OML-beregninger på våde røgfaner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OML-beregninger på våde røgfaner"

Transkript

1 OML-beregninger på våde røgfaner Teknisk notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. marts 2015 Per Løfstrøm og Helge Rørdam Olesen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Antal sider: 18 Faglig kommentering: Jesper Heile Christensen Kvalitetssikring, centret: Vibeke Vestergaard Nielsen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Problemstilling 4 3. Brug af dråbekorrigeret røggastemperatur i OML 7 Vandindhold i luft 7 Temperatursænkning ved fordampning 7 Vandindhold og afkøling i skorsten 10 Volumenstrøm i OML og dråbekorrigeret røggastemperatur Litteratur 12 Bilag Enheder for volumen 13 Bilag Maksimalt vandoverskud ved OML-anvendelse 17 2

3 1. Indledning DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet har udarbejdet nærværende notat i forbindelse med et projekt udført for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af Emissioner til Luften (RefLab). Notatet indgår i et mere omfattende RefLab-notat, hvis formål er at sikre, at OML-beregninger med våde røggasser udføres korrekt. OML er udviklet til at beregne spredning af emissioner fra røgfaner. I modellen indgår beregning af røgfanens løft (vertikale opstigning) som følge af røggassens temperatur og den vertikale røggashastighed i skorstenstoppen. Forudsætningerne i OML er bl.a., at temperaturen af røgfanen er større end eller lig med temperaturen af den omgivende luft. Det er implementeret i modellen ved, at røggastemperaturen internt i modellen for hver time sættes til at være mindst lige så høj som omgivelsernes temperatur. Når der er så meget vand til stede i røggassen, at den relative fugtighed er 100 %, vil eventuel overskydende vanddamp kondensere til dråber. Er dråberne til stede, når røggassen forlader skorstenen, vil dråberne fordampe senere på røgfanens vej, hvilket betyder, at røgfanen afkøles. Denne proces tages der ikke hensyn til i OML. Problemstillingen er kun til stede, hvis dråberne er dannet inden de forlader skorstenen. I det følgende beskrives problemstillingen mere detaljeret, og der gives en metode til at nedjustere den beregningsmæssige temperatur af røggassen i OML, når der er en begrænset mængde af dråber i røggassen, således at spredningen af røgfaner kan beregnes med OML. Metoden vil blive omtalt som brug af dråbekorrigeret røggastemperatur. Det skal imidlertid stå klart, at OML ikke kan beregne spredningen af en vilkårligt våd røgfane; grænserne herfor fremgår af notatet. 3

4 2. Problemstilling Det er af væsentlig betydning for koncentrationerne i omgivelserne, om en røgfane har opdrift eller ej. Som udgangspunkt har en varm røgfane opdrift. Imidlertid vil opdriften blive modvirket, hvis røgfanen fra starten indeholder vand i form af vanddråber. Årsagen er, at dråberne fordamper efter at røgfanen har forladt skorstenen. Fordampningen medfører, at røgfanen bliver afkølet, hvilket hæmmer opdriften. Ydermere vejer vanddråberne noget, hvilket også bevirker ringere løft. Effekten af vanddråbernes vægt er størrelsesmæssigt på 1/8 af effekten af en koldere røgfane (Briggs, 1984). Denne effekt er i kraft lige fra starten af røgfanens bane og bidrager til at hæmme løftet, men den fortager sig i takt med at dråberne fordamper. Det tæller i modsat retning, at vanddamp er lettere end atmosfærisk luft, men effekten er forsvindende, og der ses bort fra den. Det er derfor væsentligt, om røgfanen indeholder vand på dråbeform fra starten, og hvor meget den i givet fald indeholder. Det er også afgørende, om vanddråberne er til stede allerede når røgfanen forlader skorstenen, eller om de først dannes senere på røggasfanens bane. Det sidste er meget almindeligt for røgfaner. I så fald har dråbernes tilstedeværelse imidlertid alt i alt ikke den store betydning, fordi der frigives varme, når dråberne kondenserer (i starten af røggasfanens bane), mens der igen forbruges varme, når de fordamper senere på røggasfanens bane. For sådanne normale røggasfaner er nettoeffekten således beskeden og OML-beregninger vil i så henseende være konservativ ( på den sikre side ). En typisk røgfane f.eks. fra kraftværker, vil ikke være synlig på det første korte stykke vej efter, at den har forladt skorstenen. Efter at have tilbagelagt et kort stykke vej er det imidlertid meget almindeligt, at røgfaner bliver synlige, fordi vanddampen i røgfanen kondenserer til dråber. Figur 1. Røgfanen indeholder øjensynlig vanddråber allerede i skorstensmundingen. 4

5 Derimod indeholder en såkaldt våd røgfane vanddråber straks, når den kommer ud af skorstenen. Eksempler på dette er vist i Figur 1. Fanen syner ganske massiv straks fra skorstensmundingen. Hvis en røgfane indeholder vanddråber, vil den normalt være synlig. Dog kan man ikke være helt sikker på, at en ikke synlig røgfane er fri for vanddråber, med mindre man har konstateret, at der ikke er vand på siderne i toppen af skorstenen. Grunden til usikkerheden er, at det ved en mindre overmætning på 0,3-3 g/m 3 (som i skyer), muligvis kan være vanskeligt at se dråberne i en kun 1-2 m bred røgfane. Endvidere kan det tænkes, at der er dråber, som stammer fra en mekanisk proces som afrivning fra skorstenens inderside. Sådanne dråber vil være relativt store, måske 0,1-1 mm, men vil muligvis ikke være synlige. Mængden af vanddråber afgør, om røgfaneløftet bliver mindsket, elimineret eller ligefrem bliver til et negativt "løft". OML-modellen er umiddelbart i stand til at regne med positivt løft eller et løft på nul. Ganske vist kan modellen ikke direkte bruge mængden af dråber som input, men man kan "snyde" den til at regne med tilnærmelsesvis korrekt løft ved at angive en anden, lavere røggastemperatur end den faktiske, så længe løftet ikke er negativt - og under den forudsætning, at man har tilstrækkelige oplysninger til at estimere løftet. Figur 2. Våd røgfane som når hurtigt til jorden. I tilfælde af negativt "løft" er det nødvendigt at ændre i selve OMLmodellen, hvis man skal kunne foretage en præcis beregning. Grundlaget for modelændringer er p.t. ikke undersøgt og umiddelbart ikke særlig solidt underbygget. Når røgfanen fordamper, vil den kunne blive noget koldere end omgivelserne. Den vil dog aldrig kunne nå en lavere temperatur end atmosfærens vådtemperatur (wet bulb temperature). Hvis atmosfæren er relativt tør (skyfri eller letskyet dag om sommeren) giver det de bedste betingelser for fordampning og dermed afkøling af røgfanen. På sådanne 5

6 dage kan der altså forventes nedslag ret tæt ved en skorsten med våd røgfane. Figur 2 viser et eksempel. På mere fugtige dage vil røgfanen ikke slå så hurtigt ned. Den vil til gengæld være synlig på et ganske langt stykke, fordi vanddråberne i røggasfanen kun fordamper langsomt. Figur 3 viser et eksempel. Der er beskrevet tilfælde med våde røgfaner, hvor problemet er mest markant på fugtige dage. I sådanne situationer må der være andre mekanismer på spil end afkøling af røgfanen på grund af fordampning. Det kan tænkes, at indholdet af vand er så betydeligt, at røgfanen indeholder store dråber med stor faldhastighed, og at disse store dråber giver anledning til problemet. Metoden med dråbekorrigeret røggastemperatur tager ikke hensyn til en sådan mekanisme, men den vil næppe være relevant inden for gyldighedsområdet for metoden med dråbekorrigeret røggastemperatur. Figur 3. Våd røgfane fotograferet en fugtig oktoberdag. Fanen er synlig over en stor strækning, fordi der kun langsomt sker fordampning. Det indebærer også, at der ikke straks er nedslag af røgfanen. 6

