Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jørn Nyvang : Digital tinglysning vælter budgettet Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 bol i g e n februa r udgiv e t a f bol igsel sk a berne s l a ndsforening Her bor man på vandet I serien om andre boformer besøger Boligen denne gang husbådene i den københavnske sydhavn > 4-7 nr. 2 Kritik af prisvindende projekt Pilotprojektet Hotspot skal på et par år vende utrygheden og reducere kriminaliteten i to uroplagede områder i Valby. Men ikke alle er lige begejstrede for projektet > Cirkus Tinglysning koster dyrt Kaos med digital tinglysning kan koste almene beboere kr. i ekstra månedlig husleje > 18-19

3 leder FebruaR årgang ISSN Udgiver: Boligselskabernes Landsforening Studiestræde 50, 1554 København V Tlf.: , Fax.: bl@bl.dk Internet: Redaktion: Gert Nielsen, direktør i BL, (ansvarsh.), gn@bl.dk Michael Thorberg,DJ, mith@bl.dk Regnar Nielsen, DJ, rn@bl.dk Jørn Nyvang, DJ, jn@bl.dk Samina Usman, DJ, sau@bl.dk Heidi Andersen, hea@bl.dk Layout: Henrik Hansen, DJ, hmh@bl.dk Hanne Grønlund, DJ, hag@bl.dk Ekspedition: Anja R. Andersen, presse@bl.dk Forsidefoto: Stefan Kai Nielsen Annoncesalg: Jungersted-Vermø ApS. Tlf.: info@jungersted.com. Internet: Medlem af: Dansk Fagpresse Oplag: eksemplarer Kontrolleret af: Fagpressens Medie Kontrol Tryk: Stibo Graphic A/S Boligen udsendes med 11 numre årligt til alle aktive boligfolk i den almene bolig sektor, til bestyrelserne, de ansatte i administrationerne, inspektører, varme mestre, afdelingsbestyrelser, redaktions udvalg, fritidsudvalg m.fl. Gengivelse af Boligens artikler i uddrag er tilladt, men kilde skal angives. Alle ar tikler fremsættes for forfatterens eget ansvar. Boligselskabernes Landsforening udgiver desuden 4 numre af Beboerbladet til hele beboerkredsen. Abonnement for begge blade kr. 125 p.a. inkl. moms. Sidste frist: Sidste frist for indlevering af stof er den 1. i måneden før udgivelsen 2 Beboerne rammes af skandale med tinglysningen Af Gert Nielsen Den 8. september sidste år gik Danmark res beboere påføres ved denne helt uaccepover til digital tinglysning fra et nyt statstable tilstand. Vi forstår ikke, at de ansvarkontor i Hobro. Ideen var indlysende god. lige myndigheder bare har ladet tiden gå. Moderne it skulle erstatte et gammeldags sy- Det er formelt Justitsministeriets ansvar, stem med lokale tinglysningskontorer med men der er mange kokke til at fordærve mapen og blæk. den. Vi ønsker ikke at udpege den ene som Men som ved utallige andre store statslige mere skyldig end den anden, og vi er i det it omlægninger gik der ged i systemet. Sahele taget ikke på skalpejagt i den sag. gerne har hobet sig op, og det har nu også Vores ærinde er at råbe op, så alvoren går vist sig, at den almene sektor bliver særligt op for de ansvarlige. Det er desværre en sag, hårdt ramt. som også er fyldt med en masse it, særlige Det skyldes bl.a. den særlige konstruktion nummersystemer til identifikation af ejere og med boligorganisationer, der ejer boligerne, megen anden kedsommelig teknik. Formentmens afdelingerne hæfter for lånene. Det har lig er det disse kedsommelige og komplicesystemet simpelthen ikke rede tekniske forhold, som taget højde for i tilstrække-»vi vil holde staten ansvarlig har fået de fleste ansvarlige lig grad. Hertil kommer de til at holde paraderne særlige forhold i de almene for de tab, som vores oppe. Det er møg besværboliger med offentlig støtte beboere påføres ved denne ligt, og hvis man nu duktil nybyggeriet og med ker sig, så kan det jo være, helt uacceptable tilstand.«støtte fra Landsbyggefonat stormen driver over, elden til store renoveringsler at nogle andre får løst opgaver i form af såkaldt ydelsesstøtte. sagen. Men den holdning går ikke. Problemet Den støtte kan kun udbetales, når der er forsvinder ikke af sig selv, og derfor har vi ydet et realkreditlån, og det lån kan først holdt de ansvarlige fast på deres ansvar. udbetales, når et pantebrev er tinglyst. Det Denne vedholdende kritik skabte så mefremgår alt sammen af artiklen på side 18dieomtale, der kunne forstås, og det fik rege19 inde i bladet. ringen på banen, lige inden dette gik i trykde almene beboere bliver således ikke ken. Indenrigs- og socialminister Karen Elbare ramt af den almindelige forsinkelse, lemann udtalte, at de almene lejere ikke skal hvor det trækker ud med erstatning af dyre stige i husleje på grund af tingslysningsprobanklån med billigere realkreditlån det er blemer. Hun lover kontakt til kollegaerne i noget, som også rammer parcelhusejere og Finansministeriet og Justitsministeriet, og andre låntagere. De almene beboere bliver ministeren siger, at en midlertidig løsning ramt dobbelt, fordi der ikke kommer ydelkan komme på tale, hvis genopretningen tasesstøtte, før belåningen er i orden. ger for lang tid. For en nybygget lejlighed på 90 kvm. opdet er positivt, og vi forventer omgående ført til rammebeløb januar 2009 i hovedhandling her og nu. Så må debatten om de stadsregionen er forskellen første år efter allerede tabte penge vente, men vi kan alleibrugtagen en merudgift på kr. årligt rede nu varsle, at vi ikke bare kan slå en eller kr. pr måned, så længe belåninstreg over en betydelig merudgift på grund gen ikke er i orden. af denne åbenlyse fadæse. Beboerne har Det er jo en helt uacceptabel merudgift, simpelthen krav på, at vi forsøger at fastsom de almene beboere skal betale i modholde løftet til dem i forbindelse med godstrid med det tilsagn om offentlig ydelseskendelsen af de byggerier og renoveringsstøtte, der blev givet, da byggeriet gik i gang. projekter, som bliver ramt. < Det beløb kan simpelthen ikke betales. Gert Nielsens leder kan kommenteres Derfor må de ansvarlige nu vågne op. Vi på vil holde staten ansvarlig for de tab, som vo-

4 indhold To verdener mødes ombyggede erhvervsbåde i Sydhavnen udgør Husbådforeningen Skibbroen. For 10 år siden var de omgivet af ludere og lommetyve. I dag er de omgivet af fine folk i høje beboelsestårne. Kontrasten er enorm. Det eneste, de har til fælles, er den friske havluft. Den private almene boligafdeling Som konsekvens af en sjælden konkurs i en almen boligafdeling blev afdelingen solgt på tvangsauktion. Gråzonen i Aars Ifølge Statsforvaltningen i Nordjylland var det formentlig ulovligt, da Aars kommune i forbindelse med et alment nybyggeri lod anlægsudgifter og grundkapital gå lige op med hinanden. Men også kun formentligt. Afgørelsen efterlader en gråzone. Flytterod koster alle lejere dyrt Udgifterne til at dække ubetalte huslejer og ødelæggelser efter fraflyttede lejere koster en gennemsnitlig husstand i en aalborgensisk boligafdeling 364 kroner om måneden. Endelig er den på nettet De almene boligorganisationer og ikke mindst de boligsøgende har i flere år ventet på Nu er den her og skulle give alle et overblik over landets tomme boliger. Brugerne har anmeldt den i Boligen. Afdelingsformand angriber prisvindende projekt En tryghedsundersøgelse blandt beboerne i to udsatte bydele i Valby viser, at beboerne er blevet mere trygge efter oprettelsen af det kriminalpræventive integrationsprojekt Hotspot. En afdelingsformand kalder det sludder. Fremgangen skal tilskrives alle de boligsociale initiativer. Vollsmoses stagnerede image 12 Helhedsplaner og imagefremmende projekter har ikke kunnet hamle op med bilafbrændinger og skyderier. Odenseanernes indtryk af Vollsmose er ikke forbedret gennem de sidste to år. Svineri og brandfarligt Den nye lov om postkasser i stueetagen får mange beboere til at efterlade tryksagerne i opgangen. Det er noget svineri og pyromanens drøm. Garanti mod tinglysningsproblemer BL forlanger garantiordning, der beskytter beboerne mod ekstra udgifter på den problemramte digitale tinglysning. Indenrigs- og socialministeren vil holde beboerne skadesløse. Skæve boliger er også arkitektur Boligens arkitekturanmelder, Olaf Lind, har besøgt den københavnske sydhavn, hvor han anmelder både officielle og uofficielle boliger for skæve eksistenser. Synspunkt 40 Københavns overborgmester, Frank Jensen, giver sit bud på, hvordan trygheden kommer tilbage i de mest udsatte boligområder. 3

5 boligtrivsel n ota b e n e 1 2 Mågeskrig fra morgenstunden I serien om andre boformer er Boligen denne gang dykket ned blandt husbådene i Københavns Havn. Her er der vedligeholdelse nok til mangt en vicevært og utallige udfordringer i mødet med de mere moderne naboer. D Af Julie Mathiesen Foto: Stefan Kai Nielsen er er dem, der flytter ind højt til vejrs i de nybyggede lejlighedskomplekser med glasfacader og store altaner. Og så er der dem, der foretrækker at følge livet i havnen bogstaveligt talt helt nede ved vandoverfladen. To vidt forskellige måder at leve på, men de to beboergrupper har alligevel stort set samme adresse. De bor begge i Tømmergraven i Københavns 4 Sydhavn. Husbådeforeningen Skibbroen har holdt til her i Københavns Sydhavn i snart 25 år. Den sidste håndfuld år er de mange meter naboer skudt op omkring de 19 ombyggede husbåde. En af dem, der har fulgt udviklingen på tæt hold, er 34-årige Christina Findahl. For 10 år siden var det her jo langt væk fra byen. Det var et skummelt sted med ludere og lommetyve, og indkøbscentret Fisketorvet, som vi bor lige ved siden af, var slet ikke bygget. Men nu bor vi nærmest i centrum, og selvom der ikke er lige så meget himmel tilbage med alle de høje bygninger omkring os, så behøver vi stadig kun at åbne døren for at få frisk havluft, fortæller hun fra dækket af Norlan. Under Anden Verdenskrig sørgede minekabelskibet for at lægge forhindringer ud for tyskerne, men de sidste ni år har det været hendes hjem. Ved ekstrem effektiv udnyt- telse af pladsen under dæk er det lykkedes at skabe rum til en familie på tre børn og to voksne på blot 30 m2. Der er stadig bidemærker i den orange bogkasse på væggen fra en af de to hjemmefødsler, og drengene på to, otte og 14 år må udendørs for at slå flikflak. Til gengæld er det flydende hus i høj kurs hos kammeraterne. Når man vælger at bo her, så betyder det materielle ikke noget. For nylig frøs vores gas,

6 1 ye bygninger og broer er skudt op langs Københavns Havn N de seneste år, og husbådejerne krydser fingre for, at der ikke kommer flere faste broer. I forvejen kan de ikke sejle under jernbanebroen ved Sjællandsbroen, og ideen med et flydende hjem er friheden til at kunne flytte sig. 2 I vinterhalvåret leves livet om bord på Norlan under dæk. Spisebordet er både familiens samlingspunkt og værksted, for med blot 30 m2 til Tomas Bertelsen, Christina Findahl, Storm på 2 og hans brødre på 8 og 14 har hvert hjørne af skibet mange funktioner. 3 Livet på Skibbroen er et eldorado for to-årige Storm og de andre 14 børn i området: Swimmingpoolen for foden af huset, trampolinen på fællesarealet og altid nogle voksne, der har gang i værktøjet enten til den evige vedligeholdelse om bord eller som kunstnere i skurene på land. 3 Prisen for havudsigt Det koster ca kr. om måneden at bo på en husbåd i Tømmergraven. Beløbet dækker á conto el og vand, foreningskontingent samt såkaldt vandarealleje til By & Havn. Prisen kan derfor variere afhængigt af bådens størrelse. fordi vinteren er så kold, men så fandt vi ud af, at vi kunne lave risengrøden direkte på brændeovnen, siger Christina med et grin. Brug for en Georg Gearløs Der er i det hele taget godt brug for opfindsomheden, når man bor på en husbåd. Der er ingen vicevært, der lige skifter en punkteret rude som måske endda reelt er et koøje, der ikke bare skaffes hos den lokale glarmester og hvordan får man en gammel to-cylinder dieselmotor til at spinde? Christinas mand, Tomas Bertelsen, efterlyste netop hjælp til motoren via et tv-program, og fluks var der bid: En mand i Nordjylland kendte det nøjagtige skib ind og ud, for han havde sejlet med det, før det blev sendt på pension. Det er skønt at have et hjem, der har så meget historie, og som endda stadig kan sejle. Og det var virkelig en fantastisk oplevelse, da vi for nogle år siden tog på sommerferie med Norlan og vågnede op i en ny havn men i eget hjem, fortæller Christina. Det bliver der endnu mere af fremover, for Norlan skal sælges for at give familien mulighed for at sætte deres sejlbåd i stand til at klare et ukendt antal års jordomsejling. Det er en gammel drøm, der også handler om at komme væk fra hverdagens trummerum og den har fået ekstra næring, efter at Tømmergraven så markant har forandret sig de seneste år. Nye naboer nye toner Kontrasten fra de ombyggede skibe til de polerede bygninger langs havnefronten er kolossal, og meningerne om, hvordan livet på kajen skal leves, har også vist sig at være forskellige. Foreningen Skibbroen er oprindelig et sted for folk, der ville restaurere og vedligeholde gamle skibe. Alle både ejer en lille skurvogn på land, som for nogle fungerer som værksteder, så fra tidlig morgen til sen aften har der været lyd af vinkelslibere og andet grej. Det er imidlertid slut nu, for ifølge Christina og naboerne Mogens og Hartmut er naboerne til vejrs ikke begejstrede for kombinationen af arbejdende værksteder og aftensol på terrassen. Foreningen har derfor følt sig nødsaget til at indføre forskellige regler, og bølgerne er til tider gået højt på de månedlige Læs videre på side 6 >> 5

