Fejl! Ukendt argument for parameter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fejl! Ukendt argument for parameter."

Transkript

1 Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Den yderste havklitrække på Vangså Hede med Vangså by liggende i læ bag klitterne. Husene falder fint ind i klitlandskabet. 51

2 52 Fejl! Ukendt argument for parameter.

3 Landskabskarakterområde 7 - Flyvesandsslette mellem Stenbjerg og Klitmøller. Beliggenhed og afgrænsning Dette landskabskarakterområde strækker sig fra Stenbjerg til Klitmøller over en stor flyvesandsslette, som bl.a. indbefatter Ålvand og Vangså Klithede. Mod vest er områdets afgrænsning betinget af topografien og bymæssig bebyggelse, og derfor afgrænset ved klitterne og de markante byområder Stenbjerg, Nørre Vorupør og Klitmøller. I modsætning hertil står den spredte og sparsomme bebyggelse i Vangså, som er integreret i klitheden og dermed en del af dette landskabskarakterområde. Mod nord er områdets afgrænsning bestemt af topografien, i Nystrup Klitplantage, hvor morænefladen strækker sig ud mod vest, samt af bymæssig bebyggelse ind mod Klitmøller. Mod øst er området afgrænset af det indre klitbælte i Nystrup Klitplantage, Tvorup Klitplantage og i Stenbjerg Klitplantage. Ved Ålvand og Førby er området afgrænset mod øst af landbrugslandet. Landskabskarakter Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Anden generation skov i Stenbjerg Klitplantage plantet på den flade slette. 53

4 Landskabskarakterområdet består af store, åbne, flade klithedelandskaber, der markant veksler med de lukkede plantageområder, Stenbjerg Klitplantage, Tvorup Klitplantage og Nystrup Klitplantage. Kystvejen gennemskærer området fra syd til nord. Skalaen i landskabskarakterområdet er stor. Mønsteret er flader, kun afbrudt af Kystvejen, der strækker sig gennem området som en linje. De store flader er især Vangså Hede, men også Ålvand Hede, som begge er tydeligt afgrænset af plantagerne. Plantagerne er store, ensartede og monotone flader, med lange lige veje, lange lige grøfter og store, firkantede flader overvejende af contortafyr, skovfyr og sitkagran. Dette brydes her og der af små åbne områder og af klitrimmerne, der står med de gamle bjergfyr på sider og top. Den del af Stenbjerg Klitplantage, som indgår i dette landskabskarakterområde, består overvejende af contortafyr og sitkagran, som i de sidste år har afløst den oprindelige bjergfyr. Der er ryddet et mindre område med gammel bjergfyr i den nordlige del af plantagen, med henblik på at retablere klitheden på arealet igen. I den forbindelse blev der også lukket en stor grøft, og området er efter rydningen meget vådt. I plantagens centrale del brændte et ca. 130 ha. stort areal i juni Branden giver mulighed for at få genskabt klitheden med vådområder på arealet. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: I Stenbjerg Klitplantage brændte et større areal i forsommeren 2004, og det har ændret området radikalt. Udviklingen her er begyndende opvækst af græsser og urter. 54

5 Nord for Stenbjerg Klitplantage ligger området omkring Førby Sø. Området er meget sammensat både med hensyn til ejerforhold og landskabets kompleksitet. I området ligger private og statsejede arealer mellem hinanden, hvilket udmønter sig i meget forskellige arealanvendelser og beplantninger. Omkring Førby Sø ligger en sammenblanding af åbne arealer af hede og græsnings-/omdriftsarealer gennemskåret af levende hegn samt enkelte små skovbeplantede arealer. De mange levende hegn i området medvirker til, at landskabet omkring Førby Sø fremstår meget lukket. I stor skala fremstår området sammensat. Selve Førby Sø er en lavvandet næringsfattig sø, som er naturvidenskabeligt referenceområde, den mest skærpede tilstandsmålsætning i regionplanen. Søen er privatejet, men der er offentlig adgang for badning (Viborg Amt 2005). Søens åbne flade giver mulighed for udsyn i det ellers tillukkede delområde. Langs søens nordbred løber en moderat trafikeret landevej (nr. 539), som tilfører både støj og visuel uro i området. Ålvand ligger nord for landevejen (nr. 539) og er et fredet klithedeareal med mange vådområder, hvoraf flere er temporære. Området er lukket for færdsel i ynglesæsonen. Der kan opleves traner og kronvildt på heden. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: I Tvorup Klitplantage er store dele plantet på den flade flyvesandsslette. Skoven består mest af nåletræer. Langs vejene er der flere steder plantet en række med 55

6 løvtræer. Denne række får efterhånden karakter af en hæk, når den vokser op og bliver klippet, som her i vejens højre side. Nord for Ålvand ligger Tvorup Klitplantage. Den er helt overvejende bevokset, vest for kystvejen mest med énstammet bjergfyr og contortafyr, i øst hovedsagelig med contorta, skovfyr, bjergfyr og andet nåletræ. Der indgår desuden lidt eg. Tvorup Klitplantage omfatter bl.a. Thagaard Plantage, som er det første plantningsforsøg i Thy fra Den indeholder spændende, gammel skov, som er meget varieret med hensyn til træarter (løv og nål) og terræn. Tvorup Klitplantage rummer et ret omfattende grøftesystem som leder mod hhv. sydvest og mod øst til Færgegårds Sig med vandskel nær Kystvejen. Færgegårds Sig ligger i plantagens sydvestende, og er en stor, kreaturgræsset fenne, som rummer både tør, flad hede, hedemoser og hedesøer. Vangså Hede ligger mellem Tvorup og Nystrup Klitplantager. Vangså Hede er fredet ligesom Ålvand. Klitheden her er mere tør. Området udgør et åbent, firkantet rum, der giver en god oplevelse og forståelse af, i hvilken natur plantagerne er plantet. Der går en offentlig, asfalteret vej øst-vest gennem området ind til Nystrup Klitplantage. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Den åbne, centrale del af Vangså med den mere lukkede del i baggrunden. Vangså by er et mindre, åbent sommerhusområde på Vangså Hede. De hedearealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen, bærer præg af afgræsning eller anden anvendelse. I den centrale og den nordvestlige del af Vangså ligger bebyggelsen åben og oprindelig hen og består 56

7 af ældre huse, som byggestilsmæssigt er egnstypiske. Omkring husene er der hverken levende hegn, beplantninger eller stakit, hvilken giver et åbent præg. Vangså er stille og ligger afsondret. Nærmest Kystvejen ligger et antal nyere sommerhuse som i høj grad er gemt mellem levende hegn og beplantninger, primært af bjergfyr. På nært hold er disse beplantninger en barriere for udsynet men i den store skala falder disse beplantninger ind i landskabet. Syd for den primære bebyggelse findes en dominerede granbeplantning omkring en gård. Også i den store skala begrænser denne beplantning landskabets åbenhed. Herudover er landskabet i og omkring Vangså by en åben og ensartet flade, hvor bebyggelsen falder diskret ind i det omkringliggende hedeområde. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: En rydning ved Grubevande i Tvorup Klitplantage. Billedet er taget fra Grubebakke mod øst. Bag Grubevande løber Kystvejen og bag denne ses Tvorup Klitplantage. Nystrup Klitplantage er tilplantet efter en lige linje, et ejendomsskel, og det er i kontrast til landskabets form. Plantagen slører dermed både de bagvedliggende klitter (se beskrivelsen af landskabskarakterområde 8) og giver en kunstig/kulturbetinget overgang fra klithedelandskabet til skoven. Denne skarpe overgang er med årene blevet sløret, da skoven selvsår sig ud på Vangså Hede. 57

8 Landskabstype Landskabskarakterområdet er af landskabstypen: Flyvesandsslette, det vil sige flyvesand på hævet havbund, hvor topografien er flad, dog afbrudt af enkelte rimmer og afblæsningsflader med vandhuller, hvor nogle er temporære. Rimmerne går i den dominerende vindretning, fra vest mod øst. Se bilag 1 og kapitel Beskrivelse af landskabstyper. Landskabskarakterområdets tilstand og udviklingstendenser Landskabskarakterområdet omfatter dels beskyttede naturområder (fredninger og 3 områder), dels plantager. Der er enkelte ekstensivt drevne landbrugsarealer ved Førby Sø, ligesom der er bebyggelse i Vangså. Bebyggelsen omkring Vangså falder ganske naturligt ind i de dominerende omgivelser af store klithedearealer. Der er ikke en tendens i retning af flere sommerhuse. Tilstanden er god og stabil. Udviklingen i landskabskarakterområdet er, dels at enkelte åbne arealer gror til, især langs kanterne af plantagerne, dels at flere arealer, både på de åbne klitarealer og inde i skoven, for nyligt er blevet ryddet. For eksempel i den vestlige del af Tvorup Klitplantage, hvor der ved rydning af bjergfyr i er udvidet og sammenbundet nogle oprindelige naturtyper. Ved etablering af en stor græsningsfenne og efterrydning i 2003 er området nu i særdeles god plejetilstand. Området har status af fuglereservat med adgangsforbud i fuglenes yngletid (ynglende traner). Thagaard Plantage giver med sin varierede og gamle skov, et billede af, hvordan skovene kan udvikle sig i klitområderne, når der blandes løvtræer og nåletræer i bevoksningerne. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Arealanvendelsen er meget sammensat i området omkring Førby Sø. Her ses en majsmark omgivet af levende hegn, som medvirker til, at området er forholdsvist tillukket. 58

9 Landskabets sårbarhed De åbne arealer er sårbare overfor tilgroning, manglende naturlig hydrologi, kvælstof fra luften og afvanding. Landskabets store og åbne skala er sårbart overfor lukning med hegn o.lign. særligt på de private arealer ved Førby Sø. Plantageområderne er sårbare overfor ensartede bevoksninger i ensartede flader, og overfor dræning. Planmæssige og juridiske bindinger I landskabskarakterområdet findes en række planmæssige og juridiske bindinger. Herunder listes væsentlige bindinger samt ejerforhold i området. I kortbilagene findes en række oversigtskort (bilag 3: Skov- & Naturstyrelsens arealer, bilag 4: SFL-områder, bilag 5: 3-områder, bilag 6: lokalplaner, bilag 7: Natura 2000-områder, bilag 8: arealfredninger), som viser udvalgte bindinger. Ejerforhold: Staten v/ Skov- og Naturstyrelsen ejer størstedelen af arealet, men der er lange smalle private parceller (øst-vest) og større sammenhængende private arealer i og omkring Førby Sø. Zoneforhold: Hele området ligger i landzone. Udpegninger i Viborg Amts regionplan (Forslag til Regionplan 2005): - Særlig beskyttelsesområde - SFL-område - Kystbeskyttelseszone - Negativområde for skovrejsning - 3-områder: fede, fersk eng, sø, mose og kær Natura 2000: - Fuglebeskyttelsesområde nr. 17 Ålvand Klithede og Førby Sø (1994) - Fuglebeskyttelsesområde nr. 18 Vangså Hede (1994) - Habitatområde nr. 25 Vangså Hede (1998) - Habitatområde nr. 26 Ålvand Klithede og Førby Sø (1998) Fredninger: - Arealfredning nr Vestersø (Tvorup Hul) (1954) - Arealfredning nr Førby Sø (1977) - Arealfredning nr Vangså (1995) Klitfredningslinje, Skovbyggelinje (300 m.) og Fortidsmindelinjen (100 m.) 59

10 60 Fejl! Ukendt argument for parameter.

11 Landskabskarakterområde 8 - Indre klitbælte fra Stenbjerg Klitplantage til Nystrup Klitplantage Beliggenhed og afgrænsning Dette landskabskarakterområde er delt i to delområder, som begge ligger mod øst i den midterste del af undersøgelsesområdet for nationalparken. Det ene delområde er en del af Stenbjerg Klitplantage, det andet delområde er en del af Tvorup og Nystrup Klitplantager. Det afgrænses mod vest af flyvesandssletten og mod øst og syd af landbrugslandet i morænelandskabet eller drænet søbund, grænsen mellem Tvorup Klitplantage og Sjørring Sø. Mod nord er afgrænsningen ligeledes bestemt af topografien og afgrænses i Nystrup Klitplantage ved overgangen til området med flyvesand på yngre moræne. Landskabskarakter Landskabskarakterområdet er især præget af skov, som udgør skovgrænsen ind mod det åbne landbrugsland mod øst. Det består af to dele, hvor fællesnævneren er indlandsklitter med varierende skovtyper, både nåleskov og løvskov med bedre vækstbetingelser og derfor højere skov end i de vestligere beliggende landskabskarakterområder. Skalaen i landskabskarakterområdet er lille. Mønsteret er punkter af forskellige skovbilleder i en flade af skov. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Landskabet fortæller tydeligt, at der har levet mennesker her i mange generationer. Der findes gravhøje i Stenbjerg Klitplantage. Det kan dog være svært at se forskel på, hvad der er gravhøje, og hvad der er indlandsklitter, og hvad der er gravhøje med klitter ovenpå. Her er det en fredet gravhøj (Foto: Erling Buhl). 61

12 I Stenbjerg Klitplantage går stenalderhavets kystskrænt i nord-sydgående retning ved områdets grænse mod vest og danner et tydeligt skel ud mod den hævede havbund. Skoven består af mange forskellige nåletræer som sitkagran, ædelgran, nordmannsgran, nobilis, skovfyr, lærk og omorika, men også med indslag af løvtræer som eg og bøg m.m. Det er med andre ord en for Thy meget varierende skov, plantet på landbrugsjord i modsætning til langt de fleste arealer, der er plantet på hede. I Tvorup Klitplantage ligger en af Thys ældste forsøgsplantninger for at dæmme op mod sandflugten. Den er fra 1857 og området kaldes for Gryden. Udsigten fra skovskellet over det åbne landskab mod øst, den inddæmmede Sjørring Sø og Egebæksande, er i stor kontrast til oplevelsen inde i skoven, hvor landskabet er lukket og i lille skala. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Gryden i Tvorup Klitplantage er et spændende og varieret skovområde, som byder på store oplevelsesværdier. Mod øst i Tvorup Klitplantage findes ruinerne af Tvorup Kirke, som blev nedlagt i 1794 som følge af den ødelæggende sandflugt. Der findes nogle markante vest-øst gående grøfter i skoven, der afvander mod øst. Der er okkerudfældning, og vandet er meget brunt. 62

13 Nystrup Klitplantage er den nordligst beliggende klitplantage i landskabskarakterområdet, og her findes der en række klitformationer, flere bevokset med et tæt bjergfyrretæppe, andre med åbne skovfyr, som lader klitlandskabet komme til syne. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Stenalderkysten løber gennem Nystrup Klitplantage i dette landskabskarakterområde, men er vanskeligt genkendelig, da der er klitter og klitrimmer på begge sider. Her er det en klitrimme, der er delvist pakket ud af bjergfyrtæppet. Landskabstype Landskabskarakterområdet er af landskabstypen: Indre klitbælte enten på morænelandskab eller hævet havbund. Se kortbilag 1 og kapitel Beskrivelse af landskabstyper. Landskabskarakterområdets tilstand og udviklingstendenser Arealanvendelsen i området er langt overvejende plantage. Tilstanden er god, og nogle steder forbilledlig, som f.eks. Gryden i Tvorup Klitplantage. Udviklingstendenserne i området er rydning af visse klitformationer og selvforyngelse med hjemmehørende løvtræarter som eg, bøg, røn og ask, som er med til at skabe lysåbne og varierede skovbilleder/skovtyper, samt selvforyngelse med den ikke hjemmehørende contortafyr, som giver et lukket og ensartet skovbillede. 63

14 I juni 2004 brændte den vestlige del af landskabskarakterområdet i Stenbjerg Klitplantage (i alt 130 ha af den centrale del af plantagen brændte, se landskabskarakterområde 7). Branden åbner mulighed for at genskabe udsigt fra kystskrænten ud over den flade flyvesandsslette og videre ud til havet. Landskabets sårbarhed Området er sårbart overfor tilgroning i store områder af ensartede træer, eksempelvis contortafyr. Planmæssige og juridiske bindinger I landskabskarakterområdet findes en række planmæssige og juridiske bindinger. Herunder listes væsentlige bindinger samt ejerforhold i området. I kortbilagene findes en række oversigtskort (bilag 3: Skov- & Naturstyrelsens arealer, bilag 4: SFL-områder, bilag 5: 3-områder, bilag 6: lokalplaner, bilag 7: Natura 2000-områder, bilag 8: arealfredninger), som viser udvalgte bindinger. Ejerforhold: Staten v/ Skov- og Naturstyrelsen ejer hele arealet, med undtagelse af et mindre areal nord for Stenbjerg Klitplantage. Zoneforhold: Hele området ligger i landzone. Udpegninger i Viborg Amts regionplan (Forslag til Regionplan 2005): - Særlig beskyttelsesområde - Kystbeskyttelseszone - Særlige drikkevandsinteresser (Stenbjerg Klitplantage og Nystrup Klitplantage) - Beskyttelseszoner om drikkevandsboring (Stenbjerg Klitplantage) - Bevaringsværdig kulturmiljø (Sjørring- Diernæs Mark) - Kulturhistorisk interessepunkt, berører ikke området direkte, men grænser op til området (Egebæksande) Fredninger: - Arealfredning nr Førby Sø (1977) - Arealfredning nr Vangså (1995) Nationalt geologisk interesseområde nr. 15 Fortidsmindelinjen (100 m.) 64

15 65

16 Landskabskarakterområde 9 - Klitmøller Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet dækker Klitmøller by samt et bymæssigt præget område umiddelbart øst for Klitmøller. Byen grænser mod nord op til Hanstholm Vildtreservat og i grænsen mod syd ligger Nystrup Klitplantage. Vesterhavet samt et havklitbælte afgrænser området mod vest og mod øst grænser området op mod Vilsbøl Klitplantage. Landskabskarakter Området er et byområde, Klitmøller, som grænser forholdsvist skarpt op til de omkringliggende klitheder og plantager. Området er beliggende på den flade flyvesandsslette og fremtræder i stor skala forholdsvis ensartet som en byflade i landskabet. Undtaget er den del af området, som ligger øst for kystvejen, hvor landskabet fremstår mere sammensat af forskellig arealanvendelse og beplantning. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Bebyggelse i Klitmøller: Nyere sommerhuse blander sig med ældre, egnstypiske huse, hvoraf nogle stadig er helårsboliger, og andre anvendes som sommerbolig. Klitmøller er sammensat af ældre, egnstypiske huse, som er relateret til fiskeriet i Vesterhavet, samt yngre parcelhuse og sommerhuse. De ældre huse er primært lokaliseret langs byens hovedgade der løber gennem 66

17 byen fra kystvejen til landingspladsen samt i området omkring Klitmøller Kirke og skolen nær Kystvejen. Omkring hovedgaden ligger også parcelhuse af yngre dato, mens sommerhusene primært ligger i den sydlige (og til dels nordlige) udkant af Klitmøller. Derudover findes der i byområdet tre campingpladser, hvilket sammen med de mange sommerhuse understreger Klitmøllers status som ferieby. Hvor den primære aktivitet i byen tidligere var fiskeri, er turistaktiviteter i dag de primære. I Klitmøller er der 368 helårsboliger og 865 faste indbyggere samt 620 sommerhuse (Hanstholm Kommune 2004). Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Øst for Kystvejen ligger et sammensat område med forskellige arealanvendelser og beplantninger. Området er præget af dets bynærhed, og der findes både gårde og huse her. Området øst for Kystvejen er en del af landskabskarakterområdet, fordi det er præget af dets bynærhed, ved at være sammensat af huse på landet og mindre gårde. Området er ikke en del af selve Klitmøller, men det har bymæssig karakter med huse, hegn, hække og mange veje. Omkring bebyggelsen i området findes indhegninger og ekstensiv græsning i disse. Arealanvendelsen i området er varieret; der findes marker, klithede (under tilgroning) og mindre skovområder. Disse beplantninger samt et antal levende hegn af gran gør, at området fremstår mere tillukket end det egentlige byområde. Landskabstype Landskabskarakterområdet er af landskabstypen: Flyvesand på hævet havbund. Bybebyggelse og de øvrige områder, som indgår i landskabskarakterområdet ligger, primært på den flade 67

18 flyvesandsslette, bag havklitbæltet. Havklitbæltet er under nedbrydning især nord for Klitmøller. Se kortbilag 1 og kapitel Beskrivelse af landskabstyper. Landskabskarakterområdets tilstand og udviklingstendenser Byen fremstår sammensat af bebyggelsesområder af ældre, fiskeri-relaterede huse og nyere parcelhuse samt sommerhusområder, hvor husene er bygget om gennem 1900-tallet. De nyere huse adskiller sig ofte fra den ældre, egnskarakteristiske byggestil og åbenhed i forhold til klithede og øvrige omkringliggende arealer. Mellem husene i Klitmøller er der flere åbne hede- og afgræsningsarealer. Klitmøller Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.a og 1b: Klitmøllers udstrækning og bebyggelse i hhv og Kystlinjen for 2002 samt kystvejen er stiplet ind på stregtegningen for Bemærk hvorledes kystlinjen især nord for Klitmøller er rykket ind i landet. Den gamle landingsplads er et delvist fungerende kulturmiljø, hvor fritidsfiskere i mindre omfang stadig fisker fra stranden. Klitmøller har op gennem sidste halvdel af 1900-tallet udviklet sig fra et driftigt fiskerleje til et driftigt turistområde. Området er i dag et særdeles populært ferieområde. Tendensen er, at Klitmøller i endnu større omfang vil udvikle sig til et turistområde med flere turister, sommerhuse og feriecentre i området. Byens vækst kan ske internt i byen, men det er muligt, at byens omfang også vil brede sig til området øst for Kystvejen, hvor der allerede er huse og bymæssigt præg. En fortsat vækst i turistindustrien og dermed i byens omfang vil have indflydelse på de omkringliggende arealers anvendelse og på landskabet. Klitmøller er samtidigt et attraktivt bosætningsområde med skole, børnehave, dagligvareforretninger og ældrecentre. Landskabets sårbarhed Klitmøller er i dag et populært ferieområde som fortsat udvikler sig som ferieby. Der er rigelig rummelighed i eksisterende byområde til, at byen kan vokse inden for egne mure, både mht. helårsboliger, sommerhuse og turist-erhvervsmæssigt. I forhold til havets erosion er det særligt kystlinjen nord for byen, der er udsat for nedbrydning. Kystlinjen nærmer sig flere huse, som er truet af havet. Fortsat kystsikringsindsats er nødvendig, hvis kystlinjens tilbagerykning skal stoppes, og husenes fremtidige eksistens skal sikres. Planmæssige og juridiske bindinger I landskabskarakterområdet findes en række planmæssige og juridiske bindinger. Herunder listes væsentlige bindinger samt ejerforhold i området. I kortbilagene findes en række oversigtskort (bilag 68

19 3: Skov- & Naturstyrelsens arealer, bilag 4: SFL-områder, bilag 5: 3-områder, bilag 6: lokalplaner, bilag 7: Natura 2000-områder, bilag 8: arealfredninger), som viser udvalgte bindinger. Ejerforhold: Med få undtagelser er området privat ejet. Zoneforhold: Hovedparten af området er enten byzone eller sommerhusområde. Klitmøller består omtrent af lige dele byzone og lige dele sommerhusområde. Der findes landzone uden for det egentlige byområde fx delområdet øst for kystvejen. Udpegninger i Viborg Amts regionplan (Forslag til Regionplan 2005): - SFL-områder (bl.a. langs vandløb) - Negativområde for skovrejsning - 3-områder: Byen er omgivet af klithedearealer som er flettet ind mellem byarealerne. Udpegninger i Hanstholm kommunes kommuneplan: - Flere lokalplaner i Klitmøller by. Natura 2000: - Området grænser op til Hanstholm Vildtreservat (1949), som er Fuglebeskyttelsesområde (1994) og Habitatområde (1998/2003). Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Kysterosion ved Klitmøller. Trods forsøg på at forhindre havets nedbrydning af kystskrænten nærmer havet sig flere huse i byens nordlige del. 69

20 70 Fejl! Ukendt argument for parameter.

21 Landskabskarakterområde 10 - Hanstholm Vildtreservat, havklitter og flyvesandsslette fra Klitmøller til Hanstholm Beliggenhed og afgrænsning Dette landskabskarakterområde dækker Hanstholm Vildtreservat, som ligger mellem Klitmøller og Hanstholm. Området afgrænses mod nordvest af Vesterhavet, mod nordøst af Hanstholm Knuden, mod syd og sydøst af stenalderhavets kystskrænt i Tved og Vilsbøl Klitplantager, hvorimellem området grænser op til engene ned til Nors Sø. Landskabskarakter Landskabskarakterområdet består af et stort, åbent og fladt klithedelandskab med flere vådområder og søer. Størst er Blegsø, som ligger mod øst helt op ad den markante kridtskrænt, Stenalderhavets kystlinie. Skalaen i området er stor. Mønsteret er flader, kun afbrudt af Kystvejen, der strækker sig gennem området som en linje helt ude mod vest og den smalle stribe af havklitter, der findes her. På fladen findes flere markante klitpartier, Risbjerge på 33 m., Gråbjerg på 29 m., Savbjerg 33 m., m.fl. Det åbne brydes her og der af små lukkede skovområder. Mod syd er Vilsbøl Klitplantage plantet i en trekant på den flyvesandsslette, som klitheden ligger på. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Hanstholm Vildtreservat set mod nord fra udkanten af Vilsbøl Klitplantage. 71

22 Området fik status som vildtreservat i Vildtreservatet omfatter i dag ha klithede samt ca. 240 ha af den tilstødende Tved Klitplantage, foruden den vestlige 2/3 af Nors Sø med tilgrænsende vådområder og græsarealer, i alt 3871 ha. Fra klitformationen, Isbjerg (i landskabskarakterområde 11), der med sine 56 meter over havet udgør egnens højeste punkt, er der intet, der forstyrrer indtrykket af et naturlandskab dannet af vind og sand. Lave, forkrøblede krat af bjergfyr følger konturerne i landskabet. Fra plantagekanten ved Isbjerg og mod vest ud til stenalderhavets gamle kystskrænt ligger en strækning med mindre klitter og græssletter. Nedenfor skrænten findes en perlerække af lavvandede søer og vest herfor klithedens vildmark, der strækker sig ud til Vesterhavet over en strækning på næsten fem kilometer. De fleste af områdets søer er beliggende i tilknytning til våde lavninger mellem Nors Sø og Sokland. Vådområderne fremstår som sumpede vildnis med bevoksninger af tagrør, kogleaks og andre vandplanter og tætte krat af pors og pil. Søerne er alle klarvandede, og hvor sandbunden ikke er dækket af dynd og tørvemos, kan man finde tvepibet lobelie og strandbo samt andre karakterplanter for den efterhånden sjældne, næringsfattige søtype. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Blegsø er forholdsvis dyb - ned til ca. 8 meter - og er ligesom Nors Sø en såkaldt karstsø, det vil sige en sø med kridtbund. Billedet er taget fra den gamle kystskrænt, der hæver sig i 15 meters højde som en stejl og lysende hvid kridtvæg. 72

23 Ud over de landskabelige oplevelsesværdier rummer landskabet meget store biologiske værdier. Den centrale del af reservatet med søer, kær og andre vådområder er lukket for færdsel hele året. I reservatets øvrige dele øst for kystvejen er færdsel tilladt til fods udenfor fuglenes yngletid. Der er mulighed for at opleve bl.a. hjejlen og den lille vadefugl, tinksmeden, der ligesom hjejlen er en forholdsvis fåtallig ynglefugl i Danmark. Reservatet er i sin helhed ynglelokalitet for mellem 30 og 40 forskellige fuglearter, hvoraf kan nævnes rørhøg og trane. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: For at kunne plante på den flade del af Vilsbøl Klitplantage, har det været nødvendigt at grave mange dybe grøfter, så området kunne drænes. Nors Å går gennem plantagen i en gravet kanal, oprindelig var der intet afløb fra Nors Sø. Sidst på sommeren ses efterårstrækket af stor regnspove, og i løbet af de næste måneder ankommer småflokke af gråand og krikand. Også toppet skallesluger, stor skallesluger, troldand, hvinand og taffeland er regelmæssige trækgæster i reservatet. Mindre flokke af sædgås fra yngleområder i Nordskandinavien og Nordvestrusland ses på træk sidst i oktober undertiden sammen med kortnæbbet gås, der har sit yngleområde på den arktiske øgruppe Svalbard. Det er også muligt at opleve råvildt, kronvildt, ræv og odder i reservatet. 73

24 På flyvesandsslettens sydlige del, ind mod Stenalderhavets kystskrænt, blev der omkring midten af 1900-tallet plantet den lave del af Vilsbøl Klitplantage. Skoven er på flad, drænet terræn, afbrudt af klitrimmer. Plantagerne består langt overvejende af nåletræer, men flere steder er der nu introduceret hjemmehørende løvtræarter som eg, birk, bøg og el. Landskabstype Landskabskarakterområdet er af landskabstypen: Flyvesandsslette, det vil sige flyvesand på hævet havbund. Undergrunden består af kridt, der var havbund, dengang stenalderhavet for godt år siden dækkede Nordjylland og splittede Thy og Hanherred i et ørige. Topografien er flad, dog afbrudt af enkelte rimmer med meget høje klitter, og afblæsningsflader med vandhuller, hvor nogle er temporære. Rimmerne går i den dominerende vindretning, fra vest mod øst. Mellem Vesterhavet og Kystvejen er der en smal stribe af havklitter. Se bilag 1 og kapitel Beskrivelse af landskabstyper. Landskabskarakterområdets tilstand og udviklingstendenser Landskabskarakterområdet består dels af beskyttede naturområder (vildtreservat, fredninger og 3- områder), dels af nåletræsplantager. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Der er gravet mange grøfter for at plante i de våde områder. I tørre perioder er grøfterne helt tørre, som her i Vilsbøl Klitplantage i juli

25 Plejen af de åbne naturarealer består bl.a. af græsning, og ca. 350 ha. bliver græsset. For at undgå at de øvrige åbne arealer ikke gror til i selvsåede bjergfyr, plejes arealerne ved afbrænding og fældning. I Vilsbøl Klitplantage er skovdriften blevet mere ekstensiv. På længere sigt, hvis den naturlige hydrologi genindføres, kan området retableres som en del af det åbne reservat, med holme af bevoksning på de tørre områder. Den sydlige del af Vilsbøl Klitplantage, ned mod Tørvekær er udlagt til hundeskov, og benyttes ofte af mange hundeejere. Landskabets sårbarhed De åbne hedearealer er sårbare over for tilgroning med nåletræer, så naturtypen forringes og landskabsformerne sløres, manglende naturlig hydrologi, kvælstof fra luften og afvanding. Der er risiko for indvandring af invasive arter som Rynket rose (Rosa rugosa). Plantagearealerne er ligeledes sårbare overfor manglende naturlig hydrologi/afvanding og deraf følgende okkerproblemer. Planmæssige og juridiske bindinger I landskabskarakterområdet findes en række planmæssige og juridiske bindinger. Herunder listes væsentlige bindinger samt ejerforhold i området. I kortbilagene findes en række oversigtskort (bilag 3: Skov- & Naturstyrelsens arealer, bilag 4: SFL-områder, bilag 5: 3-områder, bilag 6: lokalplaner, bilag 7: Natura 2000-områder, bilag 8: arealfredninger), som viser udvalgte bindinger. Ejerforhold: Staten v/ Skov- og Naturstyrelsen ejer hele området. Zoneforhold: Hele området ligger i landzone. Udpegninger i Viborg Amts regionplan (Forslag til Regionplan 2005): - Særlig beskyttelsesområde - SFL-område - Kystbeskyttelseszone - Negativområde for skovrejsning - 3-områder: hede, fersk eng, sø, moser og kær Natur- og vildtreservat nr. 21 Hanstholm (1949), hedereservat. Natura 2000: - Fuglebeskyttelsesområde nr. 22 Hanstholm Vildtreservat (1994) - Habitatområde nr. 24 Hanstholm Vildtreservat, Nors Sø og Vandet Sø (1998/2003) Fredninger: - Arealfredning nr Hanstholm reservatet (1972) - Arealfredning nr Nors Sø (1980) Nationalt geologisk interesseområde nr. 14 Klitfredningslinje, Skovbyggelinje (300 m.) og Fortidsmindelinjen (100 m.) 75

26 76 Fejl! Ukendt argument for parameter.

27 Landskabskarakterområde 11 - Morænelandskab fra Nystrup Klitplantage til Tved Klitplantage med Vandet Sø og Nors Sø. Beliggenhed og afgrænsning Området ligger mellem det hævede havbundsareal mod vest, syd og nord, og landbrugslandet mod øst. Mod vest afgrænses området flere steder af en markant stenalderkystlinje. Arealanvendelsen og naturgrundlaget er meget let aflæselig her og afgrænsningen bliver derfor meget tydelig de fleste steder i landskabet. Lidt vanskeligere er det ved overgangen til Klitmøller, hvor afgrænsningen er trukket langs Kystvejen og den nordlige del af Kvadderkær. Landskabskarakter Området omfatter store dele af Nystrup Klitplantage, Kronenshede, Vandet Klitplantage, Vandet Sø, Vilsbøl Klitplantage, Nors Sø og Tved Klitplantage. Skalaen i landskabskarakterområdet er stor. Mønsteret er ensartede flader skov, sø, skov, sø, skov. Det gennemskæres af enkelte offentlige veje, hvor vej 557 fra Klitmøller til Thisted er den største. Der er stille i området. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: I Nystrup Klitplantage er der i den centrale del anlagt en golfbane i et stort klitområde. Det ser fremmedartet ud med de slåede græsarealer, men omvendt er det et fint område at spille golf i. Banen er så vidt muligt anlagt i landskabets naturlige topografi. 77

28 Langt den største del af klitplantagerne i dette landskabskarakterområde ligger på morænejord, som har et højt lerindhold. Det er dækket af et lag flyvesand i varierende tykkelse. Der, hvor sandlaget ikke overstiger en meters tykkelse, er der gode vækstforhold for de fleste træarter. Det ses ved, at skoven her er anderledes end i de skovområder, der ligger på den hævede havbund. Skovene minder i langt højere grad om højstammede skove andre steder i landet. Karakteristisk er dog, at der flere steder i plantagerne findes store klitter, hvor sandlaget ofte er mange meter tykt. Det giver en oplevelsesværdi med denne variation i skoven. Nystrup Klitplantage er den sydligste plantage i landskabskarakterområdet. Inde i plantagen ligger den gamle stenalderkystskrænt og det er den, der er afgrænsningen af området. Mod nord og øst er kystskrænten meget synlig, mens den mod syd og vest flere steder er meget svær at erkende i landskabet, da sandflugten har dækket skrænterne med sand. Gennem plantagen og Kronenshede går kommunevejen Nystrupvej fra Vang til Klitmøller. Der er et meget smukt vejforløb, hvor man ca. midtvejs kan opleve stenalderhavets kystskrænt. Tilplantningen startede efter købet af Herregården Nystrup i Senere i 1910 blev den østlige del af plantagen opkøbt og tilplantet. Der er herefter løbende opkøbt mindre arealer til tilplantning. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Der findes mange velbevarede gravhøje især i den sydlige del af landskabskarakterområdet. Her er det tre gravhøje i den sydlige del af Kronenshede. Vandet Klitplantage ligger umiddelbart øst for Kronenshede. Den deles i en østlig og en vestlig del af Vandetvej, som forbinder Vester Vandet med Sjørring. Den gennemskæres i øst-vestlig retning af Klatmøllevej og Ministervej, som er skovveje, hvor offentlig bilkørsel er tilladt. Inden tilplantning er der især i plantagens vestlige del udført omfattende dræningsarbejder. De mange grøfter samler 78

29 sig i Rindbæk, som via den opstemmede Rindbæk Sø løber mod nord til Vandet Sø. Den ældste, centrale del af plantagen er fra 1883, hvorimod plantagens østligste dele er tilplantet efter Nord for Vester Vandet ligger højgruppen Edshøje, hvorfra der er storslået udsigt over Vandet Sø og Vesterhavet. Men også i plantagerne er der mange bevarede gravhøje, f.eks. Svalehøje på 55 meter i Kronenshede og Fru Hares Høj på 40 meter i Vandet Klitplantage. Vandet Sø og mose/engområdet Kvadderkær ligger som det første åbne område mellem skovområderne. Området omkring Kvadderkær er karakteriseret ved at være sammensat af mange arealanvendelser og bevoksningstyper. Der er både privatejede og statsejede arealer mellem hinanden, som består af en blanding af natur- og kulturarealer. I området (som ikke er præcist afgrænset) findes åben klithede, nogle steder under tilgroning, bjergfyrsbevoksninger, afgræsningsmarker og moseområder. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Kvadderkær under tilgroning. Området er generelt tillukket, men dog åbent ned mod Vandet Sø. Området er komplekst sammensat af diverse mindre arealer med forskellige bevoksningstyper og arealanvendelser. Der er intet klart mønster ej heller en dominerende struktur i området. Kvadderkær-området fremstår som 79

30 en sammensat og dermed noget anderledes del af landskabskarakterområdet. Syd for Kvadderkær samt mellem Sandodde Sande og Bodilsande (udlagt til golfbane) er der et par mindre hedearealer, som også er under tilgroning. Nord for Kvadderkær findes et par gårde og hertil knyttede markarealer, som benyttes til græsning. Derudover er der nogle få sommerhuse i området. Vilsbøl Klitplantage, mellem Vandet Sø og Nors Sø, har som Nystrup Klitplantage stenalderhavets kystskrænt gennem plantagen og afgrænser det ene landskabskarakterområde fra det andet. Vilsbøl Klitplantage er en landskabelig meget flot skov på bølget terræn. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Vilsbøl Plantage ligger på gammel herregårdsjord. Herregården Nebel kan spores i skriftlige kilder tilbage til 1300-tallet. Gården blev offer for sandflugten, som bredte sig vestfra og lagde sig over markerne og umuliggjorde dyrkning. Af samme grund blev gården mindst to gange flyttet længere mod øst. De forladte gårdsteder røbes nu kun af enkelte efterladte sokkelsten samt af mindestenen ved Nebel Husplads. Nors Sø er som Vandet Sø blandt de reneste i landet. De er begge karstsøer, dvs. næringsfattige søer på kalkbund, som har vandtilstrømning gennem sprækker i kalken. Søerne er omkring 20 meter dybe og er tidligere havbugter, som blev afsnøret fra havet ved den landhævning, der begyndte i stenalderen. Søerne har så at sige opfanget sandflugten. Derfor er der gode badestrande på vestsiden af søerne, hvor sandbunden strækker sig lige så langt, som vinden har kunnet bære sandet. I Tved Klitplantage er tilplantningen af det øde klitlandskab startet i Det var hovedsagelig bjergfyr, som blev plantet i de første årtier. Af de træer og buske, som blev plantet i foråret 80

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. 1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer

Læs mere

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem

Læs mere

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Fejl! Ukendt argument for parameter. Titel Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy, 2005

Fejl! Ukendt argument for parameter. Titel Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy, 2005 Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy 2005 Titel Landskabsanalyse for Undersøgelsesprojektet - Nationalpark Thy, 2005 Forfattere Kirsten Vest og Peter Stubkjær Andersen Skov- og

Læs mere

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bavn Plantage (Areal nr. 44) Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Thy Statsskovdistrikt

Thy Statsskovdistrikt Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Vandet plantage (Areal nr. 41)

Vandet plantage (Areal nr. 41) Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2 Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige

Læs mere

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Fladbakker i Lynge Nord

Fladbakker i Lynge Nord 26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)

Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82) Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i Lild Klitplantage ligger nord og vest for den egentlige plantage. Mod sydvest grænser arealerne op til hede-

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21)

Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21) Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Stenbjerg Klitplantage omkranser Stenbjerg By. Plantagen afgrænses mod vest af havet, mod nord af Sdr. Vorupør, mod syd af Stenbjerg

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,

Læs mere

Kuperet skovnært landskab

Kuperet skovnært landskab Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

Landskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.

Landskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden. Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,

Læs mere

Rønhede Plantage (Areal nr. 12)

Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen

Læs mere

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013 Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Landskabsbeskrivelse

Landskabsbeskrivelse Landskabsbeskrivelse Den ansøgte placering findes i et smalt morænelandskab på en morænebakke der strækker sig i en buet form i nord-sydgående retning. Morænelandskabet er omgivet af flade områder på hævet

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Som en del af driftsplanprocessen er den eksisterende jagtudlejning blevet gennemgået.

Som en del af driftsplanprocessen er den eksisterende jagtudlejning blevet gennemgået. Jagtbilag Som en del af driftsplanprocessen er den eksisterende jagtudlejning blevet gennemgået. Hvor der er foretaget en ændring i jagtpraksis, er dette kort refereret under de pågældende skove. Overvejelserne

Læs mere

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store

Læs mere

Badevandsprofil for Vandet Sø

Badevandsprofil for Vandet Sø Badevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig Thisted Kommune, Plan og miljø myndighed Kirkevej 9 7760 Hurup Tlf. 99 17 17 17 Email: teknisk@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til Vandet Sø På Klitmøllervej

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Kajholm (skov nr. 52)

Kajholm (skov nr. 52) Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)

Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet

Læs mere

Plejeplan for Piledybet

Plejeplan for Piledybet Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Det ansøgte areal er i kommuneplan udpeget til skovrejsning uønsket.

Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Det ansøgte areal er i kommuneplan udpeget til skovrejsning uønsket. Tilladelse til skovrejsning i negativ område Dato: 26-08-2019 Billund Kommune har modtaget en ansøgning om skovrejsning på matr. nr. 5eø Vorbasse by, Vorbasse. Projektområdet er 24 ha hvoraf 3,7 ha tilplantes.

Læs mere

Tvorup Klitplantage - (Areal nr. 22 og 32)

Tvorup Klitplantage - (Areal nr. 22 og 32) Tvorup Klitplantage - (Areal nr. 22 og 32) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Tvorup Plantage grænser mod nord op til Nystrup Klitplantage og Vangså Klithede, mod vest mod Vesterhavet og mod syd mod Ålvand Klithede.

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE

Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder 03-10-2018 HSK/NASPE Kort 1 Oversigt projektområder Hovedtal: Påvirket areal 57,4

Læs mere

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere