BRØNDERSLEV KOMMUNE. Faglige kvalitetsoplysninger Dagtilbud 2017

Transkript

1 BRØNDERSLEV KOMMUNE Faglige kvalitetsoplysninger Dagtilbud 2017

2 Vi ser barnet i kontekst Der foregaaer underlige Ting med dig! Du er Intet, og hedder Intet, og sætter jeg ogsaa et Nul ved Siden af dig, saa er du heller ikke mere end to Gange Ingenting, men sætter jeg bare et 1 foran dig, saa bliver du strax et stort Tal og hedder Hundrede, og sætter jeg nu et 1 bag ved dig, saa bliver du endogsaa til Tusinde og En. Gud bevares! hvad der dog kan blive af et Nul i denne Verden, naar det bare kommer i Forbindelse med betydende Tal. H.C. Andersen Tanker over et O

3 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Baggrund Dagtilbud i tal 4 Kvalitet og pædagogisk platform 7 Data 9 Kvantitativ måling T2 Resultater fra børnenes besvarelser 9 Resultater fra kontaktpædagogens besvarelser 11 Resultater fra forældrenes besvarelser 14 Resultater fra medarbejdernes besvarelser 16 Opsummering 21 Kvalitative studier 22 Indsatser 26 Indsats: Kønsforskelle skal reduceres 26 Indsats: Styrkelse af den faglige kultur 27 Indsats: Fælles pædagogisk platform 28 Indsats: Fælles kompetenceløft på lederniveau 29 Indsats: Handleplan Børn i skilsmisse 33 Indsats: Forebyggende tilbud: FamilieGPSen 34 Indsats: Sammenhængende overgange far dagtilbud til skole 35 Tilsyn 38 Dagplejen 39 Fremtiden 41 2

4 Resume Vi har arbejdet med kvalitetsudvikling på flere paratmetre de sidste år på dagtilbudsområdet. Vi har været i tæt samarbejde med Aalborg universitet omkring både kvantitative og kvalitative data, som har dannet grundlag for fokus og indsatser på området. Fokus har været og er på, hvordan vi kan blive bedre, både på medarbejder-, ledelse- og forvaltningsniveau. Vi har de sidste år haft et særligt fokus på Kompetenceløft inden for ledelse Fælles grundsyn og pædagogisk platform konteksten og relationers betydning for barnets læring og trivsel En stærk evalueringskultur, præget af didaktiske overvejelser omkring mål, indsats og opfølgning Målgruppen Målgruppen har ændret sig på området ved at børn nu starter i børnehave som 2.10 år. Det har betydet ændringer i opgaven og justeringer i dagtilbuddene. Desuden er der etableret 3 integrerede institutioner, så der nu i alt er 4 i kommunen. Indsatser Vores valide datamateriale kortlægningerne, hvor børn, forældre, medarbejdere og ledere har deltaget, har givet en indsigt i og viden om den positive udvikling, der er sket i dagtilbuddene fra 2013 til 2016, og det har samtidig givet anledning til en række indsatser: Læring og trivsel for drengene, styrkelse af den faglige kultur, fælles pædagogisk platform samt ledelses-kompetenceløft: pædagogisk ledelse og målstyrede pædagogiske indsatser. Desuden har indsatserne helt konkret udmøntet sig i et nyt forebyggende tilbud for børn og forældre. I den sammenhæng skal nævnes FamilieGPSen samt fælles handleplan for medarbejderne omkring børn i skilsmisse. Samtidig med har der, i samarbejde med skoleområdet, været arbejdet intenst med at styrke børnenes overgang fra dagtilbud til skole. Kvalitet i alle dagtilbud læring i praksis Vi har i år indledt et samarbejde med en forsker, der arbejder ude i den enkelte institution med ledelsessparring, guidning og sparring til personalet. Forskeren arbejder tæt sammen med lederen omkring de temaer eller udfordringer, institutionen er særligt optaget af. Det er noget helt nyt, at vi forsøger at lære i praksis og ikke om praksis. 3

5 Dagtilbud i tal I Brønderslev kommune er Dagtilbudsområdet organiseret i forvaltningen Børn & kultur. Området ledes af en dagtilbudschef, og der er tilknyttet en pædagogisk konsulent på området. Dagtilbudsområdet består af: En kommunal dagpleje 3 integrerede vuggestue/børnehave i Brønderslev by 1 integreret vuggestue/børnehave i Hjallerup 16 børnehaver heraf to selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen Der er pasningsgaranti for følgende områder: Ved 0-2 år og 10 måneder: Dagpleje eller vuggestueplads Ved 2,10 mdr- 5 år.: børnehaveplads Der er et støtteteam der, i samarbejde med institutionerne, varetager opgaver omkring børn med særlige behov. I Stenum er der etableret en puljeordning. Dronninglund børnehave er etableret som selvejende institution. Aftalen sikrer, at puljeordningen og de selvejende institutioner drives under samme vilkår som de kommunale børnehaver. Kommunen varetager pladsanvisningen til ordningerne. For plads i dagpleje, vuggestue og børnehave er forældrebetalingen 25 % af de samlede udgifterne. Taksterne for skolefritidsordning og klubtilbud m.v. fastsættes hvert år i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Aktivitetsforudsætninger: Børnetal: Budget 2017 (indmeldte børn) Vuggestuer 82 Dagpleje 594 Børnehave Puljeordning Stenum 32 I alt

6 Pædagogisk personale i vuggestuerne og børnehaverne. Brønderslev Kommune har i 2016 efter ansøgning modtaget en pulje på ca. 1,6 mio. kr. til yderligere ansættelse af pædagogisk personale i vuggestuerne og børnehaverne. Midlerne er fordelt efter ansøgning til den enkelte institution i relation til indsatsen gennem inklusionsprojektet Udvikling i Fællesskaber. Kommunen skal aflægge regnskab for anvendelsen af midlerne. I 2015 og 2016 tildeltes pengene efter ansøgning. I 2017 og fremover er pengene afsat som et bloktilskud. Brønderslev Kommunes andel er kr. Tildelinger m.v.: Åbningstid: 52½ time pr. uge fra kl til Normering: Vuggestuer: 9,7 timer pr. barn pr. uge + 0,73 time pr. barn pr. uge til køkkenassistent. Børnehaver: Der er differentieret normering. De første 60 børn giver en normering 4,6 timer pr. barn, og de efterfølgende antal børn giver en normering på 4,0 time pr. barn. Den enkelte børnehave får som minimum en normering til 41 børn, hvilket giver ca. 5 fuldtidsansatte. Der skal være mindst 5 fuldtidsansatte for at dække åbningstiden i løbet af ugen. I budget 2017 betyder det, at der gives budget til 42 børn ekstra i alt. Ved ressourcetildeling bruges som beregningsgrundlag 2/3 pædagogtimer og 1/3 pædagogmedhjælpertimer. Hver institution skal i sin normering indregne 21,5 ugl. pædagogmedhjælpertimer til dækning af udgiften i forbindelse med studerende. Har samme institution 2 eller flere fysiske adresser delt institution tildeles der 7,5 time. Nøgletal for samlede pasningsudgifter (netto) pr årig (kilde: De Kommunale Nøgletal fra Social- og Indenrigsministeriet): Aalborg Kommune Vesthimmerlands Kommune Morsø Kommune Jammerbugt Kommune Mariagerfjord Kommune Thisted Kommune Rebild Kommune Frederikshavn Kommune Brønderslev Kommune Hjørring Kommune Læsø Kommune Gennemsnit

7 Normeringer: Budget 2016 Budget 2017 Dagplejen: Vuggestue: Børnehuset Fasanen 0 16 Børnehuset Galaksen 0 17 Børnehuset Brundur (tidligere Vuggestuen Himmelblå) Børnehuset Petra i Hjallerup Kapacitetspulje 0 15 I alt vuggestue Børnehaver: Børnehaven Livstræet i Jerslev Børnehaven Galaksen Brønderslev: Børnehaven Fasanvej i Brønderslev Børnehaven Brundur Sct. Georgs Gårdens Børnehave i Brønderslev Idrætsbørnehaven Lærkereden i Brønderslev Børnehaven Kornumgårdsvej i Brønderslev Børnehaver i Ø. Brønderslev: Børnehaven Myretuen i Øster Brønderslev 45 0 Børnehaven Troldehøj (tidligere Grøftekanten) Asaa Børnehave i Asaa Dronninglund Børnehave i Dronninglund Den Grønne Giraf i Dronninglund Børnehuset Himmelblå i Dronninglund Møllegården i Hjallerup Klokkerholm Børnehave i Klokkerholm Børnehuset Petra i Hjallerup Stenum børnehave (privat puljeordning) Kapacitetspulje børn som er tilmeldt men ikke startet endnu samt børn til de nye private børnehaver. Skoleudsatte I alt børnehaver Specialbørnehave (Himmelblå, Dronninglund) og specialbørnehaver i andre kommuner. Der er et grundbudget til specialbørnehaven Himmelblå på 14 børn. Privat børnepasser: Det forventes i budget 2017, at der gives tilskud til 170 børn. Eventuelt merforbrug på grund af pasning af flere børn forudsættes set i sammenhæng med den Kommunale dagpleje. 6

