. Påfyld dernæst de to små reagensglas med HCl, sæt tommelfingeren for åbningen og vend dem om under HCl opløsningens overflade og sæt dem over elektroderne. (Der sker ikke noget, da det er en svag opløsning, vask dine hænder efterfølgende). Sæt ledninger i DC volt og skru op til 6V Nu skulle det boble i begge reagensglas. De udviklede gasarter trykker syren ud af glassene. Faktaboks + elektroden kaldes anode -elektroden kaldes katode Strømmen går fra + til -, elektroner går fra - til + En ion er et stof, der har afgivet, eller modtaget en eller flere elektroner 2. Tegn opstillingen af forsøget

45 44 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Spørgsmål 1. Hvilken elektrode af giver flest bobler? Katode eller anode?. 2. Hvad sker der, hvis man antænder stoffet (tændstik) ved katoden?. Hvad tror du stoffet er? (Husk at holde åbningen på reagensglasset nedad, da ellers al gassen forsvinder med det samme) 3. Hvad kan man lugte ved stoffet der fremkom ved anode? (Her skal man vende glasset med åbningen opad og ikke snuse ned i glasset, men vifte lugten fra glasset hen mod næsen). Hvad tror du stoffet er? 4. Find ud af hvilke stoffer du har fundet. Opstil reaktionsligningerne, der sker ved hver elektrode: Katode: -: Anode: _+: 5. Hvor skal man hælde resterne af syren hen? 3. Gennemgangen af forsøget(skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx galvanisering, gasfremstilling m.m. søg på nettet. Mindst 200 ord. (Husk kilder) Vedlæg udredninger i word. Godkendt:

46 45 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Baggrundsviden om elektrolyse De positive ioner i væsken tiltrækkes af katoden, hvor der er et overskud af elektroner, som pumpes ud. De positive ioner modtager elektroner og er således ikke mere på ionform. De forlader derefter blandingen, hvis ikke de er et radikal, dvs. et spøgelsesstof, der kun eksisterer i blandingen fx SO4 -- De negative ioner tiltrækkes af den positive katode og afgiver der sine overskydende elektroner og er ikke mere på ionform. Da de afgiver elektroner pumper de elektroner ind i anoden

47 46 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 02 Syre og metal Formål: At undersøge hvilken syrer, der udvikler mest brint, samt at finde frem til de salte der dannes, når metal og syrer mødes. 1. Materialer Husk: Briller, syre er farligt for øjnene! 3 reagensglas, 1 reagensglasstativ, 3 stykker Mg, 2 ml H2SO4, 2 ml HCl, 2 ml HNO3, 1 glasplade, tændstikker, lige glasrør til at fange en dråbe syre, 3 små stk. universal indikatorpapir. Vejledning Tjek ph-værdien for hver syrer. Sæt det lige glasrør lidt ned i syren, sæt fingeren og træk en dråbe syre op på et universalindikatorpapir. Aflæs styrken. Læg de tre stykker Mg ned i hvert sit helt tørre reagensglas Hæld 2 ml H2SO4ned i første reagensglas og læg glaspladen over åbningen. Når Mg er færdig med at bruse tændes en tændstik, der placeres lige over glaspladen. Fjern glaspladen. Gentag fremgangsmåden med HCl og HNO3. Faktaboks: Syrer Syrer kaldes protondonor Syrer giver rød farve på universalindikatorpapiret Syre ætser metal og meget mere bl.a. organisk materiale Vask altid hænder efter kontakt med syre Syre + metal giver et salt og brint H 2 2. Tegn opstillingen af forsøget

48 47 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: Spørgsmål 6. Hvilken syrer afgiver flest bobler?. 7. Hvad sker der, hvis man antænder stoffet (tændstik) i glasset?. Hvad tror du stoffet er? 8. Opstil reaktionsligningen for hver syre: H2SO4 + Mg HCl + Mg HNO3 + Mg 9. Sæt de seks kendte syrer i skemaet med deres syrerestioner Ekstra: Syren (formel) 1. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 3. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer Syrens navn Syrerestionen (formel) Ionens navn 10. Hvor skal man hælde resterne af syrerne hen? 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx til produktion af en række salte blandt andet til landbruget (gødning). Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

49 48 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 03 Syre og kalk Formål: At undersøge hvad der sker, når syrer ætser kalk 1. Materialer Husk: Briller, syre er farligt for øjnene! 2 reagensglas, 1 reagensglasstativ, 1 stykker marmor lille (1 ært) CaCO3, 10 ml HCl, 1 lille prop med et hul, 2 stk. universal indikatorpapir, 1 lille retvinklet glasrør, 1 slangestykke, 1 lige glasrør, 6 ml Ca(OH)2, tragt, lille måleglas. Vejledning Mål ph på begge væsker. PH r1: ph r2: Læg kalkstykket ned i det ene reagensglas r1, sæt det lille vinkelrør i hullet med prop og sæt slangen på. Hæld 6 ml Ca(OH) 2 i reagensglas 2 Sæt det lige glasrør på slangen og nedsænk i reagensglas r2 Hæld nu 10 ml HCl nu i reagensglas 1, sæt proppen fast og betragt reaktionen. Faktaboks Syrer kaldes protondonor. Baser kaldes protonacceptor / modtager. Syrer giver rød farve på universalindikatorpapiret Syre ætser kalk og meget mere bl.a. organisk materiale Vask altid hænder efter kontakt med syre og base Syre + kalk giver et salt og H 2O. Syren neutraliseres. 2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billed Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 4. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 6. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer

50 49 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Spørgsmål 11. Hvilket farveskift er der i r2?. 12. Bliv ved med at iagttage r2, hvilket nyt skift kommer der. Hvad tror du, der er sket? 13. Opstil reaktionsligningen for hvert reagensglas: R1: HCl + CaCO3 R2: CO2 + Ca(OH) 2 Hvad sker der ved reaktionen ved andet farveskift I r2? R2 videre: Forklar reaktionsligningen: CaCO3 + H2O + CO2 Ca(HCO3)2 (letopløselig) 14. Sæt de seks kendte syrer i skemaet med deres syrerestioner Ekstra: Syren (formel) Syrens navn Syrerestionen (formel) Ionens navn 15. Hvor skal man hælde resterne af syren og basen hen? 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx når landmandens planter ikke tåler sur jord og vi fjerner kalk i hjemmet Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

51 50 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 04 Dannelse af basen Ca(OH)2 Formål: At lave en base og opleve processen omkring det 1. Materialer Husk: Briller, base er farligt for øjnene! 2 reagensglas, 1 reagensglasstativ, små Ca stykker, 10 ml H2O, 1 stk. universal indikatorpapir, 1 glasplade, tændstikker, 1 tragt, 1 lille måleglas, 1 stykke filtrerpapir. Vejledning Husk briller Find 2 tørre og rene reagensglas Hent Ca hos læreren stil reagensglasstativet ned i vasken (hvis det skulle bruse over) Hæld 20 ml H2O ned i det ene reagensglas og læg glaspladen på reagensglasset Lad det bruse færdigt og antænd dernæst gassen i reagensglasset Filtrer væsken over i reagensglas 2 og undersøg den med universalindikatorpapir. Faktaboks Baser kaldes protonacceptorer/modtagere. Baser giver grøn/blå til violet/blå farve på universalindikatorpapiret Baser opløser især fedt, snavs, hår, maling m.v. Vask altid hænder efter kontakt med syre og base En base dannes i vand med udskillelse af H 2 Base mærkes ikke ved kontakt, men giver store skader 2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 7. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 9. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer

52 51 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Spørgsmål 1. Hvilken luftart er dannet?. 2. Bliv ved med at iagttage r1, hvad er der sket med vandet? 3. Opstil reaktionsligningen: R1: Ca + H2O 4. Hvilken ph-værdi har væsken nu? 5. Sæt de seks kendte baser i skemaet Ekstra: Basens (formel) Basens navn 16. Hvor skal man hælde resterne af basen hen? 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx når vi skal rense badeværelse, tøj og os selv Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

53 52 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 05 Dannelse af basen Mg(OH) 2 Formål: At lave basen Mg(OH)2 og opleve processen omkring det 1. Materialer Husk: Briller, base er farligt for øjnene! 1 cylinderglas, 1 digeltang, 1 stykke Mg, 5 ml H2O, 1 stk. universal indikatorpapir, 1 glasplade, tændstikker, bunsenbrænder, CO2 gas Vejledning Lav et cylinderglas med 5 ml H2O og fyldt med CO 2. Tag en balje og fyld den halvt med vand. Tag et cylinderglas og fyld det med vand. Læg et stykke papir på toppen af glasset, så det slutter tæt, vend glasset om. Gå op til læreren og fyld gas i glasset fra dennes CO 2-beholder. Sæt bunsenbrænder til gasrøret + antænd flammen Antænd Mg stykket og sænk det helt ned midt i cylinderglasset. Kig ikke ind i flammen, den er meget stærk. Slip det ikke. Lad det brænde helt ud. Opløs det dannede MgO (det hvide stof, der sidder på digeltangen) i vandet i bunden af glasset og så dannes hvilken base? Mål ph-værdi af væsken Faktaboks Baser kaldes protonacceptorer/modtagere. Baser giver grøn/blå til violet/blå farve på universalindikatorpapiret Baser opløser især fedt, snavs, hår, maling m.v. Vask altid hænder efter kontakt med syre og base En base dannes i vand med udskillelse af H 2 Base mærkes ikke ved kontakt, men giver store skader 2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 10. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 12. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer 34

54 53 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Spørgsmål 6. Hvad er karakteristisk for luftarten CO2? 7. Opstil reaktionsligningerne: Mg + O2 X X + H2O Y 8. Hvilken ph-værdi har væsken? 9. Sæt de seks kendte baser i skemaet Basens (formel) Basens navn 10. Hvor skal man hælde resterne af basen hen? 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges til dannelse af baser i industrien og fortæl om basers anvendelse. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

55 54 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 06 Neutralisation Formål: At lære neutralisation ved at titrere 1. Materialer Husk: Briller, syre og base er farligt for øjnene! 1 bægerglas, 2 pipetter, 1 ml HCl, NaOH, 1 stk. universalindikatorpapir, tændstikker, bunsenbrænder, keramisk net, 1 spatel (til omrøring). Husk pipetter skal være rene. Vejledning Hæld 1 ml HCl i bægerglasset. Tag et 1,5 cm langt indikator papir og læg i glasset Dryp NaOH ned i bægerglasset indtil farven grøn opnås. Hvis den bliver blå, må der tilsættes mere HCl dråbevis. Inddamp væsken, så kun saltet er tilbage. (Smag ikke på det, der kan være urenheder i glasset). Husk at stoppe opvarmningen, så snart det sidste vand forsvinder, så saltet ikke brænder sig fast i bægerglasset. Faktaboks Ved en neutralisation dannes der altid H2O + et salt Ved en neutralisation med en syre og kalk dannes altid CO2 + H2O + salt, saltet er letopløseligt og fjerne kalkens hårdhed Syreopstød kan neutraliseres med en tablet, der er en blanding af kalk og Ba(OH)2 2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen 8 - elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal Alle gasser: H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer

56 55 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Spørgsmål 1. Hvad er karakteristisk for HCl og NaOH? 2. Færdiggør reaktionsligningen: NaOH + HCl 3. Hvilken ph-værdi har væsken? 4. Hvad er der sket? 5. Hvor skal man hælde resterne hen? 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx når landmandens planter ikke tåler sur jord, man fremstiller salte i industrien, og vi fjerner kalk i hjemmet. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

57 56 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Katalysatorer 016 Katalysator kobber styrer reaktionen 019 Katalysator: At gennemføre 2 små forsøg med katalysatorer 020- Katalysator- En overfladisk reaktion 021- Biologiske og ikke biologiske katalysatorer 022 Mint Mentos som katalysator 023 Flammen der forurener

58 57 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Katalysatorer og forurening ,2 Kobber styrer reaktionen TB 15, ABS ,3 En overfladisk reaktion Abs ,4 Biologiske og ikke-biologiske Katte ABS ,5 Colaspringvand ABS Cigaretaske + sukker TB s. 17, ABS Forsøg med skumdannelse TB s. 14, ABS 019 Molymodmodeller af kulbrinter TB s øvelse 8 Flammen der forurener TB s. 82, Abs Undersøg en forurenent sø og uskadeliggør forureningen, hvis du kan, ABS Rens syreforurenet jord med neutralisering. ABS Neutraliser syreregn (H 2 SO 4 ) med CaCO 3, ABS 03 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: 1 Katte i fremtiden? Forureningsproblemer på jorden. Hvad gøres 2 der? Forklar om to forskellige gødningsformer og 3 deres forureningspotentiale 4 SNOx-værket, hvordan virker det? Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

59 58 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen

60 59 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Katalysatorer og forurening ,2 Kobber styrer reaktionen TB 15, ABS ,3 En overfladisk reaktion Abs ,4 Biologiske og ikke-biologiske Katte ABS ,5 Colaspringvand ABS Cigaretaske + sukker TB s. 17, ABS Forsøg med skumdannelse TB s. 14, ABS 019 Molymodmodeller af kulbrinter TB s øvelse 8 Flammen der forurener TB s. 82, Abs Undersøg en forurenent sø og uskadeliggør forureningen, hvis du kan, ABS Rens syreforurenet jord med neutralisering. ABS Neutraliser syreregn (H 2 SO 4 ) med CaCO 3, ABS 03 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: 1 Katte i fremtiden? Forureningsproblemer på jorden. Hvad gøres 2 der? Forklar om to forskellige gødningsformer og 3 deres forureningspotentiale 4 SNOx-værket, hvordan virker det? Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

61 60 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Katalysatorer og forurening ,2 Kobber styrer reaktionen TB 15, ABS ,3 En overfladisk reaktion Abs ,4 Biologiske og ikke-biologiske Katte ABS ,5 Colaspringvand ABS Cigaretaske + sukker TB s. 17, ABS Forsøg med skumdannelse TB s. 14, ABS 019 Molymodmodeller af kulbrinter TB s øvelse 8 Flammen der forurener TB s. 82, Abs Undersøg en forurenent sø og uskadeliggør forureningen, hvis du kan, ABS Rens syreforurenet jord med neutralisering. ABS Neutraliser syreregn (H 2 SO 4 ) med CaCO 3, ABS 03 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: 1 Katte i fremtiden? Forureningsproblemer på jorden. Hvad gøres 2 der? Forklar om to forskellige gødningsformer og 3 deres forureningspotentiale 4 SNOx-værket, hvordan virker det? Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

62 61 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 016 Katalysator kobber styrer reaktionen Formål: At undersøge hvordan kobber som katalysator sætter skub i processen. 1. Materialer Husk: Briller, syre er farligt for øjnene! 5 reagensglas, 1 reagensglasstativ, 3 stykker Zn, kobberspåner, tynde kobber strimler,5 ml H2SO4 i hvert glas, 1 lille måleglas, Vejledning Sæt de fem reagensglas i et reagensglasstativ Læg kobberspåner i første glas Læg et stykke ubrugt zink Zn i 2. glas Læg 1 stk. zink i 3. glas med så mange kobberspåner, at der er god kontakt til Zn stykket. Vikkel en lang kobberstrimmel om det 4. zinkstykke Hæld 2 spatelfulde kobbersulfat ned til det 5. og sidste zinkstykke Hæld 5 ml svovlsyre i hvert glas Hvilket glas udvikler mest brint? Prøv at opsamle og antænde gassen i dette glas Har du en forklaring? Hvad sker der med kobberet? Faktaboks: Katalysatorer En katalysator er et stof, der uden selv at blive forbrugt, men dog indgår i reaktionen, kan forøge reaktionshastigheden i en kemisk reaktion Små katalysatorer har stor overflade og virker derfor hurtigere end store katalysatorer En katalysator kan starte en proces ved en lavere temperatur 2. Tegn opstillingen af forsøget

63 62 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 1. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 3. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer Spørgsmål 1. Hvor er der bedst kontakt til Zn? 2. Passer det med udviklingen af bobler? 3. Opstil reaktionsligningen for processen: 4. H2SO4 + Zn + (Cu) 5. Hvordan indgår kobberet? 6. Hvilken betydning har katalysatorens størrelse? 7. Sæt 6 katalysatorer, som du kender fra forskellige forsøg, ind i skemaet: Katalysator Materiale Virkning Pris? Ekstra: 1. Hvor skal man hælde resterne af syrerne hen? 2. Hvad med de næsten ubrugte zinkstykker og kobberstykker? Kan de genbruges? 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx i olieindustrien, landbruget og til forureningsrensningen. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

64 63 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 019 Katalysatorer: At gennemføre 2 små forsøg med katalysatorer Formål: At gennemføre 2 små forsøg med katalysatorer 1. Materialer: Forsøg 1: Briller, 25 ml H2O2 (brintoverilte) er farligt, undgå at få det på hænderne, det misfarver. 5 ml opvaskesæbe og 3 ml KI (kaliumiodid). 4 stykker A4 papir som underlag + 1 lag køkkenrullepapir. 1 cylinderglas. 1 træpind. Forsøg 2: 2 sukkerknalde, cigaretaske, bunsenbrænder, digeltang, A4 papir som underlag. Tændstikker. Faktaboks: Katalysatorer En katalysator er et stof, der uden selv at blive forbrugt, men som dog indgår i processen, kan forøge reaktionshastigheden i en kemisk reaktion Små katalysatorer har stor overflade og virker derfor hurtigere end store katalysatorer En katalysator kan starte en proces ved en lavere temperatur Vejledning til små katalysatorforsøg 1) Skumforsøget Hæld 25 ml koncentreret H2O2 i et cylinderglas. Hæld 5 ml opvaskersæbe ned i glasset og rør rundt. Hæld 3 ml kaliumiodid i glasset og betragt reaktionen. Antænd skummet med en brændende træpind! Hvad skete der? Reaktionsligning: Ryd grundigt op, undgå at få blandingen på hænder og tøj, der misfarver. Link: En variation af dette forsøg kan laves: 50 ml vand, ¼ teskefuld kaliumpermanganat. De to omrøres med 1 teskefuld opvaskesæber. Dette hældes i et cylinderglas. Husk at afdække grundigt, da der er kraftig skumudvikling. Brug handsker til oprydning. Tilsæt 10 ml koncentreret H2O2. 2) Cigaretaske som katalysator Antænd en bunsenbrænder og stil den på A4 papiret. Grib en sukkerknald med digeltangen og forsøg at antænde denne. PAS PÅ et karamellen ikke løber ned og rammer bunsenbrænderen, men gerne papiret. Hvad sker der? Tag en nu sukkerknald med digeltangen og dyp den i cigaretaske (jern og cerium). Prøv at antænde den! Hvad sker der denne gang? Forklar forskellen: Link: Link:

65 64 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 19. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 21. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer 2. Tegn opstillingen af forsøgene 3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx i olieindustrien, landbruget og til forureningsrensningen. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

66 65 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 020 Katalysatorer: En overfladisk reaktion Formål: At erfare hvordan overfladens størrelse spiller ind reaktionshastigheden Faktaboks: Katalysatorer En katalysator er et stof, der uden selv at blive forbrugt, men som dog indgår i processen, kan forøge reaktionshastigheden i en kemisk reaktion Små katalysatorer har stor overflade og virker derfor hurtigere end store katalysatorer En katalysator kan starte en proces ved en lavere temperatur 1. Materialer: Husk briller, 3 g CaCO3 (i 3 forskellige størrelser: ært, riskorn, støv), HCl, 3 reagensglas, 1 reagensglasstativ, 3 balloner i forskellig farve, papir til at veje marmoren på, hammer, tragt, måleglas, vægt. Vejledning Hent tre balloner og stræk dem adskillige gange, pust dem ikke op, da vanddampen vil opsamle støvet. Dette gøres for at gassen senere let kan udvide ballonerne. Hent 3 * 1 g marmor, mål mængden på vægten. Find en eller flere passende store klumper i glassene på bagvæggen, få 1 g marmor i riskornsstørrelse hos læreren, 1 g skolekridt mase til støv i morter. Hæld marmor ned i hver sin ballon. Hæld 5 ml HCl i hvert reagensglas Rejs alle balloner på en gang og sæt tidsmålingen til. (Hvis klumpen er for stor til at komme uhindret gennem ballonnen så rejs denne først). Hvad bobler efter 10 min? Fjern ballonerne og prøv at antænde gassen med en brændende pind Udfyld skemaet med ballonfarve, marmorstørrelse, reaktionshastighed, mængden af bobler i de tre glas efter 10 min. Spørgsmål: Ballonfarve Marmorstørrelse Rækkefølge på ballonens rejsning Reaktionshastighed Bobler efter 10 min. 1) Hvad får ballonerne til at rejse sig? 2) Opskriv den generelle reaktionsligning: CaCO3 + HCl 3) Hvordan spiller overfladestørrelse ind i reaktionen? Lav 3 regnestykker a) Hvor stor er overfladen på en terning 10*10*10 cm? = b) Hvor stor samlet overflade er der på 1000 terninger på 1 cm? = c) Hvor stor samlet overflade er der på terninger på 0,1 cm? = Hvilken overflade er størst?. Hvor stor er forskellen mellem den største og mindste?

