Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Utoft : Nordjylland satser på brint-teknologi Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Ny energiminister på besøg i brintsamfundet

3 KONDENSERENDE BAXI GASKEDEL WGB-K15 C Med 0 ltr. 6 t e g g indby der l o h e ndsb a v t m var Den Kondenserende WGB Gaskedel fra BAXI - har nu for fjerde gang modtaget høj kvalitets bedømmelse fra Stiftung Warentest (Det tyske Forbrugerråd) BAXI koncernen er langt fremme med produktionen og udviklingen af kondenserende gaskedler. Følgende styrker fremhæves ved gaskedlen: Indbygget vejrkompensator som standard. Elektronisk, styret cirkulationspumpe. Avanceret Siemens styring, der kan indstilles efter det enkelte anlæg. Meget lydsvag og servicevenlig. Meget let og enkel at betjene. BAXI Gaskedlen er A-mærket og lever op til de skærpede krav i bygningsreglementet Smedevej 6880 Tarm Telefon Fax baxi@baxi.dk

4 L e d e r I n d h o l d Gasteknik nr. 5 november årgang Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening Velkommen til det "ny" årsmøde 3 Velkommen til det "ny" årsmøde 4 Kommunerne vil spare mere energi 5 Nyt kort over det danske DGF holder årsmøde og generalforsamling på Hotel Nyborg Strand d november Efter en afstikker til Kolding sidste år er vi tilbage på vores traditionsrige årsmødested. Men ellers er meget forandret! Vi har lavet en ny årsmødestruktur med større vægt på faglige foredrag inspireret af den aktuelle energipolitiske situation. naturgasnet 6 Biogas i naturgasnettet 8 Planer om stort biogasanlæg i Nakskov 10 Energibesparelser på blokvarmecentraler 13 Planer om stort dansk gasnet for 60 år siden 16 Gasjobbet: Bent bekæmper korossion i gas-stålrør 18 Vellykket ERFA-konference 20 Nu må gasbranchen tage fat i A-certifikatuddannelsen 22 Danmarks yngste regionale gasselskab fylder 25 år 24 Nordjylland satser på brint 27 Energinet.dk støtter Energi (og ikke mindst naturgas) har i det forløbne år været øverst på den politiske dagsorden. 80% af verdens energiforbrug kommer stadig fra fossile brændstoffer (herunder naturgas), og sådan vil det fortsætte i adskillige årtier endnu. Samtidig siger IPCC i sin fjerde rapport, at hvis vi ønsker at begrænse den globale temperaturstigning til 2 3 grader, må CO2-udledningerne toppe inden for de kommende år og derefter begynde at falde. Dette er grundlaget for nye, vigtige energipolitiske tiltag undervejs, både i Danmark og i EU. Der opereres med ambitiøse mål for væksten i vedvarende energi og reduktion i miljøbelastningen. For den vedvarende energi ønsker regeringen en fordobling til mindst 30% i 2025, samtidigt med at det samlede energiforbrug ikke må stige, og at brugen af fossile brændsler skal reduceres med mindst 15%. I denne sammenhæng rejser der sig naturligt spørgsmålet: hvad bliver naturgassens rolle i dansk energiforsyning på vej mod disse mål? Det er bl.a. det, vi vil søge at belyse på årsmødet under torsdagens tema "Naturgas, Kyoto og VE". Repræsentanter for Dansk Energi, EA-Energianalyse og Energi Industrien vil indvie os i deres vurdering af naturgassens fremtid på kort og længere sigt. Endvidere vil formanden for Energiministeriets ny udviklings- og demonstrationsprogram, Torkil Bentzen, fortælle om planerne for regeringens ny offensiv på energiforskningsområdet. gasforskning 28 Generationsskifte i Cobalch 30 Nyt fra IGU Om fredagen kommer to helt specielle indlæg. Først skal vi høre om den meget omdiskuterede danskudviklede teori om solpletterenes indflydelse på jordens klima. I hvor høj grad kan temperaturstigningene tilskives naturlige fænomener uden for vores indflydelsessfære? Årsmødet rundes af ved journalist Vibeke Sperling, der vil causere om energi og magt set gennem russsiske briller. Og herudover er der som sædvanlig et rigtig godt gasfagligt program, udstilling og ledsagerarrangementer. Så jeg kan love, at det bliver to spændende dage, og jeg glæder mig til at byde rigtig mange DGF-medlemmer velkommen til Nyborg Strand til det "ny" årsmøde. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Den nye transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen prøvekører Danmarks første brintbil. (Foto: Jens Utoft) 3

5 K o r t n y t Kommunerne vil spare mere energi Hæver skøn over gas i Grønland USA s geologiske undersøgelser (U.S. Geological Survey) har hævet sit skøn over forekomsten af naturgas i Nordøstgrønlands undergrund til milliarder kubikmeter gas. Det er en anelse mere end skønnet fra Skønnet bygger på nye data data fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der har ændret kendskabet til den geologiske struktur i området markant. TIl gengæld er skønnet over mængden af olie reduceret til en femtedel. Ifølge organisationen er der kun ni mia. tønder olie og ikke 47 milliarder tønder, som blev estimeret i år 2000, skriver ing.dk. Hvis olien og gassen en skønne dag skal blive til energiindtægter til Grønland og Danmark skal havisen enten forsvinde, eller også skal der udvikles ny teknologi til at bringe olien op til overfladen. DONG på oliejagt i Vestgrønland DONG Energy er med i et konsortium, som har fået en licens i Blok 4 vest for Diskoøen i Vestgrønland. Blokken er på knap kvadratkilometer. DONG er operatør på blokken og har en ejerandel på 29,167%. Området er stort set uudforsket, oplyser DONG. De øvrige i konsortiet består af Chevron Greenland Exploration A/S (29,167%), ExxonMobil Exploration Greenland Limited (29,167%) og Nunaoil A/S (12,5%). DONG Energy begynder arbejdet i området næste sommer. Vores mangeårige erfaring med efterforskningsarbejde onshore i området og den hyppige forekomst af olieudsivninger på land på Nuussuaq og Disko har øget vores interesse for at indlade os på efterforskning, siger Søren Gath Hansen, koncerndirektør og ansvarlig for efterforsknings- og produktionsaktiviteter i DONG Energy til Børsen online. Måske til klimatopmøde Hvis de globale forhandlinger om en afløser for Kyoto-aftalen skrider frem, som den danske regering drømmer om, og der i 2009 er udsigt til en aftale på dansk jord, kan der komme op imod deltagere til FNs klimakonference i København, erfarer Ritzau. Interessen fra FNs medlemslande, de civile organisationer, erhvervslivet og fra pressen afhænger dog i høj grad af udsigten til succes, og derfor er rammerne for arrangementet i Bella Center i København meget usikre. Transport- og energiminister Jakob A. Nielsen har indgået en frivillig aftale med Kommunernes Landsforening, der vil betyde flere energibesparelser i kommunerne. Aftalen skal sikre, at kommunerne gennemfører de samme energibesparelser, som de statslige institutioner er forpligtet til. Formanden for KL s Teknik- og Miljøudvalg Bjørn Dahl udtaler: - Vi har lagt vægt på, at det efter aftalen er op til kommunerne selv at finde vejene til at nå målene. Rent økonomisk er målet at gennemføre investeringer, der har en tilbagebetalingstid på under fem år, så aftalen bygger på en sund, økonomisk måde at tænke på. De statslige institutioner er ifølge et cirkulære forpligtet til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter i statslige institu- tioner med en tilbagebetalingstid på under fem år. Energispareprojekterne identificeres ved den lovpligtige energimærkning, og institutionerne er forpligtet til at indkøbe energieffektivt udstyr ved nyanskaffelser. Som led i aftalen udarbejdes en årlig rapport, der dokumenterer fremdriften i kommunernes indsats for energibesparelser. Rapporten skal lægges til grund for en drøftelse mellem KL og Transport- og Energiministeriet, som også skal omfatte mulighederne for at styrke og støtte indsatsen i kommunerne ved eksempelvis erfagrupper, særlige initiativer med energiselskaberne, Elsparefondens indsats mv. Aftalen løber frem til 2012, hvor der gennemføres en fælles evaluering af indsatsen. Kilde: Energistyrelsen Olie- og gasjagt på Lolland-Falster Energistyrelsen har modtaget en ansøgning fra det hidtil ukendte selskab Danica Resources ApS om tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i et område i den vestlige del af Østersøen og landområder på Lolland-Falster og Langeland. Hvis ansøgningen imødekommes, bliver der tale om det hidtil største efterforskningsområde på dansk område. Ansøgeren er et nyoprettet dansk registreret selskab med den civilingeniøruddannede og nuværende konsulent i nordsjællandske Implement Jens Vasehus i spidsen. Det består af danske og udenlandske investorer. Den største partner er ifølge ugebladet Ingeniøren mineselskabet Belize Minerals, der siden 1992 har produceret dolomitkalk til landbruget i staten Belize syd for Mexico. Stifterne og de tekniske direktører er de to geologer, danskeren Anne Brorsen og amerikaneren Brian Holland, som tidligere har beskæftiget sig med olie- og gasindustri. De to er også tekniske direktører i Danica Ressources. Området i den vestlige del af Østersøen og landområderne på Lolland-Falster og Langeland er stort set ikke udforsket, når det gælder mulighederne for at finde olie og gas. Området ligger dog i samme geologiske struktur, hvor der tidligere er gjort mindre fund i både Polen, Tyskland og Sønderjylland. Alligevel vurderes chancerne for gevinst af fagfolk til at være under 10%, og i givet fald næppe de helt store forekomster. Ansøgningen bliver nu behandlet af Energistyrelsen, som forventer en afgørelse inden nytår.

6 Kh oe ra td en ry t Skanled tidligst klar i 2012 Den norske olie- og energiminister Odd Roger Enoksen ser nu meget optimistisk på at, gasrørledningen Skanled fra Vestnorge til Sverige og Danmark virkelig vil blive bygget. - Selv om der stadig er en del udfordringer, har vi aldrig været nærmere en gasrørledning, end vi er i dag, sagde Enoksen på en naturgaskonference i Oslo 11. september, ifølge Aftenposten. Baggrunden for optimismen er, at det tidligere i år blev klart, at Skanled ser ud til at blive fuldt finansieret af 13 norske og udenlandske selskaber. Dertil kommer, at den britiske petrokemiske gigant Ineos har givet tilsagn om en majoritetsandel i et planlagt anlæg på Rafnes, som skal skille tørgas fra vådgas i røret. Men myndighedsbehandlingen i Sverige har vist sig som en ny udfordring og den vigtigste grund til, at der tidligst kan træffes beslutning om etableringen i Hvis Sverige siger nej, forsvinder grundlaget for den nuværende finansiering. - Så må vi finde et andet koncept, siger Gasscos direktør Thor Otto Lohne til det norske Teknisk Ukeblad. CO2-smæk til kraftværkerne Nyt kort over danske gasledninger - Hvor ligger naturgasledningerne i Danmark i 2007? - Hvilke selskaber har ansvaret for ledningerne? - Hvor kommer gassen fra? Disse spørgsmål kan du få besvaret på Gasselskaberne har udarbejdet et nyt oversigtskort, som viser Danmarks transmissions- og fordelingsnet pr. 1. maj På kan du desuden få adgang til en række informationer om naturgas, både tekniske fakta og almene oplysninger. Portalen henvender sig til medarbejdere i gasselskaberne og andre med interesse for naturgas. Dansk Gasteknisk Center a/s står for udvikling og drift, og de tekniske data bliver løbende opdateret. Der forestår således en opgave med opdatering af oplysningerne om det danske naturgasforbrug, der refererer til tallene fra Energistyrelsens seneste opgørelse er tilsvarende fra Ganske vist henvises der til Energistyrelsens hjemmeside, men ikke til den side, hvor statistikken findes. Til gengæld er der mange andre nyttige oplysninger, bl.a. en foreløbig oversigt over naturgassens historie i Danmark, anvendelse og udbredelse, efterforskning, produktion og lager, lovgivning på området, organisatoriske forhold, herunder distributører og leverandører, sikkerhed og miljø, samt links til en række danske og internationale aktører. Det fastslås at naturgas dækker ca. fjerdedel af verdens energiforbrug og at den stigende anvendelse af naturgas frem for kul og olie medfører betydelige miljøfordele både for det nære og det globale miljø. ut- Dansk Energi raser over beslutningen om at skære 5,9 millioner tons af el- og varmesektorens årlige tilladelser til at lukke CO2 ud i atmosfæren. EU har for nylig godkendt en plan, der forpligter Danmark til at reducere udslippet af drivhusgasser med 21% i perioden fra 2008 til 2012 i forhold til niveauet i Dansk Energi forudser, at godkendelsen vil hæve elprisen med fem øre per kwh. Den danske energisektor skal reducere sin udledning fra 21,7 millioner tons i til 15,8 millioner ton CO2 i »Vi bliver ramt uretfærdigt hårdt, og det går ud over vores konkurrenceevne, når andre landes elsektor ikke rammes i samme grad,«siger chefkonsulent i Dansk Energi Charlotte Søndergren til ugebladset Ingeniøren. Hun mener, at elsektorens kvotetildeling reduceres med helt op til 43 procent, hvis man sammenligner med tal fra før Alle 27 EU-lande skal have godkendt deres planer, og otte lande har allerede lagt sag an ved EF-domstolen som følge af EU-kommissionens beskæringer. Det er Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen og Malta. Gasteknik nr.nr Gasteknik 2007

