På sporet af Else Marie Pades konkrete musik

Transkript

1 A-PDF Merger DEMO : Purchase from to remove the watermark På sporet af Else Marie Pades konkrete musik En analyse af den æstetiske forbindelse mellem Else Marie Pades Symphonie magnétophonique og Pierre Schaeffers musique concrète Speciale ved Stine Kvist Jeppesen Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet Vejleder: Erling Kullberg Den 24. juli 2010

2 Forsidebilledet er en visualisering af en passage fra Else Marie Pades Symphonie magnétophonique, skabt af den grafiske designer Lisbeth Damgaard i Damgaards visuelle fortolkning af musikken er skabt med udgangspunkt i spektrogrammer fra det originale værk. De blå, brune, gule og grønne farver illustrerer lyden af hhv. lærketrille, fuglesang, mælkemandsfløjt og mælkeflasker, som er de lyde, der indleder Pades Symphonie magnétophonique. Billedet er hentet fra bogen Else Marie Pade og Symphonie magnétophonique, der er redigeret af Inge Bruland i 2006.

3 Abstract This master thesis investigates to which extend it is possible to categorise the works of Danish composer Else Marie Pade (1924 ) as musique concrète, a term often used in Danish music research and critique to descibe Pade s music. The thesis presumes that the appraisal of Pade s music as musique concrète rests on a reduced understanding of musique concrète, inasmuch as this has only been sporadic and cursorily accounted for in a Danish context. To make a scholarly qualified reappraisal of Pade s pioneer works of musique concrète, the master thesis will investigate the aesthetic link between Pades Symphonie magnétophonique and the music and aesthetics of the French composer and founder of musique concrète Pierre Schaeffer. The first two parts of the thesis will include an introduction to Pade s work as well as an account and discussion of the reception of her music. The third part will discuss the aestethic aspects of Schaefferean musique concrete as expressed in his theoretical works A la recherche d une musique concrète ( ) and Traité des objets musicaux (1966). Here Schaeffer stresses the link between musique concréte and the philosophical school of phenomenology, a link absent in the general appraisal of Pade s music. Inspired by Edmund Husserl s phenomenology Schaeffers notion of musique concréte deliberately seeks to eliminate the contextual meaning of recorded sounds, while other aesthetic movements aim to elucidate the meanings of the sounds and their references to their sources. In order to discuss Pade s work a mentioning of these other movements will also be present in the thesis. In the fourth part of the master thesis an analysis of Pade s work Symphonie magnétophonique (1958), will be carried out. In addition to Sheaffer s theories the analysis will be based on Lawrence Ferrara s phenomenological inspired method, as it involves a clear distinction between abstract sound and sound which carries a meaning. The Symphonie magnétophonique deliberately plays on the meaning and sources of the sounds and therefore renounces a great part of the aesthetic heritage of Schaeffer. Ferrara s phenomenological approach thereby seems adequate, as Symphonie magnétophonique on closer inspection should not be defined as pure musique concrète.

4 The master thesis argues that the Symphonie magnétophonique has a hybrid nature, as it contains sound which refers to a certain narrative as well as abstract sound. Hereby the symphony lacks one of the main characteristics of musique concrète. Furthermore Pade antedates other aesthetics of music based on recorded sound such as the Soundscapeaesthetic, which deliberately works with the meanings and the sources of the sounds. The thesis suggest symphonic radio play as a more suitable categorisation of Symphonie magnétophonique as this term captures both the narrative aspects of the sounds as well as the musical symphonic structure to which they have been adjusted.

5 Indledning 3 Terminologi og afgrænsning 5 Anvendte kilder og anvendt teori 6 Fremgangsmåde og metode 8 Del 1: Præsentation 10 Introduktion til Else Marie Pades musikalske produktion 10 Del 2: Receptionshistoriske perspektiver på Else Marie Pade 16 Reception af Else Marie Pade Musikkritikkens reception af uropførelsen af Symphonie magnétophonique 17 Musikhistorisk reception af Pade Reception af Else Marie Pade efter Genopdagelsen af Else Marie Pades elektroakustiske pionerstatus 22 Danske definitioner af konkret musik 25 Opsamling 27 Del 3: Lydens æstetik i det 20. århundrede 30 Indledning 30 Reallydens dobbelttydighed: lyd som klang og lyd som betydningsbærende fænomen 31 Æstetiseringen af støj og ikke musikalske lyde før Lyden af de industrialiserede og urbane omgivelser: Den futuristiske støjæstetik hos Luigi Russolo ( ) 35 Støjen bliver musikalsk æstetikken hos Edgar Varèse ( ) 38 Konkret musik en æstetisering af optaget lyd 40 De første eksperimenter og æstetiske refleksioner i A la recherche d une musique concrète 42 Den konkrete musiks æstetik Lydobjektet og de fire Lytteattituder 46 Schaeffers fænomenologiske udgangspunkt 52 Lyd og betydning i Schaeffers konkrete musik 56 Nyere æstetiske positioner inden for reallydsbaseret musik den anekdotiske musik og soundscapeæstetikken 58 Opsamling 60 Del 4: Musik og betydning i Else Marie Pades Symphonie magnétophonique 62 Metodiske overvejelser et forsøg på at opstille en adækvat analysemetode 62 Denis Smalleys spektromorfologi og François Delalandes receptionsorienterede analysemetoder 63 Ferraras fænomenologiske musikanalyse 65 Ferraras metode 68 Musikfænomenologisk analyse af Symphonie magnétophonique 71 Indledning 71 Åben lytning 73 1

6 Det syntaktiske niveau 75 Det semantiske niveau 81 Det ontologiske niveau 85 Symphonie magnétophonique: konkret pionerværk eller moderne hørespil? 91 Konklusion 96 Litteraturliste 99 Andre medier 103 Radioprogrammer 103 Håndskrifter 103 Avisartikler og anmeldelser 103 Andet pressemateriale 104 Diskografi 104 Bilag 106 Oversigt over bilag 106 Bilag 1: Eksempel cd 107 Bilag 2: Fortegnelse over Else Marie Pades værker 108 Bilag 3: Liste over udgivelser og opførelser af Else Marie Pades værker samt bogudgivelser, udstillinger, koncerter foredrag mm. om Pades liv og værk i perioden Bilag 4: Anmeldelser af uropførelsen af Symphonie magnétophonique og Syv cirkler i radioprogrammet Musik i Atomalderen Bilag 5: Skematisk oversigt over de anvendte lyde og de tekniske manipulationer deraf i Symphonie magnétophonique 121 2

7 Indledning De danske musikforskere Henrik Marstal og Ingeborg Okkels skabte med artiklen Else Marie Pade. Den konkrete musik og virkelighedens lydkuppel i DMT (Dansk Musik Tidsskrift) i 2001 offentlig opmærksomhed omkring den aldrende danske komponist Else Marie Pade (født 1924). Artiklen var sensationel, idet den introducerede en næsten ukendt Pade som pioner inden for konkret musik (fransk: Musique concrète), og den kastede således lys over en dansk komponist, hvis musik forinden havde været utilgængelig for offentligheden. Denne musikhistoriske genopdagelse har resulteret i et hav af tiltag, som har haft til formål at udbrede kendskabet til Pades liv og værk samt at bevare hendes produktion, og interessen for hende har siden været stigende. Året efter artiklen i DMT blev hendes første rene elektroniske værk Syv Cirkler fra 1959 således remixet og derpå genudgivet af nogle af nutidens mest populære danske elektroniske komponister, hvilket fik pressen til at døbe hende electronicaens bedstemor og slog navnet Else Marie Pade fast i electronicamiljøets bevidsthed. Siden har udstillinger i København og Århus, samt foredrag, cd udgivelser, nyopførelser og uropførelser af hendes værker, medieoptrædener i DR2 s program Den 11. time og på den internationale musikkanal MTV, avisartikler, interviews og generel mediebevågenhed været med til at etablere Pade som elektroakustisk pioner. I 2009 syntes interessen for Pade at stige yderligere, idet der op til julesalget udkom hele to biografier om Pades liv samt en bog om modstandskvinder under 2. verdenskrig, hvori Pades liv også findes beskrevet. Skønt Pades tilværelse således efterhånden er veldokumenteret, optræder musikalske analyser af hendes værker kun sporadisk og begrænser sig til kortfattede og ofte lidt tilfældige kommentarer til hendes kompositioner. I bogen Livet i et glasperlespil fra 2005, som blandt andet indeholder læsninger af et udvalg af Pades værker, kan man således finde udsagn, der beskriver hendes musik som en dykkers åndedræt, der trækker sig frem af indledningens intet (Sydow 2005: 127) og lysglimt, og [ ] gule nuancer (Sydow 2005: 137). Sådanne subjektive og udokumenterede musikalske fortolkninger af betydningsdimensionen i Pades værker er også almindelige i andre analyser, mens videnskabeligt forankrede behandlinger af Pades musik er næsten fraværende. Det er min påstand, at der med den medieprægede og sensationelle omtale af Pade opstod en række 3

8 myter, som ikke er blevet efterprøvede i musikvidenskaben. De mange tiltag, der inden for det seneste tiår er blevet gjort for at udgive hendes musik gør det muligt nu også at forske i den, så hverken ren glemsel eller eksalteret musikpresse bliver fundamentet for videre musikhistorieskrivning. Med andre ord kræver den store og pludselige opmærksomhed omkring Pade og hendes musik en forskningsmæssig indsats, der kan bekræfte eller afkræfte myten om Pade som konkret pioner. Det er således min påstand, at Pades status som pioner inden for konkret musik musikvidenskabeligt betragtet er problematisk. Den danske musikforskning og historieskrivning, der kun meget flygtigt har behandlet den konkrete musik, har imidlertid ikke haft øje for dette, hvilket bl.a. kan skyldes, at konkret musik her udelukkende bestemmes materielt og teknisk. Hermed menes, at der ved brugen af begrebet konkret musik blot henvises til optaget og efterbehandlet reallyd. Denne nøgterne definition af den konkrete musik overser altså helt den konkrete musiks filosofiske udgangspunkt, som den konkrete musiks grundlægger, komponisten Pierre Schaeffer ( ), ellers udfolder i sine to centrale teoretiske værker om konkret musik A la recherche d une musique concrete ( ) og Traité des objets musicaux. Essai interdisciplines (1966). For Schaeffer er det ud fra et fænomenologisk synspunkt således essentielt at eliminere lydes betydning. Med andre ord skal lyden manipuleres eller arrangeres i en sådan grad, at den bliver uigenkendelig. I Pades værker har lyden ofte en meget tydelig reference til noget uden for musikken og er dermed betydningsbærende. Med andre ord har lyden en ekstramusikalsk betydning. For det første indebærer dette, at hendes musik ikke uden forbehold kan kaldes konkret musik, hvilket naturligvis også problematiserer hendes omtalte pionerstatus. For det andet, hvilket måske er det mest afgørende, betyder dette, at hendes musik kun vanskeligt lader sig forstå, dersom den udelukkende opfattes som konkret musik og dens lydmateriale som udgjort af betydningstomme og autonome lydobjekter. Skal Pades musik forstås vel, må undersøgelsen af den således have øje for den filosofiske baggrund for den konkrete musik. Herved muliggøres en kritisk forståelse af de elementer i Pades musik, der peger i retning af den konkrete musiks æstetiske idealer, samt de elementer, der går andre veje. Derfor må en forståelse af Pades musik samtidig orientere sig efter andre æstetiske positioner inden for den elektroakustiske musik, hvor lydens ekstramusikalske betydninger ikke forsøges elimineret men snarere dyrkes som kunstnerisk virkemiddel. 4

9 Disse overvejelser lader sig nu formalisere i følgende problemformulering: Specialets tese er, at vurderingen af Pades pionerstatus inden for konkret musik hviler på en underbelyst og reduceret forståelse af konkret musikæstetik. Det er derfor specialets formål at analysere Pades æstetiske forbindelse til Pierre Schaeffers konkrete musikæstetik og dermed bidrage til en fænomenologisk forankret forståelse af Pades konkrete pionerværker, som også kan danne grundlag for revurdering af Pades musikhistoriske status som konkret pioner. Terminologi og afgrænsning I specialet benyttes udtrykket konkret musik om den musikalske genre, der opstod i 1940 erne med værker af den franske komponist Pierre Schaeffer, og som grundet sit geografiske udspring i det eksperimentelle lydstudie på den franske radio Radiodiffusion Télévision Française ofte går under den franske betegnelse musique concrète. Når den danske betegnelse konkret musik i det følgende anvendes parallelt med den oprindelige franske betegnelse, skyldes det, at Pade selv benytter den danske betegnelse om et udvalg af egne værker. Til forskel for betegnelsen konkret musik, der som nævnt benyttes i en snæver betydning, og som derved specifikt henviser til den musikalske genre, der blev udviklet af Pierre Schaeffer, vil den bredere betegnelse reallydsbaseret musik blive anvendt i en mere generel betydning. Med denne betegnelse henvises der således til musik, der ligesom konkret musik benytter optaget reallyd som musikalsk materiale for komposition. Hvor konkret musik henviser til en bestemt genre med bestemte æstetiske og tekniske karakteristika, henviser betegnelsen reallydsbaseret musik altså til det musikalske materiale, som anvendes på tværs af forskellige musikalske genrer. Ydermere vil betegnelsen elektronische Musik blive anvendt om den samtidige musikalske genre, der blev udviklet i det lydstudie, som i 1951 under ledelse af den tyske komponist Herbert Eimert ( ) blev tilknyttet Nordwestdeutsche Rundfunk (NWDR) i Köln. Parallelt med betegnelsen elektronische Musik vil også den danske betegnelse elektronisk musik blive anvendt om samme genre, da Pade benytter den danske betegnelse om egne elektroniske værker. Dog skal det nævnes, at betegnelsen elektronisk musik inden for musikkritikken og i diverse musikhistorier ofte anvendes mere generelt om musik, hvor der benyttes elektronisk frembragt lyd, og der er således flere citater i specialet, hvor denne 5

10 betegnelse anvendes i en bredere betydning. Som en samlet betegnelse for musik, der som konkret og elektronisk musik benytter sig af ny teknologi som et redskab i den musikalske komposition, vil dette speciale anvende betegnelsen elektroakustisk musik. Specialet begrænses imidlertid til udelukkende at behandle Pades konkrete pionerværker repræsenteret ved værket Symphonie magnétophonique fra 1958, og en behandling af Pades øvrige akustiske og elektroakustiske værker vil, en kort præsentation undtaget, ligge uden for dette speciales rammer. Frem for en flygtig behandling af Pades samlede værkproduktion tilstræber nærværende speciale således at foretage et kritisk studie af Pades æstetiske forbindelse til den franske musique concrète. Denne prioritering foretages dels fordi det netop er de konkrete pionerværker, der oftest henvises til, når Pades navn i dag knyttes an til dansk musikhistories elektroakustiske pionerer, og dels fordi den konkrete musik generelt er underbelyst i forhold til den elektroniske, hvorfor en forståelse af Pades forbindelse til den konkrete musik savnes. Ud over Symphonie magnétophonique betragtes også værkerne En Dag på Dyrehavsbakken og 6 eventyr normalt som eksempler på konkrete pionerværker. I modsætning til disse to værker, der er skabt som lydillustrationer eller underlægningsmusik til henholdsvis film og oplæsning af eventyr, er Symphonie magnétophonique et selvstændigt værk, idet det ikke er skabt som en del af et tværkunstnerisk samarbejde. Symphonie magnétophonique er derfor det værk, i Pades konkretmusikalske produktion, der bedst lader sig sammenligne med Pierre Schaeffers konkrete musik. Det er tilmed det værk, der oftest fremhæves i argumentationen for Pades pionerstatus indenfor konkret musik, og det er derfor repræsentativt for Pades konkrete pionerværker generelt. Anvendte kilder og anvendt teori I analysen af receptionen af Pade vil de primære kilder udgøres af anmeldelser af og artikler om Pades musik i danske medier, musikhistorier, tidsskrifter og biografier. Et redskab til analyse af de danske mediers interesse vil her være den internetbaserede avisdatabase Infomedia, der dækker den mediemæssige interesse for emnet tilbage til Receptionen af Pade før denne periode vil derfor ikke basere sig på samme kvantitative metode, som brugen af Infomedia muliggør. Til belysning af Pades værker før denne periode anvendes i stedet anmeldelser af uropførelsen af Symphonie magnetophonique, der sammen med Pades egne håndskrifter er bevaret på Det Kongelige Bibliotek i København. 6

11 Til forståelse af den konkrete musik på et generelt plan benyttes primært Pierre Schaeffers egne teorier om genren, der behandles i hans teoretiske værker A la recherche d une musique concrete ( ) og Traité des objets musicaux. Essai interdisciplines (1966). Ydermere anvendes Schaeffers artikel Sound and Communication fra 1973, der opsummerer og videreudvikler pointer fra disse værker. På baggrund af disse teorier vil jeg i min analyse af Pades æstetiske forbindelse til Pierre Schaeffers konkrete musikæstetik tage udgangspunkt i en digitaliseret optagelse af Symphonie magnétophonique, som blev udgivet på Dacapo Records i 2002 samt i det grafiske realiseringspartitur, der følger med værket, og som først blev udgivet på Museum Tusculanums Forlag i Som supplement hertil inddrages Pades egne udsagn som de fremstår i interviews, i Pades egne artikler om den konkrete musik samt i radioudsendelsesrækken Musik i atomalderen fra 1959, hvori flere af Pades værker blev uropført, herunder Symphonie magnétophonique. I forsøget på at inkorporere fortolkninger af de betydningsmæssige aspekter af Symphonie magnétophonique i den musikalske analyse af samme værk vil jeg i tillæg til Schaeffers teorier lade musikteoretikeren Lawrence Ferraras fænomenologiske analysemetodiske principper, som han demonstrerer i sin artikel Phenomenology as a Tool for Musical Analysis fra 1984 udgøre den metodiske ramme for analysen. Ferrara præsenterer her en metodologi, der giver plads til at behandle de syntaktiske, semantiske og ontologiske dimensioner af musikalske værker, og han pointerer yderligere, at denne metodologi er særlig anvendelig på elektroakustisk og klangbaseret musik, hvor mere traditionelle analysemetoder, der vægter elementer som melodik, harmonik og form, ikke slår til. I analysen vil jeg ydermere hente inspiration til en anvendelig analyseteori i bogen Analytical Methods of electroacoustic Music fra 2006, som er redigeret af den amerikanske musikteoretiker Mary Simoni, samt i en række tidligere analyseteorier herunder Denis Smalleys spektromorphologi og François Delalandes receptionsorienterede analysemetoder, idet disse hører til de mere toneangivende forsøg på at etablere en metode til analyse af elektroakustisk musik. 7

12 Fremgangsmåde og metode Nærværende speciale tager udgangspunkt i en humanistisk og i særdeleshed en musikvidenskabelig fagtradition, og specialet søger derfor at belyse emnet i et hermeneutisk og fænomenologisk perspektiv. Med ønsket om at højne en bredere forståelseshorisont falder specialet derfor i fire overordnede dele med følgende titler og temaer: 1) Præsentation, hvori Pades samlede værkproduktion kort introduceres. 2) Receptionshistoriske perspektiver på Else Marie Pade, hvori tendenser i Pades receptionshistorie vil blive analyseret og diskuteret, og hvori en dansk musikhistorisk forståelse af konkret musik vil blive problematiseret. 3) Lydens æstetik i det 20. århundrede, hvori Schaeffers konkrete musikæstetik vil blive analyseret og diskuteret i forhold til øvrige positioner inden for musikalsk æstetisering af lyd i det 20. århundrede. 4) Musik og betydning i Else Marie Pades Symphonie magnétophonique, hvori adækvate analytiske metoder vil blive foreslået, og hvor Pades konkrete pionerværk Symphonie magnétophonique vil blive analyseret og diskuteret i forhold til Schaeffers konkrete musikæstetik og i forhold til Pades musikhistoriske status som konkret pioner. I første del præsenteres komponisten Else Marie Pades musikalske produktion for derved at give Symphonie magnétophonique en værkhistorisk ramme. Anden del vil gennem kvantitative og kvalitative analyser af Pades receptionshistorie undersøge, hvilken forståelse af Pades konkrete værker samt af konkret musik generelt ligger til grund for opfattelsen af Pade som konkret pioner i nutidig dansk musikhistorie, forskning og kritik. Det vil desuden blive belyst, hvorledes uoverensstemmelser mellem samtidens og nutidens reception af Pades Symphonie magnétophonique problematiserer den selvfølgelighed, hvormed værket i dag betragtes som et konkret pionerværk. Med udgangspunkt i problematiseringen af Pades musikhistoriske pionerstatus vil specialets tredje del gennem en række musikæstetiske perspektiver på den reallydsbaserede musik præsentere idealer og teknikker hos en række komponister i det 20. århundrede, der alle ligesom Pade har udmærket sig ved en musikalsk æstetisering af lyd frem for traditionelt tonemateriale. Fokus vil her være på Schaeffers teorier om konkret musik, som de præsenteres i hans teoretiske værker A la recherche d une musique concrete ( ) og 8

13 Traité des objets musicaux. Essai interdisciplines (1966). På baggrund heraf vil det blive analyseret og diskuteret, hvorledes tilgangen til musik og betydning præger hans æstetiske såvel som kompositionstekniske overvejelser. Igennem en sådan analyse af de æstetiske idealer, der ligger til grund for Schaeffers konkrete musik, er det hensigten at etablere et sammenligningsgrundlag og teoretisk fundament til vurdering af det konkretmusikalske islæt i Pades Symphonie magnétophonique. Med disse receptionshistoriske og æstetiske studier som fundament vil der i specialets fjerde og sidste del blive introduceret til adækvate musikanalytiske metoder og efterfølgende vil der blive foretaget en analyse af Pades konkrete hovedværk Symphonie magnétophonique. Den metodiske ramme for analysen vil være fænomenologisk, idet både Schaeffers teorier og Ferraras analytiske metoder, er funderet på fænomenologisk tankegods. På baggrund af denne fænomenologisk forankrede analyse af Symphonie magnétophonique skal værkets æstetiske og musikalske forbindelse til Pierre Schaeffers konkrete musik diskuteres og Pades musikhistoriske status som pioner indenfor konkret musik revurderes. Med dette studie er det således min hensigt at supplere nutidens medieeksponerede kultdyrkelse og 1950 ernes konservative musikkritik med en videnskabeligt forankret behandling af Symphonie magnétophonique og således bidrage til en nuancering af dansk musikhistorisk forståelse af Pades æstetiske forbindelse til Pierre Schaeffers konkrete musik. 9

14 Del 1: Præsentation Else Marie Pades konkrete pionerværker har, siden de blev uropført i DR regi i 1950 erne, kun i et meget begrænset omfang været tilgængelige for offentligheden, før de i løbet af det seneste årti blev genudgivet på pladeselskaber såsom Dacapo Records og Ljud. En stor del af Pades værker er dog endnu ikke blevet indspillet og udgivet, hvorfor Pades pionerværker ofte betragtes isoleret uden hensyn til, hvorledes de placerer sig i forhold til Pades øvrige værkproduktion. I det følgende skal der indledningsvis gives en kort præsentation af Pades samlede værker for derved at gøre det muligt at placere Symphonie magnétophonique 1 i en værkhistorisk sammenhæng, hvorpå receptionen af Pade vil blive analyseret og problematiseret. Introduktion til Else Marie Pades musikalske produktion Else Marie Pade har sit kompositoriske udgangspunkt i en række internationale musikalske strømninger, der fulgte i kølvandet på anden verdenskrig. Ofte betegnes disse forskelligartede strømninger samlet som eksempelvis radikal musikalsk modernisme, avantgardemusik eller ny musik, og de er således forbundet med bestræbelser på at finde nye æstetiske og kompositionstekniske veje for musikken. 2 Pade, der oprindeligt var uddannet pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, modtog i slutningen af 1940 erne undervisning i komposition af den danske komponist Vagn Holmboe ( ) og har siden 1951 komponeret mere end 30 værker inden for både det elektroakustiske og akustiske repertoire. 3 Blandt de akustiske værker er nogle traditionelt instrumenterede, mens der i andre benyttes mere utraditionelle instrumenter såsom præpareret klaver (Græsstrået fra 1964) og legetøjsinstrumenter (Historien om skabelsen fra 1969). I begyndelsen komponerede Pade hovedsagelig for traditionelle instrumenter, og en del af værkerne fra perioden er skabt som underlægningsmusik til tv og radioprogrammer på bestilling af Danmarks Radio (herefter DR). Fra denne periode stammer også Pades første bestræbelser udi konkrete og elektroniske kompositioner. En dag på 1 I bilag 1 er vedlagt en eksempel cd. Symphonie magnétophonique kan høres på spor 1. 2 I overensstemmelse med terminologien hos den danske musikhistoriker Palle Andkjær Olsen (2001: 8) vil betegnelsen ny musik blive anvendt i det følgende. 3 Se bilag 2, der viser en fortegnelse over Pades samlede værker. 10

15 Dyrehavsbakken fra , der fungerede som lydside og filmmusik til en tv udsendelse om Dyrehavsbakken i København, er således det første danske eksempel på et musikalsk værk, der med inspiration fra den franske komponist Pierre Schaeffers musique concrète anvender optagede reallyde som det musikalske materiale. Med 6 eventyr fra , der fungerede som underlægningsmusik til seks eventyroplæsninger til Dansk Skoleradio , benyttede Pade sig også af rent elektronisk fremstillede lyde, 4 men da hun i værkerne også benyttede optaget reallyd, er disse 6 eventyr også blandt de værker, der i dag betragtes som Pades konkrete pionerværker. Hvor de 6 eventyr blev skabt på bestilling af DR var En Dag på Dyrehavsbakken Pades eget projekt. Værket var ifølge en af Pades bekendte, komponisten og musikhistorikeren Jan Maegaard (1995: 6), inspireret af Olivier Messiaens Timbres durées (1952), der var et forsøg på at oversætte Stravinskijs Petrushka (1911) til konkret musik. I et interview af Pade optrykt i den danske musikforsker Henrik Marstals artikel Else Marie Pade. Den konkrete musik og virkelighedens lydkuppel fra Dansk Musik Tidsskrift (herefter DMT) i 2001 erindrer hun dog inspirationen en anelse anderledes, idet hun her forklarer følgende: Åbenbaringen kom en sommeraften, [ ] hvor jeg befandt mig på Bakken i Dyrehaven. Pludselig gik det op for mig, at jeg i den omgivende larm i virkeligheden var i færd med at høre markedspladsscenen fra Stravinskys Petrushka, udsat for konkret musik. Jeg gik hjem og fik en aftale i stand med fjernsynet om at lave et slags dokumentarprogram om Bakken, hvor jeg så ville stå for lydsiden ved at optage stedets mange lyde, deriblandt gøglerne selv, og så efterfølgende bearbejde dem i elektronisk form. Det blev i løbet af til filmen En dag på dyrehavsbakken [sic] (Marstal : 21). Maegaard og Pades erindringer er ikke helt samstemmende og sådanne uoverensstemmelser mellem de tilgængelige kilder til forståelse af Pades konkrete værker er ikke sjældne, idet Pade ofte erindrer ét, mens en anden kilde vidner om noget andet. Det er ikke muligt præcist at afgøre, hvem der har ret, men man må konstatere, at Pades tanker om at oversætte Petrushka til konkret musik ligger meget tæt op af de musikalske ideer Messiaen realiserede to år forinden i sit eneste stykke konkret musik. 4 Pade benyttede en sinustone et enkelt sted i En dag på Dyrehavsbakken, men da værket hovedsageligt bestod af optagede og manipulerede reallyde, mener jeg, at 6 eventyr er Pades første egentlige realiseringer af elektronisk musik. 11

16 Det er i det hele taget karakteristisk for Pades værker, at de både i kunstnerisk idé såvel som i teknisk udførelse ligger meget tæt op af en række samtidige europæiske værker. I mange tilfælde husker Pade ideerne som sine egne, og det kan ikke afgøres om hun som en del af sin tid og sin avantgardistiske tilgang til kunsten har tænkt i samme retning som sine europæiske forbilleder, eller om hun har været så opslugt af deres musikalske ideer, at hun erindrer dem som egne påfund. Pades elektroniske værk Glasperlespil I II fra 1960 er således ifølge Pade (2005: 13) inspireret dels af et stykke legetøj fra barndommen et glasperlespil, hvor man skaber mønstre med farvede glasperler på en dertil indrettet glasplade og dels af den tyske forfatter Herman Hesses roman fra 1943, Das Glasperlenspiel. Allerede i 1952 komponerede den tyske komponist Karlheinz Stockhausen ( ) værket Kreuzspiel, der ifølge den New Zealandske komponist og musikhistoriker Robin Maconie (1990: 16 17) var influeret af filosofien bag selvsamme Hesse roman, og Pade kan velsagtens have ladet sig inspirere heraf. Noget lignende er tilfældet, når det gælder det konkretmusikalske hovedværk Symphonie magnétophonique (1958), der ifølge flere kilder (Hytten 2003: 2; Sydow 2005: 115) var inspireret af James Joyces roman Ulysses (1922) nøjagtig som den samtidige italienske komponist Luciano Berios værk Omaggio a Joyce (1958) et værk, som Pade oplevede på verdensudstillingen i Bruxelles samme år, som hun komponerede Symphonie magnétophonique. 5 Der er derfor uden tvivl et stærkt slægtskab mellem Pades kompositioner og den europæiske avantgardes musikalske realisationer, og vejen til en forståelse af Pades værker går derfor gennem en forståelse af de internationale strømninger, som Pade tog udgangspunkt i. Den afgørende inspiration for Pades konkrete værker var imidlertid Schaeffers konkrete musikæstetik, som bliver behandlet i specialets tredje del. I 1958 deltog Pade som et led i sin ansættelse ved DR i verdensudstillingen i Bruxelles og i den efterfølgende artikel, Tonens rumfart tur retur, som Pade skrev om udstillingen, er tonen begejstret, idet der skrives: Seks internationale dage med eksperimental musik forvandledes på besynderlig vis [ ] til rumfartsture i det lydlige univers, så man virkelig af og til fik følelsen af at opleve rummet uden begrænsning (Pade 1958: 104). 5 Det fremgår således af Pades artikel Tonens rumfart Tur retur fra 1958, at hun overværede en opførelse af Berios værk (se Pade 1958: 106). 12

17 Artiklen vidner om, at Pades møde med værker som Giörgy Ligetis Artikulation (1958), Henk Badings Dialogue for Man and Machine, (1958) Pierre Schaeffer og Pierre Henris Symphonie pour un homme seul (1950), Stockhausens Gesang der Jünglinge ( ) og ikke mindst Edgar Varèses Poème electronique ( ) har været af afgørende betydning for Pade. Sidstnævnte blev opført i arkitekten Le Corbusiers arkitektoniske seværdighed Phillips Pavillon (se figur 1) og udsendt gennem 400 højtalere. 6 I artiklen fremgår det tydeligt, at Pades begejstring for værket var stor, idet hun skrev følgende: Poème Électronique varede kun i 8 minutter, til gengæld virkede de 8 minutter så stærkt på én, at man blev ligeså [sic] lille som [ ] Alice til tider blev [sic] blev på sin vandring rundt i Wonderland. (Pade 1958: 108) figur 1: Phillips Pavilion fra verdensudstillingen i Bruxelles. Her blev Edgar Varèses Poème Électronique udsendt gennem 400 højtalere. I et portræt af Pade fra 1995 trykt i tidsskriftet Kvinder i musik skriver komponisten Jan Maegaard i en erindring om Pades reaktion på oplevelserne i Bruxelles: 6 Poème electronique kan høres på spor 2 på eksempel cd en, der er vedlagt bilag 1. 13

18 Dorte [Pades kaldenavn blandt venner] kom hjem fra Bruxelles fuldstændig bjergtaget af, hvad hun dér havde oplevet og satte sig til at komponere sin Symphonie magnetophonique, et 20 minutter langt værk, der med nøje udmålte sammenklippede lyde [ ] afspejlede døgnets 24 timer. (Maegaard 1995: 7). Kort tid efter fulgte det første rent elektroniske værk Syv Cirkler (1958), som ifølge Pade ligeledes var direkte inspireret af Poéme electronique (Bak 2009: ). Pades deltagelse i verdensudstillingen blev uden tvivl afgørende for hendes elektroakustiske eksperimentallyst, hvilket viser sig ved, at hun i årene herefter komponerede en lang række elektroniske og konkrete værker, hvoraf nogle inddrog traditionelle instrumenter, mens andre var rene båndkompositioner 7. Foruden Symphonie magnétophonique og Syv cirkler komponerede hun i perioden også det serielt organiserede elektroniske værk Glasperlespil I II (1960), Afsnit I, II og III (1960) for violin og elektroakustisk bearbejdede slagtøjsinstrumenter i 11 lag samt de rent elektroniske værker Lys og lyd (1960), Etude I (1960) og Vikingerne, der var underlægningsmusik til en dokumentarfilm af samme navn. Det mest omfattende værk fra perioden var Faust (1962) en suite af satser fra scenemusikken til den danske forfatter Ole Abildgårds gendigtning af Goethes drama Faust fra Pade lader her en statisk kompakt lydmasse af frekvenser repræsentere rummet, mens mere distinkte lyde repræsenterer karaktererne. Samme år kom også den elektroniske Symphonie Heroica til en tekst af den danske forfatter Johannes Weltzer ( ), det akustiske værk Parametre for strygerorkester og Et spil for cello, der alle hører til Pades mindre kendte værker. Frem til 1970 skaber Pade en række værker, hvori utraditionelle lydkilder indgår: Græsstrået (1964) for præpareret klaver, violin og elektronisk frembragt lyd, Historien om skabelsen 1969 for legetøjsinstrumenter og Maria (1970) for sopran, talestemme, elektroakustisk bearbejdet talekor og lydbånd. I XXI Aquarellen über das Meer ( ) og Immortella ( ) fra samme periode kan der desuden spores et større fokus på slagtøjets klangmuligheder. Efter 1970 har Pade realiseret meget få værker. Den pædagogiske børneopera Far, mor og børn og båndkompositionen Fugledrømmen til tv skuespillet af samme navn blev skabt i 1970 erne, mens de elektroakustiske Syv billedsange om Teresa af Avila (1980), samt Efterklange I, II og III, en revision af Immortella, blev skabt det følgende årti. Efter en pause på 7 Båndkomposition var datidens betegnelse for kompositioner, der lagrededes på spolebånd, og dækkede både elektroniske og konkrete værker, samt blandinger deraf (se Andersen 2009: 68). 14

19 10 år fuldførte Pade værket Illustrationer i Værket omfatter fire serielt organiserede lydillustrationer: Himmelrummet, Havkongens slot, Eventyrland og Kong Vinter, der alle er skabt på baggrund af hendes gamle båndrester fra 1950 erne og 1960 erne. Pade har således komponeret mere end 30 værker inden for det akustiske såvel som elektroakustiske repertoire. Alligevel har eftertiden udelukkende hæftet sig ved Pade som elektroakustisk komponist, hvor særlig hendes pionerarbejde fra 1950 erne er blevet genstand for opmærksomhed. Da man på Statsbiblioteket i Århus i 2003 valgte at arkivere 15 af Pades elektroakustiske værker i samarbejde med Danmarks Institut for Elektronisk Musik (herefter DIEM), er det således blevet udlagt som: en overlevering af EMP s samlede værker til Statsbiblioteket i Århus. (Sydow 2005: 7). Når Pade i dansk musikhistorisk sammenhæng er blevet klassificeret som konkret pioner, er der således tale om et reduceret billede af komponisten Pade, da det normalt kun er hendes elektroakustiske værker fra 1950 erne og begyndelsen af 1960 erne, der fremhæves som pionerværker. Symphonie magnétophonique, der følgelig vil være i specialets interessefelt, udmærker sig ved at tilhøre denne gruppe af pionerværker, idet symfonien er blandt de tidligste danske eksempler på anvendelsen af optaget og efterbehandlet reallyd i musikalsk komposition. Netop derfor er det også et værk, der har været med til at etablere Pades pionerstatus i dansk musikhistorie. Det står imidlertid ikke helt klart, hvorledes Pades konkrete symfoni knytter an til Schaeffers konkrete musik og æstetik, og i det følgende skal det gennem en analyse af Pades receptionshistorie derfor undersøges, hvad der ligger til grund for nutidens vurdering af Symphonie magnétophonique som et konkretmusikalsk pionerværk. 15

20 Del 2: Receptionshistoriske perspektiver på Else Marie Pade Et redskab til at analysere receptionen af Pade i nyere tid er avisdatabasen Infomedia, der dækker størstedelen af dansk medieproduktion fra perioden 1983 og frem til i dag. En søgning på denne database giver et kvantitativt billede af mediedækningen af et givent emne inden for en bestemt periode. Søger man på emnet Else Marie Pade i hele Infomedias dækningsperiode (det vil sige perioden ) gives mere end 400 poster. Diagrammet på figur 2 er baseret på tal fra denne søgning og illustrerer, hvorledes mediernes interesse for Pade har udviklet sig i , som er den periode, Infomedia har eksisteret Antal omtaler i medier figur 2: Diagram over den kvantitative udvikling i medieomtalen af Else Marie Pade Tallene for år 2010 viser dels det antal omtaler, der har været indtil 10/5 (26) og dels hvor mange omtaler, der vil være i alt ved årets udgang, hvis tendensen fortsætter (73). Der må selvfølgelig tages forbehold for Infomedias begrænsninger, idet væsentlige tidsskrifter såsom Kvinder i musik og DMT ikke medtages, hvilket også gælder presse og informationsmateriale, der trykkes i forbindelse med udgivelser af cd er, opførelser og udstillinger om Pades musik. Disse er i stedet oplistet i bilag 3, der dog viser de samme 16

21 tendenser som billedet fra Infomedia nemlig en pludselig stigning i interessen for Pade efter I det følgende vil en mere kvalitativt orienteret analyse af receptionen af Pade blive foretaget for derved at forklare denne pludseligt stigende interesse for Pades musik. I modsætning til diagrammets statistiske beskrivelse af mediernes interesse for Pade vil udvalgte kilder såsom anmeldelser, musikhistoriske værker og øvrige bogudgivelser om Pade her blive inddraget til analyse og fortolkning. Med dette skal det undersøges, hvilken opfattelse af Pades konkrete værker, der gør sig gældende i forskellige perioder af Pades receptionshistorie, samt hvilken opfattelse af den konkrete musik, der ligger til grund for vurderingen af Pade som konkret pioner. På baggrund af tallene fra Infomedia inddeles Pades receptionshistorie i denne sammenhæng i de to overordnede perioder og Der er således en markant forskel på receptionen af Pade i disse perioder, idet en interesse for Pade først for alvor begynder at vise sig efter En opdeling af Pades reception i et før og et efter 2001 synes derfor adækvat. Reception af Else Marie Pade Som det fremgår af både ovenstående graf over den mediemæssige interesse for Pade og af bilag 3, der viser en liste over den opførelses og udgivelsesmæssige praksis i forbindelse med Pades værker, er interessen for hendes musik meget lille før I Pades pionerperiode 1950 erne og 1960 erne er der dog en vis interesse at spore i form af opførelser i DR og anmeldelser af disse i diverse medier. Efter 1970 erne er opførelserne dog få og omtalen fuldstændig fraværende. 8 Musikkritikkens reception af uropførelsen af Symphonie magnétophonique Blandt de værker af Pade, der har fået opmærksomhed i samtiden, er Symphonie magnétophonique, der i 1959 uropførtes på DR som et led i en musikalsk nyorientering i DR s musikafdeling (Andersen 2009: 65). I en række udsendelser under titlen Musik i atomalderen bragtes med inspiration fra verdensudstillingen i Bruxelles således indslag om nye eksperimenterende musikalske strømninger i Europa herunder også elektronisk og konkret musik. Til forskel fra scenen i Bruxelles indgik i denne radioudsendelse også indslag om 8 Se hertil bilag 3, der viser en oversigt over opførelser og udgivelser af Pades musik, Mogens Andersens Vor tids musik for et overblik over Pades eksponering i DR samt Pades egen samling af anmeldelser fra denne pionerperiode, der forefindes i håndskriftssamlingen på Det Kongelige Bibliotek i København (se Pade u.å.). Se dertil bilag 4, der viser et udvalg af anmeldelser fra 1950 erne optrykt fra Pades egen samling. 17

22 eksperimenterende dansk musik, og heriblandt var altså også Pades Symphonie magnétophonique og Syv cirkler, der blev formidlet som danske eksempler på den nye båndmusik (Andersen ). I forlængelse af denne udsendelsesrække opnåede Pade omtale i form af værkanmeldelser i diverse medier, der alle i mere eller mindre grad var negativt indstillede. I en anmeldelse i Berlingske Tidende 5. april 1959 er anken mod Symphonie Magnétophonique, at genren er diffus, og det lyder således om symfonien: Denne Symphonie magnetophonique er nærmest en bastard, dels lydreportage uden ord, dels ganske enkelte steder musikalsk opbygget og tænkt lydkunst. (Sch. P 1959a) 10. Andetsteds er tonen mere skarp, og i en anmeldelse af samme program fra d. 6. april 1959 lyder det polemisk: For undertegnede lød det eksempelvis, som om avisbudene med morgenaviserne blev skudt ned på aaben gade. Saa kom nemlig ambulancen og hentede dem. Hvorefter man ventede paa politibilen, som skulle hente komponisten. Men den udeblev (H.L. 1959a) 11 Det er karakteristisk for samtidens reception af Pades musik, at selve værkerne bedømmes, mens personen Pade får mindre omtale. Skønt det i flere tilfælde fremhæves, at Pade er kvinde, og der skrives om en lille skolepige, der komponerer, selvom hun jo har den seksaarige Mikkel og den niaarige Morten at være mor for og radioens Henning Pade at være hustru for (Pierino 1957) 12, tager de fleste anmeldelser dog først og fremmest udgangspunkt i værkerne. En stor del af samtidens mere eller mindre negative omtale af Pades kompositioner er derfor ikke udtryk for en musikalsk kønsdiskrimination, som det ellers ofte har været hævdet i nutidens mediebillede af Pade, men har derimod sin årsag i en række værkinterne faktorer. I en række anmeldelser fokuseres der således på værkernes diffuse 9 Kilden er et radioprogram og er derfor ikke pagineret. 10 Kilden er et avisudklip og er derfor ikke pagineret. 11 Kilden er et avisudklip og er derfor ikke pagineret. 12 Kilden er et avisudklip og er derfor ikke pagineret. 18

23 genre, og især afvises det, at Symphonie magnétophonique har status af musik, idet værket placeres som en mellemting mellem lydkunst og hørespil. 13 Ingen anmeldelser af Pade i 1950 erne og 1960 erne synes således at være bemærkelsesværdigt imponerede over Pades pionerværker. I den mere useriøse ende af pressen knyttes an til det faktum, at hun er kvinde, mens anmeldelser, der tager udgangspunkt i selve værkerne, er afvisende over for den konkrete musik som musikalsk genre, ligesom den elektroniske musik betragtes som kedelig og monoton. 14 Symphonie magnétophonique anerkendes i disse anmeldelser for sine kvaliteter indenfor genren hørespil, men anses for værende musikalsk uinteressant. En enkelt anmeldelse betoner ikke værkets hørespilskvaliteter, idet anmelderen i en insisteren på at lytte til værket som konkret musik hæfter sig ved det problematiske ved forholdet mellem musik og betydning i værket: Et af problemerne [ ]er nemlig følgende: For at opfatte en eller anden sammenhæng i det, der her rent lydmæssigt sker, maa man kunne abstrahere fra alt det, man på baggrund af sine daglige erfaringer ganske uvilkårligt ville associere klangene med, altsaa fra alt det, der i levende live frembringer alle disse lyde, og som i reglen er af kuriøs, ubehagelig eller temmelig intim karakter. For alt dette er sangen kompositionen uvedkommende. (H. L. 1959a) I stedet for at betone værkets muligheder som hørespil er det netop lydenes referentialitet, det vil sige deres evne til at referere til eller give associationer til musikeksterne faktorer, der kritiseres. Lydenes referentialitet det, at de refererer til musikeksterne betydningssammenhænge bliver i denne anmeldelse anset for at blokere for en musikalsk opfattelse af lydene. Denne kritik er interessant, fordi den afspejler en musikopfattelse, der også er karakteristisk for den europæiske elektroakustiske avantgarde, som jo netop var Pades kompositoriske afsæt. Den elektroakustiske avantgarde var stærkt optaget af eksperimenter med sprog og musikalitet, og værker som Herbert Eimerts Musik und Sprache og Luciano Berios Ommaggio a Joyce var musikalske eksperimenter, der æstetiserede sprogets musikalitet gennem en eliminering af det talte ords referentielle aspekt. Anmelderen synes derfor netop at afvise Pades konkrete værk ud fra en avantgardistisk forståelse af lyd som noget abstrakt og musikalsk autonomt. 13 Se hertil bilag 4, hvor blandt andet anmeldelser af uropførelsen af Symphonie magnétophonique er optrykt. 14 Se hertil bilag 4, hvor også anmeldelser af uropførelsen af Syv cirkler er optrykt 19

24 Det er tankevækkende, at denne anmeldelse, der er den mest negative af værket Symphonie magnétophonique, samtidig er den anmeldelse, der i højeste grad synes at anerkende værket for det, det er tænkt som, nemlig et musikalsk stykke konkret musik og ikke som det er tilfældet i de øvrige anmeldelser en teknologisk baseret videreudvikling af hørespilsgenren. De elektroniske værker bliver i modsætning til de konkrete anerkendt som musik. Det er her interessant, at flere anmeldere (H.L. 1959b; Rockhausen 1961) 15 ligefrem opfatter Syv Cirkler som monoton, tilbageskuende og reaktionær i sin klang. Der er altså ikke tale om en afvisning af det nye og progressive, men snarere om en afvisning baseret på den begrundelse, at komponisten på trods af en nytænkning af det musikalske materiale og af kompositionsteknikkerne ikke opnår samme nye klanglige resultat, og flere steder begrænser anerkendelserne sig derfor til ros af hendes pionerarbejde, men ikke af hendes musikalske formåen. Musikhistorisk reception af Pade Siden Pades pionerværker i 1950 erne og starten af 1960 erne har der været meget lidt opmærksomhed omkring hende. Parallelt med den dalende værkproduktion er opførelser af Pades værker efter den indledende pionerperiode yderst sjældne, mens den mediemæssige opmærksomhed har været fuldstændig fraværende. Ifølge Infomedia findes således ikke et eneste eksempel på medieomtale af Pade i perioden , og mellem 1995 og 2001 omtales Pade således kun en enkelt gang i medierne nemlig i anledning af hendes 70 års fødselsdag. 16 Konsulterer man diverse musikhistorier fra denne periode finder man heller ikke meget om Pade. I de få musikhistoriske værker, der overhovedet medtager hende, nævnes hun blot perifert og er udelukkende repræsenteret som elektroakustisk komponist. Komponisten Jan Maegaard er den første til at indskrive Pade i en musikhistorisk sammenhæng, og i hans musikhistoriske værk Musikalsk modernisme fra 1967, der omhandler den musikalske 15 Kilderne er avisudklip og er derfor ikke pagineret. 16 I anledning af Pades 70 års fødselsdag bragte tidsskriftet Kvinder i Musik således et temanummer om kvinder og elektronisk musik, hvori Maegaard gav et portræt af Pades musikalske produktion, og redaktøren Inge Bruland bragte et interview med komponisten (se Maegaard 1995: 6 7; Bruland 1995: 8 20). Det er således en anmeldelse af tidsskriftet og ikke af Pades værker, der ligger til grund for den omtale i 1995, der figurer på diagrammet over søgningen på Infomedia (se nærværende speciale side 16). 20

25 modernisme fra , lyder det kort om Pade og den samtidige elektroakustiske komponist Jørgen Plaetner: I Danmark har man hørt båndmusik af blandt andre Else Marie Pade og Jørgen Plaetner. (Maegaard, 1971: 54). At Maegaard ikke ofrer mere end to linjer på Pade og Plaetner er helt forståeligt, idet hans behandling af den musikalske modernisme ikke er nationalt orienteret. Til sammenligning kan det påpeges, at Pade slet ikke nævnes i samtidige udenlandske musikhistoriske behandlinger af emnet, og at danske komponister i det hele taget ikke har en nævneværdig betydning inden for elektroakustisk musik i et internationalt perspektiv. Et nationalt perspektiv på den elektroniske musik findes dog i Niels Schiørrings Musikkens Historie i Danmark fra 1978, men her gives en lignende sparsommelig beskrivelse, idet det blot konstateres at: Pionererne på den elektroniske musiks område herhjemme var i 1950 erne og 1960 erne Else Marie Pade og Jørgen Plaetner. (Schiørring 1978: 341). Også i Karl Aage Rasmussens kapitel i Gads musikhistorie ny musik i det 20. århundrede fra 2001 og i Henrik Marstal og Henriette Moos Filtreringer Elektronisk musik fra tonegeneratorer til samplere (herefter Filtreringer) fra samme år nævnes Pades pionerstatus inden for konkret og elektronisk musik, men som det også var tilfældet hos Maegaard og Schiørring, er der blot tale om en konstatering af Pades status som pioner uden yderligere karakteristik af hendes værker eller forklaring af, hvorledes værkerne knytter an til de konkrete og elektroniske genrer. Skønt der synes at være en musikhistorisk bevidsthed om Pades pionerstatus inden for dansk elektroakustisk musik, karakteriseres hendes værker således ikke som andet end pionerarbejde eller som båndmusik i danske musikhistoriske oversigtsværker. Et problem med karakteriseringen af Pades musik er, at den ikke har været tilgængelig før udgivelsen af de første værker i Før det seneste årtis udgivelser af et udvalg af Pades værker eksisterede Pades musik kun på spolebånd, først i DR s arkiv og senere i Pades eget hjem. Efter 2001 sker der imidlertid en markant ændring i receptionen af Pade, hvilken vil blive beskrevet i det følgende. 21

26 Reception af Else Marie Pade efter 2001 Som det blev illustreret ved hjælp af figur 2, 17 der viste et diagram over udviklingen i medieomtalen af Pade i perioden , er en markant stigende medieinteresse for Pade at spore efter Ser man nærmere på de enkelte mediekilder, der ligger til grund for dette diagram, bliver det tydeligt, at den pludseligt stigende omtale hænger sammen med en generel eksponering af Pades liv og værk i det brede kulturliv. Efter 2001 ses således udgivelser og opførelser af Pades værker, ligesom hendes navn og musik er blevet tematiseret på museumsudstillinger, festivaler og i film og bogudgivelser. 18 Der synes altså at være tale om en art genopdagelse af Else Marie Pade efter årtusindskiftet, og da denne genopdagelse har resulteret i en generel eksponering af Pade som konkret og elektronisk pioner, der synes anderledes positiv end det var tilfældet i 1950 ernes musikkritik, skal det på baggrund af et udvalg af nyere kilder såsom artikler, anmeldelser og øvrig formidling af Pades musik efter 2001 undersøges, hvilken opfattelse af Pades konkrete værker, der ligger til grund for denne eksponering. Genopdagelsen af Else Marie Pades elektroakustiske pionerstatus Kilden til den pludselige og markant stigende interesse for at udgive, opføre og skrive om Else Marie Pades liv og værk kan spores til en enkelt artikel nemlig den tidligere omtalte artikel af de danske musikforskere Henrik Marstal og Ingeborg Okkels i DMT i Foruden Marstals ( : ) lancering af Pade som konkret pioner og som et stykke glemt dansk musikhistorie bragte tidsskriftets leder under overskriften Sensationelle satsninger følgende opfordring til læserne: Læs om Else Marie Pade og hendes efterfølgere. De sidstnævnte, efterfølgerne, udgiver cd er i store mængder, førstnævnte har aldrig fået indspillet et værk på lp eller cd. Måske d herrer pladeproducenter efter endt læsning af artiklen på de følgende sider vil overveje at dokumentere en af de virkelige pionerer på området. (Beyer : 217) 17 Se nærværende speciale side Denne eksponering af Pade er som tidligere nævnt illustreret i bilag 3, der viser en oversigt over udgivelser og opførelser af Pades musik, samt øvrige tiltag til eksponering af Pades liv og værk. 19 Det fremgår således af Infomedias kildemateriale, at de første medieomtaler af Pade i 2001 er anmeldelser af artiklen i DMT, og at medieomtalen af Pade såvel som af udgivelser og opførelser af hendes værker steg markant efter udgivelsen af netop denne artikel. 22