7 3. Brug af dråbekorrigeret røggastemperatur i OML Vandindhold i luft Der er en øvre grænse for, hvor meget vanddamp luft kan indeholde. Ved denne øvre grænse er den relative luftfugtighed 100 %, og luften siges at være mættet. Tilføres der mere vand vil der dannes dråber. Den mængde vanddamp luften maksimalt kan indeholde, Q max, afhænger af temperaturen (og trykket). I Figur 4 viser den blå kurve den maksimale vanddampmængde (g/m 3 ) i våd luft (røggas) som funktion af temperaturen ved normalt atmosfærisk tryk. Under kurven er luftfugtigheden under 100 %, og der er kun vanddamp tilstede. Over kurven vil der også være dråber tilstede. Q max er vist i tabelform i Tabel 1 i forskellige enheder. Som eksempel til at forklare enhederne kan man betragte situationen ved en temperatur på 60 C. Det fremgår af tabellens række for våd luft, at hvis man har en kubikmeter luft, der er mættet med vanddamp, kan den indeholde 131 g vanddamp. Noget af denne våde luft udgøres af vanddamp nemlig 19,8 volumenprocent (tabellens nederste linje). Når vanddampmængden sættes i forhold til mængden af tør luft kan der være 163 g i en kubikmeter (tabellens øverste linje). Tabel 1. Den maksimale mængde vanddamp luft kan indeholde ved 1 atm fra standarden EN Temperatur ( C) g/m 3 tør luft 17,8 23,9 31,9 42,2 55,5 72,7 95, g/m 3 våd luft 17,4 23,2 30,5 39,8 51,4 65,7 83, % volumen vanddamp 2,32 3,14 4,21 5,58 7,33 9,52 12,3 15,7 19,8 24,9 31,0 38,3 47,1 57,4 69,6 83,7 Temperatursænkning ved fordampning For en given mængde dråber/flydende vand kan det beregnes, hvilken energi der skal anvendes til at fordampe vandet. Hvis ΔQ kg vand fordamper, skal der anvendes en energi på L ΔQ, hvor L er vands fordampningsvarme på 2, J kg -1. Hvis fordampningsvarmen alene tages fra 1 m 3 dampmættet røggas (våd luft) ved en temperatursænkning, ΔT, vil energien ændres med: Cp (1-vol%/100%) ρ(t) ΔT + Cp d Vol%/100% ρ d (T) ΔT = Cp ρ(t) ((1-vol%/100%) + Cp Cp d /Cp Vol%/100% M d /M ) ΔT = Cp ρ(t) ( Vol%/100%) ΔT = Cp P /(R T) ( Vol%/100%) ΔT = 3, ( Vol%/100%) ΔT/T, 7

