Referat: Møde i Kontaktudvalg for voksenpsykiatri, Afdeling Syd

Transkript

1 Referat: Møde i Kontaktudvalg for voksenpsykiatri, Afdeling Syd Torsdag d. 30. august 2012 Deltagere: Jan Mainz, Helle Jørgensen, Lise Claesson, Marianne Mortensen, Helle Christoffersen, Britta Bruun-Schmidt, Dorte Rømer Jensen, Anne Kristine Hvitfeldt, Bodil Nielsen, Thomas Søndergaard(ref). Afbud: Hanna Strandvig, Jonna Thomsen, Frank Lundum 1. Opfølgning fra temadag d. 21. juni 2012 vedr. socialrådgiveropgaver i Psykiatrien samt caseanalyse på indlagte færdigbehandlede patienter med retslig foranstaltning. Temadagen blev afholdt som planlagt d. 21. juni 2012, og den skriftlige opfølgning var sendt ud med dagsordenen til dette møde som bilag. Helle Christoffersen kommenterede, at temadagen havde været oplysende, og at hun var blevet klogere på socialrådgivernes arbejdsopgaver i psykiatrien. Temadagen viste videre, at det er vigtigt at være meget tydelig i den daglige kommunikation i samarbejde, da forskellige opfattelser af terminologien har bidraget til udfordringer i samarbejdet tidligere. Der blev ikke lavet aftaler i om yderligere opfølgning. 2. Gennemgang og drøftelse af sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. patienter med skizofreni. Helle Jørgensen og Anne Kristine Hvitfeldt gennemgik den medsendte sygdomsspecifikke sundhedsaftale vedr. patienter med skizofreni. Indsatsen er stratificeret i 3 faser med 3 niveauer. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der for hver fase og hvert niveau defineres en tovholderfunktion for patientforløbene. I aftalen er det nu defineret således, at den primære behandlende instans har tovholderfunktionen i alle faser og på alle niveauer. Der findes en skematisk oversigt over tovholderfunktionen på side 7 i aftalen. Aftalen beskriver ligeledes arbejdsfordelingen inden for bestemte områder, hvor der har været oplevet behov for en tydeliggørelse. Det drejer sig om følgende områder: Opsporing Udredning Medicinering Pårørende, herunder børn af psykisk syge Psykoedukation KRAM Opfølgning Forebyggelse og rehabilitering Fra side 8 og frem i aftalen er de enkelte områder uddybende beskrevet. 1

2 Præmissen for den sygdomsspecifikke sundhedsaftale vedr. patienter med skizofreni er, at den ikke medfører konsekvenser for økonomi, serviceniveau eller snitflader i opgaveløsningen, da indholdet i aftalen ikke ligger udover det øvrige indhold i sundhedsaftalen. Implementering og udmøntning efter godkendelse har afventet en ny struktur for Den Nordjyske Kronikermodel, som er blevet justeret. Den nye struktur er nu godkendt og blev udleveret på mødet(også sendt ud med referatet). Der skal nedsættes en faglig følgegruppe for kroniske sygdomme, samt rådgivende sundhedsfaglige referencegrupper for de sygdomsgrupper, som er indbefattet af kronikermodellen. For Psykiatriens vedkommende bliver der nedsat en sundhedsfaglig referencegruppe for skizofreni. Den justerede kronikermodel medfører også nye opgaver i Kontaktudvalgene. I fasen med etablering og konsolidering af lokalt samarbejde omkring indsatsen, har kontaktudvalgene ansvaret for disse opgaver, og for at planlægge de aktiviteter, der er behov for i det lokale samarbejde mellem det enkelte sygehus, kommuner og praktiserende læger. I driftsfasen er der behov for løbende monitorering af aktiviteten med henblik på at kunne dokumentere indsatsen og en løbende udvikling af samarbejde og kapacitet. Denne opgave forankres i sygehusenes kontaktudvalg. Kronikerenheden skal i samarbejde med Den faglige følgegruppe for kronisk sygdom og De rådgivende sundhedsfaglige referencegrupper udvikle redskaber og metoder til at frembringe data, der kan indgå i den løbende monitorering og dokumentation af indsatsen, når den implementeres, men også når indsatsen går over i egentlig drift og således bidrage til kontaktudvalgets opgaver. Kontaktudvalget får dermed en aktiv rolle i monitorering og opfølgning på den lokale implementering og det lokale samarbejde, og ikke mindst i den løbende kapacitetstilpasning af de tilbud, der er aftalt for de enkelte sygdomsgrupper. For at sikre koordinering og sammenhæng mellem kontaktudvalg, den faglige følgegruppe for kronisk sygdom og de rådgivende sundhedsfaglige referencegrupper, samt for at koordinere på tværs af hele regionen, er det hensigtsmæssigt, at Kronikerenheden er repræsenteret i kontaktudvalget ved behov. Se i øvrigt side i den justerede kronikermodel. Britta Bruun-Schmidt og Marianne Mortensen kommenterede, at det på nuværende tidspunkt fortsat er vanskeligt at vurdere, hvilke konkrete opgaver og hvilken rolle kontaktudvalget får. Jan Mainz bemærkede, at intentionerne med den sygdomsspecifikke sundhedsaftale for skizofreni er en tydeliggørelse af, hvor forskellige opgaver ligger. Med den justerede kronikermodel er der nu defineret nogle fora, hvor opgaverne kan drøftes. Kronikermodellen er et udtryk for, at man vil have en samlet model for kroniske lidelser. Da skizofreni er en af de mest omkostningstunge sygdomme overhovedet, er det relevant at lave modellen for denne patientgruppe Som en generel betragtning bemærkede Dorte Rømer Jensen, at der bliver båret meget ind i kontaktudvalgene, hvilket gør det vanskeligt, at gå i dybden med andre temaer, hvor der også er behov for drøftelser. I Rebild Kommune er skizofreniområdet velfungerende, også inden den sygdomsspecifikke sundhedsaftale. Den sygdomsspecifikke sundhedsaftale drøftes årligt i kontaktudvalget, hvilket skrives i kontaktudvalgets årshjul. Sekretæren for kontaktudvalget sikrer, at en repræsentant fra Kronikerenheden inviteres til dette møde. 2

3 3. Opfølgning fra Helle Jørgensen, Anne Kristine Hvitfeldt og Britta Bruun-Schmidt om mulige tiltag mhp. at undgå forebyggelige indlæggelser, jf. beslutning på kontaktudvalgsmødet d. 24. maj Anne Kristine Hvitfeldt indledte med at gennemgå de tre fremsende bilag. Det første bilag er et notat, som samler forslagene. I det andet bilag er anbefalingerne samlet, og det tredje er en opgørelse over genindlæggelser. Notatet og aktivitetsopgørelsen blev gennemgået. På nuværende tidspunkt er der ikke lavet kvalitative analyser af, hvad de enkelte genindlæggelser i opgørelsen skyldes. På nuværende tidspunkt er det et spørgsmål om, hvorvidt der skal prioriteres ressourcer til at lave en audit over, hvad genindlæggelserne skyldes. Dorte Rømer Jensen bemærkede, at volumen i opgørelsen af forebyggelige indlæggelser fra Rebild Kommune er så lille, at det vil være vanskeligt at sætte målrettede generelle tiltag i gang. Det vil være mere hensigtsmæssigt at foretage en behandling fra sag til sag. Marianne Mortensen oplyste, at en væsentlig opgave i udskrivningskoordinatorprojektet i Aalborg Kommune var at kigge på genindlæggelser. Projektet gav ikke et entydigt billede af årsagerne, men temaet er beskrevet i rapporten, og der er peget på nogle anbefalinger. Derfor bør rapporten indgå i en fremtidig indsats. Rapporten sendes ud med referatet. Jan Mainz oplyses, at der i løbet af efteråret skal implementeres psykiatriske behandlingspakker i hele landet på følgende diagnoser: Pakkeforløb for angst og social fobi Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Pakkeforløb for depressiv enkeltepisode Pakkeforløb for periodisk depression Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for OCD Udredningspakke De er uddybende beskrevet på Danske Regioners hjemmeside. Behandlingspakkerne er udtryk for en standardisering af behandlingsindsatsen. I stedet for at lave audits på gamle tal, foreslog Jan Mainz, at udviklingen i antallet af genindlæggelser følges i 2013 for at se, om implementering af pakkeforløbene har effekt her på. Til sammenligning med resten af landet, har Region Nordjylland den mindste andel af genindlæggelser, hvilket dog skal holdes op imod, at Region Nordjylland har de længste indlæggelsestider. Det er vigtigt at huske på, at der også kan ligge en omsorg i genindlæggelser. Derfor er det helt centralt at vide, hvad årsagen til genindlæggelser er. Hvis det skyldes uhensigtsmæssigt samarbejde, skal der naturligvis handles på det. Lise Claesson oplyste, at Aalborg Kommune har flere tiltag i spil mht. at forebygge indlæggelser og genindlæggelser: Kendskab hertil er vigtigt, når der laves audit, så de forskellige tiltags effekt inddrages. 3

4 Anbefalingerne ift. forebyggelse af genindlæggelser fra Rapporten fra udskrivningskoordinatorprojektet drøftes på næste møde, som er udvidet med en halv time, netop med henblik på caseanalyse af forebyggelige indlæggelser og indlagte færdigbehandlede patienter. Rapporten kan være med til at pege på, hvilke indikatorer, det kan være relevant at lave audit på fremadrettet. Til den tid kan vi forhåbentlig også, hvordan psykiatrien på landsplan vil monitorere effekten af behandlingspakkerne. 4. Drøftelse af forslag til årshjul for kontaktudvalget. Generelt var tilbagemeldingen, at idéen med et årshjul er god, da det giver et godt overblik, samt sikrer at alle temaer behandles. Der var enkelte konkrete kommentarer og tilføjelser. Bl.a. at Sundhedskoordinator Bodil Nielsen ikke længere vil deltage på 1. og 3. kontaktudvalgsmøde, da hun skal skrive et ph.d.-projekt. Sundhedsfremme og forebyggelse vil fortsat være et tema for kontaktudvalget, det blive blot nu afdelingsledelsens ansvar at bære relevante temaer ind. Årshjulet revideres på baggrund af kommentarerne, og den reviderede udgave udsendes til kommentering sammen med referatet. 5. Drøftelse af indlagte færdigbehandlede patienter. Den medsendte opgørelse blev kort drøftet, og det blev konstateret, at der er status quo ift. tidligere, med en generel faldende tendens gennem de seneste år. Derudover blev en konkret sag drøftet. Den pågældende patienten har ikke tidligere haft psykiatriske sygdomme, men pga. en alvorlig somatisk sygdom blev patienten konfus og delirøs, og i den forbindelse blev hun indlagt på lukket psykiatrisk afdeling. Der er imidlertid ikke noget at gøre behandlingsmæssigt i psykiatrisk regi. For kommunerne er udfordringen, at de ikke har mulighed for at anvende tvang, selvom det ville have været helt relevant og udtryk for omsorg i dette tilfælde. Der er dermed tale om en patient, som er havnet i en gråzone mellem sektorerne. Der er en gensidig anerkendelse af, at de enkelte sektorer givetvis har behandlet sagen korrekt i henhold til relevant lovgivning, herunder psykiatriloven, sundhedsloven og serviceloven. Samlet set har forløbet imidlertid været uhensigtsmæssigt, og det har haft store menneskelige konsekvenser for patienten og de pårørende. Det er et forløb, som har udfordret systemerne. I Psykiatrien har det juridiske grundlag været undersøgt i denne sag, og det påtænkes, at der kommer en artikel om denne case i ugeskrift for læger, da tilsvarende sager sker i hele landet. Sagen bør ligeledes give anledning til, at det bliver klargjort, hvordan man kan anvende sundhedsloven og psykiatriloven i denne type sager, hvilket Psykiatrien vil udrede nærmere. Der var enighed om, at det kunne have været ønskeligt, at der fandtes midlertidige tilbud, som patienter af denne type kan være i, indtil der kan findes mere permanente tilbud. Det skal imidlertid være centralt, at disse patienter får det rigtige tilbud hurtigst muligt gennem effektiv sagsbehandling. 4

5 Sagen tages op i kontaktudvalget igen, når der er nyt omkring de lovgivningsmæssige aspekter. 6. Drøfte/følge op på indsatsen i forhold til patienter med oligofreni. (bilag vedlagt) Anne Kristine Hvitfeldt indledte med at oplyse, at det er en bunden opgave for kontaktudvalgene i Psykiatrien, at de én gang årligt skal drøfte, om der er nogle særlige problemstillinger for patienter med oligofreni, som skal drøftes. Almene voksenpsykiatriske afdelinger, herunder distriktspsykiatrien udreder, diagnosticerer og behandler udviklingshæmmede patienter med psykisk sygdom (oligofreni), der er hjemmeboende. Der er ikke i Psykiatrien, Region Nordjylland specialiserede sengepladser til patienter med oligofreni, og indlæggelse foregår således i relevant sengeafsnit i almen voksenpsykiatrien. Praktiserende læge kan henvise patienter til udredning og behandling i den almene voksenpsykiatriske afdeling indenfor optageområdet. Derudover yder Psykiatrien konsulentbistand ved speciallæger i psykiatri for patienter med oligofreni i botilbud. Der er imidlertid tale om et lille område i Psykiatrien. Den generelle oplevelse er, at borgere med oligofreni i botilbud får god hjælp. Men for borgere i eget hjem, er mulighederne for hjælp begrænsede. Disse borgere falder ofte mellem to stole, og der findes ikke målrettede tilbud. Der blev ikke lavet konkrete aftaler i forlængelse af drøftelsen. 7. Drøftelse af indberettede tværsektorielle utilsigtede hændelser. Psykiatriens risikomanager Anne-Grethe Rasmussen deltager under dette punkt fra kl Der var udsendt et bilag med indberettede tværsektorielle utilsigtede hændelser. Anne-Grethe Rasmussen gjorde opmærksom på, at både kommuner, praktiserende læger og psykiatrien kan melde tværsektorielle utilsigtede hændelser ind, der kan være relevante at drøfte i kontaktudvalget. De fremsendte sager blev kort gennemgået. I begge tilfælde var den primære problemstilling kommunikation, hvilket muligvis kan skyldes, at der ikke findes et tværsektorielt meddelelsessystem til socialpsykiatrien. Sagerne er blevet behandlet i de enkelte afdelinger, samt i Aalborg Kommune. Jan Mainz oplyste, at oplevelsen i Afdeling Syd har været, at der er meget læring at hente af de indberettede utilsigtede hændelser. Særligt ved alvorlige hændelser, hvor der efterfølgende gennemføres en kerneårsagsanalyse, hvilket typisk er ved selvmord eller alvorlige selvmordsforsøg. Lise Claesson nævnte en sag, hvor en borger forsøgte selvmord i et botilbud, som blev indberettet. Efterfølgende blev borgeren indlagt, og vedkommende begik selvmord under indlæggelsen. I botilbudet er der blevet fulgt op på selvmordsforsøget, men personalet er meget påvirkede af selvmordet under indlæggelsen. Personalet fra boformen indgår ikke automatisk i kerneårsagsanalysen på sygehuset. Derfor spurgte Lise Claesson, om det er en mulighed, at personale fra andre regi end sygehuset kan deltage i kerneårsagsanalyser på sygehuset? 5

6 Hertil svarede Anne-Grethe Rasmussen, at muligheden er der. Der foretages en konkret vurdering fra sag til sag, og fra psykiatriens side er det vigtigt at være opmærksomme på denne mulighed. Indberettede tværsektorielle utilsigtede hændelser, som kan være relevante at drøfte i kontaktudvalget, kan meldes ind af alle deltagere i kontaktudvalgt. Enten til Thomas Søndergaard(thso@rn.dk) eller Anne-Grethe Rasmussen(anne.grethe.rasmussen@rn.dk). 8. Ændringer til oversigten vedr. kommunale kontaktpersoner Den medsendte liste blev sendt rundt mhp. opdateringer. Ændringer kan altid fremsendes på mail, enten til Thomas Søndergaard(thso@rn.dk) eller til psykiatri@rn.dk. 9. Evt. Patientsikkert sygehus Helle Jørgensen orienterede om, at hun og lederen af Psykiatriens HR- og Kvalitetsafdeling har været i England og Skotland og se, hvordan der arbejdes med patientsikkert sygehus der. Det var en meget inspirerende tur, som vil medføre igangsættelsen af et projekt om patientsikkerhed. Projektet er endnu ikke konkretiseret. Temadage om selvmordsforebyggelse for unge Jan Mainz har fået en henvendelse fra Center for selvmordsforebyggelse, som har kontaktet kommunerne med et tilbud om afholdelse af temadage om selvmordsforebyggelse for unge. Det er endnu ikke alle kommuner, som har reageret på henvendelsen. Jan Mainz opfordrede kommunerne til at benytte sig af tilbuddet. Dorte Rømer Jensen oplyste, at Rebild Kommune har taget imod tilbuddet, og der er blevet afholdt to udbytterige temadage. Hun opfordrede derfor øvrige kommuner at tage imod tilbuddet. Omorganisering af det nordjyske sygehusvæsen Helle Jørgensen orienterede om, at der fra 2013 sker en omorganisering af hele det regionale sygehusvæsen. Alle sygehuse, inkl. Psykiatrien, organiseres i klinikker med beslægtede specialer, og behandlingsforløbene organiseres i dynamiske behandlende teams. Det betyder, at de nuværende afdelinger nedlægges, og det samme gør afdelingsledelserne. Hver klinik skal ledes af en klinikchef og en viceklinikchef. Grovskitsen for den kommende organisering er politisk godkendt, og specifikationerne skal klarlægges i løbet af efteråret For Psykiatriens vedkommende etableres der tre klinikker. En klinik Syd, en Klinik Nord og en Klinik Børn og Unge. Det betyder, at den nuværende afdeling Thy/Mors bliver en del af Klinik Nord, og den nuværende Retspsykiatrisk Afdeling bliver en del af Klinik Syd. Den nye organisering og dens specialisering minder en del om den nuværende organisering i Afdeling Syd, som allerede nu er organiseret i specialiserede søjler. Tidsplanen er, at alle klinikchefer skal være ansat ved årsskiftet, og klinikkerne skal være i drift pr. 1. marts

7 Psykiatriens organisering forventes at blive på følgende måde, dog med det forbehold, at placeringen af Gerontepsykiatrien fortsat er under overvejelse: Ny cheflæge i Psykiatrien Helle Jørgensen oplyste, at pr. 1. august 2012 er Morten Kjølbye tiltrådt som ny cheflæge i Psykiatrien. Han kommer fra en stilling som ledende overlæge i Afdeling Nord på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Psykiatriens sundhedskoordinator udtræder af Kontaktudvalget Psykiatriens sundhedskoordinater begynder på et ph.d.-projekt pr. 1. september. Hun udtræder derfor af kontaktudvalget. Der ansættes ikke en ny sundhedskoordinator i Psykiatrien, og sundhedskoordinatorens opgaver overgår de enkelte afdelinger. 7