Hvor skal kulturen hen? Oplæg til debat om fremtidens kulturpolitik i Viborg Kommune

Transkript

1 Hvor skal kulturen hen? Oplæg til debat om fremtidens kulturpolitik i Viborg Kommune

2 2

3 Hvis du skulle prioritere pengene på kulturområdet, hvordan ville du så fordele dem? I Viborg Kommunes kulturudvalg haft vi en overordnet drøftelse af hele kulturområdet i Viborg Kommune. Du sidder nu med det foreløbige resultat af vores tanker og drøftelser: Et debatoplæg, hvor vi indkredser kulturens aktuelle udfordringer og problemstillinger. Formålet med oplægget er at sætte gang i en levende debat om retningen for kulturpolitikken i de kommende år, så vi efterfølgende kan lægge en overordnet strategi, som vi kan prioritere efter i det daglige, politiske og faglige arbejde. Der bliver næppe tilført nye penge til kulturen i Viborg Kommune i de kommende år. Til gengæld kan vi godt prioritere anderledes, end vi gør i dag, og f.eks. omfordele penge til nye, kulturelle initiativer. Derfor spørger vi nu borgerne i Viborg Kommune: I hvilken retning skal kulturen i Viborg Kommune udvikle sig? Hvis du skulle prioritere pengene på kulturområdet, hvordan ville du så fordele dem? Har du idéer til nye tiltag eller forslag til at gøre eksisterende tilbud mere spændende? På de følgende sider har vi inddelt kulturområdet i nogle overordnede temaer. Hvert tema er opdelt i tre af-snit: Status, perspektiv og spørgsmål. Vi håber, at de konkrete spørgsmål og dilemmaer, som er beskrevet for hvert tema, vil sætte gang i en kon-struktiv debat og hjælpe os med at foretage en overordet prioritering af de kommende års kulturbudgetter. Vi glæder os til at høre din stemme i kulturdebatten! Kulturudvalget i Viborg Kommune 3

4 4

5 Indhold Temaer Musikken...7 Billedkunsten...9 Scenekunsten...11 Bibliotekerne og borgerservice...13 Kulturhistorien Events...19 Kultur på tværs Følg med og få mere at vide...22 Fotos: Viborg Kommune Q KOMMA Anne Mette Kleis-Kristoffersen 5

6 6

7 Musikken Status Det organiserede musikliv i Viborg Kommune varetages primært af disse aktører: Tinghallen Paletten Viborg Musiksal Det Jyske Ensemble Musical Talentskole Viborg (MTV) Viborg Musikskole Desuden er der en hel del private aktører, som arrangerer musikaktiviteter. Kommunalt tilskud: Ca. 14,4 mio. kr. pr. år. Udbuddet af musikarrangementer har fået en naturlig opdeling: Paletten står for hovedparten af udbuddet af rock og popmusik, og målgruppen er primært det unge publikum. Tinghallen tager sig af de store koncerter (uanset genre), og målgruppen består af det voksne og lidt ældre publikum. Musiksalen udbyder de smalle arrangementer indenfor klassisk, jazz og folk. Hertil kommer øvrige musikarrangører som f.eks. Viborg Musikforening, Viften, kirker, forsamlingshuse mv. En del af koncerterne støttes af Kulturelt Samråd, som årligt fordeler ca kr. til kulturelle arrangementer. Perspektiv Der er røre musiklivet i Viborg Kommune. Flere nye arrangører melder sig på scenen - specielt på det rytmiske område og senest også på jazzområdet. Også i fødekæden til musiklivet tages der nye initiativer til udvikling: Nye øvelokaler i Student House 111 Tæt samarbejde mellem Stationen, Paletten og Student House Flere scener at optræde på for upcoming bands Den klassiske musik/kammermusikken har oplevet den skuffelse, at Det Jyske Ensemble forventes lukket med udgangen af Spørgsmål 1. Skal Viborg Kommune søge forpligtende samarbejde med andre kommuner om et fælles, klassisk basisensemble? 2. Skal vi (som hidtil) fordele de kommunale tilskud på flest mulige musikaktører for at opnå størst mulig variation i udbuddet? Eller: 3. Skal vi fordele de kommunale tilskud til færre og dermed større musikoplevelser? 4. Skal vi skærpe den musikalske profil i valg af musikudbud og tilskud til koncertarrangementer? 5. Har vi brug for flere eller andre faciliteter til musiklivet i Viborg Kommune? 6. Har vi brug for flere musiktilbud uden for Viborg by? 7. Kunne vi med fordel sammentænke bygning af nyt spillested for rytmisk musik(paletten) med et eventuelt Arenabyggeri eller ombygning af Tinghallen? 7

