Referat Samarbejdsforum for Klinik Psykiatri Syd - voksenpsykiatrien, Aalborg Universitetshospital

Transkript

1 Klinik Psykiatri Syd Referat Samarbejdsforum for Klinik Psykiatri Syd - voksenpsykiatrien, Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien 2. juni 2016 Deltagere: Anne Kristine Hvitfeldt, AC-fuldmægtig, Budget- og planlægningsafdelingen, Psykiatrien Britta Bruun-Schmidt, afdelingschef for Psykiatri og Handicap, Vesthimmerland Kommune Carsten Johansen, fagcenterchef, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Dorte Rømer Jensen, leder af socialfaglige tilbud, Rebild Kommune Frank Lundum, Leder af Social psykiatri og misbrug, Mariagerfjord Kommune Iben Mortensen, Sundhedsfremmekonsulent, Sundhed og Sammenhæng, Region Nordjylland Jan Mainz, vicedirektør med forløbsansvar, Psykiatrien Kit Borup, Familiechef og kommende konstitueret handicapchef, Mariagerfjord Kommune Stig Stavnskjær, sekretariatsleder og stedfortræder, Center for Voksne, Familie og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune Tine Blach, ledende socialrådgiver, Klinik Psykiatri Syd, Psykiatrien Afbud: Carsten Møller Beck, klinikchef, Klinik Psykiatri Syd, Psykiatrien Michael Toftegaard Larsen, leder af ydelsescenteret, Familie og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune 1 Drøftelse af tværsektorielle utilsigtede hændelser Jan Mainz indledte med at orientere om, hvordan patientsikkerhedsarbejdet er forankret i Psykiatrien. Patientsikkerhedsarbejdet, herunder opfølgning på utilsigtede hændelser (UTH) prioriteres højt, og det giver typisk meget læring, som ofte fører til ændrede procedurer og kompetenceudvikling. Derudover har Klinik Psykiatri Syd over nogle år gennemført patientsikkerhedskulturanalyser. Disse analyser har indgået i et ph.d.-projekt, som viser en sammenhæng mellem patientsikkerhedskulturen, og hvor meget ledelsesmæssig fokus det har. Der er blevet publiceret en artikel herom i British Medical Journal. Der kan konstateres et faldende antal indberetninger i Psykiatrien, som enten kan skyldes en underrapportering, eller at antallet af UTH er faldende. Det er imidlertid vanskeligt at afklare årsagen med sikkerhed.

2 Dorte Rømer Jensen og Tine Blach Nielsen kommenterede, at der er ledelsesmæssig opfølgning i mange forløb, som givetvis både forebygger og forhindrer UTH i at opstå. Psykiatriens risikomanager gennemgik to anonymiserede UTH, som er blevet behandlet på tværs af primær og sekundær sektor. Begge vedrørte borgere, som havde begået selvmord, og som var både var kendt i kommunalt regi og hospitalsregi. Til begge sager var den generelle kommentar, at kommunerne tillægger vurderingerne på hospitaler stor vægt. Kommuner er i stand til at stille op med tilbud af akut karakter, hvor akut i denne forbindelse skal forstås som indenfor få dage. I ingen af de to gennemgåede sager havde Psykiatrien vurderet, at selvmordsrisikoen var øget, og derfor ville der næppe være blevet iværksat akutte kommunale tilbud i disse tilfælde. - Psykiatriens årsrapport for UTH i 2015 sendes ud sammen med referatet. - Hvis årsrapporten giver anledning til ønsker om at drøfte bestemte temaer i relation til UTH, kan disse meldes ind til drøftelse på et kommende møde i dette forum. 2 Opfølgning på drøftelsen om samarbejdet om rehabilitering af patienter på med spiseforstyrrelser I forlængelse af aftalen på mødet d. 15. marts 2016 i dette forum, har der nu været gennemført et dialogmøde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrien, hvor behandlingen af spiseforstyrrelser er forankret, og kommunale ledere og souschefer. Mødet vedrørte primært måltidstræning, herunder hvornår der er tale om behandling, og hvornår der er tale om støtte. Tine Blach Nielsen kommenterede, at hun opfattede mødet sådan, at der er nu er blevet taget hul på at drøfte de udfordringer, der opleves, og der er behov for at de fortsætter med henblik på at etablere et godt gensidigt samarbejde i henhold til sundhedsaftalen. Derudover var der følgende kommentarer fra deltagerne: - Der er behov for tidlig dialog mellem sygehus og kommune om indsatserne i de enkelte forløb. (Carsten Johansen) - Der er tale om en lille gruppe, hvor den faglige ekspertise primært finder på hospitalet. Derfor er der behov for kompetenceudvikling fra hospitalet til udførende kommunalt personale. (Britta Bruun-Schmidt) - Der er også behov for gensidig læring mellem hospital og kommuner. Rammen for den kommunale indsats er en anden end på hospitalet. Kommunens indsatser foregår i borgerens hjem, hvor fokus på andet end måltiderne alene viser god effekt. (Dorte Rømer Jensen) Side 2 af 7

