Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S

Transkript

1 Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S

2 Beskrivelse af grave- og efterbehandlingsplan for Stærhøj Molerindvindingens forløb og efterbehandling af molergravene: Før indvindingen påbegyndes plantes en afskærmende beplantning langs den sydlige gravs syd og vestgrænse (Bilag 1A). Nord for planlagt rundkørsel i nordvest plantes der ligeledes en afskærmende beplantning mod sommerboligen i nord. Beplantningen (Bilag 1H) er dels en midlertidig række af rød-el 5 m fra kanten af den fremtidige sydlige grav og dels et 3-rækket, blivende levende hegn 17m syd for den fremtidige sydlige grav s kant samt et tilsvarende hegn i nordvest mod sommerboligen. For det blivende hegns vedkommende vil 1. række udelukkende bestå af vintereg, 2. række vil bestå af 60% hvidtjørn, 20% hassel og 20% vintereg mens 3. række vil bestå af 60% hvidtjørn, 5% hassel, 5% skovæble, 5% kvalkved, 5% hunderose, 10% naur og 10% vintereg. Planteafstanden mellem rækkerne vil være 1,75 m og i selve rækkerne 1.50 m. Hegnet rummer oprindelige danske træer og buske, hvor vinteregen - der beholder det meste af sit visne brune løv vinteren igennem - vil virke slørende af den sydlige grav året rundt. Plantebæltet forventes at have opnået en afskærmende virkning indenfor 6-10 år. Plantebæltets sløringseffekt kan diskuteres, idet indkigget i graven i forvejen må vurderes som værende minimal. Indvindingen foregår i to etaper med den nordlige grav først og der graves og efterbehandles før indvinding påbegyndes i den sydlige grav. Der vil dog efterfølgende blive tilført ca m3 overjord fra den sydlige molergrav, som vil fuldende retableringen af den nordlige grav. Denne mængde på de ca m3 vil blive kørt direkte i den nordlige grav uden forudgående deponering. Der graves ikke under vandspejl, og der foregår ikke nogen form for blandinger i indvindingsområdet, idet råleret køres direkte til virksomhedens fabrik på Nordmors, og der tilføres ikke uvedkommende materialer til graven. Til støvbekæmpelse på grus- og tilkørselsveje (med fast bund) til molergraven anvendes der Calciumchlorid i granulatform, der optager nattedug og regn og udnytte dette løbende. Der tilføres ikke yderligere vand / fugt. Calciumchlorid anvendes ikke i molergravene, idet man her ved arbejdstids ophør skraber det tørre lag væk fra overfladen. Indvinding i den nordlige molergrav (Se Bilag 1A og Bilag 1D) Før indvinding påbegyndes, skal der etableres hensigtsmæssige til- og frakørselsforhold for lastvogn med kærre (i alt 30 t læs). Dette sker ved etablering af en 8 m bred rampe med hældning 1:7 i nordkanten af den udnyttelige molerforekomst. Rampen udbygges i takt med, at molerindvindingen skrider frem lag for lag i retning fra vest mod øst i hele gravens længde. Den stabile askelagsserie langs rampen (indvindingsperioden på ca. 10 år taget i betragtning) gør det tilstrækkeligt at anlægge rampeskråningerne med en hældning på ca. 30 grader i forhold til lodret. Overjorden vil blive fjernet i takt med, at molerindvindingen skrider frem i retning fra vest mod øst i hele gravens længde. Overjordsmængderne ved etablering af rampen bliver ca m3, idet der i det nederste rampeforløb forekommer ca m3 brugbart moler (møde med øvre molerserie). I tilslutning til rampen anlægges en rundkørsel for at lette til- og frakørsel for vognlæssene særlig nødvendigt ved indledning i nordlige grav, hvor det er nødvendigt at bakke ned i graven og ved frakørsel under indvinding i den sydlige molergrav. Ved denne rundkørsel vil der forekomme noget trafik, så det forekommer særdeles hensigtsmæssigt at omlægge vejen til fritidsboligen fra et punkt ca. 130 m syd for rundkørslen i en ca. 3 m bred tracé og 230 m s længde frem til møde med eksisterende markvej til fritidsboligen.

3 Vejomlægningen vil kræve opfyldning af den østlige del af den gamle molergrav i nordvest - hertil medgår ca m3 overjord fra den første del af rampeetableringen. Deponering af overjord Den løbende indvinding i nordlige molergrav giver ca m3 overjord plus overskydende m3 fra rampeetableringen i alt ca m3. Al denne overjord deponeres umiddelbart nord for nordlige gravs nordflanke i terrænet, der falder mod nord. En forudsætning for denne deponering er, at virksomheden opnår dispensation fra strandbeskyttelseslinjen fra Naturstyrelsen ansøgning indsendt For at mindske indblik fra Limfjorden til dette midlertidige overjordsdepot udlægges de første m i flugt med molergravens kontur fra vest mod øst - derefter udlægges depotet yderligere m i et areal ca. 8 m. over terræn. Efterbehandling af nordlige molergrav (Se Bilag 1A og 1B) Over en kortere periode i molerindvindingens slutfase bringes de m3 fra overjordsdepotet i nord ned i molergraven langs hele gravens nordflanke, suppleret med ca m3 overjord fra de første års indvinding i den sydlige molergrav - i alt ca m3. Resultatet bliver en sydvendt skråning med anlæg 1:1, der gradvis vokser til med græs, urter, buske og træer. Efter afsluttet efterbehandling vil kun en smal stribe af den nordvendte lodrette molervægs østlige ende kunne ses fra Limfjorden. Indvinding i sydlige molergrav (Se Bilag 1B og 1E) I lighed med indvindingen i nordlige molergrav etableres en rampe, der udbygges i takt med, at molerindvindingen skrider frem. Indvindingen sker lag for lag fra vest mod øst i hele gravens længde. Overjordsmængderne bliver ca m3 fra rampeetablering og ca m3 fra molergraven, i alt ca m3. De første ca m3 overjord anvendes til efterbehandling af den nordlige grav - og køres direkte dertil uden forudgående deponering. De ca m3 til efterbehandling af sydlige gravs vestside deponeres - indtil graven er færdigudgravet - på depotarealet nord for den efterbehandlede nordlige molergrav. En forudsætning for denne deponering er ligesom for den nordlige gravs vedkommende, at virksomheden opnår dispensation fra strandbeskyttelseslinjen fra Naturstyrelsen ansøgning indsendt Efterbehandling af sydlige molergrav (Se Bilag 1C og 1F) Overjordsmængden på m3 udnyttes dels til retablering af terræn på rampearealet, ca m3 og dels til etablering af skråning med anlæg ca. 1:1 i den vestlige, brede del af molergraven (ca m3). I vestenden mod markvejen og i østenden mod skel er skråningerne afgravet i vinkel 30 grader i forhold til lodret, så der er plads til erosion mod en 1:1 skråning. Den lodrette væg langs sydflanken og den østlige halvdel af nordflanken efterlades til naturlig erosion. Efter afsluttet efterbehandling sløjfes den nordlige del af molertransportvejen og rundkørslen mens den blivende afskærmende beplantning bevares. (Se Bilag 1G). 2.4 Efterbehandlingsprincipper Gravefacaderne skal enten efterlades til naturlig erosion eller med anlæg af 1:1 skråninger med anvendelse af overjorden. For at sikre en næringsfattig overdrevskarakter må der ikke tilføres overjord til de blotlagte gravefacader. Overjorden anvendes til slutafdækning af de nye facader, hvor der er ønske om, at vegetationen hurtigt indfinder sig.

4 De mere præcise vilkår for efterbehandlingen fastlægges i forbindelse med tilladelsen efter Råstofloven Det efterbehandlede landskab De efterbehandlede molergrave vil fremstå med to smalle og op til 30 m dybe, langstrakte østvestgående terrænfordybninger i landskabet. Begge fordybninger vil med tiden fremtræde med en vegetationsklædt overdrevsskråning langs den ene side og en lodret molervæg langs den anden. Med tiden vil der indfinde sig spredte grupper af løvtræer og buske, og gravene vil fremtræde som to overdrevsagtige forsænkninger i landskabet adskilt af det oprindelige terræn. Tillige er den østlige del af den gamle molergrav i nordvest bragt tilbage til oprindeligt terræn. De lodrette molervægge vil med tiden erodere, og materialerne vil ophobe sig langs foden og danne basis for nye næringsfattige overdrevspartier. I den mellemliggende periode vil der være muligheder for studier af molerstrukturer og fund af fossiler.

5

6

7

8

9

10

11

12

13 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Damolin A/S. Visualiseringer Visualiseringerne for molerindvinding ved Stærhøj er udarbejdet for Damolin A/S i programmet 3DS-Max. Dette program kan ved hjælp af koordinater og højdekurver etablere projektforslagets graveområde (de to gravefelter samt jorddepotet) ved hjælpe af indscannede graveplaner og herudfra genere visualiseringer på bagrund af fotos optaget i de pågældende områder. Visualiseringerne skal betragtes som efterligning af virkeligheden, som ikke forklarer alle forhold, der har indflydelse på graveområdets fremtræden det pågældende sted. Generelt vil graveområdet med de tilknyttede aktiviteter fremstå tydeligere i virkeligheden end på et foto. I visualiseringen tages ikke højde for vejforhold, hvor det enten er meget klart vejr, eller hvor en vejrtype med dis eller skydække vil give udseende af, at graveområdet er mindre synligt. Visualiseringerne indeholder ikke de tilknyttede aktiviteter i form af gravemaskiner eller lastbiltransport. Generelt er fotostandpunkterne til visualisering af molerindvindingen ved Stærhøj udvalgt, så de illustrerer graveområderne set fra strategiske punkter, fra forskellige afstande og fra forskellige verdenshjørner. Det er ikke muligt at tage fotos og udføre visualiseringer fra alle tænkelige punkter i de omgivende områder, men samlet set giver visualiseringerne et generelt billede af påvirkningen af landskabet ved Sundby, Bjergby og Hanklit. Der er oprindeligt foretaget flere visualiseringer end de viste. De viste visualiseringer er angivet fra fotostandpunkter på udvalgte lokaliteter, hvor der er en vis synlighed til graveområdet. Hvor det ikke vil være muligt at se til graveområdet, er visualiseringen fravalgt. Visualiseringerne angiver således ikke hvordan påvirkningen af landskabet ser ud, mens overjorden fjernes og gravningen påbegyndes. På visualiseringerne angives kun beplantningen der etableres i forbindelse med projektet som udvokset og ikke mens beplantningen vokser til. Visualiseringen beskriver kun, hvorledes området tager sig ud mens det er sommer, og ikke mens det er vinter, hvor beplantningen har mistet bladene. Endelig er det prioriteret, at den eksisterende bevoksning i landskabet: læhegn, krat, skovholme og bevoksninger på jorddiger er nedtonet på visualiseringerne, for ikke at sløre gravenes fremtræden i landskabet. Visualiseringerne angiver derfor kun tilnærmelsesvis en del af virkeligheden. Visualiseringerne er de fleste steder gengivet med beskuerens opfattelse af proportionerne. Det vil sige, at det svarer til at beskueren står i terrænet og kigger mod graveområdet. Enkelte visualiseringer udført med fugleperspektiv for at give en rumlig fornemmelse af, hvordan selve graveområdet ser ud. Oversigt over fotostandpunkter som vist på nedenstående oversigtskort. 1. Vest for graveområdet 2. Fårtoftmark 3. Sundby Kirke 4. Hanklit 5. Limfjorden - nord 6. Limfjorden - nordvest 7 Ny Dalgaard 7. Dalgaard 8. Nordlige gravefelt 9. Sydlige gravefelt side 1 af 31

14 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Oversigtskort med fotostandpunkter for visualiseringer omkring Stærhøj. Visualiseringerne angiver tre situationer i perioden med molerindvindingen: Situation A: Viser molergravningen efter en ca. 10 årig periode, hvor det nordlige gravefelt er udgravet. Situation B: Viser molergravningen efter en ca. 20 årig periode, hvor det sydlige gravefelt er udgravet. Situation C: Viser graveområderne når efterbehandlingen er afsluttet. For situation B vises to visualiseringer, dels med afskærmende plantning, dels uden afskærmende plantning. side 2 af 31

15 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Situation A. Det nordlige gravefelt er udgravet (efter en ca. 10 års periode) og mellemdepot for overskudsjord ligger nord for graven. side 3 af 31

16 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Situation B. Det sydlige gravefelt er udgravet (efter ca. 20 år). Mellemdepot for overskudsjord er ikke vist, men vil være placeret nord for gravene, som ved Situation A. side 4 af 31

17 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Situation C. Graveområderne er efterbehandlet. side 5 af 31

18 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 1. Fotostandpunkt 1. Vue fra luften ned i graven fra vest mod øst. Fugleperspektiv situation A. Nordlige grav er udgravet, det midlertidige jorddepot nord for graven er parat til neddozing i graven. Afskærmende beplantninger i syd og nordvest er efter ca. 10 år vokset til ca. 5-6 m i højden. Afstand fra kamera til den nordlige gravs vestlige rand er 745 meter. 340 meter over vandets overflade. side 6 af 31

19 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 2. Fotostandpunkt 1. Vue fra luften ned i graven fra vest mod øst. Fugleperspektiv, situation B. Nordlige grav er efterbehandlet, sydlige grav er udgravet, klar til efterbehandling. Overjorddepot med overjord fra den sydlige grav. Afstand fra kamera til den nordlige gravs vestlige rand er 745 meter. 340 meter over vandets overflade. side 7 af 31

20 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 3. Fotostandpunkt 1. Vue fra luften ned i graven fra vest mod øst. Fugleperspektiv situation B. Som visualisering herover, men uden afskærmende beplantning. Nordlige grav er efterbehandlet, sydlige grav er udgravet, klar til efterbehandling. Afstand fra kamera til den nordlige gravs vestlige rand er 745 meter. 340 meter over vandets overflade. side 8 af 31

21 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 4. Fotostandpunkt 1. Vue fra luften ned i graven fra vest mod øst. Fugleperspektiv situation C. Begge molergrave efterbehandlede, - bemærk de lodrette molervægge i nordlige og sydlige molergrav. Afskærmende beplantninger er nu efter ca. 20 år blevet ca. 7-9 m høje. Afstand fra kamera til den nordlige gravs vestlige rand er 745 meter. 340 meter over vandets overflade. side 9 af 31

22 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 5. Fotostandpunkt 2. Vue set fra Fårtoft Mark fra syd mod nord. Normalperspektiv situation A og B. Graveområdet set fra Fårtoft Mark i syd. Afskærmende beplantning vil hindre indblik i graveområdet i nord. Visualiseringen angiver situationen, når al beplantning er tilvokset og står grøn om sommeren. Forinden beplantningen er tilvokset, vil der være en vis synlighed. Afstand fra kamera til sydlige gravs sydlige rand er 715 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 10 af 31

23 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 6. Fotostandpunkt 2. Vue set fra Fårtoft Mark fra syd mod nord. Normalperspektiv situation B. Graveområdet set fra Fårtoft Mark i syd uden afskærmende beplantning. Afstand fra kamera til sydlige gravs sydlige rand er 715 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 11 af 31

24 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 7. Fotostandpunkt 2. Vue set fra Fårtoft Mark fra syd mod nord. Normalperspektiv situation C. Graveområdet set fra Fårtoft Mark i syd. Begge molergrave er efterbehandlede og den østlige ende af den sydlige molergravs lodrette væg er synlig over beplantningen. Med tiden kan beplantningen sløre indblikket, men den lodrette væg vil være synlig og efterlade spor i landskabet efter afslutning af molerindvinding. Afstand fra kamera til sydlige gravs sydlige rand er 715 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 12 af 31

25 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 8. Fotostandpunkt 3. Vue fra Sundby Kirke fra syd mod nordøst. Normalperspektiv situation A. Graveområdet set fra Sundby Kirke. På bakkekammen til højre på billedet ses den afskærmende beplantning i syd. Den nordlige grav kan ses i horisonten som en smal stribe. Afstand fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 1910 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 13 af 31

26 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 9. Fotostandpunkt 3. Vue fra Sundby Kirke fra syd mod nordøst. Normalperspektiv situation B. Graveområdet set fra Sundby Kirke. Til venstre for den afskærmende beplantning på bakkekammen kan ses en smal stribe af den sydlige gravs sydvendte molervæg - inden efterbehandling. Afstand fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 1910 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 14 af 31

27 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 10. Fotostandpunkt 3. Vue fra Sundby Kirke fra syd mod nordøst. Normalperspektiv situation B uden afskærmende beplantning. Graveområdet set fra Sundby Kirke. På bakkekammen kan ses en stribe af den sydlige gravs sydvendte molervæg - inden efterbehandling. Afstand fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 1910 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 15 af 31

28 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 11. Fotostandpunkt 3. Vue fra Sundby Kirke fra syd mod nordøst. Normalperspektiv situation C. Graveområdet set fra Sundby Kirke. Det efterbehandlede område i den sydlige grav vil være synlig fra Sundby Kirke. I takt med at den sydvendte skråning i den sydlige molergrav bliver grøn med græs og urter aftager synligheden. Afstand fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 1910 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 16 af 31

29 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 12. Fotostandpunkt 4. Vue fra Hanklit fra øst mod vest. Normalperspektiv situation A. Graveområdet set fra Hanklit i øst. Midlertidig jorddepot ses midt i billedet. Jorddepotet er angivet med brunlig farve, idet jorden ikke inden- for en 10 års periode antages at blive grøn og beklædt med græs. Alene afstanden fra Hanklit til det nordlige gravefelt vil sløre synligheden. Det midlertidige jorddepot kan dog ses. Afstand fra kamera til nordlige gravs østlige rand er 2600 meter. Fotoet er taget 60 meter over vandets over-flade på toppen af Hanklit. side 17 af 31

30 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 13. Fotostandpunkt 4. Vue fra Hanklit fra øst mod vest. Normalperspektiv situation B. Graveområdet set fra Hanklit i øst, med afskærmende beplantning. Midlertidig jorddepot ses midt i billedet. Nordlige grav er efterbehandlet. Det antages, at der vil være en begrænset visuel påvirkning set fra Hanklit mod graveområdet. Afstand fra kamera til nordlige gravs østlige rand er meter. Fotoet er taget 60 meter over vandets over-flade på toppen af Hanklit. side 18 af 31

31 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 14. Fotostandpunkt 4. Vue fra Hanklit fra øst mod vest. Normalperspektiv situation B. Graveområdet set fra Hanklit i øst, uden afskærmende beplantning. Midlertidig jorddepot ses midt i billedet. Nordlige grav er efterbehandlet. Afstand fra kamera til nordlige gravs østlige rand er 2600 meter. Fotoet er taget 60 meter over vandets over-flade på toppen af Hanklit. side 19 af 31

32 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 15. Fotostandpunkt 4. Vue fra Hanklit fra øst mod vest. Normalperspektiv situation C. Graveområdet set fra Hanklit i øst. Begge graveområder er efterbehandlede. Afstanden fra Hanklit til de efterbehandlede graveområder antages at have en begrænsende faktor i forhold til den visuelle påvirkning set fra Hanklit mod graveområdet. Afstand fra kamera til nordlige gravs østlige rand er 2600 meter. Fotoet er taget 60 meter over vandets over-flade på toppen af Hanklit. side 20 af 31

33 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 16. Fotostandpunkt 5. Vue fra vandet fra nordvest. Normalperspektiv situation A og B. Set fra Limfjorden ses en stribe af det midlertidige jorddepot. Beplantning nordvest for det nordlige graveområde kan ses i billedet. Afstanden fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 1150 meter. Fotoet er taget 3,5 meter over vandoverfladen. side 21 af 31

34 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 17. Fotostandpunkt 5. Vue fra vandet fra nordvest. Normalperspektiv situation A og B. Set fra Limfjorden ses en stribe af det midlertidige jorddepot. Uden afskærmende plantebælte. Afstanden fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 1150 meter. Fotoet er taget 3,5 meter over vandoverfladen. side 22 af 31

35 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 18. Fotostandpunkt 5. Vue fra vandet fra nordvest. Normalperspektiv situation C. Begge molergrave er efterbehandlede. En smal stribe af den nordlige gravs nordvendte, lodrette væg kan ses. Afstanden fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 1150 meter. Fotoet er taget 3,5 meter over vandoverfladen. side 23 af 31

36 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 19. Fotostandpunkt 6. Vue fra vandet fra nord til syd. Normalperspektiv situation C. Nordlige graveområde - set fra Limfjorden. Nordlige del af det midlertidige jorddepot er synligt fra vandsiden. De øvrige gravesituationer A og B er ikke angivet. Afstanden fra kamera til nordlige gravs nordlige rand er 1095 meter. Fotoet er taget 4 meter over vandoverfladen. side 24 af 31

37 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 20. Fotostandpunkt 7. Vue fra Ny Dalgård fra syd mod nordøst. Normalperspektiv situation A og B. Udsigt fra Ny Dalgård mod den sydlige molergrav. Beplantningen vil, når den kommer op en vis højde, virke som visuel afskærmning for indblik til graveområderne. Forinden vil der dog være et vist indblik til det nordlige graveområde. Afstand fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 120 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 25 af 31

38 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 21. Fotostandpunkt 7. Vue fra Ny Dalgård fra syd mod nordøst. Normalperspektiv situation B. Udsigt fra Ny Dalgård mod den sydlige molergrav. Uden afskærmende beplantning. Afstand fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 120 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 26 af 31

39 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 22. Fotostandpunkt 7. Vue fra Ny Dalgård fra syd mod nordøst. Normalperspektiv situation C. Udsigt fra Ny Dalgård mod den sydlige molergrav. Kun afskærmende beplantning kan ses og ikke de retablerede graveområder. Afstand fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 120 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 27 af 31

40 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 23. Fotostandpunkt 8. Vue fra Dalgård fra syd mod nord. Normalperspektiv situation A og B. Udsigt til graveområdet fra Dalgård mod den sydlige molergrav. Den afskærmende beplantning vil til dels rent visuelt sløre graveaktiviteten i hele graveperioden. Afstand fra kamera til nordlige gravs sydlige rand er 120 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 28 af 31

41 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 24. Fotostandpunkt 8. Vue fra Dalgård fra syd mod nord. Normalperspektiv situation B. Uden afskærmende plantebælte. Udsigt til graveområdet fra Dalgård mod den sydlige molergrav. Afstand fra kamera til nordlige gravs sydlige rand er 120 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 29 af 31

42 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 25. Fotostandpunkt 9. Vue fra rampen i den nordlige grav. Normalperspektiv situation A. Nordlige grav er udgravet. Langs nordkanten af graven ligger det midlertidige jorddepot parat til neddozing for efterbehandling af den nordlige gravevæg. Ved den lodrette sydlige molervæg skal der ikke ske efterbehandling, men profilet skal stå med mulighed for studie af molerstrukturer og fund af fossiler. Afstand fra kamera til nordlige gravs vestlige rand er 18 meter. Fotoet er taget over øjenhøjde. side 30 af 31

43 Bilag 2 Damolin A/S. Visualiseringer. Molerindvinding ved Stærhøj. Visualisering 26. Fotostandpunkt 10. Vue fra rampen i den sydlige grav. Normalperspektiv situation B. Den sydlige grav er udgravet. Ved den lodrette sydlige molervæg skal profilet stå med mulighed for studie af molerstrukturer og fund af fossiler. Afstand fra kamera til sydlige gravs vestlige rand er 0 meter. Fotoet er taget i øjenhøjde. side 31 af 31

44 Grontmij A/S Vævervej Viborg Danmark T F Notat CVR-nr N Damolin A/S, molerindvinding ved Stærhøj Støj fra indvinding af moler 23. april 2013 Projekt: Til Fra : Søren Klitskov, Damolin A/S : Niels Jørgen Hviid, Grontmij A/S, afd. Acoustica 1 INDLEDNING Dette notat omhandler støjen fra Damolin s planlagte indvinding af moler i graveområdet Stærhøj nær adressen Molervej 8, 7950 Erslev. I forhold til den tidligere beskrivelse af støjforholdene i notat N af er nærværende notat baseret på mere detaljerede driftsoplysninger samt støjdata bestemt ved måling på de konkrete gravemaskiner, der vil blive anvendt. 2 DRIFTSSITUATION Indvindingen i Stærhøjområdet vil ske på samme måde, som indvindingen sker i Damolin s graveområder ved Skarrehage. På grundlag af observationer her kan driften beskrives således: 2.1 Arbejdsoperationer og -maskineri Gravemaskine En gravemaskine udgraver moler fra bakken og læsser materialet direkte på lastbiler uden mellemliggende oplag. Én læsning varer ca. 6 minutter. Efter læsningen foretager gravemaskinen i ca. 3 minutter evt. småjusteringer af sin position i forhold til gravestedet og foretager i den forbindelse evt. lidt gravearbejde for justering af underlaget. Herefter afventer gravemaskinen med motoren i tomgang - ankomsten af næste lastbil. Se foto side 2. Lastbiler Lastbiler ankommer tomme til graveområdet, kører frem til nær gravestedet og bakker det sidste stykke, så fyldningen fortrinsvis kan ske bagfra. Under fyldningen holder lastbilen med motoren i tomgang. Efter fyldning forlader lastbilen området i relativ lav hastighed. Støjen fra lastbilerne medregnes fra det sted, hvor de forlader den private fællesvej, der leder ned til Molervej 8. D M E nielsjorgen.hviid@grontmij.dk N

45 Side 2 Udgravning og fyldning Gummihjulslæsser En gummihjulslæsser foretager sporadisk arbejde med tilretning og vedligehold af adgangsvejene nær graveområdet. 2.2 Aktiviteternes varighed og omfang i Stærhøj-området Ved udgravningen i Stærhøjområdet forventes det, at transporten vil ske med lastbiler med kærre. Der forventes dagligt 20 sådanne transporter. Idet læsning af en lastbil som vist på fotoet har en varighed på ca. 6 minutter, forventes læssetiden for en lastbil med kærre at være 2 x 6 minutter. Gravemaskinens samlede grave- og læssetid pr. dag bliver dermed: Udgravning og læsning: 2 x 6 minutter x 20 transporter Tilretning af underlag: 3 minutter x 20 transporter I alt gravearbejde pr. arbejdsdag 240 minutter 60 minutter 300 minutter r:\projects\vib\35\ \06_output\n docx Grontmij A/S

46 Side 3 De 300 minutters effektiv gravetid er i nærværende beregninger rundet op til 75% af en arbejdsdag. I de resterende 25% regnes med, at gravemaskinen holder i tomgang. Gummihjulslæsserens arbejde med tilretning og vedligehold af adgangsvejene forventes at foregå i op til 10% af arbejdsdagen. Alt indvindingsarbejde er oplyst at falde inden for dagperioden mandag til fredag i normal arbejdstid. 2.3 Betragtet gravesituation i Stærhøjområdet Det er karakteristisk for støj fra råstofindvinding, at støjen ved naboerne er kraftigst ved start af indvindingen, hvor alle aktiviteter foregår tæt på niveau med oprindeligt terræn. Efterhånden som indvindingen skrider frem, vil aktiviteterne ske i større dybde, hvor der typisk vil være en betydelig, naturlig støjafskærmning. Nærværende beregninger gælder ved start af gravearbejde på oprindeligt terræn, hvor den afskærmende virkning af eventuelle volde af afrømmet overjord er negligeret. Støjberegningerne er udført for tre forskellige placeringer af de indledende aktiviteter på oprindeligt terræn. Èn placering nærmest naboejendommen Molervej 2, én nærmest Molervej 4 og én nærmest Molervej 8. Se illustrationerne på side 6. For hver placering er støjen beregnet ved alle tre naboejendomme. 3 STØJDATA Aktiviteter og materiel er i nærværende støjberegninger tillagt støjdata som følger. Gravemaskine Den konkrete gravemaskine er en Åkerman EC300. Støjdata blev bestemt ved måling i Damolin s indvindingsområder ved Skarrehage (foto). Under det ret lette gravearbejde herunder justering og tilretning af underlag blev maskinens kildestyrke L wa bestemt til 104,6 db(a) i middel over den 6+3 minutters lange gravecyklus. Tomgangsstøjen fra lastbilen, der var under læsning, indgår heri, men dette har ikke påvirket resultatet nævneværdigt. Leverandørens datablad for den pågældende maskine anfører en kildestyrke på 108 db(a), der formodes at dække over et lidt hårdere gravearbejde end det aktuelt støjmålte. På den sikre side anvendes denne lidt højere kildestyrke, så der tages højde for eventuel forekomst af sådant hårdere gravearbejde. Under tomgang er kildestyrken bestemt til 89,3 db(a). Leverandøren oplyser ingen data for tomgangsstøjen, der derfor anvendes som målt. Tomgangsstøjen er ukritisk, da den har meget lille indflydelse på den samlede støj fra indvindingen. Damolin anvender undertiden også en Volvo EC360C gravemaskine, som ikke var i drift under målingerne Den leverandøroplyste kildestyrke for Volvo en er 105 db(a), så de i beregningerne anvendte 108 db(a) vurderes at være på den sikre side uanset, hvilken gravemaskine der anvendes. r:\projects\vib\35\ \06_output\n docx Grontmij A/S

47 Side 4 Lastbil Støjen fra lastbilerne er beregnet på grundlag af en kildestyrke på 100,7 db(a) hentet fra Støjdatabogen, Lydteknisk Institut Rapport LI 119/86. Data gælder for køremåden let acceleration km/h. Kørehastigheden er aktuelt sat til 15 km/h i middel. Gummihjulslæsser Med baggrund i Støjdatabogen og Acoustica databibliotek er kildestyrken for gummihjulslæsseren sat til 108 db(a). For nyere gummihjulslæssere kan kildestyrken være noget lavere. 4 MÅLE- OG BEREGNINGSMETODE Bestemmelse kildestyrke og beregning af støj i omgivelserne er foretaget i henhold til metoderne beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Støjens udbredelse er beregnet under anvendelse af beregningsværktøjet SoundPlan ver. 7.1 update Det anvendte måle- og analyseudstyr er kontrolleret som beskrevet i Acoustica s DANAK-akkrediterede kvalitetssikringssystem. Støjmålinger og beregninger kan dokumenteres efter behov og ønske. Beregningshøjden er 1,5 meter over terræn. Alt terræn er regnet akustisk absorberende. 5 RESULTATER For hver af de tre placeringer af indvindingsaktiviteterne er støjbelastningen ved de tre nærmeste naboejendomme fundet til nedenstående værdier. Der er for oversigtens skyld afrundet til hele db(a). Indvinding nærmest Molervej 2 Molervej 4 Molervej 8 Beregningspunkt Aktivitet Molervej 2 Molervej 4 Lastbil i graveområde Gravemaskine, gravearb Gravemaskine, tomgang Gummihjulslæsser Samlet støjbelastning Grænseværdi *) Molervej 8 *) Den anførte grænseværdi er den normalt anvendte støjgrænse i dagperioden mandag-fredag kl og lørdag kl ved boliger ved landejendomme. Grænseværdien overholdes med god margin overalt. Molervej 2 Molervej 4 Molervej 8 Molervej 2 Molervej 4 Molervej 8 r:\projects\vib\35\ \06_output\n docx Grontmij A/S

48 Side 5 Støjen vurderes hverken at indeholde tydelige impulser eller toner, der berettiger et tillæg for støjens karakter. 6 USIKKERHED Usikkerheden på de beregnede støjbelastninger vurderes at være mindre end 3 db. 7 ANLÆGSFASEN Forud for indvindingen afrømmes overjord, og der etableres volde i varierende omfang langs indvindingsområdets afgrænsninger. Det er oplyst, at dette arbejde vil foregå med samme maskineri, som anvendes ved indvindingen, eller med støjmæssigt sammenligneligt maskineri. I den situation giver nærværende støjberegninger et retvisende billede af støjforholdene også i anlægsfasen. Dog er der er skitseret planer for en vis ændring af topografien mellem indvindingsområdet og naboejendommen Molervej 2, idet den nuværende bakketop midt i indvindingsområdet evt. forskydes i sydlig retning. I så fald vil der kortvarigt kunne blive tale om drift af anlægsmaskiner tættere på nævnte naboejendom og dermed højere støjbelastning. Betragtet som anlægsarbejde vil det være relevant at vurdere støjen ud fra andre grænseværdier end Miljøstyrelsens vejledende. Mange kommuner har således vedtaget bestemmelser om acceptabel støj fra bygge- og anlægsarbejder. Bestemmelserne er i store træk enslydende for alle kommuner, idet de alle tager udgangspunkt i de bestemmelser, Københavns Borgerrepræsentation vedtog i 2006, og som siden da har fundet anvendelse ved større anlægsarbejder rundt i landet. Med små variationer fra kommune til kommune accepteres følgende støjbelastning udendørs ved beboelser (ækvivalent over 8 timer): Mandag til fredag kl. 7-18: Uden for dette tidsrum: 70 db(a) 40 db(a) Disse grænseværdier vil med stor sandsynlighed kunne overholdes på alle tider under anlægsarbejdet. 8 KONKLUSION På grundlag af de udførtes støjmålinger og beregninger kan det konkluderes, at såvel anlæg som drift af indvindingsområdet ved Stærhøj kan ske inden for relevante støjgrænser ved naboerne til indvindingsområdet. r:\projects\vib\35\ \06_output\n docx Grontmij A/S

49 Side 6 Regningsmæssig arbejdssituation ved indledning af gravearbejde nærmest Molervej 2 Regningsmæssig arbejdssituation ved indledning af gravearbejde nærmest Molervej 4 Regningsmæssig arbejdssituation ved indledning af gravearbejde nærmest Molervej 8 r:\projects\vib\35\ \06_output\n docx Grontmij A/S

50 Notat Grontmij A/S Vævervej Viborg Danmark T F CVR-nr N Damolin A/S, molerindvinding ved Stærhøj Støj fra kørslen med moler ad alternative ruter 23. april 2013 Projekt: Til Fra Vedlagt : Søren Klitskov, Damolin A/S : Hans Bjergegaard, Grontmij A/S, afd. Acoustica : Bilag 1. Trafikstøj, nuværende situation Bilag 2. Trafikstøj, rute 1 udenom Bjergby Bilag 3. Trafikstøj, rute 2 gennem Bjergby Bilag 4. Trafikstøj, rute 3 alternativ med ny vej til Vilsundvej INDLEDNING I forbindelse med en VVM-redegørelse for et nyt molerindvindingsområde ved Stærhøj nord for Bjergby er Grontmij A/S, afd. Acoustica rekvireret til at beregne den støjmæssige konsekvens af kørslen med moler ad 3 forskellige ruter fra indvindingsområdet til molerværket ved Skarrehage. Acoustica har tidligere behandlet to af ruterne (rute 1 og rute 2) i notat N I nærværende notat er medtaget et tredje alternativ, og beregningerne inkluderer den eksisterende trafik på vejnettet. De 3 forskellige ruter kan ses af luftfotoene på næste side, hvor rute 1 er aftegnet med blåt, rute 2 er aftegnet med rødt og rute 3 er aftegnet med lyserødt. Fra Bjergby og til molerværket ved Skarrehage er ruterne sammenfaldende. Kørslen med moler på de lokale private fællesveje (grusveje) tæt på indvindingsområdet er ikke medregnet, da lastbilernes køremåde her gør dem støjmæssigt uinteressante i den konkrete trafikstøjsammenhæng. Der henvises til særskilt redegørelse for støjen fra selve indvindingen, hvor det beskedne støjbidrag fra den lokale lastbilkørsel er beregnet. D M E hans.bjergegaard@grontmij.dk N

51 Side 2 Foto 1: De 3 køreruter (her kun vist til Feggesundvej). Alle ruter fortsætter til molerværket ved Skarrehage. 1.1 Beregningsmetode og forudsætninger Følgende forudsætninger ligger til grund for beregningerne: - Molerkørsel foregår i dagperioden med en trafikmængde på 20 tilkørsler og 20 frakørsler dagligt. Den benyttede hastighed er som hastighederne for den eksisterende kørsel. - Trafiktal og hastigheder for eksisterende kørsel på strækninger er leveret af Morsø Kommune - Placering og omfang af bebyggelse langs vejene er bestemt på grundlag af georefereret BBR-data. - Der regnes i fladt terræn - Beregningshøjden er overalt 1,5 meter over terræn. De veje, der indgår i beregningerne, er vist på nedenstående luftfoto. r:\projects\vib\35\ \06_output\n docx Grontmij A/S

52 Side Definitioner Støjbelastningen fra kørsel på offentlig vej beregnet efter Nord2000 beregningsmetoden og udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. Beregningerne er udført med beregningsprogrammet SoundPLAN version 7.1, opdatering af den Ved beregninger af vejtrafikstøj anvendes følgende symboler for lydtekniske begreber: L day : L evening : L night : Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i db bestemt for dagperioden på samtlige dage i et meteorologisk referenceår. Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i db bestemt for aftenperioden på samtlige dage i et meteorologisk referenceår Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i db bestemt for natperioden på samtlige dage i et meteorologisk referenceår L DEN : Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i db beregnet efter følgende formel: L DEN = 10 * log *10 Lday Levening + 5 Lnight * * r:\projects\vib\35\ \06_output\n docx Grontmij A/S

53 Side 4 Ved vægtning i forbindelse med bestemmelse af L DEN tillægges ekstra bidrag på henholdsvis + 5 db og + 10 db for de respektive aften- og natperioder. Følgende referencetidsrum indgår endvidere i formlen: Dag: kl varighed 12 timer Aften: kl varighed 3 timer Nat: kl varighed 9 timer Fremgangsmåde Der foretages beregninger af støjudbredelsen for den eksisterende trafik alene samt for den eksisterende trafik plus lastbilkørslen med moler på hhv. rute 1, rute 2 og rute 3. Der foretages yderligere beregninger af støjbelastningen på facaden af boligerne langs de kortlagte veje, hvorefter antallet af støjbelastede boliger optælles i 5 db intervaller fra 53 db. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for vejtrafikstøj er L DEN = 58 db(a) for boliger. 2 RESULTATER Støjudbredelsen (L DEN ) for eksisterende trafik og for eksisterende trafik plus molerkørslen på de 3 ruter er vist i bilagene 1-4. Som det ses, er den støjmæssige konsekvens af den øgede kørsel marginal. Bilagene viser kun området omkring Bjergby. Den eksisterende trafik på Feggesundvej og Nordmorsvej øst for Bjergby er så stor, at tilvæksten pga. kørlsen med moler ikke kan ses. Antallet af berørte boliger for ruterne er summeret i nedenstående tabel. Beregning db db db Antal boliger db >58dB Tilvækst SBT Nuværende trafik ,26 Nuv. Trafik + Rute ,56 Nuv. Trafik + Rute ,69 Nuv. Trafik + Rute ,56 Tabel 1: Antallet af berørte boliger Af tabel 1 kan det konkluderes, at tilvæksten af antal støjbelastede boliger (>58dB) er højest ved rute 2 med en tilvækst på 9 i forhold til den nuværende trafik. For Rute 1 er tilvæksten 3 mens den er 2 for rute 3. For at have et sammenligningsværktøj er der udregnet et støjbelastningstal (SBT). SBT er en opgørelse af antal støjbelastede boliger, hvor hver bolig er tildelt en vægtningsfaktor afhængigt af støjniveauet ved boligen. Vægtningsfaktoren r:\projects\vib\35\ \06_output\n docx Grontmij A/S

54 Side 5 udtrykker, at støjens generende virkning øges med støjniveauet, og SBT giver på den måde et samlet og mere overskueligt mål for den samlede støjgene end en tabel over antallet af boliger, der er belastet med forskellige støjniveauer. Som det kan ses af tabel 1 er SBT ens for rute 1 og rute 3, hvilket betyder, at de er støjmæssigt ligeværdige. Det kan virke ulogisk da tilvæksten i antal støjbelastede boliger er 3 for rute 1 og 2 for rute 3, hvorved rute 1 umiddelbart skulle have et højere SBT end rute 3. Årsagen er, at SBT sammenregningen ikke foretages i de opgivne 5dB intervaller men på hver enkelt boligs individuelle støjbelastning. I absolutte tal stiger støjen med ca. 3 db på de mindste veje, hvor støjniveauet både uden og med moler-trafikken generelt er meget lav. På de mere trafikerede veje, hvor trafikstøjen ligger nærmere grænseværdien, påvirker moler-trafikken den samlede trafikstøj med få tiendedele db. 3 KONKLUSION Grontmij A/S lydafdeling Acoustica har for Damolin A/S beregnet de støjmæssige konsekvenser af et nyt moler indvindingsområde nord for Bjergby. Der er foretaget beregninger af konsekvensen af 3 forskellige køreruter med moler fra indvindingsområdet og til molerværket ved Skarrehage. Set i forhold til de almindeligt anvendte vurderingskriterier for vejtrafikstøj er påvirkningen fra moler-trafikken beskeden. Dog kan det konkluderes, at rute 2 gennem Bjergby er den støjmæssigt dårligste løsning, mens rute 1 og 3 udenom Bjergby er støjmæssigt ligeværdige. r:\projects\vib\35\ \06_output\n docx Grontmij A/S

55 Målestok 1: m Støjniveau, Lden i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < Rapportnummer: N Sag Damolin A/S - Støjkonsekvensberegninger Emne Beregning nuværende situation. Uarb./Tegn. HBE/HBE Kontrolleret Granskoven Glostrup Telefon: Telefax: Godkendt Sag nr Tegn. nr. 1 Dato

56 Målestok 1: m Støjniveau, Lden i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < Rapportnummer: N Sag Damolin A/S - Støjkonsekvensberegninger Emne Beregning scenarie 1. Uarb./Tegn. HBE/HBE Kontrolleret Granskoven Glostrup Telefon: Telefax: Godkendt Sag nr Tegn. nr. 2 Dato

57 Målestok 1: m Støjniveau, Lden i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < Rapportnummer: N Sag Damolin A/S - Støjkonsekvensberegninger Emne Beregning scenarie 2. Uarb./Tegn. HBE/HBE Kontrolleret Granskoven Glostrup Telefon: Telefax: Godkendt Sag nr Tegn. nr. 3 Dato

58 Målestok 1: m Støjniveau, Lden i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < Rapportnummer: N Sag Damolin A/S - Støjkonsekvensberegninger Emne Beregning scenarie 3. Uarb./Tegn. HBE/HBE Kontrolleret Granskoven Glostrup Telefon: Telefax: Godkendt Sag nr Tegn. nr. 4 Dato

59 Teknisk notat Grontmij A/S Granskoven Glostrup Danmark T F CVR-nr Damolin A/S Vurdering vedr. etablering af arbejdshavne 8. februar 2013 Projekt: Udarbejdet Til Vedlagt : Henrik Lund Rasmussen : Søren Klitskov : Groft økonomioverslag på etablering af arbejdshavne Kopi til : 1 VURDERING VEDR. ETABLERING AF ARBEJDSHAVNE I forbindelse med indvinding af moler ved Stærhøj på Mors har Grontmij kort og overordnet vurderet muligheden for søtransport af moler fra Stærhøj til Damolin s fabrik på nord Mors. Nedenstående er de væsentligste resultater beskrevet på baggrund af den forudgående korrespondance. 1.1 Beskrivelser vedr. arbejdshavne Søtransport af indvundet moler i Stærhøj til Damolin s fabrik kræver umiddelbart etablering af en arbejdshavn ved de to lokaliteter. Som udgangspunkt foreslås at arbejdshavnene udføres som en pier og et pierhoved, inkl. vendeplads. Pier etableres som en traditionel dæmning beskyttet med sten samt en enkelt kørevej, mens pierhoved etableres med spunsvæg på den ene side samt bagfyldning og stenkastning. Der bør suppleres med et par duc d alber i forlængelse af spunsvæggen. Fabrikken skal tilført ca t moler ugentligt i 40 uger om året. Pramme der kan laste t stikker ca. 2,5 m fuldt lastet (ca. 1,0 m uden last) og har en størrelse på omtrentlig 90x17 m. Pramme der kan laste t vil formentlig stikke det samme (lidt mindre) og har en størrelse på ca. 65x13 m. SW-lig storm kan give indtil 1,5 m højvande og E-lig storm indtil 1,0 m lavvande (Havnelodsen for Thisted Havn). Grontmij vil således som udgangspunkt anbefale, at pierhoved etableres hvor vanddybden er ca. 4,5 m for at undgå uddybning, klapning samt en større årlig drift og vedligeholdelse af uddybninger. Koten for arbejdshavnene bliver +2,0 m. D M E henriklund.rasmussen@grontmij.dk Damolin_Vurdering vedr. etablering af arbejdshavne_tn_hqr

60 Side 2 Ved Stærhøj er der ca m ud til en vanddybde på 4,5 m og pier skal gennem/uden om Sundby stengrund. Ved Damolin s fabrik er der ca. 400 m ud til en vanddybde på 4,5 m. I tilfælde af frost og dårligt vejr kan muligheden for transport via søvejen blive væsentlig forringet pga. bølger og is, og derfor må transport med lastbil/kærre kunne forventes. Endeligt skal vi bemærke, at området for etablering af arbejdshavnen ved Damolin s fabrik er et Natura 2000 område (EU habitatsområde). Dette betyder, at der formentlig skal udarbejdes en VVM redegørelse/screening for området, og at der skal gives en dispensation for etablering af arbejdshavn. 1.2 Groft anlægsoverslag vedr. etablering af arbejdshavne Det er i forbindelse med vurderingen udarbejdet et meget groft anlægsoverslag på etablering af arbejdshavnene, se også vedlagte. Det samlede overslag for etablering af arbejdshavnene er skønnet til ca kr. Hertil skal tillægges udarbejdelse af et detailprojekt og tilsynsarbejder, VVM redegørelse/screening samt etablering af infrastruktur på land. Efter etablering af arbejdshavnene må der påregnes jævnlig drift og vedligeholdelse af begge pier (kontrol efter hver storm). Selv om arbejdshavnene etableres ved en vanddybde på 4,5 m, vil der formentlig ske en eller anden form for sedimenttransport og hermed risiko for aflejringer af sand. Grontmij anbefaler at denne risiko undersøges nærmere. r:\groups\dk\anl\faelles\afdelinger\h&v\personlige\hqr\byggesager\damolin as\damolin_vurdering vedr. etablering af arbejdshavne_tn_hqr.docxgrontmij A/S

61 Hvidbog VVM-redegørelse Molerindvinding ved Stærhøj Indkomne bemærkninger i 2. offentlighedsfase (Morsø Kommune) Bilag 3 til VVM-redegørelse om molerindvinding ved Stærhøj J. nr

62

63 Indsigelsesoversigt Navn: Adresse: By: Organisationer, foreninger m. 5 nærmeste beboere, Mølbjergvej, v/ole B. Jense Mølbjergvej Erslev DN Morsø, v/mette Jensen Klingenbergsgade Nykøbing Mors Flade-Sundby-Skallerup Sognes Menighedsråd Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj Statslige myndigheder Miljøministeriet, Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Miljøministeriet, Naturstyrelsen Haraldsgade København Vejdirektoratet Niels Bohrs Vej 30, Postboks Aalborg Øst Aalborg Stift, Stiftsøvrigheden Thulebakken Aalborg Øvrige 3 borgere, v/kirsten Klein Ejerslevvej 6, Sdr. Dråby 7900 Nykøbing Mors 4 borgere Fårtoftvej 3 og 4 Solbjerg Alma Jensen Mølbjergvej Erslev Anna Røntved Sommervej Nykøbing Mors Anne Næsdorf Skolebakken 39, Sundby Mors 7950 Erslev Bent Holmberg Nielsen Grydhøjvej 18, Bjergby 7950 Erslev Bente Dalgaard Høgh og Leif Høgh Egebjergvej Vinderup Bjarne Villadsen Sundbyvej 23, Sundby 7950 Erslev Caroline Trolle Arentsen og Kresten Arentsen Christian Dalgaard Høgh Molervej Erslev Claus Aarøe Grønnegade Nykøbing Mors Dorethe Olsen Skræppedalsvej Nykøbing Mors Ernst Røntved Sommervej Nykøbing Mors Eskild Arnfred og Sidsel Brunvær Teglværksvej 3 Faartoft Eva Gam Grydhøjvej Erslev Frede Højgaard Jensen Fjordkær Erslev Gorm Helleberg Rasmussen Terp Skovvej 82/Fårtoftmark 2, Fårt 8270 Højbjerg/7950 Erslev H. Knudsen Mølbjergvej Erslev Hanne-Pia Højrup Knudsen Grønnegade 5A 9670 Løgstør Hans Jensen Fårtoft Helle Svendsen Bull og Erlilng Pedersen Bull Under Bakken Erslev Inger Lise Laursen Sundbyvej Erslev Inger Nielsen Grydhøjvej Erslev Inger Saaby Skolebakken Erslev 4. maj 2015 Side 1 af 2

64 Navn: Adresse: By: Jørgen Dahlgren Jørgen Vestergaard Fårtoftmark Erslev København Universitet, Att. Povl Krogsgaard-Lar Universitetsparken København Ø Lasse Englyst Olsen Laurits Skjøth Leif Andersen og Jette Overgaard Molervej 4 Fårtoft Mette E. Jensen og Per Noe Mette Østergaard Niels Frederiksensvej 20, Kornerup 4000 Roskilde Ole Bundgaard Jensen Grønnegade Nykøbing Mors Sabine R. Christensen Grønnegade Nykøbing Mors Stig Christensen Heltoften Nykøbing Mors Susanne Overgaard Østergade Nykøbing Mors Svend Andersen og Gustav Sieg Sørensen, Radi Tove Badstue Hanklitvej Erslev Trine Høgh Molervej Erslev Viveca Wichfeld Hanklitvej Erslev 4. maj 2015 Side 2 af 2

65 Indsigelsesoversigt uden hovedgruppe 175 Høringssvar til Morsø Kommunes forslag til kommuneplantillæg nr Miljøministeriet, Naturstyrelsen Haraldsgade 53 nst@nst.dk Argumentation: København Naturstyrelsen fremsender hermed bemærkninger til Morsø Kommunes forslag til kommuneplantillæg nr. 1, se vedhæftede dokument. Naturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at en supplerende redegørelse skal være modtaget i Naturstyrelsen senest den 12. august 2014, jf. vedhæftede dokument: Morsø Kommune har sendt forslag til kommuneplantillæg nr. 1 med tilhørende miljørapport, "Molerindvinding ved Stærhøj", i offentlig høring i perioden fra den 6. juni 2014 til den 15. august Planforslaget er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om indvinding af ca m3 moler pr. år i et område på ca. 6,7 ha over en periode på 20 år. Indvindingsområdet er i Region Nordjyllands Råstofplan 2012 udlagt som graveområde. På ansøgningstidspunktet var råstofindvinding over en periode på 10 år omfattet af reglerne om VVM-pligt. Et anlæg, der er VVM-pligtigt, kan ikke realiseres, før der er tilvejebragt et kommuneplantillæg med retningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse. Naturstyrelsens bemærkninger Naturstyrelsen har bemærkninger til planforslaget, idet forslagets redegørelse i forhold til arter på habitatdirektivets bilag IV og V vurderes som værende mangelfuld. I planforslagets redegørelse henvises der til miljørapporten, og det anføres, at der "I rapporten redegøres for konsekvenserne på områdets dyre- og plantearter, herunder eventuel forekomst af Bilag IV-arter. Herunder er det undersøgt, om projektforslaget vil forvente at ville påvirke naturtyper og arter indenfor Natura Det vurderes samlet set, at indvindingen af moler ikke vil få væsentlige negative konsekvenser i forhold til naturinteresser i området." Arter på bilag IV I forhold til arter på habitatdirektivets bilag IV gælder, at der ikke må vedtages planer, der kan beskadige eller ødelægge arternes yngle- eller rasteområder, jf. habitatbekendtgørelsens 11. Af miljørapporten fremgår det, at der ikke er foretaget registrering af, om der er forekomst af bilag IV arter inden for planområdet, men at "det er overvejende sandsynligt, at markfirben findes på arealet", og stor vandsalamander er registreret uden for planområdet. Ud fra et forsigtighedsprincip kan kommunen vælge at tage udgangspunkt i, at arterne forekommer inden for planområdet (såfremt der er egnede levesteder for de respektive arter) og iværksætte afværgeforanstaltninger til sikring af, at den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområderne for bilag Ivarterne opretholdes på mindst samme niveau som forud for råstofindvindingen. Det skal af planforslagets redegørelse fremgå, hvilke konkrete afværgeforanstaltninger der vil blive iværksat, og det skal begrundes, hvorfor afværgeforanstaltningerne vurderes at kunne sikre opretholdelse af den økologiske funktionalitet. Afværgeforanstaltninger skal iværksættes i tilstrækkelig tid til, at arterne kan indfinde sig på de nye levesteder, før råstofindvindingen påbegyndes. Arter på bilag V For arter på habitatdirektivets bilag V gælder, at der ifølge habitatdirektivets artikel 14 skal træffes foranstaltninger for sikring af arterne, såfremt de ikke har gunstig bevaringsstatus. Habitatdirektivets bilag V omfatter syv arter af ulvefod; bevaringsstatus for arterne er ukendt, men de fleste af arterne er sporadisk forekommende eller meget sjældne, jf. afrapportering efter habitatdirektivets artikel 17 om bevaringsstatus for naturtyper og arter (Aarhus Universitet, DCE, 2014). 4. maj 2015 Side 1 af 73