8 hvor Vol% er volumen af vanddamp i procent af den mættede luft (Tabel 1), Cp og Cp d er den specifikke varmekapacitet for luft og vanddamp på henholdsvis 1005 og 1864 J kg -1 K -1, ρ (T) og ρ d (T) er lufts og vanddamps massefylde ved en temperatur, T (K), M og M d er molvægt for luft og vanddamp på henholdsvis 28,966 og 18,016, R er gaskonstanten for luft på 287 J kg -1 K -1 og P er trykket, som er antaget til 1 atmosfære (1, Pa). Den krævede energi vil svare til en teoretisk temperatursænkning på: ΔT = ΔQ L T / (3, ( Vol%/100%)) = 7,047/ ( Vol%/100%) T ΔQ (1) I praksis vil vanddråberne gradvist fordampe i takt med at den omgivende tørrere luft indblandes. Men den temperatur røgfanen vil have, når alle dråber er fordampet, vil være lig med den temperatur en tilsvarende røgfane uden dråber vil have, hvis røggastemperaturen i skorstenstoppen havde haft den teoretiske temperatursænkning, ΔT. Hvis temperaturen, T, af røggasen i toppen af skorstenen sænkes til den teoretiske temperatur, Ts = T-ΔT, og den er over omgivelsernes temperatur, så vil der kunne foretages en OML-beregning med den teoretiske temperatur. Denne sænkede temperatur Ts betegnes herefter som den dråbekorrigerede røggastemperatur. I praksis skal Ts 20 C = Ts min for at modelberegninger med OML kan anvendes i sommerperioden, hvilket forudsættes i det følgende. Hvorvidt vandindholdet (totalvand = damp + dråber) er tilstrækkeligt lavt til, at man kan anvende OML, kan man aflæse i Figur 4 ved hjælp af de knækkede temperaturkurver, således som forklaret i det følgende. De knækkede kurver er de fuldt optrukne sorte kurver med et forløb noget nær en ret vinkel. Kurverne relaterer til forskellige målte temperaturer i skorstenstoppen, og temperaturerne er angivet der, hvor kurverne skærer x-aksen. Alle knæk-kurver forudsætter, at den dråbekorrigerede røggastemperatur, Ts, ikke må blive mindre end 20 C. Det skal bemærkes, at enheden m 3 våd skal fortolkes som det fysiske volumen (sum af tør luft og vanddamp). Det indebærer, at eventuelle dråber ikke indgår med deres dampvolumen i volumenenheden i figuren. Ts til brug ved en OML-beregning bestemmes for et givet målt vandindhold, Q, og en given målt temperatur i skorstenstoppen, T, ved først at finde Q-værdien på y-aksen, og derefter følge en linje parallelt med x-aksen ind i grafen til skæring med knæk-kurven for T (T-kurven); herfra følges en lodret linje parallel med y-aksen ned til x-aksen, hvor den dråbekorrigerede røggastemperatur, Ts, aflæses. Hvis T-kurven for den målte temperatur ikke skæres, er vandindholdet, Q, for stort til OML-beregning. Figur 4 (nederst) viser to eksempler på vandindhold på 216 og 155 g/m 3 (våd) begge ved en røggastemperatur på 70 C. For 216 g/m 3 (våd) skæres 70 C-kurven ved den dråbekorrigerede temperatur 30 C, som er temperaturen, der skal anvendes i OML (stiplet rød pil). 8

9 Figur 4 (fortsættes på næste side) 9

10 Figur 4. Relationer mellem totalt vandindhold i røggassen, temperaturen i skorstenstoppen og Ts (dråbekorrigeret røggastemperatur). De to sidste figurer er et udsnit af den øverste. Den blå kurve viser det maksimale indhold af vanddamp (gram/m 3 våd). De sorte knækkede temperaturkurver viser relationer mellem vandindhold, røggastemperatur (under den blå kurve) og dråbekorrigeret røggastemperatur (over den blå kurve). Se teksten for forklaring på eksemplerne vist med de stiplede røde og grønne pile. NB! m 3 våd er det fysiske volumen, dvs. dråber er ikke omsat til dampvolumen. For 155 g/m 3 (våd) skæres 70 C-kurven under den blå mætningskurve, og den dråbekorrigerede temperatur er derfor lig den faktiske temperatur på 70 C (stiplet grøn pil), som skal anvendes i OML. Havde vandindholdet være over 220 g/m 3 (våd), fx 225 g/m 3 (våd), vil en vandret linje ikke skære 70 C-kurven, og dermed er vandindholdet for stort til at kunne anvende OML med en dråbekorrigeret røggastemperatur. I Bilag 1 er vist figurer svarende til de to øverste i Figur 4, men med vandindholdet angivet i andre enheder for volumen. Bilag 2 viser betingelserne for, hvornår OML-modellen kan benyttes. Bilaget viser kurver for det maksimale mulige vandoverskud i røggassen under forudsætning af, at der stadig kan foretages OML-beregninger med den mindste anvendelige dråbekorrigerede røggastemperatur, Ts, på 20 C. Vandindhold og afkøling i skorsten Vandindholdet anvendt i Figur 4 gælder for forholdene i toppen af skorstenen. Hvis vandindholdet, Qf (g/m 3 våd), kun kendes ved skorstenens fod ved temperaturen Tf (K), og der sker en afkøling af røggassen i toppen af skorstenen til temperaturen, T (K), vil der ske en ændring af volumenet, og dermed vil Q være forskellig fra Qf. Omregningen til vandindhold i skorstenstoppen foretages ved: 10

