Beretning om erhvervsområdet i Gladsaxe Kommune 2014

Transkript

1 gladsaxe.dk Beretning om erhvervsområdet i Gladsaxe Kommune 2014 GLADSAXE en del af

2 Forord Kære læser Beretningen om erhvervsområdet i Gladsaxe Kommune 2014 beskriver erhvervsområdets arbejde igennem året. Dette arbejde inkluderer blandt andet emner drøftet i Erhvervsrådet, analyser og iværksætteraktiviteter. Tak til både Erhvervsrådet og samarbejdspartnere for et konstruktivt og spændende samarbejde. Venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester og formand for Erhvervsrådet 1

3 Indhold Gladsaxe Erhvervsråd... 3 Medlemmer af Gladsaxe Erhvervsråd i Erhvervsrådets målsætninger Emner drøftet i Gladsaxe Erhvervsråd i Gladsaxe Årets Vækstkommune Gladsaxe Prisen / Gladsaxe Erhvervspris SPI og fremtidig kobling til Greater Copenhagen Iværksætteraktiviteter Samarbejdspartnere Etablering af Erhvervs- og Vækstenheden Fakta om erhvervsstrukturen Analyser Regnskab og budget for Erhvervssekretariatet Budget

4 Gladsaxe Erhvervsråd Gladsaxe Erhvervsråd er et samarbejdsforum mellem Byrådet og det lokale erhvervsliv. Erhvervsrådet har til opgave at fremme erhvervsudviklingen i Gladsaxe Kommune i overensstemmelse med de vedtagne politikker, der relaterer sig til erhverv. Rådet består af repræsentanter fra Byrådet, lokale og regionale erhvervsvirksomheder, lokale og landsdækkende erhvervsorganisationer, fagbevægelsen samt fra et universitet. Dialogen mellem virksomhederne og Byrådet skal fortsat udvikles med henblik på at styrke den erhvervspolitiske dagsorden. Medlemmerne af Erhvervsrådet følger valgperioden for Gladsaxe Byråd. I forbindelse med den nye Erhvervsrådsperiode fik Gladsaxe Byråd, erhvervsorganisationerne og LO Hovedstaden mulighed for at udpege repræsentanter til Gladsaxe Erhvervsråd. Som følge af dette valgte Gladsaxe Håndværkerforening at udpege El-installatør Dan Weibel fra Brdr. Weibel El-Teknik ApS, mens Gladsaxe Byråd, LO Hovedstaden og de øvrige erhvervsorganisationer valgte at genudpege deres repræsentanter fra den seneste periode. I løbet af 2014 fratrådte Advokat Peter Schnettler Kristensen, British American Tobacco Denmark A/S, Søren Andersen, Novozymes og Salgs- og marketingdirektør Steen Niemann Madsen, Dyrup A/S som medlemmer for virksomheder af Erhvervsrådet. I stedet tiltrådte Site facility manager Allan Schösler, Alfa Laval, Director, Global Facility Management Jørgen Ove Svendsen, Novozymes og Head of Corporate Finance Thomas Funder Bonde, British American Tobacco Denmark A/S. Vi takker de fratrådte medlemmer mange gange for deres indsats i Erhvervsrådet - og ønsker samtidig de nye medlemmer velkommen. Da EY er fraflyttet kommunen, er Executive director Niels Brahm Andersen, EY P/S, overgået fra repræsentant for virksomheder til eksternt medlem af Erhvervsrådet. 3

5 Medlemmer af Gladsaxe Erhvervsråd i 2014 Udpeget af Gladsaxe Byråd Karin Søjberg Holst Borgmester (A) Formand for Erhvervsrådet Ebbe Skovsgaard Byrådsmedlem (V) Repræsentanter for virksomheder Serdal Benli 1. viceborgmester (F) Verner Bentzen Vice President Novo Nordisk A/S 4

6 Repræsentanter for virksomheder (fortsat) Claus Skytte Projektdirektør NCC Property Development A/S Allan Schösler, Site Facility Manager Alfa Laval Ralf Dujardin Direktør Dansk Brandteknik A/S Jørgen Ove Svendsen, Director, Global Facility Management, Novozymes 5

7 Erik Nielsen Projektudviklingsdirektør MT Højgaard A/S Theis Nikolaj Gadegaard Markedschef Krüger A/S Repræsentanter for virksomheder (fortsat) Repræsentant for DTU Rasmus Søndergaard Adm. direktør Grannys House Jan Eiersted Molzen Kontorchef Afdeling for Innovation og Sektorudvikling DTU 6

8 Udpeget af erhvervsorganisationerne Erik Weidinger Direktør Weidinger Glas A/S Mørkhøj Erhvervskvarter Næstformand for Erhvervsrådet Søren Rommelhoff Butikschef SuperBest Handelsforeningen Bagsværd By 7

9 Erhvervsorganisationerne (fortsat) Niels Leegaard Isenkræmmer Kop & Kande Handelsforeningen for Søborg og Omegn Dan Weibel El Installatør Brdr. Weibel El Teknik ApS Gladsaxe Håndværkerforening Udpeget af DI Michael B. Jørgensen Direktør Beck og Jørgensen A/S DI Hovedstaden 8

10 Udpeget af LO René Zingenberg Metal Hovedstaden Paul Graugaard 3F Storkøbenhavn Eksterne medlemmer Niels Brahm Andersen Executive Director EY P/S Thomas Funder Bonde Head of Corporate Finance British American Tobacco Denmark A/S 9

11 Erhvervsrådets målsætninger De styrende rammer for Erhvervsrådet i Gladsaxe Kommune er at opfylde byrådets ambitioner på erhvervsområdet. Disse ambitioner kommer blandt andet til udtryk i erhvervspolitikken, som byrådet har vedtaget for perioden Hovedmålsætningen i Gladsaxes erhvervspolitik er, at kommunen vedblivende skal betragtes som en fremsynet og attraktiv erhvervskommune. Det indebærer, at kommunen fortsat skal understøtte erhvervslivets muligheder for at investere, skabe vækst og udvikling, med særlig fokus på at tiltrække og fastholde miljørigtige og innovative virksomheder. I tilknytning hertil har Erhvervsrådet stor fokus på at understøtte kommunens målsætning om, på ambitiøs vis, at bidrage til den overordnede vækststrategi for hovedstadsregionen og Skåne samt for Danmark som helhed. Arbejdet i Erhvervsrådet indgår dermed som en integreret delmængde i strategien Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Levende by i vækst, der har til formål at virkeliggøre den fremadrettede vision for Gladsaxe Kommune som en mangfoldig og bæredygtig kommune med byliv, mangfoldig boligstruktur og social balance - og ikke mindst et erhvervsliv, der bærer udviklingen fremad og skaber arbejdspladser. Med henblik på at understøtte ovenstående har Erhvervsrådet i det daglige fokus på følgende fire indsatsområder: 1. Kommunen skal yde eksisterende virksomheder i kommunen den bedst mulige service i det daglige 2. Kommunen skal tiltrække flere store etablerede og innovative virksomheder 3. Kommunen skal medvirke til at skabe grobund for nye og levedygtige iværksættervirksomheder 4. Kommunen skal understøtte vækststrategien Greater Copenhagen i hovedstadsregionen Med afsæt heri har Erhvervsrådet i det seneste år initieret og gennemført en lang række indsatser og initiativer, der bakker op om målsætningen for hvert indsatsområde. Nedenfor er der kort redegjort for de aktiviteter, der er gennemført i

12 Emner drøftet i Gladsaxe Erhvervsråd i 2014 Klimatilpasningsplanen præsentation fra By- og Miljøforvaltningen, om hvordan kommunen vil forebygge skader og gener af de kraftige skybrud, samt hvordan vi i højere grad kan håndtere "hverdags-regnen" på overfladen i stedet for at belaste kloaksystemet. Gladsaxe Kommunes Vækststrategi præsentation af kommunaldirektør Bo Rasmussen, om Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Levende by i vækst. Vækststrategien beskriver, hvordan Gladsaxe arbejder med at fremme og styre væksten i tre spor: Erhvervsudvikling, Byens udvikling og Velfærd på forkant. Dermed tænkes vækstindsatsen som en helhedsorienteret indsats, der har som overordnet formål at sikre balance og robusthed også på sigt. GladsaxeLiv præsentation fra Byplanafdelingen, om hvordan Gladsaxe Kommune, blandt andet på baggrund af Erhvervsrådets drøftelser om byliv, har samarbejdet med Gehl Architects om rapporten GladsaxeLiv. Derudover hvordan kommunen vil arbejde videre med at understøtte og synliggøre bylivet i Gladsaxe for at få en mere levende by. Advisory Board for vækststrategien Gladsaxe Kommune skal udvikle og opretholde en styrke og robusthed som økonomisk bæredygtig kommune, der sætter os i stand til at skabe velfærd på forkant også om 10, 15 og 20 år. Vi vil se ud over kommunegrænsen og tage ansvar som en aktiv partner i en region i vækst. Det er en ambitiøs strategi, der bygger på visionen om, at Gladsaxe Kommune skal fastholde sin position som stærk erhvervskommune, en betydelig regional spiller og samtidig som leverandør af velfærd på forkant. Det er et bærende princip i strategien, at vi skal skabe resultaterne i tæt dialog og samarbejde med omverdenen med særlig vægt på at udvikle og fastholde gode og stærke relationer til kommunens erhvervsliv. Det er baggrunden for, at vi etablerer et Advisory Board, sammensat af repræsentanter fra virksomheder, som skal hjælpe os med at omsætte strategien fra ord til handling. Advisory Board forelægger nye initiativer for Gladsaxe Erhvervsråd til fremme af Vækststrategien for Gladsaxe Kommune Levende by i vækst. 11

13 "Fremragende virksomhedsservice præsentation ved by- og miljødirektør Philip Hartmann. By- og Miljøforvaltningen og Jobcentret samarbejder i 2014 om et projekt med arbejdstitlen: Fremragende Virksomhedsservice". Dette har til formål at forbedre Gladsaxe Kommunes virksomhedskontakt. I projektet arbejdes der blandt andet med interviews af virksomheder og "servicerejser", som afsæt for at afprøve nye dialogformer. Fjernvarmen vinder frem. Planlægning, information og udførsel af projekterne i Gladsaxe erhvervskvarter og ved Søborg Hovedgade. Væksthuset Hovedstadens opgaver og mål i 2015 i samarbejde med den lokale erhvervsservice. Væksthusets rolle er at tilføre viden og oprette netværk til vækst, facilitere et dynamisk iværksætter- og vækstmiljø, og skabe forudsætninger for innovation og vækst. 12

14 Gladsaxe Årets Vækstkommune 2013 I august 2014 blev Gladsaxe Kommune udpeget af EY (Tidligere Ernst & Young) som Årets Vækstkommune Gladsaxe Årets Vækstkommune EY s begrundelse for at udnævne Gladsaxe Kommune som vinder var følgende: Årets vinder Gladsaxe Kommune er kendetegnet ved, at den historisk har været hjemkommune for nogle af Danmarks største virksomheder. Samtidig har Gladsaxe Kommune været i stand til at skabe nogle rammer, der har været medvirkende til, at kommunen har kunnet tiltrække og fastholde et forholdsmæssigt stort antal mindre og mellemstore vækstvirksomheder. Gennem de seneste år har Gladsaxe Kommune haft et strategisk fokus på kommunens erhvervsvirksomheder og har ført en erhvervspolitik, der har været en integreret del af kommunens samlede aktiviteter og satsninger. Dette har uden tvivl været medvirkende til den kraftige vækst i antallet af vækstvirksomheder. EY er af den opfattelse, at det netop er kommuner som Gladsaxe, der dokumenterer, at det målrettede arbejde for at skabe optimale rammer for erhvervslivet herunder underskoven af vækstvirksomheder skaber resultater. EY tror, at dette vil udmønte sig i flere virksomheder og arbejdspladser i kommunen og dermed skabe yderligere vækst i de kommende år. 13

15 Gladsaxe Prisen / Gladsaxe Erhvervspris Erhvervsrådet udpeger hvert år en lokal virksomhed som modtager af Gladsaxe Kommunes erhvervspris Gladsaxe Prisen. Prisen ændrede navn i november 2014 til Gladsaxe Erhvervspris. Kriterier for at modtage prisen Gladsaxe Prisen uddeles til en virksomhed, der kan opfylde mindst ét af følgende punkter: Har gjort en særlig indsats for beskæftigelsen/socialt ansvar Har gjort en særlig indsats for miljøet Har gennemført et arkitektonisk vellykket erhvervsbyggeri Har fremvist markant vækst eller har på anden vis gjort sig positivt bemærket NNIT A/S modtog Gladsaxe Prisen 2013 Gladsaxe Prisen 2013 blev overrakt af borgmester Karin Søjberg Holst til CEO Per Kogut fra NNIT, 28. januar Fra venstre: Borgmester Karin Søjberg Holst, CEO Per Kogut NNIT A/S og næstformand for Erhvervsrådet, Erik Weidinger. 14

