STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur Æstetiske læreprocesser og multimedier KOLDING MASTERUDDANNELSEN REVIDERET 2008
|
|
- Birgitte Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur Æstetiske læreprocesser og multimedier MASTERUDDANNELSEN REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING
2 Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier (Child and Youth Cultures, Aesthetic Learning Processes and MultiMedia)
3 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier... 3 A. Mål og forudsætninger... 4 B.1. Forløbsmodel... 8 Grenvalg i Børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser... 8 Grenvalg i Børn, unge, medier og IT... 8 B.2. Oversigtsnøgle... 9 Grenvalg i Børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser... 9 Grenvalg i Børn, unge, medier og IT... 9 C. Definitioner og terminologi II. Fagbeskrivelser A. Beskrivelse af uddannelsens fællesmoduler Børne- og ungdomskultur Videnskabsteori og kulturteori Forskningsteori og metode Kulturformidling, æstetikfaglig teori og praksis B. Beskrivelse af modulerne i grenvalg i Børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser Børns og unges kultur, æstetiske udtryksformer og læreprocesser Kulturel/æstetisk produktion/projekt Mediekultur, læreprocesser og pædagogik Medieproduktion/projekt Formidling og formidlingsroller C. Beskrivelse af masterprojekt Masterafhandling III. Ikrafttræden IV. Fællesbestemmelser
4 I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Børneog ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier I henhold til Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne nr. 682 af 16. august 2002, Bekendtgørelse nr. 560 om deltidsuddannelser af 19. juni 2003 samt Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse nr. 956 af 28. november 2003 udbydes Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier. Masteruddannelsen i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier hører under Studienævnet for Pædagogik, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier henvender sig til ansatte ved lærer- og pædagogseminarierne og øvrige UC-ansatte, ansatte inden for det kulturelle og pædagogiske område (f.eks. kulturkonsulenter i kommuner eller lærere og pædagoger med professionsbachelor- og diplomuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer) samt til ansatte i institutioner og i virksomheder, der producerer til børn og unge, og som ønsker at styrke deres kvalifikationer inden for uddannelsens område. Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier tilbyder studerende med mindst to års erhvervserfaring en videregående forskningsbaseret uddannelse i børne- og ungdomskultur, børns og unges æstetiske læreprocesser og multimedier i relation hertil. Uddannelsen er tilrettelagt som en række seminarer i hvert semester med en kombination af a) forelæsninger, workshops, gruppearbejde b) forskellige former for opgave- og projektarbejde c) vejledning enkeltvis, i grupper og IT-baseret Undervisningen finder sted på tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar i hvert af de første tre semestre. I det fjerde og sidste semester undervises der på tre til fire 1-dags seminarer. 3
5 Uddannelsen er opdelt i moduler svarende til semestrene. Den er opbygget således, at der ud over fællesfag er mulighed for grenvalg i to af modulerne i 2. og 3. semester mellem to faglige specialiseringer: 1. Børne- og ungdomskultur og æstetiske lærerprocesser og 2. Børn, unge, medier og IT. I 3. semester er der desuden mulighed for at tone uddannelsen med henblik på formidling og formidlingsroller. De studerende vil gennem deres valg af grene i en vis udstrækning kunne forfølge deres særlige interesser inden for området. Masteruddannelsen kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse. A. Mål og forudsætninger Masteruddannelsen er normeret til 60 ECTS. 60 ECTS svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 2 år. Uddannelsen kan desuden tages som enkeltmoduler. Uddannelsen afsluttes senest 6 år efter studiestart. Formålet med uddannelsen er at etablere og styrke en forskningsbaseret vidensudvikling og refleksion over børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og mediebrug i relation til pædagogisk praksis og til fremstilling af kulturelle produkter. Intentionen er, at uddannelsen giver baggrund for såvel varetagelsen af undervisning ved relevante grund-, efter- og videreuddannelser som for udførelsen af konsulent-, projekt-, planlægnings- og udviklingsopgaver i offentligt og privat regi. Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier har følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal: 1. kunne undersøge og analysere feltets problemstillinger ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 4
6 2. kunne udvælge og systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 3. kritisk kunne vurdere og bruge de forskellige teorier og metoder, der er relevante for feltet 4. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 5. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 6. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 7. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 8. kunne indgå i et samarbejde, herunder kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 9. kunne arbejde selvstændigt og målrettet 10. anvende et sprog, der er emneorienteret, præcist og korrekt Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: Den studerende skal opnå en forskningsbaseret viden om feltet børne- og ungdomskultur, herunder de æstetiske læreprocesser og udtryksformer, der knytter sig til lege- og spilkultur, visuel kultur, drama, musik, litteratur, IT og medier kunne analysere og vurdere behov for udvikling af teoretiske, metodiske og analytiske tilgange til feltet kunne kvalificere institutionelle kulturelt, æstetisk og pædagogisk orienterede analyser og beslutninger med forskningsbaseret viden selvstændigt kunne vurdere og begrunde hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse, problemløsning og formidling af og inden for feltet kunne demonstrere et bredere kulturelt, æstetisk og pædagogisk orienteret perspektiv på de kundskaber og kompetencer, der kræves for at kunne udvikle feltet Intellektuelle kompetencer: Den studerende skal selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag kunne formulere og analysere problemstillinger i relation til prak- 5
7 sisformer inden for feltet, herunder fremstilling og formidling af kulturelle produkter kunne kommunikere om feltets politiske, kulturelle, æstetiske, mediemæssige og pædagogiske problemstillinger både med specialister og udenforstående kunne fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering Praktiske kompetencer: Den studerende skal kunne gennemskue og håndtere komplicerede problemer i relation til arbejde med børne- og ungdomskultur, herunder kultur af børn og unge kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere kulturformidlings-, undervisnings- og mediemæssige projektforløb og produkter for og med børn og unge kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere undervisnings-, konsulent-, projekt-, planlægnings- og udviklingsopgaver i offentligt såvel som privat regi Adgangskrav Adgang til Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier er betinget af, at ansøgeren har én af følgende kvalifikationer: a) En humanistisk eller samfundsvidenskabelig kandidat- eller bachelorgrad kombineret med to års relevant erhvervserfaring b) En professionsbachelorgrad inden for det pædagogiske område kombineret med to års relevant erhvervserfaring c) En kandidat- eller bachelorgrad i biblioteks- og informationsvidenskab eller hertil svarende uddannelse kombineret med to års relevant erhvervserfaring d) Relevante diplomuddannelser som: Kulturformidling til børn og unge, Almen Pædagogik, Billedkunst og Æstetik, Dansk, Drama, Flerkulturel Pædagogik, Historie, Idræt, Skolestart, Medier og Kommunikation, Læsning og Skrivning, Musik, Rytmisk musik og bevægelse, Psykologi, Pædagogisk Arbejde, Ungdomspædagogik, Æstetik, kultur og håndværk, Skolebibliotekaruddannelse, Sundhedspædagogik, Natur- og friluftspædagogik, Informationsteknologi kombineret med to års relevant erhvervserfaring e) Anden uddannelsesbaggrund (f.eks. designuddannelse eller andre uddannelser inden for det kunstneriske område), hvor ansøgeren ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige 6
8 forudsætninger og relevant erhvervserfaring, der kan sidestilles med ovenstående og som rummer relevante faglige og teoretiskmetodiske studieforudsætninger kombineret med to års relevant erhvervserfaring. Titel Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig MBU (Master i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier). På engelsk anvendes betegnelsen Master of Child and Youth Cultures, Aesthetic Learning Processes and MultiMedia. 7
9 B.1. Forløbsmodel Undervisningsfag Fællesfag Disciplinansvar Beskr. i 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem Eksamens placering Børne- og ungdomskultur IFPR 1 35 kt* 1. sem 9 Videnskabsteori og kulturteori IFPR 2a 15 kt 1. sem 6 Forskningsteori og -metode IFPR 2b 15 kt 2. sem 6 Kulturformidling, æstetikfaglig teori og praksis IFPR 3 35 kt 3. sem 6 ECTS vægtning Grenmoduler Børns og unges kultur, æstetiske udtryksformer og læreprocesser IFPR 4 35 kt 2. sem 9 Kulturel/æstetisk produktion/projekt IFPR 5 35 kt 3. sem 9 Mediekultur, læreprocesser og pædagogik IFPR 6 35 kt 2. sem 9 Medieproduktion /projekt IFPR 7 35 kt 3. sem 9 Formidling og formidlingsroller IFPR 8 36 kt 3. sem 15 Masterprojekt IFPR 9 x 4. sem 15 * kt = konfrontationstimer Grenvalg i Børne- og Ungdomskultur og æstetiske læreprocesser omfatter ud over fællesfagene følgende grenmoduler: Børns og unges kultur, æstetiske udtryksformer og læreprocesser Kulturel/æstetisk produktion/projekt Grenvalg i Børn, unge, medier og IT omfatter ud over fællesfagene følgende grenmoduler: Mediekultur, læreprocesser og pædagogik Medieproduktion/projekt Hvis der ønskes en toning inden for formidling og formidlingsroller består 3. semester udelukkende af følgende fag: Formidling og formidlingsroller 8
10 B.2. Eksamensoversigt Disciplin Eks. sem. Prøveform Censur Bedømmelse ECTS Beskrivelse Fællesfag Børne- og ungdomskultur 1. Mundtlig prøve m. materialer Intern Efter 7-trinsskalaen 9 1 Videnskabsteori og kulturteori Forskningsteori og -metode Eller Videnskabsteori og kulturteori/forskningsteori og -metode Kulturformidling, æstetikfaglig teori og praksis Grenmoduler Børns og unges kultur, æstetiske udtryksformer og læreprocesser* Kulturel/æstetisk produktion/projekt* 3. Mediekultur, læreprocesser og pædagogik** Medieproduktion/projekt** 3. Formidling og formidlingsroller Hjemmeopgave Hjemmeopgave Hjemmeopgave Ekstern Ekstern Ekstern Efter 7-trinsskalaen Efter 7-trinsskalaen Efter 7-trinsskalaen 6 6 (12) 2a og 2b 3. Afløsning Ingen Bestået/ ikke bestået Hjemmeopgave Intern Bestået/ ikke bestået 9 4 Hjemmeopgave/ produktrapport Intern Efter 7-trinsskalaen Hjemmeopgave Intern Bestået/ikke bestået 9 6 Hjemmeopgave/p roduktionsrapport Mundtlig prøve med materialer Intern Efter 7-trinsskalaen 9 7 Intern Efter 7-trinsskalaen 15 8 Masterafhandling 4. Masterafhandling Ekstern * Disse grenmoduler indgår i Grenvalg i Børne- og Ungdomskultur og æstetiske læreprocesser ** Disse grenmoduler indgår i Grenvalg i Børn, unge, medier og IT Efter 7-trinsskalaen
11 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser I Fællesbestemmelserne for masteruddannelser ved det humanistiske fakultet, jfr. studieordningens afsnit IV findes bl.a. definitioner af ECTS Typeenheder Normalsider Individuelle prøver Interne og eksterne prøver Stave- og formuleringsevne Eksamenssprog Masterafhandling Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen Tekster og værker. Ved en tekst forstås et skriftligt, mundtligt, billedligt eller visuelt materiale (eller en kombination af disse) af et mindre omfang, svarende i skriftlig form til mellem 10 og 25 normalsider. Ved et værk forstås et tilsvarende materiale af et større omfang, svarende i skriftlig form til mindst 100 normalsider. Hjemmeopgave. En hjemmeopgave har normalt form af en afsluttet fremstilling over et bestemt emne. Sideomfang for hjemmeopgave er fastsat i eksamensbestemmelserne for de enkelte moduler. Det angivne sideomfang er inklusive eventuelle noter og biografi, men eksklusive eventuelle bilag i form af materialer. Opgavebesvarelsen skal fremtræde i et klart og korrekt sprog, og den skal rumme biografi over den anvendte litteratur. I nogle og af læreren godkendte tilfælde kan afhandlingen helt eller delvist erstattes af andre opgaveformer fx et produkt, en produktskitse eller dokumentation af et projektforløb. I sidstnævnte tilfælde kræves en rapport på mellem 5 og 8 normalsider. Op til 3 studerende kan bidrage til opgavebesvarelsen. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. Rapport. Mens der til en hjemmeopgave stilles krav om dybtgående behandling og afrundet fremstilling, så defineres en rapport som en beskri- 10
12 vende redegørelse for et konkret forløb, projekt eller lignende. Rapporten skal således fastholde relevante sagsforhold, arbejdsmetoder, iagttagelser, resultater og erfaringer. Den kan være affattet i skriftlig form og må da være på maksimalt 8 normalsider. Hvis flere studerende bidrager til en rapport, må den maksimalt omfatte 8 normalsider + 4 normalsider for hver deltager ud over den første. Mundtlig prøve med materialer. Prøven har karakter af en mundtlig fremstilling ved eksaminanden, efterfulgt af en diskussion med eksaminator. Prøver tager sit udgangspunkt i en synopsis, rapport eller anden form for materialesamling, som den studerende på forhånd har fået godkendt af den ansvarlige lærer. Der afsættes 30 minutter til eksamination og censur. Alle hjælpemidler må benyttes i forberedelsestiden. Masterafhandlingen har karakter af en normalsiders individuel opgave. Hvis flere studerende bidrager til afhandlingen (max. 3 studerende) forøges antallet af sider med 20 normalsider pr. deltager. I masterafhandlingen skal den studerende på et forskningsmæssigt grundlag demonstrere evnen til dybtgående og selvstændig behandling og fremstilling af et relevant emne, forløb, projekt o. lign. Op til 3 studerende kan bidrage til masterafhandlingen. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. 11
13
14 II. Beskrivelse af uddannelsens fagområder A. Beskrivelse af uddannelsens fælles moduler 1. Børne- og ungdomskultur (Child and Youth Cultures) a) Undervisningens omfang Modulet vægter 9 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer i 1. semester. Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Målbeskrivelse Den studerende skal kunne demonstrere indsigt i børne- og ungdomskulturens historiske, mediemæssige samt æstetiske aspekter præsentere og vurdere relevante teorier om æstetiske udtryksformer demonstrere analytiske færdigheder i behandlingen af dets fænomener på et stofligt, teoretisk og metodisk grundlag c) Undervisningsfagets indhold Børne- og ungdomskulturens historiske og aktuelle udtryksformer; Børneog ungdomskulturens genrer og medier; Æstetiske læreprocesser og æstetiske udtryksformer. d) Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med forelæsninger, workshops, vejledning samt forskellige former for opgave- og projektarbejde. e) Pensum Der opgives et pensum svarende til 700 normalsider. f) Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, 13
15 i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i A. Mål og forudsætninger, særligt pkt g) Eksamensbestemmelser Ca. 3 uger før eksamen afleveres en skriftlig rapport, der danner grundlag for en mundtlig prøve med materialer. Prøveform: Mundtlig prøve på med materialer Rapport: Sideomfang pr. studerende: Max. 8 normalsider. Ved flere studerende + 4 normalsider for hver deltager ud over den første. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max. 3 studerende. Individuel mundtlig prøve: Varighed: 30 min. inkl. censur. Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Tilladt Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 9 ECTS 2. a) Videnskabsteori og kulturteori (Science Theory and Cultural Theory) samt b) Forskningsteori og metode (Research Theory and Method) a) Undervisningens omfang Modulet vægter 6 ECTS for 2a og 6 ECTS for 2b, i alt 12 ECTS. Undervisningen strækker sig over 2 semestre med 2a i alt 15 konfrontationstimer i 1. semester 2b i alt 15 konfrontationstimer i 2. semester Der undervises hvert semester over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Målbeskrivelse for 2a Den studerende skal kunne demonstrere kendskab til videnskabelige teorier og metoder af relevans for uddannelsesområdet 14
16 udvælge relevant litteratur om kulturteori og begrunde denne udvælgelse diskutere problemstillinger i relation til brug af en teori i arbejdet med konkrete pædagogiske og kulturanalytiske emner for 2b Den studerende skal kunne demonstrere indsigt i forskningsteori og metode vise færdigheder i at arbejde forskningsbaseret med kulturanalytiske, pædagogiske, formidlingsmæssige emner og/eller erfarings-bearbejdning c) Undervisningsfagets indhold 2a) Videnskabsteori- og metode; Retninger og skoler inden for kulturteori. 2b) Sociologisk og antropologisk metode; Forskningsformidling og Forskningsetik. d) Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med forelæsninger, workshops, vejledning samt forskellige former for opgave- og projektarbejde. e) Pensum Der opgives et pensum svarende til 400 normalsider ( 2a) og 400 normalsider ( 2b), i alt 800 normalsider. f) Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i A. Mål og forudsætninger, særligt pkt g) Eksamensbestemmelser Den studerende kan vælge enten at aflægge prøve i 2a i 1. semester og i 2b i 2. semester eller at aflægge samlet prøve for 2 a og b i 2. semester. Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave Sideomfang ved samlet prøve pr. studerende: normalsider Sideomfang ved to særskilte prøver pr. studerende: 8-10 normalsider Flere studerende kan bidrage til opgave: Ja. Max 3 studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. 15
17 Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 12 ECTS ved aflæggelse af samlet prøve, 2 x 6 ECTS ved aflæggelse af to særskilte prøver. 3. Kulturformidling, æstetikfaglig teori og praksis (Cultural Communication, Aestetic Theory and Practice) a) Undervisningens omfang Modulet vægter 6 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer i 3. semester. Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Målbeskrivelse Den studerende skal kunne demonstrere indsigt i kulturformidlingens, æstetik- og mediefagenes teori, historie og praksisformer såvel i deres institutionelle og pædagogiske som i deres almene former analysere kulturelle forhold, projekter og produkter og/eller æstetikfaglige problemstillinger reflektere over kulturformidling og æstetik på et teoretisk grundlag og i et formidlingsperspektiv c) Undervisningsfagets indhold Kultur-, medie- og æstetikfaglige emner i historisk og pædagogisk perspektiv; Kulturpolitik i forhold til børn og unge; Kulturprojekter og kulturværksteder med børn og unge; Børn og unge som kulturelle aktører. d) Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med forelæsninger, workshops, vejledning samt casestudier. e) Pensum Der opgives et pensum svarende til 500 normalsider. f) Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, 16
18 i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i A. Mål og forudsætninger. g) Eksamensbestemmelser Eksamen finder sted som afløsning, dvs. at godkendelse af eksamen finder sted med udgangspunkt i studiedeltagelse i form af udarbejdelse af oplæg og min. 60 % deltagelse i undervisningen. Alternativt aflægges eksamen i form af en rapport. Ved reeksamen aflægges eksamen i form af rapport. Prøveform: Undervisningsdeltagelse, jfr. definitionen ovenfor Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 6 ECTS Alternativ prøveform: Prøveform: Rapport Sideomfang pr. studerende: Max. 8 normalsider pr. studerende. Ved flere studerende + 4 normalsider for hver deltager ud over den første. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 6 ECTS 17
19 B. Beskrivelse af modulerne i grenvalg Grenvalg i Børne- og Ungdomskultur og æstetiske læreprocesser (Child and Youth Cultures og æstetiske læreprocesser) omfatter ud over fællesfagene følgende grenmoduler: Børns og unges kultur, æstetiske udtryksformer og læreprocesser ( 4) Kulturel/æstetisk produktion/projekt ( 5) Grenvalg i Børn, unge, medier og IT (Children, Young People, Media and IT) omfatter ud over fællesfagene følgende grenmoduler: Mediekultur, læreprocesser og pædagogik ( 6) Medieproduktion/projekt ( 7) Hvis der ønskes en toning inden for formidling og formidlingsroller består 3. semester udelukkende af følgende fag: Formidling og formidlingsroller ( 8) 4. Børns og unges kultur, æstetiske udtryksformer og læreprocesser (Children s and Young People s Cultures, Aesthetic Forms of Expression and Learning Processes) a) Undervisningens omfang Modulet vægter 9 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer i 2. semester. Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Målbeskrivelse Den studerende skal kunne demonstrere indsigt i børns og unges æstetiske udtryksformer, sådan som disse kommer til udtryk i børns og unges hverdagsliv og kultur tematisere relationen til praksisfeltet metodisk og analytisk i et udøvelsesperspektiv præsentere viden om og færdigheder i at identificere læreprocesser, der knytter sig hertil 18
20 c) Undervisningsfagets indhold Børns og unges æstetiske udtryksformer; Leg, legeteorier og legekultur i historisk og aktuel belysning; Læring og kompetenceudvikling hos børn og unge. d) Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med forelæsninger, workshops og vejledning samt forskellige former for opgaveløsning. e) Pensum Der opgives et pensum svarende til 700 normalsider. f) Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i A. Mål og forudsætninger, særligt pkt. 1-7 og 10. g) Eksamensbestemmelser Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: Max. 8 normalsider. Ved flere studerende + 4 normalsider for hver deltager ud over den første Flere studerende kan bidrage til opgave: Ja. Max 3 studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 9 ECTS 5. Kulturel/æstetisk produktion/projekt (Cultural/Aesthetic Production/Project) a) Undervisningens omfang Modulet vægter 9 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer i 3. semester Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. 19
21 b) Målbeskrivelse Den studerende skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og formidle et gerne praksisrelateret børne- og/eller ungdomskulturelt projekt, en produktion eller f.eks. et feltstudium) under inddragelse af videnskabelig viden, metode og refleksion demonstrere indsigt i æstetiske udtryksformers pædagogiske og kulturelle muligheder vise færdigheder i at arbejde med kulturelle fænomener og i at analysere og reflektere brugen af dem c) Undervisningsfagets indhold Børne- og ungdomskulturens felter, herunder Kulturprojekter med børn og unge; Kulturprodukter til børn og unge; Legekulturelt orienterede, kunstneriske eller musisk-æstetiske projekter. d) Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med forelæsninger, workshops og vejledning. Modulet er projektorganiseret, idet projekterne kan være af såvel praktisk som teoretisk art, samt en kombination heraf. e) Pensum Der opgives et pensum svarende til 700 normalsider. f) Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i A. Mål og forudsætninger, særligt pkt. 1-7 og 10. g) Eksamensbestemmelser Den studerende vælger frit sit projekt inden for alle børne- og ungdomskulturens felter. Prøven kan enten have form af en skriftlig hjemmeopgave på normalsider eller have form af et produkt, en produktskitse eller en dokumentation af et projektforløb. I sidstnævnte tilfælde kræves tillige en skriftlig rapport på max. 8 normalsider. Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave/produkt/produktskitse/produktforløb Sideomfang pr. studerende ved skriftlig hjemmeopgave: normalsider. Ved flere studerende + 8 normalsider for hver deltager ud over den første 20
22 Sideomfang pr. studerende v. produkt/skitse/forløb: Rapport max. 8 sider. Ved flere studerende + 4 normalsider for hver deltager ud over den første. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max 3 studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 9 ECTS 6. Mediekultur, læreprocesser og pædagogik (Media Culture, Learning Processes and Educational Theory and Practice) a) Undervisningens omfang Modulet vægter 9 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer i 2. semester. Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Målbeskrivelse Den studerende skal kunne demonstrere indsigt i børns og unges mediekultur og -brug demonstrere indsigt i væsentlige teorier om læring, leg og æstetiske læreprocesser i relation til medier, multimedier og IT præsentere viden om og færdigheder i at identificere og analysere læreprocesser, der knytter sig hertil c) Undervisningsfagets indhold Børns og unges mediekultur; Mediernes æstetiske udtryksformer; Medier, IT og kompetenceudvikling; Visuel kommunikation og æstetik; Mediepædagogik i fysiske og virtuelle læringsrum. d) Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med forelæsninger, workshops og vejledning samt forskellige former for opgaveløsning. e) Pensum Der opgives et pensum svarende til 700 normalsider. f) Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, 21
23 i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i A. Mål og forudsætninger, særligt pkt. 1-7 og 10. g) Eksamensbestemmelser Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: Max. 8 normalsider. Ved flere studerende + 4 normalsider for hver deltager ud over den første. Flere studerende kan bidrage til opgave: Ja. Max 3 studerende. Den enkelte stude-rendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 9 ECTS 7. Medieproduktion/projekt (Media Production/Project) a) Undervisningens omfang Modulet vægter 9 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer i 3. semester Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Målbeskrivelse Den studerende skal selvstændigt kunne udvikle, designe og producere med medier, multimedier eller IT med børn eller unge som målgruppe og planlægge, gennemføre og formidle et gerne praksisrelateret, børne- og/eller ungdomskulturelt projekt, en produktion eller f.eks. et feltstudium) under inddragelse af videnskabelig viden, metode og refleksion vise færdigheder i at vurdere og anvende moderne værktøjer til medie- /multimedieproduktion herunder færdigheder i at vurdere anvendelse af værktøjer til bearbejdning af auditive og visuelle udtryk c) Undervisningsfagets indhold Børne- og ungdomskulturens felter, herunder Medieprojekter med børn og unge; Medieprodukter til børn og unge; Lege- og spilkulturelt, kunstnerisk eller musisk-æstetisk orienterede medie projekter. d) Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med forelæsninger, workshops og vejledning. Modulet er projektorganiseret, idet projekterne kan være af såvel praktisk som teoretisk art, samt en kombination heraf. 22
24 e) Pensum Der opgives et pensum svarende til 700 normalsider. f) Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i A. Mål og forudsætninger, særligt pkt. 1-7 og 10. g) Eksamensbestemmelser Den studerende vælger frit sit projekt inden for alle børne- og ungdomskulturens felter. Prøven kan enten have form af en skriftlig hjemmeopgave på normalsider eller have form af et produkt, en produktskitse eller en dokumentation af et projektforløb. I sidstnævnte tilfælde kræves tillige en skriftlig rapport på max. 8 normalsider. Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave/produkt/produktskitse/produktforløb Sideomfang pr. studerende ved skriftlig hjemmeopgave: normalsider. Ved flere studerende + 8 normalsider for hver deltager ud over den første. Sideomfang pr. studerende v. produkt/skitse/forløb: Rapport max. 8 sider. Ved flere studerende + 4 normalsider for hver deltager ud over den første. Flere studerende kan bidrage til opgave: Ja. Max 3 studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 9 ECTS 8. Formidling og formidlingsroller (Communication, presentation and culturally defined roles) a) Undervisningens omfang Modulet vægter 15 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 36 konfrontationstimer i 3. semester. b) Målbeskrivelse Den studerende skal kunne demonstrere kendskab til formidling og formidlingsroller med særligt henblik på folke- og skolebibliotekarers praksisfællesskab 23
25 vise indsigt i teorier om børne- og ungdomskultur, kommunikation og medier, formidlings- og læreprocesser. på et stofligt, teoretisk og metodisk grundlag identificere og analysere eksisterende og mulige former for kulturel formidlingspraksis og formidlingsroller i relation til børn og unge som biblioteksbrugere. c) Undervisningsfagets indhold Kommunikation med vægt på brugerperspektivet; biblioteket som felt og feltanalyse af egen og andres praksis i biblioteksrum; formidlingsprojekter hvori indgår dialog, brugerinvolvering og medieanvendelse; et projektarbejdes faser og dets inddragelse af eksisterende kompetencer og innovative træk i relation til bibliotekernes organisationskultur og arbejdsprocesser; interaktiv informations- og kulturformidling som understøtter brugerens oplevelser og læreprocesser; børne- og ungdomskultur, børns og unges lege- og spilkultur samt mediebrug; børns og unges oplevelses- og vidensbehov; dannelse og uddannelse. d) Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, workshops og vejledning samt forskellige former for opgave- og projektarbejde. Modulet er projektorganiseret, idet projekterne kan være af såvel praktisk som teoretisk art, samt en kombination heraf. e) Pensum Der opgives et pensum svarende til 1000 normalsider. f) Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i A. Mål og forudsætninger, særligt pkt. 1-7 og 10. g) Eksamensbestemmelser Prøven er en mundtlig prøve med materiale baseret på projektgruppearbejde. Prøven har karakter af en mundtlig fremstilling ved eksaminanden, efterfulgt af en diskussion med eksaminator og censor. Prøven tager udgangspunkt i en rapport baseret på gruppearbejde og en af vejleder godkendt problemstilling. Rapporten er en beskrivende redegørelse for et konkret projekt om dialogbaseret formidlingsaktivitet og udvikling af formidlingsroller i et eller flere konkrete biblioteker. Rapporten skal fastholde relevante sagsforhold, arbejdsmetoder, iagttagelser, resultater og erfaringer. Den kan 24
26 være affattet i skriftlig form og må da være på maksimalt 8 normalsider + 4 normalsider for hver deltager ud over den første. Af rapporten skal det tydeligt fremgå, hvilke sider der er udarbejdet af hvilke studerende, idet den enkelte deltagers bidrag skal kunne bedømmes individuelt. Prøveform: Mundtlig prøve med materiale baseret på projektgruppearbejde Sideomfang pr. studerende: Max. 8 normalsider Flere studerende kan bidrage til opgave: Ja. Max. 3 studerende (+ 4 normalsider for hver deltager ud over den første) Varighed: 30 min. inkl. censur Censur: Intern Bedømmelse: Individuel karakter efter 7-trinsskalaen Vægtning: 15 ECTS 25
27 C. Beskrivelse af masterprojekt 9. Masterafhandling (Master s Thesis) a) Undervisningens omfang Masterafhandlingen vægter 15 ECTS. Der undervises over tre 1-dags seminarer i 4. semester. b) Målbeskrivelse Den studerende skal kunne afgrænse og definere en problemstilling selvstændigt redegøre for relevant, kvalificeret litteratur tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi gennemføre en teoretisk og/eller empirisk undersøgelse af den valgte problemstilling samt en kritisk analyse heraf evaluere og revidere egne metodiske og teoretiske tilgange samle sine resultater i en klar, struktureret og sprogligt korrekt fremstillingsform uddrage og sammenfatte undersøgelsens resultater samt vurdere stærke og svage sider i eget arbejde redegøre på et fremmedsprog i resumeform for målene for afhandlingen, analyser og resultater demonstrere det faglige overblik og den indsigt i det børne- og ungdomskulturelle felt, som er opnået gennem studieforløbet c) Undervisningsfagets indhold Seminarbaserede overordnede opsamlinger af teori- og metodeperspektiver; Fremlæggelser for responsgrupper af foreløbige skitser; Individuel vejledning. d) Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer og individuel vejledning. e) Pensum Der opgives intet pensum. f) Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til 26
28 ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i A. Mål og forudsætninger. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g) Eksamensbestemmelser Den studerende vælger selv emnet for sin afhandling inden for uddannelsens forskellige stofområder. Emnets afgrænsning, problemstilling og opgaveformuleringen aftales mellem den studerende og vejlederen. Afhandlingen skal demonstrere den studerendes evne til at gennemføre et større videnskabeligt funderet arbejde med inddragelse af relevant faglitteratur og med analytisk perspektiv, f.eks. i form af en empirisk og/eller teoretisk undersøgelse, et feltarbejde eller en projektanalyse. Afhandlingen kan udarbejdes af flere studerende (max. 3 studerende) og skal da fremtræde sådan, at den enkelte deltagers bidrag kan bedømmes for sig. Prøveform: Masterafhandling Sideomfang pr. studerende: normalsider. Ved flere studerende + 25 normalsider for hver deltager ud over den første Sideomfang pr. studerende, resumé: Max. 1½ normalsider Fremmedsprog resumé: Engelsk Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max 3 studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala. Vurderingen af resuméet kan påvirke den samlede karakter i opadgående eller nedadgående retning Vægtning: 15 ECTS 27
29
30 III. Ikrafttræden Denne studieordning er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne (bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002). Studieordningen er godkendt af Det Humanistiske Fakultet den 25. august Rettelser godkendt i studienævnet den 15. marts 2006, den 5. maj 2008 og den 27. juni Dekanen ved Det humanistiske Fakultet har d. 7. juni 2006 og d. 2. juli 2008 godkendt rettelser til studieordningen. 29
31
32 IV. Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside, Ledelse og administration/ Intern information/materialesamlingen ion/intern%20information/materialesamling.aspx under F. Revideret af Undervisnings- og Uddannelsesudvalget den 8. april
STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur æstetiske læreprocesser og multimedier KOLDING MASTERUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur æstetiske læreprocesser og multimedier MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN VED PÆDAGOGISK FORSKNING OG UDVIKLING, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE
Læs mereMasteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier (Child and Youth Cultures, Aesthetic Learning Processes and
Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier (Child and Youth Cultures, Aesthetic Learning Processes and Multimedia) 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for Masteruddannelse
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereStudieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)
Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie
Læs mereMasteruddannelse i Gymnasiepædagogik
Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik 1 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 Undervisningslinjen 4 Ledelseslinjen... 6 Adgangskrav. 8 Titel.. 8
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereRettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere
Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere Rettelserne vedrører kandidattilvalg i tysk: 40 Sprogbeskrivelse opdeles
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for tilvalg i Viden og beslutninger
Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Viden og beslutninger A. Mål og forudsætninger... 2 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel...
Læs merePolsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4
Læs mereRettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk
Læs mereKandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK
OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET
Læs mereSTUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2008 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mere32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)
Rettelsesblad til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012, centralt fag og tilvalg samt Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012 (for multimediedesignere) Gælder
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereRettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi 2011 Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013 Der er indgået en aftale med CRS (Center for Rehabilitering
Læs mereMasteruddannelse i Gymnasiepædagogik
Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik Revideret 2005 1 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 B.1 Forløbsmodel... 6 B.2 Oversigtsnøgle... 7 C. Definitioner
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs merebørne- og ungdomskultur
E f t e r u d d a n n e l s e Master i børne- og ungdomskultur medier og æstetiske læreprocesser for sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse K o n ta k t Læs mere om uddannelsen på www.sdu.dk/redaktionel,
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Faglig del
Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i pædagogik A. Mål og forudsætninger... 3 Adgangskrav... 5 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel... 7 Eksamensoversigt...
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2009 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereRettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:
Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået justeret
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØST-STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereTilvalg i Polsk for begyndere
STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereRussisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereRettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.
Rettelsesblad til Studieordning for Master i Gymnasiepædagogik 2009, revideret 2012 Gælder for studerende der har påbegyndt uddannelsen i efteråret 2012 og senere Didaktik-linjen vedr. Gruppeprøver Rettelser
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Gymnasiepædagogik ODENSE WWW.SDU.DK MASTERUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2009 Gymnasiepædagogik MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse
Læs mereStudieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret august 2007 1 STUDIEORDNING FOR
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereSTUDIEORDNING 2006 Globalisering og Integration ODENSE 1-ÅRIG MASTERUDDANNELSE (2-ÅRIGT DELTIDSSTUDIUM) REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2006 Globalisering og Integration 1-ÅRIG MASTERUDDANNELSE (2-ÅRIGT DELTIDSSTUDIUM) REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg
Læs mereStudieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret juni 2005 1 STUDIEORDNING FOR
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereStudieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereRettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to fremmedsprog samt bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog,
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereSTUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008
STUDIEORDNING 2006 Logopædi BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR AUDIOLOGI OG LOGOPÆDI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereIndstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.
Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Dekanen har den 3. november 2009 godkendt rettelsesark for BA 2009 i Engelsk. Rettelserne træder i kraft per 1. februar 2010
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereUddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske
Studieordning 2013 Engelsk Kandiatuddannelsen Tilvalg Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske Fakultet Odense www.sdu.dk 1 Indledning Engelsk
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE WWW.SDU.DK TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel Kommunikation TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR International VIRKSOmhedskommunikation,
Læs mereGælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereOrganisatorisk Kommunikation TILVALG
STUDIEORDNING 2011 Organisatorisk Kommunikation TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier
Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september
Læs mere