7 B i o g a s Af Peter Vadstrup Jensen, adm. direktør, Naturgas Midt/Nord Biogas i naturgasnettet Biogas vil komme til at spille en mere fremtrædende rolle i fremtiden, hvor distributionsselskaberne bør spille en mere aktiv rolle. I slutningen af 1980 erne og i starten af 90 erne blev der gennemført mange initiativer for at etablere biogasanlæg, især de såkaldte biogasfællesanlæg. Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det jo også en indlysende idé, men der blev aldrig tale om nogen form for et hit. Flere anlæg gik det decideret dårligt, selv om alt på papiret så glimrende ud, og det kan have skræmt nogle fra at forsøge sig. Men andre har klaret sig fint. I betragtning af, hvor store anstrengelser der i årenes løb er brugt på at fremme biogas, er der alt i alt sket forbavsende lidt. Selv om biogas i varmeplanmæssig henseende er omfattet af nogle særregler, som skulle gøre det let at fortrænge naturgas til fordel for fjernvarme, har biogas kun haft ganske marginal betydning for Naturgas Midt-Nord, hvor der er et ganske betragteligt biogaspotentiale. I nogle tilfælde har det også været bragt på bane, om man kunne bruge gasnettet til at transportere biogas. Det ville jo være med til at give biogasanlæggene et større marked og dermed en bedre økonomi. Afgiftsmæssige forhold har bremset dette, og fra gasselskabernes side har der heller ikke været udfoldet meget energi for at fremme en sådan løsning. Måske har holdningen været præget af, at man betragtede biogas som et forstyrrende element i en fintunet naturgasdistribution. De energipolitiske drøftelser Men man må antage, at biogas vil komme til at spille en mere fremtrædende rolle i fremtiden. Der ser ud til at være en bred enighed i folketinget om, at der i de kommende år skal ske en mærkbar reduktion af fossile brændsler gennem en øget anvendelse af biobrændsler. Kombineret med landbrugets økonomiske interesser i at få etableret flere biogasanlæg er der næppe tvivl om, at man på den ene eller anden måde får vedtaget nogle økonomiske vilkår, der er tilstrækkeligt gode til at øge biogasproduktionen. Det kan dreje sig om tilskud af forskellig slags, og det kan dreje sig om afgiftsfritagelse ved distribution af naturgas. Det grundlæggende problem Men biogassen skal jo afsættes, og det er jo ikke således, at der i alle tilfælde er en tilgængelig afsætningsmulighed. Hvad angår de større biogasanlæg har afsætningsmuligheden typisk været et kraftvarmeværk, hvor det har været uproblematisk at bruge biogassen i en motor. Det er i øvrigt en markant styrke ved biogas som biobrændsel, at den kan bruges som brændsel i en kombineret el- og varmeproduktion. Men mulighederne for at kombinere en afsætning til kraftvarmeværker med en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktion af biogas, herunder placeringen af biogasanlægget, vil hurtigt udtømmes med mindre man tyr til transport over længere afstande af enten gylle eller biogas. Vores interesser Det er her gasselskabernes interesse i biogas kommer ind, og det er her, distributionsselskaberne nok bør spille en mere aktiv og positiv rolle. Hvis de tekniske forudsætninger er i orden for distribution af biogas i naturgasnettet, og hvis økonomien knyttet til produktion og distribution af biogas bliver således, at der bliver tale om et konkurrencedygtigt brændsel, har distributionsselskaberne en objektiv interesse i at distribuere biogas. Ifølge et EU-direktiv fra 2003 er det oven i købet således, at medlemslandene skal sikre, at andre gasser end naturgas kan distribueres i naturgasnettet, hvis de opfylder visse tekniske og sikkerhedsmæssige krav. Rammebetingelserne Det store spørgsmål er derfor, hvilke tekniske og økonomiske forudsætninger, der skal være til stede, for at biogas kan transporteres i naturgasnettet. DGC har med baggrund i svenske erfaringer, som efterhånden er ganske omfattende, undersøgt rammebetingelser for biogas i naturgasnettet. Det er en nødvendig forudsætning, at der foretages en rensning og opgradering af biogassen,

8 B i o g a s Lemvig Biogas ejes af 79 lokale landmænd. Anlægget producerer biogas til Lemvig Varmeværk på grundlag af gylle fra landbrug, slagteriaffald og slam fra kommunens renseanlæg. Gassen leveres gennem en rørledning til det lokale kraftvarmeværk, der omdanner omdanner biogassen til fjernvarme og elektricitet. (Foto: Lemvig Biogasanlæg) således at der i realiteten opnås naturgaskvalitet. Der er flere teknikker, som er afprøvet, så der er ikke nogle tekniske hindringer for, at det kan lade sig gøre. Men det er dyrt. Ikke mindst trækker det i den forkerte retning, at der skal tilsættes propan for at opnå naturgaskvalitet. Det fremgår tydeligt af DGC s undersøgelse, at der her som i mange andre tilfælde er tale om stordriftsfordele. Jo større anlæg, jo lavere m3-pris. Umiddelbart skal man derfor søge at få etableret store anlæg, men hensynet til at reducere transporten af gylle, vil i praksis sætte begrænsninger på størrelsen. Afgiften bør nedsættes De samlede omkostninger ved at producere, rense og opgradere biogas vil overstige prisen på naturgas. Derfor vil det i et vist omfang være nødvendigt med et tilskud for at biogas kan konkurrere med naturgas. Tilskuddet kan eventuelt gives i form af en delvis afgiftsnedsættelse, for som udgangspunkt er transport af biogas afgiftspålagt som naturgas (efter brændværdi). Men konkurrenceforskellen er faktisk ikke særlig stor. Med en referencepris for naturgas på 3,75 kr. pr. m3 vil der i DGC s eksempler være tilskudsbehov på mellem 0,40 kr. pr. m3 og 1,10 kr. pr. m3, afhængig af kombinationen af anlægsstørrelse og grad af propantilsætning. Dette kan sammenlignes med afgiften, som er ca. 2,20 kr. pr. m3, så en delvis afgiftsfritagelse på op til 50% vil sikre konkurrenceevnen. I forhold til de tilskud, der i øvrigt gives eksempelvis til vindmøller er dette ikke særlig voldsomt. I forhold til tidligere, hvor tilsvarende muligheder for opgradering af biogas blev vurderet, er der jo også sket det, at naturgasprisen er steget væsentligt. Det er selvfølgelig til stor fordel for biogassen, men det indebærer også et væsentligt risikoelement, når det kommer til at dreje sig om stillingtagen til konkrete projekter. Organisatoriske forhold Øjensynligt er det realistisk at regne med, at de tekniske og økonomiske hindringer for distribution af biogas i naturgasnettet kan ryddes af vejen. Men der er også en række organisatoriske forhold, der skal tages stilling til. Hvem skal have ansvaret for opgradering samt måling og kontrol, og ikke mindst hvem skal købe og sælge biogassen? Med den markedsmodel og selskabsopdeling, der fungerer i dag, kan man jo ikke bare lukke gassen ind i nettet. Selv om der skulle blive tale om et konkurrencedygtigt produkt, er det jo ikke givet, at der med de begrænsede mængder, der vil være tale om, vil være forsyningsselskaber, der ønsker at købe biogassen. Måske klares disse problemer ved, at man betragter den opgraderede biogas som grøn gas og lader det blive en opgave for distributionsselskaberne at aftage den biogas der bliver produceret. Måske vil det også vise sig hensigtsmæssigt at lade distributionsselskaberne få ansvaret for opgraderingen. Biogas i biler DGC s undersøgelse viser også, at man i Sverige i høj grad bruger biogas i transportsektoren. Det har næsten ikke været inde i overvejelserne i Danmark, hvor man har glemt denne mulighed, ligesom naturgas til transportformål i lang tid ikke har været et tema. Dette skyldes jo i al enkelthed afgifterne, og derfor

9 B i o g a s Lemvig Biogas henter gyllen hos de enkelte landmænd til afgasning og leverer derefter gyllen igen som gødning til markerne. (Foto: Lemvig Biogas) Biogas i naturgasnettet... kan man godt forestille sig, at dette igen bliver en mulighed. Det er også op til gasselskaberne at være opmærksomme på denne mulighed. Når der er stærke kræfter, der taler for en bredere anvendelse af biogas, skyldes det ikke mindst, at disse har en interesse i at udvikle alternative brændsler for fjernvarmeværker, så man kan tilbyde så billig varme som muligt til fjernvarmekunderne. Men der er altså tale om andre muligheder. Også her kan distributionsnettet komme til at spille en rolle, fordi den rensede biogas skal transporteres til fyldestationer. Projektmuligheder Alt i alt påkalder dette område sig et stort behov for planlægning. Hvis biogassen skal anvendes effektivt, så der skabes en sammenhæng mellem markedet, hvad enten dette er fjernvarmeværker eller transportsektoren, og udbuddet af biogas, bør der gennemføres en sammenhængende planlægning. Det ligger dog ikke i kortene. Biogas har altid været græsrods præget, men der er behov for både planlægning og organisering, hvis der skal etableres en rationel anvendelse af biogasressourcerne. Her og nu undersøger Naturgas Midt-Nord nogle konkrete projektmuligheder, hvor det mest nærliggende er at indgå i et samarbejde med et veletableret biogasselskab, som har yderligere produktionsmuligheder, men som mangler afsætningsmuligheder. Parallelt hermed søger vi en afklaring af den afgiftsmæssige problematik og en politisk afklaring af de organisatoriske problemstillinger. Planer om stort biogasanlæg i Nakskov Med købet af kvm. jord i Nakskov Miljø- og Industripark har firmaet BSG Bioenergie taget det konkrete første skridt til etableringen af et stort biogasanlæg, der skal forsyne fjernvarmen i Nakskov med henblik på en markant udvidelse. Nakskov er ikke dækket af naturgasnettet. Der bliver tale om en investering på mio. kroner. Bag firmaet står landmanden Torben Christensen og it-milliardæren Finn Helmer, der for syv år siden solgte netværksselskabet Giga til Intel for 10 mia. kroner. Finn Helmer siger til Erhvervsbladet, at målet med projektet er at udvikle næste generation af biogasanlæg, hvor gassen produceres på grundlag af biologiske restprodukter. Det vil på Lolland først og fremmest sige affald fra sukkerproduktionen, men også halm og en mindre mængde gylle fra lokale landbrug. Anlægget skal opføres og drives af firmaet Balticon Seagroup. Etableringen sker i samarbejde med Danisco og DONG Energy, men der er dog endnu ikke skrevet kontrakter ud over en en hensigtserklæring med det lokale fjernvarmeværk. Ifølge ugebladet Ingeniøren står flere energiselskaber på spring til at investere i lignende anlæg, som ifølge Torben Christensen sagtens kan løbe rundt med de nuværende tilskudsregler.»det bliver et test- og demonstrationsanlæg i fuld skala, der meget hurtigt kan kopieres og eksporteres,«siger Finn Helmer.

10 VI PRODUCERER ENERGI - EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende, at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for miljøet. Især CO2 som belaster det globale klima. Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt. Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uafhængige af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks. vindmøllerne. undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge olieudvindingen. Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapacitet baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvarende energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft. Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget. Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver god adgang til el og varme. Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder målrettet på at reducere kraftværkernes CO2-udslip yderligere bl.a. ved at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brænd- Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for miljøet. sler som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre. Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energiproduktion. Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan rense kraftværkernes røg for CO2. Den udskilte CO2 kan lagres i Læs mere på dongenergy.com DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner.

11 S t ø r r e a n l æ g Af Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center A/S Energibesparelser på blokvarmecentraler Edb-programmet Gaspro Store Anlæg giver på ganske kort tid overblik over, hvilke besparelser er er i brændselsforbrug ved anlægsændringer. Rundt om i landet står mange kedelanlæg og forsyner boligblokke og kontor/erhverv med varme, de såkaldte blokvarmecentraler. Centralerne kan være forsynet med en eller flere kedler. En række af centralerne har været i drift en del år og er måske i virkeligheden ældre kedelanlæg, der konverteredes fra olie- til gasfyring ved naturgassens introduktion i Danmark i 1980 erne. Der er skønsmæssigt ca sådanne kedel units, der er gasfyrede. Hertil kommer så et pænt antal, der er oliefyrede. Udskiftningsmarkedet for disse er pt. beskedent. På gassiden skiftes skønsmæssigt pt ca kedler om året. Forfatteren er ikke bekendt med det tilsvarende tal for de oliefyrede kedler. Ved udskiftning af kedelanlæg, er det oplagt at drage nytte af den store udvikling, der er sket mht. energieffektivitet på kedelområdet. Ofte vil selve varmegrundlaget være ændret, og en helt anden kedelbestykning vil kunne være væsentligt mere effektiv. Der foreligger dog ofte også mange besparelsesmuligheder i forbindelse med en mindre omfattende renovering. Dette kunne være efterisolering af kedler/rør/ ventiler, ny automatik, ændret driftsstrategi for kedlerne, nye brændere og andet. Denne artikel vil give en række eksempler på dette. Kedelcentraler til blokvarme Kedelcentraler, der forsyner boligblokke, kontor/erhverv, skoler, institutioner mv., er ofte forsynet med en eller flere kedler. Kedlerne har ofte en effektstørrelse i området kw, men kan på enkelte anlæg godt være større. Der er ofte tale om såkaldte kanalrøgrørskedler - evt. med vendeflammeprincip. Kedlerne er hyppigt stålkedler, men også støbejernskedler anvendes mange steder. Brænderne, der anvendes, er typisk gasblæseluftbrændere. De er på disse anlæg (i modsætning til fjernvarmekedler) ikke altid fuldt modulerende, men oftere to- eller tretrinsbrændere. På Figur 1 og 2 ses eksempler på kedelbestykning på et par blokvarmevarmecentraler: I forbindelse med gasfyring ses undertiden såkaldte specialgas kedler med atmosfærisk brænder, som udelukkende kan anvendes Figur 3 Eksempel på en ældre atmosfærisk specialgaskedel (fra re/5/) 10 til gasfyring. Disse kedler udmærker sig særligt med et lille vandindhold og dermed lav vægt. Dette giver større frihedsgrader mht. installation fx på tagetage. I en årrække er der som alternativ til en mere traditionel kedelinstallation etableret kaskadeløsninger, hvor et antal (fx 3-6) mindre kedler opsættes. Kedlerne indkobles i rækkefølge, indtil varmebehovet opfyldes. Med mellemrum skiftes den interne kedelrækkefølge, så de over tid opnår en forholdsvis ens driftstid og dermed rimelig ensartet slitage. Mulige forbedringer Er kedelanlægget tjenligt til udskiftning, foreligger der naturligvis en oplagt mulighed for at skifte til nye og mere energieffektive kedler. Det er her vigtigt nøje at vurdere det nugældende varmegrundlag, der jo sagtens kan have ændret sig i forhold til valg af den oprindelige kedelbestykning. En meget stor del af året skal kedelanlægget ofte kun levere en begrænset varmeeffekt i forhold til de kolde vinterdage, og det vil således kunne være en god ide med en højeffektiv mindre basis kedel og så en eller flere spidslastkedler, når der er behov. Når effektbehovet er begrænset, vil man - med passende styring af fremløbstemperatur til varmeanlæg - ofte have mulighed for lav returvandstemperatur og dermed måske med fordel kunne

