Intern skriftlig prøve Kultur og Integration 5. semester. Stikord: sprogstimulering Eksamensnr. 34

Transkript

1 Intern skriftlig prøve Kultur og Integration 5. semester Stikord: sprogstimulering Eksamensnr. 34 Københavns socialpædagogiske seminarium Udarbejdet: januar 2009 Antal anslag: (svarende til 6 normalsider)

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemstilling...4 Relevans fagligt og samfundsmæssigt...4 Analyse og refleksion over problemstilling...5 Diskussion...6 Forældresamarbejdet og pædagogens rolle...6 Hvad er forældrenes rolle?...7 Pædagogiske handlemuligheder...8 Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Indledning Den sprogstimulering kommunerne giver tosprogede børn med behov for at udvikle deres danske sprog, fungerer bedre i dag end for fem år siden. Det viser en evaluerende rapport 1 udarbejdet af EVA 2. Adspurgte pædagogiske konsulenter i alle landets kommuner mener, at de metoder og materialer som anvendes til sprogstimulering i daginstitutionerne, er af højere kvalitet end tidligere og at indskolingen for de to-sprogede børn ligeledes fungerer bedre. Siden august 2004 har der ved indførelsen af pædagogiske læreplaner, været fokus på at sikre udviklings- og læringsmiljøer for børn og unge. 3 Læreplanerne er delt i 6 temaer hvoraf sprog er et af dem. Alle børn i danmark skal have de bedste betingelser for en god start på livet. Også når det gælder deres sproglige kompetencer. Det er en af hovedtankerne bag lovkravet om at alle tosprogede børn der ikke er begyndt i skole, skal igennem et obligatorisk sprogstimulerende forløb, hvis en fagperson vurderer at de har behov for det. Sprogstimuleringen tilbydes for at fremme den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk. 4 Tosprogede børn en definition 4 a Stk. 2: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 5 1 sprogstimuleringindsats for tosprogede småbørn 2 Danmarks Evalueringsinstitut, udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. De leverer viden der bruges på alle niveauer - fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.denne rapport er udviklet for Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet. 3 Læreplanerne skal understøtte det pædagogiske arbejde og tilgodese børns sociale, kulturelle, lærings- og dannelsesmæssige behov og interesser. 4 Ifølge folkeskolelovens 4a (

4 Problemstilling Selvom det ser ud til at gå den rigtige vej, viser det sig dog at der stadig er områder omkring sprogstimuleringen der bør arbejdes med i de enkelte kommuner. Der er i følge EVA, stadig næsten en tredjedel af kommunerne, der ikke er startet på at tilbyde sprogstimulering til de børn der har behov for det, 6 selvom de ifølge folkeskoleloven har pligt til at at give alle tosprogede børn i børnehavealderen sprogstimulerering, hvis det enkelte barn vurderes at have behov for det, 7 samt iflg. dagtilbudsloven har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering og efter behov tilbydes sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand. 8 En anden meget vigtig pointe rapporten peger på er, at hvis børnene og forældrene skal integreres, i institutionen og samfundet generelt, skal de etniske minoritets forældre i højere grad inddrages i sprogstimuleringen, da det ligeledes ifølge folkeskoleloven er forældrenes pligt at tage imod sprogstimulering af deres barn 9. Altså skal der fokuseres mere på samarbejdet mellem forældrene og pædagogerne i daginstitutionerne. Relevans fagligt og samfundsmæssigt I dagens Danmark tales der meget om hvor kompetente børn skal være for at matche det kommende samfund, og der er stor fokus på børn med minoritetsetnisk baggrund og med andet modersmål end dansk. Rent fagligt ser jeg en vigtighed i som pædagog ikke kun at have den nødvendige viden ifht at udføre sprogstimulering og sprogstimuleringstests, men ligeledes at opbygge en kompetence i at kunne samarbejde med forældrene om at fremme barnets sproglige udvikling med henblik på også at mestre det danske sprog i Dagtilbudslov (

5 Jeg vil derfor undersøge hvilke kulturelle barrierer der kan være mellem barnets forældre og pædagogerne, samt hvordan vi kan skabe et godt fundament for de tosprogede børns sproglige udvikling, i samarbejede med forældrene. Analyse og refleksion over problemstilling Grundene til det manglende samarbejde med forældrene kan være mange. Det kan bero på kommunikative misforståelser, kulturelle forskelle, forskellige børnesyn og holdninger til, hvad der er vigtigt at udvikle hos børnene. Faktorer som måske skaber konflikter i samarbejdet. Forældrene er måske ikke vidende om hvad sprogstimuleringen kan gøre i forhold til deres barns udvikling, måske fordi kommunen ikke har opfyldt sin lovmæssige pligt til at oplyse forældrene om den sprogstimulering barnet bliver tilbudt. 10 De kan være usikre på hvad der forventes af dem, og hvilken rolle de har i arbejdet. 11 Samtidig er de måske heller ikke vant til at gå i dialog og har i mange tilfælde heller ikke de sproglige kompetencer til det. Hvis vi skal se på pædagogernes rolle i det, tror jeg ofte de har for lidt kulturel viden, og et etnocentrisk kultursyn hvor de vurderer minoritetsbørnene og deres forældres kultur ud fra egen kulturforståelse (det samme kan gøre sig gældende for forældrene ifht. at vurdere pædagogens kultur). Det kan resultere i en stigmatisering af forældrenes (og pædagogernes) virkelighedsopfattelse. Ifølge Else Kirk 12 skal pædagogerne blive bedre til at inddrage de etniske minoritetsforældre i samme omfang som majoritetsforældrene, så de ikke bliver usynlige i det daglige samarbejde. 13 Samtidig kan der være uoverensstemmelse mellem det pædagogen og forældrene ønsker for barnet. Pædagogerne har måske ikke opbygget en interkulturel 10 Folkeskoleloven 4 a Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbudene i henhold til stk. 3, om daginstitutionstilbud og om betydningen af, at børnene modtager tilbudene. 11 Karrebæk Martha Sif, 2006, s Cand.scient.soc 13 Kirk Else, 2000, s

6 kompetence 14 og kan have tendens til at opgive arbejdet på forhånd, da de kan have stereotype forestillinger omkring de etniske minoriteters kultur. Forestillinger om at forældrene er ansvarsløse, modarbejder systemet, og svigter deres børn. 15 Igen faktorer som kan være en hemsko for samarbejdet. Kulturen kan dog også tillægges for stor betydning, således at man som pædagog kommer til at kulturgeneralisere. Derved ser man kulturen udfra det beskrivende kulturbegreb, 16 og går ud fra, at alle i en nationalkultur deler samme normer og værdier; kulturen bliver noget meget uforanderligt. På den ene side skal man passe på ikke at generalisere og på den anden side kan kultur være et væsentligt opmærksomhedspunkt i samarbejdet, da det kan fortælle os, at der er forskellige måder at leve på og at det er meningsgivende på forskellig vis. 17 Kulturs betydning kan aldrig forudsiges. Man må altid undersøge konkret, hvorvidt kultur spiller ind på en given situation og tænke i at kultur er noget der skabes mellem mennesker. Hvis man tænker i de baner og ser mennesket frem for kulturen, arbejder man udfra et komplekst kulturbegreb. 18 Slutteligt er det vigtigt ikke at glemme at se alt dette fra børnenes perspektiv. De skal føle sig godt tilpas med at skulle lære det danske sprog og skal helst ikke føle at de kommer i klemme mellem forældrene og institutionen. Diskussion Forældresamarbejdet og pædagogens rolle Inddragelse af forældrene, som de primære eksperter i deres egne børn, har stor betydning for en velfungerende integration. At vise respekt og være ægte interesseret i deres tilværelse, er en forudsætning for en god relation til forældrene. At opnå respekt fra dem, vil have en smittende indvirkning på børnene og vil gøre det nemmere at opbygge en relation til børnene, baseret på tillid og fortrolighed. 14 Jensen Iben, 2005, s Karrebæk Martha Sif, 2006, s Jensen Iben, 2005, s og inspirationshæfter/et to mange sprog pdf, s Jensen Iben, 2005, s. 17 6

7 Ifølge Vibe Larsen 19 er succeskriterierne i dag, for et godt samarbejde med forældrene åbenhed og tillid. Forældresamarbejde er altså blevet en integreret del af den pædagogiske bevidsthed og dermed også en anerkendelse af samarbejdets betydning for barnets trivsel og udvikling. Forældrene har ret til og krav på at blive inddraget i deres barns liv i institutionen. 20 Men når vi nu fra EVA s forskningarbejde ved, at der kan være problemer med dette samarbejde, så er det vigtigt at vi som pædagoger både er bevidste om forældrenes og vores egen rolle i samarbejdet, og ved hvad vi skal være opmærksomme på. Hvad er forældrenes rolle? Barnets modersmål er en ressource for barnet, ikke en begrænsning. Der er mange myter i den danske debat om tosprogethed og vi møder ofte det synspunkt, at det er en belastning for børn at blive tosprogede, da de bliver forvirrede og ikke kan adskille sprogene fra hinanden. Der er dog enighed i sprogforskning om, at det intet har på sig, tværtimod, tyder alt på at børn sagtens kan skelne. 21 Forældrene skal altså tale modersmålet med deres børn og udvikle det sammen, da det er dette sprog, de bedst udtrykker sig følelsesmæssigt på. De skal være gode rollemodeller og vise deres børn, at det er vigtigt at de taler dansk. Det skal de gøre igennem det de siger og gør ikke ved at tale dansk. Desuden skal de opfordres til at læse bøger på deres modersmål. Jo stærkere forældrene er i deres modersmål, jo bedre lærer børnene dansk. 22 Forældrenes engagement, opbakning og sproglige opmærksomhed er altså meget vigtig for at indsatsen som helhed lykkes. 19 Projektkonsulent, CVU storkøbenhavn 20 Larsen Vibe, 2005, s Jørgensen Normann, j. Karrebæk martha sif (red), 2006, s Inspireret af gæstelæreoplæg (Lone Wuulf) om sprogstimulering 14. november 2008 og Ritchie Tom, 2004, s

8 Pædagogiske handlemuligheder Institutioner og kommuner bør derfor sætte fokus på at udvikle samarbejdet og invitere forældrene til at se, hvad der sker i børnehaven og hvordan den sproglige stimulering foregår. En stor begrænsning i det daglige arbejde med minoritetsforældrene er dog sproget, hvilket kan medføre manglende dialog. For at forbedre kommunikationen, kan det være gavnligt at gøre brug af modersmålet gennem tolk som oversætter hvis forældrenes danske sprogkendskaber er begrænset. Tolkebistand er ifølge Adnan Agacanoglo 23 en forudsætning for et godt samarbejde med de to-sprogede børns forældre. 24 EVA s forskningsarbejde viser også at forældrene har brug for, at pædagogerne i det daglige sætter ord på deres forventninger til forældrene. Som pædagoger skal vi altså give forældrene tydeligt signal om at de spiller en stor rolle ifht. deres børns trivsel i daginstitutionen. De skal opfatte sig selv som en ressource i børnenes læringsprocesser og målet er, at de ser institutionen som en samarbejdspartner i arbejdet. 25 Vi skal altså gøre vores for at opbygge en komplementær relation til forældrene. Hvis forældresamarbejdet skal være en succes, er det nødvendigt at vi som pædagoger handler med forståelse og respekt for forskelle og ligheder og er villige til, at reflektere over egne holdninger og samarbejdspraksis, samt forsøge at ændre denne hvis det vurderes som givende for samarbejdet. 26 Det er derfor en naturlighed i samarbejdet at besidde interkulturel kompetence, så vi både tør stå ved vores egne kulturelle værdier og give slip, og derudover respektere de etniske minoritetsforældres syn på virkeligheden. Man kan have mange gode intentioner om egen praksis, men det store spørgsmål er hvordan man udøver det perfekte forældresamarbejde? 23 Flygtning fra kurdistan, tolk og folkeskolelærer på en skole hvor flertallet af eleverne er flersprogede 24 Karrebæk martha sif (red), 2006, s og inspirationshæfter/et to mange sprog pdf, s. 36 8

9 Ifølge Vibe Larsen er det svært at give en konkret løsning på det. Hun foreslår at man i den enkelte institution udvikler sin egen løsning, f.eks i forbindelse med efteruddannelse. 27 Det kan kort fortalt gøres ved at sætte systematisk fokus på samarbejdet og det der er svært i den enkelte institution. Det skal blot være et lille område man vælger, såsom forældresamtaler eller dagligdags formidling til forældrene. Derfra afprøver man nye ideer og andre måder i samarbejdet, efter en vurdering og snak i personalegruppen om, hvordan det kunne gøres anderledes,. En anden metode er at tage udgangspunkt i det der allerede fungerer. Man opstiller i personalegruppen nogle kriterier for, hvad man gerne vil opnå. Den enkelte pædagog nedskriver og vurderer derefter over en periode hvornår kriteriet var godt nok. Man finder altså de gode eksempler fra hverdage, som så danner afsæt for praksis. 28 Sidstnævnte eksemplariske metode mener jeg kan være velegnet, da den bygger videre på det gode arbejde der allerede finder sted i institutionen fremfor det der ikke fungerer. BUPL foreslår til sammenligning i pjecen vi er alle sammen anderledes at man i personalegruppen bl.a kan diskutere: Hvad forstår vi ved et godt forældresamarbejde Hvordan diskuterer vi værdier med forældrene Hvordan tackler vi misforståelser og konflikter ifht forældrene Hvordan sikrer vi at børnene ikke kommer i klemme mellem forældrene og institiutionen osv. Spørgsmålene kan være mange. Det vigtigste er dog at personalegruppen stiller lige netop de spørgsmål til forældresamarbejdet, som giver stof til eftertanke Kirk Else, 2000, s Kirk Else, 2000, s og inspirationshæfter/et to mange sprog pdf, s. 36 9

10 Konklusion Kommunikative misforståelser, sproglige barrierer, kulturelle forskelle, forældres manglende viden og oplysning om sprogstimulering, samt pædagoger (og forældre) med et etnocentrisk kultursyn og for lidt kulturel viden. Faktorer som kan skabe konfliker i samarbejdet mellem minoritetsforældre og pædagoger, om sprogstimulering af det tosprogede barn. For at skabe et godt samarbejde, kræver det, at både pædagoger og forældre fokuserer på samarbejdets fællesnævner, nemlig barnet. Et stærkt modersmål er et godt udgangspunkt for succesfuld tilegnelse af andetsproget. Derfor er det vigtigt at inddrage forældrene i samarbejdet omkring sprogstimuleringen af barnet og opfordre dem til at udvikle modersmålsproget med barnet og være engagere i arbejdet. Som pædagoger er det vigtigt at vi sætter os ind i forskellige kulturer og undersøger hvordan de spiller ind på lige netop denne situation omkring forældresamarbejde. Vi bør arbejde ud fra det komplekse kulturbegreb, og se mennesket frem for kulturen. Samtidig må vi skabe åbenhed og tillid i samarbejdet, sætte ord på vores forventninger og inddrage forældrene i det daglige arbejde. Det gør vi bl.a ved at være opmærksomme på de sproglige barrierer og sætte tolk på, så kommunikationen kan forbedres og samarbejdet lykkes. Altså fokus på kommunikation og dialog med det mål at blive samarbejdspartnere i arbejdet med at fremme den sproglige udvikling hos barnet. Som pædagoger er det desuden vigtigt at kunne reflektere over egen praksis. Vi skal besidde interkulturel kompetence og handle med forståelse og respekt, samtidig med at vi skal turde stå ved vores egne kulturelle værdier. I arbejdet med at nå målet det perfekte samarbejde, bør den enkelte institution reflektere over en metode til at udvikle sin egen løsning og sætte fokus på det der fungerer, samt det der er svært i samarbejdet. 10

11 Derved får vi mulighed for at diskutere egen praksis udfra en vinkel som har det mål at skabe et ligeværdigt samarbejde med forældrene, som i sidste ende kommer barnet til gode, i form af en ordentlig integration i det danske samfund og en identitet der gør at det kan færdes i begge arenaer. Perspektivering Efter at have set på vigtigheden af et godt samarbejde med forældrene når barnet skal tilegne sig et nyt sprog, kunne det være interessant at undersøge om vi som pædagoger i virkeligheden har de rette faglige kvalifikationer både inden for det sprogfaglige område som sprogtilegnelse og sprogstimuleringsmetoder, men lige så vigtigt, om vi er godt nok uddannede i interkulturel kommunikation og kulturforståelse. Under denne uddannelse til pædagog har vi kun perifert i dette korte modul, stiftet bekendskab med læren om det kulturelle. Spørgsmålet er så om det er nok til at vi føler os rustet til om 1 år, måske at skulle arbejde med de etniske minoriteter og vide hvordan vi i virkeligheden skal forholde os til de barrierer og kulturforskelle der kan opstå i kulturmødet. 11

12 Litteraturliste Bøger og artikler Karrebæk Martha Sif (red), 2006, Tosprogede børn i det danske samfund, Hans Reitzels Forlag Jensen Iben, 2005, Grundbog i Kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag Ritchie Tom, 2004, Relationer i teori og praksis, Gyldendals akademiske bogklub Else Kirk, 2000, Integration og forældresamarbejde Social kritik nr. 69 Larsen Vibe, 2005, Forældresamarbejde, Vera 2005 nr. 34 Webadresser EVA kommunernes sprogvurderinger af treårige, EVA sprogstimuleringindsats for tosprogede småbørn Et to mange sprog vejledning til pædagoger om obligatorisk sprogstimulering til tosprogede børn (Københavns kommune) og inspirationshæfter/et to mange sprog pdf Retsinformation - folkeskolens struktur og indhold - folkeskolelovens 4a Undervisningsministeriets vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn 12

13 Dagtilbudsloven 11 Alle adresser er tilgængelige d. 11. januar