Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsforløb om elforsyning og transformation."

Transkript

1 Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse. Varighed: 5 uger a 3 lektioner Mål: beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder induktion og transformationn. give eksempler på, at der ved energiforsyning ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet. gøre rede for energiomsætninger, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets elektriske energiforsyning. Materialer: Ny fysik/kemi 8 - Samfundets el-forsyning (kapitel 1, 2, 3 og 5) eller Ny Prisma Fysik og Kemi 9 (Kapitel 5). Hvis ikke man arbejder med et af de ovennævnte bogsystemer, kan man beskæftige sig med et der omhandler tilsvarende. Det drejer sig om el-generatoren, induktion, hvad spændingen afhænger af, vekselspændingskurven og bygning af mini-elværk. Desuden transformation, herunder transformersætningen og bygning af diverse transformere. Desuden bruges enkelte sider fra Ny fysik/kemi 6 Boligens opvarmning (s. 22, 24 og 25 om centralvarme og fjernvarme) og Ny fysik/kemi 7 Kemisk produktion og forurening (s. 24, 25 og 65 om SNOX-anlæg og flyveaske). Siderne er vedlagt i bilag for nemheds skyld. Forsøgene er fra arbejdshæftet til Ny fysik/kemi 8- Samfundets el-forsyning, hvis ikke andet er nævnt. Desuden er tre forsøg om SO 2 og syreregn vedlagt til sidst i dokumentet. Gode råd inden besøget på Avedøreværket. Det er en god idé at ringe (tlf ) og bestille tid et halvt år inden, du ønsker din klasse skal besøge Avedøreværket. Avedøreværket modtager kun 9. klasse-elever (max 30 pr. besøg). Besøget varer ca. 2 timer og består af en sikkerhedsinstruktion, præsentation og en rundvisning. Det er tilladt for eleverne at tage billeder evt. med mobiler ved rundvisningen. På følgende link kan du læse om Avedøreværket og se små film: revaerket.aspx Andre links om energi: 1

2 Uge 1 - Induktion Lad eleverne huske tilbage til 8. klasse og tegne et elkraftværk. Hvilke begreber kan de huske? Tegn på tavlen. Snak om, at det de skal lære om i den følgende periode er generatoren og transformatoren. Tegning er fra: - skolematerialet s. 22. Arbejd med følgende begreber: Induktion, magnet, spole, spænding, strøm, oscilloskop, voltmeter, amperemeter, jernkerne, vindinger, generator, vekselstrøm, jævnstrøm, elværk, strømforsyning, motor, pære, vekselspændingskurven. Lad eleverne spille begrebs-spillet (se bilag A med kort og regler). Forsøg: Lav en strømkilde. Byg et mini-elværk. Uddel Tip en tekst (se bilag B med kopi og facit) til kapitel 3 i Ny fysik/kemi samfundets elforsyning. Lad eleverne gætte sig til løsningerne ud fra viden og fornuft. Eleverne får derefter kapitel 3 for som lektie. 2

