GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING I FREDENSBORG KOMMUNE

Transkript

1 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING I FREDENSBORG KOMMUNE BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår. Betegnelse for det kliniske undervisningssted: Center for Ældre og Handicap, Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommunes vision for fremtiden er: FREDENSBORG KOMMUNE TILFREDSE BORGERE, ud fra værdierne: mangfoldighed, bæredygtighed, udvikling, dialog åbenhed og sammenhæng. Hvem refererer uddannelsesområdet ledelsesmæssigt til? Navn: Hans Bækvang Stilling: Ældre og Handicapchef Mail adresse: aeldre@fredensborg.dk Hvem er overordnet uddannelsesansvarlig for den daglige kliniske undervisning, vejledning og prøveafvikling? Navn: Pia Sølbeck-Nielsen Stilling: Uddannelseskonsulent Mailadresse: psni@fredensborg.dk Uddannelseskonsulenten er overordnet ansvarlig vedrørende den kliniske undervisning og har ansvar for den eksterne kontakt til uddannelsesinstitutionerne. Uddannelseskonsulenten varetager de administrativer opgaver i forbindelse med etablering af klinisk forløb for de studerende og har den indledende kontakt med de kommende studerende samt koordinerer de kliniske undervisningssteder i forhold til antal af studerende. Varetages opgaven af kliniske vejleder med minimum 1/6 diplomuddannelse: ja, som minimum - inden for området pædagogik og vejledning BESKRIVELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/Patientsituationer og forløb Fredensborg Kommune har fire bysamfund; Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Fredensborg by har to pleje- og aktivitetscentre. Nivå, Humlebæk og Kokkedal har hvert et. Til hvert center er der tilknyttet hjemmepleje og hjemmesygepleje. Herudover er der på et af centrene i Fredensborg en afdeling med rehabiliteringspladser og akutpladser. Hjemmesygeplejersken yder sygepleje til borgere i alle aldre, dog flest ældre. Borgersammensætningen i kommunen er forskellig i de enkelte bysamfund, afhængig af boligmassen. I nogle bysamfund er der store områder med almennyttige boliger og en del borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Sygeplejersken samarbejder med borgeren oftest i forløb, hvor sygeplejersken har den koordinerende rolle i forhold til borgerens situation: Borgere med KOL og hjerte/karsygdomme, hvor der samarbejdes med praktiserende læge og hospital. Borgere med diabetes, hvor der samarbejdes med diabetesambulatoriet og sårklinik. Borgere med neurologiske sygdomme, hvor der samarbejdes med træning og rehabilitering. Borgere med sår af forskellige årsager, hvor der samarbejdes med videnscenter for sår på Bispebjerg Hospital og ortopædkirurgisk afdeling på Hillerød Hospital. Borgere med demenssygdomme, hvor der samarbejdes med demenskoordinator samt demensdaghjem og gerontopsykiatrisk team. 1

2 Borgere med kræftsygdomme, hvor der samarbejdes med onkologisk afdeling, smerteklinik og palliativt team. Borgere med stomi eller inkontinens, hvor der samarbejdes med inkontinenssygeplejerske og hospitalsafdelinger. Borgere med psykisk sygdom/misbrug, hvor der samarbejdes med socialpsykiatrien, psykiatriske hospitalsafdelinger, distriktspsykiatrien, alkoholambulatorium og misbrugscenter. Tværfaglige og tværsektorielle forhold. Sygeplejerskerne har mange samarbejdspartnere og samarbejder dagligt med social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere omkring borgerne. Herudover samarbejdes der med fysioterapeuter/ ergoterapeuter/ pårørende/ demenskoordinatorer, hospitaler/ dagcentre/ praktiserende læger/ speciallæger/ gerontopsykiatrisk team/ socialpsykiatri/ sagsbehandlere/ visitationen/ Videnscenter for sår/ palliativt team mm. I 6. modul samarbejder Ældre og Handicap med sundhedsplejen i Kultur, Idræt og Sundhed for at opfylde dele af læringsudbyttet. Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter Der arbejdes løbende med udviklingsprojekter og implementering af nye tiltag både på de enkelte plejeog aktivitetscentre og projekter, som er fælles for centrene og som iværksættes mere centralt fra. Indsatsområder: Rehabilitering og forebyggelige indlæggelser udviklingsforløb for sygeplejersker, gruppeledere og social- og sundhedsassistenter 2013/2014 Elektronisk borgerjournal herunder fællessprog 2 Ny forflytning forflytningsprojekt omkring liftning Forflytning med løftepuden ELG i forbindelse med fald Demenscenter Træning som hjælp /hjemmerehabilitering (træning før hjemmehjælp) Forløbsprogrammer KOL, diabetes, demens, hjertekarsygdomme, ryg mm. Implementering af velfærdsteknologi f.eks. træning via skærm, kliknøgler, PDA, Parosælen. BESKRIVELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Undervisningens organisering, tilrettelæggelse, samarbejdsformer og de afsatte ressourcer Der er kliniske vejledere ansat i hjemmesygeplejen på Pleje- og aktivitetscenter Mergeltoften i Nivå samt Pleje- og aktivitetscenter Egelunden i Kokkedal samt i plejeboligerne på Pleje- og aktivitetscenter Benediktehjemmet. Den kliniske vejleder har ansvar for 1-3 studerende ad gangen og varetager sammen med relevante kollegaer den kliniske undervisning i dagligdagen. De kliniske vejledere er klinisk kompetente sygeplejersker inden for almen og kompleks sygepleje i primærområdet og sikrer, at den kliniske undervisning foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie- og læringsmiljø. Den kliniske vejleder er ansvarlige for at tilrettelægge og evaluere de studerendes kliniske forløb med udgangspunkt i modulbeskrivelsen, klinikstedets rammer og den studerendes læringsbehov og induviduelle ønsker. Der er afsat 4 timer pr. stud. pr. uge på 6. modul og 6 timer pr. stud. pr. uge på 11. og 12. modul til borgerrettet studierelevant klinisk vejledning inkl. studiesamtaler. Herudover er der afsat tid til vejledning, afholdelse og opfølgning til fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Størstedelen af sygeplejerskerne på klinikstederne har en bred klinisk erfaring. Flere sygeplejersker er efteruddannet eller har sygeplejefaglig ekspertise og lang klinisk erfaring inden for områder som diabetes, 2

3 hjertekarsygdomme, sår, cancer/palliation, hygiejne og psykiatri. De kliniske vejledere arbejder løbende sammen med uddannelseskonsulenten og mødes til erfaringsudveksling, videndeling og udvikling af den kliniske undervisning. Uddannelseskonsulenten står til rådighed for vejledning og supervision for de kliniske vejledere og for de studerende. Lærings- og studiemiljøet Den studerende indgår med udgangspunkt i modulets læringsudbytte i sygeplejesituationer og plejeforløb, hvor hun/han kan udvikle og øve sin professionskompetence. Mulighederne er mange i primær sektor og det er oftest en større udfordring at kunne afgrænse sig, end at der ikke er udfordringer nok. Af sygeplejerskeopgaver kan blandt andet nævnes: rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme, medicinadministration, medicingivning, kompressionsbehandling, sårpleje, anlæggelse/skift af sonde, parenteral ernæring, katheter anlæggelse og skift, katheter skylning, katheterpleje, stomipleje, palliation, psykisk pleje, vejledning og oplæring, akutte besøg samt måling af værdier. Den studerende følges med den kliniske vejleder eller anden sygeplejerske hos borgerne i den første del af forløbet og vil med stigende sværhedsgrad slutte perioden af med at varetage selvstændige besøg hos udvalgte borgere. Udover daglig og praksisnær undervisning mødes de studerende og kliniske vejledere til fælles refleksionsøvelser, relevante oplæg og undervisning. De studerende mødes enkeltvis eller efter aftale i grupper af studerende sammen med den kliniske vejleder til studiesamtaler og vejledninger. Der vil ofte være en til en vejledning og der vil være mulighed for før-, under- og eftervejledning samt bedside learning. Der er fokus på både mundtlig og skriftlig refleksion og det forventes, at den studerende anvender sin portfolio til at udvikle og dokumentere egen læring. Der vil være mulighed for at fordybe sig i borgerforløb samt være tid til at tilegne sig relevant teoretisk viden og læse i den elektroniske borgerjournal i løbet af dagen. Der vil være mulighed for at anvende PC. Evaluering Pågår der løbende evaluering af det kliniske undervisningssted: ja Alle studerende evaluerer forløbet. De kliniske vejledere mødes med uddannelseskonsulenten 4 gange årligt, hvor evalueringsdata gennemgås og hvor studie- og læringsmiljø planlægges fremadrettet. De studerende opfordres til at evaluere via uddannelsesinstitutionernes elektroniske evalueringstiltag. 3

4 Det kliniske undervisningssted er godkendt til modul 6 jf. generel klinisk studieplan GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 6 BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår. Betegnelse for det kliniske undervisningssted: Center for Ældre og Handicap, Fredensborg Kommune. Det kliniske undervisningssteds visioner og strategier: Fredensborg Kommunes vision for fremtiden er: FREDENSBORG KOMMUNE TILFREDSE BORGERE, ud fra værdierne: mangfoldighed, bæredygtighed, udvikling, dialog åbenhed og sammenhæng. Hvem refererer uddannelsesområdet ledelsesmæssigt til? Navn: Hans Bækvang Stilling: Ældre og Handicapchef Mail adresse: aeldre@fredensborg.dk Hvem er overordnet uddannelsesansvarlig for den daglige kliniske undervisning, vejledning og prøveafvikling? Navn: Pia Sølbeck-Nielsen Stilling: Uddannelseskonsulent Mailadresse: psni@fredensborg.dk Modul 6 I 6. modul; sygepleje - syge patienter og borgere i eget hjem, er fokus folkesygdomme og borgere med kroniske sygdomme og kliniske metoder til observation og intervention. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er nøglebegreber i perioden, som kombineres med både en klinik i sundhedsplejen og i hjemmesygeplejen. Vi tilstræber, at de studerende er i sundhedsplejen i den 3. uge. 2. og 6. uge er teori uger, hvor de studerende følger den tilrettelagte undervisning på den uddannelsesinstitution, hvor de er indskrevet. Den studerende vil være i hjemmesygeplejen eller i et plejecenter i de øvrige uger af perioden. Sundhedsplejersken besøger spæd- og småbørnsfamilier i deres hjem og er tilknyttet en skole, hvor eleverne tilbydes sundhedssamtaler og pædagogiske aktiviteter. Der ydes en ekstra indsats til de børn og unge, der har et særligt behov. Sundhedsplejerskerne tilbyder forskellige gruppetilbud såsom mødregruppe og sundhedscafe. Relevante læringssituationer for den studerende kunne være at få indblik i tilbud for gravide, nyfødte, børnefamilier og skoler, derudover at følge sundhedsplejersken ved et eller flere hjemmebesøg hos familier samt/eller medvirke ved sundhedsplejerskens screening og undersøgelse af skoleelever. De studerende afslutter dagene i sundhedsplejen med fælles opsamling af en individuel refleksionsøvelse. Et eksempel på et besøg: Førstegang mor, der har svært ved at etablere amning. Sundhedsplejersken søger at afdække problematikken omkring amning ved at spørge ind til længden af amning, diger barnet skiftevis på højre og venstre bryst, tager barnet ordentlig fat om brystvorten, revner eller smerter ved eller omkring brystvorten, ned- 4

