Sted Aalborg Kommune, Boulevarden 13, 9000 Aalborg, Repræsentationslokale 1

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dagsorden Erhvervsråd Møde Aalborg Erhvervsråd Tid 15. september 2014, kl Sted Aalborg Kommune, Boulevarden 13, 9000 Aalborg, Repræsentationslokale 1 Deltagere Torben Søgaard Niels Jørgen Kristensen Anders Hjulmand Svend Aage Suhr Gert Kristensen Jan Gregersen Per Michael Johansen Poul Søe Jeppesen Thomas Kastrup-Larsen (mødeleder) Mai-Britt Iversen Hans Henrik Henriksen Tina French Nielsen Thomas Krarup Lasse P. N. Olsen Mads Duedahl Daniel Nyboe Andersen Jens Toft-Nielsen Hans Peter Beck Jens Kristian Munk Tonny Thorup Lene Lykkegaard (referent) Afbud Peter Rindebæk Mads Andreasen Anna Kirsten Olesen Ivan Ziegler Peter Thomsen Tommy Eggers Gæster Professor Lasse Anderson, Medieteknologi og Arkitektur, Aalborg Universitet (punkt 2) Byrådsmedlem Lasse Frimand Jensen, Formand for Uddannelsesrådet (punkt 3) Konsulent Helle Lundgreen, Sekretær for Uddannelsesrådet, Aalborg Kommune (punkt 3) Sagsnr./Dok.nr / Godkendelse af dagsorden 2. De kreative erhvervs potentiale i Aalborg og Nordjylland 3. Input til ny Uddannelsesstrategi i Aalborg Erhvervsplan Fokusgrupper til Erhvervsrådet 6. Aalborgs erhvervsklima 7. Insourcing og investeringsfremme Aalborg 8. Status på Erhvervspuljen 9. Ansøgninger 10. Nyt fra BusinessAalborg 11. Nyt om Business Region North Denmark 12. Nyt fra medlemmerne 13. Nyt fra formanden 14. Evt. Næste møde og dato for Morgenbriefing 2015

2 1. Godkendelse af dagsorden at Erhvervsrådet godkender dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. 2. De kreative erhvervs potentiale i Aalborg og Nordjylland at Erhvervsrådet drøfter resultater af analysen De kreative og innovative erhverv En forskningsgruppe fra Aalborg Universitet har undersøgt Nordjyllands potentiale for fremtidig vækst og nye jobs inden for kreative erhverv. Formanden for gruppen, Lasse Andersson fra Institut for Medieteknologi og Arkitektur, vil på dagens møde skitsere resultaterne og drøfte potentialerne med Erhvervsrådet. Hovedpointen fra analysen er, at det er i den teknologiske og digitale del af de kreative erhverv potentialet for Nordjylland ligger. Det er oplagt at skabe en nordjysk version af de kreative erhverv, som er langt mere digital og teknologisk drevet, for det er her potentialet til vækst ligger. På Aalborg Universitet uddannes ikke billedkunstnerne, de klassiske designere eller arkitekter. Der uddannes årligt ca. 400 kandidater inden for tilgrænsende kreative og innovative erhverv ofte med en stærk teknologisk og digital tilgang. Kandidaterne har kompetencer som bl.a. dækker over software og apps, nye medier og medieteknologier, industrielt design, koblingen af ingeniørkunst med arkitektur, reklame og kommunikationsbranchen med nye digitale medier, virksomhedsudvikling og iværksætteri. For alle disse uddannelser gælder, at de har et problemorienteret, projektbaseret og tværfaglig tilgang og ofte stærk teknologisk vinkel på det at skabe. Potentialerne falder således rigtig godt sammen med Erhvervsrådets og Erhvervsplanens fokus på IKT, vækstiværksættere og samarbejde & netværk. Lasse Andersson præsenterede resultaterne af analysen De kreative og innovative erhverv. Den endelige rapport er under udarbejdelse. Hovedkonklusionerne fra analysen er: Der har i lang tid været fokus på oplevelsesøkonomi nu er det tid til at kigge på det mere forretningsmæssige og hvordan vi skaber skalerbare virksomheder med kreative kompetencer altså hvordan skaber vi kreative virksomheder, der kan ekspandere og opskalere i medarbejdere og salg? I Aalborg skal vi fokusere på det teknologiske og digitale kreative det er her vores potentiale ligger På Aalborg Universitet uddannes hvert år ca. 400 kandidater inden for de kreative erhverv, hvilket er en kraftig stigning siden 1998, hvor der blev uddannet ca. 50 Generelt er der et stigende antal kandidater fra AAU, der bliver i Nordjylland efter endt uddannelse, men blandt kandidater fra de kreative erhverv er andelen faldende. Der er derfor et stort potentiale blandt disse kandidater Erhvervsrådet havde følgende pointer: Meget spændende oplæg, der udpeger muligheder og potentiale for jobskabelse Vigtigt at arbejde med, hvordan SMV er kan blive mere opmærksomme på potentialet blandt højtuddannede 2/14

3 Markedsføring af Aalborg og Nordjylland som teknologisk kreativ by og region er vigtigt og kan løfte meget af potentialet Vi har brug for at identificere Aalborgs unikke selling points på dette område Vigtigt at konkretisere, hvor og hvem man henvender sig til, hvis man udnytte de kreative kompetencer og potentialer Erhvervsrådet besluttede at bede BusinessAalborg om at bearbejde analysen og lave et gennemarbejdet oplæg til Erhvervsrådet om, hvordan vi konkret kan udløse potentialet og arbejde videre med området. 3. Input til ny Uddannelsesstrategi i Aalborg at Erhvervsrådet giver deres input til den kommende Uddannelsesstrategi Byrådet vedtog i 2012 Uddannelsesstrategi Det er nu tid til at forny denne strategi. Uddannelsesrådet ønsker at inddrage relevante samarbejdspartnere i udarbejdelsen af strategien. Uddannelsesrådet har fastlagt visionen for den nye uddannelsesstrategi: Aalborg skal være Danmarks bedste Uddannelsesby. Uddannelsesmiljøet skal være attraktivt for de unge i studietiden og motivere de studerende til en erhvervskarriere i regionen efter endt uddannelse. I dialog med samarbejdspartnere forventes bud på mål, delmål og indsatsområder for uddannelsesstrategien Lasse Frimand Jensen, formand for Uddannelsesrådet i Aalborg vil indlede punktet ud fra overskriften: Hvad gør Aalborg til en attraktiv uddannelsesby set fra et erhvervsperspektiv? Lasse Frimand Jensen introducerede arbejdet med at formulere en ny uddannelsesstrategi. Han oplever god synergi mellem uddannelses- og erhvervspolitik, og uddannelsesrådet ønsker fortsat styrket samarbejde. Derfor har de valgt at inddrage flere aktører i tilblivelsen af uddannelsesstrategien denne gang, heriblandt Erhvervsrådet. Erhvervsrådet gav følgende input til den nye uddannelsesstrategi: Til visionen: Det skal udfoldes, hvad vi mener med at være den bedste uddannelsesby forslag: Aalborg er det sted, hvor du lettest får job efter din uddannelse - hvor du lettest får et studiejob, praktikplads, samarbejde med erhvervslivet mv. - I Aalborg kan du bruge det, du lærer! Vigtigt at uddannelsesstrategien afspejler Erhvervsplanens vision om koblingen mellem viden og industri tæt samarbejde mellem praktik og teori måske er det vores unikke selling point Meget mere kant i strategien de unge skal forpligte sig og ville noget med Aalborg de skal ikke bare have det hele serveret Vær bevidst om den dobbelte rolle, uddannelsesstrategien spiller den skal både være en strategi for 1. tiltrækning af unge ved at skabe en interessant og attraktiv by (kultur, oplevelser, boliger mv.) og 2. fastholdelse af de unge efter endt uddannelse = relationer mellem studerende og erhvervsliv + jobskabelse Vi skal performe på alle parametre, hvis vi vil være den bedste uddannelsesby Fokus på hele uddannelseskæden ikke kun de højtuddannede, som der kan være en tendens til Fokus på jobskabelse og hvordan vi får alle unge i gang på arbejdsmarkedet De studerende skal vide meget mere om arbejdsmarkedet, eks. gennem studiejobs, praktik mv. Underviserne skal vide mere om det nordjyske arbejdsmarked de skal ud i virkeligheden og bruge cases fra lokale virksomheder i undervisningen 3/14

4 Endnu mere fokus på samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på alle niveauer det kunne være med fokus på temaer eller vores styrkepositioner, eks. Eksport og globalisering, Iværksætteri, Energi mv. Potentialet i innovation og iværksætteri skal tydeliggøres i strategien De internationale studerende skal nævnes som en stor ressource og potentiale for nye virksomheder og virksomheder, der vil ud på nye markeder Husk samspil med ungestrategien og uddannelseshuset Derudover blev det foreslået at stille konkrete mål op i strategien fx at vi vil skabe ekstra studiejobs i Nordjylland. Forslag om, at kommunerne gennem Business Region North Denmark forpligter sig på et antal studiejobs (fx 500), som så dobles op af forpligtelser i det private erhvervsliv (evt. gennem organisationerne). Uddannelsesrådet arbejder nu videre med strategien, som sendes til politisk behandling og høring i november og afsluttes med behandling i Aalborg Byråd i februar Erhvervsplan at Erhvervsrådet drøfter input til Erhvervsplanen fra konferencen d. 3. sept. at Erhvervsrådet på baggrund af drøftelsen godkender Erhvervsplanen med henblik på politisk behandling i Aalborg Byråd i efteråret Bilag: Bilag 1. Input og kommentarer til Erhvervsplan fra Erhvervskonference På Erhvervskonferencen Få indflydelse på Fremtidens Aalborg d. 3. september deltog knap 300 erhvervsfolk og samarbejdspartnere. De gav deres input og kommentarer til den Erhvervsplan, som Erhvervsrådet havde lagt frem. Engagementet blandt deltagerne var stort, og vi har fået en lang række gode og konstruktive kommentarer ved borddebatterne og via den SMS-service, vi havde stillet til rådighed på dagen. Alle kommentarer er samlet og grupperet i bilaget, mens de væsentligste pointer og de konkrete ændringsforslag er listet er herunder. Generelle input og ideer til Erhvervsrådets fremadrettede arbejde: Arbejd med Branding af Aalborg, skab et samlet brand og skab stolthed over Aalborg blandt virksomheder og borgere Lyt mere til de unge og inddrag dem i beslutninger om Fremtidens Aalborg (se konkret forslag til dette under dagsordenens punkt 5) Arbejd konkret med at spotte og fange kommende mega-trends og styrkepositioner Mange har nævnt vigtigheden af flere praktikpladser og relevante studiejobs Mange har nævnt tiltaget Den globale by som vigtigt og visionært og at det er pinligt, at vi stadig er så lukkede. Vi skal blive meget mere åbne og gøre mere for udenlandske medarbejdere, familier og studerende Derudover mange konkrete input til de strategiske tiltag og hvordan vi udmønter dem i konkrete handlinger flest input til Erhvervsservice og Synlighed & investeringsfremme. Disse konkrete input og ideer tager Sekretariatet med i arbejdet med at realisere Erhvervsplanen I skemaet herunder er de konkrete ændringsforslag til Erhvervsplanen listet sammen med Sekretariatets indstilling til forslagene. 4/14

5 Forslag / kommentar Sekretariatets indstilling Erhvervsrådets beslutning Overskrifter og tone i Erhvervsplanen er meget traditionel og maskulin forslag om at tale mere til følelserne, give planen mere kant og tænke mere ud af boksen (De fire styrkepositioner skifte navn til noget, der appellerer til det emotionelle så vi skaber en god fortælling) Godt med fokus på Aalborg som industriby men det skal forklares tydeligere, hvad vi mener med industriby og det skal gennemsyre hele planen mere eks. med større fokus på faglærte Vi holder fast i overskrifterne, som vi mener er præcise og klare. Vi gennemskriver teksten med henblik på at bløde det lidt op. Vi gennemskriver planen med henblik på at tydeliggøre, hvad vi mener med industriby og hvordan industribyen træder frem i styrkepositioner og strategiske tiltag Erhvervsrådet ønsker at fastholde den præcise og kontante tone i Erhvervsplanen Erhvervsrådet følger sekretariatets indstilling. Det tydeliggøres, at vi taler om en moderne, smart og teknologisk industriby. Koblingen mellem viden og industri gøres tydeligere i visionen også Forslag om at satse mere på produktion - Aalborg skal være Nordeuropas bedste sted at producere og koble viden og produktion/industri Godt med strategi men altafgørende med handling og konkrete tiltag Erhvervsplanen er snævert fokuseret på erhverv forslag om at brede den ud til byplanlægning, kollektiv trafik, kultur og beskæftigelse Styrkerne inden for Sundhedsteknologi skal udnyttes mere og have en mere fremtrædende plads i Erhvervsplanen Tradingerhvervet, detailhandel, servicebranchen, det maritime, turisme og oplevelsesindustri foreslås som styrkepositioner Vi ændrer ikke i visionen, da vi mener koblingen viden og industri i forvejen træder frem i både titel og vision. Vi gennemskriver planen med henblik på at tydeliggøre, hvordan koblingen mellem viden og industri understøttes konkret Vi laver en eksekveringsplan, så vi sikrer handling på alle tiltag Vi har bevidst lavet en plan med (snævert) fokus på erhverv, hvor vi har gjort opmærksom på andre relevante planer og politikområder i bokse. Koordineringen med andre områder sker i realiseringen af planerne. Vi forslår, at vi ikke ændrer på dette. Vi foreslår ikke ændringer i dette, men at sundhedsteknologi forsat er en del af IKT. Vi finder ikke, at sundhedsteknologi er specialiseret nok, at der er virksomheder nok eller at der har været udvikling nok på området de senere år til at det kan bære at være en selvstændig styrkeposition Vi laver ikke flere styrkepositioner. I stedet for tydeliggøres det maritime område som en del af styrkepositionen Energi. De øvrige områder fastholdes som områder, vi vil undersøge nærmere under Andre vækstområder Hænger sammen med ovenstående Erhvervsrådet følger sekretariatets indstilling Erhvervsrådet følger sekretariatets indstilling Dog skrives lidt ind om letbanen og vækstaksen i afsnittet om Infrastruktur Sundhedsteknologi tydeliggøres som en væsentlig del af IKT. Sekretariatet overvejer nyt navn til styrkepositionen, så det indeholder både IKT og sundhedsteknologi Erhvervsrådet følger sekretariatets indstilling 5/14

6 Spørgsmålstegn ved, om Den arktiske forbindelse kan være en styrkeposition, idet den består af en aftale mellem havnen og hjemmestyret. Kontrakten skal i udbud og mister vi den, falder styrkepositionen bort Styrkepositionen fastholdes. Den er baseret på en lang tradition og know how for samhandel med det arktiske område blandt vores virksomheder ikke kun på havneaftalen. Erhvervsrådet følger sekretariatets indstilling Tonny Thorup gennemgik input og kommentarer til Erhvervsplanen. Beslutninger om direkte ændringer i Erhvervsplanen fremgår af ovenstående skema. Derudover besluttede Erhvervsrådet at: BusinessAalborg laver en eksekveringsplan/action plan, der tydeligt viser, hvem der gør hvad og hvornår. Planen bruges som handlings- og statusdokument i Erhvervsrådet BusinessAalborg laver en undersøgelse af nøgletal og udviklingen i tradingerhvervet i Aalborg, som bruges til at vurdere en evt. indsats for dette erhverv fremover 5. Fokusgrupper til Erhvervsrådet at Erhvervsrådet nedsætter to fokusgrupper, der kan give nye input og ideer til erhvervsservice og erhvervsudvikling i Aalborg at Erhvervsrådet drøfter formålet med grupperne og hvad det ønsker at få ud af dem På Erhvervskonferencen d. 3. september blev det fra flere sider nævnt, at vi i højere grad skal inddrage byens unge og iværksættere i udviklingen af Aalborg. På den baggrund foreslås, at Erhvervsrådet samler to fokusgrupper, der det kommende halvår skal give input og ideer til realiseringen af Erhvervsplanen og til Erhvervsrådets og BusinessAalborgs arbejde generelt. Der foreslås følgende: Etablering af en gruppe på 8-10 unge fra forskellige uddannelser og miljøer i Aalborg Etablering af en gruppe på 8-10 yngre iværksættere fra forskellige brancher og miljøer i Aalborg (gruppens arbejde koordineres med det igangværende arbejde med at skabe et nyt iværksættermiljø og flere vækstiværksættere i Aalborg) Hver gruppe mødes 2-3 gange det kommende halve år med borgmester og deltagere fra BusinessAalborg På dagens møde ønskes en kort drøftelse i Erhvervsrådet af, hvad det ønsker at få ud af gruppernes arbejde. Erhvervsrådet besluttede at nedsætte de to grupper. BusinessAalborg laver et koncept for gruppernes arbejde, herunder hvordan de udpeges, hvordan de kobles op på Erhvervsrådet og hvordan processen skal være. 6/14

7 6. Aalborgs erhvervsklima at Erhvervsrådet drøfter Aalborgs erhvervsklima, herunder resultaterne af DIs årlige måling Bilag: Bilag 2. Analyse af Udbudspolitik Aalborg Kommune D. 3. september offentliggjorde DI den årlige måling af Lokalt Erhvervsklima i de danske kommuner. Undersøgelsen er baseret på officielle statistiske data og på virksomhedernes egne vurderinger af kommunen på en række indikatorer, og er altså en brugerundersøgelse / temperaturmåling af kommunernes erhvervsklima. Resultaterne er i Aalborg baseret på besvarelser fra 205 virksomheder. Hovedresultaterne for Aalborg Kommune er følgende: Aalborg er placeret som nr. 43 i Lokalt Erhvervsklima 2014, hvilket er en tilbagegang på 18 pladser i forhold til 2013 Aalborgs bedste placering er i kategorien Kommunens image, hvor kommunen er placeret som nr. 12. Derudover er kommunen placeret som nr. 30 i Arbejdskraft og nr. 35 i Infrastruktur og transport Den største fremgang er i kategorien infrastruktur og transport, hvor kommunen er gået syv pladser frem i forhold til 2013 Aalborgs laveste placering er i kategorien Kommunal sagsbehandling, hvor kommunen er placeret som nr. 87. Derudover er kommunen placeret som nr. 79 i Skatter, afgifter og gebyrer, og som nr. 76 i Brug af private leverandører Kommunen ligger i den laveste halvdel af alle kommuner i syv af de 11 kategorier Aalborg er i 2014 gået tilbage i ni af de 11 kategorier. Det største fald er i kategorien Kommunal sagsbehandling, hvor kommunen er faldet 52 pladser tilbage i forhold til Læs mere om undersøgelsen her (Aalborgs resultater findes ved at klikke på kortet): Lokalt Erhvervsklima Ændringer i Aalborg Kommunes arbejde med erhvervsservice Aalborg Kommune har i forbindelse med den ændrede forvaltningsstruktur i år foretaget flere ændringer i organiseringen målrettet virksomheder. BusinessAalborg vil i samarbejde med de relevante forvaltninger og afdelinger lave en oversigt, der viser, hvor virksomhederne kan henvende sig med forskellige spørgsmål. Oversigten laves i sammenhæng med arbejdet med servicemål og Key Account Managers. En af de væsentligste organisatoriske ændringer er sket omkring byggesagsbehandlingen, som nu foregår på en noget anderledes vis. Derfor har By og Landskabsforvaltningen og BusinessAalborg i samarbejde med DI planlagt at invitere erhvervslivet til et arrangement om Byggesagsbehandlingen i Aalborg. Arrangementet planlægges afholdt i 3. kvartal Flere samarbejdspartnere er velkomne og det overvejes, om Aalborg Kommunes Udbudspolitik for byggeområdet også skal være på programmet ved arrangementet. AaK Bygninger gennemførte tidligere på året en analyse af kommunens udbudspolitik for byggeopgaver. Analysen opgør, hvilke opgaver AaK Bygninger har gennemført i 2013, herunder antallet af opgaver, hvilke udbudsformer, der er anvendt og hvorledes markedet er afsøgt. Derudover fremsættes bl.a. punkter til, hvordan kommunen fortsat sikrer en bred konkurrence, hvor også små og mellemstore virksomheder kan deltage. Analysen er sendt til orientering til Erhvervsrådet inden sommerferien og resultaterne fremgår af bilag. Tonny Thorup orienterede om, at der allerede er igangsat en proces vedr. de parametre, hvor Aalborg er gået mest tilbage i DIs undersøgelse. Der er bl.a. arrangeret møde mellem DI, de ansvarlige for byggesagsbehandlingen og BusinessAalborg, der laves en miniundersøgelse blandt DI virksomhederne for at få mere viden om, hvad der ligger bag deres bedømmelse af Aalborgs erhvervsklima mv. 7/14

8 Der var enighed i Erhvervsrådet om, at Aalborg kan løfte sig i undersøgelsen ved at kommunikere tydeligere om vores service og forbedre vores servicekultur. Eks. gælder det om ved byggesagsbehandlingen ikke bare at sige nej til ansøgere, men i stedet for sige nej, men hvis du gør sådan og sådan i stedet for, så kan det lade sig gøre at bygge. 7. Insourcing og investeringsfremme Aalborg at Erhvervsrådet beslutter, om oplysningerne i We Want You er tilstrækkelige og om BusinessAalborg skal arbejde videre som beskrevet nedenfor som en del af arbejdet med investeringsfremme Bilag: Bilag 3. We Want You - including benchmark I 2005 gennemførte COWI for Aalborg Erhvervsråd en undersøgelse af omkostningerne ved en administrativ arbejdsplads i Aalborg-området og i Hovedstadsområdet. Undersøgelsens tal er blevet brugt flittigt, når virksomheder overvejede at flytte til eller fraflytte Aalborg. Den omtales under navnet Insourcinganalysen. I 2014 har BusinessAalborg haft flere henvendelser fra virksomheder, som overvejer at etablere sig i Aalborg og fra virksomheder, der har påtænkt at fraflytte Aalborg. For at hjælpe disse virksomheder med at træffe den rigtige beslutning, har BusinessAalborg udarbejdet et engelsk magasin We Want You, der bl.a. indeholder en benchmarking af nøgletal for en virksomhed i Aalborg og i København (se side 4-5 i bilaget). I arbejdet med at finde tal til denne benchmark har