12 S t ø r r e a n l æ g Figur 1 Ældre kedelcentral med to kedler Figur 2 Ældre kedelcentral med tre kedler anvende en kondenserende kedel som basislastkedel. Spidslastkedlerne vil kunne være afspærret på vandsiden en meget stor del af året, og der spares da et ikke ubetydeligt overfladetab. Ofte vil ca. 8090% af det årlige energibehov til opvarmning mv. ligge ved en kw-effekt på under det halve af, hvad anlægget bruger i dimensioneringstilstanden 12 C udetemperatur. Pas på overflade- og røgtab Agter man ikke at udskifte selve kedlen/kedlerne, foreligger der mange andre muligheder for forbedringer. Generelt gælder, at det handler om at undgå unødigt overfladetab samt til enhver tid at mindske røgtabet i forbindelse med produktion på kedlerne. Mindskelse af overfladetab kan foretages med afspærring af kedler i perioder, hvor disse ikke bruges; dette kan ske manuelt (den omhyggelige varmemester..!) eller automatisk. Der kan også udføres forbedret isolering på kedlerne. Røgtabet kan eksempelvis mindskes med omhyggelig indregulering, så der ikke arbejdes med unødigt højt luftoverskud (evt. iltstyring/ilttrim) og rensning af kedel/kedler. Det er også en for- del, at brænderen tilpasser sig til aktuel ydelse (er modulerende). Hermed holdes røgtabet lavest muligt. Har man fx to totrinskedler, der er varmholdte, vil det energimæssigt være bedst, at begge først arbejder på lille flamme, førend den ene går til stor flamme. På mange ældre kedler kan røgtemperaturen sænkes med anvendelse af strips/retardere eller turbulatorer i konvektionsdelen af kedlen. Hvis noget sådant indføres, vil der blive øget trykfald gennem kedlen, og brænderen skal derfor indreguleres på ny. DGC gennemførte i 2003 en undersøgelse /2/, hvor bl.a. en række blokvarmecentraler blev besigtiget. I disse centraler var der hverken anvendt retardere, røgkølere eller iltstyring/ilttrim. Eksterne røgkølere Røgtemperaturen kan også sænkes med anvendelse af en ekstern røgkøler eller economizer (kondenserende eller ikke-kondenserende). Besparelseseffekten vil oftest være størst ved montage på basislastkedler, se Figur 5 næste side. Ved etablering af en sådan røgkøler skal skorstenens egnethed vurderes. De foranstående forbedrings- muligheder er knyttet til selve kedlerne. Andre komponenter i kedelcentralen eller videre ude i varme- eller varmtvandsanlægget vil også kunne give energibesparelser. Der kan udføres efterisolering af rør, ventiler eller varmtvandsbeholdere. Der er måske også mulighed for at ændre på radiatoranlæg mht. installeret effekt, eller hvorvidt det er 1- eller 2-strengs eller et miks heraf. Undersøg selv mulighederne Som det fremgår af de forudgående afsnit, er der et ganske betragteligt antal muligheder for ændringer i kedelcentral og/eller det tilknyttede anlæg (rør, ventiler, pumper, radiatoranlæg, varmtvandsbeholdere mv.). Det er med edb-programmet Gaspro Store Anlæg (Gaspro SA) /1/ muligt på ganske kort tid at få overblik over, hvilke besparelser i brændselsforbrug forskellige anlægsændringer vil betyde. Man indtaster det eksisterende kedelanlæg og brændselsforbrug med den detaljeringsgrad, man ønsker (eller har mulighed for). Herefter kan man simpelt afprøve ændringer som fx: >>> 11

13 S t ø r r e a n l æ g Figur 4 Kaskadekedelinstallation Energibesparelser på blokvarmecentraler... Kedeludskiftning, herunder evt. kaskadeløsning Sænkning af røgtemperatur på eksisterende kedler (retardere/ strips eller ekstra røgkøler) Efterisolering af kedel/kedler Ændret driftsstrategi for kedel/kedler (kedelprioritering, afspærring på røg- og/eller vandside) Ny driftsautomatik (fx temperaturstyring, fuldt modulerende brændere mv.) Efterisolering af rør/ventiler/ pumper i varmeanlæg Efterisolering af rør/ventiler/ pumper eller fx fjernelse/ekstraisolering af varmtvandsbeholdere i varmtvandsanlæg Edb-programmet Gaspro Store Anlæg anvendes af kedelleverandører, energikonsulenter samt Tekniske Eksperter i henhold til de nye regler for energimærkning af ejendomme og opvarmningsanlæg /5/. Programmet bygger på tidligere målinger og undersøgelser (fx /3/, /4/ og /5/) og er bygget op, så data for nye kedler let lægges ind i den tilknyttede kedeldatabase. Referencer og supplerende litteratur /1/ Gaspro Større Anlæg (Gaspro SA); Energioptimeringsprogram for professionelle brugere, Dansk Gasteknisk Center A/S ( /2/ Emission fra større gasfyrede kedler, DGC projektrapport juli 2003 /3/ Optimal anvendelse af naturgas på blokvarmecentraler, Teknologisk Institut og Birch & Krogboe 1989 /4/ Energibesparelser og nedsættelse af miljøbelastning ved kondenserende drift med gasfyrede kedler, Teknologisk Institut, September 2000 /5/ Varmeståbi, 4. udg. 2004, Nyt Teknisk Forlag /6/Lovpligtige eftersyn af opvarmningsanlæg i større ejendomme, se Jan de Wit er forretningsansvarlig for kraftvarme og større kedelanlæg på Dansk Gasteknisk Center a/s Figur 5 Eksempel på besparelse ved installation af røgkøler. Der opnås generelt bedst besparelse ved installation på basislastkedler. 12

14 G a s h i s t o r i e Af Hanne Thomsen, leder af Gasmuseet Planer om stort gasnet for 60 år siden På Dansk Gasforenings årsmøde i 1947 drøftede man for første gang en sammenhængende gasforsyningsstruktur for hele landet, fremgår det af bogen El og gas til danske kommuner. Vi bringer her et uddrag. En samlet gasforsyning for hele landet kom først med etableringen af naturgassen, hvor der blev opbygget et sammenhængende naturgasledningsnet fra Nordsøen og ud til de enkelte kunder. Men der var allerede i 1947 tanker fremme på Dansk Gasforenings årsmøde om et sammenhængende gasforsyningsnetværk baseret på kulgasværkerne i de store byer. Det lykkedes blot ikke at realisere disse tanker i en dansk sammenhæng, og der blev kun etableret fjerngasforsyning i delområder og fra eksempelvis gasværket i Aalborg, som kom til senere at danne grundlag for en naturgasforsyning, ligesom fjerngasforsyningen fra Strandvejsgasværket i Hellerup kom til at danne grundlaget for etableringen af Hovedstadsregionens Naturgas. Mens fjerngasforsyningen i Sydsjælland ved Slagelse gav grundlaget for det senere Naturgas Sjælland. Det nye gasværk i Århus Baggrunden for at afdelingsingeniøren ved Århus Gasværk N.V. Steenstrup i 1947 tog emnet om fjerngas op var givetvis, at man i Århus skulle bygge et nyt gasværk, og at man her var optaget af, hvordan man fik etableret en god og rentabel gasforsyning, der var konkurrencedygtig med elektricitet på pris og produkt. Det næste var det argument, som han fremkom med på selve årsmødet, nemlig at Danmark burde få etableret en gasforsyning, der kunne sikre, at dansk industri kunne klare sig i konkurrencen, når de lande, der var blevet svækket pga. bombardementer under krigen igen var på banen. Væk med lokale hensyn Steenstrup argumenterede på årsmødet for sit forslag med bl.a. følgende synspunkter: De danske Byer maa staa som en Enhed m. h. t. Kraft- og Varmeproduktion samt -levering. Kommunerne, der hidtil har været vant til at se hen til en rigelig Pengestrøm fra de offentlige Værker til Kæmnerkasserne, maa vende Blikket fremover, og der vil hurtigt vise en mangedoblet Kompensation fra den Industri, der opvokser. Dansk Industri maa hjælpes, ikke ved Statstilskud, men ved at sikres billigst mulig forædlet Brændstof: Gas og Elektricitet. Danmarks Stempel for Aar 2000 præges i Dag, baade økonomisk, industrielt og moralsk. At drive Danmarks Gasværker som smaa ophuggede Enheder vil fra den Dag, Udlandets genopbyggede Industri sætter ind omkring 1950 maaske være lige saa forkasteligt som at drive DSB som en Række Amtsbaner med rutebilfyldte Sporhuller og forskellige Takster. Danmark har hidtil savnet en Politik, der tog Sigte paa Brugen af Brændsel i normale Tider, men skal Landet klare sig i Efterkrigs- tidens Konkurrence, maa Retningslinierne for dets Kraft- og Varmeforsyning lægges efter nationaløkonomiske og ikke efter lokale Hensyn. Betænkning fra 1940 Inspirationen havde Steenstrup fra Produktions- og Raastofkommissionens Betænkning angaaende rationel Kraft- og Varmeproduktion fra Kommissionen henledte opmærksomheden på det hensigtsmæssige i, når gasværkerne skulle fornyes, at man da byggede såkaldte koksværker, som havde en lavere produktionspris på gas, end de gasværker man havde, men hvis primære felt var produktion af koks med høj brændværdi. Dette kunne være et gasværk, som samtidig kunne producere såkaldt tunge koks, der var velegnede til centralfyr. Fjernvarmen skulle forsyne den indre del af byerne, gasforsyning til rumvarme skulle bruges i villakvartererne, mens koks og olie skulle bruges til opvarmning på landet og i stationsbyerne. Kommissionen satte ganske vist en begrænsning for udvikling af fjerngas ind, idet den hævdede, at gas hverken kunne oplagres eller transporteres over større afstande. Hertil anførte Steenstrup, at man i USA, England, Frankrig, Rusland, Tyskland og Belgien havde fjerngasforsyning, og at >>> 13

15 G a s h i s t o r i e Steenstrups forslag til forsyningsplan for Jylland-Fyn. (Gasteknikeren 1947) den havde haft stor betydning for udviklingen af disse landes industri. Steenstrup forestillede sig en gasproduktion i København og en produktion på 3 gasværker i Jylland-Fyn-området. Det var nu, hvor man skulle til at ombygge og forny værkerne, at man skulle overveje, hvad man gjorde i fællesskab, så man fik bygget fællesværker, der gennem trykledninger leverede gas til de interesserede byer, således at man kunne forbedre vilkårene for industrien i området. Der var blot ikke sådanne interesserede byer. Billig gas til industrien Steenstrups ide var god og rigtig i den forstand, at det var den måde man kunne producere billigst på, og fjerngassystemet var det, der blev etableret uden for Danmark. For Danmarks vedkommende beregnede man i 1951 besparelsen i Jylland-Fyn-området til at ville være mill. kr. Gasprisen kunne bringes ned på omkring 7 øre per m3. Dermed var gassen så billig, at den med fordel kunne anvendes inden for hele industrien. Men gasforsyningen skulle igennem den samme rationalisering som elforsyningen havde været igennem i perioden ca , hvis det skulle lykkes. Selv om ideen var god, var den ikke mulig i Danmark pga. den decentrale magtstruktur med stærke lokale kommunale enheder, der ikke var interesserede i at afgive magten over deres 14 forsyningsvirksomheder, eller i at miste de økonomiske indtægter, de måtte have fra forsyningsvirksomhederne. Inden for elforsyning og -produktion var der et teknologisk argument for samarbejde og fælles produktion, da man ikke ellers ville kunne sikre en stabil el-produktion. Inden for gasforsyning var der ikke et sådant nødvendighedens teknologiske argument, og derfor kunne gasingeniørerne ikke overbevise de enkelte kommuner om, at de skulle afgive magten og sige farvel til pengene fra forsyningsvirksomhederne, der i mange kommuner traditionelt udgjorde et pænt beløb. Det overordnede nationale hensyn, som Steenstrup forsøgte at slå på, battede ikke i forhold til de lokale hensyn og interesser. Der er eksempler på en halvering i priserne ved fjerngasforsyning; alligevel var de enkelte lokale kommuner ikke interesseret. De sagde nej ud fra en umiddelbar kommunal økonomisk interesse. Og det er en hård erkendelse for Steenstrup og dem i branchen, der ønskede at fastholde muligheden for gasforsyning i fremtiden og derfor ville have den rationaliseret, så den kunne klare sig på markedet. Nej tak fra Silkeborg Steenstrup erkendte i Politiken 16. april 1951 sit nederlag: Det nye værk (i Århus) er færdig til brug mod slutningen af indeværende aar. Man skulle synes, at her var basis for en begyndelse til fjerngasnettet. Men hør her: I Januar tilbød Aarhus, da man erfarede, at Silkeborg paatænkte en udvidelse af sit gasværk, at lægge en trykledning ca. 40 km og transportere gassen til Silkeborg. Transporten med afskrivning og forrentning af rørledningen osv. ville fordyre gassen med 3 øre pr m3, men samtidig ville centraliseringen betyde, at folk i Silkeborg kunne faa gassen 5 øre billigere end fra deres eget værk. Silkeborg sagde nej. Lignende oplevelser var Københavns Belysningsvæsen sammen med Strandvejsgasværket ude for. I dette samarbejde kunne man producere gas til 25 øre per m3, mens gassen kostede 52 øre per m3 at producere i Ballerup. Alligevel kunne det være svært at overtale kommunen. Der blev dog etableret et samarbejde og fjernforsyning fra Men generelt må man sige, at det ikke lykkedes at formå kommunerne til at indgå i et samlet produktions- og forsyningssamarbejde, som dem man havde fået etableret inden for elbranchen i perioden Der blev etableret fjerngasforsyning i delområder fra Aalborg, Odense, Slagelse og Strandvejs-

16 G a s h i s t o r i e Ny bog om el og gas til danske kommuner Århus Gasværk (1954) kunne forsyne det meste af Midtjylland. Et nyt spaltegasværk blev bygget i 1969, men lukket allerede i januar gasværket i samarbejde med København. Kommuner som Silkeborg, Odder og Hobro fastholdt eget gasværk og dermed sikrede de sig på kort sigt tilskuddet til kæmnerkassen, selvom de kunne få gassen billigere som fjerngas. Manglende politisk vilje Den fjerngasforsyning, som kunne have givet en god afsætning fra Århus gasværk, lykkedes det ikke at etablere. Derfor kunne man den 1. januar 1955 ved gasværkets hundredårsjubilæum - med blandet glæde givetvis konstatere, at man var oppe på så stor en kapacitet, at man blot ved få tekniske forbedringer, kunne forsyne store dele af Midtjylland med gas. (Berlingske Tidende 1.jan. 1955). Men den politiske vilje var ikke tilstede uden for Århus, og i Århus ønskede politikerne ikke at udbygge gasforsyningens ledningsnet, så dermed blev mulighederne for salg gradvist begrænset. Fjerngasforsyningen inden for gas, ville lige som inden for el, have bidraget til at sikre en rationel drift, hvorimod de enkelte kommuner, når de selv stod for driften, og uden nogen reelt kunne kigge dem i kortene, kunne drive dem ret vilkårligt. Århus-værk for stort Man kan indvende at Steenstrup og gasforsyningens direktører var så fokuseret på ideen om fjerngasforsyning som fremtidens rationelle løsning, at de ud fra ønsket om ikke at bygge for småt til fremtidens behov eksempelvis i Århus reelt byggede et værk, der var dobbelt så stort, som det havde behøvet at være. Dermed medvirkede de måske til at svække gasforsyningen særskilt meget i Århus. Det kom til at gå dårligere langt hurtigere, end det havde behøvet, og den politiske interesse for at investere blev i en nedadgående spiral mindre og mindre. Gasforsyningen i Århus stod med et alt for stort værk, der skulle forrentes og afdrages, og en produktionskapacitet der ikke kunne afsættes uden for Århus og heller ikke i Århus, og slet ikke med den prispolitik man bedrev. Den teknologiske mulighed, som blev realiseret tidligt i andre lande, blev politisk forhindret i en lokal dansk sammenhæng, hvor den meget decentrale struktur i sig selv virkede blokerende for etableringen af sammenhængende forsyningsenheder. Hanne Thomsen, leder af Gasmuseet i Hobro, har sammen med museumsinspektør Jytte Thorndal fra Elmuseet i Tange udgivet en ny bog, der fortæller historien om energiforsyningen til danske kommuner fra 1853 til Aalborg og Århus og Viborg er udvalgt som eksempler på kommuner, som tidligt etablerede først gasforsyning og siden elforsyning. Bogen analyserer forholdet mellem de to konkurrerende og teknologisk forskellige forsyningssystemer, ligesom den beskriver kommunernes forskellige drift af den offentlige forsyningsvirksomhed. Gas- og elforsyningen har præget det danske samfund fra det første gasværk blev etableret i Odense i 1853 og det første elværk blev sat i drift i samme by i De første af disse forsyningsvirksomheder var private, men snart overtog de lokale købstadskommuner virksomhederne. Bykommunerne fik dermed monopol på den offentlige forsyning med gasog el og drev dem ud fra hensyntagen til kommunens økonomi og forsyningssikkerheden. Bogen er på 342 sider, illustreret og udgivet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Den koster 199,00 kr. og kan købes og bestilles på Gasmuseet i Hobro. Selskaber og organisationer i energibranchen kan bestille flere eksemplarer af bogen til en særpris på 99,- kr. (minimum 5 bøger). 15

17 G a s j o b b e t Af Jens Utoft Gasteknik Sikkerhed er Alfa og Omega Bent Baumgarten er projektleder for katodisk beskyttelse og nærføring hos HNG I/S med ansvar for godt 400 kilometer stålrørsledninger. Mareridtet for alle gasselskaber er en alvorlig gaslækage i tæt beboede områder. Dem er der en del af i Nordsjælland og København, hvor Hovedstadens Naturgas I/S har ansvaret for at forsyne kunderne med naturgas. Derfor har de ansat 60-årige Bent Baumgarten som projektleder for katodisk beskyttelse og nærføring, hvor opgaven kort sagt er at gøre, hvad der teknisk og menneskeligt er muligt for af forhindre, at det sker. Bent Baumgarten har været ansat i HNG siden 1985, først i et vikariat i afdelingen for vedligehold af HNG s regulatorstationer, hvorefter han blev opfordret til at søge sin nuværende stilling. Problemer med højspænding - Det er et mangearmet job, hvor opgaven dels er at vedligeholde stålrørsledningerne, så de ikke korroderer, og dels at sikre, at man kan arbejde på ledningerne uden risiko for induceret vekselspænding fra nærliggende, parallelførte elektriske højspændingsledninger, forklarer han. I alt omfatter HNG s stålrørsnet ca. 410 kilometer, hvoraf ca. halvdelen er berørt af nærliggende højspændingsledninger. Den øgede kabellægning af højspændingsnettet mindsker problemerne. Opgaven løses ved at gennemregne, hvor stor faren kan være, og dernæst træffe de nødvendige foranstaltninger til at afværge risikoen. 16 Plast bedre end asfalt Hovedopgave er at sikre den katodiske beskyttelse og dermed undgå korossion. Det sker primært ved at rørene er belagt med polyethylen i en 3 lags plastisolering, som er meget effektiv og robust. - Jeg er glad for at vi her i landet har valgt netop denne løsning - i andre lande, der har gamle ledninger med bitumen (asfalt), har de langt større problemer med mange skader og dermed dårlig isolation, siger Bent Baumgarten.. Vi anvender katodisk beskyttelse for at hindre korrosion i isolationsskaderne. Den katodiske beskyttelse virker ved en galveringsproces, hvor man konstant tvinger metallignende ioner til at binde sig til røret og dermed modvirker korossionen. - Mit arbejde består dels i at etablere sådanne anlæg ved nye rørledninger, og dels i at sikre vedligeholdelsen, siger Bent Baum garten. HNG har de senere år haft både omlægninger og nyetablering af stålrørsledninger. Mekaniske skader på det eksisterende net kan dog ikke helt undgås. De skyldes som regel gravearbejde og andre aktiviteter, herunder sætningsskader ol. Så må der foretages en reparation. Strøm gennem jorden Katodiske beskyttelsesanlæg består i en annode, der sender elektricitet ud i jorden til katoden, som er stålrøret. Det er ganske små og helt ufarlige beskyttelsesstrømme. Annoderne placeres i en vis afstand fra stålrøret og kan med den gode isolation beskytte meget lange ledninger. Fig. 1. Den katodiske beskyttelse varierer i forhold til temperatur, fugt og forstyrelser fra fremmede anlæg, som det fremgår denne måling.

18 G a s j o b b e t Bent Baumgarten på sit kontor i Gladsaxe med kortet over stålrørs nettet i København og Nordsjælland, som han har ansvaret for katodisk beskyttelse af. - Beskyttelsesgraden skal dokumenteres en gang om året, men der er kommet nye europæiske standarder, som vi gerne vil følge. Det vil indebære, at vi slipper for de årlige målinger, og vil være fuldt forsvarligt fordi vi har automatiseret kontrol af anlæggene og dermed løbende får data om ledningens beskyttelses- og isolationstilstand. - Vi har selv udviklet en sindrig kontrolmetode som det formentlig første sted i verden. USA har udviklet en anden metode, som vi ikke tror på. Med vores system er vi bedre i stand til at lokalisere evt. isolationsproblemer. Kontrollen foregår ved, at vi måler spændingsforskellen mellem jorden og rørledningen som et udtryk for, hvor godt den er beskyttet. De katodiske beskyttelsesanlæg kan selv kompensere for varierede beskyttelsesforhold som følge af vejrliget, især fugt, men også påvirkninger fra energi- og transportanlæg (f.eks. S-banerne). Lovende dansk projekt Vekselstrøms-korrosion opstår uanset katodisk beskyttelse, ja nærmest som følge af den. Jo mere beskyttelse, desto mere vekselstrømskorrosion. Katodisk beskyttelse giver et mere basiske miljø, og i dette kan der foregå anodiske processer, som er meget korossive. Vekselstrømmen kommer fra induktioner fra nærliggende højspændingsnet. Hele verden er meget obs på dette og derfor interesseret i at finde metoder til at afværge det. - I Danmark har vi gennemført et projekt i FAU-GT, hvor vi har nået nogle væsentlige resultater. Det videreføres nu i GERG, som er en europæisk samarbejdsorganisation for forskning og udvikling, fortæller Bent Baumgarten. - Foreløbigt er det lykkedes at afklare mange af de mekanismer, som gør sig gældende i korrosionen. Det nuværende projekt skal gerne medføre, at vi kan forbedre beskyttelsen, så vi undgå vekselstrømskorrosion. Det er svært at forklare, men det handler meget om kemi. Gasselskaber arbejder sammen Bent Baumgarten er den eneste i HNG med disse arbejdsopgaver, men han har kolleger i MidtNord, DONG Energy og Energinet.dk. - Vi har et tæt samarbejde om faglige emner og i forskellige arbejdsgrupper, bl.a. om beregningen af, hvor langt lynspændinger udbreder sig på rørledningerne. - Desuden har vi fordelt opgaverne med DONG om de fælles ledninger (afgreninger) til Svanemøllen og til Kyndbyværket. Lynnedslag i stålrørsledninger forekommer relativt ofte, men udgør ikke noget stort problem. Hidtil har der kun været 4-5 lynnedslag, der har givet egentlige skader, heraf 3, der har forårsaget huller i ledningen. Et enkelt tilfælde (ved Holbæk) resulterede i brand ude på en mark. Tidligere selvstændig Nogen formel baggrund for sit nuværende job har Bent Baumgarten egentlig ikke. Som ung læste han fysik og matematik på Københavns Universitet med henblik på en scient-uddannelse, men blev aldrig færdig. I stedet etablerede han selvstændig virksomhed indenfor akustik og HiFi-udstyr. Det gik godt i en periode, men blev pludselig hårdt ramt af økonomisk nedtur som følge af skatteomlægning i midt-80erne. Nu er gælden heldigvis betalt. -Det er selvfølgelig noget anderledes at være ansat i en større organisation, men jeg forsøger i størst mulig omfang at skaffe albuerum til initiativer, som jeg selv anser for væsentlige, selvfølgelig uden at være illoyal. - Heldigvis føler jeg god opbakning fra ledelsen og god sparring. Der er masser af spændende opgaver - de kedelige tager jeg gerne med i købet, fastslår Bent Baumgarten. 17

19 E R F A - k o n f e r e n c e Af Karsten Vinkler Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center a/s Vellykket ERFA-konference om større og mindre gasfyrede anlæg Den teknologiske udvikling stiller store krav til kompetenceudvikling Dansk Gas Forenings ERFA konference i august på Byggecentrum i Middelfart var igen i år fyldt med gode indlæg og interessant erfaringsudveksling. Det er den konklusion, de ca. 60 deltagere skrev i deres evaluering efter årets konference. Som tidligere år handlede ERFA konferencen om gasanvendelse for både små og store anlæg. På førstedagen var det indlæg af mere generel karakter, mens konferencen på anden dagen blev delt i to separate spor. Et for de små anlæg (de tusinde hjem) og et for de store anlæg. På konferencen blev der holdt indlæg om en lang række emner, der er aktuelle nu og i fremtiden. De omfattede både nyt fra myndighederne, men også løsning af praktiske problemer i marken. Her fremhæves blot nogle få af indlæggene. Fremtidens vvs-installatør Nils Lygaard fra Tekniq holdt et indlæg om vvs-installatørens udfordringer i fremtiden. Som følge af en kraftig teknologisk udvikling vil der i stigende grad blive brugt komponenter med indbygget software i installationerne, og det skaber krav om øget samspil mellem alle bygningens installationer. Det vil naturligt medføre øgede krav til installatørernes kompetenceudvikling på nye områder såsom IT, el og audio. Folk med disse kompetencer kan blive svære at finde, og det forventes derfor, at vvs-firmaerne må ansætte folk med forskellige erhvervsfaglige kompetencer. Hvor bliver gaskedlerne af? Kedelleverandørerne holder løbende øje med, hvor mange kedler der bliver solgt, og gasselskaberne registrerer, hvor mange der bliver installeret. Disse to statistikker skal stemme overens. Desværre har det vist sig, at der i 2006 var et gab på 24%. Alle kedler, der er installeret, skal naturligvis være registeret hos Gasselskaberne, og derfor har en indsatsgruppe arbejdet på at fjerne gabet, og det foreløbige resultat er, at i andet kvartal 2007 er gabet reduceret til 11%. Der er dog fortsat behov for at fokusere på problemet, og indsatsgruppen indstiller, ifølge Jørgen K. Nielsen, DEBRA, at alle parter i branchen skriver artikler om anmeldelsespligten, at specielt gasselskaberne rapporterer manglende anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen, kedelleverandørerne tydeliggører i vejledninger og garantibestemmelser m.m., at der er anmeldelsespligt og at Sikkerhedsstyrelsen sender brev ud til alle autoriserede vvs-firmaer med information om anmeldelsespligten. Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, Energibrancheforeningen, opfordrede branchen til at overholde anmeldelsespligten for installation af nye kedler. 18

20 E R F A - k o n f e r e n c e E.ON vil udfordre de danske gasselskaber Nils Lyaard fra Tekniq gjorde opmærksom på at den teknologiske udvikling stiller krav om øget kompetenceudvikling. Bygas2 I København er konverteringsprojektet Bygas2 næsten gennemført. Henrik Bjerregaard fra Københavns Energi orienterede om projektet og om de fordele, konverteringen har. Bl.a. kunne han fortælle, at i forhold til det gamle Sundby Gasværk giver det nye Bygas2 værk årlige besparelser på 20 mio. kr og CO2-udledningen falder med tons pr. år. Hertil kommer, at sikkerheden højnes, idet Bygas2 ikke indeholder kulilte, og at de nye gaskomfurer har flammesikring. Der mangler dog enkelte opgaver inden projektet er fuldført bl.a. indskæring på bygasnettet og prøvekørsel. Fremtidens opvarmning af boliger (mindre anlæg) Erik Clément fra Bosch holdt et indlæg om, hvilken rolle vedvarende energi og specielt solen nødvendigvis må spille i forbindelse med opvarmning af fremtidens boliger. Solen stiller nemlig årligt kwh til rådighed pr. m2 de er principielt gratis og belaster ikke miljøet. Samtidig rækker de tilgængelige fossile brændstoffer såsom gas og olie ikke langt ud i fremtiden. Kedelleverandørerne har set dette, og bl.a. Bosch har løsningerne klar til forbrugerne i form af solvarmesystemer, varmepumpesystemer og fastbrændselssystemer. Skortsensvejledningen (større anlæg) Lars Jørgensen fra DGC orienterede om indholdet i den nye skorstensvejledning. Vejledningen giver generel information om dimensioneringskrav jævnfør bl.a. bygningsreglementet og brandmyndighederne. Der gives endvidere praktiske anvisninger mht. højde, afstande, fælles aftræk, føringsveje/ brændceller, afslutning over tag samt materialekrav. Yderligere information om konferencen og indlæggene kan findes på følgende link: matriale.htm Efter at have levet en skyggetilværelse i Danmark varsler én af EUs største børsnoterede energiselskaber E.ON nu et angreb på det danske marked, herunder bl.a. salg af gas, skriver Berlingske Tidendes erhvervsportale Business.dk. E.ON etablerede sig på det danske gasmarked for kun halvandet år siden. Målet er nu at kapre industrikunder fra de etablerede aktører på det danske marked, der domineres af det fortinsvis statsejede DONG Energy med omkring 75 procent af markedet. Men heller ikke de mindre gasleverandører som Hovedstadens Naturgasselskabs, HNG, og Naturgas Midt-Nords to fælles handelsselskaber HNG Midt-Nord samt Naturgas Fyns og Statoils fælles selskab, Statoil Gazelle vil være fredet, ligesom E.ON også er parat til at købe et af de etablerede spillere på markedet.»vi er selvfølgelig interesserede i køb af en virksomhed, hvis det skulle vise sig muligt, da det er den enkleste måde at vokse på over et kortere tidsperspektiv. Vores mål er om nogle år at blive en af de mest betydende spillere. Vi går ind med konkurrencedygtige priser, men der bliver ikke tale om dumpingpriser,«siger administrerende direktør Jørn Bue Madsen fra E.ON Danmark. Lige nu er priserne på naturgas hårdt presset af overopbud af gas på det europæiske marked. Blandt E.ONs største danske kunder er Rexam i Fensmark på Sydsjælland, der producerer glasemballage, samt stålvirksomheden Dansteel i Frederiksværk. E.ON driver desuden nogle mindre kraftvarmeværker på Sjælland. Siste år omsatte E.ON for omtrent 24 milliarder kroner i Norden primært i Sverige, hvor E.ON ejer Sydenergi og Sydgas. Størsteparten af omsætningen er til erhverv og engros. 19

21 S y n s p u n k t Af Jørgen K. Nielsen, Sekretariatschef, Dansk Energibrancheforening Nu må gasbranchen tage fat i A-certifikatuddannelsen Dansk Energi Brancheforening vil sammen med andre aktører tage initiativ til en minikonference om A-certifikatuddannelsen 20 I de sidste par år har der været flere artikler i Gasteknik og indlæg på DGF s erfakonferencer om A-certifikatuddannelsen. Fra flere sider er der peget på, at der er behov for opdateringer og ændringer i den nuværende uddannelse. Både artikler og indlæg har udtrykt forskellige synspunkter blandt andre, at A-certifikatuddannelsen bør ændres, så montørerne certificeres til enkeltprodukter være mere fleksibel, så den ikke er en barriere for at få flere montører uddannet rettes mod lærlinge, som fremtidens primære gruppe for nye servicemontører opdateres, så den passer til servicebehovet på nutidens produktteknologi Alle de fremførte synspunkter synes ganske fornuftige at tage med i overvejelserne ved den efterhånden tiltrængte modernisering af uddannelsen. De skal derfor heller ikke imødegås her, men blot suppleres med nogle konkrete oplæg til, hvad der skal tages fat på, og hvilke udfordringer der er, når A-certifikatet tages under behandling - forhåbentlig i nærmeste fremtid. kursus. Først derefter kan servicefirmaet så selv begynde den praktiske kvalificering af servicemontøren og begynde at få gavn af ham. Hvis montøren altså består A-certifikatprøven, hvor der som bekendt er en synlig risiko for at dumpe. Dertil kommer, at når montøren endelig kommer ud i marken, så kan det vise sig, at servicearbejde slet ikke er sagen for ham. Det er en klar barriere for at få flere servicemontører uddannet. Både for deltagerne, som bruger megen tid og ressourcer, og ikke mindst for servicevirksomhederne, som skal investere montørtid for over kr , og måske til ingen nytte. Et kortere grundforløb, fulgt af en praktiktid med føltjeneste, produkt kurser og et slutforløb med prøve kunne mindske barrieren, ressourceindsatsen og måske endda give en bedre uddannelse. Langt hen ad vejen kan forløbet tage udgangspunkt i den nuværende modulstruktur i AMUsystemet og kan også tilpasses i lærlingeuddannelsen. Forløbet bør dog i efteruddannelsen foregå i samlede hold, så der skal et tæt parløb mellem skoler og branchen til at sikre dette. Mere fleksibel struktur nødvendig En af udfordringerne er at få brudt op i det nuværende forløb i uddannelsen. Afhængigt af deltagerforudsætninger skal der nu investeres mellem 4 og 6 ugers A-certifikat forslag til ny struktur Grundforløb 1-2 uger Praktik 3-6 mdr. - føltjeneste, produktkurser - begrænset kompetence På tide med en opdatering I forbindelse med strukturændringerne er det nærliggende at gennemføre en teknisk opdatering af uddannelsen. Dels kan der være behov for justeringer i forhold til den teknologiske udvikling af gaskedlerne, dels synes det at være på tide med en opdatering af opskriften på et hovedeftersyn på et gaskedelanlæg, der indgår som et væsentligt element i uddannelsen. Sigtet skal være en mere klar struktur i hovedeftersynet, så de mere generelle kontroller på gasinstallation og kedelanlæg adskilles fra de specifikke eftersynsoperationer på kedlen, som på moderne kedler kan være vidt forskellige fra type til type. Struktur i hovedeftersyn Eftersynsafsnit Eftersyn på rørinstallation inkl. komponenter, aftræk, vv-beholder, varmeanlæg, ekspansion Generelle eftersyn på kedelanlæg og brænder Produktspecifikke eftersyn på kedel og brænder Større fokus på dokumentation og kvalitetsstyring Gasservice er som bekendt omfattet af kvalitetsstyring og dermed af krav til dokumentation af udført arbejde, afvigelser og tekniske observationer.

22 S y n s p u n k t Fjernvarme spilder energi for en halv milliard om året Det er muligt at spare op til en halv milliard kroner om året, hvis danske fjernvarmeforbrugere bliver bedre til at udnytte den varme, de faktisk modtager, vurderer projektchef Flemming Ulbjerg fra Rambøll ifølge ugebladet Ingeniøren. Tabet skyldes dårligt indstillede eller forældede anlæg, der sender vandet retur til fjernvarmeværket med en temperatur på grader. Besparelsen kan opnås, hvis retur-temperaturen kan sænkes med 10 grader. Fjernvarmeværkerne bruger returvandet til at køle røggassen, ligsom koldere vand bruges til at køle den luft, der sammen med naturgas sendes ned i motorens cylindre via en turbolader. Koldere luft betyder større iltindhold og bedre forbrænding. Undersøgelsen fra Rambøll omfatter fem fjernvarmeværker i Roskilde, Vojens, Faxe, Esbjerg og Brædstrup, og alene på Brædstrup Fjernvarme er det muligt at spare 1,5 mio. kr. om året alene ved mindre ændringer ude hos forbrugerne. Fremtidssikret Grundlaget for at disse krav efterleves i praksis bør allerede skabes i uddannelsen. Så der kunne med fordel for kvaliteten sættes større fokus på dokumentation af udført service end i den nuværende uddannelse. Konference med branchens interesseparter En række interesseparter - myndigheden, gasselskaber, uddannelses- og brancheorganisationer, skoler og servicefirmaer skal involveres for at en strukturændring og en opdatering af A-certifikatuddannelsen kan realiseres på fornuftig vis. Dansk Energi Brancheforening STRÅLEVARME vil sammen med andre aktører tage initiativ til at afholde en minikonference om A-certifikatuddannelsen i nærmeste fremtid med deltagelse af alle aktuelle interesseparter. Vi håber så, at konferencen kan blive startskuddet til en koordineret indsats for fremtidens A-certifikatgrundlag. der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG Interesseparter A-certifikat Sikkerhedsstyrelsen EVU, ME, tekniske skoler Tekniq, DS Håndværk og Industri, DEBRA Gasselskaber Gasservicefirmaer Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. CELSIUS Stor energibesparelse. Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra 3 til 25 meter. INDUSTRIVARME Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mere end 20 års erfaring. 360 VEST ØST

23 G a s h i s t o r i e Af Jens Utoft Gasteknik Danmarks yngste gasselskab fylder 25 Oprindeligt skulle Midt- og Nordjylland slet ikke have naturgas, men på ni år blev Naturgas Midt-Nord landets største distributør. 22 Som den yngste i flokken kan Naturgas Midt-Nord I/S med hovedsæde i Viborg nu fejre sit 25 års jubilæum. Det sker i forbindelse med selskabets repræsentantskabsmøde 9. november. På det tidspunkt er fødselsdagen egentlig passeret, idet stiftelsen fandt sted 29. oktober 1982, hvor 16 kommuner gik sammen om at etablere selskabet. - Naturgasprojektet har været et fantastisk spændende bekendtskab indtil videre. Og det er da ikke uden stolthed, at en masse medarbejdere og politikere kan se på det værk, de har frembragt: En velfungerende og økonomisk sund kollektiv varmeforsyning, siger Jens Grønlund, borgmester i Skanderborg Kommune og formand for Naturgas MidtNords bestyrelse. Han overtog sidste år posten efter Thisteds tidligere borgmester Kaj Jens Grønlund Christensen. Den lille ny voksede sig hurtigt stor, og barneårene var præget af det store arbejde med at anlægge de mange kilometer rør og ledning, der skulle til for at forsyne det midt- og nordjyske område med naturgas. Og planerne for, hvilke områder, der skulle tilbydes forsyning, blev løbende udvidet, bl.a. med Vendsyssel og Thy. Også jubilæum for næstformanden Næstformanden i Naturgas MidtNords bestyrelse Bent Kornbek, Tange, kan fejre sit 25-års jubilæum sammen med selskabet. Han ser tilbage på 25 gode år med det, han kalder et veldrevet firma med potente bestyrelser gennem tiden og god opbakning i ejerkommunerne. - Midt-Nord har gennem alle årene været i en rivende udvikling. I de senere år har det været det nære samarbejde med Hovedstadsregionens Naturgas (HNG) og det frie gasmarked, som har præget billedet. Et samarbejde som har styrket vores position på markedet, siger Bent Kornbek. Bent Kornbek er både beæret og en kende stolt over at have været en del af det danske naturgasprojekt. - Det er et nationalt projekt, hvor der har været kæmpet nogle drabelige politiske kampe, og hvor der har været konfrontationer undervejs med andre dele af energisektoren. De kampe er der heldigvis ikke længere. Men alt i alt må man kalde gasprojektet en stor styrkelse af energiforsyningen herhjemme. Dels fordi vi er selvforsynende med naturgas herhjemme, dels fordi de danske gasselskaber har været fremadrettede og visionære og trukket de andre energisektorer med i udviklingen. Et særligt hjertebarn for Bent Kornbek er Gasmuseet i Hobro, som han også er formand for og var med til at starte, da det danske naturgasprojekt fyldte 10 år. Næste skridt i den boldgade er et tættere samarbejde mellem landets energimuseer, mener han. I det hele taget fylder energi og energiforsyning meget i Bent Kornbeks professionelle liv. Ud over sine poster i Naturgas Midt-Nord I/S og Gasmuseet er han i dag også formand for MidtNord og HNG s fælles gældsafviklingsselskab, HMN I/S, og for det kommunale Energi Viborg. Han er formand for Danmarks største vandkraftværk Gudenåcentralen i Tange og siden 1986 medlem af bestyrelsen for Elmuseet, ligeledes i Tange. Fokus på konsolidering I teenageårene skiftede fokus fra anlægsarbejdet til den daglige drift med en betydeligt slankere organisation til følge. Samtidigt blev der arbejdet intenst med at udvikle og konsolidere naturgasforretningen. Som led i dette har de første voksenår budt på pardannelse med det ligeledes kommunalt funderede Hovedstadsregionens Naturgas I/S med bl.a. fælles salgsselskab og en række fælles funktioner. En egentlig fusion med fælles hovedsæde i Viborg, som var en

24 G a s h i s t o r i e Milepæle i Naturgas Midt-Nords historie 1979: Folketinget beslutter at indføre naturgas i Danmark. Anlægsloven vedtages. Forsyningssikkerhed og mindre afhængighed af importeret olie er de overvejende bevæggrunde. 70 ernes oliekriser og udsigten til, at Danmark kan forsyne sig selv med naturgas spiller en væsentlig rolle. 1979: Lov om varmeforsyning vedtages. 1982: 1. oktober - der åbnes for naturgassen i Danmark - i første omgang med import fra Tyskland. Naturgas Midt-Nord har hovedsæde på Vognmagervej i Viborg betingelse for Midt-Nord, måtte dog sidste år lægges på hylden indtil videre på grund af modstand i dele af HNGs bagland. Endnu grønnere fremtid Den seneste tid har budt på helt nye udfordringer, nu hvor energi- og klimapolitik er rykket helt op i toppen af dagsordenen. - Når vi ser fremad, er der ingen tvivl om, at der fortsat vil ske store forandringer i dansk energiforsyning. Naturgassen blev født som det grønne alternativ til kul og olie og har betydet ganske meget for forbedringen af miljøet herhjemme. Men vedvarende energikilder og biobrændsler presser sig på og med rette. Det er en udvikling, vi accepterer og tager aktivt del i. Samtidig er der ingen tvivl om, at naturgassen vil spille en vigtig rolle i mange år endnu, siger Jens Grønlund, ifølge en pressemeddelelse fra selskabet. 1982: Folketinget vedtager at udvide naturgasprojektet. Det betyder, at bl.a. Midt- og Nordjylland skal med på naturgasnettet. Den 29. oktober stifter 16 kommuner Naturgas Midt-Nord I/S, som det sidste af de regionale gasselskaber i landet. Selskabets formål er at forhandle naturgas samt at anlægge og drive fordelings- og distributionsnettet. 1984: 1. oktober - Dronning Margrethe åbner for den første danske naturgas fra Tyra-feltet. Naturgas Midt-Nord skal først begynde at aftage naturgas fra : Marts Anlægsarbejdet begynder i Naturgas Midt-Nords område. 1986: 1. oktober - Prins Henrik åbner for naturgas til Midt- og Nordjylland. 1986: Naturgas Midt-Nord og Naturgas Syd danner i fællesskab Jydsk Naturgas. Det fælles selskab skal tage sig af moderselskabernes kommercielle aktiviteter, fx handel og afsætning af naturgas. Men selskabet lever et vanskeligt liv med pres både udefra (fra politisk hold og de andre gasselskaber) og indefra (intern uenighed mellem de to moderselskaber). I 1990 er alle aktiviteter rykket tilbage til moderselskaberne hver især : Naturgas Midt-Nord overgår gradvist fra at være anlægsselskab til primært at være et driftsselskab. 1991: Danmark bliver selvforsynende med olie og naturgas. 1992: CO2-afgifterne er en realitet i Danmark. Det forbedrer naturgassens konkurrencedygtighed og åbner nye markeder, fx industrielle kraftvarmeanlæg, og gør konvertering af elopvarmning til opvarmning med naturgas fordelagtig. 1995: Naturgas Midt-Nord er Danmarks største gasselskab målt på distribueret mængde gas. 1999: 22. juni Naturgas Midt-Nord og HNG indgår formelt samarbejde. Aftalen går på fælles gældsafvikling og driftssamarbejde. 2000: 22. juni Naturgas Midt-Nord og HNG indgår den første fælles gaskøbsaftale med DONG. Nøgletal for Naturgas Midt-Nord I/S (2006) Nettoomsætning 323,7 mio. kr. Nettoresultat - 3,9 mio. kr. Gæld (ultimo) 1,36 mia. kr. Kunder (ultimo) Medarbejdere 171 Distribueret gas 1,084 mia. m3 Distributionsledninger km Fordelingsledninger 875 km 2003: 1. januar Naturgas Midt-Nord og HNG stifter det fælles selskab HNG Midt-Nord Salg og Handel A/S. Liberaliseringen af gasmarkedet er i gang og for at få den rette handels- og købekraft på markedet, vælger de to selskaber altså at købe og sælge naturgas sammen. 2004: 1. januar salget af naturgas til private liberaliseres. Dermed er markedsåbningen fuldt gennemført. 2006: 1. januar Naturgas Midt-Nord og HNG får fælles driftsorganisation. 2007: Naturgas Midt-Nord I/S kan fejre sit 25 års jubilæum. (Samlet af Malene Hadrup, Naturgas Midt-Nord) 23

25 B r i n t Af Jens Utoft, Gasteknik Nordjylland satser på brint-teknologi Innovationscenter og brintbil præsenteret for den nye energiminister ved site-seeing i Hobro 8. oktober. 24 Den første har kostet en million at fremstille, men i serieproduktion vil Danmarks første brintbil Hywet kunne sælges for ca kr. som følge af afgiftsfritagelse. Bil er måske lidt af en overdrivelse i betragtning af størrelsen, hvor der max. er plads til to personer. Men køre, det kan den. Faktisk op til 80 km/t med en aktionsradius på 160 kilometer på en tankfuld. Den maksimale motoreffekt er beskedne 13 kw. Det fik Danmarks nye transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen, selv mulighed for at konstatere, da han den 8. oktober var til site-seeing i det nordjyske innovationscenter Cocoon i Hobro. Han måtte erkende, at brintbilen nok ikke løser alle problemer med person- og landevejstransport, men til bytrafik har den bestemt nogle muligheder. at vedligeholde farten og til at holde batteriet opladet. Hywet kan tankes op med brint for under 100 kroner, hvilket sikrer en kørselsøkonomi på niveau med de bedste diesel- og benzindrevne biler. Hywet er et resultat af et samarbejde mellem den nordjyske brændselscelleproducent Serenergy, Aalborg Universitet, Mariagerfjord Kommune, det lokale Center for Energi- og Materialeteknologi (CEMTEC), samt det ligeledes lokale Hydrogen Economy and Applied Technology centre (HEAT). Foruden de to ministre var professor Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet, og den tidligere Elsam-direktør Peter HøstgaardJensen inviteret til at give deres bud på fremtidens energisystem, baseret på vedvarende energikilder og de muligheder og udfordringer det giver i det nordjyske. Hybrid af norsk el-bil Strengt taget er der tale om en videreudvikling af den norskproducerede el-bil Kewet, som oprindeligt blev udviklet i Hobro. Den er i mellemtiden både typegodkendt og crashtestet efter europæiske normer. Hywet er en hybrid-bil, hvor brændselscellerne er kombineret med et lithium-ion batteri. Det har en kapacitet på 160 kwh, der leverer strøm til bilens elmotor til start og acceleration. Brændselscellerne yder beskedne 4 kw, men det er nok til Investering på 13 mio. kr. Brintbilen er nemlig kun et af mange udviklingsprojekter, som nordjyderne satser på at tiltrække i et nyt center, der er under opførelse i Hobro i forbindelse med CEMTEC. For en investering på ca. 13 mio. kroner opføres en rugekasse på knapt 1000 kvm. med både kontorer og laboratorier, som udstyres med alle tænkelige faciliteter i forhold til at operere med brint og brændselsceller. Laboratorierne vil kunne lejes efter behov. Et væsentligt aktiv i det nye center bliver en avanceret reformer, der på basis af forskellige typer gas - f.eks. biogas og naturgas - kan udvinde brint. Den koster alene 2 mio. kr. af den samlede investering. Heri indgår også et avanceret ventilationsanlæg til ca. 1 mio. kr., som er nødvendig af hensyn til medarabejdernes sikkerhed. Huset skal stå færdigt i løbet af foråret Udklækningshus Navnet Cocoon refererer til sommerfuglelarvens puppe, idet huset primært skal fungere som udklækningshus for nye brintprojekter indtil projekternes vinger kan bære. Cocoon henvender sig til både etablerede virksomheder, der ønsker at teste nye ideer og produkter, og til f.eks. universiteter, siger CEMTECs leder Mikael Kau. At få samlet en del af den fremmeste forskning og udvikling inden for brint og brændselsceller har været et stort ønske, siden Sådan ser den lille ny ud indvendigt. vi startede med at interessere os

26 B r i n t Brint skal drive nødstrømsanlæg Den lille brintbil Hywet fra Hobro fylder ikke meget i forhold til en ministerbil. I baggrunden det nye innovationscenter, som skal stå klar til foråret. (foto: Jens Utoft) for brint - for kun ved at skabe optimale forhold for forskere og iværksættere, kan vi fremme udviklingen. forklarer han. Se mere på Dantherm flytter ind En af de virksomheder, der allerede har besluttet sig for at flytte ind med en afdeling i Cocoon, er den Skive-baserede virksomhed Dantherm, som allerede er førende indenfor udvikling og produktion af nødstrømsanlæg, der er baseret på brændselsceller. Dantherm har etableret datterselskabet Dantherm Power til at stå for denne udvikling. Ifølge Dantherms tekniske direktør Jesper Thermsen skal den nye afdeling i Hobro stå for selskabets fremtidige udvikling indenfor biogas og brænselscelleteknologi. - Vi mener selv, vi har fundet de vises sten til reformering af natur- og biogas og kan i nærmeste fremtid præsentere et naturgasbaseret mikro-kraftvarmesystem, der både kan levere strøm og varme. Systemet yder 1,5 kw og fylder som et køleskab. Erhvervsområde til brintfirmaer Ud over innovationscentret satser Mariagerfjord Kommune på etablering af et helt nyt erhvervsområde i den sydlige del af Hobro, hvor et areal på 8 hektar bliver forbeholdt eksisterende og nye virksomheder med relation til brint-teknologien. Her placeres også firmaeet Energi Hobro Hydrogen A/S, der er etableret af Energi Randers. Firmaet har netop skrevet kontakt på levering af landets første kommercielle elektrolyseanlæg til fremstilling af brint. Det skal stå klar til foråret og vil så kunne levere brint direkte til virksomheder i området, ligesom firmaet etablerer en tankstation, der kan levere brint til områdets brintbiler. Blandt kunderne vil formentlig være Mariagerfjord Kommune, der ventes at anskaffe Hywetbiler til den kommunale hjemmepleje. Brint-teknologien har fået sit første kommercielle gennembrud med Dantherm-koncernens salg af brintdrevne nødstrømsgeneratorer til en bredbåndsinstallation i Skive, hvor også Dantherm har hovedsæde. Ifølge Dantherm er det første gang i verden, at brint- og brændselscelleteknologien bliver anvendt kommercielt i nødstrømsanlæg af den type. Køberen er energiselskabet Energimidt, som har valgt at satse på den nye teknologi til at sikre driften af selskabets bredbåndsnet. De brintdrevne UPS-systemer kan også bruges til kølesystemer i sendestationer for mobiltelefoni og i serverrum, oplyser Dantherm i en pressemeddelelse. Dantherms nødstrømsanlæg er bygget op omkring en PEM-brændselscellestak, som ifølge virksomheden er konkurrencedygtig i pris i forhold til traditionelle batteriløsninger, ligsom brintlageret og brændselscellemodulet kun fylder en fjerdedel af et batterilager. Levetiden er beregnet til 10 år. Brændselscellerne forsynes med brint fra trykflasker eller metanol. Danmarks første brinttankstation etableret i Thy Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy har som det første sted i Danmark etableret en væsentlig forudsætning for anvendelse af brint-teknologi i transportsektoren. Under et gråt halvtag ligger seks flasker med brint, som via et pumpeanlæg fra firmaet H2logic i Herning kan pumpes over i de brintbiler, der måtte komme forbi. Anlægget er et led i den skandinaviske brintmotorvej fra Stavanger, gennem Sverige og Danmark til Hamborg. Med hydrogen i tanken skal det være muligt at suse hele vejen fra Norge til Nordtyskland. Andre påfyldningssteder skal ligge i Hobro, Ringkøbing, Hvide Sande, Skjern og Holstebro. Folkecentret i Thy har siden 1994 haft et forsøgsanlæg, der spalter brint af vand ved hjælp af strøm fra centrets egne vindmøller og kan dermed levere brinten som 100% vedvarende energi. Der er tidligere etableret lignende anlæg i Norge og Sverige. 25

27 B r a n c h e n y t Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Dansk Gasteknisk Center har som projektansvarlig igangsat en kortlægning af emissionerne fra decentrale kraftproducerende enheder baseret på naturgas, biogas, olie, bio-brændsel og affald. Opgaven er bestilt af Energinet.dk og de øvrige projektdeltagere er Force Technology, Danmarks Miljøundersøgelser, AnalyTech og DGC s. Projektets primære mål er at udpege de væsentligste miljømæssige problemområder på de decentrale kraftvarmeværker i Danmark. Resultaterne vil fremkomme på baggrund af indsamlede emissionsdata og gennemførte analyser. Dermed kan projektet bidrage til beslutningsgrundlaget for Energinet.dk s fremtidige indsats indenfor forskning og udvikling. Sekundært vil projektet fremskaffe pålidelige opdaterede emissions-faktorer for de vigtigste emissioner fra decentral kraftproduktion, ligesom det tidligere gennemførte kortlægningsprojekt ( ). Opgaven vil løbe over de næste 2,5 år. En væsentlig del af arbejdet vil foregå i DGC s målefunktion med dokumentation af emissioner i felten, oplyser Per G. Kristensen fra DGC. Undgå snavs i små gaskedler Snavs i gaskedler er en betegnelse for, at der er uønskede overfladebelægninger og urenheder i anlægsvandet. Driftsforstyrrelser kan således skyldes tilstopning med snavs i varmeanlægget. Den nye DGC-vejledning Snavs i små gaskedler anbefaler, hvordan man afhjælper eller forebygger snavsproblemer på eksisterende og nye anlæg. Vejledningen kan hentes som PDF-fil på DGC s hjemmeside Norges første gaskraftværk Den 1. november blev Norges første store kommercielle gaskraftværk indviet på Karstø i Vestnorge. Bag etableringen står firmaet Naturkraft. Værket vil årligt kunne producere 3,5 twh el, svarende til forbruget i private husholdninger, men kun ca. halvdelen af, hvad der kræves til en planlagt udbygning af et stort aluminiumsværk i området. Det nye kraftværk vil årligt medføre et udslip på 1,2 mio. tons CO2, svarende til ca. 1% af Norges samlede CO2-udslip. Det norske Olje- og energidepartement har dog netop fremlagt forslag om at værket skal udbygges med et anlæg, der opsamler ca. 1 mio. tons CO2 (85%). Det skal tages i brug senest i Tjek på smøreolien Det danske energiselskab OK har introduceret et nyt olieanalysesystem, som letter hverdagen for folk, der arbejder med optimering af driften og driftsikkerheden i maskinparken i forhold til smøremidler. For at tilgodese kundernes behov for hurtige og omfattende olieanalyser, har OK valgt at udvikle sit eget system i samarbejde med en engelsk virksomhed, der har specialiseret sig i analyser. Det er et onlinesystem, der er meget enkelt at anvende. - Når kunderne først er introduceret til systemet, kan de klare alt fra indkøb af analyser til afsendelse af prøver og modtagelse af analyser med indikation af eventuelle fejl og tegn på problemer, beretter OK s markedschef Niels Bjørn Hansen. - Alle rapporter ligger i kundens egen database, så de kan eksempelvis følge en gasmotors analyser historisk og agere ud fra det. OK s eksperter får samtidig alle analyser og kontakter kunden, hvis noget i analysen giver anledning til det. Det letter også kundens arbejdsgang, fordi det dermed er slut med at bladre i et papirarkiv. Det nye analysesystem er med en gennemsnitlig behandlingstid på 3,8 dage fra afsendelse til modtagelse af resultater hurtigere end tilsvarende analyser på markedet. Olieanalyser er vigtige, fordi flere virksomheder anvender deres smøremidler til meget avancerede maskiner og samtidig ønsker at anvende smøreolierne længere end tidligere. Dette stiller store krav til olierne, men det giver til gengæld driftsomkostninger, mindre stilstand, energibesparelse og dermed en mindre miljøbelastning. BP Gas Light vinder prestigefyldt pris BP Gas Light har netop vundet den prestigefyldte engelske pris Horners Bottlemaking Award 2007 for det innovative, brugervenlige og tiltalende design. Den unikke gasflaske var en klar vinder i årets konkurrence Nem, let og bekvem er nogle af de ord, der kan bruges til at beskrive BP Gas Light. Flasken er op til 10 kg lettere end de traditionelle stålflasker, og med det ergonomiske håndtag er flasken let at håndtere. Afgørelsen skyldes også at forbrugeren altid kan se mængden af gas i flasken. Ligeledes lagde dommerpanelet vægt på, at flasken er udviklet i et komposit materiale, der ikke ruster. BP Gas Light er designet og fremstillet af Ragasco i Norge, og markedsføres af BP i en række europæiske lande, herunder Danmark.

28 B r a n c h e n y t Energinet.dk støtter gasforskning Som ejer af det overordnede gastransmissionsnet i Danmark, har Energinet.dk ansvar for udvikling af miljø, sikkerhed og forsyningssikkerhed inden for gastransmission. Da de danske forekomster af naturgas i Nordsøen forventes at være opbrugt inden for år, er det vigtigt at udvikle gassystemet til eventuelt at kunne transportere andre gasser fra indog udland. For at være på forkant med udviklingen, har Energinet.dk derfor i år introduceret ForskNG programmet, som støtter forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier eller metoder, der kan styrke og udvikle det danske gassystem. Det drejer sig blandt andet om projekter til anvendelse af gassystemet til transport af andre gasser, fx brint og opgraderet biogas og projekter om forbedringer af miljø og forsyningssikkerheden ved det danske gassystem. Projekter angående udvinding af naturgas støttes dog ikke. De mest relevante og innovative projekter kan modtage støtte. Der er ikke afsat en fast årlig sum. Til gengæld vurderer Energinet.dk fra år til år, hvilke projekter der skal have bevilling. Alle ansøgninger evalueres af udvalgte interne og eksterne specialister. Ansøgningsfristen til første runde udløb 1. november. Herefter vil de indsendte projekter blive evalueret og prioriteret. Energinet.dk forventer i første kvartal af 2008 at kunne indgå kontrakter med de projekter, der findes støtteegnede. Vil pumpe CO2 ned i undergrunden Næsten en tiendedel af Danmarks CO2 udslip kommer fra DONG Energy s Asnæsværket og Statoils olieraffinaderi ved Kalundborg. Derfor er der nu planer om, at kommunen skal rumme Danmarks største grav for drivhusgassen, oplyser DR Nyheder. Tanken går ud på at indfange den CO2, der er i kraftværkernes røggasser, komprimere den til en væske og deponere den permanent dybt nede i undergrunden, hvor gassen på grund af det høje tryk bliver flydende. Størstedelen vil blive opløst i reservoirvandet for derefter at mineraliseres. Ideen til at lave CO2 graven kommer fra kraftværksindustrien, der mener, at kul hermed kan blive ren energi og sikre klodens stadigt voksende behov for elektricitet indtil de vedvarende energikilder kan tage over. Ifølge Jyllands-Posten har Danmarks og Grønlands Geolgiske Undersøgelser udpeget i alt 11 steder i Danmark som særligt velegnede til deponering af CO2. Havnsø 15 kilometer fra Kalundborg er et af dem. Danmarks undergrund er meget velegnet til at lagre CO2, fordi den består af sand og kalk med et tykt lag ler ovenover, siger Niels Peter Christensen fra GEUS til avisen. Sandlagene er utroligt fine og strukturen meget stor. Hvis der er en revne i lerlaget, vil kalklaget neutralisere kuldioxyden. Ikke alle er dog lige begejstrede for forslaget. Miljøorganisationen NOAH frygter således at fremgangsmåden vil fjerne interessen for vedvarende energi. 80% af verdens energiforbrug er i dag baseret på fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der alle frigiver CO2. 7% af energien leveres af atomkraft og 13% af vedvarende energikilder. I Danmark produceres tæt ved 85% af energien med fossile brændstoffer, mens resten er vedvarende energi. EU arbejder på at etablere 12 kulfyrede demonstrationsanlæg med CO2-rensning inden 2015 og satser på at krav om CO2-rensning skal gælde alle nye kulkraftværker fra DONG med i britisk gasfund Et konsortium, hvor danske DONG Energy ejer en andel på 20%, har gjort et betydeligt gasfund ud for Shetlandsøerne. Konsortiet ledes af det franske olieselskab Total. Konsortiet er stødt på betydelige gaskondensater på 610 meters dybde, cirka 100 kilometer nordvest for Sullom Voe Terminal på Shetlandsøerne. Fundet vil blive evalueret over de kommende måneder og styrke potentialet i området nær Lagan-feltet vest for Shetlandsøerne, hvor Total i forvejen har fundet gas. Total sidder på 47,5 pct. af rettighederne til blokken og er operatør på den. Eni har 22,5 pct. og Chevron 10 pct. Mærsk og DONG søger licens i Norge Mærsk Olie og Gas og DONG Energys norske datterselskaber er blandt de 45 selskaber, som har lagt billet ind på at få en udvindingslicens i de modne områder på den norske kontinentalsokkel. Det skriver Dagens Næringsliv med henvisning til en pressemeddelelse fra det norske energiministerium. Licenserne tildeles omkring årsskiftet. Selv om de fleste af områderne har været tilgængelige for efterforskning i mange år, så viser det store ansøgerfelt, at industrien fortsat ser gode muligheder i områderne. Hovedparten af ansøgningerne kommer fra mindre olieselskaber - eller oljemyg som nordmændene betegner disse. Ormen Lange i produktion Torsdag den 13. september blev gasproduktionen så småt sat i gang fra det store norske gasfelt Ormen Lange, som danske DONG Energy ejer godt 10% af. Feltet ligger 120 kilometer nordvest for Mørekysten og er et pionérprojekt på norsk sokkel. Feltet dækker et areal på ca. 350 kvadratkilometer med en længde på ca. 40 kilometer og en bredde på 8-10 kilometer. Reservoiret ligger 2800 meter under havoverfladen, og de gasførende sandlag er 50 meter tykke. I alt tre brønde er klar til produktion ved åbningen, hvorefter der sker en gradvis udbygning til i alt 24 undersøiske brønde To 30-tommers rørledninger fører gassen til landanlægget gennem et kuperet undersøisk landskab fra et vanddybde på 850 meter. Feltet ventes fra næste år at producere at producere 70 mio. kubikmeter gas om dagen. Gassen eksporteres via en 1200 km lang rørledning, Langeled, til Easington i Syd-England. Til fremstillingen er anvendt en mio. ton stål og over en mio. ton beton. Etableringen af feltet og rørledningen blev vedtaget i Stortinget 1. april 2004 til en anslået pris af 66 mia. norske kroner. 27

29 B r a n c h e n y t Baxi flytter produktion til Tyrkiet De timelønnede medarbejdere på Baxikoncernens kedelfabrik i Tarm har ifølge dagbladet Ringkøbing-Skern indgået en guldrandet fratrædelsesaftale med ledelsen af virksomheden, der i løbet af de kommende måneder flytter produktionen af varmekedler til Tyrkiet. Virksomheden ønsker at fastholde medarbejderne for at bevare kontinuiteten i produktionen - og det kommer til at koste penge, da mange andre virksomheder står på spring til at overtage medlemmerne af både 3F og Dansk Metal. Ifølge formand for Dansk Metal SkjernRingkøbing, Helge Albertsen, får de timelønnede kroner i bonus, hvis de har været der i to år og bliver til den dato, der står på deres fyresedler. Har de været ansat under to år er fastholdelseslønnen kroner. 3F og Dansk Metal har omkring 80 medlemmer tilbage på den gamle Tarmvirksomhed. Inden aftalen kom i hus nedlagde de arbejdet fordi ledelsen ikke ønskede at give dem samme forhold, som medarbejderne har fået på en virksomhed, som Baxi flyttede fra England. Her var bonusordningerne omkring kroner. Gratis PC til energistuderende Samtlige 23 studerende på Energibasis på Aalborg Universitet (AAU) modtog 8. oktober en bærbar computer kvit og frit med venlig hilsen fra AAU og en række virksomheder. Det giver universitetet mulighed for at planlægge dele af undervisningen på en ny måde. - På en teknisk uddannelse som energistudiet er der brug for at kunne lave specielle beregninger og simuleringer, og de studerende arbejder ofte i laboratorierne, hvor dataopsamling med en computer er nødvendig. Når vi selv har været med til at skaffe de studerende en computer, ved vi med sikkerhed, at maskinerne kan håndtere opgaverne, og vi kan være sikre på, at alle har den rigtige software. Det giver nogle indlysende fordele i både undervisning og gruppearbejde, fortæller professor Lasse Rosendahl. Da idéen var forelagt de nye studerende, tog man kontakt til en række virksomheder, der nu sponsorerer computerne. Vattenfall, Aalborg Portland, Danfoss, Dantherm og Asetek har doneret i alt kroner til initiativet. Det betyder ikke, at de studerende på nogen måde involveres i aftaler med eller specifikke modydelser til disse virksomheder, oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse. 28 Rikke Dahlsgaard (t.v.) overtager ledelsen af Cobalch efter sin far Gunnar Dahlsgaard og ejerskabet af virksomheden sammen med sin mand Anders Duus, der også er ansat i virksomheden. Generationsskifte i Cobalch I forbindelse med det igangværende generationsskifte i det 25 år gamle handels- og ingeniørfirma Cobalch i Kvistgård, er Rikke Dahlgaard udnævnt til adm. direktør for virksomheden. Firmaet er en af Danmarks førende rådgivere og leverandører af tilbehør til gas-, olie-, varmeog vandledninger og er netop af dagbladet Børsen udnævnt til Gazellevirksomhed. Rikke Dahlgaard er handels- og regnskabsuddannet og har de seneste otte år været regnskabschef for Cobalch ApS. Hun har været i firmaet i 16 år. Rikke Dahlsgaard og hendes mand Anders Duus overtager ejerskab og ledelse af Cobalch fra hendes far, Gunnar Dahlgaard, der igennem to årtier har stået i spidsen for virksomheden. Jeg kender virksomhed og marked ganske godt fra både min far og mine mange år i virksomheden, hvor jeg har stået for at styre den økonomiske side i Cobalch. Vores medarbejdere er erfarne folk, så jeg tror såmænd ikke vores kunder og leverandører vil lægge så meget mærke til, at det nu er en kvinde, der er direktør, siger Rikke Dahlgaaard. Ikke desto mindre har hun valgt fremover kun at skulle ar- bejde 30 timer om ugen. At blive ejerleder i en veletableret virksomhed gør, at jeg har kunnet vælge at arbejde på lidt nedsat tid og have mere tid til vores børn, mens de er helt små. Til gengæld har jeg bedt min mand om at arbejde på fuld tid i firmaet, og det gør han gerne. Det er et stort privilegium selv at kunne vælge omfanget af sit arbejde, også selvom der står direktør på visitkortet, siger Rikke Dahlgaard. Selvom sortimentet løbende er blevet udvidet og har gennemgået tekniske forandringer, har Cobalch gennem alle årene stædigt holdt fast i sin niche og er i dag i så god gænge, at Gunnar Dahlgaard er tryg ved at overlade tømmerne til sin datter og svigersøn, som står over for et marked, der ser meget anderledes ud end for et kvart århundrede siden: Ejerforholdene hos vores kunder har ændret sig radikalt - fra regionale værker til landsdækkende og internationale enheder, siger Gunnar Dahlgaard. Cobalch markerer ejerskiftet og sit 25 års jubilæum med et åbent hus arrangement fredag den 2. november 2007 i sit nye domicil på Hejreskovvej 24B, 3490 Kvistgård.

30 N a v n e n y t Ny grøn energiminister Onsdag den 12. september fik Danmark en ny energiminister i den 40-årige Jakob Axel Nielsen, Aalborg, der har været konservativt medlem af Folketinget siden Jakob Axel Nielsen er født og opvokset i Hadsund og har en fortid som advokat, senest for det norsk ejede teleselskab Sonofon. Ud over energien har den nye minister som sin forgænger Flemming Hansen også ansvar for transportområdet, der ventes at få en central rolle i det nye energiforlig, han i øjeblikket arbejder på at få gennemført. Jakob Axel Nielsens politiske interesse stammer i øvrigt ikke fra fremmede, idet hans farfar, K. Axel Nielsen var medlem af Folketinget gennem 20 år, hvoraf de Ny bemanding i Mærsks LNG-afdeling otte som landets justitsminister. Det var dog som repræsentant for Socialdemokratiet. Korruptionssag vælter StatoilHydro-formand StatoilHydro har udpeget den 45årige Marit Arnstad som fungerende formand efter at Eivind Reiten trådte tilbage få dage efter at selskabet blev etableret. Det skete efter at en undersøgelse er blevet sat i gang af mistænkelige kontrakter med Libyen, der kan have involveret kor- ruption. Kontrakterne blev indgået med Libyen i 1999 af selskabet Saga Petroleum, hvor Reiten var direktør. StatoilHydro er en fusion af Statoils og Hydros olie- og gasaktiviteter og blev etableret 1. oktober. Selskabet har ansatte og opererer i 40 lande. Kilde: Børsen FEJRING Et bugnende gavebord og godt et stort antal fremmødte gæster vidnede om en stor berøringsflade, da Dansk Energibrancheforening 26.september fejrede sin sekretariatschef Jørgen K. Nielsen med en reception i anledning af 60 års fødselsdagen. Her takker fødselaren for opmærksomheden og lovede sin formand Per Langkilde at han nok skal finde energi til at fortsætte på posten nogle år endnu. (Foto: Jens Utoft) Chefen for Mærsk LNG-afdeling, senior vice president Jeppe Jensen har forladt virksomheden sammen med tre nøglemedarbejdere. De fik et tilbud, de ikke kunne sige nej til, erkender en talsmand for Mærsk ifølge bladet Maritime Danmark. Talsmanden understreger, at den slags tilbud ikke er så ualmindelige i branchen. Mærsk-chefen tager næstkommanderende Jan Peterson, Thor Kappe og en seniormedarbejder fra tankafdelingen med sig fra Mærsk LNG. Ifølge kilder i branchen er det græske Ceres LNG, der bliver deres nye arbejdsgiver. Ceres driver otte LNG-tankere for BG Group, og får endnu en gastanker til december, skriver Maritime Danmark. Mærsk har hurtigt stablet et nyt hold på benene til at føre LNG-forretningen videre. Her er der nok at rive i, da seks nye LNGgastankere er på vej fra det koreanske værft Samsung Heavy Industries, oplyser dagbladet Børsen. Bestyrelsen for det nye energiforskningsprogram EUDP Transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen har udpeget bestyrelsen for det nye Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram EUDP, der bliver et centralt element i regeringens ambitiøse satsning på udvikling af ny energiteknologi. Som led heri vil regeringen øge de samlede offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi til 1 mia. kr. årligt fra 2010, hvoraf EUDP programmet kan udgøre knap 400 mio. kr. Ud over den tidligere udnævnte formand Torkil Bentzen, tidligere adm. dir. for Energi E2, er nuu udnævnt tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, direktør Ulla Röttger, I/S, Amagerforbrænding, adm. direktør Birgit W. Nørgaard, Grontmij Carl Bro Danmark, direktør for produktion Per Toft Valstorp,, Novo Nordisk, tidligere departementschef Leo Bjørnskov, og professor Thomas Højlund Christensen, DTU. EUDP-programmet har fokus på udvikling og demonstration af ny teknologi, som kan virkeliggøre Danmarks energipolitiske målsætninger, og som samtidig indeholder et erhvervsmæssigt potentiale. Målet er at få afprøvet de mange gode forskningsresultater i praksis, således at de efterfølgende kan udnyttes kommercielt og bidrage til at styrke Danmarks eksport og konkurrenceevne indenfor energiteknologi. Programmet vil også medvirke aktivt til yderligere at fremme samarbejdet mellem de kommercielle aktører og de videns- og forskningsinstitutioner, som har skabt lovende teknologiske resultater. Kilde: Energistyrelsen 29

31 N y t f r a I G U Af Peter K. Storm, generalsekretær i IGU Det lakker mod enden. (2) Du modtager dette nummer af Gasteknik omtrent samme dag, som IGU s årlige rådsmøde finder sted i St. Petersburg i Rusland. Om alt går vel vil jeg efter næsten ti år i IGU sekretariatet og syv år som generalsekretær afgå fra denne post, således som det blev aftalt for mere end to år siden. Pr. 1. november vil IGU Sekretariatet officielt flytte til Statoil- Hydro s hovedkontor i udkanten af Oslo for en seks års periode, og det forventes at Torstein Indreboe, som hidtil har været afdelingsdirektør i Norsk Hydro, vil blive valgt som min efterfølger. Som det vil være mange be- kendt, har det tyske selskab RWE i godt et år haft Barbara Schmid udstationeret som et led i en karriere udviklingsplan. I kunne læse mere om Barbara i det første nummer af Gasteknik i Barbara vil flytte med til Oslo - i hvert fald indtil september og dermed være med til at sikre kontinuiteten i arbejdet. Jeg har også lovet, at jeg en del måneder endnu vil støtte det nye sekretariat og sikre, at overgangen bliver uden problemer. Endvidere vil jeg stadig være ansvarlig for at organisere de store LNG-konferencer, som kan køre uafhængigt af IGU Sekretariatet. Sekretariatets webmaster og faste assistent, Lotta Hållén-Kragh har fået job andetsteds i DONG Energy og arbejder nu i Channell management. På samme tid udkommer efterårsudgaven af IGU Magasinet (nr. 8 i rækken), som gennem årene bl.a. har profileret DONG (Nu: DONG Energy ) i den ganske verden. For mig har det været en spændende og berigende oplevelse at få et sådant kolossalt netværk kloden rundt, og der er grund til at takke DONG s ledelse, der siden år 2000 har stillet faciliteterne for sekretariatet til rådighed og gjort dette muligt. Forsiden af IGU Magasinet nr. 8 (med flytning til Oslo) 30

32 D a n s k G a s F o r e n i n g Bestyrelse Kursusudvalg Nye medlemmer Formand: Palle Geleff, DONG Energy Tlf.: pagel@dongenergy.dk Formand: Bjarne Spiegelhauer, Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: bsp@dgc.dk Sekretær: Peter I. Hinstrup, Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: pih@dgc.dk Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne. Kontakt Jette D. Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center a/s, tlf jdg@dgc.dk. Kent Eriksen Civilingeniør Sikkerhedsstyrelsen Billesbøllevej 2 Fjeldsted 5463 Harndrup Øvrige medlemmer: Ole Albæk Pedersen, HNG I/S Flemming Hansen, fh-teknik a/s Henrik Rosenberg, Mogens Balslev A/S Peter Skak Iversen DONG Energy A/S Erik F. Hyldahl, Elster-Instromet A/S Andreas Bech Jensen, Aalborg Gasforsyning Peter A. Hodal, Energinet.dk Bjarne Spiegelhauer, Dansk Gasteknisk Center a/s Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: Fax: hma@dgc.dk Kasserer Carsten W. Hansen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: cwh@dgc.dk Kommende konferencer Kraftvarme dato fastsættes senere Dansk Gas Forening på internettet Ansøgning om medlemsskab Tilmelding til konferencer Links til gasbranchen Tidligere udgaver af Gasteknik Fødselsdage Thommas Johansen Diplomingeniør Strunge Jensen A/S Nørre Boulevard 134, Køge Jakob Kjær Seniorprojektleder Energinet.dk Viggo Barfoeds Allé Ballerup Erik Winsig Faglærer Selandia-CEU Kristinelundsvej Slagelse Helle Øgaard Ingeniør Energinet.dk Højlandsvej 16B 4400 Kalundborg Lars Jørgensen Ingeniør Dansk Gasteknisk Center a/s Baune-Åsen 32, 3230 Græsted 60 år 18. november 2007 Bjarne Spiegelhauer Langekærvej Ballerup Flemming Rindshøj Kvalitetschef HNG I/S Skovdiget Bagsværd 30. november 2007 Michael Bestawrous Furesøvej 83 A 2830 Virum 03. december 2007 Peter Skak-Iversen Hovmosevej 12 Gadevang 3400 Hillerød Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems kartotek. Gasteknik Redaktionsudvalget Jan K. Jensen, formand Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: , jkj@dgc.dk Redaktion Jens Utoft, redaktør Profi Kommunikation Tlf.: redaktion@gasteknik.dk Annoncesalg Salgskonsulenterne Tlf.: salg@gasteknik.dk Abonnement Henvendelse til sekretariatet. Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms Grafisk tilrettelæggelse Profi Kommunikation Tryk Centraltrykkeriet Skive A/S Distribution Post Danmark Oplag: Distribueret eks. 1. juli juni 2007 i flg. Fagpressens Medie Kontrol Nuværende oplag: 1925 eks. Næste nr. af Gasteknik Udkommer i uge 50. Artikler, indlæg og andet materiale til næste nr. til redaktionen senest mandag 26. november Udgives 6 gange årligt 1/2-1/4-1/6-1/9-1/11 og 15/12 ISSN

33 Gasteknik Nr. 5 november 2007 Returadresse: Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm Kedelløsninger på op til 1200 kw Weishaupt præsenterer i år den nye kondenserende kedelserie WTC-GB, som effektmæssigt er en overbygning på den nuværende WTC serie. Weishaupt bliver hermed leveringsdygtig i kedelløsninger på op til 1200 kw. Betjeningsområde Sikkerhedstemperaturbegrænser Tilslutning 11/4 for sikkerhedsgruppen Kedelfremløb 2 Fremløbsføler Tændingsenhed Gastilslutning 1 Inspektionsåbninger varmeveksler Modulerende blæser Gasventil med gasmangelsikring Luftindsugning Leddelt varmeveksler Inspektionsåbning kondensat Centralenhed WCM-CPU El-tilslutningsbox Vandmangelsikring Luftindsugning Aftrækstilslutning DN 125 Returløbsføler Røggasrør Kedelreturløb 2 Varmeydelse 23 kw 119 kw 28 kw 165 kw 35 kw 208 kw 43 kw 249 kw 50 kw 291 kw 23 kw Indsugningsstøjdæmper Kondenskar ca kw Leveres fra oktober 2007 ** Leveres primo 2008 Tømmehane Vandlås/kedel Vandlås/aftræk Der er brugt mange ingeniør- og laboratorietimer på at skabe et produkt, som viderefører Weishaupt s traditioner for innovation og kvalitet. Det har resulteret i en kedel der, ligesom de mindre væghængte kedler, ligger i front på en lang række punkter som fx lavt energiforbrug/høj virkningsgrad, betjeningskomfort, lavt støjniveau og ikke mindst nem installation. 5 kedler sammen i en kaskadeløsning, som sammenlignet med traditionelle løsninger med en stor kedel er overlegen med hensyn til driftssikkerhed og driftsøkonomi. Sikkerhedsmæssigt er kedlerne sikret mod gasmangel, vandmangel og tilstoppet kondensatafløb. Og det er naturligvis muligt at tilkoble SRO og CTS anlæg via E-bus. Det er ikke kun på udnyttelsen af gassen at den nye kedel imponerer. Den bliver som standard leveret med en sparepumpe for også at holde el-forbruget nede. Styringsmæssigt har kedlerne overtaget logikken fra de mindre kedler. Det er en stor fordel for vores installatører, der allerede kender vores styrings- og betjeningslogik. Styringen gør det også muligt at sætte op til WTC-GB kedlen leveres færdigsamlet og er udstyret med justerbare ben og et bærehåndtagssystem, som sammen med forholdsvis lav vægt og lille pladsbehov gør kedlen nem at installere. Weishaupt s produktprogram indeholder naturligvis tillige et komplet aftrækssystem, samt pumpe- og blandegrupper med sparepumper til løsning af en enhver opgave. Lundstrøm & Partners WTC-GB Serien Model WTC-GB 120 WTC-GB 170 WTC-GB 210** WTC-GB 250** WTC-GB 300** Kaskadeanlæg**