Lokalplan. Vejledning. Vejledning til indberetning af en lokalplan med tilhørende delområder og byggefelter i Plandata.dk

Transkript

1 Vejledning Lokalplan Vejledning til indberetning af en lokalplan med tilhørende delområder og byggefelter i Plandata.dk Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: Dato:

2 Indholdsfortegnelse Revisionshistorik Indledning Datamodellen PlanDK Log-in og rettigheder på Plandata.dk Plandata.dk s support Forsiden overblik over indberettede planer Fejlretning og aflysning af planer Indberetning: Kladde til forslag Trin 1 Stamdata Generelle oplysninger Geografi Tegneværktøjet Upload geometri Delområder Trin 2 Zone og anvendelse Zone Kompleks plan Anvendelse Øvrigt (om bevaring, skilte og facader) Trin 3 Omfang og udstykning Omfangsbestemmelser Udstykning Øvrigt Trin 4 Byggefelter Trin 5 Datoer og parter Datoer Høringsparter Trin 6 Opsummering og offentliggørelse Indberetning: Kladde til vedtaget Stamdata Datoer

3 4.3. Opsummering og offentliggørelse Aflysning af en lokalplan Fejlretning af en vedtaget lokalplan Supplerende høringsperiode

4 Revisionshistorik Her vil ændringer i dokumentets forskellige versioner fremgå. Visionsnummereringen følger følgende regler: 1) Mindre rettelser af fejl og mangler, herunder stavefejl og mindre tilføjelser af forklarende tekst. a) Rettelserne har ingen betydning for registreringsbehov og begrebsnavngivning. b) Foretages løbende. c) Kommunikeres via d) Udgivelseskode ) Større uddybende og præciserende tilføjelser og rettelser. a) Ændringerne har ingen betydning for registreringsbehov og begrebsnavngivning. b) Foretages efter behov. c) Kommunikeres via d) Udgivelseskode ) Ændringer og / eller tilføjelser af registreringsbehov, begreber og navngivning. a) Rettelserne har betydning for registreringsbehov, begrebsnavngivning mm. Ændringerne berører derfor Plandata s database-setup og Plandata s snitflader. b) Kommunikeres via c) Udgivelseskode Versionsnummer Dato / / / / Beskrivelse af ændringer Første version Mindre korrekturrettelser og rettelser af links Gennemgribende strukturel omvæltning. Præcisering af indhold både på illustrationer og i brødtekst. Opdatering af specifikke anvendelseskoder og -kategorier 4

5 Figur 1: Opbygningsdiagram 1. Indledning En lokalplan indberettes i tre forskellige niveauer: Lokalplanområdet, delområder og byggefelter. Se venligst Figur 1: Opbygningsdiagram Figur 2 ovenfor. En ny lokalplan vil altid først blive oprettet som en Kladde til forslag. Kladden kan gemmes og tilrettes flere gange, og herefter kan den offentliggøres som Forslag. På samme måde er det efterfølgende muligt at forberede en Kladde til vedtagelse, der senere kan offentliggøres som Vedtaget. Endelig kan planen Aflyses, når den eventuelt erstattes af en ny lokalplan eller byrådet vedtager, at den ikke længere skal være gældende. 5

6 Lokalplandelområder og byggefelter nedarver moderplanens status, og det er derfor kun nødvendigt at foretage statusskift for moder -lokalplanen. I et normalt livsforløb skifter en lokalplan således status på følgende måde: Kladde til forslag Forslag Kladde til vedtagelse Vedtaget Aflyst Indberetning af en lokalplan i disse forskellige statusser beskrives i de følgende afsnit, og det gennemgås, hvorledes man indberetter en lokalplan med de tilhørende lokalplandelområder og byggefelter. Plandata.dks indberetningsmodul findes her: Modulet indeholder både mulighed for at indberette ved hjælp af brugergrænsefladen på Plandata.dk og ved at uploade på baggrund af egne GIS-filer. Denne vejledning er tiltænkt som både en introduktion og et opslagsværk til indberetning af lokalplaner. Der kan derfor forekomme adskillige gentagelser Datamodellen PlanDK2+ Indberetningsmodulet til Plandata.dk er baseret på datamodellen PlanDK2+ (som er en opdatering af den tidligere datamodel PlanDK2 i det gamle PlansystemDK). I datamodellen beskrives alle de felter, der er obligatoriske og frivillige at indberette. Her kan også læses detaljer om de enkelte felters formater mm. Datamodellen PlanDK2+ kan ses her: Link til Plandk2+. ( Log-in og rettigheder på Plandata.dk Login til Plandata.dk sker via FællesBrugerRettighedsSystemet (FBRS). Brugere af Plandata.dk skal derfor have en NemID medarbejdersignatur og signaturen skal være tildelt de rigtige rettigheder. Plandata.dk s support kan desværre ikke hjælpe med dette, men i stedet kan forespørgsler om nye brugere rettes til Nets DanID forespørgsler om hjælp til teknisk opsætning rettes til Digitaliseringsstyrelsen forespørgsler om tildeling af rettigheder rettes til Erhvervsstyrelsens Kundecenter Se mere på denne side om Medarbejdersignatur og Rettigheder på planinfo.dk. ( Plandata.dk s support Supporten kan svare på spørgsmål vedr. Plandata.dks indberetningsmodul, kortmodul og webservices samt spørgsmål vedr. Plandata.dk generelt. support.plandata@erst.dk Telefon: (+45) Telefonen er åben alle hverdage fra kl. 09:00-14:00. 6

7 I ekstraordinære tilfælde kan telefonen være lukket inden for normal åbningstid. Det vil i så fald fremgå af Planinfo.dk. Har du akut brug for hjælp i sådan en situation, kan du sende en , som vi vil blive besvaret hurtigst muligt. 2. Forsiden overblik over indberettede planer På overblikket (Figur 3) vises alle planer, der er indberettet til Plandata.dk fra den kommune eller myndighed, du indberetter fra. I topmenuen kan du vælge, hvilke planer, du gerne vil se som rækker på listen nedenfor. Til venstre kan du i rullemenuen (Figur 3: A) vælge hvilken planstatus, og umiddelbart til højre herfor (Figur 3: B) kan du vælge hvilke(n) plantype(r), der skal fremgå på listen. Bemærk, at der kan vælges flere plantyper, men kun én status ad gangen. Er feltet Vælg plantype tomt, vises alle plantyper. 7

8 Til højre findes et søgefelt (Figur 3: C), hvor du kan søge efter en plan ved hjælp af de attributter, der vises på listen det vil sige PlanID, Plannummer eller Plannavn. Bemærk, at søgefunktionen arbejder sammen med rullemenuen for planstatus og med feltet for valg af plantype. Det betyder, at hvis du søger efter en specifik plan, skal status-menuen være korrekt indstillet, og i plantype-feltet skal den korrekte plantype være angivet, eller feltet skal være helt tomt. A B C D Figur 3: Overblik over indberettede planer På listen over planerne, der fremkommer ved din søgning, kan du til højre i planens række trykke på Vis plan (Figur 3: D), hvilket vil føre dig til en side, hvor du kan se et overblik over alle oplysninger om planen som på Figur 4 nedenfor. 8

9 2.1. Fejlretning og aflysning af planer Scroller du helt til bunden af dette billede (se Figur 5), kan du nederst på siden se en række knapper. Klikker du på knapperne til højre, kan du hhv. fejlrette (E) og aflyse planen (F), du har lukket op for. Bemærk, at det ikke er muligt at fejlrette en lokalplan, der er i offentlig høring. Figur 4: Overblik over en plan under Vis plan E F Figur 5: Bunden af overbliks-siden 9

10 3. Indberetning: Kladde til forslag For at oprette en lokalplan som kladde til forslag, skal du trykke på Opret på forsiden af indberetningsmodulet til Plandata.dk. I menuen, som kommer frem herunder, vælger du Lokalplan. Figur 6: Opret en lokalplan Som al indberetning til Plandata.dk foregår indberetningen af en lokalplan kladde til forslag trinvist. I menuen til venstre (Figur 7: A) i indberetningsvinduet kan du løbende følge, hvor langt du er i indberetningsprocessen. Du kan også løbende se, om der mangler data (markøren ), eller om alt er udfyldt korrekt (markøren ). Hvis der mangler data, skyldes det, at et obligatorisk felt ikke er udfyldt. Obligatoiske felter er i Plandata.dk markeret med en rød asterisk. Figur 6: Opret en lokalplan Igennem hele indberetningsforløbet bør du gemme dit arbejde regelmæssigt. På hvert trin i indberetningsprocessen findes en knap, hvor du kan gemme dit arbejde (Figur 7: B). Vær opmærksom på forskellen mellem felternes baggrundsfarve (Figur 7: C). Felter med hvid baggrund kan udfyldes af dig, mens felter med lysegrå baggrund automatisk vil blive udfyldt af systemet. A C Figur 7: Generel opbygning af brugerfladen på Plandata.dk Indberet B 10

11 3.1. Trin 1 Stamdata Det første du vil møde er det første indberetningstrin, hvor du kan indberette lokalplanens stamdata. Med stamdata forstås de generelle oplysninger, der vedrører planens navngivning og identifikation disse forklares i afsnit Plandokumentet indberettes også i dette trin. Til slut indberettes planens geografiske afgrænsning, se afsnit Bemærk venligst, at alle felter markeret med rød asterisk i Plandata.dk er obligatoriske. Husk også løbende at gemme dit arbejde ved at trykke på Gem i nederste højre hjørne, hvis du arbejder længe i ét skærmbillede. Figur 8: Indberetning af stamdata 11

12 Generelle oplysninger Det første, der skal udfyldes ved indberetning af en lokalplan, er de følgende felter: Plannummer *: Din kommunes interne nummerering af planen. Plannummeret skal være unikt. Det vil sige, at der ikke må være andre lokalplaner i din kommune, der har det samme plannummer. Plannavn *, Det kendenavn, din kommune har givet planen. Plannavnet skal være unikt. Det vil sige, at der ikke må være andre lokalplaner i din kommune, der har det samme plannavn. Plandistrikt: Eventuel angivelse af, hvilket plandistrikt, lokalplanen hører under. Felterne Plantype, Planid og Kommune bliver automatisk udfyldt af systemet. Plandokument *: Du kan uploade dit plandokument i PDF-format til lokalplanen på to forskellige måder. Den første er at trykke på Upload Plandokument, hvorefter din computers stifinder vil åbne, så du derigennem kan finde filen, du vil uploade. Den anden er at trække filen fra sin placering på computeren til boksen med stiplet ramme som vist på Figur 9. Når du har uploadet dokumentet succesfuldt, vil du se teksten Filen er uploadet eller filens navn til højre for upload-knapperne. Du har her muligheden for at slette filen igen ved at trykke på Slet eller at downloade filen ved at trykke på Hent. Denne sidste mulighed giver dig mulighed for at dobbelttjekke, om det uploadede plandokument er korrekt Geografi Figur 9: Upload af plandokument For at tilføje lokalplanens geografiske afgrænsning (geografi), trykker du på Tilføj Geografi. Et nyt vindue vil nu åbne (se Figur 10), hvor du enten kan indtegne planens geografi manuelt eller uploade din GIS-fil, som indeholder plangeografien. Vil du tegne planens geografi i brugerfladen, kan du benytte dig af tegneværktøjerne i venstremenuen, se afsnittet nedenfor. Du kan til hver en tid folde menuen sammen ved at klikke på menuens rubrik. Vil du derimod uploade en GIS-fil, som indeholder planens geometri, kan du åbne menuen Upload geometri. Figur 10: Geografi-vinduet 12

13 Tegneværktøjet Figur 11 A: Tegn Geometri. For at begynde at tegne, skal du vælge den geometritype, du gerne vil tegne. Lokalplaner er altid polygoner, og du vil derfor ikke kunne vælge de andre to geometrityper. Du tegner ved at tilføje knudepunkter på kortet se kortudsnittet på Figur 12 for et nærbillede af konceptet. Figur 11 B: Rediger geometri. Når du har tegnet geometrien, har du med værktøjerne under Rediger geometri mulighed for at rette eller ændre i den geometri, du har tegnet. Du skal først klikke på det ønskede værktøj og derefter på den geometri, du vil rette. En geometri er aktiv når den er blå og knudepunkterne er synlige. Er den rød, er du ikke i gang med at ændre i den. Værktøjerne, der er relevante i forbindelse med lokal-plangeografien, er: - Modificér: Når du har klikket på en geometri, kan du modificere denne ved at trække i knudepunkterne. Du kan også markere et knudepunkt ved at klikke på det en enkelt gang, og derefter vil det være muligt at trykke på Slet knudepunkt for at slette knudepunktet. A B C D - Flyt: Når du har klikket på en geometri, kan du flytte denne ved at trække den til det ønskede sted på kortet. Figur 11: Tegneværktøjets værktøjsmenu Ved brug af knappen Tilbage kan du fortryde din seneste handling. Ved brug af Frem kan du fortryde at have trykket på Tilbage. Figur 11 C: Buffer. Vil du lægge en bufferzone omkring en allerede tegnet geometri og dermed udvide denne, kan du gøre det ved at indskrive den ønskede ekstra afstand i meter og derefter trykke Figur 12: Nærbillede af markeret geometri med knudepunkter på knappen Buffer. Hvis din geografi indeholder flere geometrier, kan du vælge hvorvidt bufferzonen skal lægges omkring alle geometrier eller omkring en enkelt geometri, som skal være markeret, før du trykker på Buffer. Figur 11 D: Snap. Her kan du vælge, om dine nye knudepunkter skal snappe til andre knudepunkter, andre linjer, eller ikke snappe overhovedet, når du tegner nye geometrier eller retter i allerede eksisterende geometrier. 13

14 Upload geometri Du kan uploade en GIS-fil i en komprimeret mappe (.zip) i disse filformater: Shape (.shp) MapInfo (.tab).gml Du kan uploade din GIS-fil i.zip-mappen to forskellige måder. Den første er at trykke på Upload geometri, hvorefter din computers stifinder vil åbne, så du derigennem kan finde.zipmappen, du vil uploade. Den anden er at trække.zip-mappen fra sin placering på computeren til boksen med stiplet ramme som vist på Figur 13. Figur 13: Værktøjet til upload af geometri Delområder Hvis lokalplanen indeholder delområder, kan du tilføje ved at trykke på Tilføj delområde (Figur 14: E). Du kan tilføje flere delområder ved at trykke gentagne gange. Vil du slette et delområde igen, kan du trykke på Slet (Figur 14: F). For delområdet skal der angives følgende generelle oplysninger (Figur 14: G) Delområdenavn *: Det er obligatorisk at give delområdet et navn. Delområdenavnet skal være unikt. Det vil sige, at der ikke må være andre delområder inden for lokalplanen, der har det samme navn. Delområdeid: Udfyldes automatisk af systemet. Tryk på Tilføj geografi (Figur 14: H) for at tilføje en geografi til delområdet. Geografi-værktøjerne fungerer på samme måde som for hele lokalplanen. Se afsnit for en gennemgang heraf. Den eneste forskel er, at delområderne i sagens natur skal ligge inden for lokal-plangeografien. E G F H Figur 14: Oprettelse af delområder 14

15 3.2. Trin 2 Zone og anvendelse I dette trin indberettes zonestatus samt generelle og specifikke anvendelseskategorier. Det er vigtigt, at informationerne registreres på det korrekte niveau enten på lokalplanniveau eller på delområdeniveau. Hvis oplysningerne registreres på lokalplan-niveau, dvs. for hele lokalplanen, du indberetter, kan du indberette alle oplysninger på én gang. Hvis oplysningerne derimod reguleres på delområdeniveau, vil det være nødvendigt at scrolle til skærmbilledets bund, hvor de delområder, du har oprettet, vil fremgå (se Figur 15: Koncept for indberetning på delområdeniveau for konceptet). Indberetning på delområdeniveau såvel som lokalplanniveau følger samme metode. Hvis indberetningen ikke reguleres på lokalplanniveau men på delområdeniveau, afkrydser du feltet Marker her hvis (se Figur 16: A). Når du gør det, forsvinder muligheden for at indberette reguleringen på lokalplanniveau. Figur 15: Koncept for indberetning på delområdeniveau Zone B A Figur 16: Indberetning af zoneforhold 15

16 Det er obligatorisk at angive, hvorledes lokalplanen forholder sig til regulering af zone. Husk, at konceptet for zoneregulering er, at landzonen er de områder, der hverken er byzone eller sommerhusområde det er det, du kan vælge i rullemenuen (se Figur 16: B). Afkryds i feltet Marker her (Figur 16: A), hvis zonestatus ikke er entydig inden for lokalplanområdet dvs. hvis lokalplanen indeholder flere end én zonestatus eller hvis lokalplanområdets zonestatus ikke ændres fra den eksisterende situation Kompleks plan Afkryds feltet i denne del af indberetningssiden, hvis lokalplanen er kompleks. En plan er kompleks, hvis der er afgørende betingelser tilknyttet reguleringerne, der omhandler anvendelse, omfang og udstykning, som medfører, at der ikke kan ske en retvisende, vejledende nedbrydning af bestemmelserne på deljordstykkeniveau. Hvis du vælger at afkrydse dette felt, kan du ikke angive anvendelseskategorier. Vær opmærksom på, at hvis feltet Kompleks Plan afkrydses, vil planen blive behandlet manuelt ved vurderingsmyndigheden. Hvis der er problemer med tolkningen af planens bestemmelser, vil vurderingsmyndigheden tage kontakt til kommunen Anvendelse C D E F Figur 17: Indberetning af anvendelse Når du indberetter anvendelse, kan du vælge at afkrydse feltet Marker her hvis (Figur 17: C), hvis anvendelsesbestemmelser er knyttet til de enkelte delområder og ikke for lokalplanområdet som helhed, eller hvis planen ikke har anvendelsesbestemmelser men fx omhandler skiltning eller en bevarende lokalplan. 16

17 Den generelle anvendelseskategori vælges i Figur 17: D. Feltet er obligatorisk. Dette felt er en rullemenu, hvor du har de følgende valgmuligheder (se Figur 18: Generelle anvendelseskategorier): Kode Beskrivelse 11 Boligområde 21 Blandet bolig og erhverv 31 Erhvervsområde 41 Centerområde og butikker 51 Rekreativt område 61 Sommerhusområde 71 Område til offentlige formål 81 Tekniske anlæg og trafikanlæg 91 Landområde 96 Andet Figur 18: Generelle anvendelseskategorier Specifikke anvendelseskategorier er obligatorisk at angive. Det gøres i feltet som vist på Figur 17: E. Dette gør du ved enten at trykke i feltet, således at en rullemenu kommer frem, eller ved at skrive den specifikke anvendelseskategoris navn eller kode i feltet, hvorefter den valgte mulighed vil dukke op i menuen feltet fungerer også som et søgefelt. Se Figur 19 for et eksempel på dette princip. Det er muligt at angive flere specifikke anvendelser med dertil hørende bebyggelsesregulerende bestemmelser. Figur 20 på side 9 viser en liste over alle specifikke anvendelseskategorier og deres tilhørende koder. Figur 19: Indberetning af specifikke anvendelseskategorier Kode Beskrivelse Kode Beskrivelse 17

18 1100 Boligområde 5130 Ferie- og kongrescenter 1110 Åben-lav boligbebyggelse 5131 Campingplads og vandrerhjem 1120 Tæt-lav boligbebyggelse 5190 Øvrige ferie- og fritidsformål 1130 Etageboligbebyggelse 6110 Sommerhus- og fritidsboligbebyggelse 1150 Almene boliger 7100 Område til offentlige formål 1160 Fællesanlæg 7110 Uddannelsesinstitutioner 2120 Landsbyområde 7120 Sundhedsinstitutioner 3100 Erhvervsområde 7133 Daginstitutioner 3110 Kontor- og serviceerhverv 7135 Døgninstitutioner 3120 Let industri og håndværk 7140 Kulturelle institutioner 3130 Tung industri 7150 Offentlig administration 3140 Virksomheder med særlige 7160 Religiøse institutioner og gravpladser beliggenhedskrav 3150 Havneerhvervsområde 7180 Fængsler 3155 Transport- og logistikvirksomheder 8100 Tekniske anlæg 3165 Produktionsvirksomheder 8110 Forsyningsanlæg 3166 Konsekvensområde omkring 8111 Vindmølleanlæg produktionsvirksomheder 3167 Transformationsområde 8112 Husstandsvindmølle 3170 Byomdannelsesområde 8120 Deponeringsanlæg 3180 Oplevelsesøkonomisk center 8130 Rensningsanlæg 3190 Fødevarevirksomhed med besøgsfaciliteter 8133 Solenergianlæg 4115 Bymidte 8134 Regnvands- og klimaanlæg 4120 Bydelscenter 8160 Biogasanlæg 4130 Butikker til lokalområdets forsyning 8170 Landskabstekniske anlæg 4135 Butikker 8180 Trafikanlæg 4170 Lokalcenter 8181 Vejanlæg 4175 Butikker med særligt pladskrævende varer 8182 Parkeringsanlæg 4177 Tankstation 8183 Stianlæg 4180 Publikumsorienterede serviceerhverv 8185 Lufthavn 4190 Aflastningsområde 8186 Helikopterlandingsplads 5110 Større rekreativt område 8190 Trafikterminal 5111 Koloni- og nyttehaver 8195 Transportkorridor 5115 Nærrekreativt område 9100 Landområde 5116 Beplantning 9110 Jordbrugsområde 5117 Bevaringsværdig beplantning 9120 Naturområde 5120 Sports- og idrætsanlæg 9125 Faunapassage 5121 Golfbaneanlæg 9130 Militære anlæg 5122 Støjende fritidsanlæg 9140 Råstofindvinding 5123 Lystbådehavn 9170 Industrielt landbrug Figur 20: Specifikke anvendelseskategorier 18

19 Miljøklasser indberettes i felterne som vist på Figur 17: F på side 16. Det gøres ved at indberette den minimum og maksimum tilladte miljøklasse jf. miljøbeskyttelsesloven ved at vælge disse i de to rullemenuer som vist på Figur 21. Figur 21: Indberetning af miljøklasser Øvrigt (om bevaring, skilte og facader) De sidste to felter, du kan afkrydse i trin 2 befinder sig under overskriften Øvrigt. Det første felt (Figur 22: G) vedrører bygningsbevaringsbestemmelser. Markér her, hvis der er bestemmelser for bygningsbevaring for planområdet som helhed. Det andet felt (Figur 22: H) angiver, at der er bestemmelser for, hvordan skilte og facader må se ud i det område planen omfatter, hvis det er afkrydset. G H Figur 22: Øvrige indberetninger i trin 2 19

20 3.3. Trin 3 Omfang og udstykning I trin 3 kan du indberette bestemmelser for omfang og udstykning. Husk, at det er vigtigt, at oplysninger indberettes på det korrekte niveau enten på delområdeniveau eller lokalplanniveau. Figur 23: Velkomstskærmbilledet, trin 3 20

21 Omfangsbestemmelser Ved indberetningen af omfangsbestemmelser har du flere muligheder. Afkrydser du feltet Marker her hvis (Figur 24, A), betyder det, at omfangsbestemmelser ikke reguleres på lokalplanniveau, men på delområdeniveau. Markér derfor dette felt, hvis omfangsbestemmelser er knyttet til de enkelte delområder og ikke for lokalplanområdet som helhed, eller hvis planen ikke har omfangsbestemmelser men fx omhandler skiltning eller en bevarende lokalplan. A B Figur 24: Indberetning af omfangsbestemmelser uden tilføjede bestemmelser Hvis omfangsbestemmelserne reguleres på delområdeniveau, kan du angive dette under delområderne nederst på trin 3-siden under overskriften Delområder. For at tilføje omfangsbestemmelser til lokalplanen på det ønskede niveau, trykker du på Tilføj omfangsbestemmelser som vist på Figur 24: B. Når du tilføjer en omfangsbestemmelse, kan du se den under Tilføj-knappen. Det vil se ud som på Figur 26: C. Du kan tilføje de følgende omfangsbestemmelser: Max bebyggelsesprocent Max etageareal (m 2 ) Max rumfang (m 3 pr. m 2 ) Max antal etager Max bygningshøjde (m) Max andel bebygget grund (%) Reguleringernes maxværdier angives i feltet til venstre 21

22 Indberetningen af max bebyggelsesprocent, max etageareal og max rumfang kræver endvidere en angivelse af, hvordan omfangsbestemmelsen er beregnet. Dette gøres ved at vælge én af de følgende i rullemenuen set på Figur 26: D. Du kan vælge de følgende muligheder: Den enkelte ejendom Den enkelte grund Det enkelte jordstykke Området som helhed Forskellen på enhederne den enkelte ejendom, den enkelte grund og det enkelte jordstykke kan være svær at adskille fra hinanden. Figur 25 illustrerer forskellen enhederne vha. de farvede felter. Matrikelnummer 4a (den røde firkant) er både et jordstykke, en ejendom og en grund. Matrikelnummer 2a og 5a (de grønne firkanter) er to jordstykker (hvert jordstykke har sit eget matrikelnummer), men kun en ejendom (har samme ejer) og en grund (jordstykker, der grænser op til hinanden, anses for at være en grund). Matrikelnummer 1a og 3a og 6a (de blå firkanter) er tre separate jordstykker (hvert jordstykke har sit eget matrikelnummer), men en ejendom (har samme ejer) og to grunde (jordstykke 3a og 6a udgør en grund, da de grænser op mod hinanden, mens 1a geografisk er afgrænset fra 3a og 6a og derfor udgør en grund i sig selv). Figur 25 22

23 Til slut, i Figur 26: E angives den specifikke anvendelse, som omfangsbestemmelsen knytter sig til. Du vil kunne vælge de specifikke anvendelser, som du har angivet i trin 2. Grunden til, at du kan indberette to ens omfangsbestemmelser til samme (del)område, er, at forskellige reguleringer kan knytte sig til forskellige specifikke anvendelser. Hvis f.eks. bebyggelsesprocenten for åben/lav bolig er 25%, mens bebyggelsesprocenten for tæt/lav bolig er 30%, bør der tilføjes to bebyggelsesprocenter, som hver især tilknyttes deres specifikke anvendelser. C D E Figur 26: Indberetning af omfangsbestemmelser med tilføjede omfangsbestemmelser Udstykning F G Figur 27: Indberetning af udstykningsbestemmelser 23

24 Når du indberetter udstykningsbestemmelser, kan du afkrydse feltet Marker her hvis (Figur 27: F), hvis den mindste udstykningsstørrelse er knyttet til de enkelte delområder og ikke for lokalplanen som helhed, eller hvis planen ikke regulerer mindste udstykningsstørrelse. Er feltet ikke markeret, kan du angive mindste udstykningsstørrelser derunder (Figur 27: G). Du kan indberette forskellige udstykningsstørrelser i de forskellige felter: Min udstykningsstørrelse (m 2 ) Angiver planens minimums udstykningsstørrelse uafhængigt af anvendelse. Min udstykning for dobbelthus (m 2 ) Hvis planen giver mulighed for etablering af dobbelthuse, skal min udstykningsstørrelse for denne boligtype angives her. Min udstykning for rækkehus (m 2 ) Hvis planen giver mulighed for etablering af rækkehuse, skal min udstykningsstørrelse for denne boligtype angives her Min udstykning tofamiliehus (m 2 ) Hvis planen giver mulighed for etablering af tofamilieshuse, skal min udstykningsstørrelse for denne boligtype angives her Øvrigt Nederst i trin 3 er det muligt at tilføje yderlige bemærkninger i tilfælde af, at planen indeholder særlige forhold, der har betydning for fortolkningen af ovenstående angivelser af anvendelses- og omfangsbestemmelser. Det skal understreges, at der kun skal skrives bemærkninger i dette felt, når de indtastede værdier af bebyggelses- og omfangsbestemmelser i de ovenfor omtalte felter giver et afgørende mangelfuldt billede af de planlagte byggemuligheder, eller fordi planen i bestemmelsesteksten indeholder afgørende forbehold over for eller tilføjelser til de angivne bestemmelser. Er det for at få et retvisende billede nødvendigt at præcisere forhold vedrørende planens anvendelses- og omfangsbestemmelser, kan disse beskrives i eller kopieres fra plandokumentet til feltet Særlige forhold. Bemærk, at oplysningerne i feltet Særlige forhold sendes videre til vurderingsmyndighederne, som eventuelt vil inddrage dem i beregningen af Ejendomsvurderingen for den enkelte ejendom. 24

25 3.4. Trin 4 Byggefelter I trin 4 kan du indberette byggefelter. Tryk på + Tilføj byggefelt (Figur 28: A) for at tilføje et nyt byggefelt. Du kan tilføje flere end ét byggefelt. A B C D E Figur 28: Indberetning af byggefelter 25

26 På Figur 28 på side 9 ser du de forskellige felter, som skal / kan udfyldes ved indberetning af et byggefelt. I den følgende liste gennemgås de forskellige muligheder: B: Byggefelt: byggefeltets navn * I det obligatoriske felt Navn på Byggefelt kan du angive det kendenavn eller nummer, byggefeltet har inden for planen. Bemærk, at feltet skal være unikt inden for lokalplanen. Det vil sige, at to byggefelter i den samme lokalplan ikke må have det samme kendenavn. Feltet Planid for byggefelt udfyldes automatisk. C: Geografi * Det er obligatorisk at angive et byggefelts geografiske udstrækning. Det gør du ved at trykke på knappen + Tilføj geografi, hvorefter et vindue vil åbne. Se afsnittet på side 12, som omhandler hvordan indberetning af en lokalplans geografi forløber. Samme principper gør sig gældende ved indberetningen af et byggefelt. D: Anvendelse Her kan du angive byggefeltets specifikke anvendelse. Det er obligatorisk at gøre én af de to følgende ting. Den første mulighed er, at anvendelsen ikke reguleres specifikt på det byggefelt, du indberetter, i hvilket tilfælde du skal afkrydse feltet Marker her hvis. Den anden mulighed er, at den specifikke anvendelse reguleres på byggefeltet. Du kan angive de(n) specifikke anvendelse i tekstfeltet. Dette gør du ved enten at trykke i feltet, således at en rullemenu kommer frem, eller ved at skrive den specifikke anvendelseskategoris navn eller kode i feltet, hvorefter den valgte mulighed vil dukke op i menuen feltet fungerer også som et søgefelt. Det er muligt at angive flere specifikke anvendelser med dertil hørende bebyggelsesregulerende bestemmelser. Figur 19 på side 7 viser en liste over alle specifikke anvendelseskategorier og deres tilhørende koder. E: Omfangsbestemmelser De bygningsregulerende omfangsbestemmelser angives under denne overskrift. Som ved angivelse af byggefeltets anvendelse har du her to muligheder. Det er obligatorisk at gøre én af de to følgende ting. Hvis omfangsbestemmelser ikke reguleres specifikt på dette byggefelt, afkrydser du ved Marker her hvis Reguleres omfangsbestemmelser specifikt på byggefeltet, trykker du Tilføj, hvorefter du vil have mulighed for at vælge hvilken omfangsbestemmelse, der reguleres. Denne vil fremgå under overskriften, når den er tilføjet. Se afsnittet på side 21 for en grundigere gennemgang af dette princip. 26

27 3.5. Trin 5 Datoer og parter I trin 5 kan du indberette planens datoer, og vælge hvilke høringsparter, der skal have besked om planen Datoer For at sende lokalplanen i forslag skal der angives forslagsdato samt høringsperiodens start- og slutdato. Dette gør du ved at trykke i et datofelt og dernæst vælge datoen i kalenderen, der kommer frem på skærmen. Se venligst Figur 29. Figur 29: Angivelse af datoer Høringsparter På Figur 30 på side 28 A ser du listerne over høringsparter, der får besked, når lokalplanen ændrer status. Listen til venstre viser de landsdækkende høringsparter, mens listen til højre viser de kommunale. Du kan til- og fravælge, at en høringspart skal have besked om planen, ved at afkrydse eller fjerne krydset i feltet til venstre for høringsparten. Høringsparter med grå skrift kan ikke fravælges, idet de er obligatoriske de vil altid blive orienteret om nye planer. Har du brug for at administrere høringsparter, kan du trykke på knappen Administrer høringsparter (Figur 30: B). Dette link åbner i samme vindue, som du indberetter i, så husk at trykke på Gem, før du trykker på knappen. 27

28 A B Figur 30: Høringsparter 28

29 3.6. Trin 6 Opsummering og offentliggørelse Det sidste trin er trin 6, hvor alle oplysninger, som du har indberettet til planen, vises. Her kan du tjekke, om alt er som det skal være, før du trykker på Indberet nederst i højre hjørne Figur 31: B. Du vil kun kunne trykke på Indberet, hvis alle obligatoriske oplysninger er udfyldt. Hvis dit skærmbillede ser ud som på Figur 31: A, så mangler der data i samtlige trin i indberetningen. Det vil altså være nødvendigt at udfylde alle de obligatoriske felter, der mangler. Hvis alt er, som det skal være, vil du se markøren under samtlige trin i menuen, og du vil kunne trykke på Indberet. Planen er nu offentliggjort som et forslag og sendt i offentlig høring. De markerede høringsparter har fået en tilsendt en om planens offentliggørelse. Herefter får du selv en med en kvittering for indberetningen og blive ledt tilbage til Plandata.dks hovedmenu (se afsnit 2 på side 7). A B Figur 31: Opsummering af indberettede oplysninger 29

30 4. Indberetning: Kladde til vedtaget Efter høringsperioden er slut, kan lokalplanen tilrettes og gøres klar til vedtagelse. Dette gøres ved at trykke vis plan (se Figur 32: B) til højre ud for lokalplanen, der skal vedtages. Husk, at filtreringsmuligheden i øverste venstre hjørne (A) skal være indstillet til at vise Forslag og Lokalplaner. A B Figur 32: Forsidebilledet ved søgning af plan Når du trykker på vis plan, åbnes et overblik over den valgte plans oplysninger. Alle registrerede data for forslaget til plan vil være overført til Kladden til vedtagelse. I princippet skal man herefter gennemgå alle 5 trin i venstremenuen på samme måde, som da man oprettede lokalplanen som kladde til forslag. Figur 33: Overbliksbillede på en kladde til vedtagelse I det følgende gennemgås kun de nye oplysninger, der skal registreres for at kunne vedtage planen ellers henvises til ovenstående gennemgang af de enkelte trin under oprettelse af Kladde til for-slag. Alle de registrerede oplysninger kan dog ændres (under hensyntagen til planlovens krav om at større ændringer mellem forslag og vedtagelse kan udløse behov for ny forslagsperiode). 30

31 4.1. Stamdata Når du indberetter en kladde til vedtaget, vil du blive bedt om at indberette et nyt plandokument til lokalplanen i trin 1. Det er obligatorisk at gøre dette. Se afsnittet på side 4 om indberetning af generelle oplysninger og om at uploade.pdf-filer. Figur 34: Indberetning af stamdata til kladde til vedtagelse 4.2. Datoer I trin 5 skal der indberettes vedtagelsesdato og ikrafttrædelsesdato. Bemærk, at både vedtagelsesdato og ikrafttrædelsesdato skal angives. Vedtagelsesdatoen er den dato, hvor byrådet har vedtaget planen. Vedtagelsesdatoen kan ikke være efter dags dato, og datoen kan ikke være før offentlighedsperiodens udløb. Ved indberetning af en kladde til vedtagelse er det obligatorisk at indberette vedtagelsesdato. Ikrafttrædelsesdatoen er den dato, hvor planen træder i kraft og således er juridisk gældende. Hvis ikrafttrædelsesdato ikke udfyldes, sættes den af systemet til dags dato. Ikrafttrædelsesdatoen kan ikke en dato før dags dato. Tryk på Gem for at gemme kladde til vedtagelse. Husk, at det til enhver tid er muligt at slette en Kladde til vedtaget. Dette gøres på oversigten over planer på forsiden (se afsnit 2, Forsiden overblik over indberettede planer ). Figur 35: Indberetning af datoer til kladde til vedtagelse 31

32 4.3. Opsummering og offentliggørelse Når kladden til vedtaget er færdiggjort, kan den indberettes som en vedtaget plan. Det sker ved at ved at trykke på trinnet 6. Opsummering. På samme måde som beskrevet i afsnittet 3.6 kan du her tjekke igennem, om alle oplysninger er, som de skal være, og om der er nogle obligatoriske oplysninger, der mangler. Hvis der ikke mangler obligatoriske oplysninger, vil det være muligt at trykke på Indberet vedtaget plan nederst i højre hjørne. Planen er nu offentliggjort som en vedtaget plan. De markerede høringsparter har fået en tilsendt en om planens statusskift. Herefter får du selv en med en kvittering for indberetningen og blive ledt tilbage til Plandata.dks hovedmenu (se afsnit 2 på side 7). 32

33 B A Figur 36: Forsidebilledet ved søgning af plan 33

34 5. Aflysning af en lokalplan Du kan aflyse en lokalplan ved at finde den vedtagne plan frem. Dette gøres ved at trykke vis plan (se Figur 36: B) til højre ud for lokalplanen, der skal vedtages. Husk, at filtreringsmuligheden i øverste venstre hjørne (A) skal være indstillet til at vise Vedtaget og Lokalplaner. Når du trykker på vis plan, åbnes et overblik over den valgte plans oplysninger. I det nederste højre hjørne vil du kunne trykke på knappen Aflys plan. Når du trykker på denne knap, vil et vindue komme frem på skærmen (se Figur 37). C Det eneste, der skal udfyldes, er planens aflysningsdato (se Figur 37: C). Bemærk, at et forslag til en lokalplan ikke kan aflyses, da planen aldrig har været vedtaget. Når du har udfyldt aflysningsdatoen, kan du trykke på Aflys plan (se Figur 37: D). Planen er nu offentliggjort som en aflyst plan. De markerede høringsparter har fået en tilsendt en om planens statusskift. Herefter får du selv en med en kvittering for indberetningen og blive ledt tilbage til Plandata.dks hovedmenu (se afsnit 2 på side 7). D Figur 37: Aflysning af plan 34

35 6. Fejlretning af en vedtaget lokalplan Hvis du finder fejl i en indberettet lokalplan, er det muligt at fejlrette denne. Det første, der gøres, er at finde planen frem ved søgningen på forsiden af Plandata.dk. Dette gøres ved at trykke vis plan (se Figur 36: B) til højre ud for lokalplanen, der skal vedtages. Husk, at filtreringsmuligheden i øverste venstre hjørne (A) skal være indstillet til at vise Vedtaget og Lokalplaner. A B Figur 38: Forsidebilledet ved søgning af plan Når du trykker på Vis plan, åbnes et overblik over den valgte plans oplysninger. I det nederste højre hjørne vil du kunne trykke på knappen Fejlret. I forbindelse med fejlretning vil du have adgang til alle værktøjer, som er beskrevet i afsnit 3. Efter du har fejlrettet, trykker du på Gem, og dine rettelser er nu gemt. Høringsparterne får ikke besked ved fejlretning. 35

36 7. Supplerende høringsperiode Supplerende høringsperiode - eller forlænget offentlighedsperiode - kan i nogle tilfælde være nødvendigt. Der kan efter planlovens 27, stk. 2, foretages ændring af planforslaget i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Hvis ændringen på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere m.fl. end dem, der er kommet med indsigelse på dette punkt, kan endelig vedtagelse ikke ske, før de pågældende inden for en frist kommunalbestyrelsen har fastsat har haft lejlighed til at udtale sig. Har en kommune vurderet, at en ændring af et planforslag nødvendiggør en sådan supplerende høringsperiode, følges nedenstående procedure: 1. Pdf-filen med planforslaget vedhæftes et brev, hvori forløbet med planforslaget er beskrevet: den oprindelige høringsperiode, den supplerende høringsperiode og hvilke ændringer, der er foretaget i planforslaget. 2. Pdf-filen med brevet uploades til Plandata.dk. 3. Kommunen anmoder Plandata.dks Support om en ændring af sluthøringsdatoen til datoen for den supplerende hørings afslutning og om at lade det nye planforslag være synligt for offentligheden. 4. Kommunen orienterer selv den kreds af myndigheder og borgere, der bliver berørt af den forlængende høringsperiode. Med orienteringen fremsendes tillige linket til det nye planforslag. 5. Når planforslaget er endeligt vedtaget, vedlægges plandokumentet et tillæg, der beskriver hele høringsforløbet og hvilke ændringer, der eventuelt er foretaget som følge heraf. Dette er vigtigt, da det er kommunens dokumentation for hvordan høringsperioden er afviklet. 36