3 - Der opleves et generelt behov for at styrke tættere dialog og samarbejde på spiseforstyrrelsesområdet. Et vigtigt aspekt i den forbindelse er at få bredt viden ud til relevant kommunalt personale om, hvad Psykiatriens behandlingstilbud til voksne med spiseforstyrrelse indebærer, og hvilke implikationer det har for samarbejdet mellem sektorerne. - Tine Blach Nielsen planlægger temadag med dette formål for relevant personale fra Psykiatrien og kommuner. 3 Drøftelse af ventetider på kommunal bostøtte Jan Mainz indledte punktet med at oplyse, at Psykiatrien havde sat det på dagsordenen, fordi bostøtter har en vigtig rolle med hensyn til at sikre gode overgange og kontinuitet i de samlede forløb. Kommunerne i Region Nordjylland har forskellige serviceniveauer, og derudover kan der være perioder med stor efterspørgsel, hvor ventetiden er længere. Derfor er punktet også blevet drøftet i samarbejdsforum for Klinik Psykiatri Nord. Der var følgende tilbagemeldinger fra kommunerne: - Rebild: Der er stor efterspørgsel efter bostøtte efter Servicelovens 85. Det overvejes derfor, om tilbuddet kan justeres/ændres for en gruppe af borgere med mindre behov, f.eks. i form af bostøtte i grupper eller virtuel støtte. Derudover er der fokus på, om sagsbehandlingstiden til bevilling af bostøtte kan nedbringes, eller om der kan etableres midlertidig støtte i sagsbehandlingstiden fra f.eks. udskrivningsmentorer eller støtte- og kontaktpersoner, men der er ikke truffet konkrete beslutninger på nuværende tidspunkt. - Mariagerfjord Aktuelt er der for første gang i lang tid ventetid på bostøtte, men det er ikke det generelle billede. Det kan imidlertid være unuanceret at kigge på, om der er ventetid eller ej. Det kan være relevant at have generelle servicemål at styre efter, men det handler primært om det konkrete behov, og ikke mindst gensidig forventningsafstemning med hensyn til indholdet i tilbuddet. - Vesthimmerland Her opleves ikke nogen aktuel øget efterspørgsel efter bostøtte, og tilbuddet justeres efter det konkrete behov. Hvis en borger har et akut behov, som ikke kan afvente kommunal udredning, stilles der et tilbud op i udredningsperioden. - Aalborg Det centrale er at finde løsninger indenfor de givne rammer. Temaet drøftes også i det lokale samarbejdsforum. Foranlediget af en kommentar fra Mariagerfjord Kommune om, at det kan være vanskeligt for kommunerne at vide, hvad de kan forvente, når borgere henvender sig i Psykiatrisk Skadestue, informerede Jan Mainz om dette. Side 3 af 7

