Projektskitse Tidlig Indsats

Transkript

1 Projektskitse Tidlig Indsats Baggrund I 2016 vedtog Social- og Sundhedsudvalget strategien Ramme og Retning, hvilket har afstedkommet en række tiltag i Center for Handicap og Psykiatri (HAP). Et af tiltagene er projekt SMART indsats (nu Din Vej ), som har til formål at styrke det tidligt forebyggende, effektive og ressourceorienterede arbejde i HAP. I 2017 har Social- og Sundhedsudvalget godkendt HAP s forslag om yderligere tiltag for at håndtere centerets økonomiske udfordringer. Et af disse tiltag er en tidlig forebyggende indsats ( Tidlig Indsats ), som er en fortsættelse og styrkelse af arbejdet med Din Vej, hvor myndighedsarbejdet kombineres direkte med forebyggende indsatser. Sideløbende med disse tiltag er Karetmagerportens lokaler blevet ledige, og HAP forventer at få mulighed for at videreføre lejemålet og anvende lokalerne til det her skitserede tiltag. Formål Tidlig Indsats har til formål at kunne tilbyde en intensiv, straks hjælp til de borgere, der henvender sig med lettere problematikker, så borgeren på kort sigt bliver i stand til at mestre sit eget liv med mindst mulig eller ingen indgribende foranstaltninger. Her kunne der også være tale om kendte borgere, som afhjælpes med lettere udfordringer. Via denne indsats forventes det, at flere borgere hurtigere vil kunne klare sig, enten helt eller delvist, uden hjælp end i dag, og at varigheden og tyngden af indsatserne dermed nedbringes. Derved frigives der økonomiske og personalemæssige ressourcer i organisationen, der kan overføres til at håndtere andre, mere komplekse sager. Eksempelvis vil det lavere antal ansøgere betyde, at ressourcer til VUM kan omlægges til forebyggende indsatser. Målgruppe Målgruppen er alle nye borgere med lettere problematikker, som kan afhjælpes betydeligt på kort sigt. Især er der observeret et stigende behov for hjælp fra borgere med angst, navnlig blandt de unge. Fra politisk side er det derfor blevet besluttet, at særligt psykisk sårbare unge skal have fokus i målgruppen. Derudover peger KL s analyser på et stort potentiale i forhold til borgere med ADHD og tidlig forebyggelse 1. En yderligere relevant målgruppe, som kan indtænkes i projektet, er pårørende i forhold til råd, vejledning og støtte. 1 Fremtidens kapacitetsbehov på det specialiserede socialområde, KL, ( 1

2 Et konkret eksempel på målgruppesegmentet kan ses af bilag A fra Fredericia Kommune, hvor en række relevante borgere inden for målgruppen er præsenteret for at skitsere bredden og tyngden i målgruppen. I Hvidovre vil misbrug dog ikke være omfattet af målgruppen. Mål Målet på kort sigt Målet på den korte bane er, at borgerne henvender sig, oplever at tilbuddet er relevant og starter i tilbuddet, før udfordringerne bliver for store. Målet midtvejs Ved tidligt at tilbyde borgerne en indsats er midtvejsmålet, at borgeren gennemfører tilbuddet, fordi det opleves relevant og hjælpsomt. Den enkelte borger oplever at være bedre i stand til at tackle sine udfordringer, så borgeren behøver mindre eller ingen kommunale foranstaltninger. Målet på lang sigt Målet på den lange bane er, at borgerne efter forløbet kan klare sig uden eller mindre indgribende støtte fra kommunen. Mange borgere vil være helt afsluttet og/eller overgået til frivillige tilbud. Indsatsen Indsatsen i Tidlig Indsats vil være samtaler og aktiviteter, som med det samme kan hjælpe borgeren med at afklare og håndtere netop de(n) udfordring(er), som borgeren oplever. I samarbejde med borgeren tilrettelægges et skræddersyet og helhedsorienteret forløb ud fra den angivne udfordring i en kortere, tidsafgrænset periode. I praksis kunne forløbet være, at borgerens udfordring efter henvendelsen afklares via 1-3 indledende samtaler og evt. løses her. Både medarbejdere fra myndighed- og udførersiden deltager på disse møder. Ud fra det afdækkede behov tilrettelægges et kort, tidsafgrænset forløb for den enkelte borger, der har til formål at styrke borgerens mestring af udfordringen og derved eget liv. Tidsafgrænsningen kunne eksempelvis være på min 4 uger og max 20 uger. De kommunale tilbud, frivillige foreninger og evt. aftenskoler indtænkes i sammensætningen af forløbets tilbud, der alle er uvisiterede. De forskellige tilbud/aktiviteter kan både foregå på Karetmagerporten og hos samarbejdspartnerne, ligesom der også kan tænkes i web-baserede løsninger (fx virtuel pædagogisk støtte eller e-learningskurser). Hvis ikke borgeren vurderes at være i målgruppen under de indledende samtaler, henvises borgeren videre til rette instans. Udover det stationære personale på Karetmagerporten kan der (på sigt?) endvidere tænkes i et opsøgende team, som led i indsatsen. KL foreslår i deres katalog over budgetforslag netop, at der afsættes flere ressourcer til opsøgende funktion efter SEL 99, som led i den forebyggende indsats. 2 2 Kommunale veje til effektivisering, Katalog over budgetforslag, KLK,

3 Metode Generelt skal metoderne tage udgangspunkt i de konkrete målgrupper. Der skal så vidt muligt tages afsæt i virksomme metoder, hvor fokus er på hjælp til selvhjælp og på at aktivere borgerens netværk. Overordnet skal tilgangen være præget af recovery og rehabilitering. Ydelsestilbud Forløbet vil, som nævnt, blive sammensat af en række tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers oplevede behov, og kan bestå af følgende tilbud, enten enkeltvist eller i kombination: Individuel rådgivning/ad hoc hjælp til enkeltstående problematikker (fx læs og forstå post, hjælp til økonomi eller kontakt til kommunen) Individuelle samtaleforløb/coachende samtaler med fagprofessionel (fx i forhold til sundhed, uddannelse, erhverv eller personlig afklaring) Gruppeforløb, hvor borgeren kan arbejde med sine udfordringer sammen med andre borgere, der kan relatere til situationen (emne afhænger af borgernes problematikker) Træningsaktiviteter, der er målrettet specifikke færdigheder (fx ADL, IT og digital post eller fysisk træning) Netværksaktiviteter, der har fokus på styrkelse af borgerens positive, sociale netværk (fx ud fra problematik eller interesse) Velfærdsteknologiske løsninger, der umiddelbart kan afhjælpe oplevede udfordringer (fx lære at bruge en teknologi, låne den eller få bevilliget den) Ydelserne kan være drevet af både kommunale facilitatorer og/eller frivillige. De frivillige tilbud kan tilføre borgerne en anden værdi end kommunale tilbud, samtidig med, at de frivillige tilbud øger muligheden for, at borgerne kan deltage i relationsskabende fællesskaber. Eksempler herpå kan fx være ledsagelse til vigtige ting, interessebaserede aktiviteter eller buddyordning. På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke et frivillighedscenter i Hvidovre, så evt. indgåelse af samarbejdsaftaler med frivillige organisationer skal opdyrkes. Dette vil kræve en del ressourcer både i den etablerende fase og i den vedligeholdende fase, men forventningen er, at indsatsen til fulde kan betale sig ud fra både en økonomisk og menneskelig bundlinje. I forhold til de konkrete tilbud i Hvidovre er der på nuværende tidspunkt forslag om ADL-træning (til fx post og lign.), ligesom Lær at Tackle kurser synes oplagte. Tidlig Indsats vil ikke indeholde tilbud om misbrugsbehandling. De borgere, som har et misbrug, vil blive henvist til behandling gennem de nuværende instanser. Generelt gælder det, både i udviklingsfasen og i driften, at de tilbudte ydelser skal være responsive, dvs. at de skal afspejle den udvikling i behov, som opleves i borgergruppen. Som følge heraf og i takt med, at erfaringer og indsigt i målgruppen øges, vil der være tale om en løbende, trinvis proces i forhold til opstart og tilpasning af tilbud og ydelser. Beslutningen vedrørende de endelige tilbud i opstartsfasen vil ske ud fra en vurdering af behov, og af hvad der er realistisk at starte op inden for tidsrammen. 3

4 Organisering Organisatorisk vil der være tale om etablering af en fremskudt rådgivningsenhed, hvor myndigheds- og udførerdelen arbejder sammen om afklaring og helhedsorienterede tidlige indsatser. Såfremt alle nye henvendelser skal ske via den nye enhed, vil det betyde, at hele eller store dele af den nuværende Modtagelse fysisk rykkes til Karetmagerporten. Det kan overvejes, om evt. administrative opgaver fortsat skal varetages fra rådhuset, og der kan tænkes i rullende vagter på Karetmagerporten. Ligeledes skal det besluttes, hvordan den ledelsesmæssige del skal forankres i den nye indsats. Åbningstid Åbningstiden for selve enheden vil primært være i dagtimerne, men aftentimerne kan også være en mulighed. Kapacitet Kapaciteten, her forstået som forventet antal henvendelser/forløb, afhænger af bredden i definitionen af målgruppen. Herudfra kan et forventet antal medarbejderressourcer anslås, opgjort i antal fuldtidsårsværk. I Fredericia, der har et befolkningsgrundlag svarende næsten til Hvidovre ( indbyggere) og ca brugere/henvendelser på et år, har de 11 medarbejdere, herunder 2 opsøgende gadeplansmedarbejdere samt en medarbejder i skånejob. I Esbjerg, hvor befolkningsgrundlaget er på indbyggere, har de 12 medarbejdere (8 fra myndighed, hvoraf to er på vagt ad gangen, samt 4 fra udfører) til ca. 700 borgere p.t. Der er i øjeblikket ansat 6 medarbejdere i team 3 (Modtagelsen) i Hvidovre. Ses der på det nuværende antal henvendelser i Modtagelsen, viser den første opgørelse for september måned, at ca. 600 borgere har henvendt sig. Dette antal dækker dog både over personlige henvendelser og telefoniske henvendelser, ligesom opgørelsen rummer henvendelser fra både samarbejdspartnere og borgere. Et forsigtigt skøn vil være, at ca. 2/3 af de nuværende henvendelser er telefonisk og 1/3 personligt, svarende til at ca. 400 af henvendelserne vil være telefonisk eller på mail per måned. Lovgivning Per 1. januar 2018 træder ændringerne af serviceloven i kraft, hvilket blandt andet gør det muligt for kommunerne at sætte ind med tidlige, forebyggende indsatser på et tidspunkt, hvor der ikke er tale om, at borgeren ellers er berettiget til ydelser efter serviceloven. Her tænkes især på indsatser, der giver hjælp til selvhjælp, som skaber sociale netværk eller som aktiverer borgernes egne ressourcer, så borgerne bliver i stand til at mestre egen situation. Endvidere øges kommunernes mulighed for at benytte de kompetencer og tilbud, som den frivillige sektor kan levere i forhold til forebyggelse, samværstilbud i form af netværksgrupper, klubtilbud mv., som et generelt supplement til den kommunale indsats. For en uddybning af indholdet i revisionen af serviceloven se bilag B. 4

5 Økonomi I etableringen og driften af det nye tiltag vil der være tale om en omlægning af eksisterende ressourcer. Som følge af det tidligere tilbud i Karetmagerporten er driften til det nye tiltag allerede på budgettet, mens udgift til løn vil blive fundet via omrokering af ressourcer. I forhold til evt. udgift til ny leder på Karetmagerporten vil dette skulle tilføres. En evt. merudgift til løn forventes at blive hentet via de besparelser, som den nye indsats leverer. Her er det vigtigt samtidigt at holde de øvrige ønskede besparelser for øje, så det økonomiske udfald fortsat bliver med positivt fortegn. Derudover kan der være behov for at hente ressourcer til udvikling og etablering af ny praksis samt evt. til efteruddannelse af medarbejderne. Evaluering af effekt Forventningen er, at resultatet af projektet vil kunne ses ved et generelt fald i såvel længden, tyngden og antallet af især de lettere indsatser. Erfaringer fra Esbjerg og Fredericia kommuner peger eksempelvis på et væsentligt fald i borgere, der modtager 85 støtte, såvel som et fald i antallet af henvendelser til akuttilbud og modtagere af øvrige støtte foranstaltninger. Udfaldet vil med andre ord kunne ses som en positiv effekt ud fra flere parametre: Økonomisk vil der være tale om en væsentlig udgiftsreduktion grundet de færre, kortere og mindre indgribende iværksatte foranstaltninger. Konkret vil dette kunne dokumenteres via en opgørelse (før/efter) over eksempelvis: antal henvendelser, antal sager (der hhv. oprettes og afsluttes), tyngden af indsatserne (indsatstrappe), trækket på de forskellige foranstaltninger opgjort i antal og udgift (fx ifht. 85 støtte og 107), længden af forløbene (herunder varigheden af foranstaltningerne), typen af hjælp samt borgers status efter forløbet. I opgørelsen er det endvidere vigtigt at skelne til målgruppens demografi (alder, diagnose m.m.). Borgernes oplevede livskvalitet forventes ligeledes at stige, som følge af at borgerne oplever hurtigere hjælp og mindre indgribende foranstaltninger. Dette vil, udover de overstående analyser, kunne ses ved dokumentationen af FIT på borgerniveau. 5

6 Bilag A Eksempel på segmentering af målgrupper til Tidlig Indsats, Fredericia Kommune 6

7 Bilag B Revision af Serviceloven Aftalen indeholder følgende tiltag til at sikre en tidlig forebyggende indsats: Øget mulighed for at sætte ind med tidlig forebyggende indsats. Der gives bedre muligheder for at etablere og anvende gruppebaserede tilbud om hjælp og støtte. Ligeledes gives der mulighed for at iværksætte individuelle tilbud om socialpædagogisk hjælp og støtte i en tidsbegrænset periode, fx op til seks måneder. Kommunerne skal medtage borgernes ønsker og behov i overvejelserne om iværksættelse af indsats. Udbygget samarbejde med civilsamfundet. Kommunernes mulighed for at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige opgaveløsning i den lokale kontekst tydeliggøres. Den frivillige indsats er et supplement til den fagprofessionelle indsats og ændrer ikke på det serviceniveau, der følger af den kommunale serviceforpligtigelse. Kommunen er således fortsat forpligtet til at yde den nødvendige bistand og støtte efter serviceloven til de borgere, som måtte have brug herfor. Mulighed for tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder i en kortere tidsbegrænset periode. Kommunerne får mulighed for at vælge at dispensere fra det krav om varig funktionsnedsættelse, der i dag findes i bestemmelserne om hjælpemidler og forbrugsgoder i en kortere tidsafgrænset periode typisk en revalideringsperiode, hvor borgeren via et hjælpemiddel eller forbrugsgode nemmere kan opretholde forbindelsen til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet mv. Sociale akuttilbud. Der etableres hjemmel for kommunerne til at kunne oprette og drive sociale akuttilbud som led i kommunernes indsats over for borgere med en psykisk lidelse. 7