Flerårig kontrolplan for Grønlands Fiskerilicenskontrol

Transkript

1 Indledning: En kontrolplan er en beskrivelse, udarbejdet af kontrolmyndigheden og som indeholder generelle oplysninger om myndighedens kontrolsystems struktur og tilrettelæggelse 1. Kontrolplanen skal ses som tillæg til den kontrolstruktur for GFLK der tidligere er blevet vedtaget. Planen skal bidrage til at sikre en effektiv kontrol af de regler inden for fiskeri og fangst som GFLK er bemyndiget til at varetage overholdes. I henhold til FAOs internationale handlingsplan der skal forebygge, afværge og stanse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IPOA-IUU), opfordres landene til at etablere og offentliggøre deres nationale strategi og procedure for havnestatskontrol. GFLK blev fra JAN 2014 flyttet fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) og lagt ind under Finansdepartementet og organisatorisk placeret ved Skattestyrelsen (AKA). Sammenlægningen er fortsat i en proces hvor nogle af de procedurer der lå mellem APNN og GFLK blev etableret som nye fælles procedure. Fra 01 JAN 2017 er GFLK ressortmæssigt flyttet tilbage til Departementet for Fiskeri og Fangst (APN) Formål: Eftersom fiskeri og fangst er det vigtigste erhverv for Grønland og forvaltningen heraf beror på en bæredygtig udvikling er det tillige vigtig at fiskeriet overvåges og moniteres således at udviklingsmuligheder kan fremmes og der politisk kan gribes ind så bæredygtighedsprincipperne bibeholdes, men samtidig også at der bidrages til et nyskabende og dynamisk erhverv. Her kan GFLK bidrage sammen med APN gennem uddannelse, fremsynede og idérige medarbejdere der kan bidrage til denne udvikling. GFLKs kontrol er rettet mod virksomhedernes og fiskernes efterlevelse af regler. Kontrollen bidrager til mere ensartede vilkår for udnyttelsen af de levende ressourcer samt bæredygtigheden. Fiskerne og virksomhederne er ansvarlige for at kende reglerne og det er i realiteten dem der skal sikre at reglerne bliver efterlevet. Det er Selvstyret der skal sikre at reglerne bliver kommunikeret ud på en måde der sikrer at erhvervet har kendskab til reglerne og kontrollere at reglerne efterleves. De ressourcer som GFLK har til rådighed på kontrolområderne er generelt dikteret af finansloven. Særlige politiske ønsker og oplæg fra GFLK/APN om opgaver og kontroludfordringer har også bidraget. Ressource behovet er baseret på løbende vurderinger, prioriteringer samt en risikovurdering på de enkelte kontrolområder. Der imidlertid et faktum at der er en overkapacitet inden for visse fiskerier, som nedsætter rentabiliteten i fiskerierhvervet. Overkapaciteten udgør et meget væsentligt incitament for den enkelte fisker/virksomhed til at bryde reglerne. 1 Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29 APR 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelser overholdes.

2 Kontrolopgaver: GFLK består af en administrativ stab på 16 personer i Nuuk, 15 fiskeriobservatører, 12 jagtbetjente og 6 fiskerikontrollører. Heraf er 4 fiskerikontrollører og 2 jagtbetjente bosat i Nuuk. Øvrige jagtbetjente og fiskerikontrollører er bosat uden for Nuuk. Inden for fiskeriet: Antal fartøjer:421 incl ca. 81 udenlandske fartøjer. Antal joller: ca joller Antal havne og indhandlingssteder: Der er i Grønland ca 55 havne og indhandlingssteder hvor fiskerne og fangerne kan afhænde deres fangster til. Hertil kommer et varierende antal indhandlingsskibe der kan indsættes forskellige steder på øst og især vestkysten af Grønland. De gennemsnitlige årlige landinger varierer meget fra få kilogram til flere hundrede tons i de store havne. Antal opkøbere: 12 Antal eksportører: 38 Antal landinger: grønlandske og udenlandske; (joller/fartøjer) i alt: Landingskontroller: Antal logbøger/år: Antal meldinger: Landingsmængder i grønlandsk havn: ca tons Hygiejnekontroller og BIP: GFLKs fiskerikontrollører udfører hygiejnekontrol af de kystnære fartøjer i forbindelse med landingskontrollen. Hygiejnekontrollen udføres på vegne af Fødevarestyrelsen i Danmark og omfatter kun første handelsled. Kontrollen udføres i forbindelse med kontrol til søs samt i forbindelse med landingskontrol. Der gennemføres ca. 200 hygiejnekontroller årligt. Tillige stiller GFLK kontrollører til rådighed med bemandingen af de to grønlandske EU Border Inspection Posts (BIP) i samarbejde med den grønlandske Veterinærkontrol. BIP kontrollen udføres ligeledes på vegne af den danske Fødevarestyrelsen. Inden for jagt- og fangst: Antal erhvervsfangere:2.000 Antal fritidsfangere:4.500 Tilsyn med fugle- og yngleområder: ca Uddannelse: Krav til kompetence hænger sammen med kontrollens formål og opbygning. Det er GFLKs mål at kontrollen sker på et højt fagligt niveau og at kontrolpersonalet optræder professionelt. GFLKs fiskerikontrollører gennemgår en 2 årig basisuddannelse der giver dem en grundlæggende viden om en lang række forhold vedrørende fisk, fiskeri, hygiejnekontrol, udøvelse af kontrol og kendskab til lovgivningen. Uddannelse sker i samarbejde med den danske fiskerikontrol (NaturErhvervstyrelsen). Jagt- og Fiskeribetjentene samt fiskeriobservatørerne gennemgår lige ledes en kortere basisuddannelse (autorisationskursus) som følges om med faglige kurser og efteruddannelse.

3 Uddannelsen til fiskerikontrollør sker på baggrund af intern rekruttering således der skabes en intern karrieremulighed. Efteruddannelse af kontrolkorpset omfatter eksterne og interne kurser, deltagelse i diverse seminarer, deltagelse i internationale og bilaterale kontrolmøder og erfaringsudveksling herunder MCS samarbejder (EU, NOR, RUS, FRO og ISL), udveksling med udenlandske kontrolmyndigheder, udstationeringer og jobrotation og tillige sidemandsoplæring. Kontrolpersonalet tilbydes årlige MUS-samtaler. Kurser og efteruddannelse sker desuden på baggrund af behov for nye kompetencer som følge af nye opgaver og kontroludfordringer. Kontrolprincipper: Som nævnt er det virksomhederne, fiskerne og fangerne der har ansvaret for at kende reglerne og overholde dem. Her er det Selvstyret (APN) der har ansvaret for at kendskabet til reglerne udbredes på en forståelig måde og gennem GFLK kontrollere at reglerne efterleves. Kontroltyper: Kontrol kan være 100% kontrol af (alle) hele området eller baseret på en stikprøvekontrol. Udvælgelsen inden for stikprøvekontrollen kan være tilfældigt eller baseret på risikoanalyse. Kontrollen udføres også som administrativ kontrol og overvågning der tilsvarende kan baseres på regelmæssighed eller risikobaseret på bagrund af registre og rapporteringer. Prioritering: Kontrollen bør være behovsorienteret og risikobaseret således der lægges særlig vægt på de regler hvor en overtrædelse kan have størst negativ indflydelse på forvaltningen og bevarelsen af de levende ressourcer. Her rettes kontrollen således mod de virksomheder, fiskere og fangere der har problemer med at overholde reglerne. Kvaliteten af kontrollen: Gennem retningslinier og instrukser sikres at kontrollen udføres målrettet. Ligeledes sikres kvaliteten gennem uddannelse, efteruddannelse, supervision og erfaringsudveksling. Åbenhed: Virksomheder, fiskere, fangere (samt forbrugere 2 ) bør have let adgang til informationer og reglesættene og især pligter og rettigheder. Det bør overvejes om kontrolsanktioner skal offentliggøres således kontrollen får større gennemslagskraft og der opnås en præventiv virkning. Samarbejde med andre: Kontrolsamarbejde er oplagt og hensigtsmæssigt. Samarbejdet kan ske på flere niveauer dels inden for Selvstyrets områder og myndigheder, men også med de berørte organisationerne. Selve kontrolarbejdet: 2 Á la MSC-certificering