8 8

9 Billedkunsten Status Det organiserede billedkunstområde i Viborg Kommune varetages primært af følgende aktører: Kunsthal Brænderigården Skovgaardmuseet Pakhuset Billedskolen for Børn Kommunalt tilskud: Ca. 3,1 mio. kr. pr. år. Bredden dækkes på dette område af: Skiftende kunstudstillinger i Kunsthal Brænderigården Historisk kunstsamling og skiftende kunstudstillinger på Skovgaardmuseet Udstillingsrammer for amatørkunsten i Pakhuset. Børneudstillinger og talentudvikling i Billedskolen Herudover findes der en række gallerier og sammenslutninger, der bidrager til billedkunstens trivsel udvikling med initiativer som Åbne Atelierdøre og Viborg International Billboard Painting Festival. Perspektiv Billedkunst-området er lige nu præget af stor variation og en diskussion om kvalitet i kunsten samt Kommunens rolle ved køb og støtte til kunst. Viborg Kommune har ikke er et stort kunstmuseum med egen samling af moderne kunst, men området er præget af vekslende udstillinger af høj kvalitet - især i Kunsthal Brænderigården og på Skovgaardmuseet. Publikumsinteressen er svingende. De smalle udstillinger har et lille, men trofast publikum, mens brede udstillinger som f.eks. Margrethe II og Hotel Aurelia trækker mange besøgende til. Spørgsmål 1. Hvordan kan vi sikre den folkelige opbakning til offentligt støttet billedkunst, der af mange opfattes som smalt og finkulturelt? 2. Kan vi gøre udstillinger af billedkunst folkelige og tilgængelige og stadig bevare den kunstneriske kvalitet? 3. Har vi de nødvendige rammer til at opbygge en større kunstsamling i Viborg Kommune, der også rummer samtidskunst? 4. Har vi brug for en yderligere demokratisering af billedkunsten, så flere kunstnere og gæster bliver aktive? 5. Skal udvikling i kunstmiljøet i højere grad ske gennem et samspil mellem Kommunen og private interessenter? 9

10 10

11 Scenekunsten Status Udbuddet af scenekunst varetages primært af disse aktører: Egnsteatret Carte Blanche Viborg Teater og Viborg Teater Forening Viborg Dramaskole Viborg Teaterværksted Viborg Musical Talentskole (MTV) Børnebiblioteket Børn & Unge-forvaltningens teatertilbud til skoler og børnehaver Kommunalt tilskud: Ca. 2,8 mio. kr. pr. år. I dette tal er midler til teater på børnehave- og skoleområdet fra Børne- og Ungdomsudvalget ikke medregnet. Der er et meget bredt og alsidigt teatertilbud og et velfungerende græsrodsmiljø for scenekunsten i Viborg Kommune. Carte Blanche har en helt unik profil som sensorisk børneteater og er internationalt anerkendt på sit område. Teatret viser både egenproduktioner og internationale gæstespil af høj kvalitet. Viborg Teaterforening viser de store, danske teaterproduktioner for både børn og voksne og sælger ca billetter til ca. 40 forestillinger om året. Perspektiv Udover de faste teatertilbud arrangeres hvert år et antal enkeltstående forestillinger med omrejsende teatre eller gennem særlige projekter. Desuden er der i perioder et levende amatørteatermiljø i flere af kommunens byer og landsbyer. Siden 2011 har Viborg haft sin egen musicaltalentskole (MTV). Skolen er organiseret under Ungdomsskolen og har fokus på sang, dans og drama og en egenproduktion hvert andet år. Spørgsmål 1. Har teaterlivet i Viborg Kommune de faciliteter, der er nødvendige for et rigt og varieret teaterudbud? 2. Har vi brug for endnu et egnsteater i Viborg - f.eks. med fokus på musicalgenren? 3. Er udbuddet af teater for børn og unge tilstrækkeligt til at sikre fødekæden for voksenteater i årene fremover? 4. Hvordan kan vi støtte teatertilbud uden for Viborg by og sikre adgang til teateroplevelser for alle i Viborg Kommune? 5. Ønsker du et bredere udbud af teaterforestillinger, hvor f.eks. mere eksperimenterende voksenteater er en mulighed? 11

12 12

13 Bibliotekerne og borgerservice Status Bibliotekerne Bogbussen hører under Viborg Bibliotekerne, der desuden har afdelinger i disse byer: Viborg Houlkær Bjerringbro Frederiks Karup Rødkærsbro Møldrup Skals Ørum Stoholm Derudover hører disse kreative skoler for børn under Viborg Bibliotekerne: Viborg Dramaskole Billedskolen for Børn Tekstil- og håndarbejdsskolen for børn og unge Forfatterskolen Borgerservice Borgerservice betjeningsstationer uden for Viborg by har begrænsede åbningstider og er placeret på de lokale biblioteker. Viborg Kommunes Borgerservice havde i 2010 i alt personlige henvendelser (tallet for 2011 er endnu ikke tilgængeligt). Den nuværende struktur skal under alle omstændigheder ændres, da halvdelen af borgerservicefunktionerne i 2. halvår 2012 overgår til Udbetaling Danmark. Der er fokus på, at borgerne i højere grad skal betjene sig selv gennem digitale løsninger i de kommende år. Kommunalt tilskud: Ca. 27,1 mio. kr. pr. år. Viborg Bibliotekerne har et samlet udlånstal for 2011 på 1.2 mio. Alle biblioteker i Danmark også Viborg Bibliotekerne - oplever faldende udlånstal på traditionelle materialer og større efterspørgsel på digitale medier samt formidling af specialistviden. Desuden er det sådan, at færre brugere besøger de mindste biblioteker og Bogbussen. 13

14 14

15 Bibliotekerne og borgerservice Perspektiv Bibliotekerne Biblioteket er som institution ved at få en ny rolle i samfundet som kulturhus med stor grad af brugerinddragelse. Generelt går udviklingen i retning af: mindre fokus på fysiske rum og materialesamlinger større fokus på digitale medier større fokus på biblioteket som videncenter korte åbningstider og selvbetjening åbne biblioteker uden betjening mobile bibliotekstilbud, der møder borgerne, hvor de er. Borgerservice Flere borgere betjener sig selv via nettet, og antallet af besøgende hos Borgerservice, er derfor faldende; specielt på de decentrale betjeningssteder uden for Viborg. I perioder er der dog mange besøgende, som skal have udstedt kørekort og pas. Især udstedelsen af pas giver ekstra travlhed i Borgerservice før de store ferieperioder. Spørgsmål Bibliotekerne 1. Skal vi have ni åbne biblioteker, hvor borgerne kan betjene sig selv hele dagen? 2. Kan bogbussen i så fald undværes, så vi kan frigøre midler til andre tiltag? 3. Skal bibliotekernes rolle i femtiden gå i retning af videns- og kulturcentre med fokus på digitale medier frem for fysiske arkiver? Borgerservice 4. Kan de decentrale biblioteker varetage borgerserviceopgaver i den bemandede åbningstid og dermed udvide servicen? (Bjerringbro og Viborg bevares uændret). 5. Hvordan kan borgerserviceområdet struktureres, så der tages højde for de store sæsonudsving i behovet for betjening? 6. Hvordan kan vi sikre, at alle også ældre medborgere på landet og i de mindre byer får lige muligheder for at anvende digitale selvbetjeningsløsninger fra det offentlige? 15

16 16

17 Kulturhistorien Status Under dette temaområde hører de museer, som beskæftiger sig med formidling af vores kulturhistorie. Det kulturhistoriske museumsområde i Viborg Kommune udgøres af disse aktører: Viborg Museum inkl. lokalhistorisk arkiv og E Bindstouw Bruunshåb Gl. Papfabrik Gudenådalens Museum Hvolris Jernalderlandsby Energimuseet Skovgaard Museet De otte lokalhistoriske arkiver. Kommunalt tilskud: Ca. 7, 5 mio. kr. pr. år. Museerne har forskellige specialer: Viborg Museum har både en permanent, lokalhistorisk udstilling og forskellige skiftende udstillinger. Museet inddrager i høj grad ekspertise fra animationens og teaterets verden. Bruunshåb Gl. Papfabrik er et arbejdende fabriksmuseum med fokus på industrialismen. Gudenådalens Museum er et egnshistorisk museum indrettet med effekter fra landbolivet. Hvolris Jernalderlandsby består af en rekonstrueret jernalderlandsby med levendegørelse, arkæologiske udgravninger, udstillingshal og butik samt stor skoletjeneste- og lejrskolevirksomhed. Energimuseet er et landsdækkende museum med speciale i elektricitetens historie. Kulturarv for alle er et begreb, der i disse år fylder meget i museumsverdenen. Det omfatter både en digitalisering af historiske film, billeder, genstande og kilder og en synliggørelse af kulturarven i byrum og landskab, som skal skabe oplevelser for mennesker i deres hverdag. Perspektiv Kulturarven skal formidles i nutiden, så borgerne forstår fortidens betydning for femtiden. Det skal ske på en aktiv og udadvendt måde, hvor borgerne har mulighed for at komme tæt på historien og se sig selv som et led i den historiske kæde. Viborg-egnens historie er central i Danmarkshistorien og fortællingen om det historiske Viborg er en vigtig del af vores identitet. Den historiske identitet er med til at adskille Viborg markant fra sammenlignelige kommuner. Spørgsmål 1. Har vi de rigtige og tilstrækkelige faciliteter til formidling af Viborg-egnens kulturarv? 2. Besøgstallet til f.eks. Viborg Museum er stigende. Kan nye, alternative formidlingsformer understøtte denne udvikling? 3. Kan nogle af museerne undværes? 4. Hvordan kan vi gøre det nemmere for dig og andre borgere at deltage aktivt i undersøgelse og formidling af f.eks. Viborgegnens lokalhistorie? 5. Hvordan kan vi inddrage borgerne mere i indsamling af viden og materialer om nyere historie og samtidshistorie? 6. Hvordan kan vi gøre kulturarven levende og meningsfuld for dig? 17

18 18

19 Events Status Viborg Kommunes kulturforvaltning har udviklet sig til også at være et sekretariat for events og store kultur-samarbejder både lokalt og regionalt. Faste lokale kultursamarbejder i kommunalt regi er: Kulturelt Samråd Børnekultursamrådet Kulturpilot-netværket på skoler/institutioner og kulturinstitutioner Det Naturhistoriske Formidlingsnetværk (museer, naturskoler, arkiver m.m.). De regionale kultursamarbejder tæller: Den regionale kulturaftale Østjysk Vækstbånd Regionalt samarbejde mellem købstæderne i Region Midtjylland Århus om Europæisk Kulturhovedstad Det fælles mål for de store events og kultursamarbejder er at synliggøre Viborg Kommune og samtidig give borgerne store, kulturelle oplevelser. Den kommunale eventorganisation indgår hele tiden i nye partnerskaber og samarbejdskonstellationer, og den inddrager frivillige organisationer og borgergrupper i arbejdet. Når eksterne parter inddrages, tilføres også eksterne midler som drivkraft. Ikke kun i form af økonomiske men også menneskelige ressourcer og kompetencer. Kriterierne for eventarbejdet og kultursamarbejderne er bl.a. høj kvalitet samt fokus på mangfoldighed og rummelighed. Perspektiv Siden 2007 har Viborg Kommune været involveret i store events fra børneteatefestival, U21-EM i fodbold og 950 års stiftsjubilæum til sundhedsog breddeidrætsprojekter og animationsfestival. Spørgsmålet er nu, om vi skal prioritere skarpere i vores valg af aktiviteter, så vi fremstår med en tydeligere kulturpolitisk profil, eller om bredden og mangfoldigheden er en styrke i sig selv. Byrådet har i sin udviklingsstrategi peget på, at store oplevelser sammen med animation og grøn teknologi, er de satsningsområder, der skal udvikles og tiltrække nye borgere, virksomheder og vækst til Viborg Kommune. Sport, kultur, natur og historie er naturlige grundsten til de store oplevelser, og det er både oplagt og nødvendigt at samarbejde på tværs af kommuner og regionen for at kunne matche de store aktører i kampen om borgernes kulturelle opmærksomhed. Spørgsmål 1. Hvis du skulle formulere en overordnet event-strategi for Viborg Kommune, hvilke rammer og hvilken hovedretning ville du så angive for de store kulturbegivenheder? 2. Skal vi satse på at skabe en særlig Viborgprofil for vores udbud af store oplevelser, så vi adskiller os fra event-aktører som f.eks. Herning og Horsens? 3. Kan store oplevelser også være lig med stor kvalitet i mindre kulturevents - f.eks. en udstilling, en intim koncert eller en mindre sportsbegivenhed? 4. Er det en kvalitet i store oplevelser, at mange af kommunens borgere er involveret som aktører, hjælpere eller frivillige? 5. Hvordan kan vi motivere dig til at deltage aktivt i kulturelle events? 6. Hvordan kan vi inddrage erhvervslivet i eventstrategien? 19

20 20

21 Kultur på tværs Status Under dette temaområde hører tværgående projekter på f.eks. børne- og ungekulturens område samt aktiviteter i forsamlingshuse mv. Forsamlingshuse, borgerhuse og kulturhuse er vigtige medspillere i Viborg Kommunes kulturelle landsskab særligt i de mindre byer, hvor især forsamlingshusene ofte er samlingspunkter for det lokale kultur- og foreningsliv. Med projektet Nyt liv til Forsamlingshusene anerkender og understøtter Kulturudvalget denne funktion. I kommunens større byer fungerer kulturhuse som Kulturprinsen, Gudenåhuset og Borgerhuset Stationen som aktive udbydere og formidlere af kultur. Der er en god tradition for samarbejde på tværs af forvaltninger, institutioner, det private erhvervsliv, foreninger og frivillige. Initiativgruppen Gang i Viborg, som bl.a. står bag den årlige Hjultorvsfestival, er sammen med organisationerne bag Hærvejsmarchen, Vibstock-festivalen og billboard-projektet gode eksempler på dette. Der foreligger lige nu også forslag om et større samarbejde omkring Viborgs ungekultur og ungdomsmiljøer og om en samlet kulturskole for børn og unge. Perspektiv En udvikling og styrkelse af kulturlivet i Viborg forudsætter samarbejde og nedbrud af faggrænser og institutionsrammer. Bevillingerne er begrænsede, nogle institutioner er små og sårbare, og kun et bevidst fællesskab kan udvikle kulturlivet. Mange unge efterspørger et slags ungdomshus til egne udfoldelser. Mange børn og unge kender ikke mulighederne i kulturlivet og konstaterer derfor ofte: Der sker ikke noget, her hvor jeg er. Målrettede tilbud, tydelighed og større enheder kan være svaret på denne udfordring. Børn og unge er fremtidens kulturbrugere. En bevidst satsning på børn- og ungekulturen kan være en værdifuld investering i fremtidens kulturliv. Spørgsmål 1. Skal det i højere grad været private og selvstændige initiativer, der udvikler kulturlivet? 2. Hvordan kan vi støtte forsamlingshusenes rolle som lokale samlingssteder og kulturudbydere? 3. Hvordan kan vi i den forbindelse understøtte de frivilliges indsats? 4. Har vi de rigtige rammer til at børn og unge kan udfolde sig kulturelt? 5. Kan vi styrke kulturlivets fødekæde ved at samle musikskole, dramaskole, billedskole m.fl.? 6. Hvor og hvordan kunne man skabe sådan et sted? Kunne en del af Borgerhuset Stationen måske benyttes til det formål? 7. Har du andre forslag, som kan være med til at styrke børns og unges muligheder for at deltage i kulturlivet både som publikum og som udøvere af kunst? 21

22 Hvor skal kulturen hen? Følg med og få mere at vide Du kan læse mere om høringsfasen, borgermøder, fakta om kulturområdet i Viborg Kommune viborg.dk/kulturdebat Det er også på viborg.dk/kulturdebat at du kan indsende skriftlige input og idéer til debatten og mv. og følge processen inden december 2012, hvor Kulturudvalget tager alle høringssvar og input op til behandling. Giver viborg.dk/kulturdebat dig ikke de svar, du har brug for, er du velkommen til at kontakte: Kulturchef Karl Engelbrecht Tlf , ke@viborg.dk