4 Når en borger henvises til Psykiatrisk Skadestue bliver der altid foretaget en lægelig vurdering af den vagthavende læge. Såfremt denne vurdering fører til indlæggelse i en af de 6 modtagesenge, gennemføres der en speciallægevurdering næste dag. Antallet af henvendelser til Psykiatrisk Skadestue varierer henover døgnet og fra dag til dag, og derfor kan der opstå ventetid, men alle vil blive vurderet af en læge. Når borgere ankommer i skadestuen bliver der gennemført en triagering, hvor alvorlighedsgraden af borgerens problematik bliver primært bestemmende for, hvornår borgeren bliver set af lægen. Hvis alvorlighedsgraden er den samme for flere borgere bestemmes rækkefølgen efter først-til-mølle princippet. Længden af en indlæggelse vil aldrig kunne bestemmes på forhånd, og derfor kan man ikke forvente at oplysninger om dette. På landsplan har Region Nordjylland de længste gennemsnitlige indlæggelsestider og de færreste genindlæggelser. På det ambulante område har henviste patienter en udredningsret på 30 dage, hvor Region Nordjylland ligger i top på landsplan med hensyn til overholdelse. - Tilbagemeldingerne fra hhv. kommunerne og Psykiatrien blev taget til efterretning. 4 Drøftelse af praksis i forbindelse med kommunal anmodning om journaloplysninger, herunder etiske aspekter i forbindelse med anmodning direkte til borgere om at logge sig på Ledende overlæge i Klinik Psykiatri Syd, Jimmi Nielsen, har rejst en problematik i forhold til anmodning om journaloplysninger fra kommuner. Tine Blach Nielsen oplyste, at det er almindelig praksis på det somatiske område, men i Psykiatrien giver det nogle vanskeligheder. Det skyldes, at en psykiatrisk patientjournal er et internt værktøj for det samlede patientforløb, og journalen kan derfor indeholde mange oplysninger, som ikke er relevante for den kommunale sagsbehandling. Derfor er det kun den ansvarlige læge, og ikke f.eks. sygeplejersker eller psykologer, som kan tage stilling til, hvad der vil kunne sendes jf. den medsendte aftale om socialtlægeligt samarbejde. Dette kræver imidlertid også, at anmodningen er konkret begrundet. Psykiatrien har også kendskab til et par konkrete eksempler fra jobcentre, hvor borgerne blev anmodet om at slå op i egen journal, hvilket af ovennævnte årsager kan være etisk problematisk, da de kan have vanskeligt ved at afslå. Der er blevet fulgt op på de konkrete sager. Tilbagemeldingerne fra de kommunale deltagere var, at ovenstående burde være klart for alle, men der kan ske fejl. - Punktet tages også op i de kommende møder i de lokale samarbejdsfora, hvor også kommunale myndighedspersoner deltager. Side 4 af 7

5 5 Orientering om implementeringsproces for koordinerede indsatsplaner efter godkende i Den Administrative Styregruppe fredag d. 13. maj og Sundhedskoordinationsudvalget fredag d. 27. maj. Sundhedsaftalen for dobbeltdiagnosepatienter er nu blevet godkendt, og implementeringen af koordinerede indsatsplaner skal i gang. Carsten Johansen kommenterede, at implementeringsdelen fyldte meget i arbejdsgruppen, da det bliver en omfattende opgave, fordi der kan indgå mange interessenter i hver enkelt plan. Som det fremgår af den medsendte sagsfremstilling, er der ikke afsat særskilt økonomi til opgaven. I Klinik Psykiatri Syd er de koordinerede indsatsplaner blevet præsenteret for lægegruppen på konferencer, og de er blevet præsenteret ude i de enkelte sengeafsnit. Klinik Psykiatri Syd går derfor nu i gang med at tage planerne i brug, hvor der givetvis vil ske en del erfaringsopsamling og læring undervejs. Selvom problemer i relation til misbrug fylder meget i Psykiatrien, kan der ikke gives et præcist estimat på, hvor mange koordinerede indsatsplaner, der vil blive udarbejdet, da udarbejdelse af en plan forudsætter samtykke. Det vil typisk være i de mest komplekse forløb, at der er behov for en koordineret indsatsplan, men det vil også være i disse forløb, at patienten kan være tilbøjelig til ikke at ville samtykke. Uden samtykke kan der laves en koordinationsplan. Der er politisk bevågenhed omkring hvor mange koordinerede indsatsplaner, der bliver lavet, og derfor registreres alle planer med henblik på monitorering. Carsten Johansen opfordrede til, at de lokale samarbejdsfora gør status på udbredelsen af brugen af koordinerede indsatsplaner. Tine Blach Nielsen opfordrede kommunerne til også at gå i gang med at præsentere planerne i eget regi, og hvis der er ønske om det, deltager hun gerne ½ - 1 time på et personalemøde. Jan Mainz afrunde punktet med at konstatere, at de koordinerede indsatsplaner ligger godt i tråd med sundhedsaftalen og Patientens Team, og forventningen er, at de finder anvendelse i praksis. De er et værktøj, som skal anvendes for målgruppen i samarbejdet på tværs af sektorer, og de hjælper samtidig med at løse den opgave, begge sektorer i forvejen har med den fælles målgruppe. - De lokale samarbejdsfora gør status på udbredelsen af brugen af koordinerede indsatsplaner. - Tine Blach Nielsen kan kontaktes, hvis der er ønske om, at hun deltager i kommunernes præsentationer af koordinerede indsatsplaner. 6 Præsentation af pixi-udgave af Konkretisering af Sundhedsaftalen om indlæggelsesog udskrivningsforløb fra Rebild Kommune Side 5 af 7

6 Punktet blev udskudt til næste møde (d. 14 september 2016), da udarbejdelsen af pixi-udgaven måtte udskydes i Rebild Kommune. 7 Drøftelse af genoptræningsplaner i forbindelse med udskrivelse fra Psykiatrien Britta Bruun-Schmidt havde ønsket punktet, da genoptræningsplaner afviger fra øvrige sundhedsfremmetilbud med hensyn til, hvor stor en del af tilbuddet, der skal foregå i kommunalt regi, og hvor meget der skal foregå i Psykiatrien. Ledende terapeut i Psykiatrien Rikke Petersen oplyste, at genoptræningsplaner oprindeligt var et kommunikationsmiddel mellem hospital og kommuner efter amternes nedlæggelse. Der er en vigtig forskel mellem genoptræning og rehabilitering. Genoptræning udspringer fra Sundhedsloven, og den varetages af autoriserede sundhedspersoner. Ved rehabilitering er der ikke krav om, hvem der er udførende. For at minimere borgerens funktionsevne efter udskrivelse indeholder genoptræningsplaner den patientrettighed, at kommunen skal tage kontakt til borgeren senest 5 dage udskrivelse, og der skal senest handles på planen 14 dage efter udskrivelse. Genoptræningsplaner fra Psykiatrien formidles på samme vis fra sygehus til kommuner som i somatikken. Den udførende opgave er kommunal, og Psykiatrien går ikke ind i, hvordan det gøres i praksis. Det er endnu for tidligt at komme med et præcist bud på, hvor mange genoptræningsplaner der kan komme, men det følges tæt, da der er en stigende efterspørgsel efter fysio- og ergoterapi. Britta Bruun-Schmidt og Carsten Johansen kommenterede, at det bliver behov for at følge udviklingen med henblik på, om genoptræningsplanerne medfører at der sker en opgaveglidning til autoriseret sundhedspersonale, som kunne have været varetaget af andre som f.eks. bostøtter. Dorte Rømer Jensen var enig i dette, men kommenterede samtidig, at det er positivt, at der nu kommer specialiserede tilbud i kommunerne til psykiatribrugere. Som afslutning på sit oplæg oplyste Rikke Petersen, at følgegruppen er i gang med at planlægge kompetenceudvikling af det udførende personale i kommunerne. Hvis der opleves uhensigtsmæssigheder, kan disse også meldes ind i følgegruppen. - Genoptræningsplaner drøftes igen på mødet d. 8. december 2016, hvor Rikke Petersen deltager. Der gøres status på udviklingen i anvendelsen af planerne, og konkrete cases kan inddrages. 8 Punkter til orientering a) Orientering fra arbejdsgruppen om udvikling af samarbejdet mellem Klinik Psykiatri Syd og Aalborg Kommune. Da processen er blevet forlænget, og arbejdsgruppen først skal afrapportere d. 22. juni, blev punktet udskudt til næste møde. 9 Punkter til næste møde (14sep16) Side 6 af 7

7 Psykiatriens sundhedskoordinator deltager i næste møde, og derfor kommer sundhedsfremme på dagsordenen. Derudover er der de to udskudte punkter fra dette møde. Udover koordinerede indsatsplaner har Sundhedskoordinationsudvalget godkendt en del andre afrapporteringer på sundhedsaftaleprojekter, samt prioriteret nye indsatser, der skal igangsættes i medio Disse sættes ligeledes på dagsordenen. Endelig er det muligt at sende eventuelle punkter ind løbende til Thomas Søndergaard, som også skriver ud efter eventuelle punkter fra deltagerne op til mødet. 10 Opgørelse over færdigbehandlede patienter Den medsendte opgørelse blev taget til efterretning. Tine Blach Nielsen supplerede med, at der d.d. er indlagt to færdigbehandlede patienter fra Aalborg Kommune, hvor den ene er blevet færdigmeldt samme dag. I det hele taget har antallet ligget lavt i en længere periode. 11 Ajourføring af oversigt over kommunale kontaktpersoner Opdateringer kan løbende sendes til Thomas Søndergaard, thso@rn.dk 12 Eventuelt Der var ikke punkter under eventuelt. Side 7 af 7