det vist sig, at det i 2014 (sammenlignet med 2005) er meget let at finde relevante nøgletal for de byer, vi gerne vil sammenligne. Derfor ønsker BusinessAalborg at høre Erhvervsrådet, om det er OK, at BusinessAalborg fortsætter med at arbejde på denne generiske måde, hvor der indsamles nøgletal målrettet den konkrete henvendelse. Arbejdet skal ses i sammenhæng med tiltaget Synlighed & Investeringsfremme i den nye Erhvervsplan, og vil blive suppleret af en mere offensiv investeringsfremmeindsats. Der var opbakning fra Erhvervsrådet til at arbejde videre med We want you, som Erhvervsrådet fandt meget brugbar og flot kommunikeret. Erhvervsrådet havde følgende kommentarer til det videre arbejde med investeringsfremme: Det er afgørende at have opdaterede facts, når en virksomhed henvender sig God ide med en task force på tværs af forvaltninger, der hurtigt kan rykke ud, når virksomheder og investorer henvender sig I den offensive investeringsfremme, hvor vi søger at tiltrække virksomheder og investorers opmærksomhed, kan det overvejes, hvor mange og hvilke byer, vi sammenligner Aalborgs nøgletal med Materialet og nøgletallene kan også bruges af virksomheder i Aalborg, som eks. skal overbevise udenlandske ejere om, at de skal blive i Aalborg Forslag om at bruge lokale virksomheder som ambassadører de kan fortælle om og agere garanter for Aalborg som et godt sted at drive virksomhed og investere 8/14

9 8. Status på Erhvervspuljen at Erhvervsrådet tager status på erhvervspuljen til orientering Status på erhvervspuljen er opgjort nedenfor. Det fremgår, at der er kr i frie midler inden dagens møde tilbage i Hvis ansøgninger på dagens møde imødekommes, vil der være kr tilbage i 2014 og kr i Det forudsættes i opstillingen nedenfor, at Erhvervsrådets projektpulje forbliver 1,5 mio. kr. i Puljen bliver hvert år fastsat som en del af kommunens budget. Poster Budget 2014 Budget 2015 Frie midler overført fra Hensættelser til projekter overført fra Erhvervspuljen Indtægter i alt Hensættelser til projekter overført fra Bevillinger * Udgifter i alt Frie midler i alt inden dagens møde Ansøgninger på dagens møde Synliggørelse af ny Erhvervsplan Succes Online Embrace FleksEnergi Marcod I alt Frie midler, såfremt ansøgninger godkendes * Bevillinger er givet til følgende initiativer: Initiativ Budget 2014 Budget 2015 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling BioMedCommunity fase BrainsBusiness fase Center for Arktisk Samarbejde / Arctic Consensus OplevVækst Vestdansk udviklingskorridor Morgenbriefing VIP Medfinansiering VIP Underskudsgaranti Dreamhouse Underskudsgaranti /14

10 Platform4 fase BrainsBusiness fase HubNorth BioMedCommunity fase SMARTLOG Arctic Consensus fase Bridge2Norway I alt Erhvervsrådet tog status på erhvervspuljen til orientering. 9. Ansøgninger at Erhvervsrådet bevilger kr til synliggørelse af den nye Erhvervsplan i 2014 at Erhvervsrådet bevilger kr til arrangementet og træningsforløbet Succes Online i 2014 at Erhvervsrådet bevilger kr til Embrace - Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter til virksomheder i Aalborg og Nordjylland ( i 2014 og i 2015) at Erhvervsrådet bevilger kr til FleksEnergi i 2015 at Erhvervsrådet bevilger kr til Marcod i 2015, hvoraf en del af beløbet evt. gives i form af medgået tid fra Aalborg Kommune Bilag: Bilag 4. Ansøgning Embrace - Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter til virksomheder i Aalborg og Nordjylland Bilag 5. Ansøgning FleksEnergi - Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Bilag 6. Ansøgning Marcod - Maritimt Center for Optimering og Drift Synliggørelse af den nye Erhvervsplan For at gøre opmærksom på Aalborgs nye Erhvervsplan, styrke budskabet om Den Globale Videns- og Industriby og skabe ejerskab til Erhvervsplanen blandt erhvervsliv og samarbejdspartnere, søger BusinessAalborg om et beløb på kr i Første del af synliggørelsen var Erhvervskonferencen d Derudover overvejes en pixi-udgave af Erhvervsplanen, en engelsk version mv. Ideer fra Erhvervsrådet til synliggørelsen modtages gerne. Succes Online Succes Online er et landsdækkende initiativ, der konkret hjælper danske små- og mellemstore virksomheder med at vokse og blive mere synlige og effektive ved hjælp af internettet. Baggrunden er erkendelsen af, at Danmark på trods af historien om teknologisk innovation og iværksætteri, er ved at blive overhalet af andre lande. Danmark er en af verdens førende i mobiltelefon penetration, bredbånd og borgere online, men på trods af dette faktum, er virksomhederne ikke i stand til at udnytte de betydelige muligheder, internettet giver. Den aalborgensiske virksomhed Green Click Media og BusinessAalborg arrangerer i samarbejde med de nationale partnere bag Succes Online et kick off arrangement og et træningsforløb. De nationale partnere er bl.a. Google, Erhvervsstyrelsen, Håndværksrådet og IT-Branchen. 10/14

11 Træningsforløbet i Succes Online løber over 8 uge, hvor virksomhederne mødes 5 gange med konkret undervisning. Fokusområderne i træningssessionerne er: Online tilstedeværelse Få flere kunder Skab trafik til dit website Markedsføring og infrastruktur Sociale medier og forretningsudvikling Forløbet indledes med et Kick off arrangement med deltagelse af Google, Aalborgs Borgmester, Green Click Media og en række casevirksomheder. Målgruppen for forløbet er SMV er, som ikke i forvejen er stærke digitalt. Arrangørerne regner med omkring 100 deltagere i forløbet. Til Succes Online ansøger BusinessAalborg om kr Det samlede budget til kick off, synliggørelse, træningsforløb mv. er ca. kr Embrace Embrace er en model for, hvordan indsatsten for tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter og kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer kan gennemføres i i Nordjylland. Formålet med Embrace er at understøtte et globaliseret nordjysk erhvervsliv med at fastholde og tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft og talenter til virksomheder i Nordjylland. Embrace opdeles i to spor. For det første et udviklings- og dialogspor, hvor der i perioden arbejdes frem mod opstilling af en bæredygtig, synlig og effektiv model for, hvordan det fremtidige arbejde med internationalisering, rekruttering og fastholdelse kan organiseres eksempelvis ved etableringen et International house dækkende hele regionen. Det andet er et konkret aktivitetsspor, hvor der i perioden udmøntes en række tiltag og aktiviteter målrettet rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen i Nordjylland. Embrace vil arbejde med information, kommunikation og rådgivning i forbindelse en række konkrete aktiviteter, der vedrører: Myndighedskontakt (bindeled til ICS), offentlige services, bosætning, skoler og spouse/karrieremuligheder mv. Herudover vil projektet fokusere på videreudvikling af sociale netværk (Xpat Network North med over 400 deltagere) samt aktiviteter vedrørende kulturforståelse, igangsættelse og rådgivning om udviklingsforløb (blandt andet sprogundervisning og sprogcoaching). Embrace vil desuden arbejde med informationsportaler, som er vigtige inden ankomst. Det samlede budget for Embrace er kr , hvoraf Aalborg Erhvervsråd ansøges om i alt kr (kr i 2014 og kr i 2015). Det samlede budget og finansieringen fremgår af bilagets sidste side. FleksEnergi FleksEnergi er et netværksprojekt, der fokuserer på at styrke den nordjyske fjernvarmesektor, så Nordjylland kan forblive i førertrøjen på området. FleksEnergi har i dag 170 medlemmer, fordelt på virksomheder, rådgivere, fjernvarmeværker og videninstitutioner. Nordjylland skal satse på fjernvarmesektoren fordi: 1) fjernvarme/køling er et afgørende værktøj i bestræbelserne på at indfri verdenssamfundets målsætninger om energieffektivitet og implementering af vedvarende energi i energisystemet, 2) i Nordjylland er fremtidens fleksible energisystem, der implementerer store mængder energi allerede en realitet, 3) i Nordjylland findes virksomheder, rådgivere, fjernvarmeværker og forskere i absolut verdensklasse indenfor fjernvarmesektoren. Den nordjyske fjernvarmesektor er således et stort vækst- og eksportpotentiale, som FleksEnergi via profilering, samarbejde og innovation vil medvirke til at forløse. 11/14

12 Til videreførelse af FleksEnergi i 2015 ansøges Aalborg Erhvervsråd om kr FleksEnergis samlede budget i perioden juli-december 2015 er kr FleksEnergi blev etableret i 2009 og forventes videreført i årene fremover. Projektet er medfinansieret af Vækstforum, og pga. Vækstforums ansøgningsprocedurer og overgangsordning i 2015, kan der kun ansøges om forlængelse af projektet til og med Marcod MARCOD blev etableret ultimo 2010 med udgangspunkt i den globale finanskrises effekt på det maritime erhvervsliv i Nordjylland, hvor mange leverandører blev hårdt ramt. Med centret ønskede man at bygge videre på de historisk stærke maritime kompetencer, som findes i Nordjylland og etablere MARCOD som et nyt nationalt videncenter med grøn miljøteknologi til skibsfart som omdrejningspunkt og med afsæt i den stærke maritime underleverandørsindustri i Nordjylland. Potentialet er at satse på grøn miljøteknologi til skibsfart, som indeholder store forretningsmuligheder for maritime SMV ere. MARCOD søger Aalborg Erhvervsråd om i alt kr i 2015 til videreførelse af centret med udgangspunkt i nedenstående total budget og finansiering af MARCOD i I en videreførelse af MARCOD vil centret arbejde for at understøtte og bidrage til at videreudvikle det maritime erhverv i Aalborg Kommune med Aalborg Havn og de maritime virksomheder som omdrejningspunkt, heriblandt Alfa Laval, DESMI, Wärtsilä, Bladt og Siemens Wind Power. MARCOD beder om, at beløbet opdeles i to af kr , idet det ene beløb rent ansøgningsteknisk øremærkes til medfinansieringen af projektansøgning til regionen indsendt den , mens det andet beløb øremærkes til de øvrige aktiviteter i regi af Fonden MARCOD. Udgifter Projektarbejde (2 ½ erhvervskonsulent) Administration (1 direktør, 1 assistent, 3/4 økonomimedarbejder) Ekstern konsulentbistand (herunder indlægsholdere og advokat) Revisor Indirekte omkostninger (husleje, kontorhold, telefon, kørsel ect. (18 %) Netværksaktiviteter og konferencer Total Finansiering EU-midler (Regionale udviklingsmidler), 50 % Den Danske Maritime Fond, 22 % Privat medfinansiering fra virksomhedsnetværk, 4 % MARTEC (Udviklingskonsulent), 10,5 % Privat medfinansiering fra havne og kommuner, 13,5 %: Frederikshavn Havn Skagen Havn Hirtshals Havn Hanstholm Havn Aalborg Havn Aalborg Erhvervsråd Frederikshavn Kommune Thisted Kommune Hjørring Kommune Total, 100 % /14

13 De fem ansøgninger blev imødekommet med de ansøgte beløb. 10. Nyt fra BusinessAalborg at BusinessAalborg kort orienterer Erhvervsrådet om relevant nyt fra initiativer mv. Tonny Thorup orienterede om et nyt tiltag til forretningsudvikling og vækst for små og mellemstore virksomheder. Niels Jørgen Kristensen fra Erhvervsrådet og virksomhedskonsulenter fra BusinessAalborg arbejde på et koncept. Øvrige interesserede er velkomne til at deltage i arbejdet. Tonny oplyste, at BusinessAalborg nu etablerer sig på Aalborg Havn. Formålet er bl.a. et tættere samarbejde med virksomhederne i Erhvervsnetværk 9220 og med Aalborg Havn. 11. Nyt om Business Region North Denmark at Erhvervsrådet tager nyt om Business Region North Denmark til orientering Intet til dette punkt. 12. Nyt fra medlemmerne at Erhvervsrådet orienterer hinanden om relevant nyt Intet til dette punkt. 13. Nyt fra formanden at Erhvervsrådet tager nyt fra formanden til orientering Thomas Kastrup-Larsen orienterede om Aalborg Kommunes budgetforhandlinger, som afsluttes ultimo september. Der er mange ting i spil med betydning for erhvervslivet, heriblandt Letbane, udvidelse af Tranholmvej, boligpakke og energirenovering af folkeskoler. Samlet set viser beregninger, at investeringerne i budgettet vil medføre nye arbejdspladser i perioden (her er etablering af letbanen ikke medregnet). 13/14

14 Borgmesteren orienterede også om de mange større byggeprojekter, der er på vej Eternitten, Højhuset ved Limfjordsbroen, Østre Havn, Aalborg Øst m.fl. Han oplever god optimisme og aktivitet på det private boligmarked. 14. Evt. Intet til dette punkt. Næste møde og dato for Morgenbriefing 2015 Næste møde i Aalborg Erhvervsråd holdes mandag d. 1. december kl Datoen for Morgenbriefing 2015 er fastlagt. Arrangementet afholdes onsdag d. 18. marts, kl i Nordkraft, Royal Stage (som Multisalen nu officielt hedder). 14/14