Notat om Galgebakkens skimmelsvampproblemer.

Transkript

1 Til rette vedkommende. FORELØBIG UDGAVE. Notat om Galgebakkens skimmelsvampproblemer. ANBEFALING Jeg anbefaler at projektet - fugtteknisk - følger SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger samt BYG-ERFAs anbefalinger vedr. fugt og krybekældre 1. Jeg anbefaler at man følger anvisningens grundlæggende fugttekniske principper 100 %. ÅRSAGER TIL SKIMMELSVAMP PROBLEMET Der har været, fra starten af projektet, flere byggetekniske fejl og mangler vedr. fugttekniske forhold, der har givet beboerne massive problemer med skimmelsvamp. Se forklaringer på følgende sider. PROBLEMETS OMFANG Det er min foreløbig vurdering, at skimmelsvamp i Galgebakken skyldes tre forhold: % +/-? skyldes nogle beboernes behov for sauna-agtige forhold % +/-? skyldes kondens på kuldebroer i konstruktionen, specielt i overgangen sokkel/væg/gulv % +/-? skyldes grundfugt fra sokkel/krybekælder. I forhold til kendte mangler ved Galgebakkens huse er følgende anbefalinger i SBi anvisning 224 særdeles relevante: Regnvand skal ledes væk, såvel tagvand samt dræn i krybekælder (jvf GEO rapporten , m.fl.). Der skal være fald på terræn væk fra husene (jvf bl.a. ML notater , m.fl. ) Der skal være omfangsdræn (jvf bl.a. Albertslund Kommune 1972 m.fl.). Der skal være fugtspærre mellem sokkel/væg samt mellem krybekælder/husets gulve. Der skal være gode ventilationsforhold i krybekældrene (jvf Ejendommens/SB s ad-hoc projekter 2013-?). Kuldebroproblemer skal løses, alt efter om/hvordan man vælger kolde krybekældre, varme krybekældre, kraftigt ventilerede krybekældre, eller ombygning til ægte kældre. 1 Anbefaling betyder, at man også ser bort fra BUNCH notatet den 6. juni 2017, der bygger på forkerte forudsætninger, og følger SBi-anvisning 224, som siger det samme som GEO, SBMI, og ML. Mobil: sergio@sergio.dk Side 1 af 5

2 Introduktion. I november 2016 blev firmaet AWE v. Sergio Fox kontaktet af en gruppe af Galgebakkens beboere ( den lille ventilationsgruppe ), fordi de vil høre mere om simple ventilationsløsninger til deres boliger, herunder specielt russervinduer, som AWE har arbejdet med siden Sagen udviklede sig fra en simpel ventilationstekniske opgave til en temmelig kompleks opgave, såvel fagligt som organisatorisk og økonomisk. Dette notat opsummerer status, set fra AWE/Sergio Fox vinkel, og er stilet mod rette vedkommende, fordi et af hovedproblemer er, at det er svært at gennemskue hvem det egentlig er, der har ansvar for hvad, herunder specielt hvem der har ansvar for at sikre at beboerne får sunde, skimmelsvampefrie boliger efter renoveringen. Skimmelsvamp. Galgebakkens 700 boliger havde 480 skimmelsvampesager i perioden 2011 til og med 2015, jvf information fra Bo-Vest Ejendomskontoret. Landsbyggefonden bekræfter, bl.a. i referat fra mødet den 31. marts 2017, at skimmel er et centralt element i grundlaget for skema A, endvidere i et andet LBF referat, at hovedårsagen til at der ydes støtte til helhedsplanen for galgebakken, er at der er et massivt problem med skimmelangreb. Skema A fra den 2. november 2012 er til gengæld lidt diffust omkring skimmelsvampproblematikken, og tager forbehold for yderligere byggetekniske problemer. Årsagen til forbehold er, at forundersøgelserne af ingeniørfirmaet Niras blev afsluttet den 25. oktober 2012 uden at have afsluttet undersøgelser af de nævnte byggetekniske problemer, og derved er der også forbehold i Niras rapporten. På det første beboermøde den 6. december 2012 (HPU referat nr 1) om helhedsplanen for renoveringen, får man forklaring på de uafsluttede forundersøgelser: Godkendelsen af skema A ansøgning til til Landsbyggefonden (LBF) skal foregå i 2012, for at Galgebakken kan få de penge til en helhedsplan Det vil være ønskeligt, hvis der var bedre tid til information og debat, men travlheden skyldes udefra kommende faktorer. Fugtproblemer. Der er således i starten af 2013 ikke helt klarhed over omfang af årsagerne til skimmelsvamp, og derved heller ikke løsningerne. HPU begynder fra 2013 at indkalde en række fugtspecialister. Kuldebroer er blevet identificeret, men der er også forbehold i skema A for løsningen af trækiler problemer, der komplicerer kuldebroløsninger. På grund af de rigtige mange eksisterende skimmel-svampproblemer fortsætter Ejendomskontoret ved Susanne Palstrøm (SP) med løsninger på egen hånd, og det ser ud til, at løsningerne virker. Hermed uddrag fra HPU referat 9 den 3. juni 2014: Den endelige samlede SBMI rapport er nu klar og rundsendes med kommende referat. Det er en ganske teknisk betonet rapport, som har tekstpassager, der er forholdsvis svært tilgængelige for lægfolk (og LVS..) Dog bemærker SP, at hun har haft god nytte af at læse rapporten. Den viser, at de tiltag som ejendomskontoret gennem de senere år har gjort i visse boliger har været i orden. Jeg har selv, i maj 2017, besigtigede et A5 hus som havde skimmelsvamp/fugt i et koldt hjørne af huset i mange år, og som fik en Ejendomskontorløsning. Jeg har målt og beregnet på udtørring af gulvet/hjørnet, og kan bekræfte, at Ejendomskontorløsning ser ud til at virke. Det vil sige, selv om man stadigvæk i 2017 ikke helt har overblik over fugtproblemer, har man en løsning det ser ud til at virke. Ejendomskontorets fugtløsning har ikke noget at gøre med ventilation i husene selv, men ventilation i husene fylder ret meget i HPU referaterne. Yderligere byggetekniske problemer. I perioden 2013 til 2017 kommer der en række fugttekniske rådgivere på banen, og de udgiver en række rapporter, der bliver omtalt på diverse HPU møder, uden at der egentlig konkluderes noget klart og sammenhængende, i hvert fald ikke i referaterne. Klare og sammenhængene anbefalinger findes umiddelbart i SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger samt en række BYG-ERFA temablade. Hvis man sammenligner anbefalinger fra SBi-anvisningen med anbefalinger fra de fugttekniske rådgiver, herunder behandling af rapporterne på HPU-møderne, får man et indtryk, at mange af de yderlige byggetekniske problemer som LBF og Niras har nævnt, egentlig ikke når en afslutning. Man fornemmer, at man ikke kan se skoven for træerne. Herefter kommer en række eksempler: Mobil: sergio@sergio.dk Side 2 af 5

3 Kapital 4 Konstruktiv fugtsikring i SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger Afsnit 4.1 omhandler V-V-V princippet Vis Vand Væk. Udtrykket hentyder til, at regnvand og overfladevand skal ledes væk fra bygningen hurtigst muligt,.. Her er det interessant at bemærke at tilbage i 1970 startede man Galgebakke sagen med komplicerede fundamentsarbejde med pælefundering og støbte punktfundamenter Af hensyn til de komplicerede bundforhold, som det står i kommunebrevet den 31. august 1970, om F-projekt redegørelse. Beboere der har boet på Galgebakken fra starten husker oversvømmelser på udearealer. Det overrasker derfor ikke disse beboere, der har gravet i det tykke lerlag i havene, når firmaet GEO subsurface ekspertise i deres rapport fra januar 2015 til HPU skriver: Er det GEO s opfattelse, at jordbundsforholdenes beskaffenhed i Galgebakken hindrer afvanding af krybekældre og terrænet i øvrigt? Ja. Under 0,4 til 1,1 m fyld træffes ler (moræneler), som er meget lidt vandledende. Såfremt kraftig nedbør ikke bortledes via afløbssystemet har regnvand svært ved at dræne væk gennem de naturlige aflejringer, hvilket teoretisk kan resultere i kort- og længerevarende opstuvning tæt ved jordoverfladen og i krybekældre. GEOs anbefalinger er også meget klare, og det overrasker derfor, at firmaet BUNCH, i deres rapport den 6. juni 2017 skriver: Jf. rapport fra GEO har det ikke kunne konkluderes, hvorvidt udførelse af nye omfangsdræn vil have tilstrækkelig effekt for bortledning af grundvand. Det forudsættes derfor at dette ikke vil blive udført som en generel løsning, og at de nuværende fugtforhold i terræn forbliver uændret. Her forneden er hvad GEO faktisk skriver i januar 2015, de skriver ikke, at omfangsdræn alene vil virke, men at der er behov for flere tiltag: Uden økonomisk begrænsning ville følgende tiltag anbefales til Galgebakken for at fremtidssikre i forhold til afvanding og vand i husene: 1. Regnvandsnettet dimensioneres til min. 500 års hændelse; evt. med LAR løsning til lokal dam/sø 2. Eksisterende dræn fjernes/afproppes og plastic membraner fjernes 3. Alle huse forsynes med omfangsdræn m. brønde m. mulighed for rensning og inspektion af drænene. 4. Brønde forsynes med kontraventiler så vand ikke kan løbe tilbage i systemet 5. Mellem husene reguleres terræn så det falder væk fra husene mod sti hvor der omsamles regnvand via riste. 6. Parkeringspladser forsynes med afvanding til riste. Ligeledes er anbefalinger fra Landskabsarkitekten Marianne Levinsen rimelig skarpe. Til HPU mødet den 7. juni 2016 bakker ML op om GEOs anbefalinger: ML fortalte endvidere om de problematiske terrænforhold i Galgebakken. Dels lige omkring husene, men også sammenstødet mellem de `offentlige stier, stræder m.v. Hvis terrænet skal oprettes omkring husene, så de opfylder nutidens byggelovgivning, flytter vi blot problemet med niveauforskellen længere ud på netop stierne. Og der er slet ikke afsat penge til den omfattende regulering af hele terrænet, der er nødvendig hvis den gældende lovgivning skal overholdes. Såvel GEOs som MLs anbefalinger er helt i overensstemmelse med SBi-anvisningens afsnit 4.11 om Fald på terræn og afsnit 4.12 Vandtryk og dræn. Anbefalingerne er grundlæggende fugtteknisk sund fornuft som HPU (og LBF?) tilsyneladende har valgt at se bort fra. Hvis husene var i øvrigt tørt kunne man måske forstår HPU, men husene har et massivt problem med skimmelsvamp, som LBF skriver. Mobil: sergio@sergio.dk Side 3 af 5