7 4 Anja Jacobsen og hendes mand Nikolaj har brugt fem år på at bygge deres eget hjem oven på en gammel østtysk stålpram. 5 D er bliver konstant taget prøver af vandet omkring Skibbroen, og trods H.C. Ørstedsværket lige om hjørnet er der rent badevand. 4 5 Det maritime København havnemøder blandt Skibbroens medlemmmer, der heller ikke indbyrdes er enige om hvor poleret og velholdt, der bør være omkring bådene. Beslutningerne bliver taget ved håndsoprækning, og en af dem går ud på, at de selvgjorte og egentlig velfungerende moler langs husbådene skal rives ned. Foreningen har købt for kroner nyt mørkt træ til nye broer, fordi naboernes arkitekt kræver, at alt herude skal se ens ud. Det er da fuldstændig vanvittigt, næsten fnyser Tomas, mens han ved familiens lille spiseplads stædigt skruer endnu en hjemmelavet forsatsrude på en af de små koøjer. Bølgegang og bureaukrati Næstformand Mogens Steffensen medgiver, at der er fare for, at det hele bliver lidt for kon- 6 Foreningen Skibbroens 19 husbåde holder til i Tømmergraven mellem Fisketorvet Shoppingcenter og H.C. Ørstedsværket i Københavns Sydhavn. Der er bl.a. ombyggede kuttere, store parcelhusagtige både og gamle marineskibe. Her bor især selvstændige og mennesker inden for kreative fag, og her er både børnefamilier, enlige og par med en øvre alder på omtrent 60 år. By & Havn forventer i starten af 2010 at udbyde husbådpladser i Sluseholmen også i Sydhavnen. Københavns Kommune har godkendt planen, der giver plads til 11 både af såkaldt blandet art, hvor et af kravene bliver, at bådene oprindelig skal være bygget til sejlads. Det bliver altså ikke plads til flydende parcelhuse, som den ansvarlige fra By & Havn, Nikolaj Sonne, formulerer det. Ifølge Mogens Steffensen fra Aktiv Havn er der i dag husbåde af blandet karakter i hele Københavns Havn. Er du blevet interesseret i at skifte de faste vinduer hjemme ud med runde koøjer, så se mere på hvor Christina og Tomas formt. Han er også isolering, og det kan minekabelskib bliver sat til salg i formand for alle være svært at få plads til. løbet af foråret. husbådsforeningerne i Bevægelse under København, Aktiv Havn, fødderne og han efterlyser mere vilje til at satse på en maritim hovedfra de nuværende tre måneder Sære regler, krævende naboer og lidt mindre himmel end stad. til 20 år. Men endnu er der et By & Havn har solgt en del stykke vej, før de nye kontrak- tidligere kan dog alligevel ikke ødelægge glæden ved livet om områder uden at stille nogen ter er i hus, for inden da skal krav om at give plads til hussøfartsstyrelsen godkende sik- bord. I stævnen af Norlan flokkes foreningens ca. 15 bådkolonier. Og for to år siden kerheden, og Københavns holdt vi en stor konference, Kommune skal blåstemple bo- børn + klassekammerater om sommeren ved vippen, der hvor der var opbakning fra ligen, og nogle af de konkrete hæver sig tre meter over vandpolitikerne og Wonderful Cokrav har en del medlemmer overfladen. For de voksne er penhagen, men lodsejerne svært ved at forstå. der altid en nabo, der giver det vil sige virksomhederne Hvorfor skal vi bruge tid kaffe eller har bedre forstand langs vandet var generelt og penge på at forhøje vores på at svejse dæk end én selv. ikke interesserede. Danisco søgelænder til 1 meter, når Der er foreningens fester i fælsendte eksempelvis sin advoder ikke er noget rækværk på lesprammen for enden af kakat netop for at undgå huskajen? Det er da ellers derfra, både nær virksomheden, udfolk falder i vandet, konstate- jen og den direkte udsigt fra køkkenvinduet til andemor og dyber han. rer Hartmut Stockter og tilføhendes ællinger. Skibbroen selv er i fuld jer, at når husbådene skal leve Og så er der det, som ikke gang med at blive godkendt op til bygningsreglementet kan genskabes i nogen andre som husbådbassin, for så blifor småhuse, så indbefatter boligformer: de små konstante ver lejekontrakten med By & det også et sted at hænge sit vug under gulvet. < Havn automatisk forlænget vasketøj op og 30 centimeters

8 SIKKERHED med Swedoor s klimadøre og moderne låsesystemer Nye tider, nye krav, nye døre? Det er nye tider for landets boligforeninger. Sikkerhed er en stadig større udfordring, og indbrud i lejligheder, cykel- og vaskekældre er desværre blevet en større del af hverdagen. I mange boligforeninger lever hverken døre eller låsesystemer op til nutidens krav og standarder, men det kan der heldigvis gøres noget ved. Tag kontakt til din lokale Swedoor konsulent og hør om hvilke nye dørløsninger der passer jer. Nye døre kan leveres til montage af elektroniske låsesystemer De nye nøgler kan naturligvis laves så de passer til både postkasser, vaskerum etc. Hos Swedoor udlåner vi gerne kasser med prøver på døre og låsesystemer, således det er nemt at træffe det helt rigtige valg. Bestil hos Swedoor allerede i dag. Swedoor-Jutlandia Tlf

9 kort nyt Byggeriet af Lighthouse også kendt som Århus kommende vartegn har været længe undervejs. Blandt andet har der været en del usikkerhed omkring finansieringen, og tidligere har Keops og Landic Property måttet opgive at bygge prestigeprojektet. Men nu vil det københavnske Udviklingsselskabet NorCap A/S forsøge at gennemføre projektet. Vi går ind i det, fordi det er et ualmindeligt flot projekt, som fortjener at blive gennemført, siger NorCap-partner Jens Winther til Jyllands-Posten. Ifølge Jens Winther kommer der nogle småjusteringer i projektet, men ellers holder firmaet sig til det oprindelige projekt. NorCap har allieret sig med en række kapitalstærke investorer, som Jens Winther ikke vil røbe navnene på. Foto: Polfoto Lighthouse projekt en ommer igen Lighthouse kommer til at bestå af ca m2 boligareal, hvoraf ca er dedikeret til almene boliger og ungdomsboliger, mens resten er ejerboliger. Derudover er ca m2 afsat til erhverv, hvilket giver plads til forskellige virksomhedstyper, så som kontor, hotel, kulturhus og forretninger. Boligforeningen Ringgården og Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) står for byggeriet af de almene boliger. Sam Højhus skygger for grill-pladsen Et lokalplansforslag om at bygge et otte etagers højhus ud mod Roskildevej i København møder nu modstand. Godt 1000 beboere fra de fem etageejendomme Søndermarken, Frederiksberg Forenede Boligselskaber, ser helst ikke, at højhuset bliver opført. Højhuset kommer nemlig til at skygge for beboernes grønne plet, hvor de plejer at grille og hygge om sommeren. Bestyrelsen er derfor gået i gang med kampagnen Bak op om et grønnere Frederiksberg, hvor beboer Suzi Magnus er medlem. Igennem de seneste år har vi arbejdet på at gøre området attraktivt, gjort noget ud af Ham overser man ikke mere Nu er det slut med, at beboerne i en række små sønderjyske boligafdelinger ikke opdager, når vicevært Per Tvede dukker op. I hvert fald er hans ellers så neutrale bil blevet udsmykket på en måde, så man ikke er i tvivl om, hvem det er, der kommer. Og det er alle glade for. Beboerne får tryghed. Og de tre små sønderjyske DVB boligselskaber i Bov, Tinglev og Rødekro, som administreres af Boligkontoret Danmark, får god reklame. RMN 8 det grønne areal og mindsket hærværket i området. Hvis der kommer et højhus, frygter jeg, at de ressourcestærke familier flytter, og Søndermarken bliver et ghettoområde, siger hun til Lokalavisen Frederiksberg. Højhuset skal ifølge planen benyttes til plejehjem og ældreboliger. Sam København erklærer banderne krig København indleder nu en storstilet kamp mod bander og ungdomskriminalitet, som skal forhindre, at skyderier i gaderne fortsætter med at bringe københavnere og byens gæster i fare. Indsatsen skal dels sikre, at rekrutteringen af medlemmer til banderne stoppes inden for et år. Dels skal politiet bekæmpe de etablerede bander ved at fjerne deres kriminelle markeder. Det første tiltag bliver oprettelsen af Center for Sikker By. Centeret, der ud over en daglig leder får fem-seks medarbejdere, skal koordinere indsatsen og formidle viden om de aktiviteter, man ved har en gavnlig effekt. Dermed kan de kommunale medarbejdere, som i forvejen arbejder med den forebyggende indsats, gå mere målrettet og ambitiøst til værks. Centeret får i øvrigt Københavns politis tidligere chefpolitiinspektør, Per Larsen, tilknyttet som særlig rådgiver. RMN

10 Postkort skal forhindre skimmelsvamp Siden imagekampagnen Lidt mere af det hele startede, har der været stor opbakning fra mange boligorganisationer, som har omtalt kampagnen i blade og på hjemmesider, ligesom man har linket til kampagnesitet på Det har også vist sig, at der har været en del forespørgsler fra lokale beboerblade på at benytte de fotos taget af pressefotograf Jan Grarup som benyttes i aviskampagnen. Disse fotos er nu gjort tilgængelige for download på BL s hjemmeside. Billederne ligger tilgængelige i forskellige formater og størrelser og må bruges alene eller i sammenhæng med omtale af BL s kampagne. Man finder Grarups fotos og andet kampagnemateriale på BL s hjemmeside under publikationer. mith Astrid og hendes veninde får en lille en til kaffen. Foto: Jan Grarup. Udsatte boligområder påvirker ejendomspris Kampagnefotos i lokale beboerblade Mange danskere har en modvilje mod at købe en bolig alt for tæt på belastede boligområder. De vil hellere betale kroner mere for deres hus end at bo i nærheden af f.eks. Mjølnerparken i København, Gellerupparken i Århus eller Vollsmose i Odense. Det viser en analyse, som ejendomsmæglekæden Home står bag. Faktisk sælges boliger tæt på udsatte boligområder i snit for 10 procent mindre end tilsvarende boliger andre steder. Ifølge Politiken kan de mest ekstreme tilfælde have en prisforskel på op til 30 procent. Sam Foto: Jan Grarup Boligforeningen AAB Kolding er gået til kamp mod skimmelsvamp. Med en kampagne som værktøj vil boligforeningen skærpe beboernes opmærksomhed omkring problemerne med skimmelsvamp. I kampagneforløbet får beboerne med jævne mellemrum tilsendt postkort og små husketing, som informerer og minder beboerne om, hvordan de skal forholde sig for at undgå skimmelsvamp-angreb. Postkort-teksterne er både på dansk og engelsk, så beboere med minoritetsbaggrund også har en chance for at få ændret vanerne omkring udluftning og opvarmning. Det er ikke boligforeningen, der kan skabe et acceptabelt indeklima. Det er beboerne selv, der skal gøre det, men de skal selvfølgelig udstyres med den fornødne viden om, hvordan de kan gribe tingene an, og det er blandt andet det, vi vil gøre med denne kampagne, siger inspektør Sigfred Thorkilsen, AAB Kolding til Kolding Ugeavis. Sam Hjemløse skal vise deres København frem Det har været en succes i hollandske byer Nu prøves det også i København. Turister og københavnske borgere får en unik mulighed for at se København fra en helt anden vinkel, når Projekt Poverty Walks byder på byvandring med hjemløse som guider til sommer. I forbindelse med det europæiske fattigdomsår 2010, ønsker projekt UDENFOR at vende den traditionelle byvandring på hovedet og give deltageren mulighed for at anskue København fra et alternativt perspektiv den hjemløses. Undervejs på turen bliver de deltagende præsenteret for guidernes erfaringer med livet på gaden, fattigdomslokaliteter, historiske seværdigheder og oversete københavnske afkroge. RMN Der har været stor efterspørgsel efter kampagnefotos. Nu ligger de tilgængelige på bl.dk. 9

11 u d s at t e b o l i go m r å d e r Ris og ros til prisvindende Integrationsprojektet Hotspot er udråbt til at være en succes og en oplagt model til at kopiere i andre boligområder. Men ikke alle er lige imponerede af projektet. Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen I sidste nummer af Boligen blev der sat fokus på det kommunale pilotprojekt Hotspot. Projektet er blevet hædret med By- og Boligprisen 2009 for i sin korte levetid at have opnået flotte resultater. Dommerkomiteen lagde vægt på, at konceptet er på rette vej i forhold til at bremse fødekæden af småbrødre til kriminalitet og meget konkret tager hånd om alle aspekter af den unges liv. Samtidig blev det fremhævet, at Hotspots målrettede og forebyggende indsats kan gøre en forskel og er oplagt at udbrede til andre udsatte boligområder. I alt skal projektet køre i to år i boligområderne Akacieparken og Sjælør Boulevard i Valby. Styrken i Hotspot ligger i, at der samarbejdes med flere aktører på en gang blandt andet tre kommunale forvaltninger, ansatte fra helhedsplaner i boligområdet, afdelingsformænd, beboerne, politiet og SSP. Men ikke alle er lige tilfredse med Hotspots indsats. Afdelingsformand Bodil Lehrmann fra Akacieparken er en af dem, som er skeptisk over for projektet. Hun mener ikke, at Hotspot har været særligt synlige i boligområdet og i det hele taget har rykket noget. Hun peger på, at det eneste synlige bevis på Afdelingsformand Bodil Lehrmann, Akacieparken, mener ikke at Hotspot har udført de store mirakler i boligområdet. Hun mener, at det eneste synlige bevis på Hotspots tilstedeværelse er en it-container, som blev indviet mellem jul og nytår, hvor nogle unge kan holde til. 10

12 Leverandør til boligselskaber og foreninger projekt Hotspots tilstedeværelse i Akacieparken er en it-container, der blev indviet mellem jul og nytår, så de unge kunne have noget fornuftigt at lave, mens resten af Danmark var gået i julehi. Overordnet handler Hotspot om at genvinde trygheden blandt beboerne i Akacieparken og Sjælør Boulevard. På baggrund af spørgeskemaer og interviews med beboerne måles trygheden i områderne. En sådan tryghedsundersøgelse blev foretaget et par måneder før og et par måneder efter Hotspots tilstedeværelse i de to boligområder. Konklusionen viste, at beboerne følte sig meget tryggere efter Hotspots entre med Akacieparken som det mest trygge område. Men Bodil Lehrmann har intet til overs for undersøgelsen. Hun har svært ved at forstå og kalder det for noget sludder, at det på blot et par måneder er lykkedes Hotspot at få vendt følelsen af trygheden blandt beboerne. Hun anfægter metoden, og om man overhovedet kan måle trygheden på den måde. Akacieparken har efter hendes mening været inde i en god gænge i over et år. Og er tilmed blevet strøget fra ghettolisten forrige år. Hun mener, at æren tilfalder de boligsociale indsatser, der har kørt i Akacieparken i forvejen og mener, at de ansatte har gjort et meget større ar- Hvad er Hotspot? Hotspot er et nyt pilotprojekt i Københavns Kommune, hvis mål er at styrke den kriminalpræventive og forebyggende indsats i boligområderne Sjælør Boulevard og Akacieparken i Valby. Hopspot er igangsat af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i samarbejde med Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Hotspot-initiativet er officielt gået i luften pr. februar 2009 og skal vare i 2 år. bejde for trygheden i Akacieparken og for bebokilde: Københavns Kommune erne. Overordnet synes hun, at ideen med Hotspot Man kan er god og har potentiale. ikke redde alle. Der vil altid Men hun mener, at Hotspot være nogle, som er uden for har været for længe om at normalen. Og der vil altid etablere sig og finde sine være uro i et udsat boligomben at stå på. råde fra tid til anden, og det Chef for Hotspot, Jørgen Eriksen, er bekendt med kri- kan Hotspot ikke ændre på. Men sammen kan vi forsøge tikken fra afdelingsformand at gøre en forskel. Samtidig Bodil Lehrmann. Han er skal man huske, at Hotspot ikke enig i kritikken, og kalkun er et tidsbegrænset proder det for ærgerligt at der jekt. Man bruger en farlig ikke er samme retning på masse penge på et projekt, projektet. I marts måned men hvad sker der når de ikke indkalder han derfor de forer der mere? Jeg efterlyser perskellige kræfter i Akacieparmanente brede indsatser, siken til et seminar for at få ger Kristoffer Rønde Møller. samarbejdet til at fungere Han mener, at et projekt optimalt. som Hotspot fint kan køre i Har sine begrænsninger et afgrænset område, men at Omvendt er udviklingskoordet straks bliver vanskelidinator Kristoffer Rønde gere at få til at fungere i Møller, der har ansvaret for, større områder som Nørreat helhedsplanen gennembro, Vollsmose og Gellerupføres som planlagt i Sjælør parken, hvor der kører en Boulevard, begejstret for slagmark af projekter, og Hotspot-projektet. hvor Hotspot skal kunne Han mener, at det har væsamarbejde med de forskelret befriende, at Hotspot har lige aktører i boligområdet. handlet på underretninger Det bliver noget vanskesom helhedsplansteamet ligt at skulle koordinere alle har lavet på nogle af de de hundrede aktører, der problemunge i området agerer i de store boligområved eksempelvis at tilbyde der, konkluderer han. < dem socialpædagogiske tilbud. Han mener dog også, at Læs mere om Hotspot på der er grænser for, hvad Hotspot kan gøre. ET GODT TILBUD 42 stabelstole polstret 7 klapborde 180x80 cm ,ex. moms stort UDvaLG af kvalitetsmøbler Stabelstole Letvægtsklapbord Sofagrupper Ompolstringer Vask og rens af polster Stole- og bordvogne rabataftaler Vi har aftaler med SKI samt de fleste boligselskaber. Kontakt os for besøg i en af vore afdelinger så vi sammen kan vurdere pris og kvalitet til jeres behov. Unionsvej køge tlf fax hammerbakken Birkerød tlf fax hjulmagervej 7a 7100 vejle tlf fax info@flexformstolehuset.dk 11

