Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 1.1: Vester Skerninge børnehus 1.2: maj 2017 dec : Alle medarbejdere, forældre og børn 1.4: Hverdagssituation aflevering og afhentning 1.5: 3 6 årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.1: Hvordan får vi størst kvalitet ind i modtagelsen af det enkelte barn og forældre, hvad kalder det på af organisering og pædagogiske tilgang? Vi tager afsæt i May Britt Drugli Det ved vi om. Gode rutinesituationer i dagtilbud 2.2: Dataen er fra egne observationer og fra at vi flytter sammen i et hus, hvorfor at der skal skabes en god afleveringskultur, samtidig med at der skal skabes nye relationer, personale, børn og forældre imellem. Vi ser en god start på dagen er afgørende for at dagen bliver god for såvel børn som forældre. 2.3: At børnene får et rum, hvor der er tid og tryghed, sammen med en voksen og evt.

2 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. andre børn i overgangen fra hjem til institution. Det foregår ved hoveddøren og det tilstræbes at der er rimelig ro omkring afleveringen. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. 3.1: Vi arbejder med alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling sproglig udvikling og kulturelle udtryksformer og værdier. Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 3.2: MÅL: Hvordan får vi størst kvalitet ind i modtagelsen af det enkelte barn og forældre, hvad kalder det på af organisering og pædagogiske tilgang? alsidig personlig udvikling fordi at børnene lærer meget om sig selv, der er følelser på spil, ked af det, gensynsglæde, utryghed, glæde tryghed mm. Hvor de ved den gode modtagelse lærer sig selv bedre at kende og lærer at håndtere skiftet og de enkelte følelser. sociale kompetencer at børnene gennem modtagelsen, både af personale og andre

3 børn, bliver mødt og budt ind i et nyt fællesskab, at man er ventet og at ens venner er der. sproglig udvikling, at vi bruger sproget til at spejle, sætte ord på det der sker, også til social opmærksomhed, følelser, stemninger mm. kulturelle udtryksformer og værdier, hænger sammen med, hvordan man kommer ind i et hus, bliver taget imod og ind i et fællesskab. Hvordan man siger goddag og farvel. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.1: idet vi er en ny sammensat personalegruppe, har vi kun egne opretholdende faktorer, vi har derfor valgt at sætte fokus på hvad vi vil gøre fremadrettet, der kan så komme opretholdende faktorer, når vi har gjort det et stykke tid, som gør at det vi gerne vil ikke lykkedes, og så må vi justere os. 4.2: 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier.

4 Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.1 Vi taler med børnene om hvordan de gerne vil vinke, hvad har de brug for mm. De inddrages derfor med en løsning/inspiration til deres egen afleveringssituation Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. 5.2: se vedhæftede bilag 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.1: forældrene inddrages i at få viden om hvad vi gerne vil og da det er dem, som skal sige farvel til Deres barn er de vigtige samarbejdspartnere. Hvis det ikke er en god afsked, reflekterer vi og justerer afleveringen sammen med forældrene Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 6.2: Børnene får i afleveringen sat ord på det der sker, så deres følelser spejles og anerkendes, nogle vil vi spørge, hvordan de helst vil vinke. Eks. nogle vil gerne med en voksen, andre ønsker det alene, andre igen vinker ved døren og igen i køkkenvinduet. Her

5 er børnene inddraget og hørt på deres ønsker og behov. (uden at det bliver et slaraffenland) 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 7.1: Vi lytter hele tiden til børnenes behov og hvad de giver udtryk for, og justerer os, så vi sammen laver den bedste modtagelse, her kan vi bl.a. invitere andre børn med til at vinke, lave social opmærksomhed, hvis vi ser en kammerat der står og venter på at der er vinket, så de er klar til leg. 8.1: Kommunikation med afsæt i systemisk tænkning. Relationsteori af Skiby og Bay Personudviklingsteori Bourdieu Zonen for nærmeste udviklingszone Wygotsky Peter Lang: Appreciative Inquiry Bateson: Kontekstbegreber Edgar Schein: Kulturen er alt det, der er og sker mellem os mennesker. Vores rutiner, ritualer og små indbyrdes aftaler. Kulturen er de normer, vi navigerer efter, den røde tråd 9.1:

6 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Der er skabt relationer til flere voksne, og de har lært at det kan være forskelligt at sige farvel alt efter hvem man vinker med, men at det stadig er trygt. Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. Så langt de fleste børn kan vinke med de fleste voksne. Forældrene er ligeledes blevet guidet i at kunne sige farvel, uden at lave et større nummer ud af det. Så børnene ikke har en chance for at komme ind. Børnene skaber relationer indbyrdes, hjælper hinanden med at vinke og laver aftaler om at lege, allerede når ens venner kommer ind af døren. 9.2: Personalet kigger løbende efter tegn og der justeres på tilgang, kommunikation og selve konteksten, alt efter de tegn den enkelte viser Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ 9.3: Der observeres i situationerne, disse reflekteres personalet imellem. Ligesom personalet udveksler erfaringer med hinanden, der skrives og orienteres i en fælles meddelelsesbog dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden?

7 Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 9.4: Vi taler med børnene om eventuelle udfordringer og finder nye løsninger sammen med børnene. Vi anerkender med ord børnenes løsninger og prøver dem af. 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) 10.1: Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.2: Vi skriver om det i nyhedsbrev og så taler vi om det, når det opstår i hverdagen. 10.3: Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Det har fungeret at der er besluttet af afleveringer er vigtig og der skal gives pædagogisk tid til at skabe læring. Vi har formået at udføre de aktiviteter og tiltag der er sat fokus på (se bilag). Der har for børn, forældre og personale været en stor udvikling. De nye personaler har måtte arbejde hårdt for at få lov at komme ind under huden på forældrene. Dette er lykkedes flot. Den ene tilbageværende pædagog fra Mariehønen har fået luft til at lave andet, da

8 de andre voksne nu også får lov at hjælpe med at tage i mod og vinke. Dette har givet børnene flere relationer, og derved også en bredere tryghed. Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder

9