Forord v. borgmester/udvalgsformand... 3 Det aktuelle kulturlandskab mulighedernes land... 3 Sammenhæng mellem den kulturpolitiske vision og

Transkript

1 Foreløbigt oplæg til Kulturpolitik for Thisted Kommune

2 Forord v. borgmester/udvalgsformand... 3 Det aktuelle kulturlandskab mulighedernes land... 3 Sammenhæng mellem den kulturpolitiske vision og kommuneplanen... 3 Vision og intention med kulturpolitikken... 3 Indsatsområder de 6 hovedveje i kulturudviklingen Øget fokus på de stedbundne potentialer Samarbejde og helhedstænkning Børn og unges adgang til kultur og talentudvikling Vidensmiljøer og faglighed Styrkelse og nytænkning af de fysiske rammer Kulturel mangfoldighed og tilgængelighed i borgernes hverdag... 7 Handleplan... 8 Ide 1: Institutions samarbejde og kulturgruppe... 8 Ide 2: Faglige netværk... 9 Ide 3: Kulturskole, skoletjeneste og kulturrygsæk Ide 4: Sammenhængende talentudviklingsprogrammer fra førskole til voksen inden for de kunstneriske genrer Ide 5: Arbejdsgruppe vedrørende Hanstholm Fyr Ide 6: Kortlægning af de fysiske ressourcer Ide 7: Tilgængelighed i form af åbne institutioner, transport, digitalisering og formidling Andre gode ideer til fri afbenyttelse og senere brug Kulturlandskabet i kommunen

3 Forord v. borgmester/udvalgsformand Forord med lidt om tilblivelse, forudsætninger og essensen af politikken etc. [Ved udvalgsformand og/eller borgmesteren.] Det aktuelle kulturlandskab mulighedernes land! Thisted Kommune har mange kunstnere og kulturinstitutioner, der producerer og præsenterer kunst og kultur på mange niveauer. Der er et blomstrende foreningsliv, en stor talentmasse og mange aktive ildsjæle. Kulturlivet er præget af en række decentrale initiativer og aktører, der løfter rigtig mange kulturopgaver, hver for sig eller i mindre fællesskaber. Vi har således et mangfoldigt kulturliv, men også relativt fragmenteret kulturudbud, som det kan være vanskeligt at navigere i som almindelig borger, kunstner, institution, talent og kreativ virksomhed. Der er oplagte muligheder for at nytænke og skabe mere synlighed om det eksisterende kulturliv samt i forhold til koordinering og samarbejde på tværs af kulturlivet og der fokuseres derfor ikke i denne kulturpolitik på at opfinde en række nye prestigeprojekter, men på at organisere bedre rammer for samarbejde og udvikling. Sammenhæng mellem den kulturpolitiske vision og andre politikker Her gennemgås kulturpolitikkens placering i sammenhæng med de overordnede styredokumenter for kommunen og politikker fra andre områder. [Følger senere] Vision og intention med kulturpolitikken kulturen tæller! Her formuleres den/de overordnede visioner for kulturpolitikken i kortform, samt de indsatsområder og overordnede intentioner, der konkretiserer visionerne. [styregruppen arbejder stadig på formuleringen af den samlede vision] Samlet intention med kulturpolitikken Vi vil have et samlet og samarbejdende kulturliv, der kan fungere som en stærk og relevant medspiller i kommunens liv og udvikling på tværs af kulturinstitutioner, forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere. Vi vil have et rigt kulturliv, der giver store og små fællesskab gennem oplevelser. Når der uddeles kulturstøtte, er kulturpolitikken et af de redskaber, vi gør brug af. 3

4 Indsatsområder de 6 hovedveje i kulturudviklingen Her følger en beskrivelse de 6 indsatsområder, der tilsammen skal rykke kommunen i retning af vores kulturpolitiske vision. 1. Øget fokus på de stedbundne potentialer Den første vej i kulturudviklingen handler om at blive bedre til at få øje på det, vi allerede har i kommunen og sætte det i sving på nye måder. Thisted Kommune rummer både hav, fjord, åbent land, en købstad, en række stationsbyer og en mængde små landsbyer og geografisk set er vi en stor kommune med 100 kilometer fra syd til nord. Det er en kulturel udfordring at styrke borgernes fælles identitet i så stor og mangfoldig en kommune. Dette kan ske ved at øge fokus på at skabe fælles identitet og historier gennem det stedbundne potentiale f.eks. naturen, landskabet, kulturarv, historiske begivenheder, folkelivet (herunder vores frivillighedskultur), litteratur, kunst og idéhistorie. Kulturlivet kan gennem kunst- og kulturfagligt arbejde bidrage til at identificere og formulere de særlige kendetegn i kommunen, der tilsammen udgør vores fælles identitet. Det lokale fællesskabsorienterede arbejde vil samtidig kunne benyttes i en national og international sammenhæng i kommunens strategier om f.eks. branding og bosætning samt af øvrige aktører, der ønsker at udvikle nye forretningsinitiativer inspireret af de stedbundne potentialer. Intentioner med fokus på de stedbundne potentialer Finde de gode historier. Vi vil finde de gode historier og fortælle dem til os selv, vores børn og unge og til omverdenen! Vi vil udvikle en bedre fornemmelse af vores kulturelle identitet. Kommunefællesskab. Et stærkere kommunefællesskab, hvor helheden skabes gennem det tværgående og decentrale arbejde med de stedbundne potentialer. Nye kulturarenaer. Øget fokus på at undersøge og udvikle alternative arenaer til kunstproduktioner, kulturevents og kulturformidling. Branding/erhvervsinitiativer. De kulturelle aktører kan bidrage med input til branding og nye erhvervsinitiativer bredt i kommunen. Heraf skabes mulighed for fælles markedsføring og branding af kommunen, der tager udgangspunkt i de stedbundne potentialer. Kultureksport. Anerkendelse og opbakning til de eksisterende og nye kulturelle ambassadører, der repræsenterer kommunens kulturliv nationalt og internationalt. 2. Samarbejde og helhedstænkning Den anden vej i kulturudviklingen handler om at tænke i helheder og samarbejde på tværs. Kulturområdet bør arbejde på at indgå som en naturlig ressource og medspiller i den kommunale udvikling og strategi. Kunst og kultur kan være med til at løse problemer og udfordringer og skabe ny vækst på tværs i kommunen f.eks. inden for social- og sundhedspolitik, miljø- og natur, bosætningsstrategier, turisme, erhvervsudvikling etc. Kulturlivet bør markere sig som en stærkt spiller, der evner at tænke nyt, vil bidrage med ressourcer og se tingene i helheder. 4

5 Intentioner med samarbejde og helhedstænkning Forenet kulturliv. Et stærkt og forenet kulturliv, der samarbejder både indadtil kulturaktørerne imellem og udadtil med eksterne kulturaktører i kommunen, nationalt og internationalt. Kreative alliancer. Flere kreative alliancer med f.eks. erhvervslivet, turistsektoren og de videregående uddannelser fokus på udveksling af kompetencer og udnyttelse af de respektive ressourcer på tværs af faglige sektorer. Eksternt samarbejde. Vedligeholdelse og udvikling af eksterne samarbejder i form af kulturaftaler, samarbejdsaftaler og fagligt netværk nationalt såvel som internationalt. Politik. Kulturlivet bør indgå i højere grad end i dag, når der formuleres sundheds, social-, skole-, erhvervs-, turismepolitik. Sundhed. Fokus på potentialet i fællesskabsdannende kulturelle oplevelser i forhold til menneskelig trivsel og sundhed. 3. Børn og unges adgang til kultur og talentudvikling Børn og unge er en af kommunens vigtigste ressourcer i sikringen af fremtidens velfærd og sammenhængskraft. Et godt og velfungerende kulturliv for børn og unge er en vigtig brik i at skabe gode opvækstbetingelser og velfungerende borgere i demokratiet. At børn og unge møder mangfoldige, kvalificerede og kulturelle udfordringer er med til at styrke deres selvværd, kvalitetsbevidsthed og aktive demokratiske deltagelse, det stimulerer deres indlæring og koncentration, og det giver samtidig mulighed for at indgå i nye fællesskaber og sociale sammenhænge. Kommunen vil derfor i fællesskab med kulturlivet bidrage til at sikre betingelserne for, at vores børn og unge har ligeværdig adgang til og mulighed for at deltage i et varieret, velkoordineret kunst- og kulturtilbud, der tager udgangspunkt barnet og den unges behov i forhold til udbud, fagligt niveau og aldersspredning. Intentioner med børn og ungeindsatsen Lige adgang til kultur. Thisted Kommune skal udvikle en stærk børnekulturel profil, der sikrer, at alle kommunens børn uanset bopæl og familie- og opdragelsesmæssig baggrund får adgang til alderssvarende kulturoplevelser inden for de forskellige kunstneriske genrer. Kommunens børn og unge bør have kulturel ballast, og de bør forankres i den lokale identitet. Kunst og kultur i hverdagen. Kunsten og kulturen skal være en integreret del af børn og unges hverdag i samspil med familie, sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, kulturinstitutioner og foreninger. Gode rammer. Kommunen vil skabe gode rammer for børn og unges aktive kulturliv, således at der gives plads til børn og unges egne miljøer, hvor de får mulighed for at skabe kultur på deres præmisser og får medindflydelse på egen kulturel virksomhed. Udvikling af nye uformelle læringsmiljøer. Aktiv deltagelse. Alle børn og unge skal have mulighed for at udfolde sig kunstnerisk. De børn, som har særlige evner, skal have mulighed for at udvikle deres evner med kvalificeret støtte. 5

6 4. Vidensmiljøer og faglighed Tilstedeværelsen af faglige miljøer i Thisted Kommune er en afgørende faktor for, at vi som landkommune kan gøre os gældende i konkurrencen med det øvrige Danmark om medarbejdere, borgere, turister og i tilførslen af ressourcer. Viden skaber ny viden, der siden kan skabe vækst. Vidensmiljøer er også med til at sikre, at den lokale udvikling informeres af og forankres i ny international viden og forskning. Kommunen vil derfor arbejder på at skabe, opretholde og udvikle attraktive faglige miljøer gennem gode ramme- og udviklingsbetingelser. Inden for kulturområdet eksisterer der i Thisted Kommune en række velfungerende, stærke miljøer omkring institutionerne og i vækstlagene. Vi vil arbejde på at anerkende, udnytte og rammesætte disse miljøer bedst muligt. Institutionerne skal sikres et acceptabelt driftsniveau, således at de kan løse de lovbundne arbejdsopgaver på kulturområdet. De videnstunge og udviklingsorienterede vækstlag og kreative erhverv skal identificeres, anerkendes og understøttes. Intentioner med faglighed og talentudvikling En kommune med faglig tyngde, kvalitet og mulighed for fordybelse. En kommune med stærke og synlige faglige miljøer, der bidrager til fællesskabet. En udvikling, der er informeret af national og international standard. Gode rammer for de kreative erhverv og vækstlag. Talentudvikling inden for alle kunstneriske genrer. Et øget fokus på kompetenceudvikling til fremme af professionalisme og tværfagligt virke i kulturlivet ikke mindst i forhold til de fagpersoner, der varetager arbejdet med børn- og ungekulturen. 5. Styrkelse og nytænkning af de fysiske rammer Kommunen bør have fokus på at nytænke, styrke og afdække de fysiske rammer omkring kulturlivet. Et løbende vedligeholds- og udviklingsbehov skal anerkendes og prioriteres, men alle investeringer i kulturbyggeri og istandsættelse skal gennemtænkes grundigt i forhold til langsigtede faglige behov og eksisterende fysiske ressourcer. Kommunen dækker et stort geografisk område med vækst og iderigdom i alle områder byerne, landsbyerne og landdistrikterne samt en mængde forskelligartede kulturinstitutioner, lokaler og områder. Det er netop denne rigdom, som vi gerne ser udnyttet, så mangfoldigheden bliver et kendetegn for kommunens kulturliv. Såvel kommune som kulturliv bør tænkes i helheder ikke enkeltsager og enkeltinteresser. Hvis kulturområdet skal styrkes og blive en medspiller i den kommunale udvikling, så skal der tænkes i helheder og samarbejder, både hvad angår anlæg og drift. Kommunen bør undersøge mulighederne for at nytænke brugen af de eksisterende fysiske rammer med den ambition at kulturlivets faglige behov og de bestående ressourcer matches bedst muligt. Intentioner med styrkelse og nytænkning af de fysiske rammer Et kulturliv, hvor de forskellige genrer og faglige miljøer, har fagligt tilfredsstillende lokaler til deres rådighed. 6

7 Et kulturliv, der samarbejder om brugen af fysiske rammer. Fokus på kulturens mødesteder og sammenhængen mellem forskellige kulturoplevelser i det fysiske rum i samarbejde med byplanlægningen. 6. Kulturel mangfoldighed og tilgængelighed i borgernes hverdag Thisted Kommune vil gerne have et kulturliv, der er præget af mangfoldighed i forhold til genrer og typer af udøvende kunstnere. Et kulturliv, der kan rumme de etablerede institutioner og lokale traditioner samtidigt med, at det er åbent over for nytænkning og nye initiativer. Thisted Kommune vil gerne have et kulturliv, som man kan deltage aktivt i. Vi vil gerne have kultur af, med og for borgere i alle aldre! Kommunen skal derfor støtte op om kulturlivet og de kreative miljøer i hele kommunen. Store dele af kulturlivet i Thisted er forankret i en frivillighedskultur. Der er talrige gode initiativer og ildsjæle, der har bidraget til en stor mangfoldighed i kulturlivet. Kulturinstitutionerne skal give de enkelte borgere mulighed for at udfolde sig i kulturlivet, og kommunen skal prioritere at skabe tidssvarende rammer for kulturlivet, således at der er gode arbejdsbetingelser, der styrker, synliggør og understøtter såvel det institutionaliserede som det frivillige kulturliv. Intentioner med kulturel mangfoldighed i borgernes hverdag Kommunen sætter rammer for at understøtte mangfoldighed og plads til et bredt kulturliv der både omfatter professionelle og amatører forankret i lokale traditioner og kreative miljøer i hele kommunen. Kommunen skal aktivt samarbejde med de frivilliges organisationer særligt Kulturelt Samråd om at skabe de bedste betingelser samt om at udnytte ressourcerne på området. Kulturlivet skal i fællesskab søge at styrke og synliggøre spontane kulturaktiviteter ved at give dem råderum og professionel sparring. Kommunen og kommunens institutioner skal fokusere på at sikre adgangen til relevante tilbud og samarbejder for kommunens borgere. Kunst og kultur skal være tilgængelig for borgernes både den lokalt producerede og så vidt muligt også den nationale og internationale kunst. Vores kulturinstitutioner og kulturaktører bør arbejde med tilgængeligheden af kulturtilbuddet både gennem formidling og åbningstider, og kommunen bør sikre gode rammer for dette arbejde. Fokus på at skabe tilgængelighed gennem brugen af ny teknologi i formidlingen og udnyttelse af relevante digitaliseringsmuligheder. Koordinering af kulturtilbud og udvikling af fælles formidlingsplatforme. 7

8 Handleplan Her følger en beskrivelse af, hvordan vi vil kunne realisere de intentioner, der er beskrevet under indsatsområderne. Ide 1: Institutions samarbejde og kulturgruppe Thisted Kommune er præget af små, stærke kulturinstitutioner, der arbejder professionelt med kulturen. Institutionerne er en af grundpillerne i kulturlivet, og de bidrager med en højere faglighed til kulturtilbuddet i kommunen. Derfor skal deres arbejdsbetingelser og udviklingsmuligheder sikres bedst muligt. Institutioner har hver sin særegne profil og organisationsform, men de fleste af institutionerne deler udfordringen ved på en gang at være små institutioner med relativt få ansatte, der skal sikre den daglige drift og samtidig skulle udvikle kulturtilbuddet i kommunen. Der er muligheder for at løse nogle af disse opgaver i fællesskab, og en ny kulturpolitik bør satse på, at institutionerne samarbejder på tværs i gensidig faglig respekt om at udvikle det samlede kulturtilbud bedst muligt. Der kan straks etableres et samarbejdsorgan i Thisted Kommune bestående af ledere/repræsentanter for institutionerne på kulturområdet med forvaltningen som tovholder f.eks. fra biblioteket, musikskolen, museet og egnsteatret. Musikskole Egnsteatret Institutionssamarbejde Bibliotek Museum Forummet skal give området et løft i forhold til koordination og gode dialoger mellem de forskellige kulturgrene. Ved et formaliseret samarbejde vil der kunne dannes grobund for frugtbare visioner netop realiseret på tværs af institutioner. Hvis der sideløbende med denne proces etableres selvkørende faglige netværk (se ide 2), kan der på sigt nedsættes en bredere kulturgruppe med repræsentanter fra netværksgrupperne, det administrative og politiske lag, der skal arbejde strategisk og koordinerende med udviklingen af kommunens kulturelle tilbud. Med en samlet kulturgruppe, vil kulturlivet få en unik mulighed for at koordinere indsatsen og bruge ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Kulturgruppen kan samles et par gange årligt på seminardage til vidensdeling og diskussion af mulige udviklingstiltag inden for kulturområdet. 8

9 Børneungekultur Samarbejde mellem erhver, kultur, turisme Scenisk kunst Kulturgruppen Museerne Musik Litteratur og bibliotek Billedkunst Bidrager til alle indsatsområderne. Ide 2: Faglige netværk I den kommende kulturperiode kan man afsøge mulighederne for, at kommunens kulturliv organiseres i faglige netværk. Tanken er, at det vil være hensigtsmæssigt, at der nedsættes en række faglige netværksgrupper/faglige råd med repræsenter fra institutioner, foreninger og relevante aktører inden for de forskellige kunstneriske genrer og faglige områder med henblik på at stimulere det faglige miljø, skabe en udviklings- og undervisningsplatform og stimulere netværksdannelse på tværs i kommunen. De faglige netværk kan arbejde på at udvikle og samarbejde inden for deres område f.eks. vil det være hensigtsmæssigt, hvis der samarbejdes mellem musikskolen, folkeskolen, de musiske foreninger, musikteatret etc. om udviklingen af det samlede kulturtilbud inden for musikken, ligesom de vil kunne identificere de områder, der skal tages op politisk. De faglige netværk vil også kunne benyttes som faglige råd af kommunens øvrige kulturaktører herunder kommunen selv. De faglige råd og netværk bør så vidt muligt bygge videre på eksisterende netværk og råd, således at vi samler kræfterne. For at komme i gang, kan man indledningsvist undersøge muligheden og interessen for at nedsætte følgende råd / netværk: Børne- ungeråd. Rådet kan varetage konkrete opgaver, f.eks. i forhold til at organisere børnekulturtilbuddet i kommunen. Rådet, vil også kunne bruges som konsultationsforum i forhold til udviklingsideer/projekter. Billedkunstråd. Rådet kan rådgive kommunen og andre interessenter i billedkunstspørgsmål samt tage initiativer, der fremmer billedkunsten lokalt. ABM-samarbejde. I mange kommuner landet over er der et velfungerende samarbejde mellem arkivet, biblioteket og museet (ABM), der varetager en lang række opgaver inden for f.eks. udvikling, forskning og formidling. I regi af et sådant samarbejde vil man også kunne se på mulighederne for etableringen af et egentlig Historiens Hus, der vil kunne blive et lokomotiv for kulturarvsarbejdet i kommunen. 9

10 Bygningsbevaringsråd. En del af landets kommuner har et såkaldt bygningsbevaringsråd, hvor teknisk og kulturel ekspertise mødes om at udvikle og støtte kommunens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Turisme, erhverv og kultursamarbejde. Et uformelt netværk, der har til opgave at afsøge mulighederne for at samarbejde og skabe synergi på tværs af sektorerne. Bidrager til alle indsatsområderne. Ide 3: Kulturskole, skoletjeneste og kulturrygsæk Der bør tages initiativ til at skabe en kulturskole i kommunen, således at alle børn og unge har et fagligt og alderssvarende tilbud om frivillig kulturundervisning i minimum musik, drama, billedkunst og litteratur. Der bør tages højde for den geografiske spredning af kommunens børn og unge i organiseringen af dette tilbud ved, at kulturundervisningen foregår decentralt i de respektive institutioner. Der bør også tages initiativ til at udvikle skoletjenesten i kommunen, således at kulturinstitutionernes særlige læringsrum, der rummer unikke muligheder for at forbinde faglighed, læring og oplevelse, sættes i spil i forbindelse med daginstitutionernes, grundskolens og ungdomsuddannelsernes undervisning. Skoletjenesten vil bl.a. kunne arbejde med at tilbyde undervisning, der tager udgangspunkt i det stedbundne i kommunen. Arbejdet med udviklingen af kulturskolen og skoletjenesten vil med fordel kunne forankres i det foreslåede institutionssamarbejde. Når de relevante samarbejdsorganer og netværk (ide 1 og 2) er etableret, bør der tages initiativ til at lave en kulturrygsæk for børn og unge i kommunen. En kulturrygsæk sikrer alle kommunens skolebørn et professionelt møde med både teater, musik og dans gennem et samlet, koordineret og tværkulturelt tilbud. En del af kulturrygsækken kan også være den årlige tradition med en kulturnat for børn og unge, den allerede etablerede teaterordning for børn og unge (Børneteaterudvalget) samt ordningen Levende Musik i Skolen (LMS), som Thisted Kommune bliver en del af i sæsonen Derudover kan man overveje, om der skal indgå en fælles kommunal festival for børn og unge som en ny tradition. Arbejdet med at udvikle og koordinere kulturrygsækken kan forankres i Børne- og ungerådet. Bidrager til alle indsatsområderne, dog særligt 1,2,3,4 og 6. Ide 4: Sammenhængende talentudviklingsprogrammer fra førskole til voksen inden for de kunstneriske genrer Drivkraften i talentudvikling er et barns lyst til at lære og glæden ved at fordybe sig i et bestemt kulturfag. For talentudvikling er det centralt at give undervisningstilbud fra børnehave til gymnasium. Målet med talentudvikling er at give børn mulighed for at udviklet sig og opnå et tilstrækkeligt højt niveau, således de har mulighed for at kunne optages på en af de videregående kunstneriske uddannelser. 10

11 Det primære mål med talentudvikling er at styrke talenter blandt børn og ugen. Sekundært at styrke børnenes kulturelle kapital. Forskning har vist, at de skolesystemer, der har et bredt kulturfagligt skema for eleverne, klarer sig bedst i matematik, læsning og naturfaglig tænkning. Thisted Kommune bør derfor styrke talentudvikling for at dyrke og udvikle lokale talenter og samtidigt styrke de generelle skolekundskaber. Bidrager til indsatsområderne 2,3,4 og 6. Ide 5: Arbejdsgruppe vedrørende Hanstholm Fyr Det fredede bygningskompleks ved Hanstholm Fyr udgør et helstøbt kulturmiljø uden sidestykke i Danmark og det har et stort potentiale i forhold til arbejdet med det stedbundne i kommunen. Vi bør værne om og vedligeholde vores kulturarv samtidig med, at vi bruger fyret på en måde, der kommer området til gode. Hanstholm Fyr har potentiale til at blive et kulturelt fyrtårn af nationale og internationale dimensioner, der vil kunne skabe unikke rammer om formidling. Kommunen bør nedsætte en arbejdsgruppe, der kan foretage en udredning af bygningens tilstand. Efterfølgende bør der nedsættes en bredere sammensat faglig arbejdsgruppe, der på baggrund af de tekniske anbefalinger kan udvikle et bud på, hvordan man kan bruge fyret. På den måde vil en restaurering af bygningskomplekset kunne tænkes parallelt med en fremtidig anvendelse af bygningerne og området. Bidrager til indsatsområderne 1,2 og 5. Ide 6: Kortlægning af de fysiske ressourcer Kortlægning af de bestående ressourcer, herunder forsamlingshusene og relevante tomme bygninger. Opgaven varetages af institutionerne i samarbejde med forvaltningen, der samtidig fungerer som tovholder på projektet. Arbejdet vil eventuelt kunne indgå i udviklingen af det Virtuelle Kulturhus, hvor det vil være oplagt at undersøge, om man kan skabe en fælles lokaleoversigt/kalender. Derudover vil arbejdet kunne udmønte sig i etablering af klynger kulturelle centre, der fokuserer på at skabe sammenhængende kulturelle oplevelser, som vi f.eks. har set det i Vestervig. Bidrager særligt til indsatsområderne 1,2 og 5. Ide 7: Tilgængelighed i form af åbne institutioner, transport, digitalisering og formidling Kunst og kultur skal være tilgængelig for borgerne fysisk og virtuelt. Borgerne skal have tidssvarende adgang til lokal produceret og så vidt muligt også den nationale og internationale kunst og kultur. Vores kulturinstitutioner og kulturaktører skal arbejde med tilgængeligheden af kulturtilbuddet, og 11

12 kommunen skal sikre gode rammer for dette arbejde. Der vil med fordel kunne fokuseres på følgende: Institutionernes tilgængelighed: Etablering af Åbne Biblioteker, hvor der er adgang til biblioteket hele dagen, f.eks. fra kl Selvbetjening supplerer den personale-betjente åbningstid. Med konceptet åbne biblioteker kan borgerne få udvidet adgang til bibliotekets tilbud. Selvbetjening skaber større tilgængelighed og fleksibilitet i brugen af biblioteket. Det vil give gode muligheder for at mødes på biblioteket om en fælles interesse, i læseklubben eller i studiegruppen. Den øgede tilgængelighed vil styrke den uformelle læring. Fokus på transport: Hvis vi ønsker at sikre lige adgang til kulturtilbuddene for alle borgere, bør vi undersøge, om vi kan indrette vores transporttilbud i kommunen bedre. F.eks. gennem institutionssamarbejde om bustransport af skolebørn. Digitalisering: Kommunens kulturinstitutioner / kulturlivet bør indtænkes og prioriteres i kommunens digitaliseringsstrategi, således at arbejdet med bl.a. Danskernes Digitale Bibliotek tilgodeses. Virtuelt kulturhus: Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, der undersøger mulighederne for at skabe et virtuelt kulturhus i Thisted Kommune. Et virtuelt kulturhus kan opbygges gennem thy360.dk, hvis denne videreudvikles grafisk og indholdsmæssigt, og der vil naturligvis også kunne opbygges en ny selvstændig platform. Tanken er, at borgerne og kulturaktørerne skal opleve, at vi har et stort fælles kulturhus i kommunen, der samarbejder om at skabe et bredt og mangfoldigt repertoire. Kulturhuset arbejder på mange scener der dækker hele kommunen geografisk. I det virtuelle kulturhus, vil man således kunne besøge de mange forskellige institutioner og få præsenteret det aktuelle kulturtilbud. Det virtuelle kulturhus vil på denne måde understøtte initiativerne i ide 1 og 2 som en formidlingsmæssig overbygning på et fagligt og/eller administrativt fællesskab. Bidrager til alle indsatsområderne Andre gode ideer til fri afbenyttelse og senere brug I forlængelse af arbejdet med at etablere en kulturskole, kan der etableres en motivations og udviklingspulje, hvor børn og unge kan søge om tilskud. Kriterier og indsatsområder defineres årligt. Der udvikles endvidere en samlet oversigt over, hvor der kan søges tilskud til projekter vedrørende børn og unge. I forlængelse af arbejdet med at udvikle skoletjeneste og kulturrygsæk skal skolernes kontaktlærere tilbydes at deltage i netværksmøder med sparring og faglig inspiration. 12

13 Kulturlandskabet i kommunen Her følger en beskrivelse af de interessenter der udover de enkelte kulturaktører arbejder med kulturområdet i Thisted Kommune. Thisted Kommunes arbejde med kulturområdet er forankret i Teknisk Forvaltning under Planafdelingen. Læs mere om kommunens kulturarbejde på samt om den aktuelle kulturpolitiske udvikling i kommunen på Kulturelt Samråd er skabt af foreninger i Thisted Kommune for at være paraplyorganisation for kulturelle foreninger i kommunen, der kan skabe samarbejde mellem foreningerne, styrke den enkelte forening og arrangere fællesarrangementer. Region Nordjylland Inden for kultur, turisme og oplevelse har Regionen fastlagt en række indsatser og opgaveområder, som understøtter det strategiske arbejde med regional udvikling i Nordjylland. Læs mere om strategien og puljer på Kulturaftale Nordjylland er en udviklingsaftale med Kulturministeriet og Kulturregion Nordjylland, som skal være med til at øge kvaliteten og synligheden af det samlede kulturområde i landsdelen. Det gælder udvikling i forhold til billedkunst, teater, musik, museer med videre. Thisted Kommune indgår i kulturaftalen sammen med de 10 øvrige nordjyske kommuner. Læs mere om vores kulturaftale her: Thy360. Arbejdsgruppen bag portalen Thy360 er den fælles kalender og formidler af kulturtilbuddene for hele kommunen. Landdistrikts LAG Thy-Mors satser i sin aktuelle strategi om at gøre Thy- Mors til et landdistrikt i verdensklasse på kunst og kultur. Læs mere på Thy Turistforening løfter en stor del af formidlingsarbejdet omkring kulturtilbuddene i kommunen og indgår som samarbejdspartner på i mange projekter. Læs mere på [liste endnu ikke komplet ] 13