11 Q = Qf T/Tf. Volumenstrøm i OML og dråbekorrigeret røggastemperatur Når der foretages OML-beregning med dråbekorrigeret røggastemperatur, Ts, har det (udover det tilsigtede mindre termiske løft) en indflydelse på modellens interne beregninger af røggashastigheden, som påvirker røgfanens mekaniske (momentum) løft. Derfor bør den røggasmængde (volumenstrøm), der indtastes i OML, angives i normale kubikmeter (Nm 3 ), hvorved beregningerne bliver en smule konservativ (på den sikre side), idet modellens røggashastighed bliver lidt mindre. Dermed bliver det mekaniske løft mindre, og der kan eventuelt blive lidt større skorstensnedsug end det faktiske. Hvis volumenstrømmen derimod angives i m 3 bestemt ved røggassens faktiske temperatur vil man opnå korrekt røggashastighed, men for stor masse (vægt), og det mekaniske løft vil blive beregnet for stort, og dermed bliver koncentrationerne i omgivelserne beregnet for lavt. 11

12 4. Litteratur Briggs, G.A., 1984: Plume rise and buoyancy effects. I: Atmospheric Science and Power Production (D.Randerson, Ed.), Chapter 8. DOE/TIC , DE U.S. Dept. of Energy Office of Sci. and Tech. Information, Springfield, VA, p EN 14790, 2005: Stationary source emissions - Determination of the water vapour in ducts. 12

13 Bilag 1. Enheder for volumen I notatet og Figur 4 er anvendt enheden g/m 3 (våd). Her er volumen det fysiske volumen, som er en blanding af luft og vanddamp. Men der kan også anvendes andre enheder for volumen. Nedenfor er Figur 4 vist med anvendelse af 3 andre almindeligt anvendte enheder for volumen. De 3 enheder er m 3 tør luft, m 3 våd luft, hvor dråberne er omregnet til volumen vanddamp samt % volumen. Den første enhed er ikke fysisk, idet vanddampvolumen ikke indgår. De to sidste enheder er heller ikke fysiske ved overmætning, idet dråberne indgår med deres dampvolumen. For yderligere forklaring se Kap

14 Figur A1. Relationer mellem totalt vandindhold i røggassen, temperaturen i skorstenstoppen og Ts (dråbekorrigeret røggastemperatur). Den nederste figur er et udsnit af den øverste. Den blå kurve viser det maksimale indhold af vanddamp pr. m 3 tør røggas. De sorte knækkede temperaturkurver viser relationer mellem vandindhold, røggastemperatur (under den blå kurve) og Ts (over den blå kurve). De stiplede røde og grønne pile er to eksempler med vandindhold på 313 og 205 g/m 3 (tør) begge ved en røggastemperatur på 70 C, hvilket medfører Ts på 30 respektive 70 C (svarer til figur 4). 14

15 Figur A2. Relationer mellem totalt vandindhold i røggassen, temperaturen i skorstenstoppen og Ts (dråbekorrigeret røggastemperatur). Den nederste figur er et udsnit af den øverste. Den blå kurve viser det maksimale indhold af vanddamp pr. m 3 våd røggas (hvor eventuelle dråber indgår med deres dampvolumen). De sorte knækkede temperaturkurver viser relationer mellem vandindhold, røggastemperatur (under den blå kurve) og Ts (over den blå kurve). De stiplede røde og grønne pile er to eksempler med vandindhold på 210 og 155 g/m 3 begge ved en røggastemperatur på 70 C, hvilket medfører Ts på 30 respektive 70 C (svarer til figur 4). 15

16 Figur A3. Relationer mellem totalt vandindhold i røggassen, temperaturen i skorstenstoppen og Ts (dråbekorrigeret røggastemperatur). Den nederste figur er et udsnit af den øverste. Den blå kurve viser det maksimale indhold af vanddamp i % volumen af fugtig røggas (hvor eventuelle dråber indgår med deres dampvolumen). De sorte knækkede temperaturkurver viser relationer mellem vandindhold, røggastemperatur (under den blå kurve) og Ts (over den blå kurve). De stiplede røde og grønne pile er to eksempler med vandindhold på 32,83 og 24,23 % volumen begge ved en røggastemperatur på 70 C, hvilket medfører Ts på 30 respektive 70 C (svarer til figur 4). 16

17 Bilag 2. Maksimalt vandoverskud ved OML-anvendelse Der kan fastlægges et kriterium for det maksimale vandoverskud (dråbemængde) ΔQ max, i røggassen, hvorunder OML-modellen kan anvendes med en mindste tilladte dråbekorrigerede røggastemperatur, Ts min, på 20 C. Det maksimale vandoverskud (g/m 3 våd) ved forskellige temperaturer i skorstenstoppen kan beregnes ud fra formel (1): ΔQ max = 0,1419 ( Vol%/100%) (T ) /T Det maksimale vandoverskud er vist i Figur A4, sammen med andre enheder for volumen. En beskrivelse af de andre enheder findes i Bilag 1. Det maksimale vandoverskud kan også findes ud fra Figur 4. Ved en røggastemperatur på for eksempel 70 C er vandindholdet ved mætning 198 g/m 3 (våd), hvilket også kan aflæses i Tabel 1, og ved den dråbekorrigerede røggastemperatur på 20 C er indholdet 220 g/m 3 (våd). Dermed er den maksimale mængde overskydende vand (dråber) 22 g/m 3 (våd), hvilket også kan aflæses af den blå kurve i øverste figur A4. 17

18 Figur A4. Det maksimale tilladte vandoverskud (dråbemængde) ved forskellige temperaturer i skorstenstoppen, hvis OML-beregninger skal kunne anvendes med den mindste værdi for dråbekorrigeret røggastemperatur på 20 C. Kurverne afhænger af den anvendte enhed for volumen. 18

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

Notat. NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 : NIMA A/S. Christina Halck. Udarbejdet. Kontrolleret. Knud Erik Poulsen 1 INDLEDNING

Notat. NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 : NIMA A/S. Christina Halck. Udarbejdet. Kontrolleret. Knud Erik Poulsen 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 4414 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 Projekt: 10.2365.04 Til : NIMA A/S Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

Bilag 5 VOC 2. OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg. d. 15-4-2014

Bilag 5 VOC 2. OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg. d. 15-4-2014 d. 15-4-2014 Bilag 5 VOC 2 OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg Eksisterende produkter (Glasurit): VOC er dimensionsgivende (sammenholdes med

Læs mere

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Notat Paamiut Varme- og nød-elværk Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 7. december 2015 Projekt nr. 22190 Dokument nr. 121810654 Version 1 Udarbejdet af LEC Kontrolleret af JVP

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens Notat Beskrivelse af OML-modellens versioner Alment om OML modellen OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening ud til afstande på 10-20

Læs mere

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 53 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

OML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ

OML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ 40.2002.01 OML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ SWECO DANMARK A/S CHRISTINA HALCK KNUD ERIK POULSEN Sweco Ændringsliste VER. DATO ÆNDRINGEN OMFATTER REVIDERET GODKENDT 0 10/10/17 - CHRH KNPU Sweco Granskoven

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Eksamen HFC 4. juni 2012

Eksamen HFC 4. juni 2012 Sponsoreret til af en dygtig elev Eksamen HFC 4. juni 2012 Opgave 1) Ligningen løses for K_0 vha. CAS-værktøjet WordMat. Der blev indsat 50.000 kroner på kontoen. b) Ligningen løses for r vha. CAS-værktøjet

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Brug af grafer og koordinatsystemer Lineære funktioner Andre funktioner lignnger med ubekendte Lektion 7 Side 1 Pris i kr Matematik på Åbent VUC Brug af grafer

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT

REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT Bilagsmappe REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT Nikolaj Lage E20132037 E-Mail: E20132037@edu.fms.dk Indhold Bilag 1. Projektskabelon... 3 Bilag 2. Trendkurve linje 5110... 5 Bilag 3. Trendkurve linje 5110...

Læs mere

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.

Læs mere

Rettelser til ORBIT BHTX 1.udgave 6.oplag

Rettelser til ORBIT BHTX 1.udgave 6.oplag Rettelser til ORBIT BHTX 1.udgave 6.oplag Version 7 pr 17. januar 2014 Side 13 1,4959787 10 11 m skal erstattes med 149.597.870 km Side 22 afsættes ud ad andenaksen. bør erstattes med afsættes op ad andenaksen.

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1 Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

ISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING. Emne : Neopixels Isolering med Neopixels gulvisolering

ISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING. Emne : Neopixels Isolering med Neopixels gulvisolering ISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING Til : Neopixels Insulation B.V. Cc : S. Nooijens Ref. : Nz130192adA2.mha (20150390) Sagsbehandler : Filial Zwolle / ing. H. Harbers Dato : 9. februar 2016 Emne : Neopixels

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Monteringsvejledning stålforinger

Monteringsvejledning stålforinger Produktbeskrivelse: Brændsel: CE certifikatnummer: CE designationskode: Fast enkeltvægget element stålforingssystem. Beregnet for renovering af eksisterende skorsten. Fast brændsel, olie og piller. 0432

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Indhold Grupperede observationer... 1 Ugrupperede observationer... 3 Analyse af normalfordelt observationssæt... 4

Indhold Grupperede observationer... 1 Ugrupperede observationer... 3 Analyse af normalfordelt observationssæt... 4 BH Test for normalfordeling i WordMat Indhold Grupperede observationer... 1 Ugrupperede observationer... 3 Analyse af normalfordelt observationssæt... 4 Grupperede observationer Vi tager udgangspunkt i

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Journalark. Varmekapacitet

Journalark. Varmekapacitet Journalark Varmekapacitet 1 Formål Formålet med dette eksperiment er at undersøge ændringer i temperatur og energimængder ved opvarmning af vand med en elkedel og med varme metalklodser. Til at opfylde

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Bilag 2013. Bilagsfortegnelse

Bilag 2013. Bilagsfortegnelse Bilagsfortegnelse Bilag 2013 Bilag 01 - Principskitse af affaldsforbrændingen... 1 Bilag 02 - Flowsheet, diagram der viser røggasrensingen... 2 Bilag 03 - Idegrundlag for emnevalg... 3 Bilag 04 - Trend

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Notat om beregning af lugtkumulation Nature Energy Månsson:

Notat om beregning af lugtkumulation Nature Energy Månsson: Notat om beregning af lugtkumulation Nature Energy Månsson: Lugtberegningerne for anlægget, beregnet vha. OML-Multi 6.01 for Nature Energy Månsson er baseret på emissioner fra tre afkast og et planlager:

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere