Godkendt klinisk undervisningssted Fredensborg Kommune 6. semester

Transkript

1 Godkendt klinisk undervisningssted Fredensborg Kommune 6. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted: Fredensborg kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Fredensborg kommunes hjemmepleje og plejecentre: Lystholm inkl. Rehabiliteringsafsnittet, Lystholm 20, 3480 Fredensborg Benediktehjemmet, Bennediktevej 30, 3480 Fredensborg Øresundshjemmet, Øresundsvej 52, 3050 Humlebæk Mergeltoften, Mergeltoften 8, 2990 Nivå Egelunden, Egedalsvænge 17, 2980 Kokkedal Fredensborg kommune har fire bysamfund: Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Fredensborg by har to plejecentre og en hjemmepleje: På rehabiliterings afdeling Pilebo, som er placeret på plejecenter Lystholm er der klinisk vejleder og sygeplejersker ansat. På plejecenter Lystholm er der ansat sygeplejersker og til efteråret vil en af sygeplejerskerne erhverve 1/6 diplom i klinisk vejledning. På Benediktehjemmet, som er kommunens Demensplejehjem, er Fredensborg by s hjemmeplejeteam placeret. I Fredensborg by s hjemmepleje er der klinisk vejleder og sygeplejersker ansat. Humlebæk by har et plejecenter og et hjemmeplejeteam. På plejecenteret er der sygeplejerske ansat og i hjemmeplejen er der to kliniske vejledere og sygeplejersker ansat. Nivå by har et plejecenter og et hjemmeplejeteam. På plejecenteret er der to sygeplejersker ansat, hvoraf den ene til efteråret vil erhverve 1/6 diplom i klinisk vejledning. I hjemmeplejen er der klinisk vejleder og sygeplejersker ansat. Kokkedal by har et plejecenter og et hjemmeplejeteam. På plejecenteret er der sygeplejersker ansat og i hjemmeplejen er der en klinisk vejleder og sygeplejersker ansat, hvoraf den ene sygeplejerske til efteråret vil erhverve 1/6 diplom i klinisk vejledning. Ledelsesmæssige ansvar: Navn: Hans Bækvang Stilling: Ældre og Handicapchef adresse: Hbaek@fredensborg.dk Uddannelsesmæssige ansvar: Navn: Maj-Britt Andreasen Stilling: Uddannelseskonsulent adresse: Mand@fredensborg.dk

2 Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : For nuværende er følgende kompetencer til rådighed: Minimum 1/6 diplomuddannelse inden for vejledning og pædagogik. Flere af de kliniske vejledere har enten en fuld diplomuddannelse eller flere moduler på diplomniveau. 2 Koordinerende kliniske vejledere med enten fuld sundhedsfaglig diplom eller fuld diplom i pædagogik, samt Sygeplejefaglig diplom med speciale i uddannelse og undervisning. Solid viden om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Klinisk kompetent inden for almen og kompleks sygepleje i primærområdet, sikrer at den kliniske undervisning foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie- og læringsmiljø. Kompetent til at søge viden i sygeplejefaglig litteratur og relevante forskningsartikler. Kompetent til at formidle og forklare sygeplejefaglig viden og problemstillinger i forhold til den enkelte borger. God og tydelig rollemodel for sygeplejen og sygeplejerskeprofessionen. Den kliniske vejleder har ansvar for 1-3 studerende ad gangen på det enkelte kliniksted. Den kliniske undervisning varetages sammen med fagligt relevante kollegaer og de koordinerende kliniske vejledere. Den kliniske vejledning bygger på før-, under- og eftervejledning i/om borger situationer svarende til semesterets centrale elementer, for at de sygeplejestuderende opnår læringsudbytterne. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Sårpleje inkl. telemedicin. Akut/intensiv-, Neurologisk-, Palliation-, Medicinsk-, Kirurgiskområdet. Inkontinens, Hjerte-kredskøbs og COLD. Motiverende Samtale, TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom), IV kursus, TASK force pneumoni. Rehabilitering diplom modul, Sundhedsfremme og forebyggelses diplom modul, Mentor coach, Supervision og vejlednings diplom modul, Sårpleje diplom modul, Kommunikations diplom modul, Diabetes diplom modul, Fuld sundhedsfaglig diplom, Fuld diplom i pædagogik, Fuld Sygeplejefaglig diplom med speciale i uddannelse og undervisning, Fuld diplom i Erhvervspædagogik, Bachelor i pædagogik. Undervisningen og vejledning, i den studerendes kliniske periode, kan uddelegeres til andre sygeplejersker eller andre faggrupper, som besidder specialviden eller har en særlig kompetence, til at videre formidle og vejlede i sygepleje opgaver. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: Vi har etableret et nyt team bestående af 1 uddannelseskonsulent og 2 koordinerende kliniske vejledere. Herudover er der daglige kliniske vejledere lokalt fordelt på plejecentrene og hjemmeplejen. Indenfor teamet varetages og udvikles den kliniske praksis og læringsmulighederne i forhold til den enkelte studerendes niveau på enten plejecentrene eller hjemmeplejen i Fredensborg kommune. De 2 koordinerende kliniske vejledere har begge 28 timer ugentligt fortrinsvis til klinisk vejledning i forhold til sygepleje studerende og uddannelsen. De 2 koordinerende kliniske 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse. Side 2 af 9

3 vejledere har kontakten til undervisere på professionshøjskolen. De deltager i relevante temadage i forbindelse med sygeplejestudiet og undervisningstilbud fra sygeplejeskolen eller andre interessenter. I deres funktion varetager de at afholde introduktionsdag, for nye studerende, samt undervisning i div. relevante emner, herunder introduktion til medicin logbog, klinisk beslutningstagen og sygeplejeprocessen. Desuden står de for indledende studiesamtaler, midtvejssamtaler og afsluttende samtaler. De faciliterer endvidere til fælles refleksion, fælles bearbejdning af medicin logbog og vejledning til forudsætningsgivende studieaktivitet. De daglige kliniske vejledere vil fortrinsvis stå for den daglige før-, under- og efter refleksion i forbindelse med de daglige sygepleje opgaver, som er studierelevant for den studerende. De vil deltage i indledende, midtvejs og afsluttende studiesamtaler. Desuden deltager de i refleksionspanelet til fremlæggelsen af den forudsætningsgivende studieaktivitet. De sygeplejestuderende vil blive koblet på undervisnings programmet for kommunens øvrige ansatte, hvor det har relevans. Der bliver i gennemsnit brugt 5-7 timer pr. uge pr. studerende til før-, under- og eftervejledning, studiesamtaler, refleksion og undervisnings. Den studerende tilstræber at have har daglig kontakt med klinisk vejleder eller sygeplejerske i forbindelse med borgerforløb i klinikken. Der er fokus på progression gennem hele klinikperioden. Der vil i hele klinikperioden være mulighed for før-, under- og eftervejledning, samt bedside learning. Der kan ved særlige behov aftales ekstra vejledningstid, dog kun efter aftale med gruppeleder og uddannelseskonsulent. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Til planlægning af tidspunkt for forudsætningsgivende aktivitet, deltagelse i denne med evt. tilknyttet underviser, evt. anden kontakt undervejs, samt afholdelse af intern prøve anslås i gennemsnit mellem 2-3 timer per studerende per semester. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Sygeplejerskerne samarbejder dagligt med SSH og SSA. Derudover afholdes ugentlige tværfaglige teammøder, hvor udsatte borgeres situation gennemgås sammen med Sygeplejersker, SSH, SSA, Diætist, Demens koordinator, Ergoterapeuter og Fysioterapeuter. De kliniske undervisningssteder har tæt samarbejde med praktiserende læger, øjenlæger og omsorgstandpleje i deres lokalområde. Alkohol og rusmiddelteam, forløbskoordinatorer indenfor COLD, Hjerte-Kredsløb, Diabetes. Derudover er der tæt samarbejde via telemedicin på sår, hvor samarbejdsparterne er Bispebjerg hospital, Herlev hospital og Hillerød hospital, samt tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde mellem ambulatorier, kommunikationscenter, palliativt team, gerontopsykiatri og forbyggende konsulenter. Side 3 af 9

4 Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 6. Semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Hjemmesygeplejen yder sygepleje til borgere i alle aldre, dog flest ældre. Borgersammensætningen i kommunen er forskellige i de enkelte bysamfund, afhængig af boligmassen. Nogle bysamfund har store områder med almennyttige boliger og en del borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Sygeplejersken samarbejder med borgeren og resten af hjemmeplejeteamet om sygeplejeforløb, hvor sygeplejersken har både den koordinerende rolle og tovholder-rollen i forhold til borgerens situation. Sygeplejen på plejecentrene koordineres af sygeplejersker og varetages af enten sygeplejersker eller SSA. Fokus i klinikforløbet i hjemmeplejen og på plejecentrene vil for den studerende i samråd med enten klinisk vejleder eller sygeplejerske være på selvstændig klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for sygeplejens virksomhedsområde i hele sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og professioner. Formålet hermed er at opnå kompetencer i selvstændigt at indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejder og med afsæt i et helhedsperspektiv at understøtte patienten og borgeren som en central og aktiv aktør. Derudover er formålet, at kunne forholde sig kritisk og refleksivt til aktuelt oplevede sygeplejesituationer i det danske sundhedssystem. Den studerende vil kunne deltage på udvalgte dage sammen med akut sygeplejersken i kommunen, i det omfang det er relevant for den studerende. Dagene kan bruges til at arbejde med kommunikationen mellem borgernes faste sygeplejersker og kommunens akutfunktion, samt de eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. de praktiserende læger. Den studerende vil således på sigt kunne fungere som tovholder ifm. den daglige triagering og det tværfaglige, samt tværsektorielle samarbejde vedr. udvalgte borgere. De studerende vil desuden blive introduceret til kommunens velfærdsteknologi og kommunikationsredskaber. Plejemedarbejdere og trænende terapeuter arbejder alle i det fælles omsorgssystem. Den studerende vil få kendskab til, hvordan medarbejderne med borgerkontakt arbejder med PDA og/eller tablet i forbindelse med dokumentation og diverse scoringer af borgerne. Omsorgssystemet er koblet til fælles sprog 2 (i 2018 fælles sprog 3), som er en snitflade til sundhedsplatformen via kommunikationsaftalen. Side 4 af 9

5 Omsorgssystemet er derudover koblet til det fælles medicin kort (FMK). Sygeplejersker og SSA erne kommunikerer digitalt med praktiserende læger, speciallæger og apotek via omsorgssystemet. Sygeplejerskerne arbejder med telemedicin via sårportalen, hvor der samarbejdes om borgernes sårpleje med Herlev, Hillerød eller Bispebjerg hospital. De studerende vil blive inddraget i den digitale kommunikation til udvalgte borger forløb, hvor det har relevans. De studerendes sygepleje vil som udgangspunkt bygge på kommunens digitale IT redskab med praktiske procedurer i sygeplejen (PPS). Praktikportalen vil være en aktiv del af de studerende klinikforløb. De studerende vil her uploade deres relevante papirer, inden de starter i klinikken og under klinikforløbet vil deres refleksioner og medicin logbog løbende skulle lægges op på praktikportalen. Praktikportalens fælles dialogforum vil desuden blive brugt til relevant skriftligt materiale, som skal deles med alle studerende i klinikforløbet. I den kliniske del af semesteret skal den studerende igennem 3 forudsætningsgivende studieaktiviteter. Tværfagligkommunikation og samarbejde tilmelder den studerende sig inden klinik perioden. Medicineringsprocessen er delt op i 5 trin, hvoraf den ene trin er en fælles dag med andre studerende i Nordsjælland (Netværket Nord) (se projektbeskrivelse efterår 2015: Medicinhåndtering modul 11 i Nord. Projektbeskrivelsen er pt ved at blive revideret ifm. 6. semester beskrivelsen). Kliniske sygeplejeinterventioner og/eller borgerforløb, samt kvalitetsudvikling gennem innovative processer afvikles i grupper, gerne på tværs af afsnit eller sektorer. Den kliniske periode afsluttes med intern prøve, som består af et skriftligt oplæg og en mundtlig fremlæggelse. Intern prøve bliver bedømt efter 7-trins skalaen. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: De studerende vil primært møde borgere i medicinske forløb, da hovedvægten af borgerne i hjemmeplejen har mange medicinske udfordringer. Fredensborg kommune kan tilbyde den studerende et bredt medicinsk forløb. Ofte lider borgerne af kroniske sygdomme og borgerne har som regel komplekse sygdoms- og sundhedsudfordringer. Den studerende vil møde borgere, der er i gang med udredning af deres sygdom, og borgere som har levet et helt liv med deres kroniske sygdom. Den medicinske sygepleje vil såvel rette sig mod det akutte, rehabiliterende og kroniske. Kirurgiske forløb ses hyppigere end tidligere pga. accelererende patientforløb og vi ser en stigning i sygepleje efter kirurgiske indgreb. Denne sygepleje kan være sårpleje efter spaltning af cikatrise, skylning af absces, sårpleje efter amputationer og større kirurgiske sårrevisioner. Sygepleje og observationer efter øjenoperationer eller evt. ny anlagt stomi eller PEG-sonde eller TOP kateter. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede Side 5 af 9

6 læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) De centrale elementer er: Sygepleje Borger og patient i sundhedssystemet. Den studerende skal selvstændigt kunne varetage klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i akutte, komplekse, forebyggende, sundhedsfremmende, pallierende og/eller rehabiliterende pleje- og behandlingsforløb i samspil med borger og pårørende. I den forbindelse er der fokus på, at der opnås kompetence i selvstændigt at kunne indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv dermed at kunne understøtte patienten og borgeren som en central og aktiv aktør. Ligeledes er der fokus på at kunne forholde sig kritisk og refleksivt til sygeplejesituationer i sundhedssystemet. Den studerende vil blive tilknyttet enten et hjemmeplejeteam, et plejecenter team eller til rehabiliteringscenteret. Alle studerende vil på introdagen blive introduceret til kommunens bysamfund, demografi og organisatoriske opbygning. Der vil blive lagt op til en drøftelse af forskelle og lighedspunkter i service- og sundhedsloven, samt af hvordan der i de enkelte teams samarbejdes på grundlag af de forskellige lovgivninger på SSH, SSA og sygepleje området. Desuden vil begreberne sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse blive introduceret og drøftet. De studerende vil arbejde med sit kliniske lederskab ud fra begrebet klinisk beslutningstagen, som vil tage udgangspunkt i sygeplejeprocessen med fokus på borgerens livssituation og dennes sundhedsudfordringer, samt sygdomssammenhænge. De studerende bliver vejledt til selvstændigt at kunne informere, støtte og rådgive den enkelte borger /pårørende i at kunne mestre sygdomsforløbet og sygdomsudfordringen. Den studerende støttes og trænes i dialog og værdiskabende kommunikation med borgeren og pårørende. De studerende vil på sigt fungere som tovholder på den daglige triagering på udvalgte borgere. Her vil den studerende anvende sin viden indenfor anatomi, fysiologi og sygdomslære. Desuden vil den studerende trænes i at kunne formidle sin viden og observationer til andre faggrupper såsom SSH, SSA, fysioterapeuter og ergoterapeuter. De studerende vil også arbejde tværfagligt og tværsektorielt på udvalgte borgerforløb. Den studerende arbejder med kommunens velfærdsteknologi og kommunikationsredskaber. I det fælles omsorgssystem arbejder den studerende med de triagerede borgere i et samarbejde med SSH, SSA og trænende terapeuter. Den studerende vil blive introduceret til de arbejdsredskaber, som andre faggrupper benytter for at dokumentere og triagere deres borgere. Omsorgssystemet er koblet til fælles sprog 2 (i 2018 fælles sprog 3), som er en snitflade til sundhedsplatformen via kommunikationsaftalen. Den studerende vil i samarbejde med klinisk vejleder eller sygeplejerske få kendskab til omsorgssystemets medicinmodul, som er koblet til det fælles medicin kort (FMK). 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 6 af 9

7 Den studerende vil i samarbejde med klinisk vejleder eller sygeplejerske arbejde i omsorgssystemets kommunikations modul, hvor der digitalt kommunikeres med praktiserende læger, speciallæger og apotek. Ved relevans vil der være introduktion til telemedicin via sårportalen, hvor der samarbejdes om borgernes sårpleje med Herlev, Hillerød eller Bispebjerg hospital. Den studerendes sygepleje vil som udgangspunkt bygge på kommunens digitale IT redskab med praktiske procedurer i sygeplejen (PPS). Pro.medicin.dk vil ligeledes være et af de daglige arbejdsredskaber, de studerende aktivt vil bruge, i forbindelse med at deres borgere skal have hjælp til medicin administration og/eller indtag. Den studerende vil dagligt arbejde i kommunens omsorgssystem og det digitale IT redskab for praktiske procedurer. Derudover vil der ugentligt blive arbejdet med mundtlig refleksion over skriftligt oplæg og uploading af medicinlogbog. Den studerende inddrages i den daglige triagering og det tværfaglige samarbejde. I periodens sidste del vil den studerende selvstændigt stå for triageringen i samarbejde med resten af teamet. Ligeledes vil den studerende sidst i perioden selvstændigt kunne varetage dokumentation og tværfagligt samarbejde. Den studerende vil arbejde med at se kritisk på vejledninger og procedure mhp. at fremme innovation, så de anvendte metoder optimeres og kvaliteten af borgerforløbene forbedres. Eksempel på kliniske metoder som tager udgangspunkt i interventioner: Kliniske retningslinjer - f.eks. Praktiske Procedurer i Sygepleje (PPS) TOBS, TO+ og Triagering Smerteværktøjer - f.eks. VAS Sikker kommunikation ISBAR Den studerende har selv mulighed for at planlægge dage med samarbejdspartnere tværprofessionelt eller tværsektorielt, hvor det er relevant ifm. den studerendes kliniske forløb. Der er indgået et samarbejde mellem Fredensborg kommune og Helsingør kommune mhp. at kvalificere de studerendes søgning og læsning af forskningsartikler. De 6. semestre studerende vil én gang ifm. deres klinik forløb deltage i Journal Club. Inden Journal Club skal den studerende søge og udvælge 1 artikel i fagspecifikke databaser, have gennemlæst artikler og brugt analyseredskabet fra Portfolio metoden, VAKS eller lignende. 3 hverdage inden afholdelsen af Journal Club skal den studerende sende den udvalgte artikel til klinisk vejleder og medstuderende. På selve dagen vil der være fokus på kritisk læsning, analyse og vurdering, samt søgestrategi. Deltagelsen i Journal Club varer 2 timer og vil blive afsluttet med faglige drøftelser af resultaterne, idet der bla. vil blive set på muligheder for, at resultaterne kan indgå som en del af udviklingen af sygeplejen, i den praksis den studerende befinder sig i. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de Side 7 af 9

8 forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Semesteret har 3 forudsætningsgivende studieaktiviteter i klinikperioden. De 3 forudsætningsgivende studieaktiviteter tager udgangspunkt i ét af de følgende 3 aktiviteter: Tværfaglig kommunikation og samarbejde. Medicineringsprocessen. Kliniske sygeplejeinterventioner og/eller borgerforløb, samt kvalitetsudvikling gennem innovative processer. Den første aktivitet afvikles for den studerende på en selvvalgt dag. Dagen planlægges og udbydes på tværs af Region Hovedstadens kliniske uddannelsessteder. Her deltager sygeplejestuderende på 6. semester og medicinstuderende på 9. semester. Den anden aktivitet vedr. medicineringsprocessen arbejder den studerende løbende med i hele klinikperioden. Aktiviteten er delt op i 5 trin. Der skal arbejdes med alle 5 trin. For at understøtte aktiviteten skal den studerende deltage i temadagen: Medicinhåndtering, som afvikles i samarbejde med NORD. Den tredje aktivitet vedr. kliniske sygeplejeinterventioner og/eller borgerforløb, samt kvalitetsudvikling gennem innovative processer arbejder den studerende med i grupper af 2-4 studerende over en periode på 3 uger. Aktiviteten kan foregå afsnitsvis eller på tværs af afsnit. For at understøtte aktiviteten skal den studerende deltage i Journal Club, som afvikles i samarbejde med Helsingør kommune. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Klinikforløbet vil tage udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan, som løbende opdateres. De studerende og de kliniske vejledere arbejder ud fra princippet før-, under- og eftervejledning, samt bedside-learning. Der er fokus på både mundtlig og skriftlig refleksion, individuelt og i grupper. Refleksionen tager udgangspunkt i port-folio arbejdet. Den studerende vil modtage vejledning i 2. og 3. forudsætningsgivende studieaktivitet. I forbindelse med den 2. studieaktivitet, som er delt op i 5 trin, vil første trin være den afklarende del af hvor meget den studerende har arbejdet med medicineringsprocessen. Trin 2 og 3 vil blive sat i spil på Temadagen Medicinhåndtering, som er et samarbejde mellem de kliniske vejledere i Nord. På temadagen vil de studerende være den aktive part i løbet af dagen. Trin 3, 4 og 5 arbejdes arbejder den studerende ved selvstændigt at kunne vurdere med sit faglige skøn hele hjulet i medicineringsprocessen. Og igennem refleksioner over medicinske dilemmaer og problematikker og ved brugen af den studerendes optegnelser i sin medicinlogbog, vil den studerende arbejde sig trin for trin igennem den 2. forudsætningsgivende studieaktivitet. Den studerende vil da, i den sidste Side 8 af 9

9 del af klinik perioden arbejde selvstændigt, med kollegial støtte, når denne møder punkter i medicineringsprocessen i klinikken. I forbindelse med 3. forudsætningsgivende studieaktivitet, skal den studerende vælge 1-2 medstuderende og skrive opgave med. De studerende vil modtage vejledning af enten en af kommunens koordinerende kliniske vejledere, eller den medstuderendes kliniske vejleder. Den studerende vil modtage vejledning om den interne prøve af koordinerende klinisk vejleder. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende udarbejder den individuelle studieplan som uploades på praktikportalen. Det skal tydeligt fremgå hvordan den studerende vil arbejde med de centrale elementer for perioden. Den studerende skal udarbejde en ugeplan, som skal hænge synligt i afdelingen. Planen skal indeholde hvilke fagområde den studerende arbejder med de enkelte uger i klinikken. Planen inddrages i det daglige før-, under- og eftervejledning. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De kliniske vejledere og de koordinerende kliniske vejledere har en fælles mundtlig evaluering med den enkelte studerende, som tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg fra den studerende over deres klinik forløb. Alle evalueringer indsamles og drøftes på kommunens fælles klinisk vejledermøde som afholdes 3 gange om året. Formålet er at sikre, at vi efterlever de gældende godkendelseskriterier i Fredensborg kommune. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse Stina Kirstein Koordinerende klinisk vejleder stik@fredensborg.dk Maj-Britt Andreasen Uddannelseskonsulent mand@fredensborg.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 9 af 9