13 image Vollsmoses image er ikke blevet bedre Bilafbrændinger og skududvekslinger er ikke gået upåagtet hen i Odense. Trods helhedsplaner og imagepleje er omdømmet ikke blevet bedre. Til gengæld er det heller ikke blevet dårligere. Af Regnar M. Nielsen V ollsmose fylder meget i Odenseanernes bevidsthed. Af 507 adspurgte i den tredjestørste by svarer kun ni, at de ikke mener at have kendskab til området (under to procent). 42 procent af Odenseanerne har et negativt eller meget negativt indtryk af Vollsmose, mens 18 procent har et positivt. Det er nogen af hovedkonklusionerne i en ny spørgeundersøgelse gennemført af analyseinstituttet Wilke, der også i 2007 stod for en lignende undersøgelse af Vollsmoses image. Undersøgelsen er bestilt af Boligselskaberne, Odense Kommune og beboerne. Lyspunkter Umiddelbart er resultatet på samme niveau som for to år siden. Men der er dog klare lyspunkter. Andelen af meget negative odenseanere er faldet fra 20 procent i 2007 til 13 procent i Og det fremgår tydeligt, at det er de sidste års uroligheder i området, der har bremset et eventuelt gennembrud for en positiv udvikling. 60 procent af Odenseanerne mener, at udviklingen det seneste år er gået den gale vej. Som baggrund for den overvejende negative opfattelse angiver 36 procent, at der er meget vold og kriminalitet, 30 procent henviser til den evige dårlige presseomtale. Og over 50 procent mener arkitekturen er grim.. Der er i undersøgelsen også tal, der giver anledning til en forsigtig optimisme. 70 procent opfatter Vollsmose som et område med mange kulturog fritidstilbud. 66 procent ser faktisk Vollsmose som et attraktivt område med mange grønne områder. Og det er kun 15 procent, der mener, at der er for stor koncentration af nydanskere i området. < Læs hele undersøgelsen på Vollsmose har ikke længere det dårligste image Vollsmose er ikke længere boligområdet med det dårligste image. I hvert fald ikke i de landsdækkende aviser. I 2009 har der ifølge Infomedia været skrevet mere om Tingbjerg og Gellerup i de landsdækkende aviser, end der har om Vollsmose. Det er positivt for Vollsmose ved, at bydelen ellers i årevis har ligget nummer et. Det kan være svært at finde trøst i, at det går dårligere andre steder. Men måske går det reelt bedre for Vollsmose end tidligere. Hvis vi bliver ved med at forudsætte, at disse byområder er bedst tjent med en mindre grad af omtale, så synes det også at gå bedre for Vollsmose regionalt på Fyn. I 2009 var der 775 artikler, der omhandlede Vollsmose i Fyns Stiftstidende. Det er mere end i 2008, men mindre end det snit, der ellers har været de foregående år. Foto: Alex Tran 12 Artikler i landsdækkende dagblade om forskellige boligområder Artikler i Fyens stiftstidende om vollsmose siden 2002 Tingbjerg Gellerup Vollsmose Mjølnerparken Taastrupgaard Askerød Kilde: Infomedia Kilde: Infomedia

14 n ota b e n e SlidSTyRke, økonomi, og miljø - Stil krav til din gulvlak! Bona er proaktive på miljøområdet og har siden 1979 været pionerer i forhold til at introducere vandbaserede lakker som et mere miljøvenligt alternativ til opløsningsmiddelbaserede lakker og arbejder hele tiden på at udskifte NMP med det mål at gøre alle deres produkter NMP-fri i fremtiden. Se efter symbolet, der angiver at produktet er NMP-fri, på etiketten. Bona er markedsledende inden for træbehandling og pionerer hvad angår vandbaserede produkter. Gennem en innovativ og systematisk indgangsvinkel er Bona leveringsdygtige i en lang række miljøvenlige løsninger inden for slib, lak, finish og pleje af trægulve. Bona blev grundlagt tilbage i 1919 og kan bl.a. brøste sig af at have opfundet verdens matteste lak. Med over 30 personer i laboratoriet i Malmø borger Bona-navnet for kvalitet, holdbarhed og ikke mindst miljøvenlighed, som er et af Bona s helt store udviklingsområder. Bona Robust 1-komponent vandbaseret polyurethan/akryllak til overfladebehandling af trægulve i bolig og andre overflader der udsættes for normalt til stærkt slid. Den høje viskositet giver en fyldig overflade sikrer gode flydeegenskaber. Bona Mega 1-komponent vandbaseret polyurethanlak til overfladebehandling af massive trægulve, hvor der er omfattende slid. Ved at bruge ilten i luften, har Bona Mega samme ydeevne som en 2-komponent lak uden at kræve hærder. Bona Traffic 2-komponent vandbaseret polyurethanlak til overfladebehandling af massive trægulve i virksomheder, eller hvor høj slidstyrke er påkrævet. Også velegnet til overfladebehandling af fabrikslakerede træ- og korkgulve. Bona Naturale Nyeste generation af gulvbeskyttelse som kombinerer det bedste fra træolie, hård voks, olie- og vandbaseret lak med et enestående, naturligt udseende. Til behandling af trægulve i bolig og andre områder, der udsættes for normalt til stærkt slid. Rækkeevne pr. liter: 8-10 m2 Tørretid: 1,5-2 timer ved 20 C Rækkeevne pr. liter: 8-10 m2 Tørretid: 2,5-3 timer ved 20 C Rækkeevne pr. liter: 8-10 m2 Tørretid: 3-4 timer ved 20 C Rækkeevne pr. liter: 7-10 m2 Tørretid: 1,5-3 timer ved 20 C Forhandles af: Scandinova A/S, Transformervej 10, 2730 Herlev - tlf Din radiatormåler taler til dig Bona annonce halvside til Boligen.indd :09:25 - derfor kan du nemt og billigt energioptimere dine ejendomme, dermed spares CO2 Intelligente fordelingsmålere er forberedt til energioptimering - adapterm Sammen med vore kunder, har vi siden 2007, sparet miljøet for over kg CO2 Bliv energirigtig - start med vore radiobaserede fordelingsmålere - kontakt vor landsdækkende service på tlf.: Focus på ressourcer Innovative løsninger til fordel for de kommende generationer 13

15 fa rlige try k sager Beboer Anna Mucek fra Apostelgården på Vesterbro er godt træt af, at opgangen ligner en svinesti. Hun har enkelte gange forsøgt at fjerne reklamer, men har efterhånden opgivet. Ny postlov øger risikoen for brandfare Sandsynligheden for påsatte brande stiger, når beboere efterlader tryksager i etageopgange. DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut opfordrer boligforeningerne til at se med alvor på problemet og involvere beboerne i løsninger. Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen S å skete det. Den ny postlov, hvor etageejendomme fra før 1974 skal have indført postkasser i stueetagen eller ved indgangspartiet, er officielt trådt i kraft ved årsskiftet. Hensigten har fra start været at skåne postbudene og andre omdelere for slidsomt arbejde, og er en del af en arbejdsmiljølov. I stedet er opgaven lagt over på beboerne, 14 som skal tage turen ned ad trapperne for at blive klogere på ugens tilbud eller læse seneste nyt fra moster Olga. Men noget tyder på, at beboerne ikke er særligt gode til at spille rollen som postbud. Erfaringen fra boligselskaber, der har haft postkasser i stueetagen i mange år, viser, at beboerne står nede i opgangen og sorterer i posten. Har de ikke lyst til at se rekla- meavisen fra Netto eller bladre lokalavisen igennem, smider de blot reklamemængden og aviserne på gulvet. Og det er et problem. Informationschef Ole Kristensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, henviser til ordsproget lejlighed gør tyv, og understreger at mængden af papir, der flyder i en etageopgang, frister svage sjæle eller pyromaner til ildspåsættelse. De seneste tal fra Beredskabsstyrelsen viser oven i købet stærkt foruroligende tal for påsatte brande i etagebyggeri. I 2008 vurderes 17 procent af samtlige brande i etageboliger til at være påsatte, mens det tilsvarende tal for enfamiliehuse er nede på fire procent. Desuden er andelen af påsatte brande sandsynligvis højere, da mange af de uopklarede brande menes at være påsatte.

16 Boligbrande fordelt på oplyste formodede brandårsager, % Påsat, forsæt, hærvæk Etagebyggeri Uforsigtighed madlavning, el, arbejde og andet. Enfamilieshus og lign. Uforsigtighed brug af åben ild og afbrænding El-installationer (fejl) Elektrisk brugsgenstand Rygning Tilsodning/løbesod Andet Kilde: Redningsberedskabets Statistiske Beretning Etageejendomme er altså fire gange mere udsatte for en påsat brand end enfamilieshuse. Tallene vækker bekymring hos Ole Kristensen, som frygter, at der kommer til at ske en stigning i påsatte brande i etageejendomme nu, hvor den ny postlov er trådt i kraft i hele landet. Han opfordrer derfor boligselskaberne til at tage problemet op på afdelingsmøder og tage en snak med beboerne og ejendomsfunktionærerne om problemets alvor. Han foreslår blandt andet, at der bliver sat opslag i opgangene, at man får skrevet emnet ind i husordenen og får det anmeldt i de tilfælde, hvor det kan spores tilbage til synderen. Svært at løse Flere boligselskaber har forsøgt at løse problemet ved at sætte papkasser op i opgangene, som beboerne har kunnet benytte til overskuddet. Men det mener Ole Kristensen er en rigtig dårlig ide, da det stadig er åben invitation til ildspåsættelse. Andre steder har man købt postkasser, der har et skråtag, så beboerne ikke kan lægge papir oven på. Problemet er bare, at beboerne alligevel forsøger med det resultat til følge, at tryksagerne ryger på gulvet og bliver liggende. I Apostelgården på Vesterbro, Boligforeningen 3B, har afdelingen haft erfaring med postkasser i stueetagen i over tyve år. Varmemester Ole Bro beretter om, at problemstillingen er vanskelig at løse. Vi har blandt andet forsøgt at råbe beboerne op på afdelingsmøder. Problemet er bare, at der kun plejer at dukke 10 beboere op fra i alt 170 lejemål. Vi har mange indvandrere, som vi personligt har forklaret, at de ikke må smide tryksager i opgangene, de nikker og siger ja, men fortsætter alligevel. Beboerne respekterer heller ikke et skilt i opgangen, hvor der står, at barnevogne og cykler ikke må stilles i opgangen, forklarer Ole Bro og siger, at de har døjet med flere opgangsbrande, hvor nogle unger har sat ild til reklamerne. Niels Rasmussen, der er beboer i Apostelgården, har svært ved at forstå, hvorfor beboerne ikke bare får et nej tak til reklamer klistermærke. Han finder det drønirriterende, at flere efterlader tryksagerne på gulvet og er oprigtigt bekymret over den ekstra risiko, der er for brandfare. Jeg kan ikke lade være med at tænke på pyromanen, der tænder på netop at se aviser og papir, som er letantændeligt. Flere gange har jeg fjernet bunker af reklamer og smidt dem ud, men det fortsætter alligevel, siger han. Hjalp at give bøde I Gadehavegård i Tåstrup, Domea, har driftsleder Ole Nielsen lignende problemer. Afdelingen har ligeledes en mangeårig erfaring med postkasser i stueetagen. Godt trætte af opgangsbrande besluttede Ole Nielsen sig for at pålægge beboerne en betaling for at smide tryksager i opgangen. Mange tryksager har et omslag med navn og adresse på, og så er det rimelig nemt at spore, hvem der står bag. Beboeren fik besked på enten at henvende sig på ejendomskontoret for at betale, eller også blev gebyret opkrævet over huslejen. Det er en metode, som vi har haft stor succes med. Antallet af opgangsbrande er faldet væsentligt, påpeger han. Men metoden har også sine problemer. Enkelte beboere i Gadehavegård har nægtet at betale gebyret, fordi de ikke mener, at de har været skyld i at efterlade tryksager i opgangen, selv om tryksagerne har båret deres navn. Ifølge Ole Nielsen er bevisbyrden svær i sådan et tilfælde, da Post Danmark ikke kan garantere, at alle tryksager havner i de rigtige postkasser. < Læs mere om Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 på 15

17 kort nyt Pas på sne og is Foto: Jørgen Nielsen Det sker ikke længere hvert år eller for den sags skyld hvert andet. Men i år er der en vinter med både sne og frost i store mængder. Og begge kan give alvorlige problemer. Jah! Endda være farlige. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut, SBi; kollapsede alene i februar 2009 tagene på 13 bygninger, og dengang var der ikke tilnærmelsesvist samme mængde sne som nu. SBi har analyseret skaderne. Og det viser sig, at de skadede bygninger i de fleste tilfælde enten lå i læ af en højere bygning eller havde en tagflade med store niveauspring. Det havde som konsekvens, at sneen samlede sig i driver og derved påførte bygningerne store belastninger. SBi opfordrer også alle husejere til at være opmærksomme på dannelser af istapper, som ved nedstyrtning kan være særdeles farlige. Find ud af mere om SBi's undersøgelser og hvordan man undgår skader via RMN Nøgletalssystem for bygherrer Fra årsskiftet er Byggeriets Nøgletalssystem blevet udvidet, så det nu også omfatter evaluering af bygherrer. Ligesom det allerede er tilfældet for entreprenører og rådgivere, skal bygherrernes præstationer nu måles og bedømmes. Resultatet vil foreligge i form af nøgletal, som samles i en karakterbog for den enkelte bygherre. LO foreslår fattigdomsgrænse I dag har Danmark ikke en officiel fattigdomsgrænse. Men det mener LO nu skal være slut. I anledning af EU s fattigdomsår 2010 har organisationen derfor foreslået indførelsen af en fattigdomsgrænse Ikke mindst fordi organisationen mener, at stadig flere havner i fattigdom. LO definerer ifølge sin nye fattigdomsgrænse folk som fattige, hvis de opfylder følgende kriterier: H ar en indtægt på under kroner om året. H ar levet med ovennævnte indtægt i mindst to år. Har en formue på max kr. Studerende hører ifølge LO ikke under definitionen fattig. I dag er godt mennesker heraf børn reelt fattige i Danmark ifølge LO s nye fattigdomsgrænse. Læs mere om LO s Fattigdomsgrænse via RMN Det er dog besluttet, at nøgletal om pris og tid ikke skal beregnes i forbindelse med alment byggeri på grund af de særlige rammevilkår, der gælder for denne type byggeri. Nøgletalssystemet for almene bygherrer er beskrevet i bekendtgørelsen for alment byggeri. Begge bekendtgørelser blev offentliggjort i december 2009 og trådte i kraft den 1. januar Find ud af mere om nøgletalssystemet for bygherrer og se eksempel på en karakterbog via RMN 16 Foto: Colourbox Bygherrer vil fremover få nøgletal inden for følgende områder: Pris Tid Mangler ved afleveringen Arbejdsulykker Energiforbrug (kun for nybyggeri) Bestillertilfredshed Bestillerens vurdering af produktet

18 PROLINE NYE FALDSTAMMER UDEN UDSKIFTNING fra blboligen.dk Ud over dækningen af nyheder i Boligen, som du kan følge hver måned, når bladet kommer i postkassen, så dækker Boligens hjemmeside, løbende aktuelle og relevante nyheder, som ikke alle kommer i bladet. Siden sidste nummer af bladet, har du på blandt andet kunnet læse nedenstående nyheder, som stadig kan findes på hjemmesiden og kun på hjemmesiden. Med Prolines egen metode støber vi helt nye og ekstremt holdbare rør med de gamle rør som form. Fordelene er mange, men det bedste er, at i reglen skal vi bruge en dag til at udbedre rørene i en lejlighed og yderligere en dag til at udbedre faldstammerne. Beboerne behøver ikke flytter ud af lejligheden, mens arbejdet står på. De behøver ikke engang flytte deres møbler eller dække dem til for at undgå støv. Sådan her foregår det, trin for trin: 1. INFORMATION Først informerer vi alle berørte parter om, hvad der skal ske, og hvordan dette foregår. Vi fortæller om tider og vores arbejdsmetode og besvarer alle eventuelle spørgsmål. 12. januar 2010 Penge til nødherberger Hjemløse bliver hårdt ramt i vinterens iskolde vejr. En særlig pulje fra Indenrigs- og Socialministeriet skal nu gøre det muligt for private herberger at søge støtte til soveposer, liggeunderlag og andet, der skal til for at oprette nødovernatningspladser. 2. RENSNING Vi lægger afdækningspap på de områder, hvor vi arbejder. Derefter demonterer vi sanitet og vandlås i lejligheden. Via renselemme, gulvbrønde eller tilslutninger til toilet og håndvask går vi ind og renser omhyggeligt med vand og et roterende renseværktøj. Derefter tørres rørene. 3. INSPEKTION 12. januar 2010 Unge fra Gellerup udgiver CD Rapskoler i byernes udsatte boligområder holder de unge ude af kriminalitet. En gruppe unge fra Gellerupparken har netop udgivet deres første CD under navnet Ghettoens Perspektiv. De unge rapper om livet i Gellerup og oplever, at det giver meget mere mening at skrive tekster og indspille musik end at lave ballade. Med kamera foretages en omhyggelig undersøgelse af hele afløbssystemet, hvor alle dele inspiceres. Hver eventuel afvigelse bliver dokumenteret i en kontrolplan. Er rørene i så dårlig stand, at de skal repareres, har vi vores egen patenterede teknik til reparation, inden vi støber de nye rør med de gamle som form. 4. STØBNING AF NYE RØR Nu går vi ind og støber de nye rør inden i de gamle. Ved hjælp af et patenteret mundstykke støbes det nye rør med glasarmeret polyesterplast i flere lag med cirka en times hærdning imellem. Efter hærdning har man et helt rør inden i det gamle. Det nye rør får en godstykkelse på ca. 3-5 mm. 7. januar 2010 Fire nye medlemmer af Børnerådet Først fik børnenes talerør en ny formand, og nu har rådet fået fire nye medlemmer. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har udnævnt nye medlemmer af Børnerådet som erstatning for fire medlemmer, der træder ud af rådet. 5. januar 2010 BO-Vest indstillet til pris BO-Vest s afdeling 13 er af det Lokale Beskæftigelsesråd i Brøndby blevet indstillet til årets virksomhed i Brøndby. Prisen gives til den virksomhed, der i det forgangne år har gjort en særlig indsats for at udvise socialt ansvar og skabe større rummelighed på arbejdspladsen. 5. KONTROL/DOKUMENTATION Når plasten er hærdet, er resultatet et nyt rørsystem med meget stærke og selvbærende rør. Vi kontrollerer kvaliteten på de nye rør, idet vi sender et kamera ned for inspektion - alle rør dokumenteres med sporbarhed på film. Når det er klaret, monterer vi sanitet og vandlås i lejligheden. Og når arbejdet er færdigt, kan man slet ikke se, at vi har været der. 6. OVERDRAGELSE Til allersidst overdrages dokumentationen til kunden. Alt materiale dokumenteret på film udleveres sammen med en signeret kontrolplan for samtlige rør til kunden. Dokumentationen udgør en garanti og er en stor hjælp ved eventuelt behov for fremtidige arbejder i rørsystemet. VORES METODE HAR EN DOKUMENTERET LEVETID PÅ MINDST 50 ÅR. Proline-metoden til relining af spildevandsledninger er testet og godkendt af Sveriges Tekniska Forskningsinstitut (SP) samt certificeret af certificeringsorganet SP SITAC. Ifølge SP og SITAC har de nye spildevands rør fra Proline en dokumenteret levetid på mindst 50 år. Efter 20 år i branchen og mere end udbedrede lejeligheder i hele Norden ved vi, at metoden holder? også på langt sigt. Som en ekstra tryghed giver vi vores kunder hele 10-års garanti på vores entrepriser. Proline Danmark ApS Egegårdsvej 3, 5260 Odense S Tel.: / info@prolineas.dk 17

19 l a s t væ r k Digital tinglysning vælter budgettet Almene beboere er i særlig grad blevet ramt af problemerne med digital tinglysning. BL kræver, at beboerne holdes skadesløse. Indenrigs- og socialministeren vil bidrage til en løsning. Af Jørn Nyvang Merrente kan mærkes Hos Greveflex drejer det sig om en renovering, hvor den støttede del har en anlægsramme på 106,7 mio. kr. Byggeperioden varede to år og sluttede 1. juni Ydelsen skal efter finansiering være på 3,4 procent, men da Nykredit endnu ikke har kunnet få tinglyst lånet, hænger afdelingen i stedet for på byggelånet, hvor renten er 4,8 procent. 18 Merrenten på 1,4 procentpoint svarer til kr. om året eller 585 kr. pr. måned pr. husstand. Det er mere end en fordobling af lejeforhøjelsen, fastslår Sophus Vørsing. I praksis er beboerne ikke blevet afkrævet den ekstra forhøjelse. Den kommer til at optræde som et underskud eller merforbrug i afdelingen, siger Jesper Nygård, administrerende direktør for KAB, der administrerer Syd-Bo. Det skyldes, at samfundet ikke kan levere et normalt fungerende tinglysningssy- stem. Det er helt urimeligt, at beboerne skal betale ekstra på grund af disse problemer. Meget dyrere i nybyggeri For andre almene beboere kan der blive tale om meget større tab. De vil især vise sig i forbindelse med nybyggeri. Hvis man for eksempel går ud fra en typisk byggerente på 4,8 procent, vil en nyopført lejlighed i hovedstadsregionen, som har fået tilsagn i januar 2009, er på 90 kvadratmeter og er opført for præcis maksimumsbeløbet for almene familieboliger, få en ekstra husleje på kr. om måneden, så længe lånet ikke er tinglyst. Fem dage til at svare Alt sammen er udtryk for det kaos, der har rådet både før og efter, at den digitale tinglysning gik i luften i september. Før: Justitsministeriet udsendte så sent som 27. august udkast til bekendtgørelse om tekniske krav og forskrifter til tinglysningssystemet til høring. Modtagerne fik fem dage til at svare, heraf to i en weekend. Flere af modtagerne svarede da også, at de ikke kunne nå at tage stilling til materialet. Foto: Harry Nielsen D a beboerne i afdeling Greveflex hos Sydkystens Boligselskab (Syd-Bo) vedtog en større renovering, overvejede mange af dem, om de havde råd til at blive boende. Nu risikerer deres frygt at blive til virkelighed. Ikke fordi renoveringen er blevet spor dyrere end lovet. Men fordi problemer med digital tinglysning lige i øjeblikket forøger huslejestigningen med 585 kr. pr. måned pr. husstand. Beboerne er glade for renoveringen, men nu er vi bange for, hvor store fraflytninger, problemerne kan medføre, siger Syd-Bos formand, Sophus Vørsing. Greveflex er en af adskillige almene boligafdelinger, som er ekstraordinært ramt af problemerne med digital tinglysning. For dem drejer det sig ikke bare om renteudgifter i kraft af en forsinkelse, men om at de mister ydelsesstøtte på lånene, mens de venter på at få dem tinglyst. Mange beboere var i tvivl, om de ville få råd til at blive boende i Greveflex efter renoveringen. Syd-Bos formand, Sophus Vørsing, viser stolt nogle af forbedringerne men er ikke sikker på, at de er nok til at få alle beboere til at blive, hvis de skal udsættes for en yderligere lejeforhøjelse.

20 Foto: Stefan Kai Nielsen Bremse på nye initiativer Problemerne med digital tinglysning har ikke kun økonomisk betydning for beboerne. De betyder også, at der er boligafdelinger, som ikke kan blive slået sammen, selv om beboerne ønsker det, siger den administrativt ansvarlige for Boligkontoret Danmarks byggeafdeling, Erik Andreasen, som dagligt er i berøring med mange aspekter ved den digitale tinglysning. I Faaborg-Midtfyn Kommune administrerer Boligkontoret Danmark nogle afdelinger, som skulle være slået sammen ved årsskiftet. Det har til beboernes store forundring ikke været muligt at gennemføre. Efter: En brøkdel af de almene dokumenter, som har været anmeldt til tinglysning, er blevet det. Problemerne med digital tinglysning i den almene boligsektor er især knyttet til dens særlige ejerforhold. Her har det vist sig svært at håndtere det faktum, at boligorganisationen har de overordnede ejerbeføjelser, mens den enkelte afdeling hæfter for sin gæld, mens boligorganisationen står for registreringen ved at bruge sit nummer i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Kispus med systemet Selv om afdelinger nu ikke er CVR-registrerede, er det lykkedes enkelte realkreditinstitutter at få gennemført nogle tinglysninger digitalt. Men det har kun været muligt ved at lade som om, at det er boligorganisationen og ikke den pågældende afdeling, der er panthæfter, samtidig med at man i et underliggende felt skriver, at denne forpligtelse senere skal overgå til afdelingen. Denne metode er dog ikke mulig for Realkredit Danmark og LR Realkredit på grund af den type lån, de formidler. Hos dem er det kun muligt at angive boligorganisationen som panthæfter, når afdelingen ikke har et CVR-nummer. Minister søger løsning Boligselskabernes Landsforening (BL) forlanger, at dette kaos ikke går ud over beboerne. I december var BL i kontakt med Indenrigs- og Socialmini- Boligkontoret Danmark har også stribevis af renoveringssager, hvor det ikke er lykkedes at få tinglyst belåningen. For eksempel i Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedals afdeling 5, hvor beboerne frit kan vælge, om de vil have påbygget egen altan, men stadig må vente på at få det endelige lån på kr. ført ind i tingbogen. steriet og realkreditinstitutterne med det formål, at staten udsteder en garanti for lånene, indtil tinglysningerne falder på plads. På den måde kunne de ekstra renteudgifter undgås. Kort før redaktionens slutning var der endnu ikke et resultat af disse bestræbelser. Alligevel skete der noget, som tilsyneladende satte skub i en positiv politisk proces. Ugebrevet Mandag Morgen skrev en artikel om de særlige almene problemer med digital tinglysning. TV-AVISEN søndag fik fat i en case, Greveflex. Den politisk ansvarlige for det almene boligområde, indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V), gav TV-AVISEN denne erklæring: Det kan ikke være meningen, at lejere i almene boliger skal stige i husleje som følge af et tinglysningssystem, der ikke fungerer optimalt. Hvis genopretningen tager for lang tid, må vi om nødvendigt finde en hurtig, midlertidig løsning, så de almene lejere ikke skal hænge på nogle dyre byggelån. Det vil jeg tage kontakt til justitsministeren og finansministeren om for at finde en løsning på. Hvis disse ord følges op med handling, vil det vække glæde i adskillige almene boligafdelinger, hvor den digitale tinglysning ellers vil blive forbundet med store huslejeforhøjelser. Især vil glæde sprede sig hos Greveflex. Nu var de lige så stolte i Syd-Bo over, at de havde overholdt renoveringens budget. < Regneeksempel Sådan kan en nybygget familiebolig i hovedstadsområdet, opført med tilsagn i januar 2009, få en ekstra husleje på kr. om måneden, mens der ventes på tinglysningen. Rammebeløb pr. m2 Størrelse: kr. 90 m2 Anskaffelsessum: Realkreditlån Byggelånsrente kr. 91 % kr. 4,8 % Årlig renteudgift kr. Normal beboerbetaling første år kr. Difference kr. Merhusleje pr. måned kr. Sidste: Realkreditten afviser udtalelse fra Tinglysningsretten I forbindelse med medieomtalen af tinglysningsproblemerne for de almene boligafdelinger lagde Domstolsstyrelsen en pressemeddelelse på styrelsens hjemmeside med afvisning af de særlige almene problemer. Boligorganisationerne kan bare i stedet fremsende papirdokumenter til Tinglysningsretten, hedder det. Denne pressemeddelelse blev lagt på siden, lige inden Boligen gik i trykken, og den blev omgående afvist af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Det er faktuelt forkert, siger de to organisationer, hvis medlemmer står for det tekniske i de almene tinglysninger af pantebreve, og på den baggrund anmoder de Domstolsstyrelsen om at fjerne det omstridte indlæg fra Domstolsstyrelsens hjemmeside. 19

21 kort nyt konjunkturer Rekord i konkurser Det seneste års nye ledige fordelt på kvinder og mænd årige 3. kvartal kvartal 2009 Kvinder Mænd Personer omregnet til fuld tid Kilde: Danmarks Statistik Ledigheden mere end fordoblet I tredje kvartal af 2009 steg ledigheden med personer i forhold til samme kvartal året før, så den var på personer. Det svarer til en stigning på 119 procent. Den generelle stigning i antallet af personer uden ordinær beskæftigelse har især ramt mændene. Fra tredje kvartal 2008 til tredje kvartal i år er ledigheden for mændene steget med fuldtidspersoner eller hele 171 procent mod eller 72 procent for kvinderne. I løbet af samme periode er der kommet personer mere på passiv kontanthjælp. Det svarer til en stigning på 13 procent. Læs mere via RMN I december måned var der 95 konkurser i byggeog anlægsbranchen. Det bragte det samlede antal af konkurser inden for branchen i 2009 op på Det er det højeste antal, der nogensinde har været i bygge- og anlægsbranchen. Og det er en stigning på godt 45 procent i forhold til 2008, hvor der var 722 konkurser. Det understreger de hårde tider som byggeog anlægsbranchen og resten af erhvervslivet oplever i øjeblikket, udtaler økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri. Der er dog måske et lille lys i mørket. I december 2009 var der én enkelt konkurs mindre i branchen end i december Selvom man ikke skal lægge alverden i det, så er det alligevel første gang i 21 måneder, at udviklingen er vendt i forhold til ét år tidligere. Det var en negativ rekord, som vi havde set frem til at bryde. Og vi forventer, at vi ikke ser helt så mange konkurser i Der er allerede sket en markant tilpasning af antallet af virksomheder, og selv om tilpasningen fortsætter, vil det formentlig ikke ske i samme tempo, siger Andreas Fernstrøm. RMN Byggeriet hårdest ramt af ledighed De nyeste ledighedstal for byggeriet viser, at der i uge 51 sidste år var ledige svarende til 13,1 procent. Til sammenligning var ledigheden på 12,1 procent i uge 49 og på 11,1 procent i uge 47. Sammenlignet med arbejdsløsheden på samme tidspunkt sidste år er der tale om mere end en fordobling. Arbejdsløsheden øges i øjeblikket med over bygningsarbejdere hver 14. dag, oplyser Bygge-, Anlægs- og Trækartellet. RMN Flere tvangsauktioner I december 2009 blev der bekendtgjort 426 tvangsauktioner mod 390 måneden inden. Det er en stigning på ni procent. I forhold til december 2008 sidste år er det faktiske antal tvangsauktioner steget med 21 pct. Se mere via RMN Tvangsauktioner, sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik 20

22 Stan Se vores farvesortiment på eller på separat farvekort. dard Stan dard Lacq uered Colou rs colou rs for steel doors and inter iors (Addit ional colour s in RAL or availab le, to be quote d on reque Signa l White S 0502-G RAL 9003 no st) White no. 50 S 0502RAL 9010 Y Light Grey S 1502-Gno. RAL Grey no. 16 S 3502RAL 7040 B Black Yellow Orang S 1080-Y e no. RAL 40R Flame Red S 2570-Yno RAL 90R 3000 Dark Red no. 17 S 2570RAL 3002 Y90R Paste ll Green S 1020-G no. RAL 20Y Smara gd Green S 4050-G RAL 20Y 6001 no Light Purpu r Red S 5040-R RAL 3004 Sky Blue no. S 2065-R 32 RAL B Dark Gentia n Blue S 4550-R no. RAL 90B 5010 dard no Blue no. 62 S R90B Stan no. 18 S 9000RAL 9005 N Yellow no. 69 S 1050RAL 1017 Y20R Blue no. 12 S R90B 5010 Light Ivory S 1010-Yno RAL 20R 1015 Maha goni Brown S 7020-Y RAL 80R 8016 colou rs for carca ss no Silver RAL no Basal t Grey S 6502-B RAL 7012 no White no. 50 S 0502RAL 9010 Y Light Grey S 1502-Gno. RAL Doo rs/s helf Sheet unit metal s doors coate and shelf d in colou s are rs from Bas the abov powder e e colou Locker r char bases t. are powd Black er coate no.18 d in: structure Ben che Benches s Series bases 100, Bas are powd Black e er coat no. 900 ed in: 5 Silver no Grey no. 16 S 3502RAL 7040 B Black no. 18 S 9000RAL 9005 N SONO Brevkasseanlæg...klarer posten! Du behøver ikke bekymre dig om posten kommer til tiden, det sørger dit nye brevkasseanlæg fra SONO for. SONO Brevkasseanlæg Brevklap Forsynes brevkasserne med brevklap undgås sne og regn mellem brevene. SONO Brevkasseanlæg findes både i opretstående (vertikal) og vandretliggende (horisontal) udførsel og i mange forskellige størrelser og modeller. De er konstruerede til montage på væg med monteringshuller på bagsiden. Bredde: 418 mm Højde 334 mm Højde 620 mm Højde 907 mm Højde 1193 mm Vandretliggende, horisontal brevkasse. Bredde 414 mm. Se vores sortiment på: - eller ring og aftal et besøg for uforpligtende tilbud. Bredde: 414 mm Højde 212 mm Højde 355 mm Højde 499 mm Højde 642 mm Brevkasserne produceres i pulverlakeret stålplade med bukkede kanter der skaber ekstra stabilitet. Leveres som standard i grå, hvid og sort, men kan også leveres i andre farver. Se seperat farvekort eller kontakt os for yderligere information. Højde 786 mm Højde 929 mm Højde 1073 mm Theilgaards Torv 1B 4600 Køge Danmark PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s Opretstående, vertikal brevkasse. Bredde 418 mm. Tlf.: Fax: danmark@sonesson.com 21