8 Private børnehaver antal børn: Der er med virkning fra den 1. august 2015 etableret private børnehaver i Hjallerup, Brønderslev, Agersted og Serritslev. Der gives tilskud til privat pasning. Hjallerup Børnehave 47 børn. Stjernestunden i Brønderslev 39 børn. Agersted Fri Børnehave 20 børn. Nørreådal Friskole i Serritslev 22 børn. 7

9 Kvalitet og pædagogisk platform Kvalitetsudvikling Omdrejningspunktet både for denne rapport og for arbejdet på dagtilbudsområdet er kvalitetsudvikling. Det skal understøtte at vi fastholder en høj faglig kvalitet i vores dagtilbud. Alle børn skal sikres trivsel og udvikling. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at udvikle gode venskaber og opleve stærke relationer til de voksne. Derudover er det veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for de børn, som er i udsatte positioner. Derfor er vores fokus på, hvordan vi kan blive bedre, både i den pædagogiske praksis, indenfor ledelsesområdet, og hvorledes vi på forvaltningen bedst muligt understøtter dette. Vi har de sidste år haft fokus på Kompetenceløft inden for ledelse Fælles grundsyn og pædagogisk platform konteksten og relationers betydning for barnets læring og trivsel En stærk evalueringskultur, præget af didaktiske overvejelser omkring mål, indsats og opfølgning Læringsmiljøer Det faglige fundament Afsættet for kvalitetsudvikling, indsatser og pædagogisk praksis er det fælles kommunale børnesyn og den systemiske tænkning. Det er nyt, at vi arbejder med et fælles grundsyn en fælles platform - og det tager tid at få alle op på platformen, men vi er på vej. Den systemiske tænkning i Brønderslev kommune Forudsætningen for at skabe en inkluderende kultur i vores dagtilbud og skoler er, at systemisk tænkning er afsæt for al faglig refleksion og pædagogisk praksis. Barnet skal forstås ud fra det system den kontekst, det 8

10 er en del af, og som giver det muligheder og begrænsninger i den givne kontekst. Det er ikke den enkelte del af systemet der er interessant, men de systemer og konstruktioner, der udgør helheden. Fokus er således på de voksnes praksis og de læringsmiljøer, som børnene er i. At tænke og arbejde ud fra en systemisk tankegang, vil kort sagt sige at tænke i helheder og sammenhænge omkring barnet, og det skal være fundamentet for et inkluderende læringsmiljø for alle Der arbejdes fremover fortsat med at få børnesynet og den systemiske tænkning implementeret i alle dagtilbud og skoler. Det sker blandt andet ved at medarbejderne arbejder med Pædagogisk analyse som metode, bruger dialogværktøjet Karl Tomms spørgsmålstyper og er opmærksomme på at både mundtlig og skriftlig kommunikation er i et cirkulært, undersøgende og kontekstpræget perspektiv. Børnesyn Det enkelte barn er ligeværdigt, unikt og indeholder masser af ressourcer og udviklingspotentialer. Barnet udvikler sig og lærer gennem relationer til andre såvel børn som voksne i et forpligtende fællesskab. Barnet skal forstås ud fra de sammenhænge, det indgår i og ud fra de betingelser det har for at handle. Barnets adfærd kan derfor ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis og slet ikke løsrevet fra de rammer og regler de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden. For at forstå barnet, skal vi voksne undersøge barnets baggrund og hverdag Barnet er aldrig et problem, men det kan være en del af en problematik og så har vi som voksne ansvaret. Barnets trivsel og udvikling påvirkes af hvilken tilgang og sprog, vi voksne anvender i kontakten med barnet Som fagprofessionel i Brønderslev kommune betyder det: - At du er bevidst om, at den måde du forstår barnet på og det sprog du bruger, har afgørende betydning for barnets udvikling og muligheder. - At du tager ansvar for at finde ud af hvad det er der i omgivelserne står i vejen for barnet, hvis barnet ikke lykkes ift. de krav og forventninger vi stiller i dagplejen, daginstitutionen og i skolen. - At du aldrig beskriver et barn negativt - for så er det umuligt at forandre sig som barn - At du kan tænke ud fra flere perspektiver, fordi virkeligheden altid kan se anderledes og kan ændres. Derfor benytter du flere forskellige tilgange for at barnet skal lykkes. - At du er bevidst om at et fællesskab ikke udvikles ved at fokusere på individer men snarere omvendt: Fællesskabet er rammen for individets dannelse og udvikling - At du er bevidst om, at forældres holdninger og deltagelse i børnenes liv, har betydning for børnenes fællesskaber 9

11 Data For at udvikle den faglige kvalitet i dagtilbuddene, har vi haft fokus på at undersøge status og progressionen på en lang række områder. Kvantitativ måling T2 Brønderslev Kommune har, i samarbejde med LSP 1, i foråret 2016 gennemført en kortlægning (T2) af kommunens dagtilbud og skoler. Ledere, medarbejdere, børn/elever og forældre har deltaget i undersøgelsen. Kortlægning er en opfølgning på en måling (T1) lavet i Kortlægningsresultaterne er samlet i rapporten Kortlægningsundersøgelse i Brønderslev kommune og afdækker lærings- og trivselsresultater, påviser sammenhænge mellem pædagogiske indsatser og læringsresultater samt giver anbefalinger til, hvordan der effektfuldt kan iværksættes en vedvarende udvikling, der forbedrer børn/elevers læring og trivsel. De data der danner grundlag for vores indsatser er Kortlægning T Kortlægning T2 2017Casestudier 2017 Først præsenteres resultaterne af kortlægningen T2 og casestudier på de følgende sider og derefter beskrives de indsatser der er igangsat, som direkte resultat af de data, vi har. Det er endnu for tidligt at sige noget om de resultater indsatserne har givet og de er derfor ikke beskrevet i denne rapport. Resultater fra børnenes besvarelser Børns oplevelser og erfaringer fra dagtilbuddene Børns oplevelser og erfaringer er her kortlagt ved at børn på fire, fem og seks år har besvaret en netbaseret undersøgelse om, hvordan de har det i deres dagtilbud. Der er her brugt animationer, lyd og smileys. Tidligere brug af denne metode viser, at disse data både er gyldige og pålidelige (Nordahl et. al, 2015) Forhold til de andre børn Området forholdet til andre børn omfatter børns vurderinger af, hvordan de oplever de relationer, som de har til andre børn i deres dagtilbud, og om de er udsat for drillerier. 1 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Aalborg universitet. 10

12 Forhold til de andre børn T2 T Figur 0-1: Forhold til de andre børn - ændring fra T1 til T2 Figuren viser, at der har været en vis fremgang fra første kortlægning i 2013 (T1) til anden kortlægning i 2015 (T2). Data indikerer her, at børn i Brønderslev Kommunes dagtilbud har fået et noget bedre forhold til de andre børn. Selv om ændringerne ikke er store, så vil de være meget vigtige for de enkelte børn. Forhold til de andre børn 2,70 2, T1 T2 Figur 0-2: Forhold til de andre børn: gennemsnitscorer for de enkelte dagtilbud Som det fremgår af figuren, så er der af forskellige årsager 2 nogle færre dagtilbud, som har gennemført den anden kortlægningsundersøgelse i På en skala fra 1 til 4 er gennemsnitscoren fra 2,3 til 2,8, og dette udtrykker en noget stor variation mellem dagtilbuddene, en variation, som dog er blevet mindre ved den anden kortlægningsundersøgelse. Disse resultater om forholdet til andre børn udtrykker endvidere, at der er et ganske stort antal børn, som oplever at blive drillet i deres dagtilbud. Det er usikkert, om dette bør betragtes som mobning, men det er alligevel et område, som der fortsat bør belyses og arbejdes med. Børn udvikler tidligt en identitet, og det at deltage aktivt i leg og andre aktiviteter på en positiv måde er meget vigtigt. Forhold mellem børn og voksne Dagtilbuddets 4 og 5 årige børn har vurderet, hvordan de oplever de voksne i dagtilbuddet. De har her taget stilling til udsagn knyttet til om de bliver trøstet, når de er kede af det, om de voksne lytter til dem og lignende. T2 T1 Forholdet mellem børn og Dette skyldes bl.a. at der mellem T1 og T2 både er nedlagt dagtilbud, samt sket sammenlægninger af dagtilbud i Brønderslev Kommune 11

13 Figur 0-3: Udvikling fra T1 til T2 forholdet mellem voksne og børn Ved den anden kortlægningsundersøgelse udtrykker børnene, at de har et noget bedre forhold til de voksne, end de havde ved den første kortlægningsundersøgelse i Dette er meget positivt for børnene, og det udtrykker, at de voksne sandsynligvis er noget mere opmærksomme og deltagende i forhold til børnene. Forholdet mellem børn og voksne 3,00 2, T1 T2 Figur 0-4:Gennemsnitscorer for de enkelte dagtilbud Denne figur udtrykker, at der er langt mindre variation mellem dagtilbuddene ved T2, end der var ved T1. Ligeledes udtrykker gennemsnitsscoren også, at det store flertal af børn oplever, at de møder omsorgsfulde voksne, som kan lide dem. Således fremstår de voksne som gennemgående empatiske i dagtilbuddene. Børn bliver her set og hørt. Indsatser Decentralt: Der er stort fokus i dagtilbuddene på børnenes besvarelser, og der hvor scoren er lav og der er opmærksomhedspunkter, arbejder personalet med at få styrket enten relationsarbejdet eller læringsmiljøet i institutionen Centralt: Dagtilbudschef og pædagogisk konsulent har besøgt og været i dialog med hvert enkelt dagtilbud om de enkelte resultater, og sammen har der været didaktiske overvejelser om baggrunden for svarene og fremtidige tiltag. Resultater fra kontaktpædagogernes besvarelser Kontaktpædagogerne til det enkelte barn har vurderet hver enkelt 4- og 5 årige indenfor følgende områder: Sociale færdigheder, sprog og kommunikation samt motoriske færdigheder. Disse resultater præsenteres gennem forskellige fremstillinger nedenfor. Sociale færdigheder T2 T Figur 0-5: Sociale færdigheder ved T1 og T2 12

14 Som vi ser af figuren, så vurderer kontaktpædagogerne til dagtilbuddets 4- og 5 årige børn, at børn ved T2 i gennemsnit har den samme score som ved T1. Dette resultat må tolkes med forsigtighed, fordi flere af de dagtilbud, som i T1 scorer højt på sociale færdigheder, ikke er med i T2 3. Derfor er der grund til at tro, at der faktisk har været en vis fremgang i sociale færdigheder blandt de 4 og 5 årige børn i kommunen. Sociale færdigheder 3,30 2,80 T1 T2 2, Figur 0-6: Variation mellem dagtilbud i sociale færdigheder I figuren ser vi, hvordan de enkelte dagtilbud i Brønderslev Kommune scorer ved T1 og T2, og hvordan udviklingen har været fra 2013 til Figuren viser, at der har været en stor variation i udvikling mellem dagtilbuddene. De fleste dagtilbud i Brønderslev Kommune har været i en positiv udvikling, men der er også nogle dagtilbud, som har haft en tilbagegang fra T1 til T2. Desuden er der en noget mindre variation mellem dagtilbuddene ved T2 end der var ved T1. Dette er positivt for børns læring og udvikling af sociale færdigheder, og det udtrykker implicit, at kvaliteten i mange af dagtilbuddene i Brønderslev Kommune er forbedret i perioden fra Sproglige færdigheder Børn lærer sprog ved at lytte og bruge sproget i samspil med andre mennesker. At dele erfaringer, oplevelser, tanker og følelser fremmer sprogudviklingen (Gjems, 2014). Børn med forsinket sprogudvikling synes at være i risiko for at udvikle sproglige vanskeligheder og andre vanskeligheder i skolen (Rescorla, 2009). Derfor er det afgørende, at sproget er godt udviklet hos de fire- og femårige, som kontaktpædagogerne i de enkelte dagtilbud har vurderet. Kommunikation og sprog T2 T Figur 0-7: Udvikling i sprog og kommunikation fra T1 til T2 3 Jf. de sammenlægninger og nedlægninger, der har været ved en række dagtilbud i Brønderslev Kommune mellem T1 og T2 13

15 Som vi ser i figuren, er der en mindre fremgang i børnenes sprog mellem de to målinger. God og tidlig sprogstimulering er et vigtigt element i det daglige samspil i det enkelte dagtilbud, og det kan se ud som om, der har været en vis positiv udvikling indenfor dette område. Kommunikation og sprog 3,50 3,00 T1 T2 2, Figur 0-8: Variation mellem dagtilbud i sproglige færdigheder I figur 4.11 ser vi, hvordan de enkelte dagtilbud i kommunen har udviklet sig fra målingen på tidspunkt 1 til tidspunkt 2, når det gælder sproglige færdigheder hos børnene. Der er blevet en noget mindre forskel mellem dagtilbuddene ved denne anden kortlægningsundersøgelse, end der var, ved den første i 2013 (T1). Dette er en positiv udvikling, som gør, at der sandsynligvis er en noget jævnere kvalitet i dagtilbuddet i kommunen. Men fortsat er der en stor variation mellem dagtilbuddene indenfor sproglige færdigheder. Disse forskelle bør vurderes nøje i kommunen, og det bør tilrettelægges, så de enkelte dagtilbud kan lære af hinanden i forhold til, hvordan de kan skabe en pædagogisk praksis og et læringsmiljø, der sikrer de bedste rammer for stimulering og udvikling af børns sprog. Motorik og fysisk aktivitet Kontaktpædagogerne har indenfor dette område vurderet hvert enkelt barns motoriske og fysiske færdigheder, og i hvilken grad de er i motorisk og fysisk aktivitet. Motorik er et vigtig udviklings- og læringsområde for børn i dagtilbud. Motorik og fysisk aktivitet T2 T Figur 0-9: Motoriske og fysiske færdigheder på T1 og T2 14

16 Der er en mindre fremgang i børns motoriske og fysiske færdigheder fra T1 til T2, når vi ser på gennemsnitscoren for alle dagtilbuddene i Brønderslev Kommune. Dette er omtrent den samme fremgang, som vi finder indenfor kontaktpædagogernes vurdering af børns sproglige færdigheder. Selv om det er en mindre fremgang, så udtrykker det uanset, at det går i den rigtige retning. Motorik og fysisk aktivitet 3,50 3,00 2, T1 T2 Figur 0-10: Variation mellem dagtilbud i motorisk og fysiske færdigheder Denne figur viser, at mange af de deltagende dagtilbud har haft fremgang indenfor motoriske og fysiske færdigheder fra T1 til T2. Endvidere er der også noget mindre variation mellem dagtilbuddene ved T2, end der var ved T1. Men der er fortsat vældig store forskelle mellem dagtilbuddene, og det bør undersøges, om kommunens dagtilbud har meget forskellige prioriteringer i forhold til dette udviklingsområde for børn. Indsatser Centralt: Dagtilbudschef og pædagogisk konsulent har besøgt og været i dialog med hvert enkelte dagtilbud om de enkelte resultater, og sammen har der været didaktiske overvejelser om baggrunden for svarene og fremtidige tiltag. Samtidig er der en bevidsthed om, at resultaterne er resultater af kontaktpædagogernes vurderinger her og nu og ikke bygget på konkrete observationer eller test af børnenes færdigheder. Resultater fra forældrenes besvarelser Fordi svarprocenten blandt forældre er noget lav i T2 set i forhold til T1, har LSP i denne rapport kun medtaget et område, hvor forældrene har vurderet dagtilbuddet. Modtagelse ved aflevering af børn Indenfor dette område, har forældre gennem flere spørgsmål vurderet, hvordan de oplever at blive modtaget i dagtilbuddet, når de afleverer deres barn. Forældre: Modtagelse ved aflevering af børn T2 512 T

17 Figur 0-11: Udvikling fra T1 til T2 Dette viser, at forældrene udtrykker, at de er gladere for, hvordan de og børnene bliver modtaget af dagtilbuddets medarbejdere og ledelse i dagtilbuddet ved anden kortlægningsundersøgelse, end de var ved den første. Dette er positivt og kan udtrykke et bedre samarbejde og en bedre relation mellem medarbejdere i dagtilbuddene og forældrene. 3,60 Forældre: Modtagelse ved aflevering af børn 3,10 2,60 T1 T2 2, Figur 0-12: Variation mellem dagtilbud ift. modtagelse ved aflevering af børn I de fleste dagtilbud er der en positiv udvikling. Der er dog fortsat relativt store variationer mellem dagtilbuddene. Det er vanskeligt at forklare dette alene med systematiske forskelle i forældregruppen eller forskelle i normering. Dette må derfor have en sammenhæng med, hvad som faktisk foregår, når børn kommer til dagtilbuddet. Der er dagtilbud i kommunen, som ser ud til at lykkes vældig godt med dette, samtidigt med at der også er nogle dagtilbud, hvor forældrene ikke er særligt tilfredse. Dette er også et område, hvor dagtilbuddene i Brønderslev Kommune kunne lære af hinanden. Indsatser ift. forældrenes besvarelser Decentralt: Resultaterne er blevet drøftet sammen med forældrene i institutionens bestyrelse, hvor det er blevet aftalt, hvor der kunne være relevante tiltag. Der har generelt været en stor opmærksomhed i dagtilbuddene omkring besvarelser, da et godt samarbejde med forældrene prioriteres og at forældrenes tilfredshed tillægges stor værdi. Centralt: Dagtilbudschef og pædagogisk konsulent har besøgt og været i dialog med hvert enkelt dagtilbud om de enkelte resultater, og sammen har der været didaktiske overvejelser om baggrunden for svarene og fremtidige tiltag. 16

18 Resultater af medarbejdernes besvarelser Personalet i dagtilbuddene har svaret på en række spørgsmål vedrørende deres trivsel, kompetence og samarbejde. Dette kan samlet siges at være udtryk for kulturen i dagtilbuddene i kommunen. Endvidere har de også vurderet deres relationer til børnene, og hvordan de samarbejder med forældrene. Personalets trivsel Området medarbejderes trivsel omfatter, hvordan de ansatte trives i deres arbejde og hvilken kompetence, de oplever at have i arbejdet med børnene. Personalets trivsel T2 T Figur 0-13: Udvikling fra T1 til T2 ifht personalets trivsel Figur 4.18 viser, at dagtilbuddets pædagogiske medarbejdere vurderer deres trivsel og kompetence på nøjagtig samme måde på begge kortlægningstidspunkter. Gennemgående er de pædagogiske medarbejdere godt tilfredse med, hvordan de har det i deres arbejde, og de mener også gennemgående, at deres kompetencer er rimelig gode. Samarbejde mellem medarbejdere Samarbejde mellem medarbejdere handler om, hvordan de ansatte samarbejder og har dialog omkring både børn og de pædagogiske aktiviteter Samarbejde mellem medarbejdere T2 T Figur 0-14: Udvikling fra T1 til T2 ifht samarbejde medarbejdere imellem Samarbejdet mellem medarbejdere er blevet lidt bedre fra den første til den anden kortlægningsundersøgelse, således som de pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddene vurderer det. 17

19 Relation til børn Indenfor dette område af kortlægningen har medarbejderne på et generelt grundlag vurderet hvilken relation, de oplever generelt at have til børnene i dagtilbuddet. Relation til børnene T2 T Figur 0-15: Udvikling fra T1 til T2 ifht relation til børnene. Figur 4.20 viser, at der i mindre grad har været nogen ændring i relationen mellem voksne og børn, således som dagtilbuddets medarbejdere udtrykker det. I princippet er den helt ens på begge kortlægningstidspunkter. Tidligere i rapporten har vi vist, at børnene i kommunens dagtilbud oplever, at de har et bedre forhold til de voksne i deres dagtilbud. Vi finder altså ikke samme positive udvikling i svarene hos dagtilbuddets medarbejdere. Samarbejde med forældrene Her har de pædagogiske medarbejdere vurderet, hvor tilfredse de er med samarbejdet mellem dem selv som medarbejdere og forældrene til børn i dagtilbuddet T1 Samarbejde med forældrene Figur 0-16: Ændring fra T1 til T2 ifht samarbejde med forældre Dette er et område, hvor vi finder tilbagegang fra den første til den anden kortlægningsundersøgelse. Medarbejderne er signifikant mindre glade for deres samarbejde med forældre ved T2, end de var ved T1. Årsagen til dette kan vi med de data, vi har, ikke belyse. Men det er afgørende, at den udvikling, som sammenligning af data fra T1 og T2 indikerer, bør drøftes i det enkelte dagtilbud, sådan at dette samarbejde kan forbedres. 18

20 Netop forældresamarbejde er et af de kommunale mål med UIF-projektet, og det er i forbindelse med det kommunale arbejde omkring forældreinddragelse og samarbejde italesat at: en god relation mellem forældre og personale bygger på en ligeværdig dialog lytte og udveksle perspektiver forældre og dagtilbud imellem er kvalificerende for at skabe gode, inkluderende børnefællesskaber forældrenes stemme er en ressource til at kvalificere og revidere det pædagogiske syn og praksis 4 Det fremadrettet drøftes, både på forvaltnings- og institutionsniveau, hvad der skal til, for at det målrettede arbejde med den kommunale Taktik for forældresamarbejde, der blev italesat i foråret 2016, får succes, samt hvordan dette på sigt kan evalueres. Indsatser ift. personalet besvarelse Decentralt: personalets besvarelser er drøftet internt i personalegrupperne, og da resultaterne har været forskellige har indsatser også været det. Centralt: Dagtilbudschef og pædagogisk konsulent har besøgt og været i dialog med hvert enkelt dagtilbud om de enkelte resultater, og sammen har der været didaktiske overvejelser om baggrunden for svarene og fremtidige tiltag. Der har været fokus på at skelen mellem godt fagligt arbejdsmiljø og personalets trivsel. Kønsforskelle i dagtilbuddet Nedenfor har vi analyseret kønsforskelle ved både første og anden kortlægningsundersøgelse (T1 og T2). Formålet med dette har været at vurdere, om der har været nogen ændringer på dette område. Tidligere forskning viser, at piger oplever dagtilbuddet mere positivt end drenge, og pigerne vurderes ligeledes til at have bedre sociale og sproglige færdigheder end drengene (Nordahl et. al, 2015). Disse kønsforskelle mellem drenge og piger i dagtilbuddet genfinder vi også i både grundskole, ungdomsuddannelse og højere uddannelse. Derfor er det væsentligt at vurdere, om forskellene mellem drenge og piger er blevet reduceret i Brønderslev Kommune fra T1 til T2. Kønsforskelle - forhold til de andre børn Forhold til de andre børn T T Pige Dreng Figur 0-17: Kønsforskelle forhold til andre børn 4 Disse principper stammer fra den kommunale Taktik for forældresamarbejde, der blev færdiggjort i foråret

21 Indenfor dette område, kan vi se, at der er noget mindre kønsforskelle ved T2 end ved T1. Forskellen mellem drenge og pigers oplevelse af forholdet til andre børn er 0,12 standardafvigelse, noget som må betragtes som en relativt mindre forskel. Kønsforskelle - forhold mellem børn og voksne Forhold mellem børn og voksne T1 T Pige Dreng Figur 0-18: Kønsforskelle forhold mellem børn og voksne Kønsforskellene i børns forhold til personalet i dagtilbuddet ser ud til at være helt stabil ved begge kortlægningstidspunkter i 2013 og I forhold til forskellen mellem kønnene, så er der en svag, signifikant forskel, som udtrykker, at dagtilbuddets piger er mere tilfredse med deres relation til dagtilbuddets voksne. Men selve forskellen er lille, og billedet er desuden generelt, således at det store flertal af børn i kommunens dagtilbud oplever nære og omsorgsfulde voksne. Kønsforskelle - sociale færdigheder Området vedrørende det enkelte barns sociale færdigheder er vurderet af kontaktpædagogen. Nedenfor i figur 4.24 vises, hvordan drenge og piger bliver vurderet af deres kontaktpædagog på dette område Sociale færdigheder T1 T Pige Dreng Figur 0-19: Kønsforskelle - sociale færdigheder Som det fremgår af figur 4.24, så bliver drengene ved begge kortlægninger vurderet til at have markant dårligere sociale færdigheder end pigerne (0,42 og 0,38 standardafvigelse). Dette er en stor forskel i vurderingerne fra de voksne. Der kan være flere tolkningsmuligheder på dette. Disse resultater kan have en sammenhæng med faktiske kompetenceforskelle, og det kan ligeledes skyldes pædagogens vurderingskriterier, som favoriserer pigerne. 20

22 Kønsforskelle - kommunikation og sprog Kommunikation og sprog T Pige T Dreng Figur 0-20: Kønsforskelle - køn og sprog Som det fremgår af figur 4.25, så er der indenfor vurderingerne af børns sproglige færdigheder ligeledes fortsat markante forskelle mellem drenge og piger (0, 42 og 0,38 standardafvigelse). Denne forskel udgør i normaludvikling i underkanten af et år. Drengene er bagefter pigerne i forhold til sprogligudvikling, og vi ser ligeledes i vores skoledata i Brønderslev Kommune, at de scorer dårligere i de fleste skolefag, og særligt i dansk. Der er fremadrettet alle mulige grunde til at få en oversigt over, hvilke tiltag som er realiseret i løbet af projektperioden fra i dagtilbuddene i Brønderslev Kommune for at forbedre drengenes sproglige færdigheder. Hvis det viser sig, at der på nuværende tidspunkt pt. kun er gjort lidt, så bør der hurtigst muligt afprøves forskellige strategier. Børns kommunikation og sprog er et så vigtig udviklings- og læringsområde, at der ikke bør eksistere så systematiske forskelle mellem drenge og piger, som resultaterne fra både T1 og T2 indikerer, uden at der arbejdes systematisk for at reducere forskellene (Lervåg & Melby, 2013). 21

23 Kønsforskelle - motorik og fysisk aktivitet Motorik og fysisk aktivitet T Pige T Dreng Figur 0-21: Køn og motoriske og fysiske færdigheder Indenfor dette område er kønsforskellen forøget fra første til anden kortlægningsundersøgelse (fra 0,12 til 0,23 standardafvigelse). Vi har ingen data, som kan forklare denne udvikling. Men i sig selv bør det drøftes, hvorfor pigerne viser bedre motoriske og fysiske færdigheder end drengene. Dette er et udviklingsområde, hvor man kunne antage, at drengene var fuldt på højde med pigerne, men sådan vurderer kontaktpædagogerne til de 4, 5 og 6 årige børn i Brønderslev Kommune det ikke. Indsatser ift. kønsforskelle i dagtilbuddet: Decentralt: Flere institutioner er optaget af hvorledes der skabes bedre læringsmiljøer for drengene i institutionen, både med hensyn til indretning, aktiviteter og i samspillet med de voksne. Der er bevidsthed om, at det er en væsentlig faktor at det primært er kvindeligt personale i institutionerne, som måske kan betyde at det er de mere feminine værdier og adfærd der er fremherskende i miljøet. Der er i 2017 skudt to pilotprojekter i gang, ved at to institutioner har taget initiativ til at arbejde med barnets stemme og fokus på at skabe læringsmiljøer for alle børn uanset køn. I samarbejde med forvaltningen er der udformet forløb, som kan inspirere dagtilbuddene. Herefter er det meningen at institutionerne i pilotprojekterne skal viden dele til de øvrige dagtilbud i kommunen. Opsummering Der er en gennemgående positiv udvikling fra T1 til T2. Generelt set scorer børn i Brønderslev Kommune noget bedre ved den anden kortlægningsundersøgelse i 2016 (T2), end ved første i 2013(T1). Dette ser vi som en positiv udvikling, og det kan være udtryk for en noget bedre kvalitet i de kommunale dagtilbud. Der er en noget højere score i forhold til børnenes vurderinger af forholdet til de andre børn Der er en noget højere score i forhold til børnenes vurderinger af forholdet til de voksne Der er svag forbedring af kontaktpædagogernes vurdering af det enkelte barns sproglige og motoriske færdigheder. I vurderingerne, som angår hvordan børn oplever deres dagtilbud, og i vurderingen af deres kompetencer, er der ikke tilbagegang på nogen områder. Dette må betragtes som positivt, og det er i 22

24 overensstemmelse med projektets målsætninger om bedre social og sproglig læring i de kommunale dagtilbud, samt en højere grad af inkluderende læringsmiljøer. Forskernes bemærkninger til resultaterne: Dette må betragtes som positivt, og det er i overensstemmelse med projektets målsætninger om bedre social og sproglig læring i de kommunale dagtilbud, samt en højere grad af inkluderende læringsmiljøer.» Selv om forskellene fra T1 til T2 ikke er vældig store, vil de for nogle børn udgøre en meget stor forskel i forhold til, hvordan det enkelte barn oplever hverdagen i sit dagtilbud. Forskellene mellem dagtilbuddene i Brønderslev Kommune er noget reducerede ved T2 i 2015, men der er fortsat relativt store forskelle mellem dagtilbuddene i kommunen på de fleste indikatorer i kortlægningsundersøgelsen. Dette er ikke bare et udtryk for forskelle i børnegrupperne med hensyn til evner og forudsætninger, men ganske sikkert også et udtryk for kvalitative forskelle mellem dagtilbuddene i Brønderslev Kommune. Når det gælder kønsforskelle, så ser vi, at drenge scorer lavere end piger på alle områder i kortlægningen. Selv om der generelt er en positiv udvikling fra den første kortlægningsundersøgelse i 2013 til den anden i 2015 på mange indikatorer, så er kønsforskellene fortsat lige store. Derfor bliver det et fælles indsatsområde på dagtilbudsområdet fremadrettet. Det er dog vigtigt at bemærke, at ændringen fra den først kortlægningsundersøgelse (T1) til den anden (T2) er relativt beskeden. Dette er imidlertid ikke usædvanligt i forhold til interventioner i dagtilbud, som bliver iværksat på primært forebyggende niveau. Der tager tid at ændre praksis, og at yderligere positive effekter kan afdækkes på et senere tidspunkt, dersom medarbejdere i de deltagende dagtilbud fortsætter med at arbejde med de temaer og fokusområder, der med UIF-projektet er sat fokus på i Brønderslev Kommune. Implementeringen af et udviklingsarbejde tager tid, og det kan være, at det først er, når ændringerne gennem et systematisk arbejde har sat sig i de forskellige dagtilbud, at vi på sigt kan se, at forbedringen i dagtilbuddets læringsmiljø og dermed hos børnene bliver bedre. Kvalitative undersøgelser Casestudier i 2 børnehaver Denne kvalitative undersøgelse er en del af Brønderslev kommunes projekt Udvikling i Fællesskaber (UIF) og er lavet på baggrund af interviews med ledere og pædagogisk personale, samt observationer i to af kommunens dagtilbud. Det er LSP i samarbejde med forsker Ole Henrik Hansen, der laver casestudier i de pågældende institutioner. Hensigten med denne kvalitative undersøgelse er, at fremskaffe en mere dybdegående viden om børnehavers fokus på børns trivsel, læring og udvikling i to børnehaver som scorede forskelligt i den kvantitative 23

25 kortlægningsundersøgelse T21. Forskerne i den kvalitative undersøgelse kendte ikke til børnehavernes scoringer i den kvantitative undersøgelse. Mål for casestudierne Dette kvalitative studie har som mål at undersøge læringsmiljøet i to børnehaver i Brønderslev Kommune. Undersøgelsen vil blive baseret på to forskningsbaserede fokusområder: 1. Kvalitet i dagtilbud og 2. Pædagogisk iscenesættelse Det indebærer, at LSP leder efter teoretisk funderede pointer i den pædagogiske praksis; fx hvilke elementer rummer relationerne mellem voksne og børn? Hvordan vægtes planlægningsarbejdet? Hvordan bestemmes det pædagogiske indhold i forhold til børnenes udviklingstrin? Undersøgelsen ønsker at besvare disse tre spørgsmål: 1. Hvorfor kommer den kvantitative kortlægningsundersøgelse forskelligt ud i to børnehaver som ellers ligner hinanden og har ens vilkår kan der identificeres en sammenhæng mellem resultaterne fra den kvantitative undersøgelse og de kontekstuelle pædagogiske valg, som kan identificeres i den daglige praksis? 2. Hvordan viser ledelsen sig i den identificerbare daglige praksis i de to børnehaver? 3. Hvordan er sammenhængen mellem de to dagtilbuds 1. politiske grundlag, 2. strukturelle grundlag og 3. relationelle grundlag Resultater af casestudierne De kvalitative studier i dagtilbud er lavet på baggrund af interviews med ledere og pædagogisk personale samt observationer i to af kommunens dagtilbud. Hensigten er at fremskaffe en mere dybdegående viden om børnehavers fokus på børns trivsel, læring og udvikling dvs. børnenes læringsmiljø. Lektor Ole Henrik Hansen, DPU, Aarhus Universitet og professor May Britt Drugli, NTNU, Norges teknisknaturvidenskabelige Universitet har forestået de kvalitative studier i to udvalgte børnehaver. I gennemgangen af resultaterne benævnes børnehaverne; børnehave A og børnehave B. Dette kvalitative studie i dagtilbud er baseret på to forskningsbaserede fokusområder; Kvalitet i dagtilbud og Pædagogisk iscenesættelse. Det betyder, at forskerne har haft fokus på de elementer, som rummes i relationerne mellem voksne og børn, hvordan planlægningsarbejdet vægtes, og hvordan det pædagogiske indhold bestemmes ift. børnenes udviklingstrin. I nedenstående opsummeres forskernes resultater ved hhv. observationer og interviews i børnehave A og B. 24

26 Børnehave B Observationerne i børnehave B viste høj kvalitet på alle elementer, som blev vurderet. I denne børnehave blev der observeret en gennemgående positiv atmosfære, god organisering, gode interaktioner, empatisk væremåde, støtte til læring og støtte til barn-barn samspil uafhængig af type situation, og hvem der blev observeret. God børnehavekvalitet, som rummer både emotionel støtte, god organisering og støtte til læring, viser nær sammenhæng med børns positive udvikling på kort og lang sigt. Der syntes generelt at være en pædagogisk idé bag alt, der foregik, - ganske lidt var tilfældigt. Aktiviteterne var knyttet til læreplanen, og der var hele tiden et ønske om at udvide børnenes færdigheder og kompetencer. I børnehave B havde personalet en fælles væremåde og holdning til børnene, hvor de fulgte børnenes processer med præcision og etablerede udviklingszoner. Personalet evnede at justere deres empatiske niveau, således at alle børn blev set, og sørgede endvidere for at have et udviklingsfremmende indhold i de daglige aktiviteter. På den måde blev børnenes emotionelle, sociale og kognitive behov varetaget. Interviewene af personale og leder samt observationerne, indikerer, at der i børnehave B er etableret en fælles og positiv børnehavekultur som ramme for god praksis i hverdagen. Der er tydelige mål for virksomheden, og lederen er selv aktivt tilstede i miljøet. En god og synlig ledelse er en forudsætning for en positiv børnehavekultur. Børnehave A I børnehave A var det et typisk træk, at samspilskvaliteten varierede i forhold til, hvilke personaler og hvilken situation, der blev observeret. Der foregik endvidere få planlagte aktiviteter (dette kom særligt til udtryk inde), og der var i lav grad synlige mål for, hvad der foregik. Hos enkelte i personalegruppen var der lav grad af entusiasme, og der blev brugt mange lukkede spørgsmål. Sproget var imiterende mere end berigende. I børnehave A blev der også observeret en del uhensigtsmæssige korrigeringer. På enkelte af de observerede variabler, var scoringerne af minimal kvalitet. Dette betyder, at der i denne børnehave vil være nogle børn, der i nogle situationer møder dårlig børnehavekvalitet. For sårbare børn kan dette indebære, at de ikke får den udviklingsstøtte, de har behov for i børnehaven. En enkelt fra personalegruppen fungerer dårligt i samspil med børnene. Dette vil trække den kollektive børnehavekvalitet ned for børnene på denne afdeling. De børn, der har med vedkommende at gøre gennem dagen, vil blive præget i forhold til deres børnehaveerfaringer. I børnehave A er det således et problem, at kvaliteten af samspil er for personafhængig. Det skal understreges, at der blev observerede mange situationer af middelgod kvalitet, som er det kvalitetsniveau, mange børnehaver i verden har. Men spørgsmålet er, om børnehave A er tilfreds med en børnehavekvalitet, som er middelgod eller lavere, eller om de ønsker at arbejde videre med deres kollektive læringsmiljø. Interviewene med personalet i børnehave A indikerede et godt vidensniveau i forhold til personale-barn relationen og barn-barn samspil. Når observationerne ikke helt falder sammen med det, som kom frem i interviewene, kan det tyde på, at der enten ikke er sammenhæng med personalets faglige viden og forståelse, og det de faktisk gør. Ellers styrker det hypotesen om, at der i denne børnehave er store forskelle indadtil i personalegruppen, og at det, der kom frem i interviewene, ikke genspejler hele personalegruppen. 25

27 I interviewet med personalet i børnehave A blev der ikke præsenteret en gennemgående forståelse af, hvordan man ville fremme børnenes læring. Dette var den største forskel på personaleinterviewene i børnehave A og B. For eksempel kom det frem, at læreplanen implementeres forskelligt på de enkelte stuer og eksemplerne på, hvordan man støttede børnenes læring var relativt instrumentelle (lukkede spørgsmål til børnene). Dette stemmer overens med observationerne. Der var få eksempler på berigende samspil, der opstod spontant, og som varede ved over tid. Lederen understregede, at hun var optaget af delegering af ansvarsområder, måske der i denne børnehave behøves mere fokus på, hvordan der opbygges en fælles positiv børnehavekultur, således at den totale børnehavekvalitet hæves, og bliver mere jævn. Casestudiernes resultater Resultaterne af casestudier er der selvfølgelig arbejdet med i de pågældende institutioner. Derudover er resultaterne blevet brugt til en fælles refleksion og drøftelse i ledergruppen, omkring kvalitet i dagtilbud. Desuden har casestudier affødt et efterfølgende samarbejde med forsker Ole Henrik Hansen, som i løbet af 2017 kommer ud i alle institutioner og arbejder med observationer og sparring til leder og medarbejdere. 26

28 Indsatser På baggrund af de kvalitative og kvantitative data iværksættes flere kommunale indsatser. Baggrunden for valg af indsatser skal, ud over det datamateriale vi har, også i høj grad også ses i lyset af projekt Udvikling i fællesskaber, som med des formål og 4 konkrete mål, danner afsæt for mange af i fokusområderne. Oversigt over konkret indsatsområder: 1. Indsats omkring kønsforskelle i dagtilbuddene 2. Styrkelse af den faglige kultur i dagtilbuddene 3. Fælles pædagogisk platform 4. Fælles ledelses- kompetenceløft på dagtilbudsområdet a. Pædagogisk ledelse b. Målstyret systematiske indsatser 5. Fælles kommunal handleplan for medarbejdere Børn i skilsmisse 6. Nyt forebyggende tilbud til familier: FamilieGPSen 7. Skabe sammenhængende overgange fra dagtilbud til skole 8. Dagplejen: ICDP for alle dagplejere og optimering af det pædagogiske tilsyn. I det følgende beskrives, hvilket indhold der ligger i de enkelte indsatser Kønsforskelle skal reduceres. T2 viser at der stadig er brug for ekstra opmærksomhed på drengene. Derfor bliver netop kønsforskelle et tema som startes op i ledergruppen i marts Her sættes en didaktisk proces i gang, som skal munde ud i pædagogiske og organisatoriske tiltag i det enkelte dagtilbud. Ledere og medarbejdere inddrages i udformningen af processen på kommunalt plan, hvorefter der arbejdes lokalt med forskellige tiltag. Disse forskelle mellem drenge og piger er så store, at det både bør drøftes, hvorfor det er således, og ikke mindst bør der både på institutionelt og kommunalt plan iværksættes pædagogiske tiltag og strategier, som 27

29 kan bidrage til at reducere disse kønsforskelle. Som det er nu, vil drengene starte i skole med klart dårligere færdigheder end pigerne, og det kan være et udtryk for, at dagtilbuddene i Brønderslev Kommune pt. ikke giver piger og drenge et ligeværdigt tilbud. I det enkelte dagtilbud er det vigtigt fremadrettet at drøfte indgående, hvilke typer af sociale færdigheder, man ønsker at udvikle hos børn, og hvilke type sociale færdigheder, der skal værdsættes positivt. Er det fx tilpasningsorienterede færdigheder, som skal belønnes? Endvidere bør det også diskuteres, hvorfor pigers sociale færdigheder generelt vurderes mere positivt end drengenes. Det er ofte de samme mønstre, som vi finder i skolen. Pilotprojekt i børnehave Desuden starter Klokkerholm børnehave et pilotprojekt omkring kønsforskelle, med fokus på drengene i et samarbejde med konsulenter fra forvaltningen. Børnehave designer selv projektet både med hensyn til indhold og metode og formålet er, at børnehaven får øget viden til en justering i læringsmiljøet, der tilgodeser drengene. Indsats: Styrkelsen omkring den faglige kultur i dagtilbuddene. Forvaltningen har været i tæt dialog med institutionerne, om hvordan de handler på deres resultater af kortlægningen og i øvrigt hvorledes der arbejdes med indsatser i forhold til projekt Udvikling i fællesskaber. Der er som tidligere beskrevet en stor variation mellem dagtilbuddene på forskellige parametre, og det vil vi forsøge at udligne mere ved at styrke den daglige kultur i dagtilbuddene. Samarbejde med forsker Brønderslev kommune har indledt et samarbejde med forsker Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet, som skal lave et forløb Kvalitetsudvikling i praksis i vores dagtilbud i Fokusområderne er ledelse, faglig kultur, didaktik, børnesyn og læringssyn. Vi er startet op i syv institutioner i foråret 2017, og vi arbejder mod at udvide samarbejdet, så de resterende dagtilbud også kommer med i efteråret. På baggrund af kortlægningsdata udføres udvikling og undervisning ved hjælp af: Eksperttilstedeværelse med observationer af praksis på stueniveau, samt umiddelbar evidensinformeret supervision i øjeblikket, samt opsamling af pointer til samtaler med leder, eventuelt også med personalet. Samarbejde med leder efter hver observation. Samtaler om observerede problemfelter, opstilling af relevante mål på baggrund af samtaler med leder, operationalisering af mål og evalueringsstrategier for mål. Samtidig laves en kvalitetsudviklingsplan for hver institution i samarbejde med leder. Forløbet i den enkelte institution bygges omkring observationer ud fra følgende opmærksomhedspunker: 28

30 Atmosfære: Et subjektivt indtryk som bestemmes af forskerens fornemmelse elementer der indgår: Stemmeleje (støjniveau), bliver børnene forberedt på det som skal ske, gråd-niveau, respektfuldt sprog, skæld ud, glæde ved at være i børnehaven (smil/latter). Organisering: Planlægning af det pædagogiske arbejde. Er det synligt for alle (opslag på væggen), ved alle hvad de skal på hvilke tidspunkter og med hvilke børn? Ved de hvorfor de skal det? Er arbejdet knyttet til læreplanerne? Opdeling af børn og efter hvilke kriterier alder, køn, funktionsniveau? Hvordan starter en aktivitet, f.eks. måltid/påklædning/leg: hvad siger/gør personalet (f.eks. giver de gode beskeder), hvad gør børnene (f.eks. må de vente)?i hvilken grad er personalet hvor børnene er (eller går de til og fra)? Hvordan slutter en aktivitet? Interaktioner: Åbne/lukkede dialoger, er interaktionerne voksen- eller børneinitierede, er de opdragende, støttende, udfordrende? Empatisk niveau: Mærker de voksne børnenes emotioner og handler de på dem? (er det forskel på leg, planlagte aktiviteter og rutinesituationer?) Støtte til læring (inklusiv sprogudvikling): Er der en bevidst støtte for børnenes planlagte og ikke planlagte læreprocesser? Bygger personalet på og udvider børnenes initiativ/aktivitet, giver de forklaringer, viser de entusiasme? Bruger de et rigt sprog i det daglige samspil, beskriver de egne og børns handlinger, repeterer de og udvider det som børnene siger, introduceres og forklares nye ord/begreber? Er det frem-og tilbage dialoger i samspillet? Støtte til barn-barn samspil: Er børns samspil en bevidst del af det pædagogiske arbejde? støtter de voksne dette samspil (både i leg og i rutinesituationer)? Viden og læring til alle institutioner og forvaltningen: Den nye viden og erfaringerne fra kvalitetsudviklingsforløbet i de 7 institutioner skal gerne kunne bredes ud på hele området, så der arbejdes ud fra samme parametre på en høj faglighed i den pædagogiske praksis. Forvaltningen skal ligeledes få viden om, hvorledes der fremadrettet kan arbejdes med at højne kvaliteten og didaktikken i den pædagogiske praksis på dagtilbudsområdet. Indsats: Fælles pædagogisk platform. Vi erkender, at børns udvikling og læring i høj grad afhænger af den kontekst og de systemer, de indgår i, og som de påvirker og påvirkes af. Vi kan kun forstå barnet og dets handlinger i sammenhæng med de omgivelser og den situation og det system, de er en del af. Så vi arbejder mod at systemteorien bliver forståelsesgrundlaget altså grundsynet for den pædagogiske praksis i dagtilbud og skoler. Derfor var målet i Udvikling i Fællesskaber, at der skulle arbejdes mod et paradigmeskifte i det pædagogiske felt. Ambitionen er, at alle medarbejdere i skole, dagtilbud og PPR har den samme tilgang til børnene, nemlig det systemteoretiske grundsyn, fordi vi ser og tror på at netop denne tænkning er en forudsætning for at forstå børn i deres ageren og dermed støtter alle børn i deres trivsel og læring. Vi har gennem projektperioden gennemført forskellige tiltag for at få lagt stenene til et fælles grundsyn. 29

31 Et paradigmeskifte er ikke bare noget der sker over nat, så derfor vil vi fortsat i 2017 have fokus på den systemiske tænkning. Vi inddrager ledere og medarbejdere i en evaluering på indsatser omkring en fælles platform og får bud på eventuelle fremtidige tiltag. Resultaterne af denne evaluering kommer til at danne grundlag for fremtidige indsatser. Fælles Børnesyn Som beskrevet tidligere har projekt Udvikling i fællesskaber og kortlægningen affødt et tiltag, om at få skabt den fælles pædagogiske platform, og blev at der i 2015 blev beskrevet et fælles kommunalt børnesyn, som bygger på et systemisk grundsyn. Børnesynet er beskrevet på side 8. Der har været afholdt workshops for alle medarbejdere i skoler, dagtilbud, PPR og for enkelte medarbejdere Børne-og familieafdelingen. Desuden er der løbende temamøder eller oplæg for andre faggrupper i organisationen. Indsats: Fælles ledelses- kompetenceløft Styrkelse af pædagogfaglig ledelse På baggrund af resultaterne fra blandt andet T1, så iværksatte vi kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med University College Nordjylland. I 2015/16 gennemgik alle dagtilbudslederne et kompetenceforløb på UCN ved at gennemføre et modul i Pædagogisk Ledelse. Forløbet bestod af vekselvirkning mellem undervisning på UCN, sparring i faglige netværk og med aktionslæringsforløb på egen matrikel. Kompetencemål for modulet: at styrke styringskæden ved at skærpe samtlige medarbejdere i Brønderslev Dagtilbuds bevidsthed omkring forventningerne i organisationens pipeline at højne fagligheden og den pædagogiske kvalitet i Brønderslev Dagtilbud gennem en styrket, fokuseret og målstyret pædagogisk ledelsesindsats at skabe en fælles forståelse og platform for, hvordan vi bedst muligt yder pædagogisk ledelse i forhold til vores kerneopgave at kunne gennemføre læringssamtaler med medarbejderne og give den fornødne feedback og støtte i forhold til planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde Vi arbejder specifikt med at styrke indsatsområder i forhold til Udvikling i fællesskaber for at nå målsætningen om øget inklusion, læring og trivsel for børns udbytte i dagtilbuddet. Derfor blev ledernes arbejde med udviklingsplanerne en integreret og aktiv del af hele forløbet. Gennem kompetenceudviklingsforløbet fokuserede vi på at udvikle den professionelle kapacitet og kompetence hos kommunens pædagogiske ledere for derigennem at styrke medarbejdernes professionelle kapacitet og kompetence. Resultater fra kortlægningsundersøgelsen indgår som afsæt og pejlemærker til at skabe opmærksomhedspunkter ift. hvordan de pædagogiske ledere samlet set kan understøtte Udvikling i fællesskaber ledelsesmæssigt. 30

32 Målstyrede systematiske indsatser I 2016/17 deltog alle dagtilbudsledere i endnu et kompetenceløb på UCN denne gang i Målstyrede systematiske indsatser. I de sammenhænge, hvor der er børn der har brug for en ekstra indsats, er det yderst vigtigt at der fastlægges mål og delmål, og at der igangsættes handlinger ift. målene. Det er ligeledes vigtigt, at der følges op på målene, samt at de justeres løbende. Som led i at sikre kvaliteten i Brønderslev Dagtilbud er det intentionen med denne fælles ledelsesindsats, at arbejde med at forvaltning og dagtilbudslederne sammen kvalificerer, udvikler og styrker systematikken og dokumentationen i disse målstyrede indsatser. Dette viser sig gennem ledelsesindsatsen ved at ledere og forvaltning i samarbejde udvikler særlige systematiske måder at tilrettelægge ekstra indsatser på, der gerne med afsæt i Pædagogisk analyse synliggør mål, delmål, tidsfastsættelser og evalueringer, som leder frem til nye mål. Tematikker i kompetenceudviklingsforløbet: Ledelse i kulturen Fokuspunkter: At forstå kulturen og hvordan den forhindrer eller hjælper dig som leder At påvirke og ændre kulturen, så du sikrer, at forudsætningerne for at lykkes med systematik i de særlige indsatser er til stede Redskaber til at skabe en understøttende kultur Dit konkrete aktionslæringsprojekt, så forståelse og værktøjer bliver direkte brugbare i dit daglige ledelsesarbejde med at kvalificere, udvikle og styrke systematikken og dokumentationen i de målstyrede indsatser overfor børn med særlige behov. Facilitering af udviklings- og refleksionsprocesser Fokuspunkter: Min positionering som leder Mig som faciliterende leder Faciliteringsværktøjer til at skabe udvikling og refleksion Dit konkrete aktionslæringsprojekt, så forståelse og værktøjer bliver direkte brugbare i dit daglige ledelsesarbejde med at kvalificere, udvikle og styrke systematikken og dokumentationen i de målstyrede indsatser overfor børn med særlige behov. Ledelse af særlige indsatser med høj kvalitet Fokuspunkter: Systematisering af indsatser der også er meningsfulde for personalet Refleksion over egen praksis Målrettet forældresamarbejde 31

33 Dit konkrete aktionslæringsprojekt, så forståelse og værktøjer bliver direkte brugbare i dit daglige ledelsesarbejde med at kvalificere, udvikle og styrke systematikken og dokumentationen i de målstyrede indsatser overfor børn med særlige behov. Fastholdelse af en stærk evalueringskultur Fokuspunkter: Systematik i faglig sparring og udnyttelse af viden i hverdagen hvordan? Effektive mødefora med klar forventningsafstemning Faglighed i spil på nye måder Status på dit konkrete aktionslæringsprojekt. Hvor står du nu? Hvad er næste skridt i forhold til yderligere at kvalificere, udvikle og styrke systematikken og dokumentationen i de målstyrede indsatser overfor børn med særlige behov? Aktionslæringsforløb: Alle dagtilbudsledere arbejder med målstyrede systematiske indsatser via aktionslæringsforløb i egen praksis. De fleste dagtilbud bruger Pædagogisk analyse eller SMMTE-moddellen som metode. På årets tilsynsbesøg havde forvaltning og ledere en dialog om arbejdet med målstyret indsatser. Udtalelser fra ledere: Vi bruger PA som et redskab til at arbejde systematisk samt lave mål, handleplan, evaluere og lave nye tiltag. Vi tænker, at vi arbejder målrettet og struktureret med børn, der har brug for en ekstra indsats, men vi skal fremadrettet arbejde med vores skriftlighed og dokumentation. Vi er så småt begyndt at anvende SMTTE-modellen i dette arbejde, og denne skal implementeres i vores pædagogiske arbejde. I forbindelse med leders videreuddannelse på UCN har vi sat fokus på det at skabe en evalueringskultur. Alle stuer arbejder med SMTTE-model. Hver stue har udvalgt et fokuspunkt i forhold til et barn med et særligt behov. På personalemøder er det et fast pkt. på dagsordenen. Vi øver skriftligheden, og er ved at nå dertil, at der skal snart skal vælges/sættes nye mål med denne metode. Vi øver os. Alle tre stuer er i gang med at lave SMTTE-model vedr. børn med særlige behov. Leder følger tæt forløbet. Når vi er nået i mål med den første handleplan, drøftes den på det kommende personalemøde. Derved deler vi erfaring og skaber læring hos alle 32

34 Eksempel på en leders portefølje: Portfolio 2 :Organisatorisk læring og læringsledelse.jeg har valgt at rette kikkerten på en del af vores kostpolitik. - Jeg vil ændre rammerne til at medarbejderne udvikle maddagen til en pædagogisk proces, og styrke børnenes læring, udvikling, trivsel og sundhed. (Kerneopgaven) - At medarbejderne udvikler deres kompetencer, som formidler til børnene og der sker læring hos medarbejderne. - En vellykket transformation er helt centralt element for at skabe læreprocesser, der fører til ny handling og praksis, og medarbejderne reflekterer over praksisændring. Praksisbeskrivelse:Jeg tager udgangspunkt i mine værdier for min ledelse Der er på forhånd 2 kompetente pædagoger, der brænder for opgaven med maddagen. I den forbindelse, er jeg særlig opmærksom på at maddagen er hele husets, og alle del på en eller anden måde, men Hanne og Dorte er hovedansvarlige. Det har betydning at der er en fælles forståelsesramme for at de pædagogiske aktiviteter og formidling, der er omkring maddagen. Det er en vigtig læring om sundhed og udvikling for børnene. På den måde kan jeg styrke den pædagogiske viden, læring, trivsel og udvikling både hos børnene, men også hos medarbejderne. For at det kan lade sig gøre at gå fra resultat (produktionens domæne) til pædagogiskproces (refleksionens domæne) med maddagen, er det en forudsætning, at der skabes nogle gode org Kobling til teori: Jeg vil undersøge og have fokus på den tranformation 1 der kommer til at ske, når den viden og erfaring som Dorte og Hanne kommer i nye sammenhænge og der bygges ovenpå allerede erhvervet erfaring med maddag. - Der bygges ovenpå allerede erhvervet viden ( En række blå LEGO klodser, der sættes en række røde LEGO klodser oven på, som passer til de blå LEGO klodser: Assermilativ læring. Der bygges oven på allerede erhvervet viden. - Der bygges med forskellige Legoklodser og klodserne passer ikke i system, der kan ikke bare bygges overpå, men der skal ændres i grundfundamentet for at få tingene til at passe: Kumulativ læring. - Læring foregår i alle processer, det at snøre et snørebånd er også læring. - Kumulativ læring ændrer vores mindset: børnesyn og systemteoretisk forståelse i praksis skal være grundtanken. Transformationsprocesser i forbindelse med organisatoriske forandringer indeholder ofte double-loop læreprocesser 1. For at denne transformation bliver vellykket, må jeg, som leder deltage aktivt i at skabe gode forudsætninger for, at det kan ske, ved at understøtte læringsrum og læringsmiljøer i institutionen. Jeg har på nuværende tidspunkt rammesat maddagen samt understøttet Dorte og Hanne i at planlægge og ændre den pædagogiske praksis. Børnesynet og systemteoretisk tænkning er den grundlæggende i alle vores pædagogiske indsatser. Analyse: Jeg er blevet opmærksom på, at det er en kompleks opgave at skabe læring og læringsrum. Jeg er opmærksom på at læring sker når de grundlæggende antagelser ændres, det er svært at komme ned i grundantagelserne 1 men det er der det rykker. Perspektiv: Give tilpasse forstyrrelser og tænke i at der skal arbejdes med grundantagelserne for at ændre og forbedre praksis. Jeg tænker, at lave læringsrum for medarbejder og børn ud fra filosofien om At spille hinanden gode 1 og huske at der ikke skal for mange skibe i søen på engang, ellers synker de alle. Børnesynet og systemteoretisk tænkning er den grundlæggende i alle vores pædagogiske indsatser. Værktøjer: Pædagogisk analyse smtte model. 33

35 Indsats: Børn i skilsmisse - ny handleplan til medarbejderne Efter forespørgsel fra dagtilbudsledere, så blev der i 2017 udarbejdet materiale til medarbejdere i dagtilbud og skoler omkring håndteringen af børn og familier, i forbindelse med en eventuel skilsmisse. Medarbejdere og ledere havde et konkret behov for materiale med anvisninger omkring samarbejdet med barnet og forældrene. Materialet er udarbejdet af en tværfaglig gruppe bestående af medarbejdere fra PPR, sundhedsplejen, forvaltningen og medarbejdere fra skoler og dagtilbud. Handleplan til medarbejdere Et stigende antal børn i vores dagtilbud og skoler oplever skilsmisse. Langt de fleste skilsmisser er fredelige, men alligevel rammes barnet af krise og usikkerhed når familien splittes. Medarbejdere i dagtilbud og skole kan opleve udfordringer og dilemmaer i mødet med barnet og forældrene i skilsmisse. Især hvis forældrene ikke snakker sammen eller er i konflikt, kan det være svært at vide, hvordan man skal handle som fagprofessionel. Formålet med denne handleplan er, at medarbejderen får nogle anvisninger til konkrete handlinger, så det bliver nemmere at indtage en position, hvor barnets trivsel først og fremmest er i fokus. Pædagoger og lærere er vigtige personer for barnet Far og mors skilsmisse bliver ofte betragtet som privat område, der hører til uden for skole- eller institutionstid. Dertil kommer, at så mange børn oplever, at far og mor bliver skilt, at det næsten ses som en normaltilstand. Men sagen er, at du som fagperson, hvad enten du er pædagog eller lærer, på dette felt er nøgleperson i barnets liv. Mens skilsmissen foregår, kan mor og far være så belastede af deres egne problemer, at barnet har ekstra meget brug for dig og dine kollegaer i en periode. Og er det en konfliktfyldt skilsmisse, hvor barnet oplever en loyalitetskonflikt mellem de to forældre, kan der være ekstra meget brug for, at en neutral voksen udenfor familien giver barnet et fortroligt rum. Og så er der de børn, der lider under belastede deleordninger, og hvor der er behov for, at en professionel voksen taler med forældrene om barnets livsvilkår. (Bente Boserup, Anna Louise Stevnhøj, Børn i skilsmisser, Børns vilkår Der har været afholdt workshop for medarbejdere og ledere fra hver institution, skole og SFO sammen med Bente Boserup fra Børns vilkår. Desuden er der på fulgt op på implementeringen af handleplanen på forvaltningens tilsynsbesøg i institutionerne. 34

36 Indsats: Familie GPSen et nyt forebyggende tilbud I 2016 etablerede vi et nyt tilbud for børnefamilier i kommunen. Formålet var en forebyggende indsats i et tæt samarbejde mellem forældre, børnehave og FamilieGPS. Beskrivelse og organisering Familie GPS en er for forældre, der gerne vil hjælpe deres barn til en bedre trivsel. I et forløb i Familie GPS en arbejder forældre, GPS-medarbejdere og dagtilbuddet tæt sammen, for at skabe en bedre hverdag for barnet. Arbejdet i Familie GPSen understøtter det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet, hvor der arbejdes med konteksten og konkrete problematikker i samspillet med barnet. Hvilke børn og familier kan deltage Familie GPS en er et tilbud til familier med børn i dagtilbud. Generelt henvender Familie GPS en sig til familier, der ønsker at få andre redskaber og se nye muligheder til hverdagens almene udfordringer. o Når forældre er i tvivl om hvad de kan gøre, når der eksempelvis skal børstes tænder, spises aftensmad, indkøb mm o Når barnet i nogle sammenhænge har et adfærdsmønster, som forhindrer det i at have en god dag i dagtilbuddet. o Når barnet ikke trives i fællesskabet med de andre børn i dagtilbuddet o Når man som forældre oplever det kan være svært at stille krav Mål med arbejdet Familie GPS en er et tilbud til forældre, der vil gøre en ekstra indsats, i forhold til barnets trivsel og udvikling, i samarbejde med barnets primærpædagog i dagtilbuddet. Sådan gør vi i Familie GPS en Der er op til 6 familier ad gangen i Familie GPS en, hvor familierne øver sig i deres egne mål, sammen med 2 faste pædagoger, der er uddannet i flerfamiliearbejde. FamilieGPSen er udvidet til også at have en afdeling i Brønderslev by. Afdelingen hører til i Dagplejen gæstehus i Hedelundsgade. Stor tilfredshed hos forældre Det har vist sig at der er et behov for netop denne type tilbud til forældre og familier, der går og bakser med nogle små udfordringer. Mange forældre har udtrykt sig meget positivt, om den hjælp de fået: Man kan gå i GPS en uanset hvilke udfordringer, man har som forældre. Vi har ikke store problemer i familien, men små udfordringer i hverdagen og vi fik mange gode værktøjer til at tackle disse udfordringer. (Lone, mor) Det har været godt at snakke med andre forældre, der stod i det samme som os (Søren, far) Det har helt tydeligt skabt positive forandringer for vores familie at gå i GPS en. Vi har som forældre fået fælles fodslaw (Stine og Tobias, forældre) 35

37 Indsats: Sammenhængende overgange fra dagtilbud til skole. Arbejdet med at skabe en sammenhængende overgang for barnet, har været et tværfagligt indsatsområde i 2016/17. De kvantitative målinger viste, at der var brug for at kigge på overgange mellem børnehave og skole. Vi har haft fokus på at få skabt sammenhængende overgange for barnet i et samarbejde, der bygger på vores nye børnesyn og systemteorien. Her har blikket har været rettet mod kvaliteten af det tværprofessionelle samarbejde og dettes betydning for barnets lyst og evne til at erobre skole og SFO: Jo bedre samarbejde mellem de voksne, des bedre skolestart for barnet Inge Schoug Larsen Formålsbeskrivelse Vi har i kommunen en formålsbeskrivelse, som dagtilbud og skoler bruger som ramme for samarbejdet omkring barnets overgang fra børnehave til skole. Formålsbeskrivelsen lyder: Praksis for den gode overgang bygger på: Børnesynet - at det enkelte barn er unikt og indeholder masser af ressourcer og udviklingsmuligheder, og at det udvikler sig og lærer gennem relationer til andre børn og voksne i et forpligtende fællesskab Et professionelt fælles sprog Forskningsmæssige betydende faktorer Hvad ved vi Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet De første 3-4 uger har afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig efterfølgende Børn, der har overvejende positive forventninger til skolen, klarer overgangen bedre end børn, der er ængstelige for skolestarten Kognitive evner samt social og emotionel trivsel har lige stor betydning for barnets succes i skolen 75 % har positive forventninger, men 25 % udtrykker bekymring Den vigtigste tryghedsfaktor er venner Barnets perspektiv Barnets stemme skal bringes i spil ved overgangen til det nye Barnet føler sig tryg i overgangen 36