16 NNIT fik prisen for deres enestående evne til at skabe vækst på top- og bundlinjen samt i medarbejderstaben. Den danske IT-serviceleverandør, som udspringer af Novo Nordisk, har leveret en imponerende vækst. Medarbejder nummer blev rundet i juni 2007 og i efteråret 2013 var der hele ansatte i NNIT koncernen. De sidste 5 år har NNIT skabt en gennemsnitlig vækst i nettoomsætningen på mere end 10 procent Det er en væsentlig højere vækst end IT-servicemarkedet generelt. Nyt hovedkontor i Gladsaxe I starten af 2012 flyttede NNIT sit hovedkontor fra Lyngby til et ny opført kontorhus i Søborg. Med flytningen fik NNIT samtidig samlet alle deres medarbejdere under ét tag. Med det nye domicil har NNIT også formået at sætte ekstra skub i den spændende fornyelsesproces i erhvervskvarteret Gladsaxe Ringby, hvor industri bliver afløst af innovative og mindre miljøbelastende virksomheder. Et forbillede for hele regionen NNIT s imponerende vækst og flotte resultater har været med til at løfte hele området. I en periode præget af krise og afskedigelser, har NNIT tiltrukket kvalificerede og ressourcestærke medarbejdere til glæde for hele regionen. Samtidig har NNIT været med til at sætte Gladsaxe Kommune på Danmarkskortet, som en del af en attraktiv IT-klynge. 15

17 SIF Gruppen modtog Gladsaxe Erhvervspris 2014 Modtageren af Gladsaxe Erhvervspris 2014 er en stor og stærk familie på lidt over 230 medlemmer med solide rødder og en god ballast, både hvad angår kompetencer og erfaringer. Virksomheden blev grundlagt i 1918, som Skovshoved Installationsforretning, men flyttede i 2002 til Mørkhøj Erhvervskvarter. Generationsskifter, personlige og faglige udfordringer igennem snart 100 år har givet virksomheden unikke erfaringer inden for sin branche. Direktør Lars E. Holmegaard, Sif Gruppen A/S og Borgmester Karin Søjberg Holst. Uddannelse af lærlinge har altid været en væsentlig del af virksomhedens medarbejderpolitik, som altid er blevet betragtet som en nødvendighed for udviklingen af firmaet. Fokus på uddannelse af lærlinge er en måde at sikre kvalificeret arbejdskraft, men også et område som virksomheden sætter en ære i at være med til at løfte. Igennem årene har SIF Gruppen derfor uddannet mere end 200 lærlinge, heraf flere med medalje, og for tiden har virksomheden imponerende 37 lærlinge. SIF Gruppens arbejde med integration er ligeledes blevet hædret ved flere lejligheder eksempelvis ved tidligere at blive kåret som årets læreplads. Virksomheden arbejder desuden tæt sammen med tekniske skoler og EL fagets uddannelsesnævn for at styrke arbejdet med uddannelse af lærlinge. 16

18 Det er herigennem tydeligt, at SIF Gruppen lægger stor vægt på de menneskelige værdier og fokuserer på medarbejdernes behov og lyst til at udvikle sig selv som mennesker. At få unge i uddannelse og job har høj prioritet i Gladsaxe Kommune, så der er således rigtig mange gode grunde til, at SIF Gruppen har modtaget Gladsaxe Erhvervspris 2014 Informationsmøde for erhvervsejendomsmæglere, ejendomsinvestorer, developere med flere Den 29. oktober 2014 deltog omkring 40 erhvervsejendomsmæglere, ejendomsinvestorer, developere m.fl. i et informationsmøde. Mødet var tilrettelagt med henblik på at øge kendskabet til kommunens erhvervsudviklingsplaner og muligheder for at tiltrække nye investeringer fra både ind- og udland. Gladsaxe Ringby har været en del af Copenhagen Malmö-Prospect (CMP) Prospektet Copenhagen-Malmö Region er den officielle guide til byudvikling og investeringer i regionen. Prospektet giver detaljerede præsentationer af de vigtigste byudviklingsområder i Copenhagen-Malmö Region og henviser til relevante myndigheder, investeringsfremmeorganisationer og virksomheder. The Prospect of Copenhagen-Malmö Region er skabt af Københavns Kommune og Malmö stad i samarbejde med investeringsfremmeorganisationerne Copenhagen Capacity og Invest in Skåne. Prospektet er skabt som en del af Partnerskab for vækst, der medfinansieres af Interreg IVA Öresund, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Det videreføres i en ny og mere avanceret udgave på portalen Copenhagen Investments, jævnfør hele Greater Copenhagen -samarbejdet. Portalen kommer kun til at omfatte den danske side af Øresund, men til gengæld dækker den hele Sjælland. Den bliver teknisk mere avanceret med for eksempel zoom-bare kort. Den kommer ligeledes også til at inkludere flere store byggeprojekter som for eksempel den ny metroring, letbanen, Femern forbindelsen, de store sygehuse med mere. Tanken er, at Copenhagen Investments skal blive et langt stærkere redskab i salg og markedsføring af regionen og investeringsmulighederne dér findes, for eksempel i Gladsaxe Ringby. 17

19 SPI og fremtidig kobling til Greater Copenhagen Projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) blev sat i gang i 2011 og løb frem til sommeren Det samlede budget var 17,6 millioner kroner over de tre år. SPI er et samarbejde mellem Copenhagen Capacity og 15 kommuner og har haft to overordnede formål: 1. At tiltrække udenlandske virksomheder til Hovedstadsområdet. 2. At bidrage til at skabe et bedre erhvervsmiljø for virksomheder beliggende i området ved at: a. Tilvejebringe et stærkere vidensgrundlag om centrale klyngers/styrkepositioners udfordringer og behov, som kan danne afsæt for lokale og regionale erhvervsfremme-tiltag. b. Løfte kommunernes kompetencer i forhold til at udbyde lokal erhvervsservice. c. Styrke samarbejdet mellem kommunerne og Copenhagen Capacity om lokal erhvervsfremme. Det kvantitative mål for samarbejdet var at bidrage til lokalisering af internationale virksomheder og til etablering af arbejdspladser over en femårig periode. Projektet blev ligeledes i sommeren 2014 evalueret af Iris Group. Siden da har Copenhagen Capacity arbejdet videre med SPI-materialet, hvor de blandt andet har sikret en kobling til Greater Copenhagen samarbejdet. 18

