ANALYSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE UAFHÆNGIGHEDEN I BEHANDLINGEN AF MI- LITÆRE STRAFFESAGER VED FORSVARETS AUDITØRKORPS

Transkript

1 ANALYSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE UAFHÆNGIGHEDEN I BEHANDLINGEN AF MI- LITÆRE STRAFFESAGER VED FORSVARETS AUDITØRKORPS 1. Baggrund 1.1 Aftale om organiseringen af ledelsen af Forsvaret Der blev den 10. april 2014 indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at ændre organiseringen af ledelsen af Forsvaret. Som et led i aftalen indgår det, at Forsvarsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet skal gennemføre en analyse af, hvilke muligheder der er for at styrke uafhængigheden i behandlingen af militære straffesager, herunder eventuelt gennem en overførsel af opgaver til den civile anklagemyndighed. Analysen skal desuden indeholde en beskrivelse af de afledte konsekvenser heraf, herunder organisatoriske, ansættelsesmæssige, lovgivningsmæssige, økonomiske mv. Endelig fremgår det, at der i analysen desuden skal foretages en vurdering af den fremtidige geografiske placering af Forsvarets Auditørkorps. 1.2 Den nuværende organisering af Forsvarets Auditørkorps Auditørkorpset består i dag af to auditørkontorer ét i Jylland (på Flyvestation Karup) og ét i Københavnsområdet (på Høvelte Kaserne) og af Generalauditoriatet. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group har tidligere peget på, at den optimale organisationsstruktur for auditørerne er ét geografisk samlet auditørembede. Ét embede vil medvirke til at skabe en ensartet sagsbehandling, sikre mulighed for vidensdeling, ligesom en samling kan mindske omkostninger i og med, at behovet for ledere mindskes. Hertil kan føjes, at bevarelse af to mindre enheder i henholdsvis Jylland og på Sjælland mangler den fleksibilitet, der er forbundet med større enheder samt eksempelvis den mulighed, der vil være i en større, samlet enhed for at sammensætte efterforsknings- og anklagerhold til behandling af større sager. Boston Consulting Group anbefaler dog, at der inden for embedet etableres en geografisk adskilt mindre enhed med et antal efterforskere til at varetage de forekommende udrykninger. 1 Samlet set er der i dag cirka 30 ansatte i hele Forsvarets Auditørkorps (cirka 20 ved de to auditørkontorer og cirka 10 ved Generalauditoriatet). De to auditørenheder er ansvarlige for efterforskning og forfølgning af militære forbrydelser efter reglerne i den militære retsplejelov. Generalauditoriatet har ledelsesret over de to auditørenheder og skal sikre kvalitet og legalitet i auditørernes straffesagsbehandling. 1 Boston Consulting Groups Analyse af Auditørkorpsets organisation (2013) s. 7 1 HOLMENS KANAL 42 TELEFON: MAIL: FMN@FMN.DK CVR: KØBENHAVN K TELEFAX: WEB: EAN:

2 Efter en ændring af den militære retsplejelov i 1973 blev den militære anklagemyndighed sidestillet med den civile anklagemyndighed med hensyn til uafhængighed, påtalekompetence, organisation og klagemuligheder. Den militære anklagemyndigheds opbygning og dens opgaver inden for straffeprocessen ved behandlingen af militære straffesager er i alt væsentligt de samme, som gælder for den civile anklagemyndighed efter retsplejelovens kapitel 10. Efter retsplejelovens 95 er de offentlige anklagere rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektørerne samt de personer, der er antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af straffesager. Det følger af retsplejelovens 98, at justitsministeren er de offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med disse. Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med disse, jf. retsplejelovens 99, stk. 2, 1. pkt., og varetager i øvrigt udførelsen af straffesager ved Højesteret, jf. stk. 1. Påtalekompetencen, herunder beslutningen om tiltalerejsning, i en straffesag ligger som udgangspunkt hos politidirektøren, jf. retsplejelovens 719. Efter 719, stk. 2, nr. 1, påtaler statsadvokaten straffesager, som skal behandles ved landsretten i 1. instans (nævningesager) samt ankesager ved landsret. Reglerne om den militære anklagemyndighed i 6 og 7 i militær retsplejelov lyder således: 6. Generalauditøren og auditørerne påtaler lovovertrædelser i sager, der skal behandles som militære straffesager. Stk. 2. Ved efterforskningen af militære straffesager bistås auditørerne af auditørfuldmægtige. Stk. 3. Forsvarsministeren er generalauditøren og auditørerne overordnet og fører tilsyn med disse. 7. Ved behandlingen af militære straffesager varetager generalauditøren henholdsvis auditørerne de opgaver, som efter retsplejeloven er henlagt til Rigsadvokaten henholdsvis statsadvokaterne og politimestrene, jf. dog 9. Stk. 2. Forsvarsministeren varetager de opgaver inden for den militære strafferetspleje, som efter retsplejeloven er henlagt til justitsministeren. ( ) Forsvarsministeren er således efter militær retsplejelov 6, stk. 3, generalauditøren og auditørerne overordnet og fører tilsyn med disse. Efter samme lovs 7, stk. 2, varetager forsvarsministeren de opgaver inden for den militære retspleje, som efter retsplejeloven er 2

3 tillagt justitsministeren. Dette indebærer bl.a., at forsvarsministeren kan fastsætte bestemmelser om de militære anklageres udførelse af deres opgaver, jf. herved retsplejelovens 98, stk. 2, og kan give de militære anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning, jf. herved retsplejelovens 98, stk. 3, samt at forsvarsministeren behandler klager over afgørelser truffet af generalauditøren som 1. instans, jf. herved retsplejelovens 98, stk. 4. De nævnte beføjelser efter 98, stk. 3, til at give pålæg vedrørende tiltalerejsning efter bestemmelsens forarbejder er forudsat anvendt særdeles sjældent, ligesom der gælder særlige form- og underretningskrav, idet det følger af 98, stk. 3, at justitsministeren ved brug af bestemmelsen om at give de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager skriftligt skal underrette Folketingets formand om pålægget. Forsvarets Auditørkorps er organisatorisk placeret som en såkaldt niveau 1-myndighed under Forsvarsministeriet og er som følge af det almindelige over/underordnelsesforhold i den offentlige forvaltning underlagt Forsvarsministeriets departement i økonomisk og administrativ henseende. 2. Fremtidig organisering overvejelser om styrkelse af uafhængighed I nedenstående afsnit beskrives forskellige modeller for den fremtidige organisering, hvor der for hver af de overvejede modeller fokuseres på muligheder for at styrke uafhængigheden i behandlingen af militære straffesager. Uafhængighed vil blive vurderet i forholdet mellem Forsvarets Auditørkorps og Forsvaret (afsnit 2.1), mellem auditørkorpset og Forsvarsministeriet (afsnit 2.2), og endelig i forholdet mellem de to auditørembeder i første instans og Generalauditoriatet (afsnit 2.3). For hver af de enkelte modeller beskrives de afledte konsekvenser, herunder organisatoriske, ansættelsesmæssige, lovgivningsmæssige, økonomiske mv. 2.1 Forholdet mellem Forsvarets Auditørkorps og Forsvaret Styrkelse af uafhængighed For så vidt angår uafhængigheden mellem Forsvarets Auditørkorps og Forsvaret kan det overvejes, om der er behov for en ordning som den, der er blevet fastsat på Justitsministeriets område i relation til Politiet, nemlig Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden). Justitsministeriet nedsatte i oktober 2006 et bredt sammensat udvalg, der fik til opgave at foretage en gennemgang og vurdering af den dagældende ordning med behandling af kla- 3

