TRAFIKVISION HILLERØD MIDTBY - fra trafikrum til bevægelsesrum

Transkript

1 TRAFIKVISION HILLERØD MIDTBY - fra trafikrum til bevægelsesrum Bykernen fredeliggøres med gågader og sivegader, hvor trafikken fungerer på de lette trafikanters præmisser. De enkelte veje skaber tilgængelighed mellem og forbinder bymidtens forskellige rum. Maj 2007

2 Indhold: Side Trafikvision 4 Trafikvision opdelt på trafikantgrupper 5 HILLERØD RAMBLA 6 NORDSTENSVEJ 8 SLANGERUPGADE 10 ØSTERGADE 12 CARLSBERGVEJ 13 Grontmij Carl Bro A/S Granskoven Glostrup Telefon: Telefax: Hjemmeside: i samarbejde med: JUUL FROST Arkiteter Refshalevej København K Telefon Hjemmeside: Fotos og illustrationer: JUUL FROST Arkiteter 2

3 De fælles byrum udvikles konstant. De byrum, vi har i dag er resultatet af tidligere strategier og beslutninger. Spørgsmålet er, hvilke bystrategier der er i spil for tiden? - fra trafikrum til bevægelsesrum Hvilke konsekvenser har det for vore byrum? Bliver der færre eller flere, og bliver det til de byrum, vi ønsker? En kvalitativ byudvikling handler bl.a. om at skabe byrum, der fungerer, selv om trafikken vokser og nye bygninger skyder op. 3

4 TRAFIKVISION Visionen er det ønskede billede, vi har om de trafikale forhold i Hillerød i fremtiden. Bykernen fredeliggøres med gågader og sivegader, hvor trafikken fungerer på de lette trafikanters præmisser. De enkelte veje skaber tilgængelighed mellem og forbinder bymidtens forskellige rum. De trafikale forhold arrangeres, så de understøtter og giver plads til aktive byrum i Hillerød midtby. Der sikres et vejnet, der understøtter den interne trafik i kommunen, skaber adgang til bymidten og understøtter en fredeliggørelsen af bykernen. De teknologiske muligheder udnyttes til at sikre et højt service og informationsniveau, som informerer og vejleder den enkelte trafikant. Visionen fortæller, hvor vi gerne vil hen, i hvilken retning vi arbejder, og indirekte hvad vi gerne vil lave om på, for at nå dertil. En vision bør bevæge sig på kanten af det mulige, sammenfatte drømme og helt generelt være fremsynet. Med trafikvisionen for Hillerød, er der skabt et grundlag for fremtiden. En vision, der giver mulighed for at skabe velfungerende byrum med æstetiske kvaliteter, og hvor rekreative, han delsmæssige og trafikale behov tilgodeses. At føre visionen ud i livet kræver en systematisk tilgang til beslutninger inden for det trafikale område. Det gælder om at bruge byrummenes aktører som konstruktive medspillere, når der skal træffes beslutninger, og når de skal realiseres. Dette er en forudsætning for at skabe opbakning, fælles forståelse og ejerskab til visionens gennemførelse. Visionen i sig selv er ikke operationel. Efterfølgende skal visionen konkretiseres i en handlingsplan for visionens realisering. Udgangspunktet er at skabe levende og oplevelsesrige byrum med trafikken som en aktiv medspiller. Trafikvisionen lægger op til en fredeliggørelse af bykernen. Det er et mål at udvide byens levende områder, så de spredes fra gågaden ud over en større sammenhængende bykerne, der hermed gør byen til et levende og oplevelsesrigt sted. Den oplevelsesrige by skabes af attraktive byrum. Dette kræver en fredeliggørelse af bykernen. Målet er en levende by med flydende bevægelsesstrømme, der skaber sammenhænge på kryds og tværs. For at nå trafikvisionen foreslås en særlig Hillerød rambla model i forbindelse med trafiksaneringer. Det vil sikre Hillerød Kommune en ensartet og metodisk tilgang til omdannelse fra trafikrum til bevægelsesrum. Der vil blive skabt plads til aktive og levende byrum, der giver mulighed for at nyde og opleve byen som et attraktivt og spændende sted uden at gå på kompromis med de æstetiske kvaliteter, de handelsmæssige og de trafikale behov. 4

5 TRAFIKVISION OPDELT PÅ TRAFIKANTGRUPPER Biltrafik For biltrafikken er Hillerød Kommunes vision: Den gennemkørende biltrafik ledes uden om bykernen. Biler med reelt ærinde sikres tilgængelighed, men dette sker på de lette trafikanters præmisser. Der sikres gode parkeringsforhold i tilknytning til de primære og sekundære trafikveje. Arealer i tilknytning til gågader og sivegader udnyttes til rekreative og aktive byrum. Lette trafikanter For de lette trafikanter er Hillerød Kommunes vision: De trafikale forhold i bykernen udformes og indrettes, således at trafikafviklingen sker på de lette trafikanters præmisser. De lette trafikanter får gode oplevelser. Samtidig er der visuel klarhed i forhold til andre trafikanter ved byrummets udformning. Der sikres en god tilgængelighed med logiske og praktiske smutveje. Kollektiv trafik For den kollektive trafik er Hillerød Kommunes vision: Byens borgere og gæster føler, at den kollektive trafik er et reelt og velfungerende alternativ med høj tilgængelighed. Der sikres tidssvarende stoppesteds- og stationsfaciliteter, der understøtter et velfungerende kollektivt trafiksystem. Der skabes lokale bybus linier, der med miljøvenlige og behovsoptimerede busser betjener bymidten. 5

6 HILLERØD RAMBLA MODELLEN For at understøtte visionen er der udarbejdet en model for trafiksanering af veje og gader i Hillerød. Ved at anvende denne model sikres det, at visionens grundprincipper understøttes samtidig med, at der skabes trafiksikre løsninger. Hillerød er karakteriseret af forskellige typer af gadeforløb, hvor hellen ofte er tilstede. Dette tema er opprioriteret og videreudviklet som en særskilt Hillerød rambla model. Vi tager udgangspunkt i principperne fra den klassiske rambla, hvor bevægelsesrum, trafik, ophold og handel er integrerede elementer med muligheder for kvalificering af udvalgte bydele. Rambla modellen kan fungere som et virkemiddel, der kan stå alene eller fungere i kombination med andre modeller for trafiksanering. Rambla modellens principper bygger på et grundlæggende ønske om at konvertere trafikrum til bevægelsesrum, hvor der er særligt fokus på forholdene for de lette trafikanter og det visuelle udtryk. Rambla modellen har en række forskelligartede egenskaber og dermed også konsekvenser i forhold til, hvilken variation af modellen, der anvendes, og i hvilken konkret situation modellen bliver brugt. I modellens mest simple form er de trafikale konsekvenser relativt begrænsede i forhold til kapacitet, fremkommelighed og trafiksikkerhed. Et eksempel på en sådan variation ses på næste side Variation 1, hvor der er skitseret et asymmetrisk profil med en bevægelseszone, der er forskudt til den ene vejside. De to kørespor er adskilt af en bred helle. Med denne model tilgodeses de lette trafikanter, uden at dette har betydelige konsekvenser for andre trafikantgrupper. Ved at anvende variation 2 vil konsekvenserne igen have en betydelig indflydelse på de lette trafikanters trafikmønster og oplevelse af gaderummet, mens konsekvenserne for bilisterne vil være begrænset. Variation 3 udnytter et særligt bredt vejprofil til at skabe et bredt grønt midterfelt med henvisningsanlæg i form af en bred flade. Også med denne variant vil konsekvenser for de lette trafikanter være markante, mens den tunge trafik bliver mindre berørt. De viste varianter kan opfattes som simple stiliserede principper, der kan fungere enkeltvis, i kombination eller i sammenhæng med andre modeller for trafiksanering. Valg af variant, kompleksitet og udformning varierer fra projekt til projekt og skal bero på en konkret vurdering, hvor eksisterende forhold analyseres og holdes op imod rambla modellens muligheder. På den baggrund konkretiseres et projekt, der afpasses de lokale forhold samtidig med, at den formulerede vision understøttes. Rambla modellen kan anvendes i mere komplekse udformninger, der har en betydelig effekt på byrum, tilgængelighed, fremkommelighed og sikkerhed. Der er efterfølgende vist 4 eksempler på anvendelse af rambla modellen, der er skitseret på 4 typiske, men meget forskellige lokaliteter i Hillerød. Nordstensvej Slangerupgade Østergade Carlbergvej Den gennemgående bygade med megen trafik og forskellige randfunktioner Bygade med ledige naboarealer og mange turister - døren til slottet Det lille oversete byrum på kanten af bykernen Transitgade tæt på større trafikale funk tioner og mange krydsende trafikanter.

7 De viste eksempler giver indtryk af potentialerne for omdannelse af konkrete gader og byrum. Eksemplerne kan forestilles gennemført helt, delvist eller eventuelt etapevis. Forud for konkretisering af de viste eksempler i reelle projekter, er det nødvendigt at vurdere de samlede effekter. Særligt eksemplet på Nordstensvej, hvor der er skitseret en omfattende trafiksanering, vil den fulde effekt først kunne opnås i det øjeblik biltrafikken er skubbet til alternative ruter. I hvilket omfang bilisterne vil benytte de alternative ruter, der findes i den nuværende vejstruktur, er ukendt. Derfor skal dette analyseres nærmere forud for massive ændringer af denne karakter. En tilpasning af den eksisterende vejstruktur med attraktive alternative ruter vil understøtte lokale trafiksaneringer. Uden tilpasninger af den eksisterende vejstruktur vil det være forventeligt at den samlede kapacitet i de trafiksanerede områder vil blive fuldt udnyttet. I relation til den overordnede vision Bykernen fredeliggøres med gågader og sivegade, hvor trafikken fungerer på de lette trafikanters præmisser., vil det være hensigtsmæssigt at sikre attraktive alternative ruter. VARIATION 1 VARIATION 2 Af de 4 viste eksempler vurderes løsningen på Nordstensvej som den absolut mest komplekse og den løsning, der potentielt vil have den største positive effekt, men også den løsning der har de største trafikafviklingsmæssige udfordringer. Slangerupgade har en mindre kompleksitet, men har stadig en række trafikafviklingsmæssige konsekvenser, der skal tages højde for i planlægningsfasen. Den skitserede løsning ved Østergade er en punktindsats, der har en relativ beskeden indflydelse på den overordne trafikafvikling og derfor vil kunne etableres uden betydelige afledte effekter. Det fjerde eksempel, der er skitseret, er på Carlsbergvej, der allerede på nuværende tidspunkt er delvist trafikdæmpet. Den foreslåede løsning vurderes ikke at have betydelige konsekvenser for hverken den overordnede trafikafvikling eller fremkommelighed og kapacitet på vejen. Carlsbergvej er dog én af de veje, hvor der er en kompleks trafiksammensætning, der kræver en særlig opmærksomhed forud for endelig valg af løsning. VARIATION 3 7

8 Eksempel 1. NORDSTENSVEJ Den tunge massive tunge trafik dominerer dagens gadebillede i en sådan grad, at de lette trafikanter har ringe betingelser. Proportionerne mellem belysning og vejrum/facader harmonerer ikke, og der er ingen forskel på sol- og skyggeside. Med udgangspunkt i rambla modellen vitaliseres gadebilledet gennem en total trafiksanering, der udnytter det fulde gaderumsprofil. Mellem arkaderne udlægges en særlig belægning, der inddrager kørefladen, hvorved hastigheden dæmpes betragteligt. Dette understøttes af, at kørefladen indsnævres og fortovet langs den soleksponerede facade gives mere plads. Der anlægges en dobbelt trærække, der danner en grøn portal, som er med til at give trafikarealet et attraktivt og indbydende præg. Tværgående forbindelser markeres med henvisninger i form af striber med rumleeffekt. Som alternativ løsning kan den særlige belægning være asymetrisk og eksempelvis understøtte den dobbelte trærække. Nordstensvej vil i sin nye udformning interagere med omgivelserne, tillade tværgående bevægelser og skabe en urban karakter med arkaderne som en vigtig medspiller. De tre tværgående pladsrum, der forbinder Nordstensvej med Slotssøen afsluttes og favner det udsnit af Nordstensvej, hvor et nyt profil vil have en stor effekt. De bløde trafikanter får 1. prioritet og den tunge trafik afvikles på de lette trafikanters præmisser og skaber øget tilgængelighed og tryghed for fodgængere og cyklister. Den tunge trafik, herunder bustrafikken, vil opleve et markant lavere serviceniveau/fremkommelighed og må forventes, i nogen udstrækning, at søge alternative ruter. 8

9 Nordstensvejs vitalisering efter rambla modellen 9

10 Eksempel 2. SLANGERUPGADE Slangerupgade er i dag præget af massiv biltrafik med relativt mange tunge køretøjer i form af turistbusser, der anvender busholdepladsen øst for Slangerupgade i forbindelse med afog påstigning af besøgende til Frederiksborg Slot. Med udgangspunkt i rambla modellen skabes et attraktivt trafikareal gennem en total trafiksanering, der udnytter Slangerupgades særlige funktion som adgangsvej til slottet og som forplads for et kommende hotel. Særlige belægninger inddrages i kørefladen, således at vigtige bygninger gives særlig vægt, og der opstår en forplads. Belægningens afgrænsning bidrager til, at nye bygningsvoluminer lander trygt i det gamle bybillede. Tværgående opstribning definerer trafikzoner og overgange. Slangerupsgades nye profil knytter sig til en ny væg mod Markedspladsen og skaber samtidig et mere afslappet bevægelsesforløb mod slottet. Slangerupgade vil med denne sanering skifte karakter fra et tungt trafikrum til et bevægelsesrum, hvor de lette trafikanter prioriteres frem for den tunge trafik. De lette trafikanter vil derfor opleve en forbedring af tilgængeligheden og trygheden i området. Den tunge trafik vil opleve, at fremkommeligheden reduceres, og det må forventes, at en række bilister vil søge at finde alternative ruter. Der bliver samtidig skabt et rum, der har et kvalitetsniveau, der understøtter Slangerupgades funktion som én af de primære adgangsveje til Frederiksborg Slot. 10

11 Slangerupgades sanering efter rambla modellen 11

12 Eksempel 3. ØSTERGADE Vejstrækningens omgivelser skifter karakter i krydset Østergade - Nordre Jernbanevej, men vejstrækningen selv fortsætter uhindret som en trafikvej, der efterlader begrænsede muligheder for at færdes trygt som let trafikant. Med udgangspunkt i rambla modellen skabes et attraktivt område for de lette trafikanter, hvor der er rum for fælleskab. De lette trafikanter opprioriteres, og den tunge trafik afvikles i udpræget grad på de lette trafikanters præmisser. Hvor Østergade krydses af Nordre Jernbanevej inddrages pladsen i vejrummet. Det nye pladsrum skaber udveksling mellem bevægelserne fra Station, gågade og Østergade et vitalt punkt, der i fremtiden i langt højere grad kan trafikdæmpes, og dermed skabe en ny indgang til Hillerød. For den tunge trafik vil konsekvenserne være begrænset, idét der udelukkende vil være tale om en punktindsats i et i forvejen signalreguleret kryds. Saneringen vil derfor kunne udføres uden betydelige konsekvenser for biltrafikken, men til glæde for de lette trafikanter både ud fra en byrums- og trafiksikkerhedsmæssig betragtning. 12

13 Eksempel 4. CARLSBERGVEJ Det eksisterende vejforløb løber parallelt med østsiden af jernbanen med broforbindelse for de lette trafikanter til stationsområdet. Banen kan ikke krydses af biltrafik undervejs, hvad der giver en naturlig trafik på langs. Langs Carlsbergvej er der en række uddannelsesinstitutioner, herunder Erhvervsskolen, Frederiksborg Byskole, Frederiksborg Gymnasium, Hillerød Handelsskole samt en række større og mindre erhvervsvirksomheder. Hertil kommer, at der foreligger planer om placering af Campus langs Carlsbergvej. Uddannelsesinstitutioner giver en stor mængde af bløde trafikanter cyklister og gående, der færdes på langs og tværs af Carlsbergvej. Massiv og intensiv anvendelse af gaderummet af lette trafikanter, samtidig med at Carlsbergvej må betragtes som en betydelig trafikvej, giver helt særlige problemstillinger i relation til at skabe et sikkert og attrativt bevægelsesrum, der understøtter områdets samlede funktioner. Som et eksempel, hvor rambla modellen anvendes, er, at en delstrækning omkring station og skole omlægges efter princippet Inside out. Cyklister og gående færdes trygt i det centrale bevægelsesrum og ledes til og fra ad tydelige overgange. Denne løsning vil give en markant øget mulighed for at skabe sikre krydsningsmuligheder for de mange lette trafikanter, og dermed have en positiv effekt på trafiksikkerheden i området. Biltrafikken vil kun i ringe eller ingen grad opleve en reduktion i fremkommeligheden og vil stadig kunne anvende Carlsbergvej som trafikvej. 13

14 Vision kommer fra det latinske ord visio, der betyder syn eller drømmesyn.