20 Iværksætteraktiviteter 2014 I løbet af 2014 var i alt 73 potentielle iværksættere til individuel vejledning om start af egen virksomhed. De lokale iværksættere har, ud over en vejledning i den lokale erhvervsservice, haft mulighed for at deltage i informationsmøder og kurser i Hovedstadens Iværksætter Program (HIP). Tovholder i HIP er Væksthus Hovedstadsregionen, som samarbejder med Københavns Kommune. Andre aktiviteter i 2014 Erhvervssekretariatet har deltaget i Væksthus Hovedstadsregionens arrangementer, herunder Iværk&Vækst messen, som er Danmarks største inspirationsforum for iværksættere og selvstændige. Affødt af messen kom der yderligere iværksættere til vejledning i Erhvervssekretariatet. Global Entrepeneurship Week De Hemmelige Helte, virksomhedsbesøg hos virksomheder i Region Hovedstaden. Global Entrepeneurship Week (GEW) bliver afholdt november hvert år, og har til formål at inspirere iværksættere gennem lokale, nationale og globale aktiviteter. 140 lande verden over sætter med deres deltagelse i GEW iværksætteri på den globale dagsorden. Flere tusinder private og offentlige organisationer var i uge 47 med til at generere nye ideer til vækst og iværksætteri samt skabe netværk for millioner af mennesker. 19

21 Samarbejdspartnere 2014 Eksterne samarbejdspartnere Netværket Erhverv RH29 Som et aktivt led i Gladsaxes kommunes ambition om et bredere regionalt samarbejdet på erhvervsfronten blev Netværket Erhverv RH29 etableret i maj 2014 på foranledning af Gladsaxe kommunes Erhvervschef Mille Stilling. På det første møde deltog repræsentanter fra hele 23 kommuner i Region Hovedstaden. Formålet med etableringen af Erhvervsnetværket RH29 er at fremme samarbejdet blandt de af kommunerne etablerede erhvervsservicecentre/kontorer i Region Hovedstaden. Netværket fungerer som et regionalt forum for vidensdeling, samarbejde, sparring og inspiration omkring erhvervsfremme, erhvervsservice og erhvervsudvikling. RH29 er sammensat af erhvervsdirektørerne/-chefer og lignende fra kommunernes erhvervsservicecentre/kontorer. RH29- gruppen er yderligere forum for koordinering, erfaringsudveksling og dialog med det sigte; at øge de erhvervsmæssige muligheder i kommunerne og i regionen som helhed RH29 arbejder overordnet med erhvervsservice og erhvervsfremme i de lokale eller kommunale erhvervsservicecentre/kontorer. RH29- medlemmer er forum for generel informationsformidling om aktuelle erhvervsrelevante emner. RH29 netværket har i løbet af 2014 mødtes flere gange, på debat- og informationsdeling møder, hvor oplæg og taler blandt andet har været givet af forskellige størrelser af erhvervsaktører samt af RH29s egne deltagere. Væksthus Hovedstadsregionen I Væksthusene kan virksomheder få lagt deres vækstplan og gjort udfordringer til muligheder. Væksthusene er sat i verden for at hjælpe danske virksomheder med at skabe vækst, eksport og job. Væksthuset er finansieret af Erhvervsstyrelsen og ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. 20

22 Væksthuset samarbejder med et omfattende netværk af private og offentlige aktører, herunder med den lokale erhvervsservice i regionens kommuner. Væksthuset kan derfor give virksomheden det samlede overblik, over de mange eksisterende rådgivningstilbud og - ordninger og håndplukke de tilbud, der på bedste vis hjælper virksomheden til vækst. Visionen er, at Væksthuset sammen med kunder og partnere i 2015 har skabt et internationalt førende vækstmiljø for virksomheder og iværksættere. Copenhagen Capacity Copenhagen Capacity er Region Hovedstadens officielle investeringsfremmeorganisation. Gennem udvikling og markedsføring af regionens styrkepositioner arbejder Copenhagen Capacity for at skabe jobs og vækst i regionen ved at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder, investeringer og talenter. Copenhagen Capacity arbejder samtidig med at skabe de rammer, der gør regionen attraktiv for udenlandske virksomheder og eksperter, og deltager i en række udviklingsprojekter. Copenhagen Capacity har fokus på forretningsmuligheder inden for følgende 6 områder: Cleantech, Life Science, ICT, Transport og Logistik, Kreative industrier og Fødevarer. Copenhagen Capacitys bestyrelse består af politikere og erhvervsfolk fra regionen. Eksportrådet Eksportrådet er den del af Udenrigsministeriet, som løser opgaver for private virksomheder inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme. Eksportrådet hjælper danske virksomheder med at eksportere gennem en række gratis services, skræddersyede løsninger og tilskudsprogrammer. Eksportrådet servicerer mere end danske virksomheder årligt, hvoraf over halvdelen er små og mellemstore virksomheder. Opgaverne omfatter internationalisering i bredeste forstand såsom markedsanalyser, etableringsrådgivning samt etablering af kontakt til samarbejdspartnere og nye afsætningskanaler. 21

23 Eksportrådets bestyrelse er sammensat af aktive erhvervsfolk med international erfaring, som repræsenterer en bred vifte af brancher og små og store virksomheder. Partnerskabsaftale mellem Eksportrådet og den lokale erhvervsservice Eksportrådet og Dansk ErhvervsFremme (DEF) har indgået en samarbejdsaftale for , med det fælles mål at fremme danske iværksætteres og virksomheders eksport og internationalisering. Partnerskabsaftalen regulerer parternes aktiviteter og gensidige forpligtelser. Det primære sigte er at øge internationaliseringen, konkurrencedygtigheden og den kommercielle innovation i danske virksomheder og hos iværksættere, samt at styrke det lokale fundament for tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark. Samarbejdet mellem Eksportrådet og DEF udmønter sig blandt andet i en række fælles fokusområder, aktiviteter og arrangementer. Invest in Denmark Danmarks nationale investeringsfremmeorganisation er forankret i Udenrigsministeriet som en del af Eksportrådet og arbejder for at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder til Danmark. Målsætning for Invest in Denmark er at skabe og bevare videntunge arbejdspladser i Danmark for derigennem at styrke erhvervslivets globalisering, skabe vækst og forbedre kompetence- og vidensniveauet i Danmark. DEF - Dansk Erhvervsfremme Dansk Erhvervsfremme er en landsdækkende, politisk uafhængig netværksorganisation med fokus på erhvervsservice og erhvervsfremme. Medlemmerne af DEF er erhvervschefer/erhvervsdirektører eller lignende, der arbejder inden for erhvervsservice, generel erhvervsfremme eller erhvervspolitik. Medlemmerne er enten ansatte i en erhvervsafdeling i den kommunale forvaltning eller i en selvejende erhvervsorganisationer. 22

24 Dansk Erhvervsfremmes målsætning er, at medlemmerne får de bedst mulige vilkår til at udøve indsatsen i det enstrengede erhvervsfremmesystem, samt at fremme internt og eksternt samspil og videndeling mellem lokale, regionale og nationale erhvervsfremmeaktører og interesseorganisationer. Gladsaxe Kommune har profileret sig i DEF, da erhvervschef Mille Stilling er næstformand i foreningen og regional formand i Region Hovedstaden. International House Copenhagen International House Copenhagen er et offentlig-privat samarbejde, hvis formål er at gøre indgangen til Danmark så problemfri som muligt for udenlandske borgere og virksomheder. International House Copenhagen kan hjælpe med en række praktiske opgaver forbundet med tilflytning til Danmark. Dette omfatter blandt andet hjælp med offentlige dokumenter (såsom opholdstilladelse, registrering i CPR, sygesikringskort og skattekort), networking, jobsøgning med videre. Yderligere har International House Copenhagen samlet adresse i København, som huser flere af medlemmerne i organisationen, blandt andet International Citizen Service, CPH International Service og Work-in-Denmark. Øvrige samarbejdspartnere Disse tæller brancheorganisationer, samt yderligere en række offentlige og private virksomheder. 23

25 Etablering af Erhvervs- og Vækstenheden I 2014 besluttede direktørkredsen i Gladsaxe Kommune at etablere en Erhvervs- og vækstenhed for at sætte fart på udmøntningen af vækststrategien. Erhvervs-og vækstenheden er forankret i By- og Miljøforvaltningen. Der er som udgangspunkt knyttet følgende 6 fokusområder til enheden: Strategi og samskabelse Erhvervsfremme Fremragende Erhvervskontakt Programledelse for vækststrategien Strategisk kommunikation Regional dagsorden Enheden er tænkt som et arbejdende/producerende netværk i organisationen. De medarbejdere, der tilknyttes enheden, skal både løfte konkrete opgaver, men også fungere som ambassadører for vækstdagsordenen. Internt kontaktnetværk ERHVERV Deltagere i det interne kontaktnetværk ERHVERV er: Arbejdsmarkedsafdelingen Byggesagsafdelingen Byplanafdelingen Erhvervssekretariatet Kommunikationsafdelingen Miljøafdelingen Vej- og Parkafdelingen Hvis en virksomhed ikke er bekendt med, hvilken afdeling/kontor de skal henvende sig til, fungerer Erhvervssekretariatet som indgang til kommunen. I løbet af 2014 har Erhvervssekretariatet modtaget og videreekspederet 103 af sådanne henvendelser. Det tværgående samarbejde i kommunens afdelinger skal sikre en bredere og mere koordineret virksomhedsrådgivning. Erhvervssekretariatet er tovholder for kontaktnetværket. 24

26 Fakta om erhvervsstrukturen Gladsaxe er en stor erhvervskommune. Virksomhederne fordeler sig på en bred vifte af brancher og spænder fra de små enkeltmandsvirksomheder til de største virksomheder i Danmark. Men Gladsaxe Kommune skiller sig ud fra landsgennemsnittet i forhold til beskæftigelsen inden for den videnstunge industri, hvor beskæftigelsen udgør cirka 34 procent af alle private job i kommunen. De tre vigtigste videnstunge brancher i Gladsaxe Kommune er medicinalindustrien, it- og informationstjenester samt kemisk industri, hvor der i 2014 er ansat henholdsvis 5.810, og personer. Samlet set er der i 2014 beskæftiget personer i Gladsaxe Kommune fordelt på beskæftige i den private sektor og beskæftigede i den offentlige sektor. Samlet set er det en stigning på beskæftigede siden Antallet af arbejdssteder i Gladsaxe Kommune er fra 2009 til 2013 steget med 6,97 procent, se tabel 1.4, og antallet af beskæftigede er steget med 4,99 procent i samme periode, se tabel 1.1. De forskellige branchers andel af arbejdssteder i kommunen har ændret sig en smule i løbet af de sidste par år, men særligt inden for de enkelte brancher er der sket store forskydninger. Generelt kan det siges, at industri-, service- samt transport-, informations- og kommunikationserhvervene er i vækst, og udviklingen i industrien går mod en vækst i de mere vidensintensive dele af branchen, mens den traditionelle industris andel af arbejdssteder og beskæftigede bliver mindre. På de følgende sider beskrives den overordnede erhvervsstruktur i Gladsaxe Kommune mere detaljeret. Der ses på udviklingen i antallet af beskæftigede og branchetilknytning i perioden og på, hvordan antallet af arbejdssteder og fordelingen på brancher har udviklet sig i perioden Brancherne er inddelt på følgende måde. Landbrug, skovbrug og fiskeri dækker over: Landbrug og gartneri Skovbrug Fiskeri 25

27 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed dækker over en lang række af undergrupper såsom: Råstofindvinding Fødevareindustri Tekstilindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk- og plastindustri Medicinalindustri Maskin-, jern- og metalindustri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge- og anlægsbranchen dækker over: Nybyggeri Anlægsvirksomhed Professionel reparation og vedligeholdelse Handel og transport med videre Handel Transportvirksomhed Hoteller og restauranter Information og kommunikation dækker blandt andet over: It- og informationstjenester Telekommunikation Forlag, tv og radio Finansiering og forsikring dækker blandt andet over: Pengeinstitutter Kreditforeninger Forsikring og pension Finansiel service 26

28 Ejendomshandel og udlejning dækker blandt andet over: Ejendomsmæglere Udlejning af erhvervsejendomme Erhvervsservice dækker blandt andet over: Rådgivning med videre Forskning og udvikling Reklame og øvrige erhvervsservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Offentlige tjenester dækker blandt andet: Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur, fritid og anden service dækker blandt andet over: Kultur og fritid Andre serviceydelser med videre Uoplyst aktivitet dækker over: Uoplyst aktivitet Udviklingen i beskæftigelsen i perioden 2009 til 2014 Antallet af beskæftigede i Gladsaxe Kommune er steget med 4,99 procent i perioden fra 2009 til 2014, svarende til en stigning på fuldtidsbeskæftigede, jævnfør tabel 1.1., hvilket er ganske markant i sammenligning med udviklingen i beskæftigelsen samlet set i Danmark, idet der her er tale om en reduktion i den samlede beskæftigelse på 0,37 procent. 27