67 66 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 4) Passer overflade beregningerne med hvilken ballon, der rejste sig hurtigst og hurtigst holdt op med at Boble? 5) Hvordan gik det med at antænde gassen? Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 22. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 24. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer 2. Tegn opstillingen af forsøgene 3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i fx i katalysator-industrien. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

68 67 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 021 Biologiske og ikke biologiske katalysatorer Formål: At erfare at biologiske katalysatorer (kaldet: Katte) er ganske effektive Faktaboks: Katalysatorer En katalysator er et stof, der uden selv at blive forbrugt, men som dog indgår i processen, kan forøge reaktionshastigheden i en kemisk reaktion Små katalysatorer har stor overflade og virker derfor hurtigere end store katalysatorer En katalysator kan starte en proces ved en lavere temperatur 1. Materialer: Husk briller, reagensglasstativ, 5 reagensglas, tragt,3% 25 ml H2O2, 1 stort måleglas, brunsten (MnO2), rå lever, rå kartoffel, hakket rå kartoffel, kogt kartoffel, opvaskesæbe, bunsenbrænder, kniv, spatel, træklemme, træpind, 1 bærgerglas Indledning: H2O2 hydrogenperoxid er opløst i vandet og spaltes langsomt til vand og ilt. Denne proces kan få forøget sin reaktionshastighed ved hjælp af en katalysator. Her skal vi afprøve både ikke-biologiske og biologiske katalysatorer. Vejledning De fem reagensglas stilles i reagensglasstativet. Skære tre lige store terninger kartoffel ud. Den ene terning nedsænkes i reagensglas r1. Den anden terning hakkes yderlige til små kartoffelstykker og sættes i r2. Den tredje koges i et bægerglas i ca. 1 minut. Derefter lægges det op i r3. Hak leveren fint og nedsænk i fjerde glas r4. Tag ½ spatel brunsten og nedsænk i femte glas r5. Held nogle dråber opvaskesæbe i hvert glas. Hæld 5 ml H2O2 i hvert glas Undersøg hvilken gas der bruser op. Tag en glødende træpind og stik i det glas, der bruser mest. Forklaring: I kartofler og lever er der enzymet katalase. Enzymer er biologiske Katte, der dog ikke tåler høje temperaturer, derfor ødelægges de ved kogning. Brunsten er en ikke-biologisk Kat. Des større overflade og dermed kontaktflade Kattene har des mere effektive er de. Spørgsmål: 1. Hvad skete der med den glødende træpind? 2. Hvilken gas bliver frigjort? 3. Hvad er karakteristisk for denne gas? 4. Opskriv den generelle reaktionsligning: H2O2 +katalysator (kat) 5. Hvordan var reaktionen i de fem glas? 6. Hvorfor er reaktionshastighederne forskellige? 7. Hvordan spiller overfladestørrelse ind i reaktionen?

69 68 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 25. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 27. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer 2. Tegn opstillingen af forsøgene 3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg med Katte bruges i industrien fx i olieindustrien, landbruget (produktion af gødning) og til forureningsrensningen. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

70 69 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 022 Mint Mentos som katalysator Formål: At opleve mint Mentos som en effektiv katalysator Faktaboks: Katalysatorer En katalysator er et stof, der uden selv at blive forbrugt, men som dog indgår i processen, kan forøge reaktionshastigheden i en kemisk reaktion Små katalysatorer har stor overflade og virker derfor hurtigere end store katalysatorer En katalysator kan starte en proces ved en lavere temperatur Spørgsmål: 1. Materialer: 1½ l flaske sukkerfri cola, 1 A4 papir, 1 saks, tape, 7 mint Mentos pastiller Indledning. Der er H2CO3 (kulsyre) i sodavand, det er dannet ved at opløse CO2 i væsken under tryk. a. Lav reaktionsligningen: Når man tager kapslen af frigøres noget CO2, da trykket udlignes til 1 atm. tryk. b. Lav reaktionsligningen: Forklaring: Udskillelsen af CO2 sker ikke så let frit i væsken. Boblen skal helst have en overflade, som den kan dannes på fx på en lille ujævnhed i glasset. Mint Mentos er egnet som Kat, da den har en meget ujævn overflade og derfor sætter fart i reaktionen. Vejledning Lav et lille rør af papir til de 7 mint Mentos, som de kan ligge i og dermed indføres i flasken på samme tid. Sæt et stykke karton under. Fjern kartonet og lad alle mint Mentosne falde ned i colaen på én gang. Mål mængden af cola tilbage i flasken og sammenlign med andre Grupper. Forklar forskellene! 1) Lav reaktionsligningen med Mentos: 2) Hvilken gas bliver frigjort? 3) Hvad er karakteristisk for denne gas? 4) Opskriv den generelle reaktionsligning: H2CO3 +katalysator (kat) 5) Hvordan spiller overfladestørrelse ind i reaktionen? Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 28. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 30. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer

71 70 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2. Tegn opstillingen af forsøgene 3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx i olieindustrien, landbruget og til forureningsrensningen. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

72 71 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 023 Forurening: Flammen der forurener Formål: At demonstrere hvordan afbrænding kan forurene Faktaboks: Forurening Afbrænding kan være farlig, men røgen kan renses før det bliver til syreregn og er farlig forurening. Den kan renses med SNOx-værker Overgødning er farlig forurening og kan bekæmpes med begrænsning af gødningen Spildvand er en farlig forureningskilde, men det kan renses mekanisk og kemisk Affaldsdeponering er farlig, men kan sorteres og genbruges med omtanke 1. Materialer: 1 glasplade, 1 bunsenbrænder, 1 stearinlys, 1 træklemme, tændstikker. Indledning Afbrænding vil frigøre stoffer. Den rene afbrænding frigør kun vand, kvælstof og kuldioxid. Det er ønskeligt at kun disse stoffer kommer tilbage i naturen. Generelt er der især problemer med gasser der består af CFC, da man mener de forbinder sig med ozon O3 + spalter det til O2 og noget andet. Da Ozonlaget beskytter os mod UV-stråler er der mulighed for kræftdannelse med ozonhuller. Problemer med for meget CO2, da det giver drivhuseffekt, samt problemer med NOx ere, Cl - og SO2, da disse danner grundlag for syreregn. Forklaring: Eventuelle faste affaldsstoffer kan opfanges på en glasplade. Man kan se hvilken type flamme, der forurener mest. Vejledning Tænd bunsenbrænderen og tag en glasplade med træklemmer og før den ind i ilden, man holder den skråt. Noter hvor forurenet pladen er blevet:. Rens pladen med vat. Gentag forsøget, men denne gang stilles luftindtaget således, at flammen bliver gul, det betyder, at brændingen ikke får ilt nok og dermed er ufuldstændig. Noter hvor meget pladen er forurenet:. Rens pladen med vat. Gentag forsøget, men denne gang slukkes bunsenbrænderen og et stearinlys tændes i stedet for. Noter hvor meget pladen er forurenet:. Rens pladen med vat. Sammenlign de tre vatstykker og konkluder hvilken flamme, der forurenede mest. Forklar hvorfor: Spørgsmål: 1) Hvilken farve havde den reneste flamme? 2) Hvordan er reaktionsligningen med gasflammen: Butan C4H10+ O2.

73 72 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 3) Hvordan er reaktionsligningen med stearin: (Stearin) C18H16O2 + O2. 4) Hvad er karakteristisk for disse gasser: O2 og CO2? Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 31. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 33. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer 2. Tegn opstillingen af forsøgene 3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx i olieindustrien, landbruget og i energiforsyningen. Fortæl om sammenhæng til drivhuseffekten og ødelæggelse af ozonlaget. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

74 73 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Landbrugskemi 007 Dannelsen af gødningsegnede stoffer 012 Neutralisering og optimering af sur jord 013 Rens noget forurenet materiale 014 Lav en kemisk analyse af stueplantegødning 015 Rens en nitratforurenet sø

75 74 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Landbrugskemi Lave molymod modeller af N2, CO2, NH3, C6H12O6, O2, H2O, KNO3, CaCO3 2 Lav en afbrænding af Mg i N 2. ABS 07 3 Lav ph analyse af 5 forskellige salte - øvelse 1 4 Lav forsøg, der illustrerer, at landmanden neutraliserer sin sure jord - da han vil så planterne 5 Rens noget forurenet materiale, der kan illustrere et affaldsproblem på din jord. ABS 013 Lav noget H 3 PO 4 til brug for gødningsfremstilling 6 (Har vi Calciumfosfat? Lav en kemisk analyse af stueplante gødning ABS Rens en nitratforurenet sø. Undersøg søen og uskadeliggør forureningen, hvis du kan. ABS 015 I rapporten Gøre rede bør for du følgende desuden kredsløb: mere generelt Vand, ilt, redegøre for følgende: 1 kvælstof Hvilke overvejelser og kulstof gør landmanden inden han 2 planter Forklar på om marken to forskellige gødningsformer og deres 3 forureningspotentiale 4 Forklar grundigt om teorien bag flammeprøven 5 moderne samfund Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12: 1) De fem salte: K2CO3-11, Na2CO3-11, NH4Cl-6, Na3PO4-8, NaNO :30 52

76 75 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Landbrugskemi Lave molymod modeller af N2, CO2, NH3, C6H12O6, O2, H2O, KNO3, CaCO3 2 Lav en afbrænding af Mg i N 2. ABS 07 3 Lav ph analyse af 5 forskellige salte - øvelse 1 4 Lav forsøg, der illustrerer, at landmanden neutraliserer sin sure jord - da han vil så planterne 5 Rens noget forurenet materiale, der kan illustrere et affaldsproblem på din jord. ABS 013 Lav noget H 3 PO 4 til brug for gødningsfremstilling 6 (Har vi Calciumfosfat? Lav en kemisk analyse af stueplante gødning ABS Rens en nitratforurenet sø. Undersøg søen og uskadeliggør forureningen, hvis du kan. ABS 015 I rapporten Gøre rede bør for du følgende desuden kredsløb: mere generelt Vand, ilt, redegøre for følgende: 1 kvælstof Hvilke overvejelser og kulstof gør landmanden inden han 2 planter Forklar på om marken to forskellige gødningsformer og deres 3 forureningspotentiale 4 Forklar grundigt om teorien bag flammeprøven 5 moderne samfund Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12: 1) De fem salte: K2CO3-11, Na2CO3-11, NH4Cl-6, Na3PO4-8, NaNO :30

77 76 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Landbrugskemi Lave molymod modeller af N2, CO2, NH3, C6H12O6, O2, H2O, KNO3, CaCO3 2 Lav en afbrænding af Mg i N 2. ABS 07 3 Lav ph analyse af 5 forskellige salte - øvelse 1 4 Lav forsøg, der illustrerer, at landmanden neutraliserer sin sure jord - da han vil så planterne 5 Rens noget forurenet materiale, der kan illustrere et affaldsproblem på din jord. ABS 013 Lav noget H 3 PO 4 til brug for gødningsfremstilling 6 (Har vi Calciumfosfat? Lav en kemisk analyse af stueplante gødning ABS Rens en nitratforurenet sø. Undersøg søen og uskadeliggør forureningen, hvis du kan. ABS 015 I rapporten Gøre rede bør for du følgende desuden kredsløb: mere generelt Vand, ilt, redegøre for følgende: 1 kvælstof Hvilke overvejelser og kulstof gør landmanden inden han 2 planter Forklar på om marken to forskellige gødningsformer og deres 3 forureningspotentiale 4 Forklar grundigt om teorien bag flammeprøven 5 moderne samfund Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12: 1) De fem salte: K2CO3-11, Na2CO3-11, NH4Cl-6, Na3PO4-8, NaNO :30

78 77 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Landbrugskemi Lave molymod modeller af N2, CO2, NH3, C6H12O6, O2, H2O, KNO3, CaCO3 2 Lav en afbrænding af Mg i N 2. ABS 07 3 Lav ph analyse af 5 forskellige salte - øvelse 1 4 Lav forsøg, der illustrerer, at landmanden neutraliserer sin sure jord - da han vil så planterne 5 Rens noget forurenet materiale, der kan illustrere et affaldsproblem på din jord. ABS 013 Lav noget H 3 PO 4 til brug for gødningsfremstilling 6 (Har vi Calciumfosfat? Lav en kemisk analyse af stueplante gødning ABS Rens en nitratforurenet sø. Undersøg søen og uskadeliggør forureningen, hvis du kan. ABS 015 I rapporten Gøre rede bør for du følgende desuden kredsløb: mere generelt Vand, ilt, redegøre for følgende: 1 kvælstof Hvilke overvejelser og kulstof gør landmanden inden han 2 planter Forklar på om marken to forskellige gødningsformer og deres 3 forureningspotentiale 4 Forklar grundigt om teorien bag flammeprøven 5 moderne samfund Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12: 1) De fem salte: K2CO3-11, Na2CO3-11, NH4Cl-6, Na3PO4-8, NaNO :30

79 78 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 07 Dannelsen af gødningsegnede stoffer Formål: At lave basen NH4OH og opleve processen omkring det 1. Materialer Husk: Briller, base er farligt for øjnene! 1 cylinderglas, 1 digeltang, 1 stykke Mg, 5 ml H2O, 1 stk. universal indikatorpapir, 1 glasplade, tændstikker, bunsenbrænder, N2 gas, balje. Vejledning Lav et cylinderglas med 5 ml H2O og fyldt med N2. Tag en balje og fyld den halvt med vand. Tag et cylinderglas og fyld det helt med vand. Læg et stykke papir på toppen af glasset, så det slutter tæt, vend glasset om og sæt det ned i baljen, så intet vand undslipper. Gå op til læreren og fyld gas i glasset fra dennes N2-beholder. Sæt bunsenbrænder til gasrøret + antænd flammen Antænd Mg stykket og sænk det ned midt i cylinderglasset. Kig ikke ind i flammen, den er meget stærk. Lad det brænde helt. Sæt glasplade over og ryst glasset lidt for at skylle røgen ind i vandet. Det dannede Mg3N2 som kraftig hvid røg + NH3 opløses i vandet i bunden af glasset og danner hvad? Lugt forsigtigt til røgen efter NH3! Mål ph-værdi af væsken Faktaboks Baser kaldes protonacceptorer/modtagere. Baser giver grøn/blå til violet/blå farve på universalindikatorpapiret Baser opløser især fedt, snavs, hår, maling m.v. Vask altid hænder efter kontakt med syre og base En base dannes i vand med udskillelse af H 2 Base mærkes ikke ved kontakt, men giver store skader 2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 34. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 36. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer

80 79 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Spørgsmål 1. Hvad er karakteristisk for luftarten N2? 2. Opstil reaktionsligningerne: 3Mg + N2 X 3. X + H2O Y+Z + H2O 4. Hvilken ph-værdi har væsken? 5. Hvorfor er NH4OH et egnet gødningsstof? 6. Sæt de seks kendte baser i skemaet Basens Basens navn (formel) 7. Hvor skal man hælde resterne af basen hen? 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx til industriel fremstilling af kunstgødning. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

81 80 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 012 Neutralisering og optimering af sur jord Formål: At virke som landmand og neutralisere en sur jord 1. Materialer Husk: Briller, syrer og baser er farligt for øjnene! 2 bægerglas, ½ cm jord i begge glas, 1 reagensglas til ph-analysen, 2 ml HCl, 2 ml H2SO4, 2 pipetter, universal indikator papir, kalk (CaCO3) og et 1-2 spatelfulde basisk salt K2 CO3. Vejledning Hent jord hos læreren Mål ph værdien af jorden ved at opløse 1 ml i vand filtrer og tag ph-værdi Gør jorden sur b1 med 2 ml HCl. B2 med 2 ml H2SO4, mål ph-værdien Gør jorden neutral i b1 neutral med et basisk salt. Gør jorden neutral i b2 neutral med tilsætning af kalk. Udregn reaktionsligningerne Afbrænd lidt halm og tilsæt de metalliske gødningssalte til jorden Tilsæt lidt kunstgødning Konkluder hvilke stoffer, der nu er tilstede. Hvor meget er jorden forbedret? Faktaboks: Mange planter trives ikke i sur jord men det gør mos og Rododendron Landmanden har et stort arbejde med at holde jorden neutral 2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 37. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 39. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer

82 81 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Spørgsmål 1. Hvilken ph værdi fandt du? 2. Opstil reaktionsligningerne efter neutraliseringen: 3. Bægerglas 1: 4. Bægerglas 2: 5. Hvilke ioner tilsættes ved forøgelse af gødning? 6. Hvilke ioner tilsættes tilsætning af aske fra det afbrændte halm? 7. Sæt de 5 basiske salte og kalk ind i skemaet Neutraliserings agentens navn Agentens formel 8. Hvor skal man hælde resterne af analyserne hen? B1: B2: 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i landbruget fortæl om syreregn generelt. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

83 82 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 013 Rens forurenet materiale på din jord Formål: At virke som landmand og rense et forurenet område på din jord. 1. Materialer 2 bægerglas, 100 ml forurenet analysemateriale,2 pipetter, universal indikator papir, (CaCO3), tragt, filtrerpapir, trefod, keramisk net, bunsenbrænder, reagenser til ionanalyse, Vejledning: Husk det er en blanding af meget forskelligt materialer, så det kan være forvirrende. Hent en forurenet opslæmning af materiale ca. 100 ml hos læreren Dekanter materialet efter nogle minutters bundfældning. Filtrer det flydende materiale efter dekanteringen Læg det frasorterede (tunge materiale til tørring) Undersøg ph i det flydende (filtrerede) materiale Lav flammeprøve på det flydende. Hvad er den positive ion? Lav klorid-, sulfat og nitratprøven. Hvad er den negative ion. Efter tørring: Prøv at føre en magnet over de tørre tunge materialer, hvad sker der? Lav en bunke Når de tunge materialer er tørre, da pust lidt til dem, så de skiller sig efter vægt (de lette flyver længere væk end de tunge). Lav bunker af samme slags på et hvidt stykke papir. Skriv under hver bunke, hvad du mener, det er. Neutraliser det flydende materiale med kalk eller syre hvis basisk. Inddamp væsken og lav en bunke af det samlede salt, skriv hvad det er med formel. Lad FL godkende dine bunker. Faktaboks Forurenet materiale kan godt renses, men det er en tidskrævende proces På genbrugspladser kræves det, at man adskiller i fx pap, glas, metal, plastik, hårde hvidevarer, andre elektriske apparater og kredsløb, murbrokker, træ m.m. 2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 40. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 42. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer

84 83 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Spørgsmål 1. Hvilken ph værdi fandt du? 2. Opstil reaktionsligningerne efter prøverne på væsken: 3. R 1: 4. R 2: 5. R3: 6. Hvilke bunker fik du? 7. Hvilken forurening er den værste? 8. Sæt de forskellige forurenende ting ind i skemaet Forureningens navn Løsning 9. Hvor skal man hælde resterne af analyserne hen? B1: B2: R1 R2 R3 R4 R5 R6 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg er aktuelt ved forurening af grunde især efter kemiske industrier, der er nedlagt google fx ChemiNova. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

85 84 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Lærervejledning: Hæld følgende i et 1 l bægerglas: H2SO4, NaCl, jernpulver, savsmuld, jord, sten, sand,

86 85 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 014 Lav en kemisk analyse af stueplantegødning Formål: At beherske reagenserne og undersøge stueplantegødning Den negative ion Materialer: Pipetter, reagensglas, analyse: stueplantegødning, analyse agenter, indikatorpapir, reagensglasstativ og sikkerhedsbriller. Analyse agenter: AgNO 3 BaCl 2 Nitron Kloridprøven Sulfatprøven Nitratprøven Tegning: Pipette med BaCl2 BaCl 2 Hvidt bundfald Forklaring: Kom ca. 2-3 ml. analysevæske i et reagensglas. Dryp 5 dråber analyseagent i væsken, og iagttag om der er bundfald. Fortsæt med forskellige agenter, indtil der er reaktion. Tegningerne viser for meget væske. HUSK kun 2-3 ml. Den positive ion Lav flammeprøve og andre relevante prøver. Se også på etiketten af gødningen om den kan give en ledetråd.

87 2017, august 86 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Spørgsmål 1. Hvilke prøver gav bundfald? R1: R2: R3:. 2. Opstil reaktionsligningerne: R1: R2: R3: 3. Resultat på flammeprøven? 4. Andre forsøg på at finde den positive ion? Hvad er de aktive gødningsstoffer? 6. Hvorfor hjælper disse stoffer planterne med at vokse? 7. Sæt de 3 grundreagens i skemaet a. Reag ense b. Reag ense Hvor skal man hælde resterne hen? c. Ionen reagensen 2. Tegning over forsøget: 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering. Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx når landmandens planter ikke tåler sur jord og vi fjerner kalk i hjemmet Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

88 2017, august 87 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august 015 Rens en nitratforurenet sø Formål: At vise hvordan man kan rense en sø kemisk 1. Materialer: Pipetter, reagensglas, analyse: SØ-vand, analyse agenter, indikatorpapir, reagensglasstativ og sikkerhedsbriller. Analyse agenter: AgNO 3 BaCl 2 Nitron Kloridprøven Sulfatprøven Nitratprøven 2. Tegning: Pipette med AgNO3 AgNO 3 Hvidt bundfald Forklaring: 1. Kom ca. 2-3 ml. analysevæske i et reagensglas. Dryp 5 dråber analyseagent i væsken, og iagttag om der er bundfald. Fortsæt med forskellige agenter, indtil der er reaktion. HUSK kun 2-3 ml. Find på denne måde frem til, med hvad søen er forurenet. 2. Lav flammeprøve og andre relevante prøver. 3. Bestem dig til, hvordan du kan bundfælde forureningen fx med AgNO3

89 2017, august 88 Fysik- og kemiforsøg Spørgsmål af Finn Dalum-Larsen 2017, august 1. Hvilken prøver gav bundfald? R1: R2: R3:. 2. Opstil reaktionsligningen: R: 3. Resultat på flammeprøven? 4. Hvad konkluderer du søen er forurenet af? 5. Hvad bundfælder du med? 6. Reaktionsligning af bundfældningen: 7. Hvilken skade ville forureningen af søen give? 8. Giv eksempler så sådanne sø-skader 9. Hvor skal man hælde resterne hen? 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg kan bruges til at illustrere forurening af vand. Fortæl om vandrensning generelt og i søer. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt: Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 43. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 45. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer

90 2017, august 89 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Kursus Find ioner 08 Find ioner: De tre grundprøver 09 Lav kemisk analyse af tre ukendte stoffer

91 2017, august 90 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Forsøgsrapport Grupper Landbrugskemi -Find ioner kurs Påvis syrerestioner ved tre prøver: Klorid-, sulfat- og nitratprøven TB 37b 7, KH i de tre stærke syrere ABS 08 Påvis fosfat TB 38, KH 34 i Na 3 PO 4 2 eller K 3 PO 4 Påvis ammoniumionen KH 32 i opløst 3 NH 4 Cl 4 Påvis kobberion i CuSO 4 KH 34 5 Påvis nikkelion i NiCl KH 34 6 Lav flammeprøve på 12 salte Lav en kemisk analyse af jernklorid 7 FeCl 3 8 Lav en kemisk analyse af 3 ukendte stoffer - ABS -09 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Gør rede for teorien bag flammeprøven 1 KH 28 2 Hvordan afstemmes reaktionsligninger? Gruppe 1: Gruppe 7: Gruppe 2: Gruppe 8: Gruppe 3: Gruppe 9: Gruppe 4: Gruppe 10: Gruppe 5: Gruppe 11: Gruppe 6: Gruppe 12: :21

92 2017, august 91 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Forsøgsrapport Grupper Landbrugskemi -Find ioner kurs Påvis syrerestioner ved tre prøver: Klorid-, sulfat- og nitratprøven TB 37b 7, KH i de tre stærke syrere ABS 08 Påvis fosfat TB 38, KH 34 i Na 3 PO 4 2 eller K 3 PO 4 Påvis ammoniumionen KH 32 i opløst 3 NH 4 Cl 4 Påvis kobberion i CuSO 4 KH 34 5 Påvis nikkelion i NiCl KH 34 6 Lav flammeprøve på 12 salte Lav en kemisk analyse af jernklorid 7 FeCl 3 8 Lav en kemisk analyse af 3 ukendte stoffer - ABS -09 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Gør rede for teorien bag flammeprøven 1 KH 28 2 Hvordan afstemmes reaktionsligninger? Gruppe 1: Gruppe 7: Gruppe 2: Gruppe 8: Gruppe 3: Gruppe 9: Gruppe 4: Gruppe 10: Gruppe 5: Gruppe 11: Gruppe 6: Gruppe 12: :21

93 2017, august 92 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Forsøgsrapport Grupper Landbrugskemi -Find ioner kurs Påvis syrerestioner ved tre prøver: Klorid-, sulfat- og nitratprøven TB 37b 7, KH i de tre stærke syrere ABS 08 Påvis fosfat TB 38, KH 34 i Na 3 PO 4 2 eller K 3 PO 4 Påvis ammoniumionen KH 32 i opløst 3 NH 4 Cl 4 Påvis kobberion i CuSO 4 KH 34 5 Påvis nikkelion i NiCl KH 34 6 Lav flammeprøve på 12 salte Lav en kemisk analyse af jernklorid 7 FeCl 3 8 Lav en kemisk analyse af 3 ukendte stoffer - ABS -09 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Gør rede for teorien bag flammeprøven 1 KH 28 2 Hvordan afstemmes reaktionsligninger? Gruppe 1: Gruppe 7: Gruppe 2: Gruppe 8: Gruppe 3: Gruppe 9: Gruppe 4: Gruppe 10: Gruppe 5: Gruppe 11: Gruppe 6: Gruppe 12: :21

94 2017, august 93 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Forsøgsrapport Grupper Landbrugskemi -Find ioner kurs Påvis syrerestioner ved tre prøver: Klorid-, sulfat- og nitratprøven TB 37b 7, KH i de tre stærke syrere ABS 08 Påvis fosfat TB 38, KH 34 i Na 3 PO 4 2 eller K 3 PO 4 Påvis ammoniumionen KH 32 i opløst 3 NH 4 Cl 4 Påvis kobberion i CuSO 4 KH 34 5 Påvis nikkelion i NiCl KH 34 6 Lav flammeprøve på 12 salte Lav en kemisk analyse af jernklorid 7 FeCl 3 8 Lav en kemisk analyse af 3 ukendte stoffer - ABS -09 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Gør rede for teorien bag flammeprøven 1 KH 28 2 Hvordan afstemmes reaktionsligninger? Gruppe 1: Gruppe 7: Gruppe 2: Gruppe 8: Gruppe 3: Gruppe 9: Gruppe 4: Gruppe 10: Gruppe 5: Gruppe 11: Gruppe 6: Gruppe 12: :21

95 2017, august 94 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august 08 Find ioner: De tre grundprøver Formål: At beherske Klorid-, sulfat-, og nitratprøven 1. Materialer Husk: Briller, syre er farligt for øjnene! 3 reagensglas, HCl, H2SO4 og HNO3, 3 reagenser: BaCl2, AgNO3, Nitron,3 pipetter, reagensglasstativ, universalindikator papir. Vejledning: Negativ ion: Kom 3 ml syre i hvert reagensglas Tilsæt 3 dråber BaCl2 i H2SO4 Tilsæt 3 dråber AgNO3 i HCl Tilsæt 3 dråber Nitron i HNO3 Var der bundfald i alle tre? Hvad var farven? Positiv ion Skal du lave flammeprøven? 2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede

96 2017, august 95 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 46. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 48. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer Spørgsmål 1. Hvor var der mest bundfald? 2. Opstil reaktionsligningerne: R1: R2: R3: 3. Hvilken ph-værdi har væskerne nu? 4. Sæt de seks kendte syrer i skemaet Syrens formel Syrens navn 5. Hvor skal man hælde resterne af blandingerne hen? a. 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx når landmandens planter ikke tåler sur jord og vi fjerner kalk i hjemmet Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

97 2017, august 96 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august 09 Lav kemisk analyse af tre ukendte stoffer Formål: At beherske emnet: Find ioner 1. Materialer Husk: Briller, syrer og baser er farligt for øjnene! 3 reagensglas, ukendt analyse, 3 reagenser: BaCl2, AgNO3, Nitron,3 pipetter, universal indikator, andre relevante reagenser. Vejledning Hent analyse hos læreren Mål ph værdien Hvis ph-værdien er neutral eller meget tæt på neutral, basisk, da lav flammeprøven Kom 3 ml analyse i 3 reagensglas Tilsæt 3 dråber BaCl2 i r1 hvis der ikke er bundfald, da gå til 6 Tilsæt 3 dråber AgNO3 i r2, hvis der ikke er bundfald, da gå til 7 Tilsæt 3 dråber Nitron, hvis der ikke er bundfald, da undersøg andre muligheder Prøv at udregne reaktionsligningerne Konkluder hvad stoffet er. Faktaboks: Find ioner Vores tre grundreagenser er: Kloridprøve: AgNO3, Nitratprøven: Nitron: Sulfatprøven: BaCl2 Det er vigtigt at starte med ph analyse, det røber om det er syre eller base Hold orden i analyse, reagenser, pipetter 2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 1. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 3. Alle gasser: H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer

98 2017, august 97 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Spørgsmål 1. Hvilken ph værdi fandt du? 2. Opstil reaktionsligningerne: a. Ukendt analyse 1: b. Ukendt analyse 2: c. Ukendt analyse 3: 3. Hvad gav flammeprøven? U1: U2: U3: 4. Hvilken konklusion fandt du: U1: U2: U3 5. Sæt de seks kendte reagenser ind i skemaet Reagensens navn Reagensens formel Hvilken ion finder den 6. Hvor skal man hælde resterne af analyserne hen? U1: U2: U3: 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx politiefterforskning, fødevareanalyser m.m. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

99 2017, august 98 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Formål: At beherske emnet: Find ioner Faktaboks: Find ioner Vores tre grundreagenser er: Kloridprøve: AgNO3, Nitratprøven: Nitron: Sulfatprøven: BaCl2 Det er vigtigt at starte med ph analyse, det røber om det er syre eller base Hold orden i analyse, reagenser, pipetter 1. Materialer Husk: Briller, syrer og baser er farligt for øjnene! Reagensglasstativ, bunsenbrænder, Kanthaltråd, tændstikker, 4 reagensglas, ukendt analyse, 3 reagenser: BaCl2, AgNO3, Nitron,3 pipetter, universal indikator, andre relevante reagenser, lille måleglas, tragt, lige glasrør, træklemme. Affaldsbehandling. Alle stoffer med AG-ioner, skal i tungmetal beholderen. Det øvrige kan skylles i vasken. Find Ioner Positive ioner i uorganisk analyse. 1. Ammoniumionen NH4 + Hent det ukendte analysemateriale hos læreren. Hæld ca. 1-2 ml analyse i reagensglasset. Mål ph- værdi med universialindikatorpapir. Der tilsættes den samme mængde NaOH. Reagensglasset opvarmes forsigtigt, væsken må ikke koge. Sørg for at reagensglasset ikke peger mod en person, hvis den alligevel skulle stødkoge. FARLIGT!!! Efter et kort stykke tid, vifter man forsigtigt dampe hen til sin næse. Hvis man kan lugte ammoniak (salmiakspiritus) er ammoniumionen påvist. Lad være at stikke næsen helt ned i glasset, det gør ONDT. NH4 + +Cl - (l) + NaOH (l) NH3 (g) + NaCl (l) + H2O (l) Find den negative ion med de tre grundprøver ARB 008. Hvad er stoffets formel?. Hvad hedder det? Rens alle 4 reagensglas, tragt, måleglas og pipetter og gør klar til næste stof. 2. Jernioner Fe 2+ og Fe 3+ Hent analysemateriale hos læreren. Mål ph- værdi med universialindikatorpapir. Hvis den vandige eller sure analyse er gulbrun eller rødbrun kan der være jernioner. Man gør opløsningen saltsur ved at tilsætte HCl. Dernæst tilsættes lidt kaliumferrrecyanid K3Fe(CN)6. Hvis opløsningen bliver mørkeblå, er der jernioner. Find den negative ion med de tre grundprøver ARB 008. Hvad er stoffets formel?. Hvad hedder det? Rens alle 4 reagensglas og pipetter og gør klar til næste stof. 3. Kobberioner Cu 2+ Hent analysemateriale. Hæld ca. 1-2 ml af analysen i et reagensglas.

100 2017, august 99 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Mål ph- værdi med universialindikatorpapir. Tilsæt lidt fortyndet ammoniakvand. Hvis der dannes et lyseblåt bundfald tilsættes mere ammoniakvand, hvis bundfaldet opløses og danner en mørk blå opløsning er kobberionen påvist. Cu2+ + NH3 Cu(OH)2, denne er stærkt lyseblå, ved overskud af NH3: Cu(OH)2 + NH3 Cu(NH3)4 2+ tetraamminkobber(ii)ioner, som er kraftigt blå. Find den negative ion med de tre grundprøver ARB 008. Hvad er stoffets formel?. Hvad hedder det? Rens alle 4 reagensglas og pipetter og gør klar til næste stof. 4. Nikkelionen Ni 2+ Hent analysemateriale. Hæld 1-2 ml opløsning i et reagensglas. Mål ph- værdi med universialindikatorpapir. Tilsæt samme mængde ammoniakvand. Dernæst tilsættes nikkelreagens. Hvis der dannes er rødt bundfald er nikkelionen påvist. Find den negative ion med de tre grundprøver ARB 008. Hvad er stoffets formel?. Hvad hedder det? Rens alle 4 reagensglas og pipetter og gør klar til næste stof. 5. Sølvioner Ag + Hent analysemateriale. Hæld 1-2 ml i et reagensglas. Mål ph- værdi med universialindikatorpapir. Tilsæt nogle dråber HNO3 Dernæst tilsættes HCl, hvis der kommer hvidt bundfald, er det tegn på sølvioner. Ag + HCl AgCl + H2 Find den negative ion med de tre grundprøver ARB 008. Hvad er stoffets formel?. Hvad hedder det? Rens alle 4 reagensglas og pipetter og gør klar til næste stof. Negative ioner i uorganisk analyse 6. Fosfationen PO4 3- Hent analysemateriale hos læreren. Hæld 1-2 ml i et reagensglas Mål ph- værdi med universialindikatorpapir. Fosfationen kan findes med AgNO3, der giver gult bundfald. Find den positive ion! Brug de prøver du nu kender. Hvad er stoffets formel?. Hvad hedder det? Rens alle 4 reagensglas og pipetter og gør klar til næste stof. 7. Karbonationen CO3 - - Hent analysemateriale hos læreren. Hæld 1-2 ml i et reagensglas Mål ph- værdi med universialindikatorpapir. Dernæst tilsættes 1. ml fortyndet HCl Bruser det i glasset skyldes det CO2.

101 2017, august 100 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august CO HCl CO2 + H2O + Cl - Find den positive ion! Brug de prøver du nu kender. Hvad er stoffets formel?. Hvad hedder det? Rens alle 4 reagensglas og pipetter og gør klar til næste stof. 8. Sulfidionen S -- Hent analysemateriale hos læreren. (Dette forsøg laves til sidst på dagen, alle laver det samtidigt) Hæld 1-2 ml i et reagensglas. Der tilsættes HCl til lidt analyse. Hvis der kommer en ildelugtende gas ("Rådne æg") er sulfidionen påvist. FeS + 2HCl H2S + FeCl2 Find den positive ion! Brug de prøver du nu kender. Hvad er stoffets formel?. Hvad hedder det? Rens alle 4 reagensglas og pipetter. Orden Jeres skab og læg alt på rette plads. Sæt jer op og lav denne rapport færdig. Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 4. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 6. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer 2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede

102 2017, august 101 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august 1. Sæt de seks kendte reagenser ind i skemaet Reagensens navn Reagensens formel Hvilken ion finder den? 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx politiefterforskning, fødevareanalyser m.m. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt: Stoffet Gr1 Gr2 Gr3 Gr4 Gr5 Gr6 Gr7 Gr8 Ammonium Jern Kobber Nikkel Sølv Fosfat, Carbonat Sulfid Man kan fx undersøge: LiCl, MgSO4, HNO3, K2CO3, FeCl2

103 2017, august 102 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Mørtel og cement 025 Mørtel og cement

104 2017, august 103 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Forsøgsrapport Grupper Mørtel og cement Vi undersøger marmor (CaCO3) s 52 2 Er der kalk i? Syre + sten - 8 sten s Brænd kalk s Lav mørtel + byg en mur s Lav beton og støb en søjle fast s. 64. I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Fortæl generelt om kalk, som et af Danmarks naturlige råstoffer. Herunder skal du dække både fremkomst og 1 historisk udnyttelse. Fortæl om den industrielle udnyttelse i 2 vor tid. Tegn og beskriv hvordan cement 3 fremstilles. Perspektiver dine små forsøg til deres 4 betydning for Danmark i dag. Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

105 2017, august 104 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Forsøgsrapport Grupper Mørtel og cement Vi undersøger marmor (CaCO3) s 52 2 Er der kalk i? Syre + sten - 8 sten s Brænd kalk s Lav mørtel + byg en mur s Lav beton og støb en søjle fast s. 64. I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Fortæl generelt om kalk, som et af Danmarks naturlige råstoffer. Herunder skal du dække både fremkomst og 1 historisk udnyttelse. Fortæl om den industrielle udnyttelse i 2 vor tid. Tegn og beskriv hvordan cement 3 fremstilles. Perspektiver dine små forsøg til deres 4 betydning for Danmark i dag. Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

106 2017, august 105 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Forsøgsrapport Grupper Mørtel og cement Vi undersøger marmor (CaCO3) s 52 2 Er der kalk i? Syre + sten - 8 sten s Brænd kalk s Lav mørtel + byg en mur s Lav beton og støb en søjle fast s. 64. I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Fortæl generelt om kalk, som et af Danmarks naturlige råstoffer. Herunder skal du dække både fremkomst og 1 historisk udnyttelse. Fortæl om den industrielle udnyttelse i 2 vor tid. Tegn og beskriv hvordan cement 3 fremstilles. Perspektiver dine små forsøg til deres 4 betydning for Danmark i dag. Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12: 69

107 2017, august 106 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august Forsøgsrapport Grupper Mørtel og cement Vi undersøger marmor (CaCO3) s 52 2 Er der kalk i? Syre + sten - 8 sten s Brænd kalk s Lav mørtel + byg en mur s Lav beton og støb en søjle fast s. 64. I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Fortæl generelt om kalk, som et af Danmarks naturlige råstoffer. Herunder skal du dække både fremkomst og 1 historisk udnyttelse. Fortæl om den industrielle udnyttelse i 2 vor tid. Tegn og beskriv hvordan cement 3 fremstilles. Perspektiver dine små forsøg til deres 4 betydning for Danmark i dag. Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Gruppe 6: Gruppe 7: Gruppe 8: Gruppe 9: Gruppe 10: Gruppe 11: Gruppe 12:

108 2017, august 107 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august 025 Mørtel og cement Formål: At fremstille mørtel og bruge cement 1. Materialer Husk: 2 reagensglas, 1 reagensglasstativ, 1 tavlekridt CaCO3, 10 ml Ca(OH)2, tom tændstikæske, små sten, cement. Vejledning Knus ½ tavlekridt med en hammer. Pak kridtet ind i papir, med 4-5 lag før du slår med hammeren. Hæld det knuste kridt i et reagensglas Sæt reagensglas r1 op i et stativ Indsæt prop med 1 hul, 1 vinklet glasrør og slange med lige glasrør til slut Nedsænk det lige glasrør i r2, hæld også 10 ml læsket kalk, Ca(OH)2, op. Opvarm nu reagensglasset i stativet. Lad flammen bevæge sig hen over hele den flade, hvor kridtet ligger, så al CO2 drives ud. Lav reaktionsligningen: Betragt reaktionen i r2. Hvad kan du udlede af den? Den brændte kalk tilføres vand. Lav reaktionsligningen: Den læskede kalk tilsættes sand. Du har nu lavet mørtel. Lav en mur. Bland 1cement, 2 sand, 3 sten og støb en betonpille til en bro. Brug en hul tændstikæske som form. Faktaboks: Mørtel og cement Hele Danmark har været gammel havbund I Faxe kalkbrud kan man finde forstenet gammelt koralrev Kalk er dannet ved massedød af små kalkholdige havdyr Viden om mørtel kom til Danmark med munkene omkring 850 e.kr. Over 1000 kirker blev bygget fra Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 52. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal 54. Alle gasser H 2, O 2, N 2, F 2, Cl 2 optræder altid frit som molekyler ikke som atomer

109 108 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Spørgsmål A. Hvilket farveskift er der i r2?. a. Bliv ved med at iagttage r2, hvilket nyt skift kommer der. Hvad tror du, der er sket? CO2 + Ca(OH) 2 CaCO3, CaCO3 + H2O +CO2 Ca(HCO3)2 (letopløselig) Forklar reaktionsligningen: B. Hvad sker der nu, når muren tørre? Lav reaktionsligningen a. CO2 + Ca(OH) 2 b. Murerne får ofte meget mørtel på hænderne og de kan finde på at vaske hænderne i HCl, hvorfor? c. HCl + Ca(OH) 2 C. Gør rede for, hvordan man fremstiller cement: 3. Gennemgangen af forsøget med fremstilling af mørtel (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx noget om dansk mørtel og cementproduktion, mere historisk fx Valdemars slot i København. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

110 109 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Atomfysik og stråling 026 Radioaktive stråler 027 Stråling 2, Elektronen påvises 028 Stråling, henfald 029 Lys 030 Atomets opdagelse 031 Fission og fusion 036 Gnidningselektricitet

111 110 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Atomfysik Statisk elektricitet bog 4 s , ABS Katodestrålerøret- elektronen påvises 2 Bog 8 s , ABS -027 Einsteins blomsterpollen- 3 Lycopodium+vand, ABS-030 Neonlys - elektron - optisk gitter bog 8 4 s , ABS Flammefarve - kvantespring- elektron 5 bog 8: 34-37, ABS-029 Glaskugleforsøg - proton - guldfolie bog 6 8: s , ABS-030 Model af kerne - magneter + jern - 7 neutronen, ABS-030 Måling af baggrunds-, alfa-, beta- og gammastråler bog 8: s ABS Fissionsenergi bog 8 s 95 magnet på 9 hjul, Kontrolleret ABS ukontrolleret 10 kerneproces, brændplader b.8:98, Minigenerator (halveringstid) bog 8 s , ABS Tågekammer bog 8s. 20, ABS-030 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Tegn og forklar om elektronens 1 opdagelse bog 8 s Tegn og forklar protonens opdagelse 2 8:18-19, FKH s. 73 Tegn og forklar neutronens opdagelse 3 8:43-45, FKH s. 76 Forklar om lys og dets bølgelængder 4 8:27, FKH s Forklar om isotoper 8:48-51, FKH s. 25+ kerneomdannelse 8:66-67, FKH s Forklar generelt om radioaktivitet 8: , 8: Forklar om halveringstid og dets 7 betydning 8:66-70, FKH s. 82 Tegn, beskriv og forklar en atomreaktor 8 med tungt vand 8:100 Tegn og beskriv fussionsprocessen 9 8:106 Gruppe 1: Grup Gruppe 2: Grup Gruppe 3: Grup Gruppe 4: Grup Gruppe 5: Grup Gruppe 6: Grup

112 111 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Atomfysik Statisk elektricitet bog 4 s , ABS Katodestrålerøret- elektronen påvises 2 Bog 8 s , ABS -027 Einsteins blomsterpollen- 3 Lycopodium+vand, ABS-030 Neonlys - elektron - optisk gitter bog 8 4 s , ABS Flammefarve - kvantespring- elektron 5 bog 8: 34-37, ABS-029 Glaskugleforsøg - proton - guldfolie bog 6 8: s , ABS-030 Model af kerne - magneter + jern - 7 neutronen, ABS-030 Måling af baggrunds-, alfa-, beta- og gammastråler bog 8: s ABS Fissionsenergi bog 8 s 95 magnet på 9 hjul, Kontrolleret ABS ukontrolleret 10 kerneproces, brændplader b.8:98, Minigenerator (halveringstid) bog 8 s , ABS Tågekammer bog 8s. 20, ABS-030 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Tegn og forklar om elektronens 1 opdagelse bog 8 s Tegn og forklar protonens opdagelse 2 8:18-19, FKH s. 73 Tegn og forklar neutronens opdagelse 3 8:43-45, FKH s. 76 Forklar om lys og dets bølgelængder 4 8:27, FKH s Forklar om isotoper 8:48-51, FKH s. 25+ kerneomdannelse 8:66-67, FKH s Forklar generelt om radioaktivitet 8: , 8: Forklar om halveringstid og dets 7 betydning 8:66-70, FKH s. 82 Tegn, beskriv og forklar en atomreaktor 8 med tungt vand 8:100 Tegn og beskriv fussionsprocessen 9 8:106 Gruppe 1: Grup Gruppe 2: Grup Gruppe 3: Grup Gruppe 4: Grup Gruppe 5: Grup Gruppe 6: Grup

113 112 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen

114 113 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Atomfysik Statisk elektricitet bog 4 s , ABS Katodestrålerøret- elektronen påvises 2 Bog 8 s , ABS -027 Einsteins blomsterpollen- 3 Lycopodium+vand, ABS-030 Neonlys - elektron - optisk gitter bog 8 4 s , ABS Flammefarve - kvantespring- elektron 5 bog 8: 34-37, ABS-029 Glaskugleforsøg - proton - guldfolie bog 6 8: s , ABS-030 Model af kerne - magneter + jern - 7 neutronen, ABS-030 Måling af baggrunds-, alfa-, beta- og gammastråler bog 8: s ABS Fissionsenergi bog 8 s 95 magnet på 9 hjul, Kontrolleret ABS ukontrolleret 10 kerneproces, brændplader b.8:98, Minigenerator (halveringstid) bog 8 s , ABS Tågekammer bog 8s. 20, ABS-030 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Tegn og forklar om elektronens 1 opdagelse bog 8 s Tegn og forklar protonens opdagelse 2 8:18-19, FKH s. 73 Tegn og forklar neutronens opdagelse 3 8:43-45, FKH s. 76 Forklar om lys og dets bølgelængder 4 8:27, FKH s Forklar om isotoper 8:48-51, FKH s. 25+ kerneomdannelse 8:66-67, FKH s Forklar generelt om radioaktivitet 8: , 8: Forklar om halveringstid og dets 7 betydning 8:66-70, FKH s. 82 Tegn, beskriv og forklar en atomreaktor 8 med tungt vand 8:100 Tegn og beskriv fussionsprocessen 9 8:106 Gruppe 1: Grup Gruppe 2: Grup Gruppe 3: Grup Gruppe 4: Grup Gruppe 5: Gruppe 6: Grup Grup

115 114 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen

116 115 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Forsøgsrapport Grupper Atomfysik Statisk elektricitet bog 4 s , ABS Katodestrålerøret- elektronen påvises 2 Bog 8 s , ABS -027 Einsteins blomsterpollen- 3 Lycopodium+vand, ABS-030 Neonlys - elektron - optisk gitter bog 8 4 s , ABS Flammefarve - kvantespring- elektron 5 bog 8: 34-37, ABS-029 Glaskugleforsøg - proton - guldfolie bog 6 8: s , ABS-030 Model af kerne - magneter + jern - 7 neutronen, ABS-030 Måling af baggrunds-, alfa-, beta- og gammastråler bog 8: s ABS Fissionsenergi bog 8 s 95 magnet på 9 hjul, Kontrolleret ABS ukontrolleret 10 kerneproces, brændplader b.8:98, Minigenerator (halveringstid) bog 8 s , ABS Tågekammer bog 8s. 20, ABS-030 I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende: Tegn og forklar om elektronens 1 opdagelse bog 8 s Tegn og forklar protonens opdagelse 2 8:18-19, FKH s. 73 Tegn og forklar neutronens opdagelse 3 8:43-45, FKH s. 76 Forklar om lys og dets bølgelængder 4 8:27, FKH s Forklar om isotoper 8:48-51, FKH s. 25+ kerneomdannelse 8:66-67, FKH s Forklar generelt om radioaktivitet 8: , 8: Forklar om halveringstid og dets 7 betydning 8:66-70, FKH s. 82 Tegn, beskriv og forklar en atomreaktor 8 med tungt vand 8:100 Tegn og beskriv fussionsprocessen 9 8:106 Gruppe 1: Grup Gruppe 2: Grup Gruppe 3: Grup Gruppe 4: Grup Gruppe 5: Gruppe 6: Grup Grup

117 116 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 026 Radioaktive stråler Formål: At beherske emnet: α-, β-, og ϒ- stråling Faktaboks: Stråling Baggrundsstråling er i naturen og kommer især fra granit, fra uranforekomster og fra rummet α-, β-, og ϒ- stråling er usynlig for øjet, men indeholder hver især en gennemtrængende energi α- stråling er en He ++ kerne, altså en positiv ioniseret stråling β-stråling er en elektronstråling, altså en negativ ioniseret stråling ϒ- stråling er en fotonstråling af usynligt lys med ekstrem kort bølgelængde og højt energiindhold. 1. Materialer 1 strålingsmåler, 1 geigertæller, α-, β-, og ϒ- kilder, pladeholder, diverse plader af papir, pap, stål og bly, holder til Geiger-Müller rør, holder til kilder og plader. Den lysende prik skal stå i nederste indstilling Kilde Metalplade Vejledning GM-rør 1. Sæt GM-røret bagerst på tælleren. Indstil tælleren ved at placere den lysende prik i nederste indstilling ved at trykke gentagne gange på den blå knap. 2. Tryk på den røde knap indtil den tæller med 10 s mellemrum 3. Lav opstillingen som vist og mål strålingen med 3 målinger og gennemsnit. Gennemfør tælling for hver af kilderne og mål på samme måde baggrundsstrålingen 4. Når man måler stråling tager man tre målinger og udregner gennemsnittet.

118 117 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 5. Strålingen, der udsendes, varierer meget, derfor denne gennemsnitsberegning. 6. Man kan fx måle antallet af strålingsanslag i 10 sekunder. Stråling Første Anden Tredje Gennem Baggrund Alfa Beta Gamma 8. Dernæst undersøges gennemtrængningsevnen for de tre typer stråling igennem papir, stålplade og blyplade 9. Husk tre målinger og beregn gennemsnittet (x1+x2+x3)/3 Første måling Anden måling Tredje måling Gennemsnit Alfa med papir Beta med papir Beta med stålplade Gamma med papir Gamma med stålplade Gamma med 3 cm blyplader 2. Tegning til forsøget 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene: Da radioaktive kerner er meget ustabile, fordi : 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i den store verden i hjemmet (røgalarmer), på sygehuse og i industrien. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

119 118 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 027 stråling 2, Elektronen påvises Formål: At beherske hvordan elektronen blev påvist Faktaboks: Elektronen Elever må ikke arbejde med højspænding, de kan sætte forsøget op, men læreren sætter strøm til. Eleven fortæller, hvad læreren skal gøre. Katodestrålerøret er belagt med ZnS, zinksulfid, der lyser blåt op Kun når minus tilsluttes katoden, kommer der en lysstråle Elektronen vejer 1/1836 del af en proton, 1/1839 del af en neutron Elektronerne kredser uden om den positive kerne Indledning: Den positive og negative elektricitet blev allerede Luigi Galvani ( ) og Alessandro Volta ( ). opdaget af 1. Materialer 1 højspændingsstrømforsyning, 1 katodestrålerør, 2 krokodillenæb, 1 hesteskomagnet Vejledning Du skal lave små forsøg, der fortæller noget om lys 1. Katodestrålerøret: Man sender elektroner ind i røret katoden, den negative ende af røret, der, hvor de løber igennem glasset, opstår der en blå streg. Der sker intet hvis polerne byttes om. Katodestrålerør Røret lyser ved 3000 V Hesteskomagnet Den blå streg kan påvirkes med en hesteskomagnet. Katodestrålen frastødes. Stregen reagerer som en elektrisk ledning. Ovenstående ses den frastødt 1. Stil katodestrålerøret op og tilslut ledningerne med en slukket strømforsyning. Fortæl læreren, at han skal påvirke strålen med en elektromagnet.

120 119 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2. Hvad sker der når polerne på hesteskomagneten vendes? 3. Hvorfor beviser dette forsøg at elektronerne har et magnetfelt? Thomsens rør 4. Hvad beviser vi yderligere ved Thomsons rør?. 2. Lav tegninger til forsøget 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene: 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien (fx ældre tvskærm) og i atomforskningen. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

121 120 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 028 Stråling, henfald Et radioaktivt stofs halveringstid betyder den tid, der går, indtil strålingen er halveret. Formål: At beherske emnet: Henfald Faktaboks: Henfald Henfald betyder, at den konstante stråling gradvist forandre atomet Halveringstid er den tid der går inden den samlede stråling er halvt så stor Mange radioaktive stoffer ender med at blive til bly Især radioaktive stoffer med en meget kort henfaldstid benyttes i lægemiddel industrien fx som sporingsstoffer. 1. Materialer 1 strålingsmåler, 1 geigertæller, 1 minigenerator, 1 stativ, 1 reagensglas Den lysende prik skal stå i nederste indstilling Vejledning 1. Sæt GM-røret bagerst på tælleren. Indstil tælleren ved at placere den lysende prik i nederste indstilling ved at trykke gentagne gange på den blå knap. 2. Tryk på den røde knap gentagne gange, indtil den tæller med 10 s mellemrum

122 121 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 3. Lav opstillingen som vist på tegningen og mål strålingen med 10 sek. Nedskriv antal stråler efter hver gang. 4. Hvornår bliver det radioaktive materiales halveringstid nået? Sek. Radioaktiv Sek. Radioaktiv Sek. Radioaktiv Sek. Radioaktiv måling måling måling måling Hvilket radioaktivt stof har vi med at gøre? 2. Tegning til forsøget 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene: Opgave: Hvad henfalder dette stof til? Ra Rn Po Pb Bi Po Pb Bi Po? Pb 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i den store verden i hjemmet (røgalarmer), på sygehuse og i industrien. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

123 122 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 029 Lys Formål: At beherske emnet: Lys Faktaboks: Lys Elever må ikke arbejde med højspænding, de kan sætte forsøget op, men læreren skal sætte strøm til. Forskelligt farvet lys har forskellig bølgelængder og måles i nanometer dvs. 1mm/1 million Når Ne eller andre gasser bliver anslået af elektronstrømmen lyser de op Hvidt lys (sollys) indeholder alle farver lys fra nm pr. bølge Indledning: Forskningen i lys og forskningen i atomet foregik sideløbende. Niels Bohr udvidede atommodellen ved at inddrage teorierne om lys. Niels Bohr angav på forklaringen på, hvorfor forskellige stoffer lyste i forskellige farver, når de blev brændt eller anslået af elektroner ved at forklare om kvantespring. Et optisk gitter er en masse små streger, der hjælper med at spalte lyset. 1. Materialer 1 højspændingsstrømforsyning, 1 stativ til 1 neonrør,1 neonrør, 2 krokodillenæb, 2 ledninger, 1 optisk gitter, 1 kanthaltråd, forskellige salte til afbrænding, bunsenbrænder, tændstikker. Vejledning Du skal lave små forsøg, der fortæller noget om lys Optisk gitter 1. Tag et optisk gitter og kig på sollys og et almindeligt lysstofrør med hvidt lys. 2. Hvilke farver kunne du se i det optiske gitter? Neon Lys 1. Hent stativet til de forskellige glasrør og sæt neon i stativet. Tilslut ledninger til 3000 V højspænding, men tænd ikke for strømforsyningen 2. Lad læreren tænde og betragt Neons lys gennem det optiske gitter 3. Hvilke streger kunne du se i det optiske gitter?

124 123 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Flammeprøven 1. Afbrænd fem forskellige salte i bunsensbrænderens flamme med kanthal tråden (Husk at rense den, og tag Na til sidst, det det er svært at få fjernet). 2. Hvilke farver fik du? Hvilke stoffer fandt du? Farve/stof Farve/stof Farve/stof Farve/stof Farve/stof 2. Lav tegninger til forsøgene 3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene: Gøre rede for teorien ved kvantespring: Udregn farven: Elektronen springer fra banen 7 til bane 3: Formlen er B =. E= elektronvolt, B = bølgelængden. 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

125 124 Fysik- og af Finn Dalum-Larsen 030 Atomets opdagelse I et atom holder den stærke kernekraft det hele sammen Formål: At beherske emnet: Atomets opdagelse Faktaboks: Atomets opdagelse Der er stærke kernekræfter mellem protron/proton og neutron/proton Den stærke kernekraft er en selvstændig kraft, der er ca gange stærkere end tyngdekraften. Negativ ladet elektricitet får glimlampen til at lyse i den nærmeste ende En isotop af et stof har samme antal protoner men forskelligt antal neutroner To positive partikler frastøder hinanden, to negative frastøder hinanden. 1. Materialer 1 plastikstang, 1 skind, 1 glimlampe, andre stænger, 6 glaskugler, æske med småmagneter og runde jernstykker til illustration af protoner og neutroner, magneter på hjul (illustration af den stærke kernekraft), tågekammer, CO2 sne, ethanol, strømforsyning 24 V, 1 bægerglas, 1 spatel lycopodium, 1 bunsenbræder, tændstikker, 2 vogne med hesteskomagneter på. Indledning Når vi skal beskrive atomet er vi ofte nødt til at bruge modeller, da det hele er så småt. De efterfølgende forsøg illustrerer vigtige skridt i atomets opdagelse. Vejledning Statisk elektricitet 1. Gid plastikstangen med skindet og sæt glimlampen på plastikstangen. Hvis der er negativt ladet elektricitet (elektroner i overskud) lyser den nærmeste end i glimlampen. Hvis den fjerneste ende lyser er det positivt ladet elektricitet (mangel på elektroner). Altså enten er elektroner gnedet over på skindet, eller elektroner fra skindet er gnedet over på stangen. Hvad skete der? 2. Lav et skema over dine resultater med forskellige stænger og gnidningsstykker Gnidningsma- Stang Elektricitet Gnidningsma- Stang Elektricitet teriale teriale 3. Hvorfor blev man med sådanne forsøg overbevist om positiv og negativ ladet elektricitets eksistens?

126 125 Fysik- og af Finn Dalum-Larsen Atomet opdages ved Einsteins pollenforsøg 1. Tag 200 ml vand i et bægerglas 2. Hæld ½ spatelfuld lycopodium op i glasset. 3. Kig efter bevægelse i sporene 4. Prøv at afbrænde en spatel fuld lycopodium i ilden fra en bunsenbrænder. 5. Hvordan spiller overfladen ind på forbrændingen? Pollen der danser 6. Hvad opdagede Einstein, der skete i vandet? Den stærke kernekraft et modelforsøg 1. Sæt de to vogne med hesteskomagneter overfor hinanden. Giv den ene et skub. Hvad skete der? 2. Tving nu de to vogne sammen, så magneterne støder mod hinanden, hvad sker der? 3. Hvad skal denne model illustrerer? 4. Hvad hedder den partikel som i dette tilfælde binder to protoner sammen? Model af atomkerne 1. Hent æsken med runde magneter og jernstykker 2. Lav følgende kerner med delene: H, D, T, He, Li, Be og B 3. Hvad er en isotop? 4. Tegn kernerne her: 5. Hvordan opdagede man neutronen? Tegn opstillingen her: Protonen opdages glaskugle modellen 1. 5 glaskugler placeres i låget på en sort kasse. En kugle skydes nu mod de fem. 2. Gentag forsøget 5 gange 3. Tegn her hvordan kuglen bevægede sig efter sammenstødet 4. Hvad skal modellen illustrerer 5. Hvordan opdagede man protonen? Tegn den rigtige opstilling her:

127 126 Fysik- og af Finn Dalum-Larsen Tågekammeret beviser strålingens eksistens 1. Tag et tågekammer og åben det 2. Sprøjt ethanol på indersiden af kammeret 3. Hent CO2 fra flasken som is og kom det i bunden af kammeret 4. Luk låget og stil kammeret i vatter 5. Sæt lampen til strømforsyningen 9V DC 6. Indsæt en alpha-kilde og en beta-kilde. 7. Hvad sker der? 8. Hvad kan man udlede af forsøget? 2. Tegninger til forsøgene 3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene. Skriv bl.a. om brug af modeller i atomfysik: 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vore små forsøg bruges i den store verden til opdagelse af atomets hemmeligheder. Skriv om CERN. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

128 127 Fysik- og af Finn Dalum-Larsen 031 Fission og fusion Formål: At beherske emnerne: Fission og fusion Nogle kerner er ustabile på grund af antallet af protoner og neutroner ikke passer så godt sammen Faktaboks: Fission og fusion Fission betyder kernespaltning Fusion betyder kernesammensmeltning Einstein opdagede hvor meget energi, der er i alle stoffer E = M*C 2 Uran 235 er meget ustabil på grund af antallet af protoner og neutroner Cadmium kan opfange neutroner D 2O bruges i tungtvandsreaktorer Man bruger 2 isotoper af brint til at skabe fusion 1. Materialer 1 brændplade, 1 bunsenbrænder, tændstikker, 1 kanthaltråd, 1 stativ, 1 muffe. Indledning Når vi skal beskrive atomet er vi ofte nødt til at bruge modeller, da det hele er så småt. De efterfølgende forsøg illustrerer vigtige skridt i atomets opdagelse. Vejledning Indledning Den 16. juli 1945 fandt den første a-bombe test sted i USA. Den 6. august blev Little Boy kastet ned over Hiroshima. I fission spaltes uranatomer med stor fart og udsender materiale, stråling og neutroner. Den enorme kraft som Einstein havde påstået eksisterede i molekylerne blev demonstreret. Den 20. december 1951 blev det første atomkraftværk lavet i Idaho, USA. Brandplade som model til kontrolleret og ukontrolleret fission 1. Hent brændpladen og sæt tændstikker på den flade side. Antænd i midten med en glødende tråd. Hvordan foregik afbrændingen? 2. Sæt tændstikker på den sporede side og anbring metalpindene, så ilden kontrolleres mest muligt. Hvordan foregik afbrændingen nu? 3. Hvad er forskellen på de to afbrændinger? 4. Hvordan kan disse plader tjene som model for fissionens afvikling? 5. Hvorfor bruger vi brændpladen som en model? 6. Beskriv med egne ord det du ser på tegningen:

129 128 Fysik- og af Finn Dalum-Larsen 7. Gør rede for reaktionsligningen: Fusion Den første brintbombe blev eksploderet i I 1961 sprængte USSR en sådan 50 megaton bombe. Den havde 10 gange så meget sprængkraft som alle bomber under 2. verdenskrig. 1. Beskriv med egne ord det du ser på tegningen: 2. Gør rede for reaktionsligningen: 3. Hvor foregår denne proces? Atomkraftværket 1. Sæt de rette overskrifter ind på tegningen

130 129 Fysik- og af Finn Dalum-Larsen 2. Beskriv med egne ord, hvordan atomkraftværket startes: 3. Beskriv med egne ord, hvordan atomkraftværket stoppes: 4. Man er begyndt at lave en fusionsreaktor i Frankrig. Hvad hedder den? 5. Hvem, regner man med, skal være leder? 6. Hvad er det store problem med en fusionsreaktor? 2. Tegning til forsøget I fusion sammensmelter to H isotoper til He og udsender energi og en neutron 3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene. Skriv bl.a. om brug af modeller i atomfysik: 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vore små forsøg bruges i den store verden til opdagelse af atomets hemmeligheder. Skriv om CERN. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Forklar om henfald og særlige problemer med affald fra atomkraftværkerne. Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt: Brug desuden illustrerende forsøg fra ABS-26 Stråling, ABS-028 henfald, ABS -030 (Tågekammeret) til at sammensætte hele emnet atomkraft

131 130 Fysik- og af Finn Dalum-Larsen Elektronen blev først opdaget i gnidningselektricitet. 036 Formål: At beherske emnet: Gnidningselektricitet Faktaboks: Gnidningselektricitet Ved at gnide stoffer mod hinanden kan man enten tilføre eller fjerne elektroner En negativt ladet genstand kan få en glimlampe til at lyse op ved den nærmeste ende En positivt ladet genstand får en glimlampe til at lyse ved den fjerneste ende 1. Materialer Stænger af forskelligt materialer: Uigennemsigtigt plexiglas, gennemsigtigt plexiglas, sort plexiglas, uigennemsigtigt plastikrør, stålrør. Gnidningsmaterialer: Skind, filt, silke, plastikfolie og flamingo. Slimlampe. Historisk: Allerede i oldtiden opdagede man, at rav kunne tiltrække fx tør tang og hår, hvis man gned på det. Vejledning: Gnid med de forskellige materialer på de forskellige stænger, se om der er positiv eller negativ elektricitet. Hvis der er negativt ladet elektricitet (elektroner i overskud) lyser den nærmeste Glimlampe end i glimlampen. Hvis den fjerneste ende lyser er det positivt ladet elektricitet (mangel på elektroner). Altså enten er elektroner gnedet over på skindet, eller elektroner fra skindet er gnedet over på stangen. Hvad skete der? Indfør +, - eller 0. Plader/ Gnidningsmateriale Skind Filt Silke Plastikfolie Flamingo Ugennemsigtig plexiglas Gennemsigtig plexiglas Sort plexiglas Plastikrør Stål Andet (frit valg)