23 a l m e n og p r i vat Han har købt en almen boligafdeling Ejer og vicevært Allan Toft Hansen har købt de 16 boliger som spekulation og vil sælge dem hen ad vejen. De almene lejekontrakter sikrer dog, at beboerne kan blive boende på uændrede vilkår. Af Ib Hagner Foto: Alex Tran I forbindelse med finanskrisen bristede spekulationsboblen, og luften sivede hurtigt ud af ballonen. Det har ført til mange konkurser og en sand lavine af tvangsauktioner over private udlejningsejendomme, og det har medført, at tusindvis af lejere er kom met i klemme. Den almene sektor har gennem årene stort set været forskånet for konkurser og tvangsauktioner og den slags problemer. De er som regel blevet løst, inden det er nået så vidt. Men da en forretningsfører for Boligkontoret Vestfyn begyndte at lege byggematador, gik det alvorligt galt. 22 Bag om ryggen på bestyrelsen i Aarup Boligselskab satte han i 2005 gang i byggeprojekter uden at have finansieringen på plads, og det førte til stor usikkerhed for beboerne. Forretningsføreren blev bortvist, og Lands byggefonden trådte til for at sikre lejerne i de godt 200 boliger i Aarup og Glamsbjerg. Dermed blev en truende konkurs afværget. Siden har Assens Kommune, Landsbyggefonden og Boligforeningen Højstrup, der i dag er administrator, arbejdet på at rekonstruere Aarup Boligselskab. Det lykkedes at finde en løsning for 10 ud af 11 boligaf- delinger, mens der blev indgivet konkursbegæring mod afdeling 10, Bygmarken i Glamsbjerg, der består af 16 boliger. Afdelingen var oprettet på et forkert grundlag uden offentlige midler og var ikke til at redde. Beboerne blev orienteret over en kop kaffe på Glamsbjerg Hotel, og de tog det forbavsende roligt. Konkursbegæringen har da heller ikke den helt store betydning for beboerne, der kan blive boende på uændrede vilkår via deres almene lejekontrakter. På den efter følgende tvangs auktion overtog BRFkre dit afdelingen for 10,8 mio. kr. Efter en udbudsrunde blev de 16 boliger solgt til ATH Ejen domsinvest ApS, der nu kan kalde sig almen ejer. Viceværten ATH Ejen domsinvest ApS er et lille anpartsselskab stiftet i ATH står for Allan Toft Hansen, der tidligere har investeret i tre parcelhuse alle købt på tvangs auktion. Meningen var egentlig at sælge dem, men så vend te bøtten, og priserne faldt. Derfor er de tre huse lejet ud, mens han venter på bedre tider. Det løber lige rundt, men jeg får ikke løn ud af det. Jeg må tjene mine penge som konsulent inden for el-markedet, siger Allan Toft Hansen. Jeg har kigget lidt på dine regnskaber. Det er jo et lille selskab

24 Gammel dansk Tekst og foto: Ib Hagner Det er ældre mennesker, der bor i Bygmarken, og de er fortrøstningsfulde trods de nye ejerforhold. Den yngste beboer er 73 år, mens den ældste er næsten 95 år, fortæller Hans Jensen (t.v.), der selv er 84 år og har boet på stedet, siden det blev bygget for otte år siden: Mange har mistet ægtefællen. Selv mistede jeg min kone i marts måned. Naboen Ejvind Andersen er 78 år. Han bor sammen med sin kone Ingeborg, der er 80 år. Bare huslejen ikke stiger, så går det nok. Jeg har snakket med den nye ejer, og han er vældig behagelig. med en skrøbelig økonomi i forhold til en investering i 16 boliger. Ja, det er lidt af en satsning. Inden den store investering besøgte Allan Toft Hansen afdelingen og fandt ud af, at boligerne var utrolig velholdte, og ikke mindst at det var ældre mennesker, der boede i afdelingen. Hans plan er at holde det køren de. Jeg kan jo sælge i takt med, at folk flytter. Hvorfor valgte du at købe en almen boligafdeling det er jo en del regler, der skal overholdes? Jeg har sat mig lidt ind i den almene lejelov, og det skræmte mig ikke. Hvad med balancelejen? Ifølge loven skal huslejen fastsættes, Hanne Himmelstrup, der bor sammen med sin mand, Jørgen, er med sine 73 år en af de yngste i Bygmarken. Vi har boet her i tre år og vidste intet om, at der var problemer, da vi flyttede ind. For nylig fik vi så at vide, at vi skulle indbetale huslejen et andet sted. Jeg synes, den nye ejer burde indkalde til et møde, hvor vi blev orienteret om fremtidsudsigterne... men han kan jo heldigvis ikke bare smide os ud. så der er dækning for afdelingens driftsudgifter. Det er vel umuligt at generere et overskud? Jeg har ikke travlt, så hvis det bare løber rundt, er det i orden, siger Allan Toft Hansen. Han overtog afdelingen den 1. november og er be v idst om, at det er vigtigt med en høj vedligeholdelsesstandard, så husene holder værdien. Indtil videre har han selv fungeret som vicevært. På sigt er det muligt, han finder en anden løsning, for der er omkring 50 km. fra privatadressen i Fredericia til afdelingen i Glams bjerg. God fortjeneste Det er Assens Kommune, der skal føre tilsyn med afdelin- gen. Herfra erkender sekretariatschef Lene Wilhøft, at det er en meget usædvanlig situation: Det er jo en underlig hybrid, for afdelingen er oprettet på et forkert grundlag, men vi er i dialog med Lands byggefonden. Det vigtigste er, at lejerne kan blive boende på uændrede vilkår. Har I godkendt den nye ejer? Jeg kan se, vi har godkendt, at BRFkre d it har købt afdelingen på tvangs auktion. Er du bekendt med, at ATH Ejendomsinvest har overtaget afdelingen? Jeg har hørt på vandrørene, at der er kommet en ny ejer, men det er endnu ikke registreret i tingbogen, siger Lene Wilhøft. Allan Toft Hansen gav 13,8 mio. kr. for afdelingen plus nogle gebyrer alt i alt små 14 mio. kr. Han betalte et ukendt kontant beløb, mens BRFkre dit har finansieret resten. En fynsk ejendomsmægler anslår forsigtigt, at de 16 boliger på 90 m2, der har tre rum og er udstyret med alle almindelige faciliteter og en lille have, kan sælges for 1,3 mio. kr. pr. stk. Det kan, når alle boliger er solgt teoretisk set give ATH Ejendomsinvest en fortjeneste på 6,8 mio. kr. minus udgifter. < 23

25 aars-modellen Aarssagen kort 24 Foto: Grete Dahl Himmerlandsparken i Aars er bygget i fire etaper. Grundene til byggeriet er også erhvervet i fire omgange. Hver gang har kommunen først købt grunden af den lokale sparekasse for så umiddelbart efter at videresælge til den lokale boligforening for det dobbelte. Konstruktionen i den såkaldte Aars-model blev grundigt beskrevet i Boligen nr (genlæs eventuelt artiklen på Boligens hjemmeside på Sagen førte til omfattende presseomtale og gav genlyd på Christiansborg, hvor der blev stillet spørgsmål i sagen især til, om en kommune på en så fiks måde må finansiere grundkapitalen i nybygget alment byggeri. Pointen i kritikken af Aars-modellen gik især på, at det blev lejerne i det ny byggeri, som kom til at betale for de 7 % i grundkapital, i stedet for at det var en udgift, som deltes mellem alle skatteydere i kommunen. I Aars forstod man ikke kritikken: Alle var glade, ingen følte sig snydt, og alle lejlighederne i Himmerlandsparken blev lejet ud. Efterfølgende valgte Statsforvaltningen Nordjylland at gå ind i sagen og nåede efter et år frem til, at Aars-modellen formentlig er ulovlig. Knud Kristensen er en mand med mange kasketter: Tidligere borgmester, nuværende borgmester, tidligere boligordfører for de konservative samt en af de entreprenører, som har været i opførelsen af Himmerlandsparken. Borgmesteren: Vi bevæger os i en Må en kommune gerne lade anlægsudgifter og grundkapital gå lige op imod hinanden? Ja, mener borgmester Knud Kristensen fra Aars, men han vil gerne have reglerne præciseret. Af Michael Thorberg K nud Kristensen er navnet på nøglepersonen i sagen om bygningen af Himmerlandsparken efter den såkaldte Aars-model. Han er tidligere borgmester i den gamle Aars Kommune, siden blev han medlem af økonomiudvalget i den ny Vesthimmerlands Kommune, og fra årsskiftet har han atter sat sig til rette i borgmestersædet i Aars. Indtil nytår var han også medlem af Folketinget og konservativ boligordfører og med til billedet af en mand med mange kasketter hører, at Knud Kristensen blandt andre ting også er en af de entreprenører, som har været med til at opføre Himmerlandsparken. Og det vil være synd at sige, at Knud Kristensen er imponeret af den udtalelse, som Statsforvaltningen Nordjylland har udarbejdet om den måde, hvorpå man har skruet økonomien i Himmerlandsparken sammen på. En gråzone Knud Kristensen er stadig helt overbevist om, at Aars-modellen er fuldstændig lovlig, på trods af at Statsforvaltningen når til en anden konklusion. Han hæfter sig ved, at kommunen jo i forbindelse med byggeriet har påtaget sig en række udgifter og forpligtelser. Der er ført nye veje frem, der er kloakeret, ligesom man har lovet boligforeningen at dække udgifterne, hvis der viser sig problemer med jordbunden på den tidligere slagterigrund. Hvis ikke en ydelse fra kommunen til boligselskabet må modregnes i de syv procent, så vil jeg gerne have det præciseret, for det har altid været lovligt. Vi bevæger os i en gråzone, hvor heller ikke Statsamtet har fuldstændigt styr på billetterne. Vil det sige, at I faktisk i kommunen har haft udgifter, der svarer til den prisforskel, der var? Jeg kender slet ikke til anlægsregnskabet, og hvor meget det er løbet op i. Men det kunne jo måske fjerne enhver diskussion, hvis I kunne vise, hvad lejerne havde fået for pengene? Jeg ved, at tallene findes i systemet. men for mig har det været fuldstændigt uinteressant, for det, der er sket, er den mest naturlige ting i ver-

26 Statsforvaltningen: Foto: Thomas Hansen gråzone den. Og når man kigger sig omkring, så er det nok også forgået andre steder. Da sagerne blev behandlet i byrådet, hed det sig i bilagene, at det var udgiftsneutralt for kommunen, og det har Statsforvaltningen også hæftet sig ved. Hvordan vil du forklare det? Det er udgiftsneutralt i forhold til, at du har nogle anlægsomkostninger, og du har et grundkapitaltilskud. Og hvis de to ting går op, så er det jo udgiftsneutralt for kommunen. Forventer en præcisering Borgmester Knud Kristensen har tænkt sig at tage sagen op med Indenrigs- og Socialministeriet, men først skal sagen bundfælde sig. For ham er målet, at ministeren får præciseret lovgiv- ningen. Jeg forventer ikke, at man ændrer lovgivningen, men jeg forventer, at man præciserer lovgivningen, så det, der er lovligt i dag, skal stå, så selv Statsforvaltningen kan forstå, hvad der står i loven. Jeg kan ikke bruge en afgørelse, hvor der står, at det er formentligt ulovligt. Enten er det klart ulovligt, eller også er det ikke ulovligt. I Boligselskabernes Landsforening betragter direktør Gert Nielsen udtalelserne fra Knud Kristensen som en ren tilståelse, og han understreger, at et flertal i Folketinget heriblandt den daværende konservative boligordfører, Knud Kristensen sidste år vedtog en finansieringsmodel for det almene byggeri, hvor en kommune skal betale syv procent i grundkapital. < Aars-modellen er (formentlig) ulovlig Udtalelsen fra Statsforvaltningen Nordjylland om Aars-sagen er på 14 sider. Statsforvaltningen valgte at gå ind i sagen, da pressen blandt andet beskrev omstændighederne ved Aars/Vesthimmerlands Kommunes køb af grunde, som derefter straks blev videresolgt til Aars Boligforening til det dobbelte af, hvad man havde købt for. I udtalelsen fra Statsforvaltningen kan man læse, hvilke udtalelser, man har indhentet, og på hvilket grundlag man konkluderer. Således har kommunen i indtil flere omgange forklaret sig skriftligt, ligesom Statsforvaltningen har haft en valuar til at vurdere prisen på grundene. Den centrale konklusion i udtalelsen lyder: Det forhold, at Aars/Vesthimmerlands Byråd i fire tilfælde opkøbte grunde og umiddelbart herefter videresolgte disse til Aars Boligforening til ca. det dobbelte af byrådets købspris, kunne give en formodning for, at byrådet handlede imod intentionerne bag lov om almene boliger. Statsforvaltningen har i sagen anmodet en valuar om en vurdering af markedsprisen på de pågældende grunde. I forbindelse med grundsalgene i 2006 og 2008 er der en betydelig ubalance mellem valuarens vurdering og byrådets salgspris. Under henvisning til dette forhold er statsforvaltningen mest tilbøjelig til at mene, at det er godtgjort, at Aars/Vesthimmerlands Byråd i sagen handlede ulovligt for så vidt angår grundsalget i henholdsvis 2006 og Der er i denne forbindelse bl.a. lagt vægt på, at det fremgår af sagsfremstillingen i forbindelse med byrådsmødet den 27. marts 2008, at dispositionen var udgiftsneutral dette på trods af, at Vesthimmerlands Kommune skulle finansiere 7 % i grundkapital. Der er endvidere lagt vægt på den tætte sammenhæng mellem køb og salg af grundene samt den store prisstigning. Dette er sammenholdt med den betydelige ubalance, der er, i forhold til de markedspriser, valuaren har skønnet for så vidt angår grundsalgene i 2006 og Hele udtalelsen fra Statsforvaltningen Nordjylland kan læses på Boligens hjemmeside 25

27 kort nyt fra sektoren Ekstra ansatte til at tilbagebetale varmepenge Brabrand Boligforening har oprettet to tidsbegrænsede stillinger for at sikre tilbagebetaling af varmepenge til tidligere og nuværende lejere. Ansættelserne er en udløber af en sag om overskud på fjernvarmen i Århus, som indebærer store tilbagebetalinger til forbrugerne. Her har Brabrand Boligforening som den eneste af de århusianske boligorganisationer valgt at sende penge til lejere, der har betalt for meget helt tilbage til De to ekstra medarbejdere skal fra marts til juli genåbne gamle varmeregnskaber, oplyser JP Århus. I forvejen beskæftiger to andre medarbejdere i boligforeningen sig med tilbagebetaling af varmepenge. Brabrand Boligforening venter at sende penge tilbage til omkring lejere. New Styr på håndværkernes arbejdsvilkår Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro vil indføre arbejdsklausuler i forbindelse med fremtidige kontrakter med entreprenører. Det sker efter, at boligselskabet har været hængt ud for at anvende underbetalt tysk arbejdskraft i forbindelse med en større renovering. Da projektet var i licitation, kom det danske entreprenørfirma HB Bolig ApS med det billigste tilbud på ca. 17 mio. kr., men det er selvstændige tyske murere, der udfører arbejdet. Ifølge fagforbundet 3 F tjener de tyske murere kun halvdelen af, hvad danske murere skulle have. Vi har ikke indtil nu indføjet arbejdsklausuler i vores kontrakter, men det vil ske i fremtiden. Vi havde ikke kendskab til, at det var selvstændige tyske murere, der skulle udføre arbejdet, da vi indgik kontrakten, siger direktør Kurt Degnbol, Sct. Jørgen, i en pressemeddelelse. Boligselskabet overvejer at undgå gentagelser ved i fremtiden at gennemføre en prækvalifikation ved nybyggerier og renoveringsprojekter. New Videoovervågningen på trapperne Der har været snakket om øget videoovervågning længe Nu er det måske ved at være en realitet. I hvert fald meldte justitsminister Brian Mikkelsen den 18. januar ud, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, der, i fald det vedtages, vil tillade kommunerne at sætte overvågningskameraer op overalt, hvor de vurderer, at det kan skabe mere tryghed og forebygge kriminalitet. Herunder også udsatte boligområder. RMN 26 Kollegiespild om fusion Formanden for den selvejende institution Frederikshavn Ungdomskollegium, Bruno Müller, har forladt sin post, efter at bestyrelsen har underkendt hans forslag om at lade det fusionere med en almen boligorganisation. Kollegiet har flere bebyggelser i Frederikshavn og fået udlejningsvanskeligheder, fordi en række tekniske uddannelser har forladt byen, oplyser Nordjyske Stiftstidende. På den baggrund har Bruno Müller, der har været udpeget til bestyrelsen af kommunen, foreslået en fusion af kollegiet med enten Boligforeningen Vesterport eller Frederikshavn Boligforening. Det kunne give kollegiet nogle økonomiske fordele og kontakt med flere potentielle lejere. Den nye formand for Frederikshavn Ungdomskollegium, Neil Jacobsen, udtaler til avisen, at bestyrelsen frygter, at dets forbindelse med uddannelsesinstitutionerne vil forsvinde ved en fusion med en almen boligorganisation. New

28 Se digitalt tv i alle rum uden boks og uden kort Som noget helt enestående sender YouSee alle tv-kanaler i Grund-, Mellem- og Fuldpakken ukodet. Det betyder, at jeres beboere med en fladskærm med indbygget DVB-C modtager automatisk får tv-kanalerne i knivskarp digital kvalitet. Med YouSee får jeres forening en tvløsning, hvor beboerne kan se digitalt og analogt tv i flere rum uden brug af boks eller kort og uden det koster ekstra. Masser af muligheder ingen begrænsninger Tv i alle rum uden bokse TV3, dk4 og Kanal 4 i Grundpakken 16 HD-kanaler blandt andet DR HD og TV3+HD Mere digitalt tv med YouSee Plus YouSee har Danmarks største digitale univers med mere end 150 digitale tv-kanaler. Her får jeres beboere de mest sete danske kanaler på ét abonnement. Vi giver mulighed for individuelle digitale tv-pakker og digitale tjenester som StartForfra, pause af programmer og leje af film via fjernbetjeningen. Og der er mere Bredbånd med hastigheder fra 256 kbit til 50 Mbit og mulighed for Mobilt Bredbånd Bredbånd inkl. YouSee Play og Web-tv uden ekstra omkostninger Telefoni fra 40 kr./md. via kabel-tv-stikket fra YouSee Har I en aftale med YouSee, får I adgang til alt det, I ser ovenfor. Har I ikke en aftale, men er interesserede, kan I læse mere på yousee.dk/foreninger eller ringe

29 ond skrue En af de 35 haver, hvor lejerne har fået pålæg om at rydde op. Rodehoveder giver højere husleje Ubetalte huslejer og ødelagte flyttelejligheder koster nu en gennemsnitlig husstand i en aalborgensisk boligafdeling 364 kr. om måneden. Af Jørn Nyvang Foto: Anne Mette Welling D en gamle, vittige betegnelse Formandsvænget passer dårligt med Aalborg Øst. Formanden for Himmerlands Andelsboligforening, Peter Anker, bor ingenlunde i et smørhul, som man skal være skrevet op til i et par menneskealdre for at kunne flytte ind i. Tværtom får han og hustruen samt deres naboer lov til at betale en væsentlig ekstra husleje for at bo i en afdeling med en uheldig beboersammensætning. 364 kr. om måneden lyder prognosen for det årsregnskab, som hans afdeling kommer ud med for Det er gennemsnittet for dens 247 lejemål. 28 Beløbet er den pris, de kommer til at betale, fordi mange lejere efterlader afdelingen med ubetalte huslejeopkrævninger og ødelagte lejligheder. Prisen er steget år for år. En lignende udvikling har andre boligafdelinger i det østlige Aalborg været ude for. Kommunen er der ikke til bare at dække noget af mankoen. Den bruger ikke sin anvisningsret her og tager dermed ikke ansvaret for nogen indflyttere. Det behøver den ikke, for det er nemt at få en lejebolig i Aalborg i modsætning til Århus længere nede i Jylland. Ryd op Peter Anker er tillige formand for sin boligafdeling. Og da den senest havde en såkaldt havevandring, kunne det på anden måde ses, hvilke mennesker den efterhånden tiltrækker. 170 har haver, og de 35 fik et skriftligt pålæg om at rydde op, så det blev til at holde ud at se på. Madrasser, brugte møbler og alt muligt ditten-datten hobede sig op, fortæller Peter Anker. Han konstaterer, at kommunen er meget lidt aktiv for at gøre noget ved problemerne med en stadig svagere beboersammensætning. Vi har aldrig haft så mange flytninger pr. måned som i øjeblikket, og kommunen giver gerne indskudslån. Peter Anker ser udviklingen som udtryk for, at man ikke regnes for noget, hvis man bor til leje. Det påvirker de mennesker, udtaler han med en forståelse, der fortsætter i irritation. De er svære at have med at gøre. Sætter ikke noget i gang. Udvikler ingenting. Og er en broget skare af danskere og folk med anden etnisk baggrund. Deres lejligheder ligner, jeg ved ikke hvad. Hvilken arv Afdeling 50 huser stadig beboere af den type, der flyttede ind for at bo her på livstid. Men de er de ældste, og de bliver færre, for der flytter ikke andre gamle ind efter dem. En stor del af resten lever i det, formanden kalder for

30 deres egen solidariske sø. I en del af afdelingen er det så grelt, at fire femtedele af de årige står uden for arbejdsmarkedet. Kan du forestille dig, hvad det er for en social arv, der opleves sådan et sted? Det er i hvert fald ikke en arv, hvor børn og unge får en klar fornemmelse at have en funktion i samfundet, som får dem til at føle sig nyttige og betydningsfulde. Det er til gengæld et sted, hvor kongens foged i stigende grad kommer sammen med et følge for at sætte folk ud. Peter Anker bebrejder ikke Aalborg Kommune noget. Som offentligt ansat ved han, at den ikke har midler til at sætte ind med noget, der batter. Problem for hele landet Socialchef Hanne Manata, Aalborg Kommune, bekræfter, at boligorganisationerne slår på problemerne, hver gang de mødes i deres samarbejdsorganer. Boligorganisationerne har ønsket, at vi i nogle afdelinger nærmest får 100 procent anvisning, men det har kommunen ikke økonomi til, siger hun. Socialrådmand Mai-Britt Iversen (S) betragter da heller ikke problemet som et specielt lokalt ansvar. Det er et socialt problem, vi må forholde os til som land, siger hun og er sikker på årsagen. Vi får flere og flere familier i dette land, som lever i fattigdom, og det gør vi blandt andet på grund af kontanthjælpsloftet. Løsningen består i, at de får højere ydelser fra staten, og at den lader være med at straffe de, der ligger ned i forvejen. Mai-Britt Iversen ser ikke meget perspektiv i, at kommunen anviser boliger og dækker for de tab, som de berørte beboere påfører de boligafdelinger, de senere må flytte fra: I en sådan situation lægger vi blot ud for dem. Det bliver deres gæld ikke mindre af. Tværtimod. < En udsættelse i to omgange Der er to fra kommunen, en pige fra udlejningen, en låsesmed, to flyttemænd og to ejendomsfunktionærer. Sådan begynder en beretning fra direktør Ole Nielsen, Himmerlands Andelsboligforening, om en udsættelsesag, som han finder symptomatisk for den sociale udvikling i Aalborg Øst. De ringer på en dør. En pige og hendes barn, som selvfølgelig er hjemme, lukker op. De græder. Kommunens medarbejdere spørger vor udlejningsmedarbejder, om vi kan give henstand med huslejen. Svaret er nej, for vi har tidligere givet familien chancer i forvejen. Så begynder de to at ringe til fire-fem steder i kommunen, mens hele flokken står i opgangen under stor ståhej. Til sidst siger den ene fra kommunen: Vi betaler. Det kunne kommunen have klaret 14 dage forinden. I mellemtiden kommer der fogedretsgebyr samt omkostninger til advokat og flyttemand til kr. oven i de kr., hun skylder os. En måned senere er den atter gal, og familien bliver smidt ud. 14 dage senere får vi et brev fra Hasseris Boligselskabs advokat, der gør fordring i hendes indskud, fordi familien dér har haft en fraflytteregning på over kr. Nu bor familien givetvis i Vanggården, fortæller Ole Nielsen og føjer til: Én ting er, at hun snyder os for penge. Mere trist er det, at der følger et barn med hele vejen rundt, og at der oven i købet er kommunale sagsbehandlere til stede ved alle udsættelser. STøRST inden for ALTANER i SkANdiNAviEN ALTANER w w w.ba lco.dk 29

31 DANMARKBOLIG.DK Boligorganisationernes ansvar Boligorganisationerne er ved lov forpligtet til at levere data til DanmarkBolig.dk og at holde dem ajour. Det skal ske løbende, når der er boliger, som ikke kan lejes ud. Og det skal typisk ske en gang om året, når der lægges nye budgetter og normalt sker ændringer af huslejen. Derimod behøver boligorganisationerne ikke gøre så meget, hvis der sker ændringer i deres stamdata hos Landsbyggefonden (for eksempel sammenlægning af afdelinger). Disse stamdata bliver automatisk overført til DanmarkBolig. dk. Dog skal boligorganisationerne ind at fodre portalen med oplysninger om nye lejlighedstyper, når de har opført nye boliger. Lejlighedstyperne ligger nemlig ikke i stamdata. Der arbejdes allerede på en version 2 af portalen, som vil gøre det nemmere for boligorganisationerne at leve op til deres forpligtelser til at vedligeholde dens indhold. Her er det tanken, at deres månedlige indberetninger til Landsbyggefonden om ledige boliger (en anden af deres pligter) skal have direkte forbindelse til den nye portal. På den måde undgår de at skulle indberette det samme to gange. Den nye version skal også gøre portalens indhold mindre afhængigt af menneskelige fejl. Skarpsindige brugere har opdaget, at portalen har præsenteret boliger som ledige og samtidig fortalt, at der var over 20 års ventetid på dem. Den slags absurde oplysninger skal fremover ikke være mulige. Landsbyggefonden gennemfører her i vinter en mindre kampagne for portalen med diverse banner-reklamer på andre hjemmesider. 30 boligen Landsdækkende nærkontakt til boligsøgende Endelig lettede portalen, som skal markedsføre samtlige almene boliger og forhindre boligsøgende i at gå forkert. Af Jørn Nyvang og Joan Grønning A lle er nævnt og ingen glemt på den almene portal DanmarkBolig.dk, som indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) gjorde officiel i slutningen af november. DanmarkBolig.dk er et resultat af et boligforlig for flere år siden, og Landsbyggefonden er blevet pålagt at betale udgifterne på fem mio. kr. Opgaven har været en sejtrækker. Oprindelig havde Karen Ellemanns forgængers forgænger bestilt en indvielse af portalen inden udgangen af Nu kan portalen det, den skal kunne i første omgang: vise vej til samtlige almene boliger præsentere dem på lister og kort give mulighed for at søge både stort og småt (for eksempel på hele landet, én eller flere kommuner, én boligorganisation eller et bestemt postnummer), vælge mellem boligtyper (ældre/familie/ungdom) og byg- gerityper (etage/lav) sortere efter husleje, rum, kvadratmeter, ventetid, udlejningsregler, tilladelse til husdyr og diverse hensyn til handicaps, vise ledige boliger (her forstået som lejligheder, som der ikke er venteliste til). Resultaterne vises som såkaldte lejlighedstyper. Alle boliger, der tilhører samme lejlighedstype, er i princippet ens, ligger i samme afdeling og har nogenlunde samme husleje. Når man klikker på en lejlighedstype, åbner der sig en side med detaljerede oplysninger om boligen (for eksempel indskud, fællesantenne, afdeling/byggeafsnit og boligorganisation og link til hjemmeside). På den måde har alle boligorganisationer fået mulighed for at komme i landsdækkende nærkontakt med folk, som søger efter at få tag over hovedet. Samtidig undgår de boligsøgende på portalen at gå forkert. De får at vide, at den udelukkende drejer sig om almene boliger. Er de interesseret i andre boligformer, må de gå andre steder hen. Begrænsede forklaringer Portalen har nogle begrænsninger med hensyn til at vise alle søgeresultater på kort. Her kan højst ses de første 100 resultater af en søgning. En forklaring og et godt råd til brugerne om her at indsnævre deres søgning kunne afhjælpe problemet. På samme måde er det med de forskelligt farvede prikker, som symboliserer tilgængelighed for handicappede. Portalen forklarer ikke, hvad farverne betyder, eller hvor man kan få det at vide. Hvis man ser, en prik er grå, kan man ikke få en forklaring. Hvis prikken har en anden farve, skal man klikke på lejlighedstypen og under dén finde et link til portalen handicapbolig.dk med en beskrivelse af tilgængeligheden. < Test af DanmarkBolig.dk En ny boligportal DanmarkBolig.dk gør det langt nemmere for en kommende lejer at finde ud af, hvilke lejligheder der er til rådighed, og om de passer til lejerens ønsker og pengepung. Sådan lød det, da Indenrigs- og Socialministeriet lancerede den nye portal med mere end almene boliger til danskere, der øn- sker at bo godt og billigt. Boligen har bedt 2 personer teste siden, og de har både ris og ros og ikke mindst en række forslag til at gøre sitet endnu bedre.

32 38 år, mor til søn på 10 år, som bor alment i rækkehus i Knudskovparken hos Holbæk Boligselskab og har gjort det i 7 år. Mette er ikke aktiv boligsøgende, men holder øje med markedet i Holbæk, fordi hun på et tidspunkt gerne vil have et værelse mere (pga. samlevers børn fra tidligere forhold). Målet er en m2 4-værelses i Holbæk til max kr. i husleje. Nemt og trygt Når vi bor i alment boligbyggeri, snakker vi jo sammen, når gode lejligheder bliver ledige. Men vi får dem ikke altid søgt, fordi vi først skal på boligforeningens kontor efter en ansøgning. Med DanmarkBolig.dk kan vi sidde stille og roligt hjemme og hygge os med at kigge på mulighederne, og siden giver et godt overblik, siger Mette Hansen, der ellers ikke er vant til at bevæge sig rundt på boligportaler: Jeg hører til dem, der er lidt bange for, hvad der sker, når jeg trykker med musen. Men på DanmarkBolig.dk sker der kun det, jeg forventede så den er nem og tryg at bruge. Når roserne som enkel, overskuelig og anvendelig er givet, så peger Mette på sitets torne: Mere ejendomsmægleragtig, tak Der mangler i høj grad billeder og flere informationer om fx alderen på faciliteter som køkken og bad, ligesom det også er relevant at vide, om man må udskifte evt. ældre elementer via lån igennem boligselskabet og afdrage via en forhøjelse af huslejen, mener Mette, der også efterlyser mere præcise og konkrete oplysninger: Ventetid på op til 4 år er jo et vidt begreb, ligesom størrelsen på nogle lejligheder står opgivet som mellem 74 og 92 m2 og der er jo stor forskel. Det kunne også være rart at vide lidt om vicevært-forholdene, og om man fx selv skal stå for vedligehold og maling eller ej. Jeg kender absolut intet til at bo alment, men bor gerne både alment og privat, hvis bare kvalitet og pris hænger sammen, og lejligheden ligger i cykelafstand til børnenes skole, fortæller Heidi Winkler Hansen. Heidi hører dermed til en ny målgruppe for de danske boligforeninger, hvor beboerne i mange år har været de samme familier, der har boet alment i generation efter generation. Ikke for aktivt boligsøgende Da Heidi er aktiv boligsøgende, ender hendes søgning dog negativt, fordi der ikke er én eneste ledig familiebolig i Odense. Udvider hun søgningen til at omfatte hele Fyn, breder forvirringen sig; Her viser søgeresultatet en bolig i Langeskov (20 km fra Odense), der både står opført som ledig og med ventetid op til 4 år. Umiddelbart ville jeg nu gå videre til et andet boligsite, hvor alle boliger er til leje eller salg, fordi jeg mangler en bolig i næste måned, siger Heidi, men giver DanmarkBolig.dk endnu en chance; hun undersøger muligheden for at skrive sig selv og sin teenager-søn op til hhv. en familiebolig og en ungdomsbolig, men så støder hun igen ind i problemer: Opbygningen indforstået Da jeg ikke kender det almene boligmarked, kunne jeg ønske mig en oversigt over boligforeningerne i Odense og postnumre med deres lejligheder, så jeg ved, hvilke boligforeninger, jeg skal skrive os op hos. Lige nu skal jeg selv samle disse oplysninger flere steder fra, fortæller Heidi. Det var det tekniske og informationsmæssige, men på det markedsføringsmæssige halter DanmarkBolig.dk ifølge den odenseanske kvinde langt efter andre boligsider. Mere professionel side, tak Jeg mangler især tre ting: billeder, billeder og billeder. Sitet skal sælge sine varer (lejligheder) bedre. Foto udefra, men især fra køkken og bad er et must sammen med en plantegning. Hvis jeg ikke kan se, hvad jeg skal betale for, køber jeg ikke varen uanset hvor godt produktet i øvrigt er. Det er synd, at en side, der ellers er både enkel, overskuelig og brugervenlig inkl. kort over nærmeste skole og børnehave, skal dø på noget så simpelt som billeder. Foto: Alex Tran Foto: Ib Hagner Mette Hansen Billeder savnes Heidi Winkler Hansen 43 år, mor til en datter på 11 år og en søn på 14 år. Heidi søger en lejlighed på min. 100 m2 i Odense, max. husleje kr. og med adgang til have eller altan. Heidi har fulgt boligmarkedet i 2 år og de sidste 4 uger intensivt, da huset nu er solgt. Heidi er derfor aktiv boligsøgende, men ikke medlem i en boligforening. Hun er vant til at søge på kommercielle boligsider. 31

33 kurser kursus for ansatte kursus for ansatte Temadag Råbet fra altanen Kundebetjening Deltagere Ejendomsfunktionærer, beboerrådgivere og andre med tæt tilknytning til afdelingen. Deltagere Administrative medarbejdere i boligorganisationerne. være en del af dette samarbejde, blive belyst. Formål Formålet er dels at få et større kendskab til psykiske lidelser, og hvordan man som ansat skal møde syge personer, og dels at få et kendskab til PSP-samarbejdet mellem politi, de sociale myndigheder og psykiatrien. Her vil muligheden for at boligorganisationerne kan Indhold og emner Et indblik i psykiske sygdomme, som man kan møde i boligafdelingerne og et møde med personer, der bor alment med en psykisk sygdom. Derudover vil det nye PSP samarbejde blive præsenteret. De psykiske sygdomme At leve med en psykisk sygdom PSP-samarbejdet Dato: 22/ Tid: Man kl til tors. kl. 16 Sted: Hotel Sixtus, Middelfart Pris: kr. Kursusnr.: Dato: 24/ Tid: Ons kl til tors. kl. 16 Sted: BL, København Pris: kr. Kursusnr.: kursus for ansatte Formål At deltagerne opnår en mere sikker kommunikation i deres service og i kontakten med forskellige beboergrupper, samt at de lærer at håndtere konflikter. Indhold og emner Igennem oplæg, diskussion og øvelser præsenterer kurset en række redskaber til at le- vere god mundtlig service og inspiration til at tænke nyt for at udvikle servicen. D in kommunikation dit vigtigste værktøj H vordan opnår du den gode kontakt? K undens forventning og aktuelle oplevelse K onflikthåndtering i praksis S ervice som holdning, attitude, beslutning eller overbevisning? P ersonlig målsætning i forhold til kundeservice Dato: 28/4 29/ Tid: Ons. kl. 10 til tors. kl. 15 Sted: Hotel Haraldskær, Vejle Pris: kr. Kursusnr.: kursus for valgte Ledelseskommunikation og arbejdsglæde Regnskab og Nøgletal Deltagere Mellemledere med ledelsesansvar for administrative medarbejdere eller driftspersonale. Deltagere Medlemmer af organisationsbestyrelsen eller afdelingsbestyrelsen samt andre med interesse for emnet. Det er en stor fordel at have gennemgået et budgetkursus forud for dette kursus. Formål Formålet med kurset er at give mellemlederen værktøjer og inspiration til at skabe helheder, andre gerne vil være en del af, ved at fokusere på lederskab, planlægning, arbejdsglæde og tydelig kommunikation. Indhold og emner Kurset fokuserer på, hvordan man kan øve positiv indflydato: 26/4 28/ Tid: Man. kl. 10 til ons kl. 13 Sted: Hotel Haraldskær, Vejle Pris: kr Kursusnr.: delse på jobbet i forhold til krav og forventninger fra sig selv og fra andre. Der tages udgangspunkt i den personlige rolle, evnen til at tage initiativ, udvikling af egne ressourcer og detailplanlægning i hverdagen samt nonverbale og verbale hjælpemidler. Kurset er en blanding af oplæg, øvelser og erfaringsudveksling med følgende emner: Persontyper og individuelle ressourcer Effektivitet og planlægning Værdier og arbejdsglæde Lederskab og følgeskab Kommunikation NYT KURSUS! Formål Formålet med dette kursus er at blive bedre til at overskue de vigtigste tal i både organisationens og afdelingernes regnskaber og at følge den økonomiske udvikling via relevante nøgletal. Kurset er især velegnet for medlemmer af organisationsbestyrelsen, som skal kunne danne sig overblik over økonomien i hele boligorganisationen med alle dens afdelinger. Dato: 26/3 28/ Tid: Fre. kl. 17 til søn. kl. 13 Sted: Hotel Haraldskær, Vejle Pris: kr. Kursusnr.: Indhold og emner Efter en kort gennemgang af regnskabets opbygning dykker vi ned i nogle udvalgte centrale poster i organisationens og i afdelingernes regnskaber. Vi vil herefter se nærmere på, hvad nøgletal er, hvordan vi kan bruge nøgletallene til at følge en udvikling over tid eller til at foretage sammenligninger. R esultatopgørelse og balance B ehandling og godkendelse af regnskabet Administrationsbidraget Organisationens midler Henlæggelserne N øgletal og sammenligninger L andsbyggefondens regnskabsdatabase

34 n ka ol te an bd en er e Februar n Temadag om ny lovgivning n Tirsdag d. 2. februar Kursusnr.: Sted: Scandic Hotel Jacob Gade, Vejle Pris: kr n Fredag d. 19. februar til søndag d. 21. februar Kursusnr.: Sted: Hotel Haraldskær, Vejle Pris: kr. n Konfliktløsning Fredag d. 19. februar til søndag d. 21. februar Kursusnr.: Sted: Hotel Haraldskær, Vejle Pris: kr. Inspektør og driftslederuddannelsen, Modul 1 Mandag d. 8. februar til onsdag d. 10. februar Kursusnr.: Sted: Hotel Haraldskær, Vejle Pris: kr.(alle moduler) n n Grundkursus Fredag d. 26. februar til søndag d. 28. februar Kursusnr.: Sted: Hotel Haraldskær, Vejle Pris: kr. Temadag om ny lovgivning Onsdag d. 3. februar Kursusnr.: Sted: Scandic Hotel, Glostrup Pris: kr n Budgetkursus n Fredag d. 26. februar til lørdag d. 27. februar Kursusnr.: Sted: Pharmakon A/S, Hillerød Pris: kr. (2.250 uden overnatning) Temadag om ny lovgivning Se desuden det nye kursuskatalog på Onsdag d. 24. februar Kursusnr.: Sted: Scandic Hotel, Odense Pris: kr n n n Kort grundkursus Fredag d. 12. februar til lørdag d. 13. februar Kursusnr.: Sted: Hotel Storebælt, Nyborg Pris: kr. (2.250 uden overnatning) Råderet Boligjura, Modul 5 Mandag d. 22. februar til tirsdag d. 23. februar Kursusnr.: Sted: Hotel Haraldskær, Vejle Pris: (alle moduler) n n Kurser for valgte Kurser for ansatte Kurser for ansatte og valgte 33

35 nr a ok ta i tbeeknteu r Alternativ boligkvalitet AKB s bebyggelse for hjemløse. Nogle alternative boligområder i og omkring Valbyparken i København viser spændvidden i begrebet boligkvalitet. Det drejer sig ikke altid kun om store glaspartier og det sidste nye i hårde hvidevarer. Af Olaf Lind Foto: Jørgen Jørgensen C laus bor sammen med sine to kamphunde i et af de små huse i 3B's bebyggelse Ved Krattet i parkens vestlige del. Han er godt tilfreds med sin bolig, hvor ingen tager notits af, at han bruger sin boremaskine kl. 3 om natten. En gang kom hullerne vistnok til at gå helt igennem væggen. Og i linoleumsgulvet har han indlagt en stor og meget nøjagtig kopi af 34 FREM's bomærke. Den lokale fodboldklub (stiftet 1886) betyder meget på disse kanter. Ved Krattet blev opført i år 2000 specielt for hjemløse og består af 10 fritliggende huse, der hver indeholder en bolig på 40 m². En gang med entrédør står i åben forbindelse med en stue med køkkendisk samt et soveværelse. Bag køkkenet er der et badeværelse. Opvarmning foregår med elradiatorer. Husenes ydervægge er af eternitplader ud- vendigt og krydsfiner indvendigt. Det hele er enkelt men også noget slidt af næsten 10 års brug. Der er ikke noget fælleshus, men en social ejendomsinspektør er knyttet til bebyggelsen. I kanten af Valbyparken mod øst opførte AKB (som nu er KAB) i 2004 fire dobbelthuse for særligt udsatte grupper. Her har der tydeligt nok været arkitekter på færde (B+ arkitekter). De fire huse er nærmest elegante. De er i øvrigt præfabrikerede og har ydervægge af sortmalet træ, tynde tagprofiler og overdækkede terrasser. Men de ser ud til at være robuste efter fem års brug. Hver bolig er på 30 m², også her opdelt i entré, stue/køkken, soveværelse og badeværelse. Et lille fælleshus med et kontor for den sociale ejendomsinspektør og et fællesrum er netop opstillet på grunden. Kort sagt et lidt mere raffineret bosted for personer, der ellers ville være hjemløse. Og ca-

36 n ota b e n e Et hus i Havekolonien Frederikshøj. féen lige overfor og reklamerer tydeligt med, at her samles FREM-fans. Orden og anarki Lidt øst for Valbyparken ligger Havekolonien Frederikshøj, der er et særdeles eftertragtet boligområde. Her bor ca. 500 mennesker i ca. 200 huse. Kolonien blev oprettet i 1923 for især folk fra Vesterbro, og gradvist er den blevet et selvforvaltet område med helårsboliger. Her er både de typisk fantasifulde kolonihavehuse, traditionelle, murede parcelhuse og modebevidst arkitekttegnede huse. Det fortæller, at beboersammensætningen er meget bred. Her bor tidligere Interiør i en bolig i Ved Krattet. En bolig i Ved Krattet. hjemløse, offentligt ansatte og kunstnere. Musikeren Thomas Koppel boede her, han har fået nærliggende vej opkaldt efter sig, og Anisette bor her stadig. Kolonien har også et stort, fint og gammelt fælleshus. Det afgørende for beboerne er sikkert, her hersker en høj grad af selvforvaltning og en mild form for anarki. Frederikshøj er både fysisk og socialt vidt forskellig fra et velordnet, alment etageboligbyggeri. Sydvest for Valbyparken ligger et stort renseanlæg, og adskilt herfra af en smal kanal, der løber ud i Kalvebod Strand, findes boområdet Lorterenden. Måske er det renseanlægget, der imellem en affældig campingvogn. Her bor mennesker mere eller mindre fast og meget primitivt. Der er ingen renovation eller elektricitet i området, så når der er fodbold på TV, kører generatorerne i skurene. Folk her ser gæster an. Nåh, der er nok fint besøg i Renden, lød det da vi gik i gennem området. Yderst ved Kalvebod Strand skifter området navn til Guldkysten. Her ligger ellers den samme slags skure, men der er udsigt over mere vand end ved kanalen. I dette ydmyge hjørne af København hersker der boligmæssigt rent anarki og på et kommunalt areal, men malerisk er det. Alternative boligområder har i reglen en høj grad af selvforvaltning og tolerance over for folks forskellige levevis. I alternative boligområder må man tolerere en vis æstetisk uorden og i radikale tilfælde undvære almindelige goder som renovation og el. har inspireret til navnet, men langs kanalens modsatte bred ligger en række skure stablet sammen af tilfældige materialer og ind Læs videre på side 36 >> 35

37 a i tbeeknteu r nr ok ta Lorterenden. Lorterenden set over kanalen. Selvforvaltning Der har altid været alternative boligområder i Danmark. Efter koleraepidemien i København 1853 byggede man Brumleby langt ude på Øster Fælled som nødboliger for beboere fra de skumle forhold inden for voldene, og i mellemkrigstiden blev der opført talrige husvildeboliger i landets større byer. Nogle af disse boligområder er siden blevet meget attraktive netop fordi de er anderledes end det normale. I 2003 udgav BYogBYG (SBI) publikationen Usædvanlige boligområder i Danmark, som er en undersøgelse af otte områder, bl.a. Fjordbyen i Aalborg, Klithusene i Thyborøn og 36 Finnebyen i Århus. Områderne har meget forskellig baggrund i ejerforhold, udseende og funktion, men et karakteristisk fællestræk for dem alle er, at de har en større grad af selvforvaltning end i normale boligområder. Det gælder også de fire områder omkring Valbyparken, der er omtalt. Det at kunne leve nogenlunde frit og utvunget i sin bolig er et stort behov for en gruppe af mennesker, en gruppe som i de seneste årtier synes at vokse. Christiania, der blev oprettet i 1971, er det ultimative eksempel med kollektiver og bofælleskaber i kølvandet. Men også i nyere tid ser man tendensen f.eks. i boligselska- Guldkysten med den gode udsigt. Ved Krattet Parkstien 1-11, 2500 Valby. 10 boliger for hjemløse, opført 2000 af Boligforeningen 3B. Bebyggelse Hammelstrupvej/Spontinisvej, 2500 Valby. 8 boliger for hjemløse opført 2005 af AKB/KAB. Havekolonien Frederikshøj, Schubertsvej m.fl., 2500 Valby. Ca. 200 boliger. Lorterenden og Guldkysten, Åmarksvej, 2500 Valby. Uregistrerede boliger. bernes arbejde med beboerdemokrati og råderet, der satte ind sidst i 1900-tallet. Fænomenet husbåde, som almene boligselskaber også pusler med, er endnu et eksempel på, at nogle beboere efterspørger en helt alternativ boligkvalitet. Og fra den nyeste tid er bebyggelsen Sluseholmen i Københavns Syd- havn, opført , en bydel med så forskellige huse, at man kunne tro, at den var selvgroet. Det er den ikke, så her får beboerne fra begyndelsen foræret den arkitektoniske individualisme, der er karakteristisk for de rigtige alternative boområder. Tiden må vise, om det så er en væsentlig boligkvalitet. <

38 n ota b e n e 70 år Formanden for Rødekro Andelsboligforening, Niels Fr. Hattens, fylder torsdag 18. februar 70 år. Utallige møder er det blevet til gennem årene med beboere, bestyrelser og byggeudvalg m.v. ikke mindst på byggesiden har Niels Fr. Hattens været med til at præge udviklingen i Rødekro med gode og attraktive boliger. Han har siddet i bestyrelsen for boligforeningen siden 1993, hvor også samarbejdet med andre boligorganisationer Fødselaren er medlem af Nykredits regionsråd og suppleant til bestyrelsen for A/S Bolind-Handel, ligesom han også finder tid til at være medlem af bestyrelsen for et filantropisk foretagende som foreningen GAM3. Der er reception på dagen torsdag 4. februar kl i KAB s kantine, Studiestræde 38, København. Foto: Thomas Brolyng Steen 25 års jubilæum Gerda Nørgaard har 21. februar været formand for Vestervig Boligselskab i 25 år. Da hun tiltrådte som formand, bestod selskabet af bare 11 lejemål. I mellemtiden har hun været involveret i flere nybyggerier og et enkelt renoveringsprojekt. Gerda Nørgaard har gennem alle år været fuldt engageret i bestyrelsesarbejdet. Hun bliver altid genvalgt med stort stemmetal, og det tilskrives den gode ånd og det sociale engagement, hun viser over for beboerne. Jubilæet fejres ved en reception fredag 19. februar kl på Thinghuskroen i Vestervig. har ligget ham på sinde. Han har således været meget aktiv i oprettelsen af administrationsselskabet De Lokale Boliger. Her var han medlem af bestyrelsen frem til 2007, da dette selskab blev til Dalbo a.m.b.a. Der er reception på RødeKro Kro torsdag 18. februar kl år KAB s viceadministrerende direktør, Flemming Strøm, fylder torsdag 4. februar 50 år. Flemming Strøm er opvokset i Esbjerg og blev efter gymnasiet uddannet cand.oecon. fra Århus Universitet. Han startede i KAB i efteråret 2003 som leder af Ressourcesøjlen efter en længere årrække i det private erhvervsliv, hvor omdrejningspunktet var økonomi, it, indkøb og administration. I efteråret 2005 blev Flemming Strøm udnævnt til vicedirektør, og tre år efter blev han viceadministrerende direktør. Han har i det daglige ansvaret for alle de grundlæggende systemer i KAB, bl.a. it, økonomi, jura, uddannelse, personale, kontorejendommene m.v. Flemming Strøm havde i 2005 og 2006 det overordnede ansvar for at planlægge sammenlægningen af KAB og AKB, der fusionerede 1. januar 2007, og han har siden haft det store ansvar for at få den sammenlagte administration til at fungere i praksis. Det har været en opgave fyldt med dialog og spændende og udviklende processer med mange mennesker og interessenter. Forretningsfører på pension En karriere som folkevalgt og siden professionel inden for den almene boligsektor slutter, når forretningsfører Peter Nørkjær, Salus Boligadministration, går på pension med udgangen af februar. Peter Nørkjær arbejdede i et ingeniørfirma i Århus. I denne periode prøvede han at sidde i afdelingsbestyrelsen for Gellerupparken og være dens formand for siden at blive formand for afdelingens ejer, Brabrand Boligforening var han kredskonsulent i Boligselskabernes Landsforening, hvorefter han skiftede til sit mangeårige virke som forretningsfører. Han har siden stået i spidsen for Tønder Andelsboligforenings administration, som siden 2006 har indgået i Salus Boligadministration. Der holdes afskedsreception fredag 12. februar kl på Hotel Tønder Hus. 37

39 n ota b e n e En stor personlighed takker af Samvirkende Boligselskabers (SAB) formand Ritta Fischer Jensen, har valgt at træde tilbage og lade yngre kræfter komme til og nyde tilværelsen som pensionist. Ritta har været formand i 2 omgange for SAB. Hun har tidligere været formand for KAB, for BL s 1. kreds og for boligafdelingen Humlevænget i Brønshøj-Husum, hvor hun har været formand i mere end 25 år. Hun har leveret et fantastisk bidrag i udviklingen af det almene byggeri. Hun har et enestående engagement og fokus på almindelige mennesker og deres levevilkår. Ritta kæmper fra morgen til aften for en mere retfærdig verden og gør det med stil, med sjæl og med en sjælden autenticitet. Ritta har stået i spidsen for SAB og KAB og skabt en kultur, der vil gøre en forskel gennem udvikling og fornyelse. Der er højt til loftet de steder, hvor Ritta sidder for bordenden, og det skaber et fantastisk miljø for mod og spændende udviklingsprojekter, som f.eks. fremtidssikring. Ritta tør, hvor andre tier! Ritta stopper således sin karriere som aktiv beboervalgt efter mere end 32 aktive år. Ritta fortsætter som medlem af KAB s seniorkomité - og hun fortsætter garanteret også med at have meninger og med at gøre os andre opmærksom på dem! Ritta genopstillede ikke på SAB s repræsentantskabsmøde 28. januar. SAB inviterer til reception tirsdag 9. februar kl i KAB, kantinen, Studiestræde 38, København. Jesper Nygård, adm. direktør, KAB Mama Vollsmose er død Tirsdag 12. januar modtog vi den triste meddelelse om, at Inger Aagaard var afgået ved døden samme morgen i hjemmet i Egeparken. Inger var kendt i den brede offentlighed for hendes mangeårige engagement i og for Vollsmose, og Inger var ofte den person, der tonede frem på TV-skærmen, når journalisterne ønskede at høre om og fra Vollsmose. Inger mestrede på TV at optræde både engageret og sagligt og altid med en positiv vinkel. Det gav Inger en ægthed helt ud over det sædvanlige. Inger Aagaards store arbejde for medbeboerne i Vollsmose blev heldigvis også påskønnet ved flere lejligheder. Inger blev i sin tid udnævnt til protektor for en tryghedskampagne og i den forbindelse udstyret med titlen; Mama Vollsmose. I 2008 modtog Inger integrationsprisen Den gyldne frø, og Inger var med rette meget stolt, da hun modtog den af kronprinsesse Mary. Formandsposten i Egeparkens afdelingsbestyrelse var udgangspunktet for Ingers mange gøremål, som også omfattede sæde i en række af de udvalg, der arbejder for at sikre beboerne i Vollsmose et bedre og tryggere sted at bo. Inger nød meget stor tillid blandt alle, uanset etnisk oprindelse eller social status. Det gjaldt selvfølgelig først og fremmest medbeboerne i Egeparken og de andre boligafdelinger i Vollsmose, men det gjaldt også i resten af byen. Det førte bl.a. til, at Inger Aagaard i år 2000 blev indvalgt i Boligforeningen Højstrups bestyrelse, hvor vi har haft stor glæde at Ingers arbejdsindsats, der var præget af saglighed og faglighed, tilsat en god portion humor. Inger Aagaard vil blive savnet. Det gælder i Vollsmose og ikke mindst i Egeparken. Det gælder i Højstrups bestyrelse, men størst bliver savnet selvfølgelig for hendes mand, Tonni Aagaard og familien, hvor Inger var det store, varme og samlende midtpunkt. Æret være Inger Aagaards minde. Henning Kirk Christensen, Direktør for Boligforeningen Højstrup Mindeord Hans-Jørn Hannibal, Haderslev Andels Boligforenings forretningsfører gennem snart 10 år, døde den 17. januar 2010, hvor han tabte kampen mod kræften. Hans-Jørn Hannibal kom til HAB i 2000 fra en stilling ved Falck, hvor han arbejdede både som redder og på vagtcentralen. Før Hans-Jørn Hannibal blev forretningsfører, var han i mange år bestyrelsesformand i Haderslev Andels Boligforening og afdelingsformand i HAB s Afdeling 10 på Fjordagerring, hvor han ydede en meget stor indsats på frivillig basis. I sin fritid dygtig- kredsarrangementer 1. kreds Trivsel, tryghed og sundhed Trivsel, tryghed og sundhed i boligen er temaet for kredsens weekendkonference marts. Deltagerne kan vælge mellem fire workshops: Én om det sociale liv i boligafdelingen (med spørgsmål om det kommer af sig selv). Én om den sunde bolig (med spørgsmål om hvad sundhedseftersyn kan bruges til). Én om det moderne beboerdemokrati (med spørgsmål om det skal mo- 38 derniseres eller er godt nok). Og én om tryghed i boligområder (med spørgsmål om videoovervågning hjælper). Før de fire workshops spørger udviklingschef Bjarne Zetterström, BL, om idealerne om rollefordeling mellem beboerdemokrati og administrationer passer med virkeligheden. Så følger temachef Pia Nielsen, København Kommune, der giver et oplæg om det nye kommunesamarbejde med tilhørende styringsdialog inden for den almene boligsektor. Om søndagen giver stand up-komiker Mette Frobenius sit særlige bud på beboerdemokrati. Til sidst skal det diskuteres, om BL s aktuelle imagekampagne passer med den almene virkelighed, hvad angår attraktive boliger. Her bliver der oplæg ved 1. kreds formand, Birthe Qasem, og BL s presse- og informationschef Michael Thorberg. Weekendkonferencen holdes på LOskolen i Helsingør. Tilmeldingsfrist er 10. marts.

40 4 gjorde han sig på mange kurser og gennemførte bl.a. en merkonomuddannelse. Som forretningsfører gennemførte og bestod han en del lederkurser med udmærkelse. Som forretningsfører var Hans-Jørn Hannibal kendt og respekteret landet over for sit store engagement for og sin store viden om den almene boligsektor. Han bestred mange tillidsposter. I HAB var Hans-Jørn Hannibal drivkraften bag bl.a. helhedsplanen for og renovering af Varbergparken samt helhedsplanerne for Hjortebroparken og Solparken. Han udviste stort engagement ved udarbejdelse af HAB s strategiske profil, og han var idemanden bag udgivelsen af HAB s virksomhedsberetning. Hans-Jørn Hannibal var en stor inspirator i det daglige arbejde og en dygtig og loyal sparringspartner for HAB s bestyrelse. Da Hans-Jørn Hannibal måtte melde sig syg i eftersommeren 2009, var hans største bekymring, at han følte, han svigtede det samlede personale i HAB ved sit fravær. Dette, samt at han til trods for sin sygdom var til rådighed og deltog i de møder, han havde kræfter til, viste hans store engagement, og at HAB var hans et og alt. Hans-Jørn Hannibal vil blive savnet både i HAB, i Haderslev og på landsplan. Vore dybfølte tanker går til hans hustru Birgit og til børnene. Æret være Hans-Jørn Hannibals minde. På bestyrelsens vegne Ole Aaris Bestyrelsesformand, Hadeslev Andels Boligforening Boligselskabernes Landsforening er opdelt i 11 geografiske kredse. Læs mere om dem på Vælg Om Boligselskabernes Landsforening og derefter Kredse. Landsforeningens bestyrelse Formand Palle Adamsen 8. kreds Orla Jensen, formand Egon Soll, næstformand Næstformand Vinie Hansen bl info 9. kreds Allan Nielsen, formand 1. kreds Per A. Larsen, næstformand Birthe Qasem, formand Siden seneste udgave af B o ligen er der udkommet følgende u dgaver af nyheds brevet BL informerer: Bent Frederiksen, næstformand Nr. 66, 17. december 2009 Digital tinglysning Karin Thomsen, formand 10. kreds Anders Lisvad, formand 2. kreds Birte Flæng Møller, næstformand Poul Meisler, næstformand 11. kreds Jørgen Lindhardt, formand Nr. 67, 22. december 2009 Nye bekendtgørelser m.v. principielt gældende fra 1. januar kreds Inger Lemvig Knudsen, næstformand Nr. 1, 5. januar 2010 Oversigt over de udsendte BL-informerer i kreds Bjarne Walentin, formand Nr. 2, 5. januar 2010 Ændringer i bekendtgørelsen om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger Jens Ole Jørgensen, næstformand 5. kreds John Jensen, formand Nr. 3, 8. januar 2010 Maksimumsbeløb og energitillæg for støttet boligbyggeri pr Axel Larsen, næstformand Lars Andersen, formand Robert W. Thorsen, næstformand Særligt valgte og udpegede medlemmer: Jesper Nygård, KAB Jørn Ravn, Domea Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark John Frese, medarbejder- repræsentant, BL Niels Olsen, DAB Christian Høgsbro, 6. kreds Karsten R. Håkonsen, formand Nr. 4, 15. januar 2010 Arbejdsklausuler ved udbud af bygge- og anlægsarbejder Gunnar Grangaard, næstformand Nr. 5, 15. januar 2010 Vejledning om undersøgelse af PCB i bygninger Per Nielsen, formand AAB København Er medlem af forretningsudvalget 7. kreds Karin Mortensen, næstformand 39

41 ? Hvordan løses problemerne med utilpassede unge i udsatte boligområder, så vi undgår hærværk, røverier, bandedannelser og bandeopgør med skyderi i gaderne. Kort sagt : Hvordan får vi trygheden tilbage i de udsatte boligområder? Ghetto gangstere s y n s p u n k t Jeg er ofte stødt på én bestemt forklaring på, at den bandekrig, der udspiller sig i Københavns og andre danske storbyers gader, virker endeløse og i perioder ligefrem eskalerer: Indvandrerbanderne er vokset op med en middelalderlig, muslimsk tradition for blodhævn, hvor reglen er øje for øje, tand for tand. Så de vil fortsætte til sidste blodsdråbe Det er fuldstændig rigtigt, at æresbegreber fylder meget i konflikten. Det er imidlertid ikke middelalderlige, muslimske, mellemøstlige traditioner, der får indvandrebanderne til at hævne sig, når rockerne har skudt på et af deres medlemmer. For både rockerne og banderne henter deres stærke æresbegreber i amerikanske subkulturer. Rockerklubberne opstod i USA omkring De er blevet eksporteret til resten af verden i 60 erne og 70 erne. Og adskillige film har slået fast, hvad det vil sige at være Born to be wild. På samme måde er indvandrerbanderne inspireret af en subkultur fra USA s storbyer. Og ligesom rockermiljøet er blevet forherliget i utallige film, findes der også uanede mængder af gangsterfilm, der slår fast, at man skal hævne sine blodbrødre, kæmpe om de attraktive kriminelle markeder, forsvare sit territorium, bære skydevåben, bruge vold osv. Jeg forsøger ikke at gøre Hollywood ansvarlig for bandekrigen. Jeg forsøger heller ikke at fratage indvandrerbanderne ansvaret for deres kriminelle handlinger. De kan som alle andre vælge at ryste filmens rå miljø af sig, når rulleteksterne kører over skærmen. Men det kan være fristende at lade sig rive med af en subkultur, hvis man hidtil har oplevet en kulturel rodløshed. Den oplevelse har rigtig mange af de førstegenerationsdanskere, der stjæler, slås og skyder i København lige nu, desværre haft. De er født i udsatte boligområder og de er blevet opdraget på gadens præmisser. De har oplevet økonomisk mindreværd, sociale svigt og kulturel modstand. De fik aldrig et reelt tilbud om at være en del af det danske samfund. Til sidst har de fundet en identitet i gangsterkulturen og et fællesskab i banderne og det vil de øjensynlig dø for. Jeg er for få uger siden blevet overborgmester i København. Dermed har jeg påtaget mig et ansvar for at forebygge bande- og rockerkriminaliteten. Ikke for at fange forhærdede forbrydere det tager politiet sig af. Men for at forhindre den sociale og kulturelle eksklusion, der gør nogle unge københavnere lette at rekruttere. Banderne identificerer sig med deres boligområde tænk bare på Blågårdsbanden, Sjællørbanden osv. Banderne slås om deres territorier gade for gade. Og de indsatser, der virker i USA hvor fænomenet altså kommer fra og i andre storbyer med bandekonflikter, er områdebaserede og involverer lokale beboere. Det er tre gode grund til, at boligforeningerne nødvendigvis må være en del af løsningen på bandekrigen. De københavnske boligforeninger er allerede stærkt involveret i arbejdet. De er med i det Hotspot-projekt, vi har i Valby, og de bliver det i Partnerskabet for Tingbjerg og den styrkede indsats på Nørrebro, som er på vej. Og de bliver i det hele taget vigtige samarbejdspartnere for den forebyggende bandeenhed Center for Sikker By, vi er ved at bygge op. Boligforeningerne har også allerede gjort et stort arbejde for at afvikle ghettoområder i København, fordi vi sammen har indført kombineret og fleksibel udlejning. Det betyder, at vi har genoprettet tre ud af fem ghettoiserede boligområder. I dag er der to tilbage. Man skal ikke undervurdere effekten. Er du født i et område, der er stemplet som en ghetto, og er du vokset op i en blok, hvor det hører til undtagelsen at have et arbejde, så er det ikke svært at forstå, at tilværelsen som gangster frister. <! Jeg har påtaget mig et ansvar for at forebygge bande- og rockerkriminaliteten. Ikke for at fange forhærdede forbrydere det tager politiet sig af. Frank Jensen er siden 1. januar i år overborgmester i København, hvor bandekriminaliteten er mest omfattende. Han har en lang fortid som Christiansborg-politiker. Han har været både forsk40 boligen ningsminister og justitsminister. Frank Jensens synspunkt kan kommenteres på