Børnejunglens tur til Berlin
|
|
- Rikke Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børnejunglens tur til Berlin Formålet med turen Fra den 10. april til den 14. april 2006 drog 14 medarbejdere af sted mod Berlin, for at besøge institutioner der arbejder med integration af flersprogede børn. Børnejunglens tur til Berlin var en inspiration til institutionens forestående tre-årige integrationsprojekt forældreakademiet støttet af Egmontfonden. I Berlin har vi besøgt tre integrerede institutioner, hvoraf de to har deltaget i et integrationsprojekt under EU kaldet Kinderwelten. Kinderwelten er startet i år 2000 for at give institutionerne, der deltager, bedre vilkår for skabe bedre integration. Dette bl.a. ved at give personalet redskaber til at håndtere integrationen, ved f.eks. at imødekomme familien og den enkeltes kultur. Det interessante for os var at se, om det havde skabt ny viden og holdningsændringer blandt personalet i forhold til integration. Den sidste institution havde ikke deltaget i Kinderwelten, men havde udviklet deres egen måde at indarbejde integrationen i deres pædagogiske hverdag. Alle tre institutioner ligger i området Kreuzberg, der er præget af etniske minoritets familier. Beskrivelse af de forskellige institutioner Ina kindergarten, besøg 11. april 2006 Leder: Donate Heinze Institutionen har ca. 120 børn, heraf ca. 75 % tosprogede (40% tyrkiske, 20% arabiske, resten engelske, russiske, franske, afrikanske og fra Ex-Jugoslavien.)
2 Der er i institutionen ingen forældrebestyrelse, dog er forældrene meget involverede i f.eks. udformningen af stuerne og morgensamlinger. Her skal der bl.a. siges godmorgen på børnenes modersmål og der bliver sunget sange på deres eget sprog via f.eks. kassettebånd som forældrene har indspillet. Når der arbejdes med Kinderwelten forsøger man at klargøre forskelle og ligheder mellem børnene. I forbindelse med den første samtale med forældrene gøres det dem klart, at man behandler hver familie individuelt og inddrager deres kultur i institutionens hverdag. Derfor spørges der ind til deres religion, deres religiøse vaner og om de holder religiøse fester. De bliver endvidere bedt om at tage ting med hjemmefra, der repræsenterer deres kultur og deres familie som kulturenhed. Disse ting bliver bl.a. brugt til at lave en familievæg. Det er vigtigt at forældrene føler, at de bliver værdsat og accepteret, eksempelvis ved oversættelse af ord. Både forældre og børn mærker derved, at deres pågældende sprog er vigtigt og interessant og en del af hverdagen i institutionen. Ét af deres udgangspunkter er at klargøre, hvilke forskelle og ligheder der findes i børnegruppen, for derefter at introducere dem til og lære dem om de ting, de har til fælles. Dette udføres bl.a. via institutionens mange projekter, f.eks. et projekt om krop og identitet ( Hvem er jeg? ) hvor der bliver fokuseret på børnenes ansigter og kropsdele med forskellige hudfarver. Et andet projekt har sat fokus på identitet og håndtering og bearbejdning af konflikter. Hvert barn har fået en dukke, som pædagogen har syet til dem. Barnet har selv bestemt udseendet af dukken, men dukkerne skal ikke fungere som legetøj. De bliver taget frem, når børnene holder samling og de børn der vil, kan fortælle en historie via dukken hvorefter alle forholder sig til og diskuterer historien. Institutionen har i forbindelse med projektet udarbejdet følgende målsætning: man skal tænke over sin identitet og ens forhold til magt og ansvar man skal sørge for at alle medarbejderes kompetencer inddrages og støttes man skal tænke over magtudøvelsens former man skal tage entydig stilling mod diskriminering og tage en dialog i disse tilfælde Institutionen har fået implementeret de grundlæggende principper fra projekt Kinderwelten og kan derfor ikke længere skelne mellem institutionens grundlæggende pædagogik og projektet. Institutionen mangler dog stadig at få indført enkelte punkter fra projektet, men lederen mener at personalet sammen står stærkt, da hver enkelt medarbejder har sit speciale (f.eks. sprogstimulering)
3 Kindergarten Markgrassenstrasse, besøg 12. april 2006 Leder: Barbara Witzel Institutionen har 113 børn heraf er 82 % flersprogede, primært tyrkiske børn. I denne institution har de arbejdet med Kinderwelten siden starten af projektet og det er stadigvæk en del af deres pædagogik i institutionen. Dette har medført en holdningsændring blandt personalet i forhold til arbejdet med flersprogede. 4 institutioner har mødtes og holdt møder omkring Kinderwelt og udarbejdet målsætningerne for projektet, hvilket nu bliver benyttet i institutioner over hele Tyskland. Vi vil ikke beskrive denne institution i samme detaljer som Ina Kindergarten, da de arbejder med mange af de samme integrations projekter og virkemidler i deres dagligdag. Bl.a. tager de også udgangspunkt i fordomsbevidst pædagogisk teori. Anerkendelse og respekt for det enkelte barn er vigtigt, men børnene skal også lære, at der findes diskrimination og dermed få nogle redskaber til at kunne håndtere dette og kunne handle på det. En diskriminering der ikke kun angår hudfarve men også andre aspekter ved folks udseende (overvægt, nogle der går med briller, osv.) Den fordomsbevidste pædagogik har hentet sin inspiration fra amerikanske Louise Derman Sparks og hendes anti-bias-approach. Personalet prøver via denne teori at se forældrenes perspektiv i forhold til f.eks. at børnene kommer for sent. Kan personalet ændre noget i deres egen praksis og dermed hjælpe familien i den pågældende situation, i stedet for at bede forældrene om at aflevere børnene til tiden? Teorien er blevet udviklet globalt men tilpasset de enkelte lande. Institutionen prøver at lære børnene om mangfoldighed, dvs. at vi er forskellige, samt at det ikke er noget man lige laver om eller skal lave om på. Personalet fokuserer på individualiteten i det enkelte barn og at hvert nyt barn kræver nytænkning, hvilket igen kræver en udvikling hos medarbejderen. En vigtig del af udviklingen af det enkelte barns personlighed, er at lære dem om lige præcis dét miljø de bor i og at de er en del af det. I institutionen arbejder de ikke målrettet med sprogstimulering, men mener at det er en del af deres hverdag at sætte ord på deres handlinger. I Kindergarten Markgrassenstrasse arbejder de med perspektivgrupper for forældrene. I disse grupper handler det om at være meningsudvekslende og drage fælles erfaringer. Det kan bl.a. foregå ved at forældrene sætter sig i en cirkel hvor de diskuterer og snakker om f.eks. vigtigheden af at lege eller hvordan man sætter grænser for sine børn. Det er vigtigt, at dette foregår på en måde så
4 gruppen er en udveksling af erfaringer, hvilket er med til at udvikle diskussioner, men at personalet ikke virker belærende i denne situation. Endvidere laver de øvelser, hvor forældrene får muligheden for at se tingene i børneperspektiv, ved f.eks. at lege og se tingene i børnehøjde. Kita Kindergarten besøg d. 13. april 2006 Leder: Ulrike Rosmann Institutionen har ca. 120 børn, hvoraf de fleste primært har tyrkisk baggrund. I denne institution fik vi mere en praktisk gennemgang af stedet, end en teoretisk forklaring af deres pædagogik. Institutionen har eksisteret siden midten af 70 erne og annoncerede allerede dengang efter tosproget, primært tyrkisk, personale. Det er vigtigt for institutionen, at der er en pædagog på stuen, der kan tale størstedelen af børnenes modersmål, i dette tilfælde tyrkisk. Børnene og forældrene kan dermed genkende deres eget sprog og kultur og den tosprogede medarbejder bliver en brobygger mellem det tyrkiske, tyske samt mellem hjem og institution. I denne institution lægger de også vægt på det første møde med forældrene og viser respekt for deres kultur. Dette bl.a. ved at høre baggrunden for, hvorfor de har givet deres barn, det navn som de bærer. Dvs. barnets historie fortælles, med en supplering et maleri fra forældrene af deres barn. Selve indretningen af institutionen er bygget ud fra et gammelt parkeringshus. Der er masser af plads og nogle store åbne rum. De har funktionsopdelt flere af rummene, så der f.eks. er dukkekroge, børnekøkkener, udklædningsrum osv.. Generelt kan man sige om institutionen, at der var meget fokus på den tyske og tyrkiske kultur, hvor de andre kulturer ikke var så fremtrædende. Det skal nævnes, at institutionen ligger i et område der er præget af familier med tyrkisk baggrund. Institutionen bruger generelt ikke tolke i deres daglige arbejde med familierne.
5 Vores praktiske og teoretiske udbytte Det var en meget interessant og lærerig tur, som gav god inspiration i forhold til forskellige pædagogiske tiltag, vi kan foretage os i vores dagligdag. De tyske institutioner vi besøgte var generelt dårligt normerede i forhold til danske tilstande. Ca. halvt så mange voksne til det samme antal børn. Til gengæld har de meget mere plads til børnene indenfor, hvilket virkede til at skabe mere ro i hverdagen. Fra vores synsvinkel kan det virke som om, at normeringen skaber problemer i forhold til omsorgen af det enkelte barn. Den største inspiration på turen var det rent indretningsmæssige og aktivitetsmæssige. Rent fagligt mener vi, at vi er med et langt stykke hen ad vejen og vi gør mange ting rigtigt i Børnejunglen. Helt konkret med vores måde at anskue tingene på og se familierne individuelt. Vi kunne mærke at der fra politisk side er en anden måde at tænke og se tingene på i Berlin, bl.a. ved projekt Kinderwelten, som tager udgangspunkt i det enkelte individ og de ting barnet har med sig rent kulturmæssigt. I Danmark er den politiske holdning mere at det er alle de andre der skal lære vores kultur og vores sprog og så bare indordne sig under de normer der er i det danske samfund. Det betyder en stor mentalitets forskel på den måde man tænker og i det her tilfælde arbejder på. I Berlin er de mere åbne på det samfundsmæssige plan over for andre kulturer, end man er i Danmark. I Danmark har man paragraf 4a der fokusere på det rent sproglige hos børnene (de skal sprogtestes for at lære dansk) uden at se på de andre ting børnene indeholder rent kulturmæssigt. Det som ville kunne bruges i vores dagligdag: I de tyske institutioner vi besøgte vægter de familiens historie højt ved første møde med forældrene og har fokus på den. Personalet spørger mere direkte ind til den enkelte familie og lærer mere om familiens kultur og vaner. Det virker anerkendende overfor den enkelte familie og er med til at give dem et medansvar, for at få hverdagen til at fungere i institutionen og for deres barn. Dette ved at bede dem om f.eks. at medbringe genstande fra deres hverdag og liv til institutionen, så familiens kultur kan inddrages i institutionen. De forskellige kulturer og sprog var mere tydelige i institutionens indretning. Rummene er mere funktionsopdelte end vi har. (de har også mere plads) Det virkede til at de dokumenterer mere end vi gør. Der bliver også gjort noget ud af at gøre opmærksom på forskelle og ligheder i kulturer. At lave navnehistorier, hvor forældrene er inddraget i processen ved at fortælle baggrunden for deres barns navn og hvad der ligger bag valget af navnet. Billeder af børnenes forskellige øjenfarve, samt af deres hænder til ophæng i institutionen. Billedbøger lavet af børnenes billeder, som deres forældre mener repræsentere deres kultur og liv. (vi gør tæt ved det samme i vuggestuen med børnenes huse og træer) Forældrefokusgrupper, hvor de får mulighed for at sætte sig ind i deres børns hverdag og diskutere emner der har relevans for deres børns opvækst. Perspektivskifte, at kunne åbne sig og se indad på os selv, om der er noget vi kan gøre anderledes. Tage udgangspunkt i at der er diskriminering og forskelle. Hvorfor gør vi som vi gør og kan vi gøre noget for at imødekomme forældrene noget mere?
6 Hvad har vi lært? Være mere åbne og turde spørge mere ind til den enkelte familie, dvs. vide mere om dem. Vi skal ikke være så bange for at træde nogen over tæerne. Gerne starte kendskabet til familien ved første møde. Vi skal blive bedre til at dokumentere. Inddrage forældrene mere i det daglige pædagogiske arbejde. Konklusion Vi føler selv at vi er en meget åben institution, der gør meget for at fremme integrationen. Vi holder f.eks. i mange af grupperne Eid og forældrekaffe. Vi tager samtidigt udgangspunkt i det enkelte barn og dets baggrund. Vi havde en god tur til Berlin hvor vi følte at vi fik en del inspiration på det praktiske plan, nok mere end på det teoretiske plan. Vi fik en masse gode metoder til at fremme integrationen og arbejde videre med det store arbejde vi udfører i Børnejunglen. På det integrationsmæssige plan kæmper vi mod den holdning der er gældende fra politisk side. En holdning der fokuserer på læreplaner, danskkundskaber, samt at den enkelte familie skal assimileres i samfundet. I Tyskland er der med Kinderwelten skabt grundlag for en større forståelse kulturerne imellem. Det er blevet pålagt institutionerne at udarbejde nogle målsætninger, for deres integration under nogle overordnede rammer. Det virkede som om at der via Kinderwelten var skabt en større forståelse for andre kulturer i de tyske institutioner vi besøgte og dermed også hos personalet. Der er fokus på integration i Danmark, men man prioriterer læring og sprogkundskaber hvorved betydningen af familien og barnets kultur trænges i baggrunden. Det er bestemt ikke en hensigtsmæssig udvikling. Det drejer sig om at tage udgangspunkt i individet og se hvad det har af baggrund og dermed også dets kultur og dermed se hvilke resourcer og kompetencer den enkelte besider.
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereDato for tilsynsbesøget Den 8/ i tidsrummet 9,10-10,30. leder Sophia Gravenhorst deltog i tilsynet.
Uanmeldt tilsyn Institution Dansk Tysk Børnehus Status Privat (selvejende/kommunal/privat) Adresse Mariendalsvej 59 A-B Leder Sophia Gravenhorst Normerede pladser 0-3 år 12 Normerede pladser 3-6 år 44
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereBarnets alsidige personlighedsudvikling.
Barnets alsidige personlighedsudvikling. At barnet udvikler kompetencer, så det kan indgå i sociale fællesskaber, og at barnet oplever sig som en værdifuld deltager i de sociale og kulturelle fællesskaber.
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereAt være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger
At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud om gensidige forventninger I har nu fået tilbudt en plads i et dagtilbud i Herlev Kommune. Her kan I læse om, hvad I kan forvente af os, og hvordan vi forventer,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereODENSE PRIVATSKOLE. Vejen for dem, der vil opnå det bedste i livet!
ODENSE PRIVATSKOLE Vejen for dem, der vil opnå det bedste i livet! HVEM ER VI? Odense Privatskole startede i august 2015. Vi er en dansk muslimsk privatskole med danske børn af forskellige etnisk herkomst,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereRejsebrev Kina. Louise Ferslev
Rejsebrev Kina Louise Ferslev Rhine Bilingual Kindergarten Målgruppe: 3-8 år. Åbningstider: 8.00-17.00 Ansatte: 1 leder, 1 viseinspektør, 24 kvindlige lære, 1 sygeplejerske, 6 rengørringsassistenter, 1
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs merePædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:
Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Deltagere: Leder Hanne Pedersen, pædagog Kitti Lauritsen, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder med
Læs mereSamling i børnehaven
Samling i børnehaven 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereFamilien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.
På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereHvad skal der konkret gøres?
Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver
Læs mereVuggestuen Trekanten åbnede 15. november 1981 i lejede lokaler i Boligforeningen af 10. marts 1943 på adressen Kildehøjen 4-6 i Risskov.
Vuggestuen Trekanten Vuggestuen Trekanten åbnede 15. november 1981 i lejede lokaler i Boligforeningen af 10. marts 1943 på adressen Kildehøjen 4-6 i Risskov. Aarhus Kommune har mere end 400 daginstitutioner.
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereHvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Hvad er Forårs SFO? Forårs SFO er Odense Kommunes tilbud for kommende skolebørn mellem 1. marts og 31. juli. Formålet er at skabe en glidende overgang fra dagtilbud til skole og dermed støtte en sammenhængende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereTilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune
Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereF o r a n d r i n g s m o d e l
Udfordringen: Med færre timer i SFO en kan der ikke være samme aktiviteter som tidligere. Derfor skal SFO ens tilbud genprioriteres. Dette giver samtidigt nye muligheder for at arbejde med helhed i børnenes
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereVI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE
VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE April: To børn øver sig i at tale og - lytte til hinanden Esbjerg Kommune 80 TEMA: OMSORG FOR DET ENKELTE BARN OG ARBEJDET MED DANNELSE Hver måned har
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereUddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj
Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:
Læs mereJOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO
JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereLæreplan for Privatskolens børnehave
Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller
Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereHolbergskolens SFO. Læreplaner 2014
Holbergskolens SFO Læreplaner 2014 Hvad er vores overordnede mål? At læreplanerne er udarbejdet i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereAlsidig personlig udvikling / sociale
Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./Bevægelse. Periode Januar april 2016 Tovholdere Overordnede mål Kristine, Heidi, Brauer, Emilie ( Marianne)
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs merePædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018 Indledning Det overordnede grundlag for det pædagogiske arbejde og dermed også for udformningen af årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er service-
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereEvaluering af Firkløverens læreplaner
af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereOVERORDNEDE FORMÅL MED FORÅRSSFO
Forårs SFO OVERORDNEDE FORMÅL MED FORÅRSSFO Forårs SFO er et særligt tilrettelagt tilbud, der er målrettet aldersgruppen, hvor de pædagogiske aktiviteter skal have fokus på etablering af nye fællesskaber,
Læs mereTilsyn med private børnepassere
Tilsyn med private børnepassere Overordnet formålsbestemmelse for alle tilbud efter dagtilbudsloven 1. Formålet med denne lov er at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids-
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereTilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune
Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mere6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?
Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereVelkommen til Kernehuset
Velkommen til Kernehuset Kernehuset er en udvidet skolefritidsordning i forbindelse med Blåhøj Skole. Vi er p.t. 80 børn i alderen 2 3/4 år til og med 5. klasse. Blåhøj Skole og Dalgasskolen har fælles
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereSlagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre
Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret 2017 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn Information til forældre 1 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede børn
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereIndledning. Biblioteket
DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af
Læs mereReferat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18
Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Dagtilbuddets navn: Den selvejende institution Tjærbyvejens vuggestue Dato for afholdt pædagogisk tilsyn: 11/4 2018 Dato og tidsrum for iagttagelsesbesøg:
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereRapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'
Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =
Læs mere