4 ger over politiet og behandling af straffesager mod politipersonale. Udvalgets flertal fandt, at det for at forøge befolkningens tillid til klagesystemet er vigtigt, at den myndighed, der forestår undersøgelse og efterforskning af politipersonale, både funktionelt og personelt blev adskilt fra politiet og anklagemyndigheden, og fandt, at dette burde ske ved oprettelse af en selvstændig og uafhængig myndighed med kompetence til at efterforske straffesager mod politipersonale og undersøge og afgøre adfærdsklager. Justitsministeriet fremsatte derfor forslag til ændring af retsplejeloven og forskellige andre love i forbindelse med indførelse af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) med henblik på fremadrettet både hos befolkningen og politiet at sikre grundlaget for en almindelig tillid til, at behandlingen af politiklager foregår korrekt, objektivt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Justitsministeriet tilsluttede sig endvidere udvalgets overvejelser og forslag om Politiklagemyndighedens organisatoriske placering, sammensætning mv., hvilket bl.a. indebar, at Politiklagemyndigheden i administrativ henseende blev placeret direkte under Justitsministeriet. Ministeriet er således den øverste ansvarlige for Politiklagemyndighedens bevillinger og andre økonomiske forhold, personale og IT, og Politiklagemyndigheden er i sin virksomhed fuldstændig uafhængig af politiet og anklagemyndigheden. Politiklagemyndigheden ledes af Politiklagerådet og en direktør og udøver sine funktioner i fuld uafhængighed af justitsministeren. Politiklagerådet består af en landsdommer som formand, en advokat, et universitetslærer i retsvidenskab og to repræsentanter for offentligheden. Som nævnt er Forsvarets Auditørkorps i dag en såkaldt niveau 1-myndighed under Forsvarsministeriet og derfor underlagt Forsvarsministeriets departement i økonomisk og administrativ henseende. Forsvarets Auditørkorps er i funktionel såvel som personmæssig henseende adskilt fra og uafhængigt af Forsvaret. Dette indebærer, at en ordning, der på visse punkter svarer til den ordning, som blev indført med Politiklagemyndigheden, allerede eksisterer for så vidt angår Forsvarets Auditørkorps efterforskning af Forsvaret. Der ses derfor ikke at være behov for en (ny) særlig administrativ model i forhold til Forsvarets Auditørkorps svarende til Politiklagemyndigheden. For at markere Forsvarets Auditørkorps uafhængighed af Forsvaret kan det dog overvejes, at auditørembedet og Generalauditoriatet placeres geografisk adskilt fra Forsvarets myndigheder. Dvs. at Forsvarets Auditørkorps ikke placeres på Flyvestation Karup, men eksempelvis andetsteds i Viborg-området. Dette vil indebære, at der ikke som i dag kan opnås de fordele, der er ved samplacering og drift mellem Forsvarets etablissementer og Forsvarets Auditørkorps, men at der til gengæld herved signaleres en fysisk-faktisk uafhængighed mellem Forsvarets Auditørkorps og Forsvaret som sådan Afledte konsekvenser 4

5 En geografisk adskillelse fra Forsvarets områder/etablissementer indebærer ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. I forhold til de organisatoriske og ansættelsesmæssige forhold vil en udflytning medføre ændringer for dem, der flyttes, og der vil desuden være tale om visse engangsudgifter i den forbindelse, ligesom der kan være forskel på de ansattes rettigheder og pligter i forhold til at flytte med tjenestestedet/arbejdspladsen til en evt. ny geografisk placering. Dette vil afhænge af, hvilken lokalitet der vælges, ligesom det vil afhænge af de medarbejdere, der i den forbindelse berøres heraf. 2.2 Forholdet mellem Forsvarets Auditørkorps og Forsvarsministeriet I relation til forholdet mellem Forsvarets Auditørkorps og Forsvarsministeriet er der overvejet to modeller for styrkelse af uafhængigheden i behandlingen af militære straffesager: dels en overførsel af hele Forsvarets Auditørkorps til den civile anklagemyndighed under Justitsministeriets område, dels en ændring af den militære retsplejelov Styrkelse af uafhængighed Overførsel af hele området til den civile anklagemyndighed under Justitsministeriets område Ved en fuld overførsel til Justitsministeriets område styrkes Forsvarets Auditørkorps uafhængighed af Forsvaret og Forsvarsministeriet. Da den militære anklagemyndigheds opbygning og dens opgaver inden for straffeprocessen ved behandlingen af militære straffesager i alt væsentligt er de samme, som gælder for den almindelige anklagemyndighed, kunne der fra en umiddelbar betragtning endvidere være synergieffekter ved at overføre hele Forsvarets Auditørkorps til Justitsministeriets område. Der vil dog også være nogle afledte konsekvenser, der kan synes mindre hensigtsmæssige. Ved en fuld overførsel til Justitsministeriets område kan der være den ulempe, at der derved miste forståelse for det miljø, som efterforskningen vedrører, hvilket netop var baggrunden for ved den gennemgribende lovrevision i 2005 at opretholde en selvstændig militær anklagemyndighed. 2 Det skal hertil yderligere bemærkes, at auditørkorpset i dag udfører andre juridiske funktioner end selve straffesagsbehandlingen eksempelvis ydes rådgivning mv. Forsvarets Auditørkorps yder således bistand til Forsvarets myndigheder, når der er behov for efterforskning i eksempelvis tjenestemandssager, arbejdsskadesager eller erstatningssager. Generalauditoriatet foretager en konkret vurdering af ansøgere til og medlemmer af Hjemmeværnet i forbindelse med, at disse er sigtet for eller er dømt for strafbare forhold, og afgiver på baggrund af sagens strafferetlige elementer en udtalelse om den pågældendes egnethed som frivillig i Hjemmeværnet, idet den endelige afgørelse om medlemskab dog træffes hos hjemmeværnsmyndighederne. 2 Boston Consulting Group, s. 12 5

6 Generalauditøren er ydermere fagligt ansvarlig for den militære juridiske rådgiverordning og følger udviklingen på den humanitære folkerets område, informerer herom samt udgiver retningslinjer for og fører fagligt tilsyn med ordningen. Ansvaret for uddannelse af militærjuridiske rådgivere i krigens folkeret m.v. påhviler ligeledes generalauditøren, der efter drøftelse med Forsvarskommandoen fastsætter uddannelsesmål samt forestår planlægning og gennemførelse af uddannelsen. Der vil stadigvæk være et behov i Forsvaret for disse funktioner ved en fuld overførelse til Justitsministeriets område. Ændring af militær retsplejelov Forsvarsministeren er efter den nugældende militære retsplejelovs 6, stk. 3, generalauditøren og auditørerne overordnet og fører tilsyn med disse. Efter samme lovs 7, stk. 2, varetager forsvarsministeren de opgaver inden for den militære retspleje, som efter retsplejeloven er tillagt justitsministeren. Som det fremgår ovenfor kan forsvarsministeren efter de nugældende regler fastsætte bestemmelser om de militære anklageres udførelse af deres opgaver samt give de militære anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning. Endvidere behandler forsvarsministeren klager over afgørelser truffet af generalauditøren som 1. instans. Den nævnte beføjelse efter 98, stk. 3, til at give pålæg vedrørende tiltalerejsning er dog efter bestemmelsens forarbejder, som nævnt, forudsat anvendt særdeles sjældent. En mulig styrkelse af uafhængigheden mellem det ministerielle niveau og Forsvarets Auditørkorps kunne bestå i at ændre den militære retsplejelov, således at det direkte indføres, at ministerens muligheder for at give pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager alene forudsættes anvendt i helt særlige tilfælde, alternativt slet ikke Afledte konsekvenser Overførsel af hele området til JM Den først beskrevne model (JM) vil medføre et behov for lovændringer, idet militær lovgivning på flere områder i dag forudsætter, at området henhører under Forsvarsministeriets område. Desuden vil der ved en fuld overførsel være et omfattende behov for ansættelsesmæssige foranstaltninger samt organisatoriske ændringer og økonomisk ressortmæssig opdeling mv., ligesom de ovenfor beskrevne funktioner ud over de rent strafferetlige opgaver stadig vil være til stede og efterspurgt af Forsvaret, og derfor muligvis fortsat skal forankres inden for Forsvarsministeriets område. Ændring af militær retsplejelov 6

7 Model 2 (ændring af den militære retsplejelov) vil alene medføre lovgivningsmæssige ændringer, idet det vil skulle fremgå direkte af lovgivningen, at forsvarsministerens muligheder for at give pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager alene kan anvendes i helt særlige tilfælde, alternativt slet ikke. 2.3 Forholdet mellem de to auditørembeder og Generalauditoriatet I forbindelse med forholdet mellem de to auditørembeder og Generalauditoriatet er der overvejet to modeller for styrkelse af uafhængigheden i behandlingen af militære straffesager: dels en geografisk adskillelse mellem de to auditørembeder og Generalauditoriatet, dels en overførsel af Generalauditoriatet til Justitsministeriets område Styrkelse af uafhængighed Geografisk adskillelse af auditørembede(r) og Generalauditoriatet Denne model skal ses i sammenhæng med de ovenfor under afsnit 1.2 nævnte anbefalinger, hvorved auditørkorpset styrkes i første instans ved en samling i én enhed, og hvor der foretages en geografisk adskillelse ikke blot fra Forsvaret, men også mellem et samlet (og dermed styrket) auditørembede og Generalauditoriatet. Således styrkes ikke alene uafhængigheden udadtil, men også uafhængigheden i forholdet mellem de to instanser indadtil. Hermed tænkes på, at ved en geografisk adskillelse styrkes også indtrykket af uafhængighed. Ud fra en umiddelbar betragtning ville Generalauditoriatet mest optimalt kunne bibeholdes placeret i Københavnsområdet på grund af de mange samarbejdspartnere mv., der allerede er placeret dér. Generalauditørens primære anklagerfunktion er at behandle retssager i Højesteret. Desuden har Generalauditoriatet en bred berøringsflade med Forsvarsministeriets departement, Forsvarsministeriets Interne Revision, Rigsadvokaten samt den øvrige centraladministration, ligesom Generalauditøren repræsenterer auditørkorpset i forhold til Forsvarets øverste ledelse m.fl., herunder Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen. I forhold til en eventuel sammenlægning af auditørembederne kan der ud over de allerede nævnte fordele peges på, at den nuværende organisation med to auditørembeder i et vist omfang giver anledning til flere dobbeltfunktioner og dobbeltkompetencer, for eksempel visitering og journalisering, og at der er en risiko for, at der kan opstå forskellig praksis i forbindelse med sagerne og i forbindelse med den administrative styring af kontorerne. En samling af auditørembederne vil yderligere betyde omkostningseffektivitet, kvalitet, fleksibilitet og ensartethed i sagsbehandlingen. Ved at bibeholde Generalauditoriatets placering i Københavnsområdet og samtidig placere et samlet auditørembede i Jylland vil dette embede på sin side være tættere på interessenter 7

8 og samarbejdspartnere, som for militære interessenters vedkommende i høj grad er placeret i Jylland. Desuden er der flest soldater samt skyde- og øvelsesområder i Jylland, hvorfor en væsentlig del af efterforskning mv. vil foregå dér. Af hensyn til indtrykket af uafhængighed vil det dog som nævnt under pkt være hensigtsmæssigt også at placere et samlet auditørembede geografisk adskilt fra Forsvarets myndigheder og etablissementer. Overførsel af Generalauditoriatet til Justitsministeriets område Professor Gorm Toftegaard Nielsens bidrag til konsulentfirmaet Boston Consulting Groups analyse af 31. maj 2013 peger bl.a. på muligheden for, at Generalauditørens funktioner som en af flere mulige ændringsmodeller kunne overføres til den civile anklagemyndighed. Denne model indebærer, at en del af behandlingen af militære straffesager fortsat varetages af en myndighed på Forsvarsministeriets område, nemlig auditørembedet. Samtidig vil de funktioner vedrørende de militære straffesager, der i dag varetages af Generalauditoriatet, skulle varetages af en del af den civile anklagemyndighed, som hører under Justitsministeriets område. Selvom den civile anklagemyndighed i denne model f.eks. ville skulle føre tilsyn med auditørembedets behandling af militære straffesager og behandle klager over afgørelser truffet i den forbindelse, må modelen bygge på, at auditørembedets behandling af militære straffesager i et eller andet omfang også var underlagt forsvarsministerens ministeransvar. Det skyldes, at denne model ellers ikke i realiteten ville adskille sig fra den model, hvor hele området for behandling af militære straffesager blev overført til Justitsministeriets område, jf. pkt Hvis ikke forsvarsministeren efter modelen har et vist ministeransvar for den indholdsmæssige side af auditørembedets virksomhed, ville det eneste, som hørte under Forsvarsministeriets område, således være det personale- og bevillingsmæssige ansvar i forhold til embedet, og det ville være vanskeligt at se begrundelsen for at fastholde dette ansvar på Forsvarsministeriets område. Modellen med at overføre Generalauditoriatets funktioner til den civile anklagemyndighed, ville derfor betyde, at der ville være overlappende ministeransvar for så vidt angår behandlingen af militære straffesager. Et sådant overlap ville være meget uhensigtsmæssigt og usædvanligt, bl.a. fordi det kunne være vanskeligt både generelt og konkret at fastlægge, hvilken af de to ministre der har ansvaret. Hertil kommer, at en placering af det personale- og bevillingsmæssige ansvar hos én minister og en del af det faglige ansvar for sagsbehandlingen hos en anden minister ville være meget uhensigtsmæssig. Den civile anklagemyndighed og justitsministeren som politisk an- 8

9 svarlig for den civile anklagemyndighed ville således have meget vanskeligt ved hurtigt og effektivt at rette op på eventuelle problemer i sagsbehandlingen hos auditørembedet, eksempelvis med hensyn til sagsbehandlingstiden eller afgørelsernes kvalitet, hvis ansættelse af personale og bevillinger hørte under en anden minister. Endelig kan der for denne model (som ovenfor vedr. fuld overførsel) peges på, at der (i 2. instans) mistes forståelse for det område, som efterforskes (i 1. instans), og at Generalauditoriatet ud over de strafferetlige opgaver også varetager andre funktioner, som stadig vil være til stede og efterspurgt af Forsvaret og derfor muligvis fortsat skal forankres inden for Forsvarsministeriets område Afledte konsekvenser Geografisk adskillelse mellem de to auditørembeder og Generalauditoriatet En samling af auditørembederne (1. instans) og en samtidig geografisk yderligere adskillelse fra Generalauditoriatet vil ikke indebære lovgivningsmæssige konsekvenser. I forhold til de organisatoriske og ansættelsesmæssige forhold vil en samling af auditørembederne medføre ændringer for den auditørenhed, der flyttes, og evt. for begge de enheder, der skal samles, såfremt der i den forbindelse sker flytning til en helt ny geografisk placering. Der vil desuden være tale om visse engangsudgifter i den forbindelse, ligesom der kan være forskel på de ansattes rettigheder og pligter i forhold til at flytte med tjenestestedet/arbejdspladsen til en evt. ny geografisk lokation. Dette vil afhænge af, hvilken af landsdelene, der vælges som lokation for den samlede enhed, og hvilken placering, der vælges for den mindre udrykningsenhed, ligesom det vil afhænge af hvilke medarbejdere, der i den forbindelse berøres heraf. En overførsel af Generalauditoriatet til Justitsministeriets område Denne model vil kræve lovændringer på såvel Justitsministeriets som Forsvarsministeriets områder, ligesom den indebærer en række organisatoriske, ansættelsesmæssige og økonomiske konsekvenser. Det skal understreges, at det for nuværende ikke er muligt fuldt ud at fastlægge disse, idet der er en række uafklarede forhold vedrørende den nærmere organisering heraf, jf. også beskrivelsen ovenfor. Der kan dog allerede peges på spørgsmål såsom afklaring af, hvor ressortansvaret for den relevante lovgivning skal henhøre og i sammenhæng hermed, hvordan det parlamentariske ansvar (ministeransvarlighed) skal håndteres, når der skal være overlappende ministeransvar for så vidt angår behandlingen af militære straffesager. Der kan ligeledes peges på udfordringer i forhold til sagsprioritering, ressourceallokering, instruktionsbeføjelser mv., ligesom de ovenfor beskrevne funktioner ud over de rent strafferetlige opgaver stadig vil være til stede og efterspurgt af Forsvaret og derfor muligvis fortsat skal forankres inden for Forsvarsministeriets område. 9

10 3. Anbefalinger Det anbefales, at auditørembederne og Generalauditoriatet ikke overføres til Justitsministeriets område. 1. Samling af de to auditørembeder Det anbefales, at der gennemføres en sammenlægning til ét geografisk samlet auditørembede, idet en sådan samling vurderes at kunne medvirke til at skabe en ensartet sagsbehandling, sikre mulighed for vidensdeling, og vil kunne mindske omkostninger. 2. Geografisk adskillelse mellem auditørembeder (Jylland) og Generalauditoriatet (Københavnsområdet) Det anbefales, at der gennemføres en geografisk adskillelse af et samlet auditørembede og Generalauditoriatet, idet dette vurderes at kunne styrke indtrykket af uafhængighed såvel som den faktisk foreliggende uafhængighed. Det anbefales endvidere, at Generalauditoriatet bibeholdes placeret i Københavnsområdet på grund af de mange samarbejdspartnere mv., der allerede er placeret dér. Endelig anbefales det at placere et samlet auditørembede i Jylland, hvilket vil sikre en nærhed til de interessenter og samarbejdspartnere, som for militære interessenters vedkommende i høj grad er placeret i Jylland. Desuden er der flest soldater samt skyde- og øvelsesområder i Jylland, hvorfor en væsentlig del af efterforskning mv. vil foregå dér. 3. Placering uden for Forsvarets områder/etablissementer Det anbefales, at såvel auditørembede som Generalauditoriat placeres uden for fra Forsvarets områder/etablissementer, idet dette vurderes at kunne styrke indtrykket af uafhængighed så vel som den faktisk foreliggende uafhængighed. 10