4 Kapital 4.7 Fugtspærre i SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger Når der er så meget grundvand og overfladevand tæt på husene, jvf forrige afsnit, er det ekstra vigtigt at sokkel og dæk i krybekældre er tætte, men det er de desværre ikke. Der er desværre oven i købet afløbstegninger fra 1972 der antyder, at boligstræder afvandes til krybekældre, og i lyset af, at dræn i krybekældre er ofte helt stoppet til med ler (GEO rapport) er det ikke overraskende, at der er meget fugt omkring krybekældre. Firmaet SBMI undersøgte husene fugtteknisk destruktivt i 2016 og i deres rapport den 30. september 2016 påpeger de følgende: Der kunne ved destruktiv åbning af gulvet nær facade og skillevægge konstateres, at der ikke er udlagt fugtspærre mellem både lette/tunge ydervægge og sokkel og heller ikke mellem indervægge og fundament. I SBi-anvisningen står der, som en selvfølge, at Klimaskærm skal derfor udformes, så mindst mulig vand udefra kan trænge ind i konstruktionerne. Sokkel, som er tæt, så vandindtrængning hindres, og som har en højde på mindst 150 mm. Fugtspærren skal sikre, at vand ikke suges kapillært op Det er derfor egentlig fugtteknisk alarmerende, at SBMI finder, at der ikke er fugtspærre. Umiddelbart er der kun en meget kortfattet behandling SBMI rapporten får jvf HPU referat den 4. oktober 2016; SBMI s rapport: SBMI s undersøgelser af de 6 udvalgte boliger. SBMI s rapporten er modtaget og rundsendt. Anbefalinger er følgende: 1. Sokkelisolering og tætning mod indtrængende overflade vand ved sokkel. 2. Omfangsdræn af samtlige boliger 3. Balanceret mekanisk ventilation i boligerne. Det lyder umiddelbart som om man ikke helt har forstået SBMIs anbefaling om tætning, for hvis de mener indskydelse af en ny fugtspærre, er det muligt, men ikke helt billigt eller nemt, jvf. f.eks.: BYG-ERFA (29) "Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger": I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket. Mobil: sergio@sergio.dk Side 4 af 5

5 Kapital 13.3 Fugtmålemetoder i SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger Med tilbageblik vil det have været dejligt - fugtteknisk - hvis der var flere målinger over mange år der kunne understøtte påstande om fugtforhold i eller omkring husene. Når der blev lavet skimmelsvamp reparationer eller prøvehuse vil det have været godt med målinger og dokumentation for fugtniveauer før og efter, for at man kunne blive sikker på, at årsager til skimmelsvamp problemet er væk. I de første år af 2017 er der målt luftfugtighedsniveauer i 20 huse. Nogle af dem har haft skimmelsvampproblemer, men luftfugtighedsniveauer er meget lave. Se tabel forneden. GENNEMSNITS fugtniveauer i 20 af Galgebakkens huse % er meget normale niveauer. Fugtstyrede emhætter eller ventilationsanlæg starter normalt ved 60 % fugtighed. Kondensproblemer, der kan føre til skimmelsvamp, kommer med fugtniveauer over 70 % i længere perioder. Man taler om lav luftfugtighed, når der er ca. 20% relativ fugtighed og om høj luftfugtighed, når der er over 60-70% relativ fugtighed. Normal luftfugtighed ligger altså i mellem ca. 20% og 60%, og inden for denne ramme giver luftfugtigheden sjældent gener. luftfugtighed.aspx Luftfugtighedsniveauerne er egentlig for lave til at kunne give kondensproblemer, og dette peger på, at der en anden fugtkilde der generer husene og beboerne. Når man sammensætter alle informationer omkring grundfugt, overfladevand, fugtspærre m.v. fra forrige afsnit bliver det klart, at hoveddelen af skimmelsvampproblemer på Galgebakken skyldes fugt udefra husene og ikke fugten indenfra. Mobil: sergio@sergio.dk Side 5 af 5