4 Kontrollen skal med respekt for kontrollens formål udføres således det giver mindst mulig gene for den kontrollerede. Kontrollen skal forberedes og nødvendigt materiale skal foreligge for at sikre et godt grundlag for kontrolforretningen. Kontrolløren skal ved begyndelse legitimere sig og informere om formålet med kontrollen samt det lovmæssige grundlag. Der skal bæres uniform eller passende beklædning. Efter kontrolbesøget skal resultatet af kontrollen meddeles den kontrollerede. Der skal afleveres dokumentation for kontrolbesøget samt evt. bemærkninger og påtaler. Dokumentation/kvittering kan evt. eftersendes. Kan kontrolforretningen ikke afsluttes umiddelbart skal den kontrollerede have besked om evt. opfølgning. Kontrolbesøget kan foregå både som forud-anmeldt eller uanmeldt. En kontrolforretning skal dokumenteres i form af en kontrolrapport eller evt. anden skriftlig dokumentation. Der skal udleveres en kopi af den skriftlige dokumentation herunder evt. fotos til den kontrollerede. Kan der ikke umiddelbart udleveres kopier skal disse eftersende pr. . GFLK er ved at omlægge kontrolrapporterne til at være elektroniske i stedet for i papirformat. Udlevering af kontrolrapporten vil i det elektroniske regi ske efter kontrolbesøget pr. . Kontrolrapporterne gemmes fysisk i arkivet, men er overgået til journalsystemet F2. Fremover vil de elektroniske rapporter blive gemt i GFLKs administrations database WinKon. Udstyr: Kontrollører, jagtbetjente og fiskeriobservatørerne er udstyret med bærbare PC. IT udstyret og øvrige IT-værktøjer søges udviklet løbende således der opnås et effektiv kommunikation og samarbejde med administrationen fra byer og bygder ude på kysten. Kontrollen har adgang til APN/GFLK fiskeridatabaser og fartøjsovervågningssystemer. Kontrolcentrenes faciliteter og udstyr forbedres løbende i samarbejde med AKA og hvor det er muligt etableres et kontorfællesskab med AKA. GFLK råder over et 5 kontrolfartøjer på meter samt et antal 19 fods joller til kontrol i de kystnære farvande. Dertil kommer et antal snescootere og ATV ere til kontrol og transport i det åbne land. Kontrolstyring: GFLK foretager den overordnede styring af kontrollen, men de etablerede kontrolcentre på kysten overlades til en daglig prioritering af kontrolopgaverne i henhold til de vejledninger og instrukser der er udarbejdet af GFLK. GFLK sørger for koordinering og sikre at de etablerede kontrolsystemer er til rådighed for kontrollen på kysten og således at samarbejde mellem enhederne fungerer bedst muligt. Der afholdes jævnligt/ugentlig skypemøder med afdelingerne ude på kysten. Tilrettelæggelse af kontrollen tager udgangspunkt i en vurdering af truslerne mod en bæredygtig udnyttelse af bestandene herunder primært overholdelse af kvoter samt tekniske regler (regler for lovlige redskaber, jagtredskaber og lukke områder osv.). De overordnede kontrolaktiviteter fordeles i forhold til arter, farvande/områder og perioder (sæsoner for de forskellige fiskerier, jagt- og fredningsperioder etc.). Kontrollen styrer overvejende mod de mest følsomme arter i de mest relevante farvande (dvs. farvande og områder hvor de givne bestande er under mest pres, og der samtidig er stor

5 udnyttelsesaktivitet). I risikovurderingen tages hensyn til strukturelle forhold (flådens størrelse og fiskerikapacitet), konjunkturforhold (priser og kvoter) samt evt. individuelle forhold. Kontrollen udføres i det kystnære fiskeri i forbindelse med boardinger og kontrol af fiskeområder, samt ved landingskontrol og kontrol hos førstehåndsopkøberen. Kontrol med havgående fartøjer og fartøjer uden for fiskeriterritoriets basislinierne udføres primært af Arktisk Kommando der råder over inspektionsfartøjer der har den nødvendige størrelse og udholdenhed. Samarbejdet med Arktisk Kommando er baseret på lovmæssige forpligtelse men også en samarbejdsaftale mellem AKO og GFLK. I områder der er svært tilgængelige for GFLK assistere AKO med fartøjsmateriel og andet udstyr. GFLK udfører ligeledes kontrol med, at fiskeri ikke foregår i områder, der er lukkede for fiskeri. Generelt De særlige forhold for udøvelse af fanger- og fiskerierhvervet så som store og langstrakte områder samt islægningsperioder mm, er det nødvendigt at tilrettelægge kontrollen ud fra nogle overordnede principper i forhold til fiskerimønstret og jagtsæsoner. Fartøjer og joller: Afhængigt af det enkelte fartøjs fiskerimønster, er der stor forskel på hvor mange landinger et fartøj har årligt. Landingerne foretages typisk i fartøjets basishavn, men afhængig af fangstpladsens beliggenhed kan landingen naturligvis også foretages i en havn beliggende tættere på fangstpladserne. I sommersæsonen kan landingen foretages døgnet rundt i alle ugens dage. APN/GFLK registrerer de grønlandske fartøjer, der får tilladelse til at drive erhvervsmæssigtfiskeri. GFLK har registreret godt 420 grønlandske fiskefartøjer, samt 80 udenlandske fartøjer som lander deres fangster i såvel grønlandske som udenlandske havne. Udenlandske fartøjer med tilladelse til fiskeri i grønlandsk zone lander primært deres fangster uden for Grønland. En særlig udfordring er det kystnære fiskeri med joller idet, disse ikke er registreret med et havnekendingsnummer (GR-nummer) og kan dermed ikke direkte identificeres som er erhvervsfiskerfartøj eller skelnes fra fritidsfartøjer. Tilpasning og revision af kontrolplanen Kontrolplanen skal jævnlig opdateres og tilpasses i takt med den udvikling der sker inden for fiskeri og fangst og nye forvaltningstiltag. Ligeledes tilpasse de specifikke instrukser og vejledninger efter behov.