Kommunikation. Kommunikationsmodel PROJEKTFORMIDLING. Typer af formidling. Planlæg hvad og hvordan der skal sendes.

Transkript

1 PROJEKTFORMIDLING Hvad forstår vi ved information/formidling, feedback og kommunikation? Skriftlig formidling af projektarbejdet. Mundtlig fremlæggelse af projektarbejdet. Dagens læringsmål Billede: PV 10 Bachelor i IT og Informatik Efterår 2012 Lars Peter Jensen 1 Billede: Få en grundlæggende forståelse for hvad kommunikation indebærer Få nogle guidelines i jeres arbejde med at præsentere jeres projekt 2 Typer af formidling Kommunikation Tal for at blive forstået og lyt for at forstå Kilde: Algreen-Ussing, Kommunikationsmodel Planlæg hvad og hvordan der skal sendes Hvad er min pointe? Hvorfor vil jeg gerne fortælle det? Hvem skal vide det? Hvordan skal jeg fortælle det? Hvor og hvornår bør det fortælles? Meddelelsen Formålet Modtageren Mediet Situationen 5 6 1

2 Forstyrrelser (støj) hos senderen Intentionerne ikke overvejet Konflikt mellem behov og interesser Manglende kendskab til mediet Sproglige problemer Hastighedg Manglende logik For meget information Ikke justeret til modtageren Dårligt valg af medie Nervøs Tone og kropssprog 7 Forstyrrelser (støj) hos modtageren Kan ikke lide mediet Udvælgelse (hører kun det interessante ) Forståelse (afhænger af behov og interesser) Transformation til noget meningsfuldt Forventninger Forhåndsviden Fordomme om senderen Fordomme om emnet 8 Aktiv lyttende En aktiv lyttende person: En gruppe forskellige tilgange til dialogen Har øjenkontakt Har en åben attitude Læner sig lidt fremad Nikker Bruger opmuntrende ord: Ja, Nej, Jeg forstår, Hmm Bruger åbnende vendinger: Fortæl mere, Hvordan ville du osv. Er bevidst om senderens kropssprog Den vigende sofavælger Lad chefen tage beslutningerne - jeg gør som der bliver sagt. Diskussionskrigeren Den bedste debattør vinder. Jeg mener stadig som jeg sagde før og du må da kunne forstå, at det er det eneste rigtige Fordel: Ulempe: Hurtig beslutningsproces uden konflikter Gruppen går glip af sofavælgerens indsigt og det er ikke nødvendigvis lederen, der er den klogeste. 11 Fordel: Ulempe: Argumenters holdbarhed bliver afprøvet Debattørerne hjælper ikke selv med at finde huller i egen argumentation. Den bedste debattør har ikke nødvendigvis ret

3 Den kompromissøgende Du siger rød og jeg siger gul - lad os vælge orange. Den dialogsøgende eller holdspilleren Lad os betragte alle forslag som inspirationskilder og diskutere os frem til den bedste løsning Fordel: Ulempe: Flere interesser tilgodeses. Nogen gange er kompromiset ringere end hver af alternativerne. Fordele: Ulemper: Gruppen tager fælles ansvar for at vurdere fordele og ulemper ved de fremsatte ideer. Langsommelig beslutningstagning Gode råd til Projektstrukturering Øvelse 1 Billede: Hvad kendetegner en god projektrapport? 15 Rapport struktur: Opbygningen skal holdes enkel, og overskueligt, og med en rød tråd igennem hele rapporten. Det er en god ide at holde øje med informationer der er udgivet om projektet, da der kan være vigtige g punkter man skal huske i rapporten. Skelet laves sammen og man snakker om omfang (antal sider) og indhold. Vi vil undersøge måder til at effektivisere projekt strukturering under skrivning. (google docs, teamviewer, latex osv.) 16 Vi ved fra P0 Synopsis Forord Indholdsfortegnelse Indledning 1. Hoveddel: Problemanalyse. Problemformulering 2. Hoveddel Problemløsning. Konklusion Perspektivering Referencer Appendiks Bilag 17 Hurtigt fra A til B - kort og godt Rapporten skal have et logisk flow => en god struktur Rapporten skal indeholde alle nødvendige oplysninger - og ikke flere. Rapporten bør ikke indeholde kommentarer om arbejdsprocessen Rapporten skal være ensartet, både grafisk og sprogligt Læseren skal let og hurtigt kunne identificere rapportens relevans i forhold til egne forudsætninger/interesser. Billede: Algreen-Ussing,

4 Trin for trin Top & Tail Læseren skal kunne læse rapporten trinvis: Hvis modtageren kun er interesseret i resultater, læses indledning og konklusion. Disse skal derfor kunne stå alene (hvis intet andet er anført). Hvis læseren bliver nysgerrig læses de hovedafsnit som han/hun finder interessent. Hvert afsnit må derfor meget gerne kunne stå alene - ellers skal referencer til tidlige kapitler anføres. Hvis modtageren er yderligere interesseret læses resten af hovedafsnittene. Hvis modtageren har brug for alle detaljer læses også appendiks og bilag. Udkast til indledning Top Stikord til hovedtekst Body Udkast til delkonklusion Tail Algreen-Ussing, 1990 Billede: God skrivning Og så en lille historie om tegnsætning... Jørgen Helder har lavet 39 anvisninger til god skrivning i bogen: Virksomhedens informationsplanlægning og formidling Samfundslitteratur Hænges, ikke benådes ELLER Hænges ikke, benådes Kritiske punkter i skriveriet En præcis synopsis En sigende indholdsfortegnelsen Få læseren e taget ved hånden, så sammenhængen og indholdets relevans forekommer indlysende Samspillet og balance imellem tekst og illustrationer At få formidlingen videnskabelig Gode råd til synopsis Det skal være kort og præcist Problematikken skal bøjes i neon De primære metoder skal nævnes Hovedkonklusionen skal også med Logikken skal være klar Billede:

5 At skrive synopsis trinvis (1) At skrive synopsis trinvis (2) Initierende problem på 2 linier De 3 væsentligste metoder Problemformulering på 2 linier De 3 væsentligste metoder IMRAD: Introduktion, Metoder, Resultater And (og) Diskussion Introduktion: kort indledning d i f.eks. Initierende problem Resultater: hvad kom der ud af at bruge metoderne Hovedkonklusion på problemanalysen Hovedkonklusion på problemløsningen Metoder: de væsentligste metoder Diskussion: Konklusion og perspektivering Gode råd til indholdsfortegnelsen Overvej antallet af kapitler i forhold til projektets samlede sidetal. Overvej overskueligheden i indholdfortegnelsen - har I opdelt kapitlerne i for mange niveauer? Overvej informationsværdien - er overskrifterne sigende eller er kapitlerne opdelt i for få niveauer Tag læseren ved hånden Lav en læsevejledning i forordet, der fortæller hvilke kapitler der kan læses for sig. I indledningen kan de enkelte kapitler introduceres, og sammenhængen bør synliggøres lav evt. et strukturdiagram. Selvom strukturen for hvert kapitel er logisk skal læseren have præciseret formålet med teksten, hvad indholdet er, hvordan teksten er opbygget Billede: Billede: Problemformulering Hvordan og på hvilket grundlag kan miljøkommunikation indgå som en integreret det af virksomhedernes miljøarbejde Modellering Præcisering Praksis Kapitel 2: Kapitel 6: Kapitel 9: Analyse af Semiotik og Når "virksomheder" miljøkommunikationen i transmission - to kommunikerer - tre 20 grønne regnskaber kommunikationsskoler Kapitel 3: Jakobsons model - et udgangspunkt organisationsperspektiver Kapitel 7: Kapitel 10: Analyse af miljøkommunikationen Når temaet er miljø i otte - tre perspektiver på elektronikvirksomheder miljøkommunikation Kapitel 4: Kommunikativ kontekst i Kapitel 11: et læringsteoretisk lys Kapitel 8: Analyse af Elektronikbranchen som miljøkommunikationen i ramme for i, fra og til Grundfos A/S miljøkommunikationen Kapitel 5: Ned på jorden med Kommunikationsteorien Samspillet imellem tekst og illustrationer Husk figurtekster og nr. Husk at henvise til figuren En figur skal forklares, hvis den ikke er selvforklarende Der skal være samme logik i ord som i billede Kapitel 12: Konklusion Resultater, metodereflektion, svar på problemformuleringen og perspektivering Billede: weblab.fisica.unipg.it 5

6 Troværdighed DVS: hvis det er egne ideer/iagttagelser skal dette fremgå vurderinger skal præsenteres med vurderingskriterier og grundlaget for vurderingen projektets t afgrænsninger skal fremgå klart projektets metoder skal være gennemskuelige forudsætningerne for konklusionerne skal fremgå at evt. politiske, religiøse eller moralsk normer fremstår som sådan. Undgå talesprog Begræns fremmedord Algreen-Ussing, 1990 Billede: Pause Øvelse 2 Hvad kendetegner videnskabelig formidling? 33 Billede: 34 Videnskabelig formidling Husk at: Henvise til kilder efter anerkendte standarder (se PV2) Husk at overveje kildernes troværdighed Husk at søge belæg for påstande Husk at argumentere for jeres valg Husk at redegøre for de anvendte metoder Husk at reflektere over anvendt teori og metode Husk at vi ikke ser på/kigger på men undersøger, behandler eller lign. Husk at vi ikke mener og tror, vi antager (hvis nødvendigt) uden videnskabeligt belæg og konkluderer ved tilstrækkeligt belæg Husk at ikke alle er så glade for det kollektive VI Videnskabelig redelighed Et citat er lovligt ifølge ophavsretsloven, hvis (Kulturministeriet, 2006) Der citeres fra lovligt offentliggjorte tekster Citatet er i overensstemmelse med god skik Der citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten krediteres, og kilden angives Billede: Billede og dowloadmulighed: 6

7 Plagiat og citatfusk Forhold der kan gøre citatet ulovligt (Kulturministeriet, 2006) Manglende kildeangivelse (plagiat) Citatet er for langt Citatet er forkert krediteret Citatet er forvansket (citatfusk) Plagiat er ulovligt Af studievejledning for basisuddannelsen på INS fakultetet fremgår: Plagiat er fuldstændig uacceptabelt og vil medføre afvisning af rapporten og bortvisning af den studerende fra Aalborg Universitet, hvis det opdages i en afleveret rapport Billede: Billede: ww.maihaugen.no/upload/fange.jpg Projektpræsentation For projektdeltagere For bevillingshavere For beslutningstagere For kursister Et virksomhedsperspektiv 7 guidelines fra kommunikationschefen på Grundfos: timing så budskabet ikke kommer for tidligt eller sent, at bryde budskabet ned så det bliver letforståeligt, at sikre sig at budskabet b ikke efterlader ubesvarede spørgsmål, at være bevidst om samspillet imellem mediet og budskabet, at vurdere budskabets relevans, at sikre budskabets troværdighed, og at benytte visualisering til at lette forståelsen. 39 Kilde: Holgaard, Erfaringen siger at. Der ikke er nogen rigtig måde at fremlægge på, hver sin præsentationsstil. Sørg for at have identificeret hovedbudskabet, og at få det frem. Sørg for at du er forberedt tilstrækkeligt: overvej om du brug for et fuldt manuskript, hvilke stikord du har behov for, om du har brug for at have noter med til fremlæggelsen, og om spejlet kan være en god ven i nøden. Husk målgruppen Tænk på målgruppen, hvem er de, hvor mange er de, hvorfor er de her og hvad ved de allerede Billede: Hayes,

8 Forventninger.. Tænk ikke alene på målgruppens forventninger til dig, men dine forventninger til målgruppen - og antag altid det bedste. Øvelse 3 Hvordan kan i bedst formidle jeres projektresultater ved den mundtlige fremlæggelse til eksamen? Billede: Hayes, Billede: 44 Face to face Kropssprog (1) Udnyt at du er i ansigt til ansigt interaktion: Hold øjenkontakt Overvej dit kropssprog Overvej din påklædning Overvej din stemmeføring rytmen tempo højde Påvirk stemningen Inspireret af Eisenberg, 1982 Kropssprog (2) Kropssprog (3) SLP-grupen, Aalborg Universitet 8

9 Find balancen Forskellige modaliteter Brug evt. flere medier på en gang, ex. Slides Tavle Overvej flowet i præsentationen Stoftrængsel Tynde perioder Brug flere koder: Billeder Grafer Tabeller Ord Historier Inspireret af Eisenberg, Herskin, De fysiske rammer Hvordan du ser dig selv har betydning Hvordan er lys og lydforholdene Hvordan kan tilhørerne bedst arrangeres i forhold til centrum for præsentationen. Er der skabt det nødvendige rum for dialog. Er der de nødvendige remedier til stede, lige fra kridt, tusser og pegepind til mere teknologiske faciliteter. Inspireret af Eisenberg, 1982 Billede: 51 Picture: Picture: Picture: 9

10 Tak for i dag Beslut hvordan i vil referere kilder (liste?)?), hent inspiration fra jeres vejleders artikler/papers Lav første version af jeres synopsis Lav første version af jeres indholdsfortegnelse 55 10