Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsforløb om elforsyning og transformation."

Transkript

1 Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse. Varighed: 5 uger a 3 lektioner Mål: beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder induktion og transformationn. give eksempler på, at der ved energiforsyning ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet. gøre rede for energiomsætninger, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets elektriske energiforsyning. Materialer: Ny fysik/kemi 8 - Samfundets el-forsyning (kapitel 1, 2, 3 og 5) eller Ny Prisma Fysik og Kemi 9 (Kapitel 5). Hvis ikke man arbejder med et af de ovennævnte bogsystemer, kan man beskæftige sig med et der omhandler tilsvarende. Det drejer sig om el-generatoren, induktion, hvad spændingen afhænger af, vekselspændingskurven og bygning af mini-elværk. Desuden transformation, herunder transformersætningen og bygning af diverse transformere. Desuden bruges enkelte sider fra Ny fysik/kemi 6 Boligens opvarmning (s. 22, 24 og 25 om centralvarme og fjernvarme) og Ny fysik/kemi 7 Kemisk produktion og forurening (s. 24, 25 og 65 om SNOX-anlæg og flyveaske). Siderne er vedlagt i bilag for nemheds skyld. Forsøgene er fra arbejdshæftet til Ny fysik/kemi 8- Samfundets el-forsyning, hvis ikke andet er nævnt. Desuden er tre forsøg om SO 2 og syreregn vedlagt til sidst i dokumentet. Gode råd inden besøget på Avedøreværket. Det er en god idé at ringe (tlf ) og bestille tid et halvt år inden, du ønsker din klasse skal besøge Avedøreværket. Avedøreværket modtager kun 9. klasse-elever (max 30 pr. besøg). Besøget varer ca. 2 timer og består af en sikkerhedsinstruktion, præsentation og en rundvisning. Det er tilladt for eleverne at tage billeder evt. med mobiler ved rundvisningen. På følgende link kan du læse om Avedøreværket og se små film: revaerket.aspx Andre links om energi: 1

2 Uge 1 - Induktion Lad eleverne huske tilbage til 8. klasse og tegne et elkraftværk. Hvilke begreber kan de huske? Tegn på tavlen. Snak om, at det de skal lære om i den følgende periode er generatoren og transformatoren. Tegning er fra: - skolematerialet s. 22. Arbejd med følgende begreber: Induktion, magnet, spole, spænding, strøm, oscilloskop, voltmeter, amperemeter, jernkerne, vindinger, generator, vekselstrøm, jævnstrøm, elværk, strømforsyning, motor, pære, vekselspændingskurven. Lad eleverne spille begrebs-spillet (se bilag A med kort og regler). Forsøg: Lav en strømkilde. Byg et mini-elværk. Uddel Tip en tekst (se bilag B med kopi og facit) til kapitel 3 i Ny fysik/kemi samfundets elforsyning. Lad eleverne gætte sig til løsningerne ud fra viden og fornuft. Eleverne får derefter kapitel 3 for som lektie. 2

3 Uge 2 - Vekselstrøm Forslag til arbejde med kapitlets teori. 1) Læreren kan udlevere 10 spørgsmål til eleverne som de løser alene. Brug derefter CLstrukturen dobbeltcirkler hvor halvdelen af eleverne former en cirkel og vender ryggen til cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne danner en cirkel udenom, således at hver elev stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen. Læreren læser første spørgsmål op. Partnerne diskuterer svaret i den aftalte tid. De to partnere bliver enige om at den ene har tallet 1 og den anden tallet 2. Læreren siger f.eks.: Marie og Thomas, 1. Dette betyder, at den elev i parret Marie og Thomas, som har tallet 1, skal forsøge og svare. Ydercirklen rykker en person til højre og læreren stiller et nyt spørgsmål. 2) Læreren kan også lade eleverne lave en kryds og tværs til kapitlet. Se bilag C. Eleverne kan f.eks. koncentrere sig om nogle bestemte sider i kapitlet. Når kryds og tværsen er færdig kan den kopieres til andre elever, som har haft nogle andre sider i kapitlet. 3) Læreren kan også lave en stafet. Læreren stiller f.eks. 10 sandt/falsk spørgsmål til kapitlet. De skrives ud på et A3-papir og to eksemplarer hænges op i klassen med et par meters mellemrum. Eleverne deles i to hold og stafetten er en blyant. Det gælder nu om at svare rigtig på flest muligt spørgsmål med s for sandt og f for falsk, men samtidig gøre det hurtigst muligt. Det hold som har flest rigtige vinder. Hvis holdene har lige mange rigtige, er det holdet som var hurtigst, der vinder. 4) Læreren vælger centrale begreber fra kapitlet og klipper kort med et begreb på hver. F.eks. maksimal spænding, effektiv spænding, volt, ampere, strøm, spænding, vekselspændingskurve, oscilloskop, periode, frekvens, hertz, fase-ledninger, trefase-kontakt, trefase-generator, spændingsforskel, watt-forbrug osv. Herefter kan eleverne lave fysikimprovisation (idé efter Klog på energi sol, strøm og spænding, skolemateriale fra Experimentarium). Formålet med improvisation i fysik/kemi er, at eleverne lærer at udtale fagtermerne. Man kan vælger at have fokus udelukkende på udtalen og derfor er det uden betydning om eleverne bruger fagtermerne korrekt. Man kan også beslutte det omvendte. 2-3 elever diskuterer et emne. Når scenen er godt i gang, får hver elev på skift et kort. Eleverne skal så indarbejde ordet i deres næste sætning. Eleverne får løbende en ny seddel, som de skal indarbejde i dialogen. Læs evt. alle ordene op, inden eleverne går på scenen, så udtalen ikke er en barriere. Eksempel på scene: To personer argumenterer for og imod forskellige situationer og teknologier. Se hvordan elever improvisere på: Forsøg: Opvarmning med el. 3

4 Uge 3 - Transformation Forslag til arbejde med kapitlets teori: Se under uge 2. Desuden kort til ordleg med ordet: Transformation (se bilag D) Forsøg: Primær og sekundær spænding. Uge 4 Fjernvarme og røgrensning Teori (se bilag E) er fra Ny fysik/kemi 6 Boligens opvarmning og Ny fysik/kemi 7 Kemisk produktion og forurening (se bilag F). Forslag til arbejde med teori: Se under uge 2. Forsøg: (se til sidst i dokumentet): 1. Sådan påvises SO 2 2. Sådan kan røg renses for SO 2 3. Syreregn Uge 5 Avedøreværket og evaluering Forberedelse til besøget. Har eleverne haft spørgsmål undervejs i forløbet, som skal nedskrives og medbringes? Eleverne kan medbringe blyant og papir, evt. kamera/mobil til at tage billeder med (det er tilladt). Det er ikke en god idé at have højhælede sko på, da en stor del af rundvisningen foregår på riste. Vis evt. processen på Avedøreværket. Processen på Avedøreværket I:\Branding\skr\PowerPoint\SBI 1. Kedel 6. Askeudskiller 2. Brænder 7. Afsvovlingsanlæg 3. Turbine 8. Gipslager 4. Fjernvarmeveksler 9. Skorsten 5. Generator 10. Varmeakkumulatortank 4

5 Besøg Avedøreværket. Efterbehandling af besøget på skolen. Læreren kan evt. spørge Pernille Harder Risto, kommunikationsmedarbejder i Dong Energy (eller den person, som viste klassen rundt på Avedøreværket) om forskellige tal på f.eks. på nyttevirkning, fjernvarme og el til at regne på. De kan eftersendes pr. mail. Evaluering Forslag til evalueringsmetoder. 1. Lad eleverne skrive en rapport om emnet ud fra billeder af de forsøg, som de har udført under forløbet og de billeder, som de tager på Avedøreværket. Se bilag G. 2. Lad f.eks. eleverne skrive et eventyr ud fra nogle centrale begreber. Se bilag H. 3. Hvis skolen har abonnement på kan eleverne løse følgende træningsopgaver: EL07, EL08, EL09 og EL10 og følgende prøver: TEL4 og TEL5. Perspektivering Alternative energikilder. Forslag til arbejde med disse kunne være: Eleverne kan i grupper undersøge oplysninger om forskellige alternative energikilder (evt. medtag atomkraft og de fossile brændstoffer). Vindenergi, vandenergi, solenergi, bølgekraft, geotermisk energi, biomasse. Lad eleverne undersøge energikilderne med henblik på at fremlægge om funktion, fordele/ulemper osv. Gør eleverne opmærksomme på at alle i gruppen skal være eksperter på den viden de opnår om energikilderne. Til fremlæggelserne går én elev fra hver gruppe sammen, således der skabes nye grupper, hvor hver elev er ekspert i én eller flere energikilder. Derefter skal de dele deres viden med de andre elever på skift. På kan læreren downloade energiteknologi-kort eller brikker til energiens vej. 5

6 Bilag A: Begrebs-spillet Induktion Spænding Elværk Strøm Magnet Spole Oscilloskop Voltmeter Amperemeter 6

7 Jernkerne Vindinger Jævnstrøm Generator Vekselstrøm Motor Pære Strømforsyning Vekselspændingskurven 7

8 Begrebs-spillet Mindst 2 hold med mindst 2 spillere på hvert hold spiller mod hinanden. Hold 1 starter ved at spiller A trækker et kort fa bunken. Tiden startes og spiller A har nu 30 sek. til at forklare spiller B, hvad der er på kortet. Spiller A må naturligvis ikke sige ordet, som kortet viser. Hvis spiller B gætter, hvad der er på kortet, så får hold 1 et point. Vinderholdet er det hold, der efter 10 runder har flest point. Pointtavle: Runde: Hold: Hold: Hold: I alt: 8

9 Bilag B: Tip en tekst til kapitel 3 i Samfundets el-forsyning. Sæt R = rigtigt F = forkert Vekselstrøm fra el-værket. Gennemsnitsværdien for vekselstrøm kaldes effektiv spænding. 220 volt vekselspænding er mindre farlig end 220 volt jævnspænding. Vekselspændingen er 2/100 sekund om først at gå i den ene retning og derefter i den modsatte retning. 2/100 = 1/50 som kaldes for vekselspændingens periode. I stedet for betegnelsen perioder pr. sekund bruger man betegnelsen hertz, forkortet Hz. I de fleste boliger er der installeret stikkontakter specielt beregnet til komfur, opvaskemaskine osv. El-værket leverer både 180 volt og 500 volt. De generatorer der findes på el-værkerne, er alle konstrueret til at levere tofaset vekselstrøm. Et apparats watt-forbrug er et mål for, hvor meget energi det pågældende apparat får leveret pr. sekund. Spænding strømstyrke = watt-forbrug. Man kan tilslutte mange el-apparater til samme stikkontakt uden at sikringen går. Betegnelsen for en watt-time er Wh, idet w står for watt 9

10 og h for hour (time). Tip en tekst til kapitel 3 i Samfundets el-forsyning. FACIT Sæt R = rigtigt F = forkert r f r r r Vekselstrøm fra el-værket. Gennemsnitsværdien for vekselstrøm kaldes effektiv spænding. S volt vekselspænding er mindre farlig end 220 volt jævnspænding. S. 26 Vekselspændingen er 2/100 sekund om først at gå i den ene retning og derefter i den modsatte retning. 2/100 = 1/50 som kaldes for vekselspændingens periode. S. 27 I stedet for betegnelsen perioder pr. sekund bruger man betegnelsen hertz, forkortet Hz. S. 27 I de fleste boliger er der installeret stikkontakter specielt beregnet til komfur, opvaskemaskine osv. S. 28 f El-værket leverer både 180 volt og 500 volt. S. 29 f r De generatorer der findes på el-værkerne, er alle konstrueret til at levere tofaset vekselstrøm. S. 30 Et apparats watt-forbrug er et mål for, hvor meget energi det pågældende apparat får leveret pr. sekund. S. 33 r Spænding strømstyrke = watt-forbrug. S. 33 f r Man kan tilslutte mange el-apparater til samme stikkontakt uden at sikringen går. S. 34 Betegnelsen for en watt-time er Wh, idet w står for watt 10

11 og h for hour (time). S. 35 Bilag C: Kryds og tværs til kapitel 3 i Samfundets el-forsyning. 11

12 Bilag D: Kort til ordleg: Transformation. Stav ordet højt Giv en definition på ordet Giv et synonym til ordet Giv et antonym til ordet Sig ordet i en sætning Sig ordets ordklasse Dan et nyt ord ved at tilføje en forstavelse eller en afledningsendelse Find et ord, der rimer 12

13 Bilag E: Ny fysik/kemi 6 Boligens opvarmning 13

14 14

15 15

16 16

17 Bilag F: Ny fysik/kemi 7 Kemisk produktion og forurening. 17

18 Hvidovre science-kommune Juni 2010 Joanna U. Billesbølle, Frydenhøjskolen 18

19 Hvidovre science-kommune Juni 2010 Joanna U. Billesbølle, Frydenhøjskolen 19

20 Bilag G: Evaluering. Rapport om energi, el-forsyning og transformation Rapporten skrives ud fra billeder af ét selvvalgt forsøg og besøget på Avedøre kraftværk. Du skal minimum have været igennem følgende emner: Hvad bruges magnet og spole til? Hvad afhænger spændingen af? Hvad sker der på et kraftvarmeværk, og hvordan fungere det (redegør for processen)? Hvorfor og hvordan transformeres strømmen? Redegør for perioder, vekselspændingskurver og maksimal spænding. Vis et eksempel med beregning af watt-forbrug. Beskriv historisk, hvilken betydning el har haft og har på vores hverdag, samt hvilke miljøkonsekvenser, der er ved fossile brændstoffer. Rapporten afleveres elektronisk/i udskrift d. xx/xx20xx. 20

21 Bilag H: Evaluering. Fysikkens eventyr I skal skrive et eventyr i gruppen (2 og 2) I skal i historien bruge alle de begreber, der står her nedenunder: Induktion Transformation Generator Vekselspænding Jævnspænding Strøm Energi Turbine Effekt Primær-spole Sekundær-spole Avedøreværket Skriv historien sådan at begreberne bliver brugt i deres rette sammenhæng. F.eks. Historien om neutronen der ændrede verden: Der var en gang en sød neutron, der ønskede sig mange flere venner. Den løb og løb omkring i den voksende verden. Den så fremme i atomskoven en masse atomkerner. Derinde må der være mange af mine venner, jeg må hellere skynde mig derhen. tænkte neutronen. Han løb så hurtigt som han kunne, men ak inde i atomskoven, var der meget meget mørkt! Vores lille neutron løb med hovedet først ind i en atomkerne, der straks gik i stykker. Hurra! udbrød neutronen, der kommer flere af mine venner. Neutronens venner var meget forvirret i den mørke skov, de stødte ind i mange flere atomkerner. Disse gik også i stykker, og endnu flere neutroner så dagens lys. Pludselig gik alting meget hurtigt og alt forvandlede sig til et stærkt hvidt lys. Vores neutron havde skabt en kædereaktion, der foregik ukontrollabel. Det der var blevet dannet var en atom-eksplosion! 21

22 Sådan påvises SO 2 Baggrund: Når f.eks. kraftværk brænder fossile brændsler eller affald til el og fjernvarme, udvikles der svovldioxid. Når svovldioxid går i forbindelse med vand kan det give syreregn, og er derfor et problem. Du har valgt at undersøge, hvordan SO 2 påvises. Du bør vide noget om hvordan et kraftværk producerer varme og el, og noget om kemiske reaktioner og kemisk analyse, samt noget om at arbejde i et laboratorium. Dette skal du bruge: 1. Brintoverilte (H 2 O 2, 10%) 2. Saltsyre (HCl, 2M) 3. Bariumclorid (BaCl 2, 0,5 M) 4. Svovl 5. Bunsenbrænder og jernske 6. Forsøgsstativ 7. Reagensglas og glastragt 8. Diverse slanger og glasrør 9. Vandpumpe (vakuumpumpe) Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Brug opstillingen som er vist på tegningen husk at sætte tingene fast i et forsøgsstativ 2. Fyld 10 ml brintoverilte (H 2 O 2 ), 10 ml fortyndet saltsyre (HCl) og dråber bariumclorid (BaCl 2 ) i et reagensglas 3. Skru langsomt op for vandet, så det bobler roligt i reagensglasset 4. Fyld en jernske halvt med svovlpulver 5. Hold skeen under tragten, mens flammen fra bunsenbrænderen varmer svovlet op, så der udvikles røg 6. Iagttag, hvad der sker i reagensglasset er der bundfald hvis ja, hvad betyder det? Undersøg selv og lav forsøg: 1. Hvilken kemisk reaktion sker der i SO 2 -indikatorvædsken (den blanding du selv fremstillede) 2. Hvad kan syreregn gøre ved karse? (Se også 3.9) 3. Udvikler afbrænding af olie SO 2? 4. Udvikler afbrænding af træ, papir eller andet affald SO 2? 5. Hvad ville det betyde for miljøet, hvis alle danske familier brugte oliefyr? 6. Hvad ville det betyde for miljøet, hvis der ikke fandtes engangsemballage? 7. Er syreregn et stort problem i Europa i dag? var det for 10 år siden? 8. Kan det lade sig gøre at undgå syreregn fuldstændigt? 22

23 Sådan kan røg renses for SO 2 Baggrund: Når f.eks. kraftværk brænder olie, kul eller affald til el og fjernvarme, udvikles der svovldioxid. Når svovldioxid går i forbindelse med vand kan det give syreregn, og det skal derfor filtreres fra. Du har valgt at undersøge, hvordan SO 2 kan filtreres ud af røg. Lav først blad 3.7. Du bør vide noget om hvordan et kraftværk producerer varme og el, samt noget om at arbejde i et laboratorium. Dette skal du bruge: 1. Brintoverilte (H 2 O 2, 10%) 2. Saltsyre (HCl, 2M) 3. Bariumclorid (BaCl 2, 0,5 M) 4. Svovl 5. Mættet kalkvand (Ca(OH) 2 ) 6. Bunsenbrænder og jernske 7. Forsøgsstativ 8. Reagensglas og glastragt 9. Diverse slanger og glasrør 10. Vandpumpe (vakuumpumpe) Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Brug opstillingen som er vist på tegningen. Husk at sætte tingene fast i et forsøgsstativ. 2. Fyld det første reagensglas med 10 ml mættet kalkvand (Ca(OH) 2 ) 3. Fyld 10 ml brintoverilte (H 2 O 2 ), 10 ml fortyndet saltsyre (HCl) og dråber bariumclorid (BaCl 2 ) i et reagensglas. 4. Start for pumpen til udsugningen, så det bobler roligt i reagensglasset. 5. Fyld en jernske halvt med svovlpulver. 6. Hold skeen under tragten, mens flammen fra bunsenbrænderen varmer svovlet op, så der udvikles røg. 7. Iagttag, hvad der sker i reagensglassene 8. Hvordan er det forskelligt fra reaktionen i 3.7? Undersøg selv og lav 1. Kan kalkvand rense for andet end svovldioxid (SO 2 )? 2. Hvad kan syreregn gøre ved karse? (Se også blad 3.9) 3. Udvikler afbrænding af olie SO 2? 4. Udvikler afbrænding af træ, papir eller andet affald SO 2? 5. Hvad ville det betyde for miljøet, hvis alle danske familier brugte oliefyr? 6. Er syreregn et stort problem i Europa i dag? var det for 10 år siden? 7. Kan det lade sig gøre at undgå syreregn fuldstændigt? 23

24 Syreregn Baggrund: Ved forbrændingsprocesser kan der dannes svovldioxid, nitrogenoxid og klorholdige forbindelser. I atmosfæren vil disse stoffer ofte omdannes til svovlsyre, salpetersyre og saltsyre. Du har valgt at undersøge, hvordan syreregn påvirker miljøet. Du bør vide noget om ph-værdi og planters vækst. Blad 3.7 og 3.8 er også relevante i denne sammenhæng. Dette skal du bruge: 1. 8 skåle 2. Melkalk (CaOH 2 ikke vandig form) 3. Afkalket sand (sandet kan afkalkes med syre inden brug og skylles igennem med vand) 4. Vat 5. Karsefrø 6. Svovlsyre, H 2 SO 4 1M 7. 4 bægerglas og 4 glasplader 8. 4 pipetter Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Nummerer 8 skåle fra I skål 1-4 kommes melkalk og i skål 5-8 kommes afkalket sand 3. I alle 8 skåle anbringes en tot vat og der strøs lidt karsefrø oven på alle vattotterne 4. Nummerer 4 bægerglas I bægerglas 1 fremstiller du med svovlsyre og vand en væske med ph-værdien 1 6. I bægerglas 2 fremstiller du med svovlsyre og vand en væske med ph-værdien 2 7. I bægerglas 3 fremstiller du med svovlsyre og vand en væske med ph-værdien 4 8. I bægerglas 4 fremstiller du med svovlsyre og vand en væske med ph-værdien 6 9. Vand nu karseskål 1 og 5 med væske fra bægerglas 1, karseskål 2 og 6 med væske fra bægerglas 2 o.s.v. 10. Se til karsen hver dag, vand, hvis det er nødvendigt. Noter eller tegn, hvordan karsen i de forskellige skåle ser ud Undersøg selv og lav 1. Hvad sker der med phværdien, hvis man brænder svovl af og leder dampene gennem vand? 2. Hvad sker der med phværdien, hvis man brænder PVC-plast af og leder dampene gennem vand? 3. Hvad sker der med bygninger og broer, når de udsættes for syreregn? 4. Hvilken betydning har syreregn for vores drikkevand? 24

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen

Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen 9 B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Forord Kopimappe B er en integreret del af Ny Prisma 9. Kopimappe B indeholder øvelser, der kan bruges sammen med kapitel 5-9 i elevbogen.

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen 1 ABSTRAKT Benzinbiler forurener luften med partikler, nitrogen og sulfur oxider, samt udsender

Læs mere

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse Fysik- og Kemiforsøg Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2015 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Indholdsfortegnelse Vi og vores verden...

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Introduktion til arbejdet med dataopsamling...3

Introduktion til arbejdet med dataopsamling...3 Indhold Introduktion til arbejdet med dataopsamling.......3 Kommentarer til øvelserne..................4 Øvelserne 11. Alfapartikler.......................6 12. Baggrundsstrålingens variation............7

Læs mere

Energien i Horsens: Rundvisning

Energien i Horsens: Rundvisning Energien i Horsens: Rundvisning - historien om hvordan byen blev afhængig af fossile brændstoffer Når klassen ankommer til Danmarks Industrimuseum, vil den blive modtaget af en rundviser, der viser rundt

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Fysikforsøg 9.kl. 2008

Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikrapport 1: Fremstilling af elektricitet ved induktion Fysikrapport 2: Vekselstrøm og jævnstrøm Fysikrapport 3: Titrering Fysikrapport 4: Radioaktiv Stråling Fysikrapport 5:

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere

Elementerne et magisk kemisk show

Elementerne et magisk kemisk show Elementerne et magisk kemisk show Rolleliste (23 børn) Rolle Mendeleev Fortæller 1 Fortæller 2 Ukendt grundstof: Ge; Germanium N; Nitrogen Ukendt grundstof, He; Helium Fe, jern Mg, magnesium Sr, Strontium

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Alle vores kurser for 8.-10. klasse og ungdomsuddannelserne er nu flyttet til det nye undervisningsmiljø WasteLab på Vestforbrænding.

Alle vores kurser for 8.-10. klasse og ungdomsuddannelserne er nu flyttet til det nye undervisningsmiljø WasteLab på Vestforbrænding. Nyt fra Forbrugertjenesten 7. årgang, jan. 2011 Åbent Hus i WasteLab Alle vores kurser for 8.-10. klasse og ungdomsuddannelserne er nu flyttet til det nye undervisningsmiljø WasteLab på Vestforbrænding.

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

EnergiUglekurset. Lærervejledning... E NERGIF ORUM S KOLERNES

EnergiUglekurset. Lærervejledning... E NERGIF ORUM S KOLERNES S KOLERNES E NERGIF ORUM Lærervejledning Tilbud fra Skolernes EnergiForum Planlægningsværktøj Skolernes EnergiForum tilbyder cd-rom og på hjemmesiden forslag til undervisningsforløb. www.skoleenergi.dk

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert?

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert? Tænker du el-sikkert? - et undervisningsmateriale til natur/teknik i folkeskolens 5. og 6. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Farlig leg

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Uddannelsescenter

Læs mere

EL-SIKKERHED I LABORATORIET

EL-SIKKERHED I LABORATORIET EL-SIKKERHED I LABORATORIET Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Februar 2015 / Claus Grosen 1 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Definitioner... 3 Svagstrøm... 3 Stærkstrøm... 3 Højspænding...

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Indhold Indhold Ibrugtagning Udpacing af apparatet Emballagen Apparatet Battterierne Tekniske data

Indhold Indhold Ibrugtagning Udpacing af apparatet Emballagen Apparatet Battterierne Tekniske data Indhold Indhold...1 Sikkerhedshanvisninger...2 Rengøring af apparatet...4 Håndtering af genopladelige batterier...5 Om dette apparat...6 Ibrugtagning...12 Udpacing af apparatet...12 Opladning af 9V blokbatterier...15

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof?

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Brugsanvisning. for. Oliebrænder DOMESTIC D-3 / D-4 VVS-EKSPERTEN A/S, BLÆSBJERGVEJ 54, 8722 HEDENSTED TLF. 75890303 FAX. 75890709

Brugsanvisning. for. Oliebrænder DOMESTIC D-3 / D-4 VVS-EKSPERTEN A/S, BLÆSBJERGVEJ 54, 8722 HEDENSTED TLF. 75890303 FAX. 75890709 Brugsanvisning for Oliebrænder DOMESTIC D-3 / D-4 VVS-EKSPERTEN A/S, BLÆSBJERGVEJ 54, 8722 HEDENSTED TLF. 75890303 FAX. 75890709 WWW.VVS-EKSPERTEN.DK - 1 - Bemærk! I Danmark er brænderen fra fabrikken

Læs mere

Lærervejledning til Er du el-tjekket?

Lærervejledning til Er du el-tjekket? Er du el-tjekket? - et undervisningsmateriale til fysik i folkeskolens 7. til 9. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Den spænding man dør

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere