Diskussionsoplæg til DRU: Gruppedannelse på TEKNAT og SUND 1

Transkript

1 Diskussionsoplæg til DRU, november 2013 Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Uddannelsessekretariatet Kim Jensen Telefon: Dato: Sagsnr.: [Sagsnr.] Diskussionsoplæg til DRU: Gruppedannelse på TEKNAT og SUND 1 Baggrund Gruppedannelsesprocesser er en essentiel del af den projektorganiserede arbejdsform på AAU, og processerne er af stor betydning for de studerendes trivsel og læring i projektarbejdet. Som oftest forløber gruppedannelserne som udgangspunkt godt, men gruppedannelserne kan for nogle studerende også opleves som usikre, kaotiske og i visse tilfælde ubehagelige oplevelser, der er forbundet med både social inklusion og eksklusion. Foranlediget af flere eksempler på gruppedannelsesprocesser, hvor studerende - på trods af ønske herom - ikke er kommet i en gruppe, blev det af studieledere og fakulteter besluttet at behandle gruppedannelsesprocesserne på fakulteternes DRU-møder. Med henblik på at kvalificere nærværende skriftlige oplæg til DRUmøderne er der afholdt en kort møderække med fortrinsvis studerende og semesterkoordinatorer udpeget af skolerne. Om end diskussionerne om gruppedannelse meget hurtigt kan gå fra gruppedannelse til PBL, uddannelsesopbygning, ressourcer mv., så er det forsøgt så vidt muligt at holde denne sagsfremstilling på sporet specifikt ift. gruppedannelse. Det anerkendes dog, at diskussionen om gruppedannelse blot er en lille del af en overordnet diskussion om, hvordan den projektorganiserede PBL praktiseres (eller burde praktiseres) på AAU. Som udgangspunkt er der en række forskellige interessenter involveret i gruppedannelserne, og ofte med varierende interesser. De vigtigste interessenter er de studerende (herunder både stærke og svage), semesterkoordinatorer (der er overordnede ansvarlige for processerne) og universitetet som helhed (fagligt/pædagogisk/didaktisk). Eksisterende retningslinjer om gruppedannelse Helt overordnet er der på trods af AAUs status som PBL-universitet - ganske få retningslinjer/vejledninger om gruppedannelse på AAU. På fakultetsniveau er der fastlagt regler om gruppestørrelser, ligesom det fremgår, at studerende har ret til at udarbejde projekter på individuel basis med den konsekvens, at projektvejledningen vil blive tilpasset i henhold til de tildelte ressourcer. På fakultetsniveau fremgår det ligeledes, at de 1 Generelt er dokumentet udarbejdet for både TEKNAT og SUND, men især på sidstnævnte er der uddannelser, hvor de behandlede problematikker er mindre relevante grundet uddannelsesopbygningen. 1

2 studerende selv sammensætter projektgrupper ved semesterets start, og at studienævnene fastsætter procedurer herfor. Det har dog kun været muligt at finde procedurer for hhv. studienævn for elektronik og it (bilag 1) samt studienævn for industri og global forretningsudvikling (bilag 2) under TEKNAT og SUND. Et grundlæggende princip for de fleste gruppedannelsesprocesser forekommer dog at være, at ingen grupper er dannet, før alle er i grupper. Der er dog eksempler på, at dette i praksis ikke altid har været tilfældet. Overordnede principper Helt overordnet kan gruppedannelser varieres fra de helt administrative inddelinger, hvor universitetet har det fulde ansvar (eksempelvis P0) til processer fuldt styret af de studerende. På trods af forskellige holdninger og ønsker til gruppedannelser er der dog en række forhold, som der umiddelbart i større eller mindre grad - er enighed om: - Det er som udgangspunkt et godt princip, at ingen grupper er lukkede, før alle er i grupper - Specielt på de første semestre af uddannelser, er der forhold, der kan tale for mere styrede gruppedannelsesprocesser (eksempelvis administrativt fordelte grupper) - På semestre med internationale studerende, er fordeling af nationaliteter/internationale studerende i forskellige grupper som udgangspunkt hensigtsmæssig - Studerende lærer som udgangspunkt noget forskelligt ved at arbejde i forskellige grupper, hvorfor dette bør tilstræbes - Projektvejledning handler ikke kun om faglig vejledning men også pædagogisk vejledning, hvorfor det er vigtigt, at vejledere professionelt er klædt på til at støtte og udfordre de studerende i hensigtsmæssig håndtering af såvel gruppedannelses- og samarbejdsprocessen - Studerende der af den ene eller anden grund mod deres eget ønske ender i én-mandsgrupper skal have tildelt vejledning derefter (med andre ord er det ikke det samme, som når en studerende bevidst vælger at skrive alene velvidende, at det har konsekvenser for vejledningsressourcerne) - Semesterkoordinatorerne skal have mulighed for at variere gruppedannelsesprocesserne, da der vil være forskel mellem forskellige uddannelser og semestre - Der bør være koordinering mellem semesterkoordinatorer, således at der sker en erfaringsoverlevering fra det tidligere semester ift. gruppedannelse og gruppearbejdet i det hele taget (dog uden stigmatisering af enkelt-studerende) - Gruppedannelsesprocesserne bør som minimum evalueres i forbindelse med semesterevalueringerne. Der er derudover bred enighed om, at det kan være hensigtsmæssigt med visse semestre, der bryder med de normale studenterstyrede gruppedannelsesprocesser med henblik på at sikre, at studerende ikke altid arbejder i samme gruppe. Dette kan eksempelvis ske via divergerende semesterstrukturer, andre arbejdsformer end AAU-projektet, forskellige gruppestørrelser eller nye gruppedannelsesprocesser. Den store PBL-diskussion og indstilling vedr. gruppedannelse Som tidligere nævnt hænger diskussionen om gruppedannelsesprocesserne og konsekvenserne deraf i meget høj grad sammen med, hvordan projektorienteret PBL praktiseres på AAU. Formålet med denne sagsfremstilling er ikke at diskutere sidstnævnte, men diskussionen om gruppedannelse afhænger blandt andet af, hvordan de studerendes læring prioriteres. Hvordan prioriteres faglighed eksempelvis i forhold til samarbejdskompetencer, og hvordan udvikles hhv. faglighed og samarbejdskompetencer bedst muligt? Alt efter hvor stor vægt, der lægges på samarbejdskompetence mv. bør dette tænkes ind i gruppedannelsesprocesserne. Ek- 2

3 sempelvis kan konflikter, forskellighed og uenighed være en anledning til læring, men er tillæring af samarbejdskompetencer blot en sidegevinst af arbejdsformen på AAU, eller er det et mål i sig selv? Svaret på dette spørgsmål har formentlig betydning for, hvordan man vælger at sammensætte projektgrupper. Ovenstående er en længere PBL-diskussion (der foreslås taget), men ift. gruppedannelser anbefales det indledningsvist, at - studienævnene udarbejder procedurer for gruppedannelse (gerne med koordinering i skole/fakultet) - semesterkoordinatorerne tager hånd om og ansvar for gruppedannelsesprocesserne og de studerende, der kommer i klemme i gruppedannelsen - den pædagogiske vejledning ift. gruppedannelse og gruppearbejde generelt opprioriteres. Bilag Bilag 1: Procedurer for studienævn for elektronik og it Bilag 2: Procedurer for studienævn for industri og global forretningsudvikling Litteratur om emnet For litteratur om gruppedannelsesprocesser kan henvises til Anita Mac og Peter Hagedron-Rasmussen (red.) (2013): Projektarbejdets kompleksitet viden, værktøjer og læring. Heri er specielt kapitel 4 (Gruppedannelse mellem faglige hensyn og sociale processer) og kapitel 5 (Tips og tricks til gruppedannelsen) relevante. 3

4 Principper og rammer for gruppedannelse og projektvalg Studienævn for Elektronik og IT Fredrik Bajers Vej 7 B Aalborg Ø Tlf Fax Studienævnssekretær Vivi Juul-Pedersen Tlf esn@esn.aau.dk Dato: 1. februar 2010 Ref.: OA/vjp J.nr.: Baggrund Fra flere sider bliver der peget på, at gruppedannelsen i starten af hvert semester kan være kaotisk og i visse tilfælde en ubehagelig oplevelse for nogle studerende. Med denne skrivelse ønsker studienævnet for Elektronik og IT (ESN) at redegøre for de principper og rammer, der er gældende for dannelse af grupper og projektvalg. Ansvar for processen Aalborg Universitet, fakulteterne og studienævnene sætter rammerne for gruppedannelsen og har det endelige ansvar for processen. Ledelsen af gruppedannelsen varetages af semesterkoordinatoren, som i samråd med de studerende aftaler detaljerne. Principper for gruppedannelse Som studerende opfordres du til skifte gruppe flere gange i løbet af uddannelsen Herved skaber du dig et bredere netværk og risikoen for at få en fastlåst rolle i projektarbejdet reduceres. Grupperne kan dannes på forskellig vis f.eks.: efter studerendes eget ønske efter hvilke emner de studerende ønsker at arbejde med ved lodtrækning ved at koordinatoren sammensætter grupperne ud fra f.eks.: o de studerendes faglige ønsker o de studerendes faglige/sociale kompetencer Det bør ved semesterstart overvejes i hvilken rækkefølge der vælges projektforslag og dannes grupper. Rækkefølgen kan have afgørende betydning for processens forløb. Studerendes ansvar Studerende kan bidrage til at gruppedannelsesprocessen forløber bedst muligt ved at udvise: ærlighed sig hvad du mener, men sig det på en ordentlig måde åbenhed fortæl hvad du tænker i de situationer der kan/vil opstå i forbindelse med gruppedannelsen respekt vis respekt for dine medstuderende. Også selvom det er nogen du ikke umiddelbart har lyst til at danne gruppe med ansvarlighed - du har som studerende et medansvar for at gruppedannelsen forløber godt og ender med at alle er tilfredse M:\Private\E-studienævnet\Gruppedannelse_Feb10.docx

5 Gruppedannelsesprocessen Inden for de rammer der er udstukket, aftaler semesterkoordinator og studerende de nærmere detaljer for processen, herunder: efter hvilket princip grupperne dannes (administrativ, studerendes frie valg, m.m) tidsramme (hvornår skal gruppedannelsen være afsluttet) koordinatorens tilstedeværelse (skal koordinatoren være til stede og evt. lede processen? Såfremt koordinatoren ikke er til stede bør de studerende kunne få fat i vedkommende med kort varsel) I de tilfælde hvor de studerende aktivt deltager i gruppedannelsen, skal der være et lokale som er til rådighed under hele processen. Lokalet skal have en størrelse således alle studerende kan være til stede. I tilfælde af sygdom kan der gives fuldmagt til en medstuderende til at varetage vedkommendes interesser. Alle har et medansvar for at samtlige studerende får mulighed for at komme i en gruppe. Selv om studerende har dannet en gruppe af maksimal størrelse, har de et medansvar for bidrage til de resterende studerende også får dannet grupper. Dvs. studerende forbliver sammen med de øvrige studerende i lokalet indtil processen er afsluttet. Generelt gælder det at ingen grupper accepteres før alle har fået mulighed for at komme i en gruppe. Semesterkoordinatoren skal godkende de dannede grupper før processen er endelig afsluttet. Projektvalg Semesterkoordinatoren har forud for semesterstarten indsamlet projektforslag fra vejledere og evt. studerende. Koordinatoren har i samarbejde med vejlederne sikret at projektforslagene ligger inden for semestrets tema og at de er realistiske i forhold til læringsmål, tidsramme, udstyr, laboratorier m.m. Projektforslagene skal offentliggøres min. en uge før semesterstarten og der skal være et overudbud af projektforslag således studerende har en reel valgmulighed. Grupperne afleverer inden for en aftalt tidsramme en prioriteret liste med projektønsker. Semesterkoordinatoren og vejlederne aftaler fordeling af grupper og projekter. Studerende kan ikke forvente, at de nødvendigvis får tildelt det højest prioriterede projektønske. Individuelt projekt Studerende har ret til at lave projekt på individuel basis, men det har en række konsekvenser. Der er ikke mulighed for den samme faglige og sociale sparring som i en gruppe. Det betyder ofte, at individuelle studerende ikke når sammen faglige bredde og/eller dybde. Derudover skal studerende, der ønsker at lave et individuelt projekt, være opmærksomme på, at antallet af vejledningstimer er yderst begrænset. Med de nuværende normer betyder det at der er i alt ca. 5-7 timer til vejledning over et helt semester 1. 1 Disse normer gælder ikke for 9. semester og afgangsprojekter (diplom- og kandidatprojekter) Side 2 af 3

6 Gruppestørrelser I forbindelse med semesteropstarten melder semesterkoordinatoren ud hvor mange grupper der ideelt set skal dannes. Det tal er fundet ved en afvejning af de fysiske rammer, studentertal, vejledningsressourcer, pædagogik, bekendtgørelsesmæssige krav m.m. De anbefalede gruppestørrelser er typisk: semester: 6-8 studerende pr. gruppe semester: 6 studerende pr. gruppe 6. semester: 4 studerende pr. gruppe 2 7. semester diplomingeniørprojekt: skal udarbejdes individuelt semester: 5-6 studerende pr. gruppe 10. semester: max. 3 studerende pr. gruppe 3 I tilfælde af at der dannes små grupper (evt. enkeltpersoners) anbefales det, at opgaveregning efter forelæsninger foregår i et samarbejde mellem flere grupper. Grupperum Det er intentionen at tildele alle grupper et grupperum, der kan aflåses. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at placere flere grupper i det samme lokale evt. adskilt af flytbare skillevægge. Dette vil bl.a. være tilfældet såfremt gruppestørrelserne afviger fra det anbefalede. Opsplitning af gruppe En gruppe af studerende, kan stoppe samarbejdet og dele sig op i mindre grupper. Alle studerende har lige ret til alt det materiale (dokumenter, prototyper, forsøgsopstillinger m.m.) der eksisterer på det tidspunkt opsplitningen finder sted. M:\Private\E-studienævnet\Gruppedannelse_Feb10.docx 2 Iflg. gældende bekendtgørelse må der maksimalt være 4 studerende i grupper, der laver afsluttende bachelorprojekt 3 Gælder ligeledes hvis de studerende laver et langt afgangsprojekt (dvs. projekter der strækker sig over 9. og 10. semester). Side 3 af 3

7 Revideret /LFT Vejledning til procedure for gruppedannelse Projektgruppen er studienævnets faglig-pædagogiske arbejdsenhed i alle uddannelser, og derfor er gruppedannelsen af central betydning. Det er en kollektiv proces, som ikke kan erklæres for afsluttet før alle tilstedeværende studerende har erklæret sig tilfredse med gruppernes sammensætning. Det er acceptabelt, at nogle studerende møder op med forhåndsaftalte forslag til grupper, men det pointeres at sådanne grupper ikke er sikret førend gruppedannelsen er veloverstået for samtlige studerende. Erfaringsmæssigt forløber gruppedannelsesprocessen bedst, såfremt de studerende udviser: Ærlighed sig hvad du mener, men sig det på en ordentlig måde Åbenhed fortæl hvad du tænker i de situationer der kan/vil opstå i forbindelse med gruppedannelsen Respekt vis respekt for dine medstuderende. Også selvom det er nogen du ikke umiddelbart har lyst til at danne gruppe med Ansvarlighed husk at du som studerende har et ansvar for at gruppedannelsen forløber godt og ender med at alle er tilfredse Semesterkoordinator er ikke til stede under selve gruppedannelsen, men kan kontaktes såfremt der opstår problemer. I sådanne tilfælde kan de studerende rådføre sig med koordinator, der ligeledes kan fungere som ordstyrer. Det anbefales at de studerende aftaler med koordinator hvordan han/hun kontaktes inden gruppedannelsen begynder. Hvis de studerende mod forventning ikke formår at etablere grupperne ved egen hjælp, vil gruppedelingen foregå administrativt. Er situationen så tilspidset at en administrativ løsning er eneste mulighed, er ingen grupper etableret før den administrative løsning er fundet. Gruppestørrelser Studieformen på AAU bygger på gruppearbejde i større grupper, hvilket betyder at udgangspunktet er grupper på 6 studerende. Det totale antal grupperum fastlægges på baggrund heraf. De studerende har ret til at arbejde individuelt eller i mindre grupper, men antallet af grupperum forbliver uændret. En eventuel deleordning af et grupperum aftales af de studerende selv. Det kan almindeligvis ikke anbefales at arbejde individuelt, eller i mindre grupper end de planlagte fra studiet side, da det medfører meget begrænset vejledning. Studerende i mindre grupper skal yde en ekstra indsats for at finde passende projekter og projektvirksomheder. På civilingeniørstudiets 3. og 4. semester må der maksimalt være 3 studerende pr. gruppe. Efter gruppedannelsens afslutning nedfælder de studerende gruppeinddelingen i et skema, som de afleverer til semestersekretæren. Studienævnet for Industri og Global Forretningsudvikling Fibigerstræde 16 DK-9220 Aalborg Øst Tlf: lft@m-tech.aau.dk