3 Uge 2 - Vekselstrøm Forslag til arbejde med kapitlets teori. 1) Læreren kan udlevere 10 spørgsmål til eleverne som de løser alene. Brug derefter CLstrukturen dobbeltcirkler hvor halvdelen af eleverne former en cirkel og vender ryggen til cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne danner en cirkel udenom, således at hver elev stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen. Læreren læser første spørgsmål op. Partnerne diskuterer svaret i den aftalte tid. De to partnere bliver enige om at den ene har tallet 1 og den anden tallet 2. Læreren siger f.eks.: Marie og Thomas, 1. Dette betyder, at den elev i parret Marie og Thomas, som har tallet 1, skal forsøge og svare. Ydercirklen rykker en person til højre og læreren stiller et nyt spørgsmål. 2) Læreren kan også lade eleverne lave en kryds og tværs til kapitlet. Se bilag C. Eleverne kan f.eks. koncentrere sig om nogle bestemte sider i kapitlet. Når kryds og tværsen er færdig kan den kopieres til andre elever, som har haft nogle andre sider i kapitlet. 3) Læreren kan også lave en stafet. Læreren stiller f.eks. 10 sandt/falsk spørgsmål til kapitlet. De skrives ud på et A3-papir og to eksemplarer hænges op i klassen med et par meters mellemrum. Eleverne deles i to hold og stafetten er en blyant. Det gælder nu om at svare rigtig på flest muligt spørgsmål med s for sandt og f for falsk, men samtidig gøre det hurtigst muligt. Det hold som har flest rigtige vinder. Hvis holdene har lige mange rigtige, er det holdet som var hurtigst, der vinder. 4) Læreren vælger centrale begreber fra kapitlet og klipper kort med et begreb på hver. F.eks. maksimal spænding, effektiv spænding, volt, ampere, strøm, spænding, vekselspændingskurve, oscilloskop, periode, frekvens, hertz, fase-ledninger, trefase-kontakt, trefase-generator, spændingsforskel, watt-forbrug osv. Herefter kan eleverne lave fysikimprovisation (idé efter Klog på energi sol, strøm og spænding, skolemateriale fra Experimentarium). Formålet med improvisation i fysik/kemi er, at eleverne lærer at udtale fagtermerne. Man kan vælger at have fokus udelukkende på udtalen og derfor er det uden betydning om eleverne bruger fagtermerne korrekt. Man kan også beslutte det omvendte. 2-3 elever diskuterer et emne. Når scenen er godt i gang, får hver elev på skift et kort. Eleverne skal så indarbejde ordet i deres næste sætning. Eleverne får løbende en ny seddel, som de skal indarbejde i dialogen. Læs evt. alle ordene op, inden eleverne går på scenen, så udtalen ikke er en barriere. Eksempel på scene: To personer argumenterer for og imod forskellige situationer og teknologier. Se hvordan elever improvisere på: Forsøg: Opvarmning med el. 3

4 Uge 3 - Transformation Forslag til arbejde med kapitlets teori: Se under uge 2. Desuden kort til ordleg med ordet: Transformation (se bilag D) Forsøg: Primær og sekundær spænding. Uge 4 Fjernvarme og røgrensning Teori (se bilag E) er fra Ny fysik/kemi 6 Boligens opvarmning og Ny fysik/kemi 7 Kemisk produktion og forurening (se bilag F). Forslag til arbejde med teori: Se under uge 2. Forsøg: (se til sidst i dokumentet): 1. Sådan påvises SO 2 2. Sådan kan røg renses for SO 2 3. Syreregn Uge 5 Avedøreværket og evaluering Forberedelse til besøget. Har eleverne haft spørgsmål undervejs i forløbet, som skal nedskrives og medbringes? Eleverne kan medbringe blyant og papir, evt. kamera/mobil til at tage billeder med (det er tilladt). Det er ikke en god idé at have højhælede sko på, da en stor del af rundvisningen foregår på riste. Vis evt. processen på Avedøreværket. Processen på Avedøreværket I:\Branding\skr\PowerPoint\SBI 1. Kedel 6. Askeudskiller 2. Brænder 7. Afsvovlingsanlæg 3. Turbine 8. Gipslager 4. Fjernvarmeveksler 9. Skorsten 5. Generator 10. Varmeakkumulatortank 4

5 Besøg Avedøreværket. Efterbehandling af besøget på skolen. Læreren kan evt. spørge Pernille Harder Risto, kommunikationsmedarbejder i Dong Energy (eller den person, som viste klassen rundt på Avedøreværket) om forskellige tal på f.eks. på nyttevirkning, fjernvarme og el til at regne på. De kan eftersendes pr. mail. Evaluering Forslag til evalueringsmetoder. 1. Lad eleverne skrive en rapport om emnet ud fra billeder af de forsøg, som de har udført under forløbet og de billeder, som de tager på Avedøreværket. Se bilag G. 2. Lad f.eks. eleverne skrive et eventyr ud fra nogle centrale begreber. Se bilag H. 3. Hvis skolen har abonnement på kan eleverne løse følgende træningsopgaver: EL07, EL08, EL09 og EL10 og følgende prøver: TEL4 og TEL5. Perspektivering Alternative energikilder. Forslag til arbejde med disse kunne være: Eleverne kan i grupper undersøge oplysninger om forskellige alternative energikilder (evt. medtag atomkraft og de fossile brændstoffer). Vindenergi, vandenergi, solenergi, bølgekraft, geotermisk energi, biomasse. Lad eleverne undersøge energikilderne med henblik på at fremlægge om funktion, fordele/ulemper osv. Gør eleverne opmærksomme på at alle i gruppen skal være eksperter på den viden de opnår om energikilderne. Til fremlæggelserne går én elev fra hver gruppe sammen, således der skabes nye grupper, hvor hver elev er ekspert i én eller flere energikilder. Derefter skal de dele deres viden med de andre elever på skift. På kan læreren downloade energiteknologi-kort eller brikker til energiens vej. 5

6 Bilag A: Begrebs-spillet Induktion Spænding Elværk Strøm Magnet Spole Oscilloskop Voltmeter Amperemeter 6

7 Jernkerne Vindinger Jævnstrøm Generator Vekselstrøm Motor Pære Strømforsyning Vekselspændingskurven 7

8 Begrebs-spillet Mindst 2 hold med mindst 2 spillere på hvert hold spiller mod hinanden. Hold 1 starter ved at spiller A trækker et kort fa bunken. Tiden startes og spiller A har nu 30 sek. til at forklare spiller B, hvad der er på kortet. Spiller A må naturligvis ikke sige ordet, som kortet viser. Hvis spiller B gætter, hvad der er på kortet, så får hold 1 et point. Vinderholdet er det hold, der efter 10 runder har flest point. Pointtavle: Runde: Hold: Hold: Hold: I alt: 8

9 Bilag B: Tip en tekst til kapitel 3 i Samfundets el-forsyning. Sæt R = rigtigt F = forkert Vekselstrøm fra el-værket. Gennemsnitsværdien for vekselstrøm kaldes effektiv spænding. 220 volt vekselspænding er mindre farlig end 220 volt jævnspænding. Vekselspændingen er 2/100 sekund om først at gå i den ene retning og derefter i den modsatte retning. 2/100 = 1/50 som kaldes for vekselspændingens periode. I stedet for betegnelsen perioder pr. sekund bruger man betegnelsen hertz, forkortet Hz. I de fleste boliger er der installeret stikkontakter specielt beregnet til komfur, opvaskemaskine osv. El-værket leverer både 180 volt og 500 volt. De generatorer der findes på el-værkerne, er alle konstrueret til at levere tofaset vekselstrøm. Et apparats watt-forbrug er et mål for, hvor meget energi det pågældende apparat får leveret pr. sekund. Spænding strømstyrke = watt-forbrug. Man kan tilslutte mange el-apparater til samme stikkontakt uden at sikringen går. Betegnelsen for en watt-time er Wh, idet w står for watt 9

10 og h for hour (time). Tip en tekst til kapitel 3 i Samfundets el-forsyning. FACIT Sæt R = rigtigt F = forkert r f r r r Vekselstrøm fra el-værket. Gennemsnitsværdien for vekselstrøm kaldes effektiv spænding. S volt vekselspænding er mindre farlig end 220 volt jævnspænding. S. 26 Vekselspændingen er 2/100 sekund om først at gå i den ene retning og derefter i den modsatte retning. 2/100 = 1/50 som kaldes for vekselspændingens periode. S. 27 I stedet for betegnelsen perioder pr. sekund bruger man betegnelsen hertz, forkortet Hz. S. 27 I de fleste boliger er der installeret stikkontakter specielt beregnet til komfur, opvaskemaskine osv. S. 28 f El-værket leverer både 180 volt og 500 volt. S. 29 f r De generatorer der findes på el-værkerne, er alle konstrueret til at levere tofaset vekselstrøm. S. 30 Et apparats watt-forbrug er et mål for, hvor meget energi det pågældende apparat får leveret pr. sekund. S. 33 r Spænding strømstyrke = watt-forbrug. S. 33 f r Man kan tilslutte mange el-apparater til samme stikkontakt uden at sikringen går. S. 34 Betegnelsen for en watt-time er Wh, idet w står for watt 10

11 og h for hour (time). S. 35 Bilag C: Kryds og tværs til kapitel 3 i Samfundets el-forsyning. 11

12 Bilag D: Kort til ordleg: Transformation. Stav ordet højt Giv en definition på ordet Giv et synonym til ordet Giv et antonym til ordet Sig ordet i en sætning Sig ordets ordklasse Dan et nyt ord ved at tilføje en forstavelse eller en afledningsendelse Find et ord, der rimer 12

13 Bilag E: Ny fysik/kemi 6 Boligens opvarmning 13

14 14

15 15

16 16

17 Bilag F: Ny fysik/kemi 7 Kemisk produktion og forurening. 17

18 Hvidovre science-kommune Juni 2010 Joanna U. Billesbølle, Frydenhøjskolen 18

19 Hvidovre science-kommune Juni 2010 Joanna U. Billesbølle, Frydenhøjskolen 19

20 Bilag G: Evaluering. Rapport om energi, el-forsyning og transformation Rapporten skrives ud fra billeder af ét selvvalgt forsøg og besøget på Avedøre kraftværk. Du skal minimum have været igennem følgende emner: Hvad bruges magnet og spole til? Hvad afhænger spændingen af? Hvad sker der på et kraftvarmeværk, og hvordan fungere det (redegør for processen)? Hvorfor og hvordan transformeres strømmen? Redegør for perioder, vekselspændingskurver og maksimal spænding. Vis et eksempel med beregning af watt-forbrug. Beskriv historisk, hvilken betydning el har haft og har på vores hverdag, samt hvilke miljøkonsekvenser, der er ved fossile brændstoffer. Rapporten afleveres elektronisk/i udskrift d. xx/xx20xx. 20

21 Bilag H: Evaluering. Fysikkens eventyr I skal skrive et eventyr i gruppen (2 og 2) I skal i historien bruge alle de begreber, der står her nedenunder: Induktion Transformation Generator Vekselspænding Jævnspænding Strøm Energi Turbine Effekt Primær-spole Sekundær-spole Avedøreværket Skriv historien sådan at begreberne bliver brugt i deres rette sammenhæng. F.eks. Historien om neutronen der ændrede verden: Der var en gang en sød neutron, der ønskede sig mange flere venner. Den løb og løb omkring i den voksende verden. Den så fremme i atomskoven en masse atomkerner. Derinde må der være mange af mine venner, jeg må hellere skynde mig derhen. tænkte neutronen. Han løb så hurtigt som han kunne, men ak inde i atomskoven, var der meget meget mørkt! Vores lille neutron løb med hovedet først ind i en atomkerne, der straks gik i stykker. Hurra! udbrød neutronen, der kommer flere af mine venner. Neutronens venner var meget forvirret i den mørke skov, de stødte ind i mange flere atomkerner. Disse gik også i stykker, og endnu flere neutroner så dagens lys. Pludselig gik alting meget hurtigt og alt forvandlede sig til et stærkt hvidt lys. Vores neutron havde skabt en kædereaktion, der foregik ukontrollabel. Det der var blevet dannet var en atom-eksplosion! 21

22 Sådan påvises SO 2 Baggrund: Når f.eks. kraftværk brænder fossile brændsler eller affald til el og fjernvarme, udvikles der svovldioxid. Når svovldioxid går i forbindelse med vand kan det give syreregn, og er derfor et problem. Du har valgt at undersøge, hvordan SO 2 påvises. Du bør vide noget om hvordan et kraftværk producerer varme og el, og noget om kemiske reaktioner og kemisk analyse, samt noget om at arbejde i et laboratorium. Dette skal du bruge: 1. Brintoverilte (H 2 O 2, 10%) 2. Saltsyre (HCl, 2M) 3. Bariumclorid (BaCl 2, 0,5 M) 4. Svovl 5. Bunsenbrænder og jernske 6. Forsøgsstativ 7. Reagensglas og glastragt 8. Diverse slanger og glasrør 9. Vandpumpe (vakuumpumpe) Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Brug opstillingen som er vist på tegningen husk at sætte tingene fast i et forsøgsstativ 2. Fyld 10 ml brintoverilte (H 2 O 2 ), 10 ml fortyndet saltsyre (HCl) og dråber bariumclorid (BaCl 2 ) i et reagensglas 3. Skru langsomt op for vandet, så det bobler roligt i reagensglasset 4. Fyld en jernske halvt med svovlpulver 5. Hold skeen under tragten, mens flammen fra bunsenbrænderen varmer svovlet op, så der udvikles røg 6. Iagttag, hvad der sker i reagensglasset er der bundfald hvis ja, hvad betyder det? Undersøg selv og lav forsøg: 1. Hvilken kemisk reaktion sker der i SO 2 -indikatorvædsken (den blanding du selv fremstillede) 2. Hvad kan syreregn gøre ved karse? (Se også 3.9) 3. Udvikler afbrænding af olie SO 2? 4. Udvikler afbrænding af træ, papir eller andet affald SO 2? 5. Hvad ville det betyde for miljøet, hvis alle danske familier brugte oliefyr? 6. Hvad ville det betyde for miljøet, hvis der ikke fandtes engangsemballage? 7. Er syreregn et stort problem i Europa i dag? var det for 10 år siden? 8. Kan det lade sig gøre at undgå syreregn fuldstændigt? 22

23 Sådan kan røg renses for SO 2 Baggrund: Når f.eks. kraftværk brænder olie, kul eller affald til el og fjernvarme, udvikles der svovldioxid. Når svovldioxid går i forbindelse med vand kan det give syreregn, og det skal derfor filtreres fra. Du har valgt at undersøge, hvordan SO 2 kan filtreres ud af røg. Lav først blad 3.7. Du bør vide noget om hvordan et kraftværk producerer varme og el, samt noget om at arbejde i et laboratorium. Dette skal du bruge: 1. Brintoverilte (H 2 O 2, 10%) 2. Saltsyre (HCl, 2M) 3. Bariumclorid (BaCl 2, 0,5 M) 4. Svovl 5. Mættet kalkvand (Ca(OH) 2 ) 6. Bunsenbrænder og jernske 7. Forsøgsstativ 8. Reagensglas og glastragt 9. Diverse slanger og glasrør 10. Vandpumpe (vakuumpumpe) Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Brug opstillingen som er vist på tegningen. Husk at sætte tingene fast i et forsøgsstativ. 2. Fyld det første reagensglas med 10 ml mættet kalkvand (Ca(OH) 2 ) 3. Fyld 10 ml brintoverilte (H 2 O 2 ), 10 ml fortyndet saltsyre (HCl) og dråber bariumclorid (BaCl 2 ) i et reagensglas. 4. Start for pumpen til udsugningen, så det bobler roligt i reagensglasset. 5. Fyld en jernske halvt med svovlpulver. 6. Hold skeen under tragten, mens flammen fra bunsenbrænderen varmer svovlet op, så der udvikles røg. 7. Iagttag, hvad der sker i reagensglassene 8. Hvordan er det forskelligt fra reaktionen i 3.7? Undersøg selv og lav 1. Kan kalkvand rense for andet end svovldioxid (SO 2 )? 2. Hvad kan syreregn gøre ved karse? (Se også blad 3.9) 3. Udvikler afbrænding af olie SO 2? 4. Udvikler afbrænding af træ, papir eller andet affald SO 2? 5. Hvad ville det betyde for miljøet, hvis alle danske familier brugte oliefyr? 6. Er syreregn et stort problem i Europa i dag? var det for 10 år siden? 7. Kan det lade sig gøre at undgå syreregn fuldstændigt? 23

24 Syreregn Baggrund: Ved forbrændingsprocesser kan der dannes svovldioxid, nitrogenoxid og klorholdige forbindelser. I atmosfæren vil disse stoffer ofte omdannes til svovlsyre, salpetersyre og saltsyre. Du har valgt at undersøge, hvordan syreregn påvirker miljøet. Du bør vide noget om ph-værdi og planters vækst. Blad 3.7 og 3.8 er også relevante i denne sammenhæng. Dette skal du bruge: 1. 8 skåle 2. Melkalk (CaOH 2 ikke vandig form) 3. Afkalket sand (sandet kan afkalkes med syre inden brug og skylles igennem med vand) 4. Vat 5. Karsefrø 6. Svovlsyre, H 2 SO 4 1M 7. 4 bægerglas og 4 glasplader 8. 4 pipetter Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Nummerer 8 skåle fra I skål 1-4 kommes melkalk og i skål 5-8 kommes afkalket sand 3. I alle 8 skåle anbringes en tot vat og der strøs lidt karsefrø oven på alle vattotterne 4. Nummerer 4 bægerglas I bægerglas 1 fremstiller du med svovlsyre og vand en væske med ph-værdien 1 6. I bægerglas 2 fremstiller du med svovlsyre og vand en væske med ph-værdien 2 7. I bægerglas 3 fremstiller du med svovlsyre og vand en væske med ph-værdien 4 8. I bægerglas 4 fremstiller du med svovlsyre og vand en væske med ph-værdien 6 9. Vand nu karseskål 1 og 5 med væske fra bægerglas 1, karseskål 2 og 6 med væske fra bægerglas 2 o.s.v. 10. Se til karsen hver dag, vand, hvis det er nødvendigt. Noter eller tegn, hvordan karsen i de forskellige skåle ser ud Undersøg selv og lav 1. Hvad sker der med phværdien, hvis man brænder svovl af og leder dampene gennem vand? 2. Hvad sker der med phværdien, hvis man brænder PVC-plast af og leder dampene gennem vand? 3. Hvad sker der med bygninger og broer, når de udsættes for syreregn? 4. Hvilken betydning har syreregn for vores drikkevand? 24

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Elektromagnetisme Forsøg Udfør forsøg, som viser elektromagnetiske grundregler. 1. Omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt, Ørsteds forsøg 2. En elektromagnet består af en strømførende spole

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet. Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige

Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet. Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige Fysik/kemi i hverdagen, historien og samfundet Indledning: Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige Hvordan kan vi hjælpe eleverne med at koble

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Gymnasieklasser, HF og VUC

LÆRERVEJLEDNING Gymnasieklasser, HF og VUC LÆRERVEJLEDNING Gymnasieklasser, HF og VUC Avedøreværket DONG Energy Sidst opdateret december 05 Indholdsfortegnelse Side : Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Praktisk information To forskellige forløb

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2

Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Drivhuseffekt Forsøg med Energi 2 Der tales i disse år meget om begrebet drivhuseffekten. Dette afsnit skal hjælpe til at blive klogere på en af de væsentligste gasser i denne forbindelse nemlig CO 2.

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen

Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen 9 B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Forord Kopimappe B er en integreret del af Ny Prisma 9. Kopimappe B indeholder øvelser, der kan bruges sammen med kapitel 5-9 i elevbogen.

Læs mere

Elektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Elektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Kend dit laboratorieudstyr

Kend dit laboratorieudstyr OVERSIGT OVER LABORATORIEUDSTYR Kend dit laboratorieudstyr Skriv navnene på det forskellige udstyr. Når du arbejder med de enkelte arbejdsark, vil du lære det enkelte udstyr næmere at kende. LABORATORIEUDSTYR

Læs mere

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN GOD TIL NATURFAG Elevark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke

Læs mere

BØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS

BØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS BØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS Lektionsplan 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem omformuleres, hvis eleverne

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

UNDERVISNING I ENERGIFORBRUG OG ENERGIFORSYNING. To naturfaglige undervisningsforløb til 8. klasse. Center for Undervisningsmidler Bornholm

UNDERVISNING I ENERGIFORBRUG OG ENERGIFORSYNING. To naturfaglige undervisningsforløb til 8. klasse. Center for Undervisningsmidler Bornholm UNDERVISNING I virkeligheden ENERGIFORBRUG OG ENERGIFORSYNING To naturfaglige undervisningsforløb til 8. klasse Center for Undervisningsmidler Bornholm Denne folder er udgivet af CFU Bornholm, Professionshøjskolen

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Energi og læring. Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling klasse. [Skriv her]

Energi og læring. Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling klasse. [Skriv her] Energi og læring Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Aktivitet 1: Begrebskort få overblik over

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen 1 ABSTRAKT Benzinbiler forurener luften med partikler, nitrogen og sulfur oxider, samt udsender

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Besøgsprogram. Opgaver

Besøgsprogram. Opgaver Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Energien i Horsens: Rundvisning

Energien i Horsens: Rundvisning Energien i Horsens: Rundvisning - historien om hvordan byen blev afhængig af fossile brændstoffer Når klassen ankommer til Danmarks Industrimuseum, vil den blive modtaget af en rundviser, der viser rundt

Læs mere

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2015 VUC-

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse Fysik- og Kemiforsøg Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2015 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Indholdsfortegnelse Vi og vores verden...

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere