Litteraturliste:... 21

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Afgrænsning... 3 Metodevalg... 3 Hvad er forældresamarbejde?... 4 Hvad er kultur... 7 Definition af kultur... 7 Det beskrivende kulturbegreb... 7 Det komplekse kulturbegreb... 8 Forældres opdragelsesværdier... 9 Undersøgelse af Socialforskningsinstituttet: Grad af Frihed: Interkulturel kommunikation Pædagogens rolle: To kulturel kompetence: Interview Konklusion:... 19

2 Litteraturliste: Indledning Vi har valgt at skrive om forældresamarbejde med minoritetsforældre. I løbet af de seneste år er der blevet sat mere fokus på, hvor vigtigt det er, at institutionerne har et godt samarbejde med forældre af anden etnisk baggrund, for at fremme en god integrationsproces. Vi mener, at det er vigtigt for os, som kommende pædagoger, at forstå institutionernes problemstillinger omkring forældresamarbejde. Vi vil give et personligt eksempel på, hvilke følelser en tosproget mor kan have omkring mødet med børnehaven og derved belyse problemerne indenfor forældresamarbejde: En kvinde med anden baggrund, som har været i Danmark i 7 år, har gået på sprogskole og kan snakke dansk. Hun har et barn på 6 år, som går i børnehave, hvor der arbejder en tosproget pædagog. Moren giver udtryk for at hun føler sig tryg hos hende. Men efter et år stopper denne pædagog, og hver gang moren siden afleverer sit barn, har hun ikke samme tryghed længere. Hun har ikke kontakt med andre pædagoger. Når hun skal snakke med pædagogerne tilkalde hun sin svigerinde, og bruger hende som tolk, selvom hun selv kan snakke dansk. Hun følte sig ikke mere hjemme i institutionen. Med afsæt i dette eksempel vil vi undersøge, hvad institutionen kan gøre, for at etablere et godt forældresamarbejde. Hvordan kan pædagogerne udvikle tokulturelle kompetencer, for at skabe en god dialog med de tosprogede forældre. Vi vil senere i opgaven belyse, hvor vigtigt anerkendelse er i forhold til forældresamarbejde. Det er meget vigtigt, at man som pædagog er opmærksom på og nysgerrige overfor forældrenes baggrund, livsvilkår og kultur. Det hjælper til at få en større forståelse og et mere nuanceret billede af forældrene.

3 Problemformulering I vores problemformulering vil vi belyse forældresamarbejde i relation til opdragelsesværdier. Hvad er forældresamarbejde? Hvad betyder det for forældresamarbejde, at forældre og institution har forskellige syn på opdragelse og værdier som; selvstændighed, lydighed og omsorg? Hvilke to kulturelle kompetencer skal pædagogen besidde, for at kunne samarbejde med forældre af anden etnisk baggrund/minoritet? Afgrænsning I vores projekt har vi valgt at fokusere på forældresamarbejde med minoritetsforældre til børn i børnehave alderen 3-6 år. Vi har valgt primært, at beskæftige os med forældresamarbejde i relation til opdragelsesværdier. Metodevalg For at belyse det kulturelle perspektiv på forældresamarbejde og opdragelsesværdier, har vi beskæftiget os med Else Kirks undersøgelse: Integration og forældresamarbejde i daginstitutioner og K.J. Jeppesen A Nielsen socialforskningsinstituttet: Tosprogede småbørn i Danmark fra Forløbsundersøgelse af børn født i 1995, undersøgelse om opdragelsesværdier i hjemmet. Vi har også beskæftiget os med Iben Jensens Kulturforståelse, fordi vi synes, at kulturer har stor betydning for den måde, folk handler og kommunikerer med hinanden på. Vi har også anvendt de to kulturbegreber af Iben Jensen, som er det beskrivende kulturbegreb, og det komplekse kulturgreb. For at vise, hvordan man i hverdagen bruger argumenter. Vi har også interviewet personale i en institution. Grunden til, at vi har valgt lige netop denne institution er, at 80 % af børnene er af anden etnisk baggrund.

4 Hvad er forældresamarbejde? Vi vil starte med at definere, hvad forældresamarbejde er; Et forhold mellem mennesker, der i respekt for hinandens forskellige kundskaber, færdigheder, egenskaber, erfaringer og holdninger arbejder mod samme mål på grundlag af en fælles sum af ressourcer. Det ideelle samarbejde hviler på gensidig tillid og på fælles ansvarsfølelse og beslutningstagen. Der er tale om et ligeværdigt forhold Ovenstående definition giver udtryk for nogle relationer, som skal afklare f.eks. forældrenes syn på personalet og omvendt. Man skal acceptere og respektere hinandens forskellighed, før man kan opnå et godt samarbejde. Man skal synliggøre forældrenes og personalets forventninger til hinanden, med hensyn til et godt forældresamarbejde. Der skal være ligeværdighed, selvom man har et andet livssyn eller anden baggrund. Forældresamarbejde indtræder lovmæssigt i Serviceloven 8 stk. 2 Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Vigtigheden i et godt samarbejde mellem det pædagogiske personale og forældresamarbejde kommer også til udtryk i denne paragraf, at samarbejdet mellem forældrene og det pædagogiske personale skal være med til at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd, derfor betyder det at pædagogen er forpligtet til et godt samarbejde. Når der er tale om forældresamarbejde med tosprogede forældre, er det især vigtigt med en kulturforståelse, særlig hvis det er første generationsindvandrer, der ikke eller kun kender meget lidt til det danske institutionssystem, og måske heller ikke taler dansk. Det betyder at pædagogerne skal være opmærksomme på forældrenes udgangspunkt, og være ekstra forsigtige og give sig god tid, til at informere og vejlede forældrene. En anden vigtig ting er, efter barnet er startet i institution, er at der bliver holdt en forældremøde, med tolk så tosprogede forældre kan få svar på, deres spørgsmål om det danske institutionsliv. Vi mener, at det er vigtigt at vise tillid, og at være tillidsfulde overfor forældrene, så de føler sig velkomne. Trygge, tillidsfulde forældre gør barnet roligt i institutionen. En åbenhed, der gør

5 ligeværdighed og gensidighed i dialogen mellem tosprogede forældre og pædagoger muligt. Vi som kommende pædagoger ønsker at etablere en åben kontaktform, hvor der er plads til forældrenes spørgsmål, de kulturelle forskelle og interesse i forbindelse med barnets hverdag, men samtidig turde tage fat på kritiske spørgsmål, hvis der evt. er utilfredshed med forhold, der omhandler hverdag i institutionen. Forældresamarbejde opbygges fra det første møde med forældre, når barnet begynder i en daginstitution. Derfor er det en god ide at tage på besøg i hjemmet og fortælle om, hvad en dansk institution bygger på og finde ud af hvilke forventninger forældrene har til børneopdragelse, da tosprogede forældre og pædagoger kan have vidt forskellige syn på værdier og normer i børneopdragelse. For eksempel kan det være, at forældrene har et andet syn på omsorg end pædagogerne, og dette kan forhindre et godt forældresamarbejde. I denne sammenhænge er det vigtigt at pædagogen er bevist opmærksom på ikke at generalisere forældrene udefra deres kulturelle baggrund, idet alle forældrene og børn er unikke. Pædagog skal være opmærksom på kulturel selvforståelse, hvordan man opfatter sin egen kultur i et kulturmøde og man kan især undersøger, om man kommer til at idealiseres sin egen kultur" Det kræver også at pædagogen har en faglig indsigt, en professionel tilgang til arbejde hvor anerkendelse, respekt, åbenhed gensidig er i højsædet. Vi mener, at det kan det være med til at skabe en god kontakt til forældre. Det er vigtigt at inddrage forældrenes værdier og normer i daginstitutionen, for at forældrene genkender deres værdier, så de føler sig trygge, accepteret og anerkendt, da dette giver en tryghed for at skabe en god dialog, hvor der er en gensidighed mellem institution og hjemmet. Pædagogen bør tilegne sig viden om de tosprogedes kulturelle baggrund, de skal være nysgerrige og spørge ind til det, der virker ukendt eller svært at forstå. Et godt forældresamarbejde kræver en større forståelse af hinandens baggrund, og en større afklaring, af hinandens forventninger, som vil gøre samarbejde nemmere. For et godt forældresamarbejde er det vigtigt, at både forældre og pædagoger, synliggøre deres forventninger til hinanden. Det er vigtigt at pædagogerne er bevidst om, at forældre har visse

6 forventninger til dem, eksempelvis, at de kommer og fortæller om barnets dagligdag. Hvordan det trives osv. Disse forventninger kan give forældrene tryghed og skabe en god dialog. Ligeledes har pædagoger også forventninger til forældre. Det kan for eksempel være, at forældre også er aktive, og selv kommer hen og spørger pædagogen og spørger om dagens forløb. En anden forventning kan være, at forældrene fortæller om barnets trivsel derhjemme. Hvis vi vender tilbage til eksempelet i indledning, hvor moren er genert og tilbageholdene, og derved har svært ved at henvende sig til pædagogen for at spørg om dagligdags forløb, mener vi at det er vigtigt at pædagogen træder en skridt frem, og spørger ind til, hvordan hendes dagligdag er gået, og give hende en klap på skulderen, og på den måde kan moren, se at hun bliver set og hørt. Vi mener, at udover det daglige møde i garderoben, konsultationer, og det festlige arrangement, i løbet af året, kan vi som pædagog inddrage forældre i de forskellige arrangementer f. eks tur med alle børn og deres forældre, og ved højtider Eid tag på hjemmebesøg, hos de tosprogede. Personlige vil vi sige at disse tiltag ville ændre den manglende forståelse mellem pædagog og tosprogede forældre. I det næste afsnit vil vi fokusere på kulturer, fordi vi synes det er vigtigt indenfor forældresamarbejde med tosprogede forældre. I vores gruppe har vi diskuteret, hvor vigtigt det er, at man kan få indsigt i kulturbegrebet og i hinandens kulturbaggrund. For at forstå mennesker, der kommer fra andre kultur, mener vi, at det er nødvendigt at kommunikere med hinanden, for at undgå misforståelser og konflikter. Det er vigtigt, at kende til kulturbegrebet, for ikke at undervurder / overvurder, forældrenes kulturel baggrunds betydning i forhold til kulturmøde. Hvad er kultur Vi vil starte med at redegøre begrebet kultur. Dette vil give en afklaring af hvad, hvad begrebet indeholder. Ordet kultur stammer fra det latinske cultura og betyder at dyrke. Kultur er et af de begreber, der har mange forskellige betydninger. Hvis der er tale om et folks kultur, så handler det om

7 udvikling af et materiale i det pågældende samfund. Kulturbegrebet er et meget kompleks og omfangsrigt emne. Vi er enige om, at de forskellige opfattelser af kulturbegreber gør, at vi kan have forskellige kulturbriller på, som er det beskrivende og det komplekse kulturbegreb. Dette kan vanskeliggøre samarbejdet. Pædagogen kan have forskellige kulturbriller på. Det vil gøre en forskel på, hvordan man som pædagog møder forældrene i dagligdagen. Vi har valgt at tage disse to typer af kulturbegreber med, dog skal man som pædagog være opmærksom på, at virkeligheden kan være noget mere nuanceret. Definition af kultur Vores kulturbegreb henter vi dels fra Iben Jensen, og dels fra psykologen Heidi Kromayer, der, ifølge den norske antropolog Arne Martin Klausen, definerer kultur således: Den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktiske adfærd, samt de materielle og immaterielle frembringelser heraf, som mennesker overtager fra en foregående generation, som de, eventuelt i ændret form, søger at viderebringe til næste generation. Ud fra Heidi Kromayers definition, kan der være tale om to forskellige kulturer, nemlig en fælles kultur som den muslimsk og den personlige kultur som muslim. I dette afsnit vil vi skrive om de to overordnede syn på kultur udfra Iben Jensens bog Kulturforståelse og undersøge hvordan to kulturbegreber aktiveres i dagligdagen og hvilke konsekvenser de har. Når vi møder kulturmøde i dagligdagen, vil vi trække på de to kultur begreber for at fortolke folks handlinger. Det beskrivende kulturbegreb " Det beskrivende kulturbegreb forstår man kultur som noget, det enkelte medlem og kulturen er bærer af. Kultur forstås som de ideer, værdier, regler og normer, som et menneske overtager fra den foregående generation og som man forsøger at bringe videre oftest noget forandret til den næste generation. Det vil sige, at kultur er noget, der overdrages fra en generation til den næste. Alle medlemmer bærer samme kultur. I det beskrivende kulturbegrebet tager man udgangspunkt i at alle i kulturen er ens dvs. at alle i

8 kulturen bærer på det samme og kulturen er homogen. Idet beskrivende kulturbegreber kan kultur forklare folks handlinger. Det komplekse kulturbegreb "I det kompleks kulturbegreb forstås kultur som den viden, de betydninger og de værdier, vi mennesker deler med hinanden og forhandler med andre inden for forskellige sociale fælles skab. Det vil sige kultur som noget, der skabes mellem mennesker, altså ikke noget den enkelte er bærer af, derfor bliver kommunikation en vigtig del af den komplekse kultur. Det komplekse kulturbegreb er udviklet som kritik af det beskrivende kulturbegreb. Forskere, som arbejder med det komplekse kulturbegreb, er stort set enige om følgende; 1 Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør kultur er noget som skabes mellem mennesker. 2 Kultur er altid i forandring. 3 Kultur kan ikke afgrænses til en fast enhed, men er snarere flere fællesskaber, man deler med nogle, men ikke med alle. 4 Kulturs betydning kan aldrig forudsiges. Man må altid undersøge konkret, hvorvidt kultur spiller ind på en situation. Iben Jensen skriver, at samspil mellem mennesker skaber kulturelle normer og værdier, dvs. at mennesker påvirker samfundsnormer i deres handlinger og kommunikation. Kultur er den vigtigste barriere og kulturen kan spille ind i kommunikationsprocesser. Vi mener selv, at kultur ikke er en fastlåst størrelse, men ændrer sig i takt med samfundet og tiden. Vores familiestruktur har ændret sig med tiden i Danmark. Denne viden har vi fra os selv, da vi kan mærke, at vi har forandret os mere eller mindre med tiden. Den første generation, dvs. vores forældre, mente ikke, at de behøvede at lytte til deres børn, fordi de mente, at de vidste alt mht. børneopdragelse. Børnene følte heller ikke, at de blev hørt eller set. Vores generation, altså os, kender til den danske kultur omkring børneopdragelse og selvfølgelig den tyrkiske kultur. Derved har vi kombineret det bedste fra begge kulturer til én og har prøvet, at opnå det optimale mht. børn og opdragelse. Forældres opdragelsesværdier

9 I vores opgave har vi brugt to undersøgelser, for at belyse forældres opdragelsesværdier omkring forældresamarbejde. Den ene er Else Kirks undersøgelse, den anden undersøgelse er socialforskningsinstituttet. Vi vil i første omgang skrive om Else Kirks undersøgelse. Else K. har lavet en undersøgelse, omkring samarbejde mellem pædagogisk personale og forældre til tosprogede børn i tre daginstitutioner i hovedstadsområdet. Else Kirks undersøgelse afdækker følgende områder: 1. Hvordan oplever tosprogede småbørns forældre dansk børneopdragelse - herunder som den især kommer til udtryk i deres børns daginstitutioner? 2. Hvordan oplever tosprogede børns forældre forældresamarbejdet i deres børns daginstitutioner? 3. Hvordan oplever pædagogisk personale forældrenes opdragelse af de tosprogede børn? 4. Hvordan oplever pædagogisk personale de tosprogede børns forældre og samarbejdet med dem? 5. Hvilke reaktioner giver en konfrontation med forældrenes oplevelser anledning til blandt pædagogisk personale? 6. Hvilke kompetencer skal pædagogisk personale i daginstitutioner med mange tosprogede børn tilføres for i højere grad at imødekomme forældrenes ønsker og behov sådan, at disse afspejles i hverdagens praksis og i forældresamarbejdet Vi har valgt Else K. undersøgelse for at belyse vores problemstilling. Vi synes det er relevant i forhold til vores emne, det giver indblik i hvordan forældresamarbejde fungere i daginstitution. Her vil vi komme ind på hvad Else K. undersøgelse siger: Undersøgelsen viser at der kan opstår problemer og konflikter omkring samarbejde mellem pædagog og forældre, men ingen har i særlig grad forsøgt, at går dybere i forælderens problemer på grund af følgende: Else K siger at forældre og pædagoger har forskellige forventninger til hinanden, her er et eksempel på en dårligt samarbejde mellem pædagoger og forældre, en kurdisk mor siger: De kommer ikke hen til os og giver informationer, men hvis nu man selv går hen og spørger om sit barn, så er de jo rigtig gode til at informere os helt ned i de mindste detaljer. Især hvis barnet har gjort noget interessant eller noget sjovt.

10 Samtidig kan pædagogerne forvente at forældre kommer selv, og spørger om barnets daglig forløb, som en pædagog siger "men vi kommer jo ikke hen og siger til forældrene hver eneste dag, nu har børnene gjort sådan og sådan I den sammenhænge mener Else at pædagoger mangler, at giver information til forældre. dette kan skyldes, at der blandt personalet kan forekomme modsætninger mellem de værdier, men ideelt set gerne vil praktisere i institutionen og de som man reelt praktiserer. Undersøgelsen viser at forældrene har forskellige opfattelse på omsorg, selvstændighed og lydighed. Else siger; Nogle forældre ser gerne, at deres børn bliver selvstændige, da de er opmærksomme på, at det er en forudsætning for at kunne klare sig i det danske skolesystem. Andre derimod føler sig truede ved tanken om at børn opdrages til frit at kunne vælge. Der er også andre forældre som er bange for at miste deres børn, hvis pædagogerne opfordrer børn til at være selvstændig. Hun mener også at forældrene fokuserer mere fysisk omsorg og en stor del af forældrene kritisere institutionen for manglende omsorg på disse områder; opsynet med børnene, kontrollen med deres ting og deres påklædning og helbred, dvs. forældrene kan opleve pædagogerne som omsorgssvigtende, uengagerede, uansvarlige, og ukærlige med mere, når pædagogerne opfordrer børnene til at tage medansvar for egen behovstilfredsstillelse. Samtidig kan pædagogen opleve forældre som uvidende, at deres omsorg overfor børnene er overdreven. Undersøgelsen viser i øvrigt at pædagoger har den opfattelse af forældrenes opdragelses værdier, med udgangspunkt i egne opdragelses idealer, de pædagogiske personaler vurdere i daginstitution at forældrenes opdragelsespraksiser negativt, såsom uvidende, passive, initiativløse, som inkompetente opdragere. I den sammenhænge vil Else K. sige at når både tosprogede forældre og personalet vurderer hinandens handlinger udfra deres egne værdier så kommer de til at bekræfte negative billeder af hinanden. Vi har diskuteret i vores gruppe om Else K. undersøgelse. Vi spurgte os selv om hvordan personale og vi som kommende pædagog kan få et godt forældresamarbejde med forældrene som har forskellige værdier og normer, vi kom frem til at gensidig tillid, respekt, åbenhed og anerkendelse er vigtigt indenfor forældresamarbejde.

11 Undersøgelse af Socialforskningsinstituttet: Vi har valgt den undersøgelse fordi. Den giver en indblik i hvordan opdragelsesværdier hos tosprogede forældre har ændret karakter i det danske samfund (institution). Den undersøgelse, som er lavet af socialforskningsinstituttet, handler om forældrenes børneopdragelse i hjemmet. Undersøgelsens mål er at undersøge om hvilke værdier som forældre mere eller mindre bevidst søger at bygge ind i deres børns personlighed. Metoden er at intervieweren viste en liste med 8 forskellige opdragelses egenskaber til mødre, som skulle udpege 3 egenskaber, som forældrene lægger vægt på at børn lære hjemmefra. Mødrene bliver spurgt om, hvad de lægger vægt på, angående børns indlæring hjemmefra. Der blev spurgt ind til følgende emner: Tosprogede børn Danske Børn Selvstændighed Velopdragen opførsel Tage hensyn til andre Ansvarsfølelse Lydighed 28 9 Tolerance Fantasi Sparsommelighed 8 0 Ingen af dem særlig 2 0 vigtige Antal børn * Forløbsundersøgelse af tosprogede småbørn født 1995, socialforskningsinstituttet, tabellen viser de egenskaber som forældre lægger vægt på, at børn lærer hjemmefra. Tabellen er procentandele.

12 Undersøgelsen viser, at mødrene til tosprogede børn mest lægger vægt på i opdragelsen er at deres børn skal være selvstændige 61 %. Hos danske forældre er det 83 %. Man kan se, at der ikke er den store forskel mellem danske og tosprogede forældre. Denne undersøgelse viser, at selvstændighed også er en af de vigtigste opdragelsesværdier blandt forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Mødre til tosprogede børn lægger mest vægt på, at deres børn er selvstændige, også danske mødre lægger vægt på selvstædighed. Tosprogede forældre og danske forældre har derfor meget tilfælles indenfor opdragelse. Undersøgelsen konkluderer: alt i alt er der større ligheder end forskelle mellem de værdier, som henholdsvis tosprogede og danske børns mødre synes er vigtige Undersøgelsen viser i øvrigt at flere mødre til piger lægger vægt på velopdragelsen opførsel og lydighed, end drengene, da drengene bliver opdragede til at være selvstændig, her vil vi give et eksempel fra vores egen opvækst: Da vi var små, måtte vi piger alt men jo ældre vi blev jo mindre måtte vi, vi piger blev opdraget til at være lydighed; altså vi skulle have fuld respekt overfor ældre, vi piger bliver opdraget til at blive hustruer og mødre, mens drenge bliver opdraget til at være selvstændig, de må alt og flere ting i forhold til pigerne, og de bliver opdraget til at være den familiens forsørger. I forhold til i dag er det sammen, hvor forældre lægger mest vægt på lydighed hos piger. Vi konkluderer ud fra Socialforskningsinstituttet at der sket en udvikling med tosprogede forældres opdragelsesværdier, hvor de mest lægger vægt på selvstændighed end lydighed, dvs. at disse mødre bliver påvirket af det dansk institutionsliv og har overtaget nogle danske værdier og normer. Jens Evald Jørgensen, som vi har interviewet, er leder i Børnehaven Mågebo, og sprogkonsulent i Brøndby kommune, han sagde at tosprogede forældre har stort set samme værdier i børneopdragelsen, som danskerne. Efter vi har læst den Socialforskningsinstituttet undersøgelse har vi erfaret at de tosprogede familier nærmer sig til værdierne, altså de danske værdier, primære hvor man fokusere på selvstændighed, dog er der forskel, hvilket viser de tosprogede familien stadigvæk prægede af kollektivistisk livssyn, der vil vi trække de 2 livsmodeller frem for at beskrive Marianne Skytte. I Det individualistiske livssyn har individet i centrum, individet blev opdraget med bevidstheden om

13 at være selvstændig. Forældrene med dette livssyn støtter deres børn bliver selvstændig, men målet med opdragelsen er at barnet bliver stand til at klare sig selv og udvikle sin individuelle evne. De grundlæggende værdier i det individualistiske livssyn er lighed, frihed og selvrealisering. I det kollektivistiske livssyn har familien i centrum og betyder meget hvordan familien fungere som helhed. Individet har et lykkeligt liv hvis familiens livsprojekter realisere, og helheden har det godt. Selvstændighed er ikke værdsat fordi barnet her skal lære at være afhængigt af andre og lære at livet ikke kan leves uden familie og slægt. Her lægger man vægt på, at respektere og være lydig overfor ældre. Barnets samhørighed med familien er målet for opdragelsen. De grundlæggende værdier i det kollektivistiske er ansvarsfølelse respekter, lydighed og gensidig. Grad af Frihed: De samme principper findes i frihedsdimensionen i børneopdragelse. Modellen er igen en modsætnings model, som viser forskellen mellem de to livsformer, hos det kollektivistisk model, må børn alt som små, de ses som inkompetence, der stilles ingen krav til dem. De får lov til mindre og mindre når de bliver større. Hos individualistisk model må børn mindst som små de ses som kompetence, der stilles store krav til dem. De får lov til mere og mere, når de bliver større..

14 Udfra Marianne Skytte de to livsmodeller, konkluder vi, at man ikke kan opstille de to livssyn, for at vurdere og at beskrive andres opdragelsesværdier. I dag er der en stor udvikling, hvor der ikke er den store forskel, mellem de to opdragelsesformer. Jens som vi har interviewet, sagde, at de to livsmodeller ikke passer længere, fordi der er en stor udvikling hos de tosprogede forældre, hvor der ikke er store forskelle på danske og tosprogede forældre indenfor børneopdragelsesværdier. Vi er enige med Jens E. J. om, at der er en stor udvikling på vej. Vi er selv tosprogede forældre og oplever, at vi lægger mere vægt på selvstændighed end lydighed. Derfor skal vi være opmærksomme på, at man ikke skal generalisere folk udfra de to livsmodeller, hvor alle er forskellige. Vi mener at man ikke kan sætte folk i kasser og sige det danske lever efter den individualistiske og derfor opdrager de deres børn på denne måde, og indvandre lever efter den kollektivistiske måde. Efter vi har fået viden om hvad forældresamarbejde er, hvad kulturbegreb er, hvad der går galt i daginstitution omkring forældresamarbejde med tosprogede forældre. I det næste vil vi skrive om hvordan pædagog arbejder med at analysere kulturmøde i pædagogisk arbejde, ved at forstå de 4 begreber, så pædagoger har mulighed for at analysere kulturmøde, det kan give pædagogen flere kulturelle kompetence. Interkulturel kommunikation Kommunikation i samarbejdet er helt væsentligt. Det er fordi man gennem kommunikation opnår en store forståelse af hinanden, som vil gøre samarbejdet nemmere. Iben Jensen definerer interkulturel kommunikation, som kommunikation mellem mennesker, som for hinanden repræsenterer forskellige kulturelle fællesskaber For at bruge interkulturel kommunikation i praksis, kan man undersøge, hvordan kultur spiler ind i kommunikation processer. I dette afsnit vil vi beskrive kulturens betydning for kommunikation med de fire analyseredskaber af Iben Jensen Kulturel forud forståelse: Med kulturel forud forståelse kan man undersøge, hvordan de andre beskrives. Og hvilke positive eller negativ beskrivelse, der bruges. Kulturel selvforståelse: Med kulturel selvforståelse kan man blive opmærksom på, hvordan

15 man opfatter sin egen kultur i et kulturmøde. Man kan især undersøge, om man kommer til at idealisere sin egen kultur. Erfaringspositioner: Med erfaringspositioner kan man undersøge, hvilke erfaringer en person, direkte eller indirekte, bruger i sine fortolkninger. Kulturelle fikseringspunkter: Med kulturelle fikseringspunkter kan man undersøge, om de problemer, der optræder i et kulturmøde, viser tilbage til emner, personer identificerer sig særligt meget med. En af måderne, man finder de kulturelle fikseringspunkter, er ved at lytte til de fortællinger, folk bruger. Her vil vi give et personligt eksempel hvor vi sammenfletter de fire begreber: En mor med anden etnisk baggrund end dansk, har en søn som der går i vuggestuen, hvor hun tit spørger pædagogerne, hvordan dagen er gået, om han har sovet og spist. I det hele taget, om barnet var aktivt. Moderen var aktiv, hun deltog i alle møder, fester og forskellige arrangementer. En dag sagde en af pædagogerne til moderen: Du er ikke ligesom de andre tosprogede mødre, du er meget spørgende og undrende, og tilføjer, dig vil vi aldrig glemme. I dette eksempel kan vi se, at pædagogerne har en kultur forudforståelse om tosprogede forældre, fordi pædagogen beskriver, at tosprogede forældre ikke er spørgende, undrende og lyttende. Pædagogen har en kulturel forståelse om tosprogede forældre som kun presser ned over moren, uden at tænke på det kan være, en personlig egenskab ved moren, som intet har med kulturen at gøre. Vi vil analysere den pædagogens kulturelle selvforståelse er at hun holder fast i danske værdier og normer. Pædagogens erfaring er at tyrkiske forældre ikke spørger, hun idealisere det at være spørgende. Måske er det rigtigt at tyrkisk forældre ikke spørge så meget, men det handler også om pædagogernes selvforståelse af at det at være aktiv og spørgende er idealt, men de tænker ikke kultur ud fra det komplekse kulturbegreb, at forældrene måske ville blive mere aktiv og spørgerne hvis de som pædagoger var mere anerkende overfor forældrenes måde at være på. Dette er et eksempel på at kultur er kompleks og noget man kan skabe sammen med forældrene i institutionen, Pædagogerne ser ikke i eksemplet de passive forældre som et resultat at deres egen forholde måde. Hvis vi vender tilbage til eksemplet i en indledning, hvor moderen bliver tavs efter den tosprogede pædagog stoppede, kan vi sige at der sket noget med den kultur den tosprogede pædagog og forældre havde skabt sammen, som de danske pædagoger og forældre ikke formidler. Udfra fikseringspunkter mener vi at pædagogen adskiller moren fra det tyrkiske forældre, hvor hendes

16 fikseringspunkt er kvindeundertrykkelse. Pædagogens rolle: For at skabe et godt forældresamarbejde kræver det, at pædagogerne respekter og forstår andre kultur. Der kommer flere og flere tosprogede børn i de danske institutioner, derfor er det vigtigt at pædagogerne har kendskab og viden om tosprogede børn baggrund. Det er vigtigt for pædagogerne at kende til det individualistiske og kollektivistiske, for at forstå forældrenes baggrund. For at pædagogerne ikke skal generaliser om tosprogede børn, skal de snakke med tosprogede forældre om hvilke værdier de lægger vægt på i deres børneopdragelse og hvilke livssyn de har, for at få en forståelse for familiens kultur. Dette kan kun gøres hvis pædagogerne lytter mere til de tosprogede forældre snakker med dem og spørger ind. Pædagogerne skal vise mere hensyn til tosprogede forældrenes ønsker. Det er vigtigt, at man som pædagog ikke gøre en forskel og ikke har en fordom over for andre nationaliteter. Pædagogerne skal skelne mellem deres egne og det to kulturelles baggrund, og integrere barnet i begge kulturers vaner, regler, værdier, så barnet får tokulturel kompetence. Pædagogerne skal også se og høre, anerkende forældrene, et personligt eksempel: En tosproget mor henter sit barn fra børnehaven, hvor hun skal spørge pædagogerne om noget, men i det øjeblik snakker pædagogen med en dansk mor, og den tosprogede mor venter et godt stykke tid, men efter den tid, får hun ingen svar, hun vender om og tag hjem Dette eksempel er i overensstemmelse med Kirks Undersøgelse hvor tosprogede forældre siger at man skal være meget aktiv for at få kontakt med pædagogerne, og derefter skal pædagogerne være imødekommende overfor forældrene. Det også vigtigt at pædagogerne og den tosprogede forælder at de kan kommuniker med hinanden, men det kan være lidt svært hvis forældrene mangler den danske sprog, og dette kan forhindre samarbejdet mellem pædagogen og forældrene, det man kunne gøre er at ansætte en tosproget pædagog/medarbejder, som kan tale det typiske sprog, så opstår der ikke nogen misforståelser, og forældrene forstår og ved hvad der forgår i den danske institution. Dette kan samtidig give forældrene tryghed. To kulturel kompetence: man kan ikke opnå, tokulturel kompetence ved at læse litteratur, høre og møde

17 andre mennesker med en anden kulturel baggrund, man er nødt til også at kigge på sig selv. Hvis man mangler forståelse indenfor den anden kultur, så kan man vurdere udfra sit eget livssyn, hvilket kan være årsag til at der kan forekomme misforståelse og konflikter inden for kommunikationen. Interview Vi har interviewet personale i en integreret institution, hvor 80 % af børnene er af anden etnisk baggrund. Vi var i institutionen Mågebo i Brøndby kommune og har interviewet lederen, Jens Evald Jensen, som er tosproget konsulent i Brøndby kommune. Vi blev delt op på stuerne, hvor vi kunne observere børnene og snakke med stuepædagogerne. På den måde fik vi indtryk af hele institutioners hverdag. Før vi gik i gang med interviewet, informerede vi dem om vores opgave. Vi spurgte dem om, hvad deres dagligdagsopgave er, og hvad de lægger vægt på indenfor forældresamarbejde og anerkendelse af modersmålet. Interview med lederen Jens: 1. Hvor mange børn af anden etnisk baggrund har I? 80 % 2. Adskiller I søskende fra hinanden? Man adskiller søskende, fordi de skal have hver deres oplevelser. Adskiller vi ikke søskende, vi tag også forældrene ønsker. 3. Hvad gør I for tosprogede børn? Vi lægger vægt på barnets sprog og arbejder med H. C Andersens eventyr. 4. Hvordan samarbejder i med tosprogede forældre? Vi samarbejder med tosprogede forældre som vi samarbejder med danske forældre. Vi har respekt for deres baggrund, vi prøver at skabe sammenhæng mellem hjem og daginstitution. Vi har også en familie huset, hvor forældrene kommer med mad hver anden måned. Vi har personale, som er specialuddannet som familiecoach. De vejleder forældrene indenfor forskellige problemstillinger, f. eks opdragelsesværdier. 5. Er der er nogle forældre, som har svært ved at sætte grænser for barnet? Vi har nogle børn, som mangler noget opdragelse. Jeg vil ikke sige, at de er uden kultur, men de er kulturelt frisatte, forstået på den måde, at de ikke har fået almindelig opdragelse, og ikke har

18 lært, hvordan tingene hænger sammen med andre mennesker. Så skal man selvfølgelig, som pædagogisk forpligtelse, gå ind og snakke om opdragelse og normer. Det danske barn som udgangspunkt er ikke altid velfungerende. Når de tosprogede børn starter i institutionen, skal vi være mere nysgerrige og spørgende. Danske forældre fortæller mange flere ting end de tosprogede forældre. Dem skal man spørge ind til. 6. Hvad mener du om trekantmodellen? Den passer ikke så godt, da der er en udvikling på vej. Før fik vi 5-årige børn herned i institution, og de skulle så gå ud i det sidste år. Konklusion: Vores arbejde med dette projekt har været virkeligt udviklende, lærerigt og spændende for os. I vores projekt er vi kommet frem til at kulturen har en stor betydning for hvordan samarbejdet, mellem pædagogerne og tosprogede forældre er. Vi konkluderer at forældresamarbejde er nødvendigt og vigtigt for det enkelt barn, tryghed og tillidsfuldhed giver barnet roen i at være i institution. Forældresamarbejde er lov pligtigt dvs. at forældrene og pædagogerne skal samarbejde om barnets udvikling. For at opnå et godt forældresamarbejde har vi følgende punkter, som er vigtige: Gensidige forståelse og respekt over for hinanden. Åben kontaktform, ligeværdighed og en god dialog Synliggørelse af forventninger til hinanden Anerkendelse af forældrenes værdier For at etablere et godt samarbejde, skal pædagogerne vise nysgerrighed, interesse for forældrenes baggrund. I forældresamarbejde er det også vigtigt, at når barnet starter i institution, at de får en rundvisning og pædagogerne præsenter sig, således at forældrene ved, hvem der skal passe deres barn, og at forældrene føler sig trygge ved at aflevere deres barn et nyt og ukendt sted. Udfra socialforskningsinstituttets undersøgelse har vi erfaret at der sket en udvikling med tosprogede forældre, hvor de har overtaget nogle værdier og normer fra de danske værdier, primært

19 selvstændighed. I vores projekt er vi kom frem til den indsigt udfra Kirks undersøgelse, at forskellige opdragelses værdier har stor betydning for forældresamarbejde med tosprogede forældre. Disse forskellige opdragelsesværdier kan være en forhindring for et godt forældresamarbejde, fordi forældrene har forskelligt syn på børneopdragelse, som kan være med til at skabe misforståelse og konflikter. Derfor er det vigtigt at pædagogen skal forholde sig professionelt dvs. at pædagogen skal være opmærksom på at kultur skal opfattes som noget dynamisk komplekst kulturelbegreb. Udfra Iben Jensens teori som vi har læst fandt vi ud af, at den beskrivende kultur forstås således at man er bærer af samme kultur, og i den komplekse kultur forstås, at man skaber kultur sammen. I vores opgave har vi undersøgt kulturens betydning i kommunikationsprocessen med de 4 analyse redskaber af Iben Jensen, som hver især kan være med til at gøre os bevist om hvorvidt, kulturen har indflydelse på hvad folk siger til hinanden, som pædagog skal man have kendskab til de fire begreber for at analysere kulturmøde og det giver pædagoger to kulturelle kompetence. Det er også vigtigt at pædagogen skal være opmærksom på kulturelle fikseringspunkter, som kan give øjebliksbilleder af, hvad der kan blive konfliktområder i et samarbejde. Ligeledes er det også vigtigt for personalet at få udviklet interkulturel kommunikation for bedre at forstå forældrenes kulturbaggrund, som kan hjælpe til at blive bevist om den kulturelle forudforståelse, der opstå mellem minoritetsforældre og personale. Udfra vores interview i Mågebo er vi kommet frem til, at der ikke er den store forskel mellem danske og tosprogede forældre indenfor børneopdragelses værdier, og normer. Vi synes det har været utroligt spændende at arbejde med denne opgave selvom det har været hårdt, men vi føler vi har lært en masse som vi vil tage med os videre som kommende pædagoger.

20 Litteraturliste: Iben Jensen Grundbog i kulturforståelse 1.udgave 2005 Roskilde universitetsforlag 2005 Else Kirk Integration og forældresamarbejde Januar 2000 Artikel: Socialforskningsinstituttet K. J Jeppesen, A. Nielsen forældrenes børneopdragelse, 1995 Marianne Skytte Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde, kbh.1997

21 Heidi Kromayer Kulturforskellighed 1995,1. udgave