29 Beskæftigede i Gladsaxe Kommune Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Landbrug, skovbrug og fiskeri 4 0,01% 4 0,01% 0,00% Industri ,82% ,75% 13,46% Bygge og anlæg ,54% ,23% 14,53% Handel og transport mv ,81% ,45% -3,03% Information og kommunikation ,57% ,25% 14,45% Finansiering og forsikring 260 0,71% 272 0,71% 4,62% Ejendomshandel og udlejning 342 0,93% 414 1,08% 21,05% Erhvervsservice ,19% ,21% -3,49% Offentlig administration, ,29% ,20% 0,63% undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service ,74% ,97% 13,93% Uoplyst aktivitet 134 0,37% 53 0,14% -60,45% Beskæftigede i alt ,00% ,00% 4,99% Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (RASA11 + RASA1) Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche og tid. I sammenligning med nærområdet er udviklingen også ganske markant, idet beskæftigelsen i Region Hovedstaden siden 2009 er reduceret med 0,88 procent. Gladsaxe Kommune cementerer således overordnet set positionen som en stærk erhvervskommune i vækst. Tabel 1.2 Beskæftigede i Region Hovedstaden Beskæftigede i Region Hovedstaden Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Landbrug, skovbrug og fiskeri ,43% ,38% -12,07% Industri, råstofindvinding og ,16% ,20% -12,60% forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg ,24% ,56% -13,76% Handel og transport mv ,08% ,98% -1,30% Information og kommunikation ,54% ,43% -2,52% Finansiering og forsikring ,10% ,97% -3,47% Ejendomshandel og udlejning ,73% ,80% 3,00% Erhvervsservice ,06% ,56% 2,92% Offentlig administration, ,89% ,57% 4,71% undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service ,13% ,35% 3,30% Uoplyst aktivitet ,63% ,20% -68,53% Beskæftigede i alt ,00% ,00% -0,88% Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (RASA11 + RASA1) Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche og tid. 28

30 Tabel 1.3 Beskæftigede i hele landet Beskæftigede i hele landet Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Landbrug, skovbrug og fiskeri ,73% ,66% -2,75% Industri, råstofindvinding og ,44% ,56% -7,43% forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg ,83% ,61% -4,15% Handel og transport mv ,36% ,14% 2,96% Information og ,61% ,75% 3,33% kommunikation Finansiering og forsikring ,09% ,92% -5,91% Ejendomshandel og udlejning ,52% ,66% 8,57% Erhvervsservice ,89% ,67% 7,47% Offentlig administration, ,56% ,38% -0,90% undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service ,35% ,47% 2,49% Uoplyst aktivitet ,63% ,18% -70,78% Beskæftigede i alt ,00 % ,00 % -0,37% Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (RASA11 + RASA1) Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche og tid. Beskæftigede inden for branchen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Der er blevet flere beskæftigede inden for industribranchen i Gladsaxe Kommune i 2014 sammenlignet med Det er en stigning på 14,53 procent. I hele landet er antallet af beskæftigede i industribranchen reduceret med 7,43 procent i samme periode. Årsagen til at Gladsaxe Kommune oplever en stigning skyldes, som indledningsvist nævnt, at kommunen huser en række store vækstvirksomheder i medicinalindustrien og i den kemiske industri, samt at de mere traditionelle industrivirksomheder i kommunen ikke, i samme omfang som for landet som helhed, reducerer i antallet af beskæftigede, men derimod øger det. Dette kommer også til udtryk ved, at industribranchen er den største arbejdsgiver i kommunen med en andel af den samlede beskæftigelse på 25,75 procent i 2014, mens branchen til sammenligning er den fjerde største arbejdsgiver i Region Hovedstaden og den tredje største i hele landet. Størstedelen af de beskæftigede i industrien i Gladsaxe arbejder inden for den kemiske industri og medicinalindustrien. I 2014 drejer det sig om personer, hvilket er en stigning i forhold til år 2009 på personer og procentuelt på 30,4. Men også maskinindustrien beskæftiger mange med ansatte i

31 Beskæftigede inden for branchen Bygge og anlæg Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen stiger i Gladsaxe Kommune med 8,23 procent fra 2009 til Det betyder, at der er blevet skabt 402 flere stillinger i kommunen. I hele landet ses også et stigning i beskæftigelsen inden for denne branche. Stigningen er på 5,61 procent. Beskæftigede inden for branchen Handel og transport med videre Antallet af beskæftigede inden for denne branche falder fra 2009 til 2014 med 198 personer i Gladsaxe Kommune svarende til en reduktion på 3,03 procent. I landet som helhed stiger antallet af beskæftigede inden for branchen med 2,96 procent i samme periode. Beskæftigede inden for branchen Information og kommunikation I Gladsaxe Kommune er antallet af beskæftigede inden for branchen Information og kommunikation steget med 14,45 procent fra 2009 til 2014, hvilket svarer til en stigning i antallet af beskæftigede på 401 stillinger. Det er især inden for branchen IT- og informationstjenester, at beskæftigelsen er steget. I perioden 2009 til 2014 er stigningen på stillinger. I hele landet ses der i perioden en stigning i antallet af stillinger inden for branchen på i alt 3,33 procent. Beskæftigede inden for branchen Finansiering og forsikring I Gladsaxe Kommune er antallet af beskæftigede inden for branchen Finansiering og forsikring steget med 4,62 procent fra 2009 til 2014, hvilket svarer til en stigning i antallet af beskæftigede på 12 stillinger. For landet som helhed ses der omvendt inden for den samme branche et fald i beskæftigelsen på 5,91 procent i samme periode. Beskæftigede inden for branchen Ejendomshandel og udlejning Antallet af beskæftigede inden for denne branche steg i perioden 2009 til 2014 med 72 svarende til 21,05 procent. På landsplan har forøgelsen af beskæftigede inden for branchen været endnu større, idet den over perioden har været på 8,57 procent, mens stigningen i Region Hovedstaden alene har været på 3,00 procent. 30

32 Beskæftigede inden for branchen Erhvervsservice Siden 2009 er antallet af beskæftigede inden for denne branche reduceret med 3,49 procent svarende til 156 beskæftigede modsat udviklingen på landsplan, hvor der har været en stigning af beskæftigede inden for branchen på 7,47 procent. Beskæftigede inden for branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed Siden 2009 er antallet af beskæftigede inden for branchen i Gladsaxe Kommune steget med 0,63 procent svarende til 61 fuldtidsbeskæftigede. Beskæftigede inden for branchen Kultur, fritid og anden service Antallet af beskæftigede inden for denne branche i Gladsaxe Kommune er siden 2009 steget med 140 personer svarende til 13,93 procent. Til sammenligning er beskæftigelsen inden for denne branche alene steget med 2,49 procent i landet som helhed og med 3,30 procent i Region Hovedstaden. Udviklingen i antallet af arbejdssteder i perioden 2009 til 2013 Siden 2009 og frem til 2013 har Gladsaxe Kommune fået 166 flere arbejdssteder, svarende til en stigning på 6,97 procent. Arbejdssteder er et udtryk for firmaer, der som minimum beskæftiger et halvt årsværk. Danmark som helhed har i samme periode oplevet en vækst i antallet af arbejdssteder på 0,90 procent svarende til arbejdssteder. Region Hovedstaden har oplevet en vækst i antallet af arbejdssteder på 4,76 procent, hvilket svarer til nye arbejdssteder. Dermed er der etableret flere nye arbejdssteder i hovedstadsregionen end i landet som helhed, hvilket indebærer, at andre regioner i landet har oplevet et fald i antallet af arbejdssteder i perioden. 31

33 Tabel 1.4 Arbejdssteder i Gladsaxe Kommune Arbejdssteder i Gladsaxe Kommune Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Landbrug, skovbrug og fiskeri 1 0,04% 2 0,08% 100,00% Industri, råstofindvinding og 115 4,83% 126 4,94% 9,57% forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg ,60% ,42% 5,56% Handel og transport mv ,44% ,42% 2,86% Information og kommunikation 162 6,80% 212 8,32% 30,86% Finansiering og forsikring 43 1,80% 36 1,41% -16,28% Ejendomshandel og udlejning 86 3,61% 108 4,24% 25,58% Erhvervsservice ,00% ,46% 15,62% Offentlig administration, ,67% ,89% -3,80% undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service 159 6,67% 169 6,63% 6,29% Uoplyst aktivitet 13 0,55% 5 0,20% -61,54% Arbejdssteder i alt ,00% ,00% 6,97% Erhvervsbeskæftigelsen Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken.dk (ERH18) Tabel 1.5 Arbejdssteder i Region Hovedstaden Arbejdssteder i Region Hovedstaden Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Landbrug, skovbrug og fiskeri ,05% ,77% -9,86% Industri, råstofindvinding og ,37% ,04% -3,19% forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg ,37% ,76% -1,99% Handel og transport mv ,66% ,28% -0,47% 2 3 Information og kommunikation ,83% ,37% 28,42% Finansiering og forsikring ,17% ,22% 7,24% Ejendomshandel og udlejning ,32% ,03% -0,92% Erhvervsservice ,46% ,51% 15,77% 1 0 Offentlig administration, ,85% ,71% -3,27% undervisning og sundhed 5 7 Kultur, fritid og anden service ,53% ,18% 13,81% Uoplyst aktivitet 326 0,39% 115 0,13% -64,72% Arbejdssteder i alt ,00 % ,00 % 4,76% Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (ERH18) Erhvervsbeskæftigelsen 32

34 Tabel 1.6 Arbejdssteder i hele landet Arbejdssteder i hele landet Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Landbrug, skovbrug og fiskeri ,65% ,35% -10,36% Industri, råstofindvinding og ,60% ,23% -4,71% forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg ,37% ,69% -5,72% Handel og transport mv ,52% ,80% -1,81% Information og kommunikation ,74% ,62% 24,48% Finansiering og forsikring ,82% ,87% 3,60% Ejendomshandel og udlejning ,26% ,81% 11,29% Erhvervsservice ,46% ,18% 13,83% Offentlig administration, ,20% ,88% -1,59% undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service ,06% ,45% 6,44% Uoplyst aktivitet 905 0,32% 355 0,12% -60,77% Arbejdssteder i alt ,00 % ,00 % 0,90% Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (ERH18) Erhvervsbeskæftigelsen Arbejdssteder inden for branchen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Inden for branchen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er der i perioden 2009 til 2013 etableret 11 nye arbejdssteder i Gladsaxe Kommune svarende til en procentuel stigning på 9,57. I samme periode er antallet af arbejdssteder inden for branchen på landsplan reduceret med 4,71 procent, og i Region Hovedstaden er antallet af arbejdssteder inden for branchen blevet reduceret med 3,19 procent. Dette modsvares af det forhold, jævnfør ovenstående, at der i Gladsaxe Kommune er blevet skabt et større antal nye arbejdspladser inden for brancher i perioden, mens antallet af arbejdspladser er faldet på landsplan. Arbejdssteder i Bygge- og anlægsbranchen Antallet af arbejdssteder i Gladsaxe Kommune inden for Bygge- og anlægsbranchen er fra 2009 til 2013 steget med 5,56 procent eller med 18 arbejdssteder. Også her skiller Gladsaxe Kommune sig positivt ud i sammenligning med det landsdækkende billede, idet antallet af arbejdssteder inden for branchen er faldet med 5,72 procent, og i regionen har der været en reduktion af arbejdssteder på 1,99 procent. 33

35 Arbejdssteder i branchen Handel og transport med videre I perioden forøges antallet af arbejdssteder inden for branchen i Gladsaxe Kommune med 18 svarende til en stigning på 2,86 procent. I samme periode er antallet af arbejdssteder inden for branchen i Danmark reduceret med 1,81 procent. Arbejdssteder i branchen Information og kommunikation Fra 2009 til 2013 vokser branchen ganske markant med 30,86 procent svarende til 50 arbejdssteder i Gladsaxe Kommune. Denne vækst modsvares, jævnfør ovenfor, af en betydelig stigning i beskæftigelsen på området siden Væksten inden for branchen i Gladsaxe Kommune er også noget større, end den er på landsplan, hvor den er på 24,48 procent. I Region Hovedstaden er væksten dog større end i Gladsaxe Kommune, i det væksten her har været på 28,42 procent i perioden. Arbejdssteder i branchen Finansiering og forsikring Inden for branchen Finansiering og forretningsservice er antallet af arbejdssteder i kommunen faldet fra 2009 til 2013 med 7 arbejdssteder svarende til 16,28 procent, hvor der til sammenligning på landsplan er sket en stigning i antallet af arbejdssteder inden for branchen på 3,60 procent. Også i Region Hovedstaden har der været en forøgelse af antallet af arbejdssteder inden for branchen her på 7,24 procent. Arbejdssteder i branchen Ejendomshandel og udlejning Antallet af arbejdssteder i denne branche steg i perioden 2009 til 2013 med 22 svarende til 25,58 procent i Gladsaxe Kommune. På landsplan har forøgelsen af beskæftigede inden for branchen været noget mindre, i det den over perioden har været på 11,89 procent, mens Region Hovedstaden har oplevet en mindre reduktion i antallet af arbejdssteder i branchen på 0,92 procent. Arbejdssteder i branchen Erhvervsservice Siden 2009 er antallet af arbejdssteder inden for denne branche steget med 15,62 procent i Gladsaxe Kommune svarende til 67 nye arbejdssteder. Tilsvarende har der også på landsplan været en større stigning i antallet af arbejdssteder på 13,83 procent i perioden. I Region Hovedstaden har stigningen i antal arbejdssteder været endnu større, idet der her har været tale om en forøgelse af antallet af arbejdssteder på 15,77 procent. 34

36 Arbejdssteder i branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed Inden for branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed er antallet af arbejdssteder i Gladsaxe Kommune reduceret med 16 fra 2009 til 2013 svarende til et fald på 3,80 procent. Også på landsplan har der været en reduktion i antallet af arbejdssteder inden for den branche her på 1,59 procent. I Region Hovedstaden har der været et fald på 3,27 procent. Arbejdssteder i branchen Kultur, fritid og anden service Antallet af arbejdssteder inden for denne branche i Gladsaxe Kommune er siden 2009 steget med 10 svarende til 6,29 procent, med 6,44 procent i landet som helhed, og med 13,81 procent i Region Hovedstaden. Selskabsskatter i Gladsaxe Kommune I dette afsnit beskrives udviklingen i kommunens indtægter fra selskabsskatten i perioden 2010 til 2018 og fordelingen på de større virksomheder. Da selskabsskatten betales med 3 års forsinkelse svarer tallene til Gladsaxe Kommunes andel af den opkrævede selskabsskat i henholdsvis 2008 til 2012 og den forventede andel i Den udbetalte selskabsskat til kommunen afhænger ud over den årlige betaling også af mulige efterreguleringer fra tidligere år. Tabel 2.1 viser udviklingen i selskabsskatten fra 2010 til Tallene for 2016 til 2018 er skønnede indtægter. Det fremgår, at selskabsskatterne stiger kraftigt fra 2013 til 2014 og 2015, men herefter falder igen. Stigningen skyldes især, at Novo Nordisk s selskabsskattebetaling er blevet efterreguleret for tidligere år på grund af en verserende skattesag Årets selskabsskat Efterreguleringer (8.395) I alt Årets selskabsskat forventes at stige fra 164 millioner kroner i 2010 til 321 millioner kroner i Udviklingen kan reelt tilskrives det forventede selskabsskattebidrag fra Novo Nordisk. Tabel 2.2 viser bidragene fra de 20 største betalere til Gladsaxe Kommune. Bidragene er uden efterregulering fra tidligere år fra 2007 til I 2012 har det ikke været muligt at udskille efterreguleringen fra tidligere. Nogle af de 20 største bidragere af selskabsskat i perioden er 35

37 siden 2010 fraflyttet Gladsaxe Kommune, og disse virksomheder vil derfor fremadrettet ikke fremgå af opgørelsen. Ud af disse virksomheder, er det især Skandinavisk Holding, der fraflyttede kommunen for et par år siden, der hidtil har bidraget til kommunens selskabsskatteprovenu. Det fremgår, at Novo Nordisks selskabsskattebidrag udgør en stor andel af den samlede selskabsskat i Gladsaxe Kommune. Denne andel forventes endvidere at stige yderligere i de kommende år og forventes at udgøre størstedelen af kommunens selskabsskatteindtægt i Tabel 2.2 Selskabsskat fordelt på de 20 største bidragere Virksomhedsnavn Hovedtotal Gennemsnitlig Novo Nordisk A/S Skandinavisk Holding A/S Toyota Danmark A/S Ferrosan Holding A/S VKR Holding A/S HNG Midt-Nord Salg A/S NNIT A/S Berendsen Textil Service A/S Uno X Wolseley Holdings Denmark Aps Converse Scandinavia A/S WIDE INVEST ApS Reckitt Benchiser A/S Cisco System Denmark Aps NCC YX Ejendomme Danmark A/S Alfa Laval Copenhagen A/S Bygma Gruppen A/S TDC A/S Dacke PMC Danmark A/S GEA PROCESS ENGINEERING A/S I alt 20 største bidragere

38 Analyser Erhvervsklima i Gladsaxe Kommune En række brancheorganisationer udarbejder hvert år analyser af det kommunale erhvervsklima i Danmark. Analyserne giver, på forskellig baggrund, en pejling af erhvervsklimaet i de enkelte kommuner. Nedenfor gives en kort oversigt over konklusionerne for Gladsaxe Kommune fra forskellige analyser af erhvervsklimaet. De to centrale analyser er: Lokalt Erhvervsklima2014 udarbejdet af Dansk Industri Kommunerne og erhvervslivet: Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014 udarbejdet af Dansk Byggeri Lokalt Erhvervsklima 2014 udarbejdet af Dansk Industri I analysen fra Dansk Industri om Lokalt Erhvervsklima 2014 opnår Gladsaxe Kommune en samlet placering som nr. 26 ud af 96 kommuner. De to kommuner Fanø og Læsø er ikke medtaget, da talmaterialet er for spinkelt. Det vil sige Gladsaxe Kommune har opnået samme placering som i Hvis der alene ses på de 29 kommuner i Region Hovedstaden, så opnår Gladsaxe en placering som nummer 8, hvilket er en plads bedre end i 2013, hvor Gladsaxe kom på en 9. plads. På landsplan er Gladsaxe placeret i den bedste tredjedel i 8 af de 11 hovedkategorier og i den bedste halvdel i 9 af de 11 kategorier. I ingen af kategorierne er Gladsaxe Kommune placeret i den nederste tredjedel, hvilket er en forbedring i forhold til sidste år, hvor Gladsaxes placering i relation til Fysisk planlægning og Skatter, afgifter og gebyrer lå i den nederste tredjedel. Stærke kategorier Gladsaxes bedste placering er i kategorien Kommunens velfærdsservice, hvor kommunen er placeret som nr. 8. Derudover er kommunen placeret som nr. 14 i kategorien Kommunens image, og som nr. 20 i kategorien Brug af private leverandører. 37