5 løbsrefleksen, høres der synkelyde i forbindelse med amningen, signalerer barnet sult, ammestillinger, mors væskeindtag og søvn samt om mor oplever god støtte til amning fra familien. Efter afdækning vejledes mor ud fra problemstillingen. Den studerendes rolle ved besøget er at observere og reflektere over problematikken samt den vejledning og kontakt, som sundhedsplejersken skaber med familien. Den studerende anvender sin viden om blandt andet sundhedspædagogik og kommunikation og kobler denne til den oplevede praksis. Den studerende udvælger i samarbejde med den kliniske vejleder i hjemmesygeplejen eller på plejecentret et eller flere studiefelter. Mulighederne er mange, men oftest vælger de studerende forløb hvor borgeren har diabetes, KOL eller hjertekarsygdomme eller at have fokus på KRAM faktorerne. Ofte har borgerne flere kroniske sygdomme samtidigt. Et eksempel på et besøg: Borgeren er en ældre mand med diabetes, middel til svær overvægt og med nedsat kredsløb i underekstremiteterne. Borgeren oplever perioder med udvikling af ødemer af ben og/eller sår på fødder og underben, har et svingende og forhøjet blodsukkerniveau, forhøjet blodtryk og træthed. Borgeren har ikke den store erkendelse af sammenhængen mellem sine symptomer og en livsstil uden motion og en ensidig, kalorierig og sukkerholdig kost. Sygeplejeopgaver hos denne type borger kunne være: 1) Ved sår og/eller ødemer, skal der iværksættes en passende sårpleje og evt. anlægges kompressionsforbinding. Dette giver den studerende mulighed for at lægge en sårplejeplan, udføre sårpleje og evaluere på den over tid. Kompressionsforbinding anlægges evt. som en del af sårplejen eller for at undgå udviklingen af venøse diabetessår. Den studerende får ved disse sygeplejeopgaver mulighed for at koble teoretisk viden om kredsløb og fysiologi med praktisk, klinisk sygepleje. 2) Der er en pædagogisk sygeplejeopgave i at få borgeren til at opnå større forståelse for sin sygdom og at mestre den bedre gennem livsstilsændring. Den studerende vil skulle opbygge et tillidsforhold til borgeren gennem kommunikation og relationsdannelse. Hun/han vil siden gradvist kunne tale med borgeren om diabetes, diabeteskost, vægt, motion og prøve at få borgeren til at se en sammenhæng mellem sygdom og livsstil. Gennem motiverende samtaler med borgeren kan den studerende hjælpe borgeren til at ændre kost og livsstil og derved forebygge yderligere udvikling af senfølger ved diabetes. Den studerende får herved mulighed for at planlægge, koordinere, udføre og evaluere sygeplejen hos borgeren i relation til borgerens behov/risici. I denne forbindelse inddrages og samarbejdes der med borgeren, hvor der tages udgangspunkt i det/de aktuelle sygeplejebehov samt borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret. Den studerende får mulighed for at reflektere over etiske problemstillinger hos borgeren og arbejde med begreberne autonomi og integritet i praksis. Den sygeplejestuderende kan, såfremt det er relevant i forhold til læringsudbyttet, få opgaver i relation til medicindispensering og administration hos udvalgte borgere. Den sygeplejestuderende udfører medicindispensering og administration på sygeplejerskens ansvar og har desuden selv et ansvar. Der vil altid tages højde for, om den studerende har gennemgået farmakologi modulet på studiet, før klinikkens opstart. Ligesom en grundig oplæring i medicinhåndtering og administration af det enkelte præparat samt virkning, bivirkninger og observationer i forbindelse med borgerens medicin gennemgås. Herudover reflekterer den studerende sammen med den kliniske vejleder over særlige forhold, der gør sig gældende hos den enkelte borger set i forhold til den medicinske patient generelt. Langt de fleste opgaver i hjemmesygeplejen retter sig mod medicinske opgaver. Der vil dog også være mulighed for at træne instrumentelle sygeplejehandlinger såsom sårpleje, kateterskift, måling af værdier samt forbindingsskift, men under normale omstændigheder vil der ikke kunne garanteres for, at den studerende kan opnå et EU-kryds inden for kirurgi. 5

6 Der er fokus på udvikling af og i sygeplejen og der søsættes løbende projekter og implementeres nye tiltag. Udarbejdet af Dato: , revideret juli Navn (e): Pia Sølbeck-Nielsen - i samarbejde med kliniske vejledere i hjemmesygeplejen og sundhedsplejen Titel (er): Uddannelseskonsulent Mailadresse